Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 80
Offentligt
2597254_0001.png
København, den
20JUNI2022
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Tak for dit brev af 13.juni 2022, hvori du orienterer om, at Udvalget for Forretnings
ordenen har drøftet lovafviklingen i dette folketingsår med fokus på, at det ikke må
blive almindeligt, at I april-fristen i Folketingets forretningsorden overskrides, idet
fristen tjener et meget væsentligt formål i det parlamentariske arbejde.
Lad mig indlede med at takke Folketinget for samarbejdet om afviklingen af lovpro
grammet i det snart forgange folketingsår. Det gælder også den brede opbakning til
den hastelovgivning, der har været nødvendig for at håndtere covid- 19 og situationen
i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine.
Som jeg også tidligere har givet udtryk for, deler jeg Udvalgets opfattelse af, at det
generelt er vigtigt at sikre tilstrækkelig tid til en ordentlig folketingsbehandling af
regeringens lovforslag, herunder at overholde både 30-dages fristen og 1. april fristen
i Folketingets forretningsorden.
Regeringen fremlagde på den baggrund også et fokuseret lovprogram for det indevæ
rende folketingsår. og vi har løbende haft fokus på at få afviklet lovprogrammet som
forudsat, herunder i forbindelse med de løbende status-redegørelser til Udvalget.
Som du også selv anfører, er det dog uundgåeligt, at der i løbet af folketingsåret bliver
behov for at revidere tidsplanerne for nogle lovforslag, herunder følgelovgivning til
politiske aftaler, ligesom der kan være et politisk ønske eller andet behov for at gen
nemføre lovgivning inden sommerferien, selv om forberedelsen af et lovforslag har
trukket ud.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Kopi af brev fra statsministeren til Folketingets formanden om sene fremsættelser af lovforslag
2597254_0002.png
-2-
Når det er sagt, er jeg enig i, at antallet af sene fremsættelser i dette folketingsår har
været for højt, ligesom jeg har forståelse for den balance, der er i forhold til fristen
for fremsættelse af beslutningsforslag.
Jeg vil på den baggrund orientere alle ministre om din henvendelse og understrege
vigtigheden af at sikre tilstrækkelig tid til en ordentlig folketingsbehandling af rege
ringens lovforslag, herunder at alle ministre gør deres yderste for generelt at over
holde fremsættelsesterminerne i lovprogrammet og 1. april-fristen.
Jeg ser ligeledes frem til vores møde om lovprogrammet for det kommende folke
tingsår inden Folketingets åbning i oktober.
N4d venlig hilsei1
i