Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2563982_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til ændring af lov om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige familie-
mæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov
om aktiv socialpolitik og forskellige andre
love (Gennemførelse af orlovsdirektivets be-
stemmelser om omsorgsorlov, afskedigelses-
beskyttelse m.v., samt fritagelse for rådig-
hed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trilling-
eforældre m.v.)
L nr. 172
April 2022
J.nr. 2022 - 3426
Baggrund
EU vedtog den 19. juni 2019 et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv
for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirektivet), som skal være implementeret i
dansk ret senest den 2. august 2022. Der er på den baggrund den 26. oktober 2021
blevet indgået en politisk aftale om
implementering af EU’s orlovsdirektiv,
herun-
der lønmodtageres ret til 5 årlige omsorgsdage samt en række ansættelsesrelaterede
rettigheder. Lovforslaget skal implementere direktivet og udmønte den politiske af-
tale i dansk ret.
Formål
Lovforslaget har til formål, at gennemføre orlovsdirektivets artikel 6 om lønmodta-
geres ret til fem dages omsorgsorlov om året samt artikel 9-14 om fleksible ar-
bejdsordninger, ansættelsesrelaterede rettigheder, beskyttelse mod forskelsbehand-
ling, ugunstig behandling, negative følger og afskedigelse, bevisbyrderegler og
sanktioner.
Formålet med lovforslaget er endvidere at udmønte den politiske aftale indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten og Alternativet den 26. oktober 2021 om implemente-
ring af EU’s orlovsdirektiv, ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og
øremærket forældreorlov, hvor aftalepartierne er enige om, at arbejdsmarkedets
parters anbefalinger om implementering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede ret-
tigheder og fleksible arbejdsordninger, gennemføres.
Efter den politiske aftale blev indgået den 26. oktober 2021 har der været et stort
politisk ønske om at forbedre orlovsvilkårene for familier, der får tre eller flere
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
børn ved samme fødsel. Derfor indeholder lovforslaget også en ændring af barsels-
loven, som indfører en særlig ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til
forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.
Ændringer i lov om aktiv socialpolitik har til formål at sikre, at reglerne i denne lov
konsekvensrettes som følge af vedtagelsen af den øremærkede forældreorlov, som
skal skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i fa-
milien ved at tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem forældrene. Reg-
lerne i lov om aktiv socialpolitik omhandler retten til fravær som følge af gravidi-
tet, barsel, adoption og sorgorlov for forældre, der modtagere hjælp i kontant-
hjælpssystemet, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklarings-
forløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Lovforslaget indeholder også æn-
dringer af lov om aktiv socialpolitik, som indfører en særlig ret til 26 ugers ekstra
fravær til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er lønmodtagere og arbejdsgivere. Løn-
modtagere får med lovforslaget ret til fem dages omsorgsorlov om året til at yde
personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem, eller en person, der bor i samme
husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på
grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Lønmodtagere får desuden styrket de-
res ansættelsesrelaterede rettigheder, herunder beskyttelse mod forskelsbehandling,
ugunstig behandling, negative følger og afskedigelse m.v.
Den primær målgruppe for ændringer i lov om aktiv socialpolitik er ikke lønmodta-
gere, men forældre, der modtagere hjælp i kontanthjælpssystemet, ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse og
ledighedsydelse.
De foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik svarer til rettighederne for le-
dige i de netop vedtagne bestemmelser i barselsloven, der implementere orlovsdi-
rektivets bestemmelser om ret til 9 ugers øremærket forældreorlov implementeres i
en 24-24-model, hvor hver forælder efter barnets fødsel får ret til 24 ugers orlov.
Der øremærkes således 9 ugers orlov til hver forælder.
Tilsvarende får sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer mulighed for
med en fraværsret at tage del i den del af orloven, som kan overføres, sammen med
barnet.
De sekundære målgrupper
Udbetaling Danmark
Kommunerne
Samlet vurdering
Lovforslaget skal ses i forlængelse af den ændring af barselsloven, som er gennem-
ført ved lov nr. 343 af 22. marts 2022, som dels gennemfører orlovsdirektivets be-
stemmelse om øremærket forældreorlov til hver forælder, dels ligestiller forældres
ret til orlov efter et barns fødsel.
2
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
Disse ændringer af orlovsreglerne forventes at tilskynde til en større ligedeling af
orloven mellem forældrene, herunder vil de navnlig understøtte fædres orlovsafhol-
delse, som igen vil bidrage til mere ligestilling mellem mænd og kvinder på ar-
bejdsmarkedet og i forhold til et øget fælles ansvar for omsorgsforpligtelser i fami-
lien.
Lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet
lovforslaget sikrer lønmodtageres rettigheder og beskytter dem mod afskedigelse
på grund af udnyttelse af retten til at holde omsorgsorlov. Samme beskyttelse ud-
strækkes til at omfatte sociale forældre, der gør brug af muligheden for at tage del i
orlov efter barselslovens regler. Desuden får nærtstående familiemedlemmer, der
gør brug af muligheden for at tage del i orloven, ligeledes en udvidet ansættelses-
retlig beskyttelse.
Lovforslaget forventes videre at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser,
da lovforslaget sikrer bedre orlovsvilkår for forældre, der får tre eller flere børn ved
samme fødsel, hvilket vil understøtte både mænd og kvinders fortsatte tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Tilsvarende gælder det for ændringerne i lov om aktiv socialpolitik, at lovforslaget
forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet lovforslaget vil
tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem forældrene.
Samtidig forventes disse ændringer i lov om aktiv socialpolitik som følge af de
netop vedtagne regler om tildelingen af øremærket orlov til fædre at understøtte af-
holdelse af fraværsret for fædre, der modtager forsørgelsesydelser efter lov om ak-
tiv socialpolitik. Med forslaget forventes flere fædre at afholde mere fravær på bag-
grund af fraværsretten som følge af barsel og adoption, hvilket kan bidrage til
større ligestilling mellem mænd og kvinder både på arbejdsmarkedet og udenfor,
herunder i familien. Derfor forventes lovforslaget at have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser for både kvinder og mænd.
3