LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Ændringsforslag og høringssvar til L 172 (om gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.) (L 172 er henvist til BEU), fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

17. marts 2022 • MJ

Høringssvar til udkast til Lov om ændring af lønmodtageres ret til fravær fra

arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og

barselsloven

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til lovforslaget

om omsorgsdage. Der findes i dag solid dokumentation for, at det for en del pårørende har

omfattende personlige, sociale, helbredsmæssige, arbejdsmæssige og økonomiske

konsekvenser at hjælpe en nærtstående. Derfor er det meget velkomment, at Danmark nu

implementerer EU-direktivet om retten til omsorgsdage. Det er på tide, at pårørendes store

indsats anerkendes, og der skabes gode rammer for at kunne hjælpe sine nærmeste, uden at

det har konsekvenser for arbejdslivet. Imidlertid finder Ældre Sagen den foreslåede

implementering af omsorgsdagene dybt problematisk:

•

Generelt

Det er Ældre Sagens opfattelse, at Danmark skal gå foran og indføre retten til

omsorgsdage efter samme model som ordningen med barns 1. sygedag, hvilket vil sige

baseret på tillid, med fuld lønkompensation og uden krav om dokumentation.

Ret til omsorgsdage bør gælde alle pårørende, ikke kun de samboende og

familiemedlemmer

Personkredsen udvides, så pårørende også kan være personer med tæt tilknytning til

den ramte, således at retten til omsorgsdage ikke er betinget af, om man er i familie

med eller bor på samme adresse, som den ramte.

Ret til omsorgsdage skal gælde for alle

Ældre Sagen opfordrer til, at retten til omsorgsdage implementeres i andre relevante

lovgivninger. Det er forkert, at retten til omsorgsdage begrænses til lønmodtagere, da

det ekskluderer fx selvstændige, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fra at

benytte ordningen.

Ret til omsorgsdage skal gælde alle situationer, hvor der er behov

Ordningen skal gælde, når den ramte har behov for ledsagelse eller tilstedeværelse fra

en omsorgsperson, hvilket kan udspringe af mange tilstande, fx også forbigående og

mindre alvorlige sygdomme end fx kræft og Alzheimer.

•

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Ændringsforslag og høringssvar til L 172 (om gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.) (L 172 er henvist til BEU), fra beskæftigelsesministeren

•

Ret til omsorgsdage også ved almindelig sygdom

Retten til omsorgsdage skal give mulighed for, at man som pårørende kan træde til ved

akut sygdom og ved fx visitationssamtaler og ved indflytning på plejehjem.

•

Uhensigtsmæssigt at kræve konkret vurdering

Kravet om en konkret vurdering af, om der er tale om en alvorlig helbredsmæssig

tilstand, bør bortfalde, og ordningen bør baseres på tillid. Fastholdes det, at ordningen

skal bero på en konkret vurdering, bør det afklares og præciseres, hvem der foretager

denne vurdering.

Dokumentationskravet skaber bureaukrati

Vi anbefaler, at kravet om dokumentation bortfalder. Såfremt det fastholdes, skal det

præciseres, hvem der foretager denne vurdering.

Der bør gives lønkompensation

Retten til omsorgsdage bør indføres efter samme model som ordningen med barns 1.

sygedag, hvilket vil sige baseret på tillid og med fuld lønkompensation.

•

I det følgende uddybes disse synspunkterne yderligere:

Ret til omsorgsdage bør gælde alle pårørende, ikke kun de samboende og

familiemedlemmer

I udkast til lovforslaget fremgår det, at retten til omsorgsorlov skal gælde et familiemedlem

eller en person, der bor i samme husstand. Dette svarer dårligt til den danske virkelighed

med mange, der bor alene og/eller personer, der ikke har kontakt til familie. Vi foreslår

derfor, at der søges inspiration i anden lovgivning, dels i Sundhedsstyrelsens anbefalinger

til sundhedspersonalet om, at det er patienten, der definerer, hvem der er nærmeste

pårørende, uanset familierelation eller bopæl. Dels i servicelovens regler om pasningsorlov,

hvor personkredsen defineres som "nærtstående". Som nærtstående anses i denne

sammenhæng fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med en så tæt tilknytning, at

det er nærliggende, at pasningen og omsorgen varetages af den pågældende. Her er det ikke

en betingelse, at der er en familiær relation, eller at der er fælles bopæl forud for etablering

af pasningsforholdet.

Af lovforslaget fremgår det, at en lønmodtager kan ansøge om omsorgsdag for egne børn,

forældre og ægtefælle, uden at der er krav om, at man bor i samme husstand. Her finder vi

det ekskluderende, at svigerforældre/svigerbørn ikke er omfattet af ordningen. I praksis

kan det i den enkelte familie gøre familiens hverdag lettere, at man som pårørende fx kan

hjælpe sine svigerforældre eller svigerbørn, i stedet for at ordningen kun tillader, at man

hjælper egne forældre. Vi er uforstående overfor denne begrænsning af personkredsen.

Ret til omsorgsdage skal gælde for alle

Helt generelt mener Ældre Sagen, at det er forkert, at der lægges op til, at retten til

omsorgsdage skal begrænses til lønmodtagere. Denne målgruppe er ret snæver, og

inkluderer eksempelvis ikke selvstændige, dagpengemodtagere og kontanthjælps-

modtagere. En person, der er omfattet LAB rådighedsforpligtelse, vil ikke med dette

Side 2 af 4

lovforslag kunne holde omsorgsdage. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at retten til

omsorgsdage implementeres i andre relevante lovgivninger.

Ret til omsorgsdage skal gælde alle situationer, hvor der er behov

I lovforslaget afgrænses de situationer, hvor lønmodtageren har ret til omsorgsorlov til at

være

fx i forbindelse med demens udredning eller anden alvorlig sygdom, fx kræft.

Ligeledes kan det være omfattet af ordningen

at ledsage en person ramt af Alzheimer eller

fx kræft til et planlagt læge- eller tandlægebesøg.

Vi synes, at det er yderst begrænsende, at

ordningen kun skal gælde i forhold til meget alvorlige diagnoser. Vi foreslår, at man i stedet

tager udgangspunkt i den syges eget behov for ledsagelse, hvilket kan udspringe af mange

tilstande og kan være ganske omfattende, selvom det også kan skyldes andre og mere

forbigående og mindre alvorlige tilstande end fx kræft og Alzheimer.

Ret til omsorgsdage også ved almindelig sygdom

Af forslaget fremgår det, at det er op til hvert enkelt medlemsland at

definere alvorlig

helbredsmæssig tilstand,

og det foreslås, at ordningen gælder, når den person, der skal

ydes omsorg for, er

alvorligt syg eller under udredning for alvorlig sygdom.

Det er Ældre Sagens holdning, at retten til omsorgsdage skal give mulighed for, at man som

pårørende kan træde til ved akut sygdom, hvis den syge har behov for det, uanset om

sygdommen kan karakteriseres som alvorlig eller ej. Det vil ofte være svært forud for

undersøgelse at forudsige, om en sygdom er alvorlig eller ej. Fx kan der ved dehydrering og

konfuse tilstande, som senere viser sig ikke at have været ”alvorlige”, sagtens være behov

for, at man som omsorgsperson ledsager den syge, hører hvad lægen siger og efterfølgende

kan hjælpe den syge med fx medicin, indkøb, hjælp og pleje.

Endvidere kan det være påkrævet, at man som pårørende er med ved visitation til fx

hjemmehjælp og plejebolig, uden at der nødvendigvis er tale om, at ens nærmeste er i en

alvorlig helbredsmæssig tilstand. Sådanne situationer bør derfor også være omfattet af

ordningen.

Uhensigtsmæssigt at kræve konkret vurdering

Det fremgår af lovforslaget, at det vil bero på en konkret vurdering, om betingelserne for en

alvorlig helbredstilstand er opfyldt. Det er imidlertid ikke præciseret, hvem der skal

foretage den konkrete vurdering. Hvis en arbejdsgiver skal fortage vurderingen af, om der

foreligger en alvorlig helbredstilstand, er det problematisk, da majoriteten af danske

arbejdsgivere ikke har de nødvendige lægefaglige kvalifikationer til at foretage en sådan

vurdering. Hvis der skal foretages en lægefaglig vurdering, vil det skabe mere bureaukrati

og pres på et i forvejen belastet sundhedssystem. Derudover vil lønmodtageren skulle bruge

(arbejds)tid på at fremskaffe dokumentationen.

Vi mener ikke, at der bør være krav om en konkret vurdering af, om der er tale om en

alvorlig helbredsmæssig tilstand, men fastholdes det, at ibrugtagelse af ordningen skal bero

på en konkret vurdering, bør det afklares og præciseres, hvem der foretager denne

vurdering.

Side 3 af 4

Dokumentationskravet skaber bureaukrati

Af lovforslaget fremgår det, at anvendelsen af omsorgsorlov begrænses til situationer, hvor

omsorgspersonen kan

dokumentere

at skulle yde personlig omsorg eller støtte.

Dokumentationen skal foreligge og kunne vises til arbejdsgiveren

forud

for afholdelse af

omsorgsorloven. Det fremgår også, at det påhviler den enkelte omsorgsperson at

fremskaffe

og evt.

betale

for den relevante dokumentation.

Ældre Sagen mener, at der er tale om helt urimelige krav, som reelt vil være en barriere for

brugen af ordningen. Dokumentationskravet i EU-direktivet risikerer at blive unødvendigt

bureaukratisk og tungt for såvel arbejdsgiver som omsorgsperson. Derudover kan der være

GDPR-udfordringer i forhold til, hvad arbejdsgiver kan få lov til at se om lønmodtagerens

nærmestes sygdom, samt hvilke muligheder omsorgspersonen har for at få adgang til

lægelige oplysninger om deres nærmeste. Endvidere er det uklart, hvordan

dokumentationskravene kan opfyldes i en akut/kritisk situation. Vi anbefaler, at kravet om

dokumentation bortfalder.

Vi finder det endvidere betænkeligt, at det skal bero på en konkret vurdering, om

dokumentationskravet er opfyldt, da det ikke er præciseret, hvem der foretager denne

vurdering.

Der bør gives lønkompensation

I lovforslaget er der lagt op til, at der ikke skal udbetales løn eller kompensation i

forbindelse med afholdelsen af de fem omsorgsdage. Det er Ældre Sagen grundlæggende

uenige i, da det kan føre til en social og sundhedsfaglig skævvridning i samfundet. Der vil

være grupper i samfundet, som ikke vil have økonomisk råderum til at benytte sig af retten

til fem omsorgsdage, hvilket kan medvirke til yderligere ulighed i sundhed for den ramte.

Det skal her fremhæves, at der i EU-direktivets bemærkninger er en klar opfordring til

medlemslandene om at indføre en løn eller ydelse i forbindelse med omsorgsdagene for at

sikre den effektive udnyttelse af retten blandt omsorgspersoner.

Det er Ældre Sagens opfattelse, at Danmark skal gå foran og indføre retten til omsorgsdage

efter samme model som ordningen med barns 1. sygedag, hvilket vil sige baseret på tillid,

med fuld lønkompensation og uden krav om dokumentation. Dette vil fremme brugen af

ordningen efter hensigten og vil give pårørende mulighed for at kunne hjælpe deres

nærmeste, uden at det har negative konsekvenser for deres arbejdsliv.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 4 af 4