LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 82
Offentligt

JUNI 2022

Handlingsplan

mod partnervold

og partnerdrab

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

Juni 2022

Transportministeriet

Ligestillingsafdelingen

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Tlf. +45 41 71 27 00

[email protected]

www.trm.dk

ISBN 978-87-93292-70-3 (digital version)

Design og produktion: MONTAGEbureauet ApS

Fotos: Shutterstock

Publikationen kan hentes på

www.trm.dk

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vold er et samfundsansvar – opmærksomhed og tidlig opsporing

..................................

Der skal handles – tidligt, effektivt og koordineret

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Voldscirklen skal brydes – større fokus på voldsudøveren

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Forord

Hvert år udsættes ca. 82.000 kvinder og ca. 43.000

mænd for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk

partnervold. Ikke fjernt herfra. Men i Danmark. Alt

for længe har vi lukket øjnene over for partnervold.

Volden er et tabu, som vi ikke taler om og ikke spør-

ger ind til. Det er et kæmpe svigt af voldsofrene. Et

svigt som vi ikke kan være bekendt. Derfor skal vi

have ændret samfundsopfattelsen af partnervol-

den. Det kan vi kun gøre, hvis vi anser partnervold

som et samfundsansvar. Vi skal ændre strukturerne

for at ændre kulturen.

Udspillet til handlingsplanen har først og frem-

mest fokus på at bryde tabuet omkring vold. Vold

er ikke en privat sag, men noget vi som samfund

skal reagere på. Vi skal blive langt bedre til at få

øje på volden og spørge ind til den. Og vi skal vide,

hvor man hjælper voldsofre hen. Det stiller krav til

vores myndigheder og til os som familier, naboer og

venner.

I værste fald kan vold ende med drab. Hvert år

dræbes ca. 12 kvinder af deres partner eller eks-

partner. Tallet har ikke ændret sig gennem mange

år. Det understreger, hvorfor vi skal ændre syn på

volden. Hvorfor vi skal blive bedre til at reagere på

den, forebygge den og sikre hjælp til voldsofre.

Men vi skal også blive langt bedre til at passe på de

børn, der vokser op med vold i hjemmet. Deres ret

til at være børn uden vold er vores ansvar. Vi svigter

børnene, når vi lukker øjnene over for volden, eller

lader dem være kastebold i det system, der er sat i

verden for at beskytte dem.

Dette udspil til handlingsplan er blevet til på bag-

grund af ønsker fra voldsofre, fagpersoner, krise-

centre og mange andre, der er tæt på volden i dag-

ligdagen. Udspillet løser ikke alle problemer med et

fingerknips. Men det er vores ønske og ambition, at

det skal rulle den nødvendige samfundsændring i

gang. At ændringerne i strukturen skaber ændrin-

ger i kulturen. Med større fokus på volden, på tidlig

opsporing af volden, hjælp til ofre, udøvere og børn.

Regeringen vil søge opbakning til en række indsat-

ser i udspillet blandt Folketingets partier blandt

andet i forbindelse med efterårets forhandlinger om

udmøntningen til reserven til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for

2023-2026.

Trine Bramsen

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Indledning

Alt for mange kvinder og mænd udsættes for vold

fra en partner eller ekspartner. Alt for mange børn

vokser op som vidner til vold i hjemmet. Kvinder

er særligt udsatte. Langt flere kvinder udsættes

for psykisk vold. Kvinder udsættes oftere for grov

fysisk vold.

Og alt for mange kvinder dræbes hvert

år af deres partner eller ekspartner. Ny forskning

fra Storbritannien peger på, at partnerdrab på kvin-

der typisk ikke sker impulsivt eller i affekt. Det er

drab, hvor vold og kontrol ofte går forud, og hvor

vold, kontrol, trusler og stalking eskalerer over tid i

hyppighed og intensitet.

Det er drab, der kan fore-

bygges ved at sætte ind over for partnervold.

Der er gennem tiden taget en række vigtige poli-

tiske skridt for at gøre op med partnervold. Rege-

ringen har senest blandt andet styrket politiets

arbejde med ofre for vold i nære relationer, stalking

og voldtægt, kriminaliseret stalking og psykisk vold

og indført en samtykkebaseret voldtægtslovgivning.

Men der er brug for at gøre mere. Og der er behov

for et styrket fokus på at forebygge partnerdrab.

Med udspillet styrkes indsatsen i forhold til vold i

nære relationer og partnerdrab. Færre skal opleve

og leve med vold i familien, og færre børn skal vokse

op i et hjem med vold. Der skal sættes tidligere ind,

så volden ikke eskalerer og i sidste ende risikerer at

ende i partnerdrab.

Der sættes ind på tre områder for at gøre op med

partnervold og partnerdrab.

For det første

Vold er et samfundsansvar – opmærksomhed og tidlig

opsporing.

Partnervold er ikke den enkeltes problem,

men et samfundsproblem. Det betyder også, at vi

alle skal være bedre til at spotte partnervold og

vold mod børn. Tale om den. Og handle på den. Vi

må ikke lade den voldsudsatte stå alene. Vi må ikke

lade børn vokse op med vold i hjemmet. Og vi må

ikke lade volden udvikle sig, så den risikerer at ende

i partnerdrab. Der ligger et særligt ansvar hos myn-

dighederne. Men der er også et ansvar hos alle os

andre – naboer, familie, venner - for at spørge ind,

støtte op og hjælpe til.

For det andet.

Vi skal handle - tidligt, effektivt og koordineret.

Vi skal

blive endnu bedre til at hjælpe den voldsudsatte og

børnene effektivt og tidligt, inden der bliver behov

for et krisecenterophold. Krisecentre er en vigtig

del af indsatsen mod vold, men det er også vidt-

gående tilbud. Kvinder og børn flytter ud af deres

vante omgivelser og væk fra nærmiljøet, deres bolig

og netværk. Samtidig er det kun en lille gruppe af de

voldsudsatte kvinder, der tager ophold på et krise-

center. Vi har gennem de seneste år i stigende grad

fået ambulante tilbud til voldsudsatte. Men vi skal

være endnu bedre til at hjælpe, inden volden for

alvor slår rod i familien.

For det tredje.

Voldscirklen skal brydes – større fokus på voldsudøve-

ren.

Vi skal sørge for, at ansvaret for partnervolden

er placeret der, hvor det hører hjemme. Hos den,

der udøver volden. Lovgivningen er blevet skærpet,

og tilbuddene om ambulant behandling af voldsud-

øvere er styrket. Men hvis vi vil volden til livs, skal

vi have endnu større fokus på at ændre voldsadfær-

den. Den, der udøver vold mod sine nærmeste, er

i mange tilfælde selv vokset op i et hjem med vold.

Sætter vi ind over for voldsudøveren og voldsad-

færden, kan vi forebygge, at volden tages med

videre i en ny generation.

Regeringen har gennemført en række vigtige tiltag

mod partnervold. Men der er stadig mange udfor-

dringer forbundet med at gøre op med partnervold

og partnerdrab. Vi løser ikke dem alle med ét udspil.

Men med dette udspil tager vi de første skridt til en

mere helhedsorienteret og forebyggende indsats

mod partnervold og partnerdrab.

Udspillet indeholder 22 forslag til initiativer.

1 Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2022): Vold og over-

greb i Danmark 2021

2 Monckton-Smith (2020): Intimate Partner Femicide: using

Foucauldian analysis to track an eight stage relationship pro-

gression to homicide.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Vold er et samfundsansvar

– opmærksomhed og tidlig opsporing

Voldscirklen skal brydes

– større fokus på voldsudøveren

17. Begrænsning af retten til prøveløsladelse for

indsatte, der er dømt for partnervold eller

partnerdrab

18. Landsdækkende ambulant behandling af

voldsudøvere

19. Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet

styrkes

20. Styrket opfølgning på vold i hjemmet, når poli-

tiet har været ude til voldsepisoder i hjemmet

21. Styrket indsats over for ofre for vold i nære

relationer

22. Viden om relationen mellem offer og gernings-

person samt om drab i Danmark, herunder

partnerdrab

Samlet oversigt

over initiativer:

1. Skærpet underretningspligt ved formodning om

at børn overværer vold i hjemmet

2. Udvikling af et systematisk opsporingsredskab

til sundhedspersonale i mødet med gravide og

nybagte forældre

3. Opkvalificeringsforløb til sundhedspersonale

om opsporing og håndtering af vold mod gravide

og nybagte forældre

4. Kommunale beredskaber til opsporing og hånd-

tering af vold i nære relationer

5. Lev Uden Volds tilbud og rådgivning om vold i

nære relationer forlænges

6. En national oplysningsindsats om vold i nære

relationer

7. Øget viden om og måling af forekomsten af vold

i Danmark

8. Landsdækkende årlig kreativ konkurrence til

forebyggelse af kærestevold blandt unge

Der skal handles

– tidligt, effektivt og koordineret

9. Styrket beskyttelse af børn ift. forældremyndig-

hed og samvær

10. Mulighed for iværksættelse af psykologbehand-

ling af børn ved kun én forælders samtykke

11. Bedre beskyttelse af børn, der har ophold på

krisecenter og skifter skole

12. Målrettet støtte og behandlingstilbud til

voldsudsatte gravide og nybagte forældre i

sundhedssystemet

13. Pulje til indsatser for børn og unge, der er vokset

op med vold i hjemmet

14. Guide – Den rette hjælp til børn og pårørende til

partnerdrab

15. Partnerskab til bekæmpelse af partnerdrab

16. Udvidelse af voldsbestemmelsen i

udlændingeloven

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Omfang af partnervold og -drab

Centrale tal

• Omfanget af partnervold i Danmark er afdækket i flere forskellige befolkningsundersøgelser

og varierer i høj grad efter opgørelsesmetode, herunder hvilke spørgsmål befolkningen er

stillet.

Estimaterne over omfanget af partnervold er blandt andet af den årsag forbundet med

usikkerhed.

Det er estimeret af VIVE, at omkring 82.000 kvinder (mellem 74.000 og 89.000) og

43.000 mænd (mellem 37.000 og 50.000) i alderen 16-64 år årligt er udsat for fysisk,

psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere partner.

Undersøgelsen er foretaget i 2020.

Syddansk Universitet estimerer, at 5,5 pct. af kvinder (antalsmæssigt ca. 118.000) og

4,0 pct. af mænd (ca. 83.000) over 16 år har været udsat for fysisk og/eller psykisk

partnervold i 2021. 1 pct. (ca. 24.000) kvinder og 0,8 pct. (ca. 20.000) mænd har været

udsat for fysisk vold.

Justitsministeriet estimerer, at 0,1 pct. af befolkningen svarende til 3.800-4.900 personer

i alderen 16-74 år årligt udsættes for partnervold, som er så alvorlig, at vedkommende

blev bange. 85 pct. af de udsatte er kvinder. Tallet er baseret på et gennemsnit for årene

2005-2021.

• Kvindekrisecentre: I 2020 havde op mod 2.300 kvinder og 2.100 børn ophold på et

kvindekrisecenter.

• Partnerdrab:

Hvert år bliver 12 kvinder og 3 mænd i gennemsnit dræbt af deres partner eller ekspartner.

Mere end halvdelen (56 pct.) af de dræbte kvinder i perioden 1992-2016 blev slået ihjel af

deres nuværende eller tidligere partner.

Partnerdrab udgør 26,7 pct. af alle drab i perioden 1992-2016.

Analyser fra Justitsministeriet viser, at gerningsmand og offer havde fælles barn/børn i 13

ud af 35 undersøgte partnerdrab (37 pct.) i perioden fra slutningen af 2012 til og med 2017.

Kilder: VIVE (2022): Partnervold i Danmark 2020, Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2022): Vold og overgreb i Danmark

2021, Justitsministeriet (2022): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2021. Hoved-

tal, Social- og Ældreministeriet (2022): Socialpolitisk Redegørelse 2021, Thomsen et al. (2019): Homicide in Denmark 1992-

2016, Justitsministeriet (2020): Typer af drab i Danmark

3 Dette ses eksempelvis i undersøgelserne fra Statens Institut for Folkesundhed og Justitsministeriet, som beskrives i fak-

taboksen. Disse undersøgelser anvender forskellige spørgsmålsformuleringer og rapporterer vidt forskelligt estimater af

partnervold. Statens Institut for Folkesundheds spørgsmålsformulering vedr. fysisk vold: ”Er du inden for det seneste år

blevet udsat for en eller flere af følgende former for fysisk overgreb? A) skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller

lignende, B) Sparket, slået med knyttet hånd eller genstand, C) Kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende D)

Udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben”. Justitsministeriets spørgsmålsformulering: ”Forekomsten af

vold diskuteres meget for tiden. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler, som var så alvorlige,

at du blev bange?”

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Vold er et

samfundsansvar –

opmærksomhed og

tidlig opsporing

Partnervold og vold i familien er stadig et tabu i

samfundet. Mange har svært ved at tale åbent om

volden. Den bliver stadig ofte behandlet som et

privat anliggende inden for hjemmets fire vægge.

Det er noget, som er svært at gribe ind overfor.

Også selvom lovgivningen på området er klar: part-

nervold og vold mod børn er forbudt. Og selvom

langt størstedelen af danskere er uenige i, at vold er

en privat sag, der ikke komme andre ved.

Det skal være tydeligt: Partnervold og vold mod

børn er et samfundsproblem. Og det er et sam-

fundsansvar at træde til og gribe ind. Og ingen

børn skal være i tvivl om, at vold i hjemmet aldrig er

acceptabelt.

Det kræver, at der er større viden om tegnene på

partnervold og de risikofaktorer, der gør en person

særligt udsat for partnervold. Forskningen fra Stor-

britannien om de 8 trin i et partnerdrab peger på,

at partnerdrab på kvinder typisk ikke sker i affekt

eller impulsivt. Partnerdrab er ofte kulminationen

på en længere periode med vold, trusler og stalking.

Derfor kan partnerdrab forebygges.

VIVE (2022): Danskernes kendskab til partnervold

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Det er ikke kun fagfolk, der har et ansvar. Voldsud-

satte kvinder foretrækker at søge hjælp hos aktører

i deres eget netværk, typisk hos nære venner eller

familiemedlemmer. Kun hver tiende voldsudsatte

kvinde har været i kontakt med et krisecenter eller

et andet tilbud, som har en særlig voldsfaglig viden.

Og kun hver 20. af de voldsudsatte har anmeldt

volden til politiet. Mange danskere er parate til at

hjælpe. Jo mere man ved om partnervold, jo mere

villig vil man være til at handle over for volden.

At handle på vold i nære relationer forudsætter, at

både myndigheder, pårørende, naboer og venner

er klædt på til opgaven og tager ansvaret på sig. De

skal kende tegnene på vold. Og de skal vide, hvor-

dan man kan støtte voldsudsatte og børn i familier

med vold, og hvor der findes hjælp og støtte.

1. Forhistorie. Gerningsmanden har typisk en forhistorie med stalking eller vold.

De 8 trin i et

partnerdrab på

en kvinde

2. Første impuls. Forholdet udvikler sig hurtigt til at blive meget seriøst.

3. Tvangsmæssig kontrol. Forholdet bliver mere kontrollerende.

4. Udløser. Gerningsmanden oplever kontroltab f.eks. hvis kvinden vil stoppe forholdet.

5. Optrapning. Gerningsmandens kontroltaktikker øges.

6. En ændret måde at tænke på/beslutning. Tanker om hævn og drab opstår.

7. Planlægning. Gerningsmanden planlægger, hvordan han vil dræbe kvinden.

8. Drabet.

Kilde: Monckton-Smith (2020): Intimate Partner Femicide: using Foucauldian analysis to track an eight stage

relationship progression to homicide.

5 VIVE (2020): Danskernes kendskab til partnervold. Undersø-

gelsen viser bl.a., at blandt ca. 260 kvinder, der på et tidspunkt

har været udsat for partnervold, har kun hver tiende været i

kontakt med et krisecenter eller andet tilbud.

VIVE (2022): Partnervold i Danmark 2020. Undersøgelsen base-

rer sig på VIVE's SHILD-data, der er indsamlet blandt et tilfæl-

digt udsnit af ca. 20.000 voksne danskere i alderen 16-64.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Med udspillet foreslås:

•

Skærpet underretningspligt ved formodning

om at børn overværer vold i hjemmet.

I dag

er personer, der udøver offentlig tjeneste eller

offentligt hverv, forpligtet til at underrette

kommunen, hvis de under udøvelsen af tjene-

sten eller hvervet får kendskab til eller grund

til at antage, at et barn eller en ung under 18 år

er udsat for overgreb. Det foreslås, at samme

forpligtelse skal gælde, hvis vedkommende får

kendskab til eller grund til at antage, at et barn

overværer vold i hjemmet.

•

Udvikling af et systematisk opsporingsred-

skab til sundhedspersonale i mødet med

gravide og nybagte forældre.

Jordemoderen,

sundhedsplejersken og den almen praktiserende

læge står ofte i en unik position til at opspore

vold i en nær relation, så der kan sættes tidligt

ind. Der udvikles et systematisk opsporings-

redskab, som sundhedspersonale kan benytte

i mødet med gravide og nybagte forældre. Det

skal understøtte en tidlig opsporing af vold mod

gravide og i nybagte familier. Derudover udar-

bejdes en faglig vejledning om opsporing af vold

og indsatser herunder ift. æresrelateret vold og

negativ social kontrol. Dette forankres i eksi-

sterende anbefalinger for svangreomsorg og

sundhedspleje. Opsporingsredskabet skal udar-

bejdes på baggrund af en kortlægning og videns-

afdækning af bl.a. eksisterende tidlig opsporing

og aktuelle indsatser på området.

•

Opkvalificeringsforløb til sundhedspersonale

om opsporing og håndtering af vold mod gra-

vide og nybagte forældre.

Der iværksættes en

tværprofessionel opkvalificering og rådgivning,

som skal tilbydes relevant sundhedspersonale i

bl.a. de regionale familieambulatorier. Opkvali-

ficeringen skal understøtte, at sundhedsprofes-

sionelle er i stand til at genkende tegn på vold og

håndtere sager om vold i nære relationer herun-

der æresrelateret vold og negativ social kontrol.

Opkvalificeringen skal også give de sundheds-

professionelle kendskab til, hvordan situationen

kan håndteres uden at kompromittere kvindens

sikkerhed, og forberede sundhedsprofessionelle

på brugen af opsporingsredskabet.

•

Kommunale beredskaber til opsporing og

håndtering af vold i nære relationer.

Kom-

muner skal i højere grad træde systematisk og

effektivt til, når der er vold i familier, og de skal

være bedre til at opspore volden tidligt og sætte

ind. Socialstyrelsen understøtter kommuner, der

ønsker at udarbejde og implementere beredska-

ber, der giver klare rammer for, hvordan der skal

arbejdes med forebyggelse og opsporing af vold,

og arbejdes med de handleveje medarbejdere

og ledere skal følge ved mistanke eller viden om

voldsproblematikker.

•

Lev Uden Volds tilbud og rådgivning om vold

i nære relationer forlænges.

Voldsudsatte,

voldsudøvere, familie og venner skal let kunne

få hjælp, råd og vejledning om, hvad de gør, når

de oplever vold i nære relationer. Lev Uden

Vold driver den nationale hotline, hvor der er

rådgivning til voldsudsatte, pårørende og andre

samt krisecenterhenvisning. Derudover tilbyder

Lev Uden Vold juridisk rådgivning inden for vold

i nære relationer, ligesom enheden driver et

telefonisk behandlingstilbud til voldsudøvere

og fungerer som videncenter. Lev Uden Vold får

midler frem til medio 2025.

•

En national oplysningsindsats om partner-

vold.

Det er et samfundsansvar at sætte ind og

hjælpe, når man oplever og ser vold. Derfor skal

danskerne have mere viden om vold, voldens

dynamikker, konsekvenser, hvordan man spotter

tegn på vold, hvordan man kan hjælpe, og hvor

der kan findes viden. Oplysningsindsatsen skal

få flere danskere til at gribe ind og hjælpe, når

de ser vold i familierne.

•

Øget viden om og måling af forekomsten af

vold i Danmark.

Vold er et alvorligt problem.

Derfor skal udviklingen i omfanget af volden

løbende følges. Siden 2004 er der jævnligt blevet

udarbejdet undersøgelser af omfanget af vold

i nære relationer i Danmark. Statens Institut

for Folkesundhed gennemfører undersøgelser

af omfanget af vold i nære relationer, så der

sikres en systematisk måling af udviklingen,

der kan sammenlignes over årene. Desuden har

Justitsministeriet siden 2005 blandt andet årligt

udgivet en offerundersøgelse, som blandet andet

belyser omfanget af partnervold i Danmark.

•

Landsdækkende årlig kreativ konkurrence

til forebyggelse af kærestevold blandt unge.

Unge skal være opmærksomme på vold, hvad

vold er og det fælles ansvar for at sige fra over

for vold og hjælpe. Gennem en konkurrence,

målrettet udskolinger og ungdomsuddannelser,

sættes der årligt fokus på de forskellige former

for vold i nære relationer, samt på, hvordan man

kan hjælpe og sige fra.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Der skal handles

– tidligt, effektivt

og koordineret

Vold i familier kan have langvarige og skadelige

konsekvenser for den voldsudsatte og de børn, der

overværer volden. Og partnervold kan i sidste ende

resultere i partnerdrab. Hvert år tager omkring

2.000 kvinder og næsten lige så mange medføl-

gende børn ophold på et kvindekrisecenter.

Krisecentrene er vigtige tilbud. Regeringen og parti-

erne bag finansloven for 2020 afsatte varige midler

til oprettelse af flere pladser på krisecentre og ret

til 10 timers gratis psykologbehandling. Men det er

langt fra alle, der vil, kan eller skal på et krisecenter.

Styrkelse af

den tidlige og

ambulante

indsats de

seneste år

Med finansloven for 2020 anerkendte Regeringen, Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet

vigtigheden af ambulant voldsbehandling og afsatte 48 mio. kr. i perioden 2020-2023 og 18,7 mio.

kr. årligt varigt herefter til ambulant behandling. Mødrehjælpens ”Ud af voldens skygge”, Danners

”Sig det til nogen” og Dialog mod Volds ambulante behandlingstilbud fik alle varige midler.

Med

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsom-

rådet 2021-2024

afsatte Regeringen og partierne bag 24,3 mio. kr. til initiativet

Tidlig indsats til

voldsudsatte og udøvere af partnervold.

Der blev bl.a. afsat midler til at videreudvikle interventions-

modellen, som er er et samarbejde mellem politiet, kommunen og et specialiseret tilbud til voksne

mennesker, der er udsat for eller udøver vold i nære relationer.

Med

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området 2022-2025

afsatte Regeringen og partierne bag 23,1 mio. kr. til initiativet

Tidlig hjælp til

voldsudøvere og voldsramte familier.

Som en del af initiativet blev kapaciteten i to ambulante tilbud til

voldsudøvere udvidet, så flere voldsudøvere kan komme i behandling.

6 Social- og Ældreministeriet (2022): Socialpolitisk Redegørelse

2021

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

• Blandt de op mod 2.300 kvinder, der tog ophold på et kvindekrisecenter i 2020, havde ca. 8 pct.

mere end ét ophold i løbet af året.

Kvinder på

krisecenter

• Kvinder på kvindekrisecentre har generelt et lavere uddannelsesniveau, en svagere tilknytning

til arbejdsmarkedet og kommer oftere fra ikke-vestlige lande.

• 23 pct. af kvinderne med ophold på et krisecenter i 2020 fik stillet én eller flere af en række psy-

kiatriske diagnoser i perioden 2014-2018, oftest angst mv., herunder stressrelaterede lidelser.

• En undersøgelse af Syddansk Universitet viser, at blandt 150 kvinder på krisecenter i perioden

2017-2019 udviste knap 70 pct. symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD ved indskrivning. Ca.

30 pct. havde fortsat symptomer ved udskrivelsen.

• Blandt kvinderne, der deltog i undersøgelsen af Syddansk Universitet, havde 86 pct. været udsat

for grov fysisk vold som eksempelvis slag med en genstand eller kvælertag. Derudover havde

98 pct. af kvinderne oplevet at blive udsat for psykisk vold, mens 59 pct. havde oplevet at blive

truet på livet.

Kilde: Social- og Ældreministeriet (2022): Socialpolitisk Redegørelse 2021, Dokkedahl et al. (2021): Kvinder på kvindekrisecenter

Der skal sættes ind før et ophold på krisecenter

bliver nødvendigt for at bryde med volden. Derfor

er der gennem de seneste år afsat midler til en

række ambulante tilbud. Men på trods af det løft,

er det ikke alle voldsudsatte, der får den hjælp og

støtte, de har brug for, og der sættes for sent ind.

Omvæltninger i en familie f.eks. i forbindelse med

graviditet og familieforøgelse, kan udløse eller eska-

lere vold i et parforhold. Der er gode erfaringer med

et forsøg, hvor jordemødre taler med de gravide og

parrene om vold eller voldsomme konflikter i for-

bindelse med deres graviditetsforløb

. Nye familier

skal have hjælp fra starten, så de kan etablere et

familieliv uden vold.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har blandt

andet større risiko for at blive fjernet fra hjemmet,

for at mistrives og for at klare sig dårligere i skolen.

Undersøgelser viser også, at der er en øget risiko for

at udvikle voldelig adfærd som voksen, hvis man er

vokset op med vold i hjemmet. Derfor skal der øget

fokus på at bryde med generationsvold. Med aftalen

om ”Børnene først” er der taget en række skridt for

at tage hånd om børn, der bl.a. oplever og lever med

vold i familien. Men der er behov for at gøre endnu

mere.

Den nuværende indsats i forhold til vold i nære rela-

tioner involverer mange forskellige myndigheder og

aktører. Der er behov for, at aktørerne i højere grad

opbygger, deler og bruger relevant viden og styrker

koordinationen på tværs af myndigheder og interes-

senter. Samtidig er der behov for, at aktørerne ser

på mulige forbedringer i de nuværende indsatser,

procedurer og samarbejder. Vold i nære relationer

skal håndteres og bygge på den nyeste viden.

7 https://www.maryfonden.dk/projekt/sammen-uden-vold/

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

• Omfanget af børn, der vokser op med vold i hjemmet, er afdækket i flere forskellige undersøgel-

ser og kan variere efter opgørelsesmetode.

Børn, der vokser

op med vold i

hjemmet

En undersøgelse af Børns Vilkår fra 2022 viser, at blandt 1.156 elever i 8. klasse er der 9 pct.,

der har været udsat for grovere fysisk vold i form af slag med flad hånd, slag med knyttet

hånd, slag med genstande og spark af deres forældre, stedforældre eller plejeforældre i

løbet af det seneste år.

Undersøgelsen belyser også forekomsten af psykisk vold og viser blandt andet, at 6 pct. er

blevet udelukket med tavshed, og 4 pct. er blevet truet med noget voldsomt.

En undersøgelse af VIVE viser, at blandt 52.010 børn på 9 måneder, 2 år og 3 år, har ca. 12

pct. oplevet dask, rusk, smæk eller er blevet slået af deres forældre i løbet af de sidste to

måneder. Opgørelsen er baseret på svar fra forældre i perioden 2017-2018.

• Der er en stigende andel af elever i 6.-10. klasse, som synes, det er i orden, at forældre straffer

deres børn fysisk, f.eks. ved at ruske sit barn eller give en lussing. Andelen af steget fra 3 til 9 pct.

i perioden 2014-2021, ifølge en undersøgelse af Kantar Gallup.

• En anden undersøgelse af SFI viser, at vold i hjemmet blandt andet kan have konsekvenser for

barnets fysiske og mentale helbred, adfærd og trivsel.

• En analyse i Socialpolitisk Redegørelse 2021 viser, at ledsagende børn på kvindekrisecenter

samlet set klarer sig dårligere fagligt i skolen, har mere fravær og oftere skifter skole end børn i

befolkningen som helhed.

• Analysen viser også, at børn, der er med deres mor på krisecenter, oftere modtager sociale ind-

satser. Blandt børn, der ledsagede deres mor på et kvindekrisecenter i 2020, har 3 pct. været

anbragt, og knap 45 pct. har modtaget forebyggende foranstaltninger. Til sammenligning gælder

det henholdsvis 1 og 9 pct. af børn og unge i befolkningen.

• Oplevelser med vold i barndommen kan øge risikoen for selv at udvikle voldelig adfærd som

voksen. Blandt 872 voldsudøvere, der har været i behandling hos Dialog mod Vold i perioden

2010-2015, er 72 pct. selv vokset op i hjem med vold.

Kilder: Børns Vilkår (2022): Vold mod børn i Danmark – Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet, VIVE (2021): SPOR – Børns

udvikling og trivsel gennem livet – Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater fra første dataindsamling 2017/2018,

Kantar Gallup (2021): Undersøgelse af børns kendskab til menneskerettigheder og Børnekonventionen 2021 for UNICEF

Danmark og Institut for Menneskerettigheder, SFI (2017): Børn, der oplever vold i familien – omfang og konsekvenser, Social- og

Ældreministeriet (2022): Socialpolitisk Redegørelse 2021, Dialog mod Vold (2018): Karakteristik af voldsudøvere i behandling.

Barndommens skygger rækker ind i voksenlivet

Aftalen om

”Børnene først”

Med aftalen ”Børnene først” blev det bl.a. besluttet, at når et barn kommer på krisecenter med den ene

forælder på grund af fysisk eller psykisk vold i hjemmet, suspenderes den anden forælders ret til samvær

med barnet, medmindre det er bedst for barnet fortsat at have kontakt med den anden forælder.

Det blev også besluttet, at når en forælder afbryder et ophold på et krisecenter og vender tilbage

til et voldeligt miljø med barnet, får kommunerne pligt til at udrede, om barnet har behov for et nyt

hjem eller anden hjælp og støtte, f.eks. psykologsamtaler, familiebehandling mv.

Kilde: Aftale om Børnene Først (2021)

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Med udspillet foreslås:

•

Styrket beskyttelse af børn ift. forældremyn-

dighed og samvær.

Udgangspunktet i forældre-

ansvarsloven om, at en forælder ikke er egnet

til at have del i forældremyndigheden, barnets

bopæl eller samvær med barnet, hvis forælde-

ren er idømt ubetinget fængselsstraf for visse

former for personfarlig kriminalitet af grovere

karakter, herunder grov vold, udvides til også at

omfatte vold, der er udøvet gentagne gange over

en periode af en person i eller nært knyttet til

den forurettedes husstand, uden at forholdet er

omfattet af straffelovens § 245, jf. straffelovens

§ 244, stk. 2.

•

Mulighed for iværksættelse af psykolog-

behandling af børn ved kun én forældres

samtykke.

Det foreslås at præcisere, at psy-

kologbehandlingen efter servicelovens § 109,

stk. 8, kan iværksættes med samtykke alene fra

den forældre, som barnet følger på krisecenter.

Ligeledes foreslås det, at der kan iværksættes

psykologbehandling i offentligt, frivilligt eller

privat regi af børn under 18 år, med det formål

at afhjælpe følgevirkninger af vold i hjemmet,

ved kun én forældres samtykke, uanset om for-

ældremyndigheden er delt.

•

Bedre beskyttelse af børn, der har ophold på

krisecenter og skifter skole

Regeringen vil

sammen med folkeskoleforligskredsen under-

søge muligheden for at ændre folkeskolelovens

regler, så skoler kan undlade at orientere begge

forældremyndighedsindehavere om et skole-

skift, hvis barnet er med en forælder på krise-

center, og det er vurderet, at barnet af hensyn

til sin egen eller forælderens sikkerhed bør

skifte skole til distriktsskolen.

•

Målrettet støtte og behandlingstilbud til

voldsudsatte gravide og nybagte forældre i

sundhedssystemet.

Der udvikles et behand-

lingstilbud, hvor voldsudsatte gravide og

nybagte forældre kan modtage støtte og rådgiv-

ning. Indsatsen skal have særlig opmærksomhed

på kvinder med ikke-vestlig baggrund, da de

udgør en særlig sårbar målgruppe. Indsatsen

skal understøtte den tidlige opsporing i forbin-

delse med fødsel og graviditet. Der udbydes

en pulje, som de regionale familieambulato-

rier kan søge, med henblik på at udvikle et

behandlingstilbud.

•

Pulje til indsatser for børn og unge, der er

vokset op med vold i hjemmet.

Børn og unge

i familier med vold skal have hjælp og støtte til

at mestre de udfordringer, som følger af deres

opvækst. Det langsigtede mål er, at børn, der

vokser op i familier med vold, ved at modtage et

målrettet tilbud opnår bedre forudsætninger for

en positiv udvikling og en højere grad af livs-

kvalitet. Der udbydes en pulje, hvor kommuner,

private og frivillige organisationer kan søge om

etablering af tilbud til børn, der oplever vold i

familien.

•

Guide - Den rette hjælp til børn og pårørende

til partnerdrab.

Børn, hvis ene forælder dræber

den anden, og de bedsteforældre eller fami-

liemedlemmer, der skal tage vare på barnet,

skal have den bedst mulige hjælp. Der udvikles

oplysningsmateriale, f.eks. en guide, så kommu-

nerne ved, hvordan de bedst håndterer sager

om partnerdrab og kan støtte børnene.

•

Partnerskab til bekæmpelse af partnerdrab og

vold i nære relationer.

Den nuværende indsats

til bekæmpelse af partnervold involverer og går

på tværs af mange forskellige myndigheder og

aktører. Der er behov for øget koordinering og

samarbejde på tværs af aktørerne. Der etab-

leres et partnerskab, som bl.a. skal bidrage til

øget vidensdeling og styrke samarbejdet mellem

relevante myndigheder og øvrige aktører. Part-

nerskabet skal endvidere bidrage til at styrke

den eksisterende indsats gennem eksempelvis

forbedringer i indsatser, procedurer samt mere

systematisk henvisning af voldsudsatte og

voldsudøvere til relevante tilbud. Der afsættes

endvidere midler til, at partnerskabet kan gene-

rere ny viden.

•

Udvidelse af voldsbestemmelsen i udlæn-

dingeloven,

så også udlændinge med asyl på

baggrund af såkaldt konsekvensstatus samt

medfølgende familie til udenlandske arbejds-

tagere og studerende omfattes af bestem-

melsen. Ingen skal blive i et voldeligt forhold,

fordi vedkommende er bange for at miste

sin opholdstilladelse.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Voldscirklen

skal brydes –

større fokus på

voldsudøveren

Volden er voldsudøverens ansvar. Derfor skal der

være et øget fokus på voldsudøverne. For de volds-

udøvere, der søger behandling, er resultaterne

lovende

. Men i dag er der ikke behandlingstilbud i

hele landet.

Dansk forskning peger på, at næsten 2/3 af de

drabsmænd, der har dræbt en partner, forinden

havde udøvet psykisk vold mod partneren. Det

kommer bl.a. til udtryk ved stærk dominans og/

eller kontrol, udadreagerende jalousi, døds- og

andre trusler mod partneren samt isolering og

ydmygelser.

Stalkingadfærd er en af de mere markante forudgå-

ende indikationer i forhold til drab på kvinder. En

undersøgelse fra Storbritannien viser, at i 94 pct. af

de undersøgte sager om drab på kvinder var stal-

kingadfærd til stede forud for drabet.

Partnervold, stalking, trusler og partnerdrab er

uacceptabelt i Danmark. Der er allerede taget en

lang række relevante lovgivningsinitiativer. Der

er indført samtykkebaseret voldtægtslovgivning,

kriminalisering af psykisk vold og social kontrol, og

der er indført en særskilt bestemmelse om stalking i

straffeloven. Herudover er der iværksat flere straf-

skærpende tiltag de senere år.

Der er behov for større opmærksomhed på, at

volden skal stoppe ved udøveren for at komme

partnervold og partnerdrab til livs.

8 Dialog Mod Vold (2020): Klienterne, volden og effekten af

behandlingen

9 Rasmussen et al. (2016): Forebyggelse af drab og dødelig vold i

nære relationer

10 Monckton-Smith et al. (2017): Exploring the Relationship

between Stalking and Homocide

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Stalking

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet præsenterede i august 2021 udspillet ”Bedre

hjælp til ofre for stalking”, som indeholder 14 initiativer, der samlet skal sikre en bedre, hurtigere og

mere helhedsorienteret støtte til stalkingofre. Samtidig skal dem, der stalker, i højere grad mødes

med såvel behandling som konsekvens, så deres stalkingadfærd bliver brudt.

Som opfølgning på udspillet har et enigt Folketing pr. 1. januar 2022 bl.a. kriminaliseret stalking i

en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Et af hovedformålene med den nye bestemmelse er at

gøre det muligt for politiet at sætte hurtigere ind over for stalking. Efter bestemmelsen kan stalking

således straffes, selv om der ikke på forhånd er udstedt et tilhold. Stalking kan nu straffes med op til

tre års fængsel, og der er blevet bedre muligheder for at varetægtsfængsle personer, der udsætter

andre for stalking.

Desuden er der med udspillet introduceret en konsekvent indsats mod stalking ved styrket behand-

ling af tilholdssager i politikredsene, nye klagefrister i tilholdsloven, effektiv og digital forkyndelse af

tilhold og en ny it-løsning til systematisk fremsøgning af sager om stalking i politikredsene.

Udspillet bidrager endvidere med øget tryghed for ofre for stalking herunder ved underretning af

stalkingofferet ved gerningsmandens løsladelse og udgang, ret til en bistandsadvokat og mulighed

for videoafhøring af stalkingofre i straffesagsbehandlingen og underretning af kriminalforsorgen

om sigtelser for overtrædelser af tilhold.

Endelig bidrager udspillet med en udvidelse af Dansk Stalking Centers psykologbehandlingskapaci-

tet for stalkingudøvere til og med 2023, styrket efter- og videreuddannelse af politiet og oprettelse

af specialiserede teams i politikredsene, så kvaliteten af politiets behandling af bl.a. stalkingsager

løftes.

Styrket

lovgivning og

strafskærpende

tiltag de

seneste år

Styrket lovgivning:

• Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

• Psykisk vold, herunder negativ social kontrol, er blevet kriminaliseret

• Ny særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven

• Reglerne om tilhold er blevet skærpet

• Beskyttelse af børn mod vold, når der træffes afgørelse om forældreansvar

Strafskærpende tiltag:

Straffen for gentagen vold i nære relationer blev fordoblet i sommeren 2018 ved indførelsen af

straffelovens § 244, stk. 2, som skærper straffen for simpel vold, der begås gentagne gange over en

periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af

straffelovens § 245 om bl.a. mishandling.

Med virkning fra den 1. maj 2022 er der desuden indført en yderligere skærpelse med en tredjedel

af straffen for gentagen vold og for mishandling og grov vold begået mod en person under 18 år af

en person i eller nært knyttet til den pågældendes husstand.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

UDSPIL TIL HANDLINGSPLAN MOD PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB

Med udspillet foreslås:

•

Begrænsning af retten til prøveløsladelse for

indsatte, der er dømt for partnervold eller

partnerdrab.

Med initiativet indføres krav om

behandling for voldsadfærd som betingelse

for den indsattes ret til prøveløsladelse, når

den indsatte er dømt for partnervold eller

partnerdrab.

•

Landsdækkende ambulant behandling af

voldsudøvere.

Dialog mod Volds behandlings-

tilbud til personer, der udøver vold, og deres

familier, styrkes, så der er landsdækkende

behandlingstilbud til dem, der udøver vold i

nære relationer. Samtidig skal midlerne anven-

des til, at Dialog mod Vold kan indgå samarbejde

med politiet om vejledning af voldsudøvere om

behandling.

•

Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet

styrkes.

Stalking går ofte forud for partnerdrab.

Derfor skal flere kunne få behandling mod deres

stalkingadfærd, og behandlingen skal komme så

tidligt som muligt. Regeringen har med stalking-

udspillet fra august 2021 tilført Dansk Stalking

Center midler med henblik på at udvide Dansk

Stalking Centers behandlingskapacitet fra 25

til 120 behandlingsforløb om året i 2021-2023.

Der tilføres midler til Dansk Stalking Center

i perioden 2023-26, så flere personer, der

udøver stalking, kan få psykologisk behandling,

og politiet kan vejlede stalkingudøvere om

behandlingstilbud.

•

Styrket opfølgning på vold i hjemmet, når

politiet har været ude til voldsepisoder i

hjemmet.

Der pågår som følge af flerårsaftalen

for politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 udvikling af en it-understøttet løs-

ning i politiet, der muliggør løbende og systema-

tisk fremsøgning og visitering af sager om vold

i nære relationer og stalking mv. Initiativet skal

understøtte, at relevante sager opdages, og at

politiet iværksætter de nødvendige hjælpe- og

beskyttelsesforanstaltninger med den fornødne

hurtighed.

•

Styrket indsats over for ofre for vold i nære

relationer.

Som følge af flerårsaftalen for poli-

tiet og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 er der etableret specialiserede teams i

samtlige politikredse. De specialiserede teams

skal tilføre politikredsenes medarbejdere viden

om sager om vold i nære relationer, voldtægt,

stalking mv. og understøtte efterforskning og

forebyggelsesarbejde. Kvaliteten i politikredse-

nes behandling af sagerne skal løftes, og politi-

ets møde med ofre skal fremadrettet bygge på

bedre viden om traumer, hjælp og beskyttelses-

foranstaltninger. Derudover er der pr. 1. novem-

ber 2021 indført en politigaranti, som skal sikre,

at politiet rykker hurtigere ud i sager om vold

i hjemmet, ligesom politiet skal underrette de

sociale myndigheder i sager, hvor der er børn til

stede i hjemmet.

•

Viden om relationen mellem offer og ger-

ningsperson samt om drab i Danmark.

Dan-

marks Statistik og Rigspolitiet samarbejder om

en udvidet kriminalitetsstatistik, hvori der vil

indgå oplysninger om bl.a. relationen mellem

offer og gerningsperson for bestemte sagsom-

råder herunder drab, vold og seksualforbry-

delser. Justitsministeriets Forskningskontor vil

desuden i løbet af 2023 udarbejde en opdateret

version af rapporten ”Typer af drab i Danmark”

fra 2020, som skal indeholde de nyeste tilgæn-

gelige oplysninger herunder om partnerdrab.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Regeringens udspil til handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, fra ministeren for ligestilling

Transportministeriet

Ligestillingsafdelingen

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Tlf. +45 41 71 27 00

[email protected]