Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2617462_0001.png
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling af voldsudsatte mænd og kvinders ret til at søge hjælp på
krisecenter
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer
voldsudsatte mænd og deres børns samme ret til hjælp, som voldsudsatte kvinder og deres
medfølgende børn i dag har efter servicelovens § 109.
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Henvendelse af 31/8-2022 fra Mandecentret om deres Forslag til Folketingsbeslutning – Alle voldsudsatte skal have ret til hjælp på krisecenter
2617462_0002.png
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag, er at sikre ligestilling således, at voldsudsatte mænd og deres
medfølgende børn sikres samme ret til hjælp på krisecenter, som voldsudsatte kvinder og deres
medfølgende børn i dag har efter servicelovens § 109.
Kommunerne er efter servicelovens § 109 forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
volds- og kriseramte kvinder og til bl.a. at tilbyde støtte og rådgivning til kvinderne i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, skole, daginstitution mv.
Servicelovens § 109 er i dag kun rettet mod kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller
en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Herudover er kvindernes eventuelle børn
omfattet af bestemmelsen.
Forslagsstillerne mener, at hjælp til volds- og kriseramte personer ikke skal afhænge af personens
køn. Forslagsstillerne har således den opfattelse, at hjælp til volds- og kriseramte personer bør være
ens for alle, uanset køn. Dette gælder også for personer, som ikke identificerer sig med deres juridiske
køn, og som derfor ikke
oplever
at kunne søge og/eller få relevant hjælp på et kvindekrisecenter.
Det fremgår af regeringens
handlingsplan mod partnervold og partnerdrab
1
, at der hvert år er ca.
82.000 kvinder og ca. 43.000 mænd, der udsættes for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk
partnervold. Af handlingsplanen fremgår det endvidere, at Syddansk Universitet estimerer at 5,5 pct.
af kvinder (ca. 118.000) og 4,0 pct af mænd (ca. 83.000) over 16 år har været udsat for fysisk og/eller
psykisk partnervold i 2021.
Hvor en voldsudsat kvinde i dag kan søge hjælp på et krisecenter med specialiseret voldsfaglighed
og tilbud om bl.a. psykologhjælp til både kvinden og hendes medfølgende børn, så må manden og
hans medfølgende børn flygte til et herberg efter servicelovens § 110.
I sommeren 2020 fik voldsramte kvinder ret til 10 timers psykologhjælp under ophold på et
krisecenter. Efterfølgende blev der i november 2020 afsat midler til en forsøgsordning, hvor Lev Uden
Vold i 2022 og 2023 kan tilbyde 10 timers psykologhjælp til de voldsudsatte mænd, der har søgt
tilflugt fra volden på et herberg. Hvis det er muligt at opnå moderens samtykke, vil der også i
ordningen kunne tilbydes 10 timers psykologhjælp til mandens medfølgende børn. Hvis manden har
bopælsretten over børnene, er et forudgået samtykke fra begge forældre dog ikke nødvendigt.
Lev Uden Vold opstartede forsøgsordningen med psykologhjælp fra april måned 2022, og ordningen
løber til udgangen af 2023.
1
https://www.trm.dk/media/1azfc5zv/udspil-til-handlingsplan-mod-partnervold-og-partnerdrab2206.pdf
2
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Henvendelse af 31/8-2022 fra Mandecentret om deres Forslag til Folketingsbeslutning – Alle voldsudsatte skal have ret til hjælp på krisecenter
2617462_0003.png
I februar offentliggjorde Lev Uden Vold en rapport om mænds voldsudsathed
2
. Rapporten
–
der var
bestilt af regeringen
–
dokumenterede, at mænd udsættes for de samme voldsformer som kvinder.
Rapporten estimerede, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herberger og
mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære relationer.
Erfaringerne fra Norge viser, at antallet af mænd, der tog ophold på et krisecenter steg, da mænd i
2010 fik ret til et ophold på krisecenter. Efter et par år blev antallet igen forholdsvist stabilt, og det
er forblevet på dette højere niveau. Udviklingen i Norge indikerer, at der er mænd i Danmark, som
på nuværende tidspunkt ikke tager ophold på et herberg, men som har behov for et
krisecenterophold. Det er derfor forventeligt, at antallet af mænd, der vil søge hjælp på et
krisecenter vil stige såfremt lovgivningen ændres. Vi estimerer en stigning på omkring 400 pladser.
Plads til personer, der ikke identificerer sig med deres juridiske køn
Forslagsstillerne opfordrer samtidig regeringen til at sikre, at personer, der ikke identificerer sig med
deres juridiske køn, også sikres adgang til samme hjælp, som kvinder og deres medfølgende børn i
dag har efter servicelovens § 109.
Det skal således være muligt at tilbyde specialiserede krisecentre rettet mod både kvinder, mænd
samt en eller flere målgrupper indenfor LGBT+ personer.
Ligestilling er en af Danmarks grundværdier
Forslagsstillerne mener, at det er i strid med grundlæggende danske værdier, at lovgivningen
forskelsbehandler på baggrund af køn.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der med bl.a. Lev Uden Volds rapport foreligger så meget viden
om mænds voldsudsathed og behovet for hjælp, at det er uacceptabelt at have lovgivning, der
kun giver ret til hjælp til kvinder.
Forslagsstillerne overlader afdækningen af den lovgivningstekniske udformning til regeringen
herunder om dette bedst sker ved en
•
•
•
udvidelse af servicelovens § 109 til at omfatte alle personer
ny § 109a i serviceloven rettet mod dem, der ikke er omfattet af den nuværende § 109
revideret § 109, der omfatter alle personer.
Rapporten ”Når mænd udsættes for vold i nære relationer
- en undersøgelse af voldsudsathed blandt mænd på herberger og
mandekrisecentre”
fra 17. marts 2022 (https://levudenvold.dk/viden-om-vold/publikationer/rapport-nar-maend-udsaettes-for-
vold-i-naere-relationer-en-undersogelse-af-voldsudsathed-blandt-maend-pa-herberger-og-mandekrisecentre/)
2
3