Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2563977_0001.png
Lovforslag nr.
L 172
Folketinget 2021-22
Fremsat den 26. april 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager
1
, ligebehandlingsloven
2
, lov om aktiv socialpolitik og
forskellige andre love
(Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for
rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.)
§1
I lov nr. 223 af 22. marts 2006 om lønmodtageres ret
til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager,
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem ar-
bejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner
og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-
Tidende 2019, nr. L 188, s. 79.«
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
En lønmodtager har ret til omsorgsorlov i fem ar-
bejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg eller
støtte til et familiemedlem eller en person, der bor i samme
husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand. Omsorgsorlov kan afholdes som en samlet periode
eller som enkelte dage. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved
årets udgang. Arbejdsgiver kan kræve, at lønmodtageren
lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller
støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Stk. 2.
Såfremt en lønmodtager inden for et kalenderår har
været fraværende fra arbejdet i medfør af § 1, nr. 2 og 3,
fratrækkes dette fravær i retten til omsorgsorlov efter stk.
1.«
3.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a.
Den tid, en lønmodtager har været fraværende ef-
ter § 1, nr. 1, eller § 1 a, stk. 1, medregnes ved beregning af
anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke
pensionsforhold.
§ 3 b.
En lønmodtager, der har udnyttet sin ret til fravær
efter § 1 a, stk. 1, har ret til at vende tilbage til det samme
eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er
mindre gunstige for lønmodtageren, og til at nyde godt af
enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som lønmodtageren
ville have været berettiget til under sit fravær.
§ 3 c.
En lønmodtager, som yder personlig omsorg eller
støtte til en pårørende eller en person, der bor i samme hus-
1
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer artikel 3 i Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der
er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EF-Tidende 1996 nr. L 145, side 4), som ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997 (EF-Tidende
1998 nr. L 10, side 24).
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 204, side
23, og Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, EU-Tidende
2010, nr. L 68, side 13.
2
BE009299
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2022-1206
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0002.png
2
stand som lønmodtageren, som har behov herfor på grund
af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, jf. § 1 a, stk. 1,
og som har mindst 6 måneders forudgående ansættelse hos
arbejdsgiveren, kan med henblik på omsorgsformål anmode
arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre i en
nærmere angivet periode. Lønmodtageren har ret til at an-
mode om at vende tilbage til det oprindelige arbejdsmønster
inden udløbet af den aftalte periode, hvis ændrede omstæn-
digheder berettiger dette. Arbejdsgiveren skal overveje og
besvare lønmodtagerens anmodninger inden for et rimeligt
tidsrum under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodta-
gerens behov.«
4.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter »en lønmodtager,«: »herun-
der en lønmodtagerrepræsentant, eller udsætte denne for
anden mindre gunstig behandling,« og efter »i denne lov«:
»eller har fremsat anmodning om ændrede arbejdstider eller
–mønstre efter § 3 c«.
5.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. og 3. pkt.:
»Afskediges en lønmodtager, som har anmodet om eller
har været fraværende efter § 1 a, stk. 1, skal arbejdsgiver
give en skriftlig begrundelse for afskedigelsen. Afskediges
en lønmodtager, som har anmodet om ændrede arbejdstider
eller -mønstre efter § 3 c, kan lønmodtageren anmode ar-
bejdsgiver om en begrundelse for afskedigelsen.«
6.
§ 4, stk. 2,
ophæves.
7.
Efter
§ 4
indsættes:
Ȥ 4 a.
Personer, hvis rettigheder er krænkede ved over-
trædelse af § 1 a, stk. 1, eller § 4, kan tilkendes en godtgø-
relse.
§ 4 b.
Hvis en lønmodtager anser sig for at være afskedi-
get på grund af anmodning om eller udnyttelse af fravær
efter § 1 a, stk. 1, og lønmodtageren kan påvise faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den
pågældende er blevet afskediget på dette grundlag, påhviler
det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen er begrundet i
andre forhold.«
8.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »direktiv nr. 96/34/EF om den ram-
meaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNI-
CE, CEEP og EFS« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mel-
lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner
og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU«.
§2
I ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8.
juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni
2012, lov nr. 217 af 5. marts 2013 og lov nr. 1709 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
dets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværk-
sættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerhe-
den og sundheden under arbejdet for arbejdstagere,
som er gravide, som lige har født, eller som ammer
(tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, si-
de 1, Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om
gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende
2006, nr. L 204, side 23, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019
om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre
og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, s. 79.«
2.
Overalt i loven ændres »barsellovens« til: »barselslo-
vens«.
3.
I
§ 8, 1 pkt., § 8 a, stk. 1,
og
§ 9
ændres »§§ 6-14« til: »§§
6-14 a«.
4.
§ 8
affattes således:
Ȥ 8.
Den tid, en lønmodtager har været fraværende i
henhold til barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c, med-
regnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Be-
stemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.«
5.
§ 8 a, stk. 1,
affattes således:
»En lønmodtager, der har udnyttet retten til fravær efter
barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c har ret til at
vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med
arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for lønmodtage-
ren og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkåre-
ne, som lønmodtageren ville have været berettiget til under
sit fravær.«
6.
§ 8 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
En lønmodtager med et eller flere børn under 9 år
kan skriftligt anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdsti-
der eller -mønstre i en nærmere angivet periode. Lønmodta-
geren har ret til at anmode om at vende tilbage til den oprin-
delige arbejdstid eller det oprindelige arbejdsmønster inden
udløbet af den aftalte periode, hvis ændrede omstændighe-
der berettiger dette. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare
lønmodtagerens anmodninger inden for et rimeligt tidsrum
under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens
behov. Arbejdsgiveren skal begrunde afslag på lønmodtage-
rens anmodninger.«
7.
I
§ 8 a,
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Retten til at anmode arbejdsgiveren om ændrede
arbejdstider eller -mønstre i stk. 2 omfatter også lønmodta-
gere, som er sociale forældre, jf. barselslovens § 23 a, stk. 3,
med et eller flere børn under 9 år.«
8.
§ 9
affattes således:
Ȥ 9.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager
eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0003.png
3
fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til
fravær, har været fraværende efter barselslovens §§ 6-14 a, §
23 b eller § 23 c, har fremsat anmodning om ændringer efter
denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt pga. graviditet, barsel
eller adoption.«
9.
I
§ 16, stk. 4,
ændres »§§ 6-11, 13 og 14« til: »§§ 6-11 og
§§ 13-14 a«.
10.
§ 16, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Såfremt en afskedigelse eller en anden mindre
gunstig behandling finder sted under graviditet, fravær efter
§§ 6-11, 13-14 a eller § 23 b og i varslingsperioder efter
§ 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at
afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrundet i disse
forhold.«
11.
I
§ 16, stk. 5,
indsættes efter »en lønmodtager«: », som
har anmodet om eller som har været fraværende«.
12.
§ 16, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Afskediges en lønmodtager, som har anmodet om
eller som har været fraværende i de perioder, der er nævnt
i barselslovens §§ 6-14 a, har lønmodtageren krav på en
skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.«
13.
§ 16, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Afskediges en lønmodtager, som har anmodet om
eller som har været fraværende i de perioder der er nævnt
i barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c, har lønmod-
tageren krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for
afskedigelsen.«
14.
I
§ 17
ændres »barselorlov« til: »barselsorlov«.
§3
I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1230 af 2. oktober 2016, som ændret ved § 14 i lov nr.
688 af 8. juni 2018, og § 3 i lov nr. 2591 af 28. december
2021, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem ar-
bejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner
og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-
Tidende 2019, nr. L 188, s. 79.«
2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som nr. 6:
»6) § 1, nr. 1, § 1 a, stk. 1, og §§ 3 a-3 c og § 4 i lov
om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager.«
§4
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar
2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021,
§ 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, § 2 i lov nr. 2380 af 14.
december 2021, lov nr. 343 af 22. marts 2022 og ved § 8 i
lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:
Ȥ 14 a.
Forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel, har ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen.
Stk. 2.
Fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 18 måneder
efter fødslen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ad-
ministrationen efter bestemmelsen, herunder regler om krav
til dokumentationen.«
2.
I
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 9 og 10« til: »§§ 9, 10
og 14 a«.
3.
§ 15 a
affattes således:
Ȥ 15 a.
En lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke
har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter § 9 over for
en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barselsdag-
penge efter 21, stk. 3, eller § 21 a, skal med 8 ugers varsel
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes
og om længden heraf.«
4.
I
§ 20
ændres »13 og 14« til: »13, 14 og 14 a«.
5.
§ 20
affattes således:
Ȥ 20.
Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8,
13, 14, 14 a, og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling
Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.«
6.
I
§ 54, stk. 2,
indsættes efter »kapitel 4«: »og kapitel 5«.
§5
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20.
marts 2021, § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, lov nr. 878
af 12. maj 2021, § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og ved § 2
i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »erhverv m.v.,«: »i
en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om en
særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov,«.
2.
I
§ 5, stk. 5,
ændres »§ 13, stk. 11 og 12« til: »§ 13, stk.
12 og 13«.
3.
I
§ 13, stk. 8,
ændres »stk. 15« til: »stk. 16«.
4.
I
§ 13
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0004.png
4
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.
5.
I
§ 13
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.
6.
I
§ 13
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og
2.«
Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.
7.
I
§ 13, stk. 13,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 3-10« til:
»stk. 3-11«.
8.
I
§ 13, stk. 14,
der bliver stk. 15, ændres »7-10« til:
»7-11«.
9.
I
§ 13, stk. 16,
der bliver stk. 17, ændres »stk. 11« til:
»stk. 12«.
10.
I
§ 13 f, stk. 12, nr. 2,
ændres »§ 13, stk. 7« til: »§ 13,
stk. 9«.
11.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1.
pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »§ 7 og § 8, stk. 1-6, §
9« til: »§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1«.
12.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1.
pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »§ 13 og § 14, stk. 1 og
2« til: »§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a«.
13.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1.
pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov« til: »i det omfang,
der under fraværet ville have været ret til dagpenge som
ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
14.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1.
pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov« til: »i det omfang,
der under fraværet ville have været ret til dagpenge som
ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, § 21 c, stk. 1-4. § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2«.
15.
I
§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
og
11,
og
§ 34, stk. 3, nr. 1,
ændres
»§ 13, stk. 10« til: »§ 13, stk. 11«.
16.
I
§ 32, 3. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 11« til: »§ 13, stk. 12«.
17.
I
§ 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 74 g, stk. 2,
§ 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., § 77, stk.
3, 1. pkt., § 77, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
ændres »§
13, stk. 15« til: »§ 13, stk. 16«.
18.
I
§ 69
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
19.
I
§ 69
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
20.
I
§ 69
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og
2.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
21.
I
§ 69, stk. 5, 7. pkt.,
der bliver stk. 6, 7. pkt., ændres »§
13, stk. 12« til: »§ 13, stk. 13«.
22.
I
§ 69 k
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
23.
I
§ 69 k
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0005.png
5
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
24.
I
§ 69 k
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og
2.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
25.
I
§ 69 k, stk. 5, 7. pkt.,
der bliver stk. 6, 7. pkt., ændres
»§ 13, stk. 12« til: »§ 13, stk. 13«.
26.
I
§ 73 d
ændres »når den pågældende har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i
barselsloven« til: »når personen har ret til fravær ved gravi-
ditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.1, § 13 og § 14, stk. 1 og
2, i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
27.
I
§ 73 d
ændres »når den pågældende har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i
barselsloven« til: »når personen har ret til fravær ved gravi-
ditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret
til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1
og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
28.
I
§ 73 d
ændres »når den pågældende har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i
barselsloven« til: »når personen har ret til fravær ved gravi-
ditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret
til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1
og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og §
23 c, stk. 1 og 2«.
29.
I
§ 74 e, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»En person, der er visiteret til fleksjob og modtager bar-
selsdagpenge efter barselsloven, optjener ret til ledigheds-
ydelse under ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdag-
penge for den periode, hvor der ikke optjenes ret til løn
under ferie eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter
barselslovens §§ 25 b og 25 d.«
30.
I
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »personen har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov,«.
31.
I
§ 75
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
32.
I
§ 75
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
33.
I
§ 75
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og
2.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
34.
I
§ 77 b, stk. 2,
indsættes efter »førtidspension eller«:
»Seniorpensionsenheden er påbegyndt behandling af en sag
om«.
§6
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
2589 af 28. december 2021 og senest ved lov nr. 370 af 28.
marts 2022, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 27, stk. 2,
ændres »§ 13, stk. 7« til: »§ 13, stk. 9«.
§7
I lov nr. 343 af 22. marts 2022 om ændring af
barselsloven, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 27,
ophæves.
2.
§ 1, nr. 34,
ophæves.
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. august 2022, jf. dog stk.
4 og 5.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0006.png
6
Stk. 2.
§§ 4-6, finder anvendelse for forældre til et barn
født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog
stk. 4 og 5. For forældre til et barn, der er født eller modta-
get før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3.
Retten til omsorgsorlov efter § 1, nr. 2, indebærer,
at lønmodtagere i perioden fra den 2. august 2022 til og med
den 31. december 2022 har ret til 2 dages omsorgsorlov.
Stk. 4.
§ 2, nr. 3, 9 og 12, § 4, nr. 1, 2 og 4, og § 5, nr.
5, 12, 19, 23, 27 og 32, træder i kraft den 1. januar 2023
og finder anvendelse for forældre, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5 og 6, og §
5, nr. 6, 14, 20, 24, 28 og 33, træder i kraft den 1. december
2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller
modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0007.png
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
3.6.
3.6.1
3.6.2.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Indledning
Lovforslagets baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
Indførelse af omsorgsorlov
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder samt beskyttelse mod afskedigelse m.v.
for forældre og omsorgspersoner
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lønmodtageres ret til at anmode om ændrede arbejdstider- eller mønstre
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ansættelsesrelaterede rettigheder m.v. for sociale forældre og nærtstående familie-
medlemmer
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ekstra orlov til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fritagelse fra rådighed og ret til ydelser under barsel m.v.
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
afskedigelse, bevisbyrderegler og sanktioner. Artikel 9-14
giver alene anledning til mindre justeringer af gældende
ret for så vidt angår forældre omfattet af orlovsdirektivets
artikel 4 om fædreorlov og artikel 5 om forældreorlov, mens
artiklerne i deres helhed skal gennemføres for omsorgsper-
soner omfattet af artikel 6.
Artikel 5 og 8, der vedrører forældreorlov og løn eller ydel-
se under forældreorloven, er gennemført ved lov nr. 343 af
22. marts 2022.
Formålet med lovforslaget er endvidere at udmønte den
politiske aftale indgået mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten og Alternativet den 26. oktober 2021 om im-
plementering af EU’s orlovsdirektiv, ligestilling af orlovs-
1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af
20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for
forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets
direktiv 2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet) trådte i kraft
den 1. august 2019.
Fristen for at gennemføre orlovsdirektivet i dansk ret er
fastsat til den 2. august 2022.
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre orlovsdi-
rektivets artikel 6 om lønmodtageres ret til fem dages om-
sorgsorlov om året samt artikel 9-14 om fleksible arbejds-
ordninger, ansættelsesrelaterede rettigheder, beskyttelse mod
forskelsbehandling, ugunstig behandling, negative følger og
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0008.png
8
rettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov,
hvor aftalepartierne er enige om, at arbejdsmarkedets parters
anbefalinger om implementering af omsorgsorlov, ansættel-
sesrelaterede rettigheder og fleksible arbejdsordninger, gen-
nemføres.
Endelig har der efter den politiske aftale blev indgået den
26. oktober 2021 været et stort politisk ønske om at forbed-
re orlovsvilkårene for familier, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel. Derfor indeholder lovforslaget også en
ændring af barselsloven, som indfører en særlig ret til 26
ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til forældre, der får
tre eller flere børn ved samme fødsel.
2. Lovforslagets baggrund
I lighed med, hvad der er tradition for ved implemente-
ring af arbejdsmarkedsrelaterede EU-direktiver i Danmark,
har arbejdsmarkedets parter vurderet mulighederne for selv
at aftaleimplementere orlovsdirektivet ved kollektiv over-
enskomst. Efter dansk tradition er de nødvendige lovgiv-
ningsinitiativer udformet, således at ændringerne tager mest
muligt hensyn til en sådan mulighed for aftaleimplemente-
ring. Arbejdsmarkedets parter har ligeledes været inddraget
i arbejdet med at vurdere behovet for at ændre i dansk
lovgivning. Dette arbejde har fundet sted i regi af en teknisk
arbejdsgruppe nedsat af det faste Implementeringsudvalg
under Beskæftigelsesministeriet.
Som led i arbejdet i Beskæftigelsesministeriets Implemente-
ringsudvalg har arbejdsmarkedets parter den 24. september
2021 anbefalet regeringen at lægge et forståelsespapir af 8.
september 2021 mellem FH (Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) til grund for
gennemførelsen af orlovsdirektivet.
I forståelsespapiret har DA og FH redegjort for deres fælles
forståelse af anvendelsesområdet og personkredsen i orlovs-
direktivets artikel 6 om omsorgsorlov samt tilkendegivet de-
res fælles forslag til den konkrete gennemførelse i dansk ret
i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige
familiemæssige årsager. Parterne har ligeledes tilkendegivet
deres forslag til gennemførelse af orlovsdirektivets øvrige
bestemmelser. Parternes forslag bygger på de juridiske ana-
lyser, som er foregået i regi af Implementeringsudvalget.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet har på
den baggrund indgået en politisk aftale den 26. oktober
2021 om implementering af EU’s orlovsdirektiv, ligestilling
af orlovsrettighederne mellem forældre og øremærket foræl-
dreorlov.
Det følger af den politiske aftale, at partierne bag aftalen
er enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger – i
regi af det af Beskæftigelsesministeriet nedsatte Implemen-
teringsudvalg – om implementering af omsorgsorlov, ansæt-
telsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejdsordninger,
gennemføres.
I forhold til omsorgsorlov får alle lønmodtagere ret til fra-
vær i fem dage om året til at yde personlig omsorg eller
støtte til et familiemedlem, eller en person, der bor i samme
husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand. Det kan fx være en situation, hvor der er behov for
at ledsage en pårørende, der er alvorligt syg eller under ud-
redning for en alvorlig sygdom. Som eksempel kan nævnes
demens, kræft, Alzheimer, Parkinsons m.v.
Det er som følge af lov nr. 343 af 22. marts 2022, der ændrer
i reglerne om ret til fravær ved fødsel, barsel og adoption
i barselsloven, nødvendigt også at foretage ændringer i lov
om aktiv socialpolitik. Der vil fortsat gælde en ret til fra-
vær i kontanthjælpssystemet i forbindelse med graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov for personer, der modtager
hjælp i kontanthjælpssystemet, ledighedsydelse, ressource-
forløbsydelse og revalideringsydelse med udgangspunkt i
nye ændringer i barselsloven for personer, der er ledige. Der
foreslås endvidere ændringer i lov om aktiv socialpolitik
som følge af forslaget om ændring af barselsloven, som
indfører ekstra orlov til forældre, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af omsorgsorlov
3.1.1. Gældende ret
Orlovsdirektivets artikel 6 pålægger medlemslandene at
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hver
arbejdstager har ret til omsorgsorlov på fem arbejdsdage om
året. Medlemslandene kan fastsætte nærmere bestemmelser
om anvendelsesområdet og betingelserne for omsorgsorlov i
overensstemmelse med national ret eller praksis. Anvendel-
sen af denne ret kan gøres betinget af passende dokumenta-
tion i overensstemmelse med national ret eller praksis. Med-
lemslandene kan tildele omsorgsorlov på grundlag af en
anden referenceperiode end et år, pr. person, der har behov
for omsorg eller støtte, eller pr. tilfælde.
Orlovsdirektivets artikel 9 pålægger medlemslandene at
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejds-
tagere med børn op til en fastlagt alder, som skal være
mindst otte år, og omsorgspersoner har ret til at anmode
om fleksible arbejdsordninger med henblik på omsorgsfor-
mål. Sådanne fleksible arbejdsordninger kan være underlagt
en passende tidsbegrænsning. Arbejdsgivere overvejer og
besvarer anmodninger om fleksible arbejdsordninger inden
for et rimeligt tidsrum under hensyntagen til både sine egne
og arbejdstagerens behov. Arbejdsgivere begrunder ethvert
afslag på en sådan anmodning eller enhver udsættelse af så-
danne ordninger. Er de fleksible arbejdsordninger tidsmæs-
sigt begrænset, har arbejdstageren ret til at vende tilbage til
det oprindelige arbejdsmønster ved udløbet af den aftalte pe-
riode. Arbejdstageren har også ret til at anmode om at vende
tilbage til det oprindelige arbejdsmønster inden udløbet af
den aftalte periode, hvor en ændring af omstændighederne
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0009.png
9
berettiger dette. Arbejdsgiveren overvejer og besvarer en
anmodning om en tidlig tilbagevenden til det oprindelige
arbejdsmønster under hensyntagen til både sine egne og
arbejdstagerens behov. Medlemslandene kan gøre retten til
at anmode om fleksible arbejdsordninger betinget af en ar-
bejdsmæssig kvalifikationsperiode eller en ansættelsesperio-
de, der ikke må overstige seks måneder. I tilfælde af flere på
hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter som defineret
i direktiv 1999/70/EF med samme arbejdsgiver skal sum-
men af sådanne kontrakter tages i betragtning i forbindelse
med beregning af den kvalificerende periode.
Efter orlovsdirektivets artikel 10 opretholder arbejdstageren
rettigheder, som arbejdstageren allerede har erhvervet eller
er i færd med at erhverve på det tidspunkt, hvor orlov som
fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller arbejdsfrihed som fastsat
i artikel 7 påbegyndes, indtil udløbet af sådan orlov eller
arbejdsfrihed. Disse rettigheder gælder ved udløbet af sådan
orlov eller arbejdsfrihed, herunder med eventuelle ændrin-
ger som følge af national ret, kollektive overenskomster
eller praksis. Medlemslandene sikrer, at en arbejdstager ved
udløbet af orlov som fastsat i artikel 4, 5 og 6 har ret til
at vende tilbage til sit arbejde eller et tilsvarende arbejde
på betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for
vedkommende, og til at nyde godt af enhver forbedring i
arbejdsvilkårene, som vedkommende ville have været beret-
tiget til, hvis vedkommende ikke havde taget orloven. Med-
lemslandene fastsætter, hvilken status ansættelseskontrakten
eller ansættelsesforholdet skal have i orlovsperioden som
fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller i perioden med arbejdsfrihed
som fastsat i artikel 7, herunder for så vidt angår rettighe-
der til social sikring, herunder pensionsbidrag, og sikrer
samtidig, at ansættelsesforholdet opretholdes i denne perio-
de.
Efter orlovsdirektivets artikel 11 træffer medlemslandene de
nødvendige foranstaltninger til at forbyde mindre gunstig
behandling af arbejdstagere på det grundlag, at de har anmo-
det om eller har taget orlov som fastsat i artikel 4, 5 og
6 eller arbejdsfrihed som fastsat i artikel 7, eller at de har
udøvet rettighederne som fastsat i artikel 9.
Efter orlovsdirektivets artikel 12 træffer medlemslandene de
nødvendige foranstaltninger til at forbyde afskedigelse og
alle skridt med henblik på afskedigelse af arbejdstagere på
det grundlag, at de har anmodet om eller har taget orlov som
fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller har udøvet retten til at anmode
om fleksible arbejdsordninger, der er omhandlet i artikel
9. Arbejdstagere, som mener, at de er blevet afskediget på
det grundlag, at de har anmodet om eller har taget orlov
som fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller har udøvet retten til
at anmode om fleksible arbejdsordninger som omhandlet i
artikel 9, kan anmode arbejdsgiveren om at give en behørig
begrundelse for deres afskedigelse. I forbindelse med afske-
digelse af en arbejdstager, der har ansøgt om eller har taget
orlov som fastsat i artikel 4, 5 eller 6, giver arbejdsgiveren
en skriftlig begrundelse for afskedigelsen. Medlemslandene
træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at hvor
arbejdstagere, som mener, at de er blevet afskediget på det
grundlag, at de har ansøgt om eller har taget orlov som
fastsat i artikel 4, 5 og 6, fremfører faktiske omstændigheder
for en domstol eller en anden kompetent myndighed, som
giver anledning til at formode, at de er blevet afskediget
på dette grundlag, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at
afskedigelsen er begrundet i andre forhold.
Efter orlovsdirektivets artikel 13 fastsætter medlemslandene
regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtræ-
delse af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette
direktiv, eller af de allerede gældende regler vedrørende
rettigheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesom-
råde, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i
et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
Efter orlovsdirektivets artikel 14 træffer medlemslandene
de nødvendige foranstaltninger til at beskytte arbejdstagere,
herunder arbejdstagere, der er personalerepræsentanter, mod
ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side eller mod ne-
gative følger af, at der er indgivet en klage inden for virk-
somheden eller indledt retlige procedurer med det formål at
sikre overholdelse af de krav, der er fastsat i dette direktiv.
Der findes ikke lovgivning i dag, der giver lønmodtagere
ret til fem dages årlig omsorgsorlov, som fastsat i orlovs-
direktivets artikel 6. Ret til fravær fra arbejde er som ud-
gangspunkt reguleret af arbejdsmarkedets parter i kollektive
overenskomster eller individuelle aftaler.
Derudover regulerer barselsloven ret til fravær i forbindelse
med graviditet, barsel og adoption, lov om social service
(serviceloven) indeholder bestemmelser om plejeorlov, og
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager giver ret til fravær i særlige situatio-
ner.
Efter § 1 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde
af særlige familiemæssige årsager har en lønmodtager ret til
fravær fra arbejdet, når
1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i
tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens
umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force
majeure),
2) lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmel-
serne herom i lov om social service til at passe en nærtståen-
de med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
eller
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0010.png
10
3) lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmel-
serne herom i lov om social service for at passe en nærtstå-
ende, der ønsker at dø i eget hjem.
Efter § 1, nr. 2, har en lønmodtager således ret til fravær
fra arbejdet, når lønmodtageren er ansat af kommunen efter
bestemmelserne herom i serviceloven til at passe en nærtstå-
ende med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-
delse.
Efter servicelovens § 118 er der mulighed for, i en periode
på 1-9 måneder, at ansætte en person med tilknytning til
arbejdsmarkedet til at varetage pasnings- og omsorgsopga-
ver for en nærtstående med betydelig og varigt nedsat funk-
tionsevne, eller med indgribende kronisk eller langvarig,
herunder uhelbredelig sygdom. Den person, der skal vare-
tage pasningsordningen kan være en ægtefælle, samlever,
voksne børn, forældre eller andre med meget tæt relation
uden slægtsrelation. Ved ordningen indgås en ansættelsesaf-
tale mellem personen der yder pasning og kommunalbesty-
relsen. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med hen-
blik på pasning, og kan forlænges med indtil tre måneder,
hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i
perioder af hele måneder. Løn udbetales af den kommune,
hvori den nærtstående bor.
Efter servicelovens § 118 er der desuden en række betin-
gelser, herunder at pasningsbehovet skyldes betydelig og
varigt nedsat funktionsevne, eller indgribende kronisk eller
langvarig, herunder uhelbredelig, sygdom, der skal være op-
fyldt. Ordningen skal være et alternativ til døgnophold uden
for hjemmet eller plejebehovet skal svare til et fuldtidsarbej-
de. I forbindelse med pasningsorlov forudsættes det således,
at der indgås et ansættelsesforhold mellem personen, der
yder pasning og kommunalbestyrelsen, som alternativ til, at
kommunen skulle varetage opgaven. Kommunen, hvori den
nærtstående bor, udbetaler løn til personen, der yder pas-
ning. Efter orlovsdirektivet er retten til omsorgsorlov alene
betinget af, at der ydes personlig omsorg eller støtte til et fa-
miliemedlem eller en person, der bor i samme husstand som
arbejdstageren, og som har behov for væsentlig omsorg eller
støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Ret-
ten til omsorgsorlov efter serviceloven er således betinget af
et varigt plejebehov, mens orlovsdirektivet alene stiller krav
om, at personen er alvorligt syg eller omsorgskrævende,
hvilket, efter Beskæftigelsesministeriets vurdering, også kan
omfatte forbigående, alvorlige helbredstilstande.
Der er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering tale om
grundlæggende forskellige rettigheder til orlov efter hen-
holdsvis serviceloven og orlovsdirektivets artikel 6, som in-
debærer, at servicelovens § 118 efter Beskæftigelsesministe-
riets vurdering ikke kan gennemføre orlovsdirektivets artikel
6. Den tidsmæssige udtrækning af pasningsorlov efter ser-
viceloven er længerevarende (op til 9 måneder) og opgøres i
hele måneder, hvorimod omsorgsorlov efter orlovsdirektivet
er begrænset til fem dage, der kan benyttes individuelt.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurde-
ring, jf. også DA og FH’s forståelsespapir, at serviceloven
hverken aktuelt indeholder den nødvendige hjemmel til fra-
vær, som kan gennemføre orlovsdirektivets artikel 6, eller
hensigtsmæssig kan ændres på en måde, der gør det muligt
at gennemføre artikel 6 inden for servicelovens rammer.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
For at sikre orlovsdirektivets ret for lønmodtagere til fem år-
lige omsorgsdage foreslås det, at der i lov om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager
indføres en ny bestemmelse i § 1 a om lønmodtageres ret til
omsorgsorlov.
Det foreslås således, at en lønmodtager har ret til omsorgs-
orlov i fem arbejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig
omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person, der
bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov
for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig
helbredsmæssig tilstand. Omsorgsorlov kan afholdes som en
samlet periode eller som enkelte dage. Ubrugte omsorgsda-
ge bortfalder ved årets udgang. Arbejdsgiver kan kræve, at
lønmodtageren lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand.
Forslaget betyder, at lønmodtagere får ret til fravær i fem ar-
bejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg eller
støtte til et familiemedlem eller en person, der bor i samme
husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand. Ved en arbejdsdag forstås lønmodtagerens daglige
arbejdstid i overensstemmelse med det arbejdsmønster, som
er angivet i lønmodtagerens ansættelseskontrakt.
Forslaget betyder, at den personkreds, der er er omfattet
af retten til omsorgsorlov, er lønmodtagere, der skal yde
personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en
person, der bor i samme husstand som lønmodtageren. Det
er ligeledes et krav, at familiemedlemmet eller personen,
der bor i samme husstand som lønmodtageren, har behov
for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig
helbredsmæssig tilstand.
Ved familiemedlem forstås i denne lov en person omfattet af
definitionen i orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1 litra e, dvs.
at en lønmodtager kan anmode om omsorgsorlov for egne
børn, forældre, ægtefælle eller partner. I disse situationer vil
der ikke være krav om samme husstand.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0011.png
11
Er der tale om omsorgsorlov for en person, der bor i samme
husstand, er et krav, at lønmodtageren, der anmoder om om-
sorgsorlov, deler folkeregisteradresse med den person, som
lønmodtageren skal drage omsorg for. Det kan fx være et
stedbarn eller en svigerforælder, der bor i samme husstand
som lønmodtageren.
Forslaget betyder endvidere, at arbejdsgiveren kan kræve,
at lønmodtager lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand. Det er i den konkrete situation op til arbejdsgiveren
at beslutte om, lønmodtageren skal forevise den lægelige
dokumentation.
Med forslaget begrænses anvendelsen af omsorgsorlov såle-
des til situationer, hvor lønmodtageren, hvis arbejdsgiver
anmoder herom, kan lægeligt dokumentere at skulle yde
personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en
person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som
har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en
alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Forslaget betyder, at lønmodtageren kan opfylde dokumen-
tationskravet ved at fremvise den relevante lægelige doku-
mentation. Det er således ikke forudsat, at den lægelige
dokumentation skal udleveres til arbejdsgiver. Den lægelige
dokumentation kan fx være en indkaldelse til behandling el-
ler anden dokumentation, der understøtter, at der i den kon-
krete situation er behov for væsentlig omsorg eller støtte, og
at behovet skyldes en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Do-
kumentationskravet vil således opfyldes, hvis lønmodtage-
ren kan fremvise lægelig dokumentation for, at den pågæl-
dende fx skal ledsage en pårørende til demensudredning
eller kræftbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering,
om dokumentationskravet er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge og kunne vises til arbejdsgiveren forud for afhol-
delsen af omsorgsorloven.
Det påhviler den enkelte lønmodtager at fremskaffe og
eventuelt betale for den relevante lægelige dokumentation.
Eksisterende omsorgsdage og fraværsrettigheder i henhold
til kollektive overenskomster fratrækkes ikke i retten til om-
sorgsorlov.
Kravet om, at behovet for væsentlig omsorg og pleje skal
kunne lægeligt dokumenteres betyder, at betingelserne for
ret til omsorgsorlov ikke kan sidestilles med betingelserne
for ret til barns 1. og 2. sygedag, ligesom det som udgangs-
punkt heller ikke vil være omfattet af retten til omsorgsor-
lov at ledsage en pårørende til et almindeligt lægebesøg,
medmindre den pårørende i øvrigt har behov for væsentlig
omsorg og støtte.
Forslaget betyder endvidere, at de situationer, hvor en løn-
modtager har ret til omsorgsorlov afgrænses til situationer,
hvor der konkret er behov for væsentlig omsorg og støt-
te. Det kan fx være at ledsage en pårørende, der skal til
demensudredning eller udredning for anden alvorlig sygdom
som f.eks. kræft. Det kan desuden være at ledsage en pårø-
rende, der lider af Alzheimers eller anden alvorlig fysisk
eller psykisk helbredsmæssig tilstand til en blodprøve, et læ-
ge- eller tandlægebesøg. Derudover kan det være situationer,
hvor omsorgen eller støtten ydes til en døende person, en
syg person som er hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem
eller lignende.
Hvis de fem omsorgsdage holdes enkeltvis i løbet af året,
kan samme dokumentation anvendes, hvis det er samme hel-
bredsmæssige forhold, der afholdes en omsorgsdag for. Ar-
bejdsgiver kan kræve ny lægelig dokumentation, hvis der
ikke er tale om samme helbredsmæssige forhold for den
samme person.
Forslaget betyder endelig, at de fem årlige omsorgsdage reg-
nes pr. kalenderår og tildeles ved årets begyndelse. Såfremt
lønmodtageren ved årets udgang har ubrugte omsorgsdage,
bortfalder disse. Retten til omsorgsorlov kan således ikke
akkumuleres over flere år.
Det foreslås desuden, at såfremt en lønmodtager inden for et
kalenderår har været fraværende fra arbejdet i medfør af § 1,
nr. 2 og 3, fratrækkes dette fravær i retten til omsorgsorlov.
Forslaget medfører, at såfremt en lønmodtager inden for et
kalenderår har værende fraværende fra arbejdet efter plejelo-
vens regler for at passe en nærtstående med betydeligt og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse eller for at passe en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, fratrækkes dette
fravær i retten til omsorgsorlov.
Forslaget betyder således, at en lønmodtager, der i et kalen-
derår ansøger om, får bevilget og afholder plejeorlov efter
servicelovens regler herom, anses for at have udnyttet sin
ret til 5 dages omsorgsorlov efter stk. 1, i det pågældende
kalenderår.
3.2. Bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder samt
beskyttelse mod afskedigelse m.v. for forældre og om-
sorgspersoner
3.2.1. Gældende ret
Efter ligebehandlingslovens § 8 medregnes den tid, en løn-
modtager har været fraværende i henhold til barselslovens
§§ 6-14, ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Be-
stemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0012.png
12
Efter ligebehandlingslovens 8 a, stk. 1, har forældre, der har
udnyttet retten til fravær efter barselslovens §§ 6-14, ret til
at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde
med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og
til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som
de ville have været berettiget til under deres fravær.
Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke
afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden
mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav om
udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter
barselslovens §§ 6-14, har fremsat anmodning om ændringer
efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt på grund af
graviditet, barsel eller adoption.
Efter ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, skal en lønmodta-
ger, herunder en lønmodtagerrepræsentant, der afskediges
eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge,
fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4,
tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Godtgørelsen
efter stk. 1 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens an-
sættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, jf. lovens §
15, stk. 2. Ligebehandlingslovens § 15, stk. 1 og 2, finder
tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger
af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskom-
sten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afske-
digelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens
eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig
vej, jf. ligebehandlingslovens § 15, stk. 3.
Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 1, gælder, at afske-
diges en lønmodtager i strid med § 9, skal afskedigelsen
underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, med-
mindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes
interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesfor-
holdet opretholdt eller genoprettet. Afskediges en lønmod-
tager i strid med § 9, uden at afskedigelsen underkendes,
eller udsættes denne for anden mindre gunstig behandling,
skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, jf. lovens § 16,
stk. 2. Godtgørelsen, fastsættes under hensyn til lønmodta-
gerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, jf.
ligebehandlingslovens § 16, stk. 3. Såfremt en afskedigelse
eller en anden mindre gunstig behandling finder sted under
graviditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14 og
i varslingsperioder efter barselslovens § 16, stk. 2, påhvi-
ler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen eller
behandlingen ikke er begrundet i disse forhold, jf. ligebe-
handlingsloven § 16, stk. 4. Afskediges en lønmodtager i de
i barsellovens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedi-
gelsen, jf. ligebehandlingsloven § 16, stk. 5.
Efter ligebehandlingslovens § 16 a gælder, at hvis en person,
der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5 og 9 og § 15, stk. 1,
påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til
at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskels-
behandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand-
lingsprincippet ikke er blevet krænket.
Reglerne i ligebehandlingsloven gennemfører det gældende
forældreorlovsdirektiv for så vidt angår forældre.
Der findes ikke i dag regler om ansættelsesrelaterede rettig-
heder for eller beskyttelse af lønmodtagere, der er omsorgs-
personer i orlovsdirektivets forstand.
Der findes heller ikke i dag lovgivning, der giver lønmod-
tagere en generel ret til en begrundelse i forbindelse med
afskedigelse. Arbejdsgivere har i forhold til lønmodtagere,
der er omfattet af funktionærloven, efter § 2, stk. 7, 3. pkt.,
pligt til på begæring skriftligt at oplyse om årsagen til afske-
digelsen. Derudover vil mange lønmodtagere have ret til en
begrundelse for deres afskedigelse i medfør af kollektive
overenskomster.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Der er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke med
orlovsdirektivet tiltænkt en ændring af de gældende regler
i forældreorlovsdirektivet, som er gennemført ved ligebe-
handlingslovens § 8 og § 8 a, stk. 1, og §§ 14-16 a, for så
vidt angår lønmodtagere, der er forældre.
Dog udvides de situationer, hvor en lønmodtager enten kan
anmode om eller har krav på en begrundelse for afskedigel-
se i orlovsdirektivets artikel 12, stk. 2.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens § 16, stk. 5, ændres
således at, lønmodtagere, som anmoder om eller som har
været fraværende i de perioder, der er nævnt i barselslovens
§§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c, har krav på en skriftlig
fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 12, stk.
2, for lønmodtagere, der er forældre.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, som har værende fravæ-
rende eller har anmodet om fravær efter den nye bestemmel-
se i barselslovens § 14 a, hvorefter forældre, der får tre
eller flere børn ved samme fødsel, har ret til 26 ugers ekstra
orlov med barselsdagpenge tilsammen, har ret til en skriftlig
begrundelse ved afskedigelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at orlovsdirek-
tivets ansættelsesrelaterede rettigheder m.v., som for løn-
modtagerforældre er gennemført i ligebehandlingsloven,
skal gennemføres i dansk ret for lønmodtagere, der er om-
sorgspersoner.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0013.png
13
Med henblik på at gennemføre orlovsdirektivets beskyttel-
sesregler for lønmodtagere, der er omsorgspersoner, foreslås
en række ændringer i lov om lønmodtageres ret til fravær fra
arbejde af særlige familiemæssige årsager.
Med henblik på at sikre bevarelsen af ansættelsesrelaterede
rettigheder, som lønmodtagere, der er omsorgspersoner, har
erhvervet eller er i færd med at erhverve, indtil udløbet af
omsorgsorloven, foreslås det at indføre en ny bestemmelse
i § 3 a i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde
af særlige familiemæssige årsager, hvorefter den tid, en løn-
modtager har været fraværende efter § 1, nr. 1, eller § 1 a,
stk. 1, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsfor-
holdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lige-
behandlingslovens § 8. Det bemærkes, at ligebehandlings-
lovens bestemmelser ikke omhandler pensionsanciennitet,
men lønmodtagere, der får løn under barsels- og forældreor-
lov, også pensionsanciennitet. I de perioder, hvor lønmodta-
geren alene modtager barselsdagpenge optjenes ikke pensi-
onsrettigheder, medmindre der er indgået aftale herom med
arbejdsgiveren. § 3 a tilsigter ikke en ændring af gældende
ret i relation til beregning af anciennitet.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, der er omsorgspersoner,
sikres samme ret som forældre efter ligebehandlingsloven,
til at opretholde og bevare de ansættelsesrelaterede rettighe-
der, som de har erhvervet eller var i færd med at erhverve,
mens de holdt omsorgsorlov.
Tilsvarende foreslås det at indføre en ny bestemmelse i §
3 b i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af
særlige familiemæssige årsager, hvorefter en lønmodtager,
der har udnyttet sin ret til fravær efter § 1 a, stk. 1, har
ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende
arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for
lønmodtageren, og til at nyde godt af enhver forbedring i
arbejdsvilkårene, som lønmodtageren ville have været beret-
tiget til under sit fravær.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i lige-
behandlingslovens § 8 a, stk. 1.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, der har udnyttet deres
ret til omsorgsorlov, er sikret ret til ikke at få forringet deres
arbejdsvilkår ved tilbagevenden til arbejdet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af § 4, stk. 1, i lov om lønmodtageres ret til fravær
fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager jf. nedenfor,
hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager,
herunder en lønmodtagerrepræsentant, eller udsætte denne
for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har frem-
sat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten
til fravær eller har været fraværende efter bestemmelserne i
loven.
Forslaget svarer til formuleringen i ligebehandlingslovens
§ 15, stk. 1, om beskyttelse mod viktimisering som følge
af fremsatte krav om ligebehandling. Forslaget sikrer gen-
nemførelsen af orlovsdirektivets artikel 11 om beskyttelse
af lønmodtagere, der har benyttet sig af eller fremsat krav
om afholdelse af omsorgsorlov, mod afskedigelse og anden
ugunstig behandling eller negative følger.
Det foreslås desuden at indsætte et nyt 2. og 3. punktum i §
4, stk. 1, i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet
af særlige familiemæssige årsager, om, at afskediges en løn-
modtager, som har anmodet om eller har været fraværende
efter § 1 a, stk. 1, skal arbejdsgiver give en skriftlig begrun-
delse for afskedigelsen. Afskediges en lønmodtager, som har
anmodet om ændrede arbejdstider eller -mønstre efter § 3 c,
kan lønmodtageren anmode arbejdsgiver om en begrundelse
for afskedigelsen.
For at sikre gennemførelsen af orlovsdirektivets artikel 13
om sanktioner for overtrædelse af rettigheder for omsorgs-
personer foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 4,
stk. 2, i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af
særlige familiemæssige årsager, ophæves, og at der i stedet
indsættes en generel bestemmelse i § 4 a om, at personer,
hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af § 1 a, stk.
1, eller § 4, kan tilkendes en godtgørelse.
Forslaget betyder, at såfremt en lønmodtagers rettigheder
efter § 1 a, stk. 1, (ret til omsorgsorlov) eller § 4 (forbud
mod afskedigelse samt ret til begrundelse for afskedigelse),
skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Forslaget svarer
til ligebehandlingslovens § 14, hvorefter personer, hvis ret-
tigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilken-
des en godtgørelse.
Det foreslås endelig, at der indføres en ny bestemmelse i § 4
b i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særli-
ge familiemæssige årsager om, at hvis en lønmodtager anser
sig for at være afskediget på grund af fravær efter § 1 a,
og lønmodtageren kan påvise faktiske omstændigheder, som
giver anledning til at formode, at den pågældende er blevet
afskediget på dette grundlag, påhviler det arbejdsgiveren at
bevise, at afskedigelsen er begrundet i andre forhold.
Forslaget betyder, at hvis en lønmodtager mener, at denne
er blevet afskediget som følge af, at den pågældende har ud-
nyttet sin ret til omsorgsorlov, og kan lønmodtageren påvise
faktiske omstændigheder, der understøtter lønmodtagerens
antagelse, så er det op til arbejdsgiveren at godtgøre, at dette
ikke er tilfældet.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0014.png
14
Med forslaget indføres der en regel om delt bevisbyrde, som
svarer til ligebehandlingslovens § 16 a for at sikre gennem-
førelsen af orlovsdirektivets artikel 12, stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
3-7, og § 2, nr. 3-13.
3.3. Lønmodtageres ret til at anmode om ændrede ar-
bejdstider- eller mønstre
3.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens §
8 a, stk. 2, kan forældre ved tilbagevenden fra forældreorlov
eller fravær efter barselslovens §§ 6-14 skriftligt anmode
arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre i en
nærmere angivet periode. Arbejdsgiveren skal overveje og
besvare en sådan anmodning skriftligt under hensyn til både
arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov.
Der findes ikke en tilsvarende ret for lønmodtagere, der er
omsorgspersoner.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Efter orlovsdirektivets artikel 9 skal medlemslandene sikre,
at lønmodtagere, med børn op til en fastlagt alder, som skal
være mindst otte år og omsorgspersoner har ret til at anmode
om fleksible arbejdsordninger med henblik på omsorgsfor-
mål. Lønmodtageren har også ret til at anmode om at vende
tilbage til det oprindelige arbejdsmønster inden udløbet af
den aftalte periode, hvor en ændring af omstændighederne
berettiger dette.
Dette er en udvidelse af retten i forældreorlovsdirektivet,
hvorefter medlemslandene skal sikre, at lønmodtagere, når
de vender tilbage fra forældreorlov, kan anmode om æn-
drede arbejdstider eller -mønstre i en nærmere omhandlet
periode. Arbejdsgivere skal overveje og besvare sådanne
anmodninger under hensyntagen til både arbejdsgiveres og
arbejdstageres behov.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2, nyaffat-
tes således, at en lønmodtager med et eller flere børn under
9 år skriftligt kan anmode arbejdsgiveren om ændrede ar-
bejdstider eller -mønstre i en nærmere angivet periode. Løn-
modtageren har ret til at anmode om at vende tilbage til den
oprindelige arbejdstid eller det oprindelige arbejdsmønster
inden udløbet af den aftalte periode, hvis ændrede omstæn-
digheder berettiger dette. Arbejdsgiveren skal overveje og
besvare anmodninger under hensyn til både arbejdsgiverens
og lønmodtagerens behov. Arbejdsgiveren skal begrunde af-
slag på lønmodtagerens anmodninger.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, der er forældre til et el-
ler flere børn under 9 år, har ret til anmode arbejdsgiver om
fleksible arbejdsordninger i form af fx ændring af arbejds-
tid- eller mønster, herunder fx brug af distancearbejde eller
hjemmearbejde, samt fleksibel arbejdstid eller en nedsættel-
se af arbejdstiden med henblik på at yde omsorg.
Det foreslås desuden, at indsætte en ny bestemmelse i li-
gebehandlingslovens § 8 a, hvorefter retten til at anmode
arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller –mønstre også
omfatter lønmodtagere, som er sociale forældre, jf. barsels-
lovens § 23 a, stk. 3, med et eller flere børn under 9 år.
Med forslaget ligestilles sociale forældre med forældre i
forhold til retten til anmode om fleksible arbejdsordninger.
Det foreslås for så vidt angår omsorgspersoner at indføre
en ny bestemmelse i § 3 c i lov om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvor-
efter lønmodtagere, som yder personlig omsorg eller støtte
til en pårørende eller en person, der bor i samme husstand
som lønmodtageren, som har behov herfor på grund af en
alvorlig helbredsmæssig tilstand, jf. § 1 a stk. 1, og som har
mindst 6 måneders forudgående ansættelse hos arbejdsgive-
ren, kan med henblik på omsorgsformål anmode arbejdsgi-
veren om ændrede arbejdstider eller -mønstre i en nærmere
angivet periode. Lønmodtageren har ret til at anmode om
at vende tilbage til det oprindelige arbejdsmønster inden ud-
løbet af den aftalte periode, hvis ændrede omstændigheder
berettiger dette. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare en
sådan anmodning under hensyn til både arbejdsgiverens og
lønmodtagerens behov. En tilsvarende bestemmelse vil blive
indført i ligebehandlingsloven for så vidt angår forældre.
Med forslaget gøres der for så vidt angår lønmodtagere,
der er omsorgspersoner, brug af orlovsdirektivets mulighed
i artikel 9, stk. 4, for at gøre retten til at anmode om
fleksible arbejdsordninger betinget af mindst 6 måneders
ansættelse hos arbejdsgiveren. I tilfælde af flere på hinanden
følgende tidsbegrænsede kontrakter, som defineret i direk-
tiv 1999/70/EF med samme arbejdsgiver, skal summen af
sådanne kontrakter tages i betragtning i forbindelse med
beregning af den kvalificerende periode.
Forslaget betyder, at lønmodtagere med mindst 6 måneders
forudgående ansættelse, der har omsorgsforpligtelser som
defineret i orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra c, har
ret til anmode arbejdsgiver om fleksible arbejdsordninger i
form af fx ændring af arbejdstid- eller mønster, herunder fx
brug af distancearbejde eller hjemmearbejde, samt fleksibel
arbejdstid eller en nedsættelse af arbejdstiden med henblik
på at yde omsorg.
For begge forslag gælder, at Beskæftigelsesministeriet ved
forståelsen af orlovsdirektivets ret til fleksible arbejdsord-
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0015.png
15
ninger har lagt vægt på orlovsdirektivets betragtning 34-35,
hvorefter hensynet bag muligheden for at anmode om flek-
sible arbejdsordninger er at tilskynde arbejdstagere, der er
forældre og omsorgspersoner, til at forblive i arbejdsstyr-
ken. Ved fleksible arbejdsordninger forstås fx brug af distan-
cearbejde, herunder hjemmearbejde, samt fleksibel arbejds-
tid eller en nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at
yde omsorg.
Forslaget betyder, at de fleksible arbejdsordninger skal være
med henblik på omsorgsformål, fx fordi der i en periode
er behov for, at lønmodtageren arbejder hjemmefra eller på
nedsat tid for at varetage omsorg for et familiemedlem, fx en
ægtefælle eller et barn.
Ved overvejelse af anmodninger om fleksible arbejdsord-
ninger kan arbejdsgivere tage hensyn til bl.a. varigheden
af de fleksible arbejdsordninger, der anmodes om, samt
arbejdsgivernes ressourcer og operationelle kapacitet til at
tilbyde sådanne ordninger. Arbejdsgiveren kan beslutte, om
vedkommende vil godkende eller afvise en lønmodtagers
anmodning om fleksible arbejdsordninger, og arbejdsgiver
skal begrunde en beslutning om ikke at imødekomme en
anmodning om fleksibel arbejdsordning.
Forslaget betyder, at lønmodtagere har ret til at vende tilba-
ge til deres oprindelige arbejdsmønster ved udløbet af den
aftalte periode.
Forslaget betyder desuden, at lønmodtagere derudover har
ret til at anmode om at vende tilbage tidligere, hvis der er
sket en ændring i de tilgrundliggende omstændigheder. Der
er tale om en ret til at anmode om tidlig tilbagevenden til det
oprindelige arbejdsmønster, men ikke en ret til tidlig tilba-
gevenden. Det er således op til arbejdsgiveren at træffe be-
slutning om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Li-
gesom ved anmodninger om fleksible arbejdsordninger, skal
arbejdsgiveren overveje anmodningen ud fra hensynet til
lønmodtageren og arbejdsgiveren selv, og begrunde en be-
slutning om ikke at imødekomme en anmodning om fleksi-
bel arbejdsordning. Det kan fx være, at arbejdsgiver har
ansat en vikar eller at en anden medarbejder er gået op i tid i
den aftalte periode.
3.4. Ansættelsesrelaterede rettigheder m.v. for sociale
forældre og nærtstående familiemedlemmer
3.4.1. Gældende ret
Ligebehandlingslovens §§ 8-9 og §§ 14-16 a gennemfører
forældreorlovsdirektivets bestemmelser om bevarelse af an-
sættelsesrelaterede rettigheder, beskyttelse mod afskedigel-
se, anden ugunstig behandling eller negative følger, delt
bevisbyrde og ret til anmode om ændrede arbejdstider eller
-mønstre. Reglerne omfatter forældre, der udnytter eller øn-
sker at udnytte deres ret til fravær efter barselslovens regler
herom.
Der henvises til afsnit 3.2. og 3.3. for en gennemgang af
gældende ret.
Med ændringen af barselsloven ved lov nr. 343 af 22. marts
2022 får sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer
fra den 1. januar 2024 mulighed for at tage del i forældres
ret til fravær efter barselsloven.
Efter barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov nr. 343 af 22.
marts 2022, forstås ved en social forælder i barselsloven
1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelig-
nende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder. 3)
En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder.
Efter barselslovens § 23 b, stk. 1, jf. lov nr. 343 af 22. marts
2022, kan en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på
fuld tid, overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til
afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Efter § 23 b, stk. 2, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, kan
en beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid efter
barselslovens § 9, overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder
til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
Efter § 23 b, stk. 3, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, kan
en forælder helt eller delvis overdrage sin ret til orlov efter
barselslovens § 9 til en social forælder
Efter barselslovens § 23 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov nr.
343 af 22. marts 2022, kan en forælder, som er omfattet af
§ 21 c, (en såkaldt soloforælder) helt eller delvis overdrage
sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til et nærtstående fa-
miliemedlem. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem
anses forælderens egne forældre og søskende over 18 år og
forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf.
barselslovens § 23 c, stk. 2.
Lovændringen betyder, at personer, der er tiltænkt en foræl-
drelignende rolle i barnets liv, fremover får mulighed for at
tage del i orloven med barnet. Dermed vil disse familier i
langt højere grad selv kunne beslutte, hvad der er bedst for
dem og deres barn.
Ligeledes får såkaldte soloforældre mulighed for at overdra-
ge en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem
således, at de har mulighed for at blive aflastet i den første
tid efter barnets fødsel.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0016.png
16
Der findes ikke i lovgivningen tilsvarende beskyttelsesregler
for sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, der
gør brug af muligheden for at holde orlov efter barselsloven.
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at sociale for-
ældre, som defineret i barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov
nr. 343 af 22. marts 2022, der holder orlov med deres børn,
bør ligestilles med forældre og at den ansættelsesretlige be-
skyttelse, der følger af ligebehandlingslovens §§ 8, 8 a, 9
og § 16, stk. 4 og 5, udstrækkes til også at omfatte sociale
forældre.
Begrundelsen er, at da de har en forældrelignende rolle i
forhold til barnet, bør deres fravær efter barselslovens regler,
beskyttes på samme måde som barnets forældres fravær.
Samtidig giver det anledning til at overveje, om også et
nærtstående familiemedlem til en soloforælder, der gør brug
af muligheden for at holde overdraget orlov efter barselslo-
vens regler, bør have samme ansættelsesretlige beskyttelse.
Det følger af § 1, nr. 2 og 3, i lov om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, at en
lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, når lønmodtage-
ren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov
om social service til at passe en nærtstående med betydeligt
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind-
gribende kronisk eller langvarig lidelse eller lønmodtageren
modtager plejevederlag efter bestemmelserne herom i lov
om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at
dø i eget hjem.
Personkredsen omfatter efter vejledningen om hjælp og støt-
te efter serviceloven: en ægtefælle, samlever, børn, forældre
og andre, herunder også personer uden slægtskabsrelation
med en så tæt tilknytning til personen med handicap eller
alvorlig sygdom, at det er nærliggende, at pasningen og
omsorgen varetages af den pågældende.
Efter lovens § 4, stk. 1, må en arbejdsgiver ikke afskedige
en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse
af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været
fraværende efter bestemmelserne i denne lov.
Samtidig giver orlovsdirektivet en udvidet ansættelsesretlig
beskyttelse af lønmodtagere, som gør brug af eller ønsker at
gøre brug af deres ret til fem dages årlig omsorgsorlov.
På den baggrund foreslås det, at ligebehandlingslovens § 8,
8 a, stk. 1, § 9 og § 16, stk. 5, udvides til også at omfatte
nærtstående familiemedlemmer, der gør brug af deres ret til
at holde overdraget orlov efter barselslovens regler.
Med forslaget om også at lade et nærtstående familiemed-
lem være omfattet af de ansættelsesretlige beskyttelsesregler
har Beskæftigelsesministeriet således dels lagt vægt på, at
lønmodtagere, der holder plejeorlov efter servicelovens §
118, er beskyttet mod afskedigelse, samt på den omfattende
beskyttelse af lønmodtagere, der er omsorgspersoner, som
følger af orlovsdirektivet.
Således foreslås det, at der i § 8, § 8 a, stk. 1, § 9 og §
16, stk. 5, indsættes henvisninger til barselslovens § 23 b og
§ 23 c om sociale forældres og nærtstående familiemedlem-
mers mulighed for at holde overdraget orlov.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forslaget
ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af be-
stemmelsernes materielle indhold.
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.2. og 3.3.
3.5. Ekstra orlov til forældre, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel
3.5.1. Gældende ret
Efter barselslovens regler er forældres ret til orlov og bar-
selsdagpenge i forbindelse med en fødsel uafhængig af, om
de får et eller flere børn.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Der har været et stort politisk ønske om at forbedre orlovs-
vilkårene for familier, der får tre eller flere børn født ved
samme fødsel. Der fødes gennemsnitligt 3-8 sæt trillinger
om året i Danmark, mens der kun er født et sæt firlinger de
seneste 10 år.
Det særlige for trillinge- eller firlingeforældre er, at det er
vanskeligt for én forælder at passe alle børnene alene i pe-
rioden efter fødselen, mens de er helt små. Der er – så at
sige – ikke hænder nok til hvert barn, og derfor vil der være
et øget behov for, at forældrene holder mere af deres orlov
samtidig. Dertil kommer, at trillinger og firlinger har større
risiko for at blive født for tidligt med de komplikationer, det
indebærer. Både de gældende og de kommende orlovsregler
betyder, at forældrene, hvis de holder en stor del af orloven
sammen, vil have opbrugt retten til barselsdagpenge efter ca.
et halvt år.
På den baggrund er det Beskæftigelsesministeriets vurde-
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0017.png
17
ring, at der bør indsættes en ny bestemmelse i barselslovens
§ 14 a, som indfører en særlig ret til 26 ugers ekstra orlov
med barselsdagpenge til forældre, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel.
Hensigten med forslaget er at give forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel, mulighed for, at de kan holde
en større del af orloven sammen, mens børnene er helt små,
og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende.
Med forslaget kan forældre, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel, således ansøge Udbetaling Danmark om
26 ugers ekstra barselsdagpenge. Det er en betingelse, at
de almindelige betingelser for ret til barselsdagpenge er
opfyldt. Derudover foreslås det, at forældrene 6 uger efter
fødslen skal varsle deres arbejdsgiver om udnyttelse af den
ekstra fraværsret.
Det foreslås, at de 26 ugers ekstra orlov med barselsdag-
penge skal afholdes inden for 18 måneder efter børnenes
fødsel. På denne måde understreges det, at formålet med de
ekstra ugers orlov netop er at aflaste familien i den første
tid af børnenes liv samtidig med, at der tages højde for,
at et eller flere af børnene kan være indlagt i forbindelse
med fødslen, hvilket kan forsinke tidspunktet for orlovens
afholdelse.
Det foreslås samtidig, at forældre, der udnytter deres ret
til fravær efter den nye bestemmelse i barselslovens § 14
a, omfattes af de samme beskyttelsesbestemmelser i ligebe-
handlingsloven, som forældre, der udnytter deres ret til fra-
vær efter barselslovens §§ 6-14.
3.6. Fritagelse fra rådighed og ret til ydelser ved barsel
m.v.
3.6.1. Gældende ret
De gældende regler er fastsat i § 13, stk. 7, og i medfør
af § 13, stk.15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 241 af 12. februar 2021, samt § 15 i bekendtgø-
relse nr. 470 af 20. marts 2021 om rådighed for personer,
der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddan-
nelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst ud-
dannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate og § 10 i
bekendtgørelse nr. 471 af 20. marts 2021 om rådighed for
personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp som aktivitetsparate med tilhørende vejled-
ninger. Det fremgår heraf, at modtagere af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed
for arbejde eller uddannelse, når den enkelte person har ret
til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13, og
§ 14, stk. 1 og 2, i det omfang, at der er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Dette gælder også for personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb, jf. § 69, stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, og for personer, der modtager ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 k, stk. 4, i
loven.
Efter den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv socialpolitik
bevarer en revalidend revalideringsydelsen, når den pågæl-
dende har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter reglerne i barselsloven.
Efter den gældende regel i § 75, stk. 1, i lov om aktiv social-
politik skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt
udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Perso-
nen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabi-
literingsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter perso-
nen har opnået ret til ledighedsydelse.
Det betyder, at personen skal deltage i samtaler og tage
imod et fleksjob. Hvis personer ikke tager imod et fleksjob,
men har en rimelig grund fx på grund af ret til fravær under
barsel, skal den pågældende ikke have en sanktion.
Efter de gældende regler i § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, 4. pkt.,
§ 77, stk. 1, 3 og 4, og § 77 a, stk. 1-4, i lov om aktiv
socialpolitik, har en person, der modtager ledighedsydelse,
en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for arbejde eller
uddannelse, når personen har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0018.png
18
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i
det omfang, at der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov.
Personer, som modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a, 6 b og 7
i lov om aktiv socialpolitik, skal således ikke opfylde deres
rådighedsforpligtelse i en periode, hvor der efter barselslo-
ven er ret til fravær med barselsdagpenge. Det betyder, at
en person ikke skal søge arbejde, ikke tage imod tilbud eller
møde til jobsamtaler m.v., fordi denne har en rimelig grund
til ikke at stå til rådighed.
En mor har således en rimelig grund til ikke at stå til rå-
dighed i 4 uger før fødslen og derefter i 14 uger efter føds-
len. En far eller medmor har en rimelig grund til ikke at stå
til rådighed i 2 uger efter fødslen. Derudover har forældrene
tilsammen 32 uger, hvor de ikke skal stå til rådighed. Foræl-
drene kan selv fordele de 32 uger mellem sig.
For adoptanter gælder, at de har ret til fravær fra 4 uger før
adoptionen og i nogle tilfælde fra 8 uger før adoptionen,
hvis adoptionen sker i udlandet. Adoptanterne har endvidere
ret til 2 ugers fravær sammen. Ellers følger adoptanters ret
til barsel de almindelige regler om fravær under barsel i
barselslovens §§ 6, 7 og 9, hvis de er ledige.
Efter barselslovens § 13, stk. 1, har hver af forældrene ret
til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt
eller dør, inden barnet fylder 18 år. Samme ret til fravær
gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har
modtaget et barn, hvis barnet dør, inden barnet fylder 18
år.
Efter barselslovens § 13, stk. 2, har hver af forældrene har
ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den
32. uge efter fødslen.
Efter barselslovens § 14, stk. 1, forlænges eller udsættes den
periode, hvor der er ret til fravær, hvis barnet er indlagt på
sygehus. Efter barselslovens § 14, stk. 2, fremgår det, at så-
fremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges
den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsespe-
rioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger
efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst
forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperio-
den gælder ikke forældrenes ret til fravær efter § 7, stk. 3,
eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.
I modsætning til lønmodtagere kan personer, der modtager
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, ikke udsætte dele
af deres barsel til et senere tidspunkt. Dette følger af, at
barselslovens §§ 10, 11 og 12 ikke er nævnt i de bestemmel-
ser om, at en person har en rimelig grund til ikke at stå til
rådighed for arbejde eller uddannelse. Reglerne om forlæn-
gelse og udskydelse af orlov efter barselsloven forudsætter,
at personen er i beskæftigelse.
Fravær under barsel kan endvidere ikke fordeles på enkel-
te dage, men skal afholdes i en sammenhængende perio-
de. Baggrunden for dette er, at personen ikke er fritaget
fra at stå til rådighed, når pågældende ikke holder barsel,
og barsel på enkelte dage vil få betydning for jobcentrenes
muligheder for at give den pågældende tilbud m.v., som kan
bringe den pågældende ud på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp
efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter §
26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en
ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når 1) ægteparret har
modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i
sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og 2) den
pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft
mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at for så vidt angår ægtepar, hvor en
eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor
hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af
satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte
sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og §
13 a og efter reglerne i integrationsloven, når 1) ægteparret
har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller
2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og 2) den
pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft
mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende § 13 f, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik,
fremgår det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kon-
tanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af
satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejds-
muligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
1) personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1
år eller derover inden for 3 år og 2) den pågældende ikke
har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv
socialpolitik, at, at perioden om opgørelse af arbejde inden
for de seneste 12 måneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2,
sker for hver ægtefælle for sig. Perioden for 12 kalendermå-
neder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2,
og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med perioder,
hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption eller sorgorlov efter § 13, stk. 7, i loven.
Det betyder, at personer, som har ret til fravær under gra-
viditet, barsel, adoption eller sorgorlov, får perioden til at
opfylde arbejdskravet på 225 timer inden for de seneste 12
måneder forlænget med barselsperioden m.v.
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, yder kommunen et barselstillæg med
et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0019.png
19
§ 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8
og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11,
vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2 eller §
25, stk. 8.
Det betyder, at en person, der har ret til fravær med barsels-
dagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, modtager et barselstillæg
i perioden, hvor den pågældende har ret til fravær. Personer,
der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2,
nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3,
nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til
uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
En beslutning om revalidering efter kapitel 6 c i lov om
aktiv socialpolitik betyder, at revalidenden ikke skal stå til
rådighed for ordinært arbejde eller have tilbud om aktivering
m.v. Det fremgår således af § 70, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage hjælp
i form af revalideringsydelse m.v., at revalideringen sker i
overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som
fremgår af ”min plan” på Jobnet eller en helhedsorienteret
plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Revalidenden har dog som nævnt ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i
barselsloven og bevarer revalideringsydelsen under denne
fraværsret, jf. § 73 d i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik optjener en person, der er ansat i eller ledig
fra et fleksjob, og som modtager barselsdagpenge, ikke ret
til ferie med ledighedsydelse for de perioder, hvor der efter
barselslovens §§ 25 b og 25 d ikke optjenes ret til ferieydel-
se.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 1, i lov om aktiv social-
politik kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få
hjælp efter loven, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter den gældende regel i § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik kan kommunen dog i særlige tilfælde tillade, at
retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet,
bl.a. hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter ka-
pitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven eller revalidering efter loven.
Reglerne om ret til ledighedsydelse under ferie lægger sig
op ad de tilsvarende regler for feriedagpenge i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår således af de gæl-
dende regler for feriedagpenge i § 75 h, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem endvidere optje-
ner ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder,
for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold
til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har
optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Efter de gældende regler i § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, fremgår det, at hvis kommunen træffer afgørelse
om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til
rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til
ledighedsydelse.
Efter de gældende regler i § 77 b, stk. 2, i loven fremgår
det, at hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1,
kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen
er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension eller
seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe
sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis
der senere udbetales pension for samme periode.
Efter de gældende regler i § 27, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fremgår det, at for personer omfattet
af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7,
i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 må-
neder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede re-
gelændringer i barselsloven i lov nr. 343 af 22. marts 2022,
som blev vedtaget den 3. marts 2022, om øremærket barsel,
ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragel-
se af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående
familiemedlemmer.
Som følge af de kommende ændringer i barselsloven er der
behov for at tilpasse de gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik om fritagelse for pligten til at stå til rådighed,
således at disse følger de foreslåede regler i barselsloven om
ret til barsel med barselsdagpenge for ledige.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0020.png
20
Der er behov for at indsætte en bestemmelse om, at person-
er, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov, får mulighed for at bevare hjælpen
under kortvarige ophold i udlandet, mens de deltager i den
særligt tilrettelagte uddannelse. Det svarer til de gældende
regler for personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der har endvidere været behov for at tilpasse reglerne om
ledighedsydelse under ferie, således at disse følger reglerne
om feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Derved sikres det, at personer, der er ansat i fleksjob eller
er ledige, og som modtager barselsdagpenge, optjener ret til
ferie med ledighedsydelse, således at de i alt optjener ret til
sammenlagt fem ugers ferie i ferieåret med ledighedsydelse,
løn under ferie, feriegodtgørelse eller ferieydelse.
Endelig er der behov for en konsekvensændring i bestem-
melsen om ledighedsydelse, hvorefter det kommer til at
fremgå, at når kommunen har truffet afgørelse om, at en
person ikke kan modtage ledighedsydelse på grund af, at
personen ikke står til rådighed for et fleksjob m.v., kan
ledighedsydelsen dog fortsat udbetales i de situationer, hvor
kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtids-
pension eller hvor Seniorpensionsenheden er påbegyndt be-
handling om seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbeta-
les, så længe sagen behandles.
Som følge af de kommende ændringer af reglerne i barsels-
loven foreslås det derfor at konsekvensrette reglerne om, at
en person har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed,
når der vil være ret til fravær efter barselslovens regler i det
omfang, der ville have været ret til dagpenge under fraværet.
Det foreslås videre at ændre reglerne om, at en person har
en rimelig grund til ikke at stå til rådighed, når der er ret
til fravær som følge af barsel m.v. til en egentlig fritagelses-
grund. Baggrunden for dette er, at i det omfang, der ville
have været ret til fravær med barselsdagpenge ved barsel
m.v. efter barselsloven, hvis betingelserne havde været op-
fyldt, herunder opfyldelse af beskæftigelseskravet, skal der
ikke foretages en vurdering af, om personen vil skulle stå til
rådighed for arbejde m.v. for at kunne modtage ydelser.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 9 i § 13 i lov
om aktiv socialpolitik om, at en person vil være fritaget for
at stå til rådighed i perioder, hvor personen vil have ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13
og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der under fraværet ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens §
20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Det foreslås videre, at der i både § 69 og § 69 k i lov om
aktiv socialpolitik indsættes et nyt
stk. 5
om, at en person vil
være fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen
ville have haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a,
8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3.
Det foreslås endvidere, at der i § 75 i lov om aktiv social-
politik indsættes et nyt stk. 6, hvorefter en person vil være
fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen ville
have haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a,
8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang,
under fravær ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3.
Som følge af den foreslåede § 75, stk. 6, udgår følgende
tekstdel af § 75, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik: personen
har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov. Da denne undtagelse fra kravet om at
stå til rådighed vil blive omfattet af forslaget til nyt stk. 6
i § 75 i lov om aktiv socialpolitik om retten til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, er der ikke behov
for henvisningen i § 75, stk. 6.
Forslagene betyder, at forældre, der er omfattet af forslagene
til § 13, stk. 9, § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5 og § 75, stk. 6,
i lov om aktiv socialpolitik, vil få en egentlig ret til fravær,
og disse forældre vil dermed have en fritagelsesgrund fra
rådighedsforpligtelsen, når de er omfattet af de foreslåede
bestemmelser.
Det betyder, at en mor vil have ret til 4 ugers fravær før
fødslen og derefter vil have ret til 10 ugers fravær efter føds-
len. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de første
10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten
til de 10 ugers fravær efter fødslen til far eller medmor. Mo-
ren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes
efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage
disse 14 ugers ret til fravær til en far eller medmor. I det
omfang, at en mor vælger at udnytte sin ret til fravær, vil
moren være fritaget fra at stå til rådighed for arbejde m.v.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som skal
holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages
til mor. Derefter har faren eller medmoren ret til 22 ugers
fravær. I det omfang faren eller medmoren vælger at udnytte
sin ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå til
rådighed for arbejde m.v.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0021.png
21
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren være fritaget fra at stå til rådighed i de perioder,
hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil dermed tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsfor-
pligtelsen ikke skal opfyldes. I de situationer, hvor forældre-
ne ikke bor sammen, vil forældrene kunne have ret til fravær
i mere end 48 uger.
Forældrene vil ikke have mulighed for at udskyde afholdel-
sen af retten til fravær, da fraværet skal holdes i forlængelse
af fødslen, da de er ledige og derfor ikke har en arbejdsgi-
ver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det
vil heller ikke være mulighed for at holde fraværet under
barslen på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at hvis
en person ikke udnytter sin ret til fravær under barsel, vil
personen skulle stå til rådighed og dermed skulle deltage
i de tilbud, som jobcenteret tilbyder. Det vil være meget
vanskeligt at administrere reglerne om tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvis en person fx alene afholder
barsel hver anden dag og samtidig skal deltage i tilbud.
Det foreslås, at § 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., §
25, stk. 8, 1. pkt. og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik ændres, således at det kommer til at fremgå,
at fritagelsen for rådighed gælder i det omfang, der under
fraværet ville have være ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21
c, stk. 1-3.
Det betyder, at der vil kunne udbetales barselstillæg til per-
soner, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Person-
er, der har ret til fravær under barsel, får dermed en forhøjet
ydelse samlet set svarende til de gældende regler.
En mor vil således have ret til et barselstillæg under 4 ugers
fravær før fødsel og derefter ret til barselstillæg under de10
ugers fravær efter fødslen. Det vil være et krav, at disse
10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. En mor
vil endvidere have ret til barselstillæg i op til 14 uger med
fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Hvis
moren overdrager sin ret til fravær under barsel til faren
eller medmoren, vil moren som følge deraf ikke have ret til
et barselstillæg for den periode, som der overdrages.
En far eller medmor vil få ret til barselstillæg i de 2 ugers
fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke
kunne overdrages til moren. Derefter vil faren eller medmo-
ren have ret til barselstillæg i forbindelse med afholdelse af
22 ugers fravær. En far eller medmor vil kunne overdrage de
22 ugers fravær til moren og vil i denne situation ikke kunne
få barselstillæg for den periode, som overdrages til moren.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor
retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor forældrene
vil kunne modtage barselstillæg. I situationer, hvor forældre-
ne ikke bor sammen, vil forældrene kunne have ret til fravær
i mere end 48 uger. Forældrene vil kunne få barselstillæg til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, når de udnytter deres
ret til fravær efter barselslovens bestemmelser.
Det foreslås, at § 73 d ændres, hvorefter det kommer til at
fremgå, at revalidenden bevarer retten til revalideringsydel-
se, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang,
der under fravær ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse til
personer, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i lov
om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter på
revalideringsydelse, når pågældende ville have haft ret til
fravær med dagpenge efter barselsloven, hvis personen hav-
de været omfattet af barselsloven.
Det betyder, at en mor vil have ret til revalideringsydelse
i forbindelse med de 4 ugers fravær før fødsel og derefter
vil have ret til revalideringsydelse i de 10 ugers fravær efter
fødslen. Det er et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10
uger efter fødslen. Moren vil endvidere have ret til revalide-
ringsydelse i op til 14 ugers fravær, som skal holdes efter
de første 10 ugers fravær. Hvis moren overdrager sin ret til
fravær til faren eller medmoren, vil moren skulle genoptage
revalideringen for at være berettiget til fortsat at modtage
revalideringsydelse.
En far eller medmor vil have ret til revalideringsydelse i de
2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger
vil ikke kunne overdrages til mor. Derefter vil faren eller
medmoren have ret til revalideringsydelse i op til 22 uger
med fravær. Faren eller medmoren vil kunne overdrage de
22 ugers fravær til moren og vil i denne situation alene kun-
ne fortsætte med at modtage revalideringsydelse i disse 22
uger, hvis faren eller medmoren genoptager revalideringen.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0022.png
22
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren kunne modtage revalideringsydelse i de perioder,
hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers fravær efter barnets fødsel, hvor der vil
kunne modtages revalideringsydelse. I situationer, hvor for-
ældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær
i mere end 48 uger. Der vil være ret til revalideringsydelse i
de perioder, hvor en forælder udnytter sin ret til fravær efter
barselslovens regler.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
fødslen. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fravæ-
ret efter barselsloven på enkelte dage.
Som direkte følge af forslaget til ændring af barselsloven,
hvorefter det foreslås at give forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, en særlig fælles ret til 26 uger ek-
stra orlov, foreslås det, at forældre, der får trillinger eller fle-
re børn ved samme fødsel, skal have samme ret til ekstra 26
ugers fravær tilsammen efter lov om aktiv socialpolitik. Fra-
været skal holdes inden 18 måneder efter fødslen.
I lov nr. 343 af 22. marts 2022 er det fastsat, at det skal være
muligt at give forældre mulighed for at kunne overdrage de
uger, som de kan overdrage og overdrage dagpengeretten til
sociale forældre på samme måde, som de vil kunne overdra-
ge til den anden forælder. Det betyder, at de personer, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, får mulighed
for at tage del i orloven med barnet. Dermed vil familierne i
langt højere grad selv kunne beslutte, hvad der er bedst for
dem og deres barn.
En social forælder er i barselslovens forstand en forælders
ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet eller en kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet eller dennes ægtefælle
eller samlever.
Det foreslås derfor, at sociale forældre, der får overdraget
fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på
fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til
op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen med ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik. Videre vil sociale forældre
kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter bar-
nets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter
barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk.
3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter
barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. De
ledige sociale forældre vil være fritaget fra at stå til rådighed
efter §§ 13, 13 a, 69, 69 k eller 75, og vil kunne modtage et
barselstillæg efter § 24, stk. 2, § 24, stk. 5, § 25, stk. 8 og §
25, stk. 11, samt modtage revalideringsydelse efter § 73 d i
lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor de pågældende
har fået overdraget ret til fravær fra en anden forældre.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 343 af 22. marts
2022, at aftalepartierne ønsker at forbedre orlovsmulighe-
derne for soloforældre, hvor der fra starten af barnets liv
ikke er en anden forælder, eksempelvis hvis man har fået
barn ved assisteret reproduktion med ukendt sæddonor, og i
en situation, hvor den ene forælder er gået bort, mens barnet
er helt lille.
Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende
over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk.
2.
Det foreslås derfor, at nærtstående familiemedlemmer, som
får overdraget ret til orlov efter § 9 i barselsloven fra en
forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være
fritaget for deres rådighedsforpligtelse, mens de pågældende
modtager forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
jf. §§ 13, 13 a, 69, 69 k og 75 i lov om aktiv socialpolitik,
og vil kunne modtage et barselstillæg efter § 24, stk. 2, §
24, stk. 5, § 25, stk. 8 og § 25, stk. 11, efter loven samt
modtage revalideringsydelse efter § 73 d efter lov om aktiv
socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, indsættes, at kommunen i særlige tilfælde kan
tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold
i udlandet, hvis en person deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov. Det svarer
til de regler, som allerede gælder for personer, der delta-
ger i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør
af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-
tionsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering
efter denne lov.
Ved en fejl blev denne bestemmelse ikke indsat i § 5 i
loven i forbindelse med indsættelsen af § 13 i, i lov om
aktiv socialpolitik, hvorefter reglerne i § 13, stk. 1 og 3-8
og § 13 a ikke finder anvendelse for personer, der deltager
i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov
om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov.
Ved overgangen til samtidighedsferie blev der ikke taget
stilling til, om personer, der er ansat i fleksjob, og som
ikke optjener ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, skal
kunne optjene ret til ferie med ledighedsydelse, mens de
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0023.png
23
modtager barselsdagpenge efter barselslovens bestemmelser
i lighed med, hvad der gælder for personer, der er medlem
af en arbejdsløshedskasse. Det fremgår af § 75 h, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem af en
arbejdsløshedskasse optjener ret til ferie med feriedagpenge
på grundlag af perioder, hvor medlemmet har fået udbetalt
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller
løn.
Personen, der er i ordinær beskæftigelse i et fleksjob, optje-
ner ret til ferie under barsel, hvis pågældende får hele eller
dele af sin løn udbetalt fra arbejdsgiveren. Der optjenes
også ret til ferie, hvis der er perioder, hvor der kun udbe-
taltes pension fra arbejdsgiveren, idet pensionsudbetalingen
betragtes som en del af lønnen. Der optjenes ikke betalt
ferie, hvis pågældende kun får barselsdagpenge, og hvis på-
gældende ikke er medlem af en a-kasse, optjenes der heller
ikke ret til feriedagpenge.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i § 74 e, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter en person, der
er visiteret til fleksjob, og som modtager barselsdagpenge
efter barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse under fe-
rie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge for den
periode, hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie eller
feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslovens
§§ 25 b og 25 d.
Forslaget betyder, at i de situationer, hvor en person, der er
ansat i et fleksjob og ikke har ret til løn under ferie eller fe-
riegodtgørelse, modtager barselsdagpenge, eller hvor perso-
nen er ledig efter et fleksjob og modtager barselsdagpenge,
vil personen optjene ret til ledighedsydelse under ferie for
perioder, hvor der ikke optjenes ret til ferieydelse.
Det foreslås, at det i § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik fastsættes, at en person fortsætter med at modtage
ledighedsydelse, når Pensionsenheden har indledt en sag om
seniorpension.
Det betyder, at en person, der modtager ledighedsydelse,
vil bevare retten til ledighedsydelse, når Pensionsenheden
har indledt en sag om seniorpension helt svarende til den
situation, hvor kommunen har indledt en sag om førtidspen-
sion. Ved en fejl blev henvisningen til Pensionsenheden ikke
sat ind, da Pensionsenheden overtog opgaven med tilkendel-
se af seniorpension. Det fremgår dog af bestemmelsen, at
hvis kommunen havde indledt en sag om seniorpension,
bevarede personen retten til ledighedsydelse under sagens
behandling.
Der er endvidere foretaget konsekvensændringer som følge
af, at der er indsat nye stykker i § 13, 69, 69 k og 75 i loven.
Der foretages videre en konsekvensændring i § 27, stk. 2,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på baggrund af lov-
forslagets § 5, nr. 3, om forslag til ny § 13, stk. 9, hvorefter
en person vil være fritaget for at stå til rådighed i perioder,
hvor personen vil have ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21
b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3. Det foreslås således at ændre
henvisningen i § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats til § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik til en
henvisning til § 13, stk. 9.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget skal ses i forlængelse af den ændring af bar-
selsloven, som er gennemført ved lov nr. 343 af 22. marts
2022, som dels gennemfører orlovsdirektivets bestemmelse
om øremærket forældreorlov til hver forælder, dels ligestil-
ler forældres ret til orlov efter et barns fødsel. Disse æn-
dringer af orlovsreglerne forventes at tilskynde til en større
ligedeling af orloven mellem forældrene, herunder vil de
navnlig understøtte fædres orlovsafholdelse, som igen vil
bidrage til mere ligestilling mellem mænd og kvinder på
arbejdsmarkedet og i forhold til et øget fælles ansvar for
omsorgsforpligtelser i familien.
Lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige
konsekvenser, idet lovforslaget sikrer lønmodtageres rettig-
heder og beskytter dem mod afskedigelse på grund af udnyt-
telse af retten til at holde omsorgsorlov. Samme beskyttelse
udstrækkes til at omfatte sociale forældre, der gør brug
af muligheden for at tage del i orlov efter barselslovens
regler. Desuden får nærtstående familiemedlemmer, der gør
brug af muligheden for at tage del i orloven, ligeledes en
udvidet ansættelsesretlig beskyttelse.
Lovforslaget forventes videre at have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser, da lovforslaget sikrer bedre orlovs-
vilkår for forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel, hvilket vil understøtte både mænd og kvinders fort-
satte tilknytning til arbejdsmarkedet.
5. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes, at have positive konsekvenser for op-
fyldelse af FN’s verdensmål 5 om ligestilling mellem køn-
nene, herunder delmål 5.4. om ulønnet omsorgsarbejde og
arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes gennem
tilgængelighed af offentlige serviceydelser, infrastruktur og
politikker for social beskyttelse samt ved at fremme delt
ansvar i hjemmet og familien, som nationalt passende. Lov-
forslaget vurderes således, at tilskynde til, at både mænd og
kvinder tager del i omsorgsforpligtelser i familien, hvilket
på sigt vil kunne bidrage til mere ligestilling mellem mænd
og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0024.png
24
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for
det offentlige (før skat og tilbageløb) på 1,2 mio. kr. fra
2023 og frem.
Lovforslaget indfører en ret til fem selvbetalte omsorgsda-
ge. Det er vanskeligt at skønne over, hvilken adfærdsvirk-
ning retten vil have i forhold til i dag, hvor det må antages,
at mange arbejdsgivere allerede udviser fleksibilitet over
for medarbejder, der har behov for fravær af omsorgshen-
syn. Hvis lønmodtagere vælger at afholde flere dage uden
løn end i dag, vil det reducere statens og kommunernes
indtægter fra de personlige indkomstskatter, men størrelses-
ordenen af dette vurderes at være begrænset. De økonomi-
ske konsekvenser af forslaget vurderes at være begrænsede
og kvantificeres ikke yderligere.
Lovforslaget udvider Ligebehandlingsnævnets kompetence-
område til også at omfatte lov om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Der
betyder, at personer får adgang til at indgive klage til næv-
net, hvis de oplever at blive forskelsbehandlet på grund af
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Kom-
petenceudvidelsen vurderes at have ingen eller meget be-
grænset betydning for antallet af klager. Det er vurderet på
baggrund af, at nævnet i dag behandler omkring 300-400
sager om året om forskelsbehandling på baggrund af alder,
køn, handicap eller etnicitet og national oprindelse.
Forslaget om at indføre ret til ekstra 26 ugers fravær med
barselsdagpenge skønnes at medføre begrænsede økonomi-
ske konsekvenser for det offentlige svarende til ca. 1,4 mio.
kr. (efter skat og tilbageløb, inkl. administration), der både
afspejler de direkte ydelsesmæssige konsekvenser af forsla-
get (0,7 mio. kr.) og et mindre indtægtstab i form af tabt
skat og tilbageløb (0,2 mio. kr.). Derudover skønnes det med
betydelig usikkerhed, at forslaget medfører administrations-
omkostninger hos Udbetaling Danmark for op mod 0,5 mio.
kr. årligt. Forslaget vurderes at være neutralt for arbejdsud-
buddet.
Forslaget om ændring af § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik, hvor der indsættes en bestemmelse om, at en person,
der modtager barselsdagpenge, og som er ansat i eller ledig
fra et fleksjob, optjener ret til ledighedsydelse under ferie,
mens personen modtager barselsdagpenge, vurderes at have
begrænsede økonomiske konsekvenser.
De kommunaløkonomiske og implementeringsmæssige kon-
sekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommuna-
le parter.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget fastsætter ansættelsesretlige regler om beskyt-
telse mod afskedigelse m.v., som ikke forudsætter digital
understøttelse, hvorfor principperne ikke er relevante for
denne del af lovforslaget.
Derudover er det beskæftigelsesministeriets vurdering, at
lovforslagets del om ekstra 26 ugers fravær med barselsdag-
penge følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af
den foreslåede ret til ekstra 26 ugers ret til barselsdagpenge
kan ske digitalt og primært ved brug af de data, it-systemer
og offentlig infrastruktur, der allerede i dag anvendes i sager
efter barselsloven.
I forhold til lovforslagets § 5 om ændringer i reglerne i lov
om aktiv socialpolitik for fritagelse for at stå rådighed arbej-
de og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.
ved barsel m.v. er det Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at risiciene ved den tekniske implementering af regelændrin-
gerne er begrænsede, da der i væsentligt omfang vil være
tale om mindre justeringer af eksisterende og fungerende
tekniske snitflader.
Der er ikke tale om indførelse af nye ydelser i lov om aktiv
socialpolitik, men alene ændringer i ret til fravær som følge
af ændringerne om øremærket barsel i barselsloven. Regler-
ne om tildeling og udmåling, samt udbetaling af ydelserne i
lov om aktiv socialpolitik er således uændret. Lovforslaget
lever i relevant omfang op til principperne.
Forslaget lever i det væsentligste op til princip 1 om enkle
og klare regler, idet det en ligedeling af ret til fravær ved
barsel m.v., hvor hver forælder som udgangspunkt får tildelt
24 ugers ret til fravær efter forslagets indhold vil være den
klare hovedregel. Der kan efter ansøgning ske overdragelse
af ikke-øremærkede uger til den anden forælder, sociale for-
ældre og nærtstående familiemedlemmer. I helt særlige si-
tuationer kan der tildeles ekstra uger med ret til fravær. Det-
te skal ligeledes ske efter ansøgning. De øvrige principper
for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget samlede økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet vurderes at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvalificeres nærmere.
Forslaget om at indføre ret til fem selvbetalte omsorgsda-
ge kan medføre mindre økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være begrænsede, hvorfor de ikke kvantificeres nærme-
re. Det skyldes, at virksomhederne ikke har lønudgifter i
forbindelse med omsorgsdagene.
Forslaget om 26 ugers ekstra fravær og barselsdagpenge
skønnes alene at medføre meget begrænsede økonomiske og
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0025.png
25
administrative konsekvenser for erhvervslivet, da forslaget
skønnes at berøre ca. 5 familier om året. Disse konsekvenser
vurderes at være langt under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Forslaget om ændring af § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik, hvor der indsættes en bestemmelse om, at en person,
der modtager barselsdagpenge, og som er ansat i eller ledig
fra et fleksjob, optjener ret til ledighedsydelse under ferie,
mens personen modtager barselsdagpenge, vurderes at have
begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser
for borgerne, idet lønmodtagere, der ønsker at udnytte de-
res ret til omsorgsorlov, skal kunne forevise lægelig doku-
mentation til deres arbejdsgiver, hvis arbejdsgiver kræver
dette. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører artikel 6 og 9-14 i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni
2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre
og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv
2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet), i dansk ret.
Orlovsdirektivet finder anvendelse på lønmodtagere og skal
være implementeret senest den 2. august 2022.
Med lovforslaget sikres det, at orlovsdirektivets artikel 6
om lønmodtageres ret til fem dages omsorgsorlov om året
samt artikel 9-14 om fleksible arbejdsordninger, ansættelses-
relaterede rettigheder, beskyttelse mod forskelsbehandling,
ugunstig behandling, negative følger og afskedigelse, bevis-
byrderegler og sanktioner, gennemføres i dansk ret.
Ligebehandlingslovens §§ 8-9 og §§ 14-16 a gennemfører
bestemmelserne i Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts
2010 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er
indgået af UNICE, CEEP og EFS (forældreorlovsdirektivet)
om bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder, ret til at
anmode om beskyttelse mod afskedigelse, anden ugunstig
behandling eller negative følger og om delt bevisbyrde. Med
vedtagelsen af orlovsdirektivet ophæves forældreorlovsdi-
rektivet samtidig med orlovsdirektivets ikrafttræden.
Der er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke med
orlovsdirektivets regler om bevarelse af ansættelsesrelatere-
de rettigheder, ret til at anmode om beskyttelse mod afske-
digelse, anden ugunstig behandling eller negative følger og
om delt bevisbyrde tiltænkt en ændring af retstilstanden for
så vidt angår disse rettigheder efter forældreorlovsdirektivet,
der med orlovsdirektivet videreføres.
Dog udvides retten til at anmode om fleksible arbejdsord-
ninger i orlovsdirektivets artikel 9 i forhold til forældreor-
lovsdirektivets bestemmelse herom til at omfatte alle foræl-
dre med børn op til en fastlagt alder, som skal være mindst 8
år, og ikke kun forældre, der vender tilbage efter forældreor-
lov.
På den baggrund giver orlovsdirektivets artikel 9-14 alene
anledning til mindre justeringer af gældende ret. Der er såle-
des efter Beskæftigelsesministeriets vurdering alene behov
for at ændre ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2, og § 9 for
at gennemføre orlovsdirektivets bestemmelser for lønmodta-
gere, der er forældre.
Orlovsdirektivets artikel 6 om ret til fem årlige omsorgsdage
gennemføres ved en ændring af lov om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
Tilsvarende gennemføres artikel 9-14 om rettigheder for
lønmodtagere, der er omsorgspersoner i orlovsdirektivets
forstand, og artikel 10 for lønmodtagere, der har udnyttet
deres ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure, ved
ændringer af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde
af særlige familiemæssige årsager.
Med lovforslaget sikres det således, at lønmodtagere, der er
omsorgspersoner efter definitionen i orlovsdirektivets artikel
3, stk. 1, litra d, og lønmodtagere, der har udnyttet deres ret
til arbejdsfrihed som følge af force majeure, får de rettighe-
der og den beskyttelse, som følger af orlovsdirektivet.
Der henvises til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. og bemærkningerne
til lovforslagets § 1, § 2, nr. 1, 7 og 12, og § 3.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets §§ 1-3 og § 8, stk. 1-3, har i perio-
den fra den 21. februar 2022 til den 21. marts 2022 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Adoptionspolitisk Fo-
rum, Adoptionsnævnet, Akademikernes Centralorganisation
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0026.png
26
(AC), Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Amnesty In-
ternational, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets
TillægsPension (ATP), Business Danmark, Børnenes bu-
reau, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Tea-
ter, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Patienter, Dare Danmark, Datatilsynet, Det Faglige
Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistfor-
bund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journa-
listforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerfor-
bund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Arve-
retsadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner,
Delebarn.dk, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish
International Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on (FH), Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Familiepo-
litisk Netværk, Familieretshuset, Finansforbundet, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, For-
eningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forum for
Mænds Sundhed, Forældre & Fødsel, Frie Funktionærer,
Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),
Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Jordemoderforeningen, Kommunale Tjenestemænd
13. Sammenfattende skema
og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Kompetencecenter for Amning, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Samvær,
Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsforeningen Ufrivil-
ligt barnløse, Lederne, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen,
Mødrehjælpen, Producentforeningen, Pårørende i Danmark,
Red Barnet, Retspolitisk Forening, Sind – Landsforenin-
gen for psykisk sundhed, SMV Danmark, Sundhedskartel-
let, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark og Ældre
Sagen.
Et udkast til lovforslagets §§ 5 og 6 har i perioden fra den
17. marts til den 25. marts 2022 været sendt i høring hos
samme myndigheder og organisationer samt Beskæftigelses-
rådets Ydelsesudvalg m.v.
Et udkast til lovforslagets § 4 har i perioden fra den 23.
marts til den 1. april 2022 været sendt i høring hos samme
myndigheder og organisationer samt Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg m.v.
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat: Ingen
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen
kommuner og regioner
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Der vil være negative økonomi-
ske konsekvenser for staten på 0,7
mio. kr.
Der vil ikke være økonomiske
konsekvenser for kommuner og
regioner.
Der vil ikke være økonomiske
konsekvenser for staten og regio-
nerne.
For kommuner skønnes lovforsla-
get at medføre administrative kon-
sekvenser for Udbetaling Danmark
til håndtering af orlov til trillinge-
forældre
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Begrænsede
Ingen
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0027.png
27
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget gennemfører artikel 6 og 9-14 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem ar-
bejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse
af Rådets direktiv 2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet), i dansk ret.
Orlovsdirektivet finder anvendelse på lønmodtagere og skal være imple-
menteret senest den 2. august 2022.
Med lovforslaget sikres det, at orlovsdirektivets artikel 6 om lønmod-
tageres ret til fem dages omsorgsorlov om året samt artikel 9-14 om
fleksible arbejdsordninger, ansættelsesrelaterede rettigheder, beskyttelse
mod forskelsbehandling, ugunstig behandling, negative følger og afske-
digelse, bevisbyrderegler og sanktioner, gennemføres i dansk ret.
Ligebehandlingslovens §§ 8-9 og §§ 14-16 a gennemfører bestemmelser-
ne i Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om den rammeaftale
vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (for-
ældreorlovsdirektivet) om bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder,
ret til at anmode om beskyttelse mod afskedigelse, anden ugunstig be-
handling eller negative følger og om delt bevisbyrde. Med vedtagelsen af
orlovsdirektivet ophæves forældreorlovsdirektivet samtidig med orlovs-
direktivets ikrafttræden.
Der er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke med orlovsdirekti-
vets regler om besvarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder, ret til at
anmode om beskyttelse mod afskedigelse, anden ugunstig behandling
eller negative følger og om delt bevisbyrde tiltænkt en ændring af retstil-
standen for så vidt angår disse rettigheder efter forældreorlovsdirektivet,
der med orlovsdirektivet videreføres.
Dog udvides retten til at anmode om fleksible arbejdsordninger i orlovs-
direktivets artikel 9 i forhold til forældreorlovsdirektivets bestemmelse
herom til at omfatte alle forældre med børn op til en fastlagt alder, som
skal være mindst 8 år, og ikke kun forældre, der vender tilbage efter
forældreorlov.
På den baggrund giver orlovsdirektivets artikel 9-14 alene anledning til
mindre justeringer af gældende ret. Der er således efter Beskæftigelses-
ministeriets vurdering alene behov for at ændre ligebehandlingslovens §
8 a, stk. 2, og § 9 for at gennemføre orlovsdirektivets bestemmelser for
lønmodtagere, der er forældre.
Orlovsdirektivets artikel 6 om ret til fem årlige omsorgsdage gennemfø-
res ved en ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af
særlige familiemæssige årsager.
Tilsvarende gennemføres artikel 9-14 om rettigheder for lønmodtagere,
der er omsorgspersoner i orlovsdirektivets forstand, og artikel 10 for
lønmodtagere, der har udnyttet deres ret til arbejdsfrihed som følge af
force majeure, ved ændringer af lov om lønmodtageres ret til fravær fra
arbejde af særlige familiemæssige årsager.
Med lovforslaget sikres det således, at lønmodtagere, der er omsorgs-
personer efter definitionen i orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra d,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0028.png
28
og lønmodtagere, der har udnyttet deres ret til arbejdsfrihed som følge
af force majeure, får de rettigheder og den beskyttelse, som følger af
orlovsdirektivet.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
2) lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmel-
serne herom i lov om social service til at passe en nærtståen-
de med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
eller
3) lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmel-
serne herom i lov om social service for at passe en nærtstå-
ende, der ønsker at dø i eget hjem.
Denne bestemmelse vurderes ikke at kunne gennemføre or-
lovsdirektivets artikel 6.
Det foreslås derfor at indsætte
§ 1 a, stk. 1,
hvorefter en løn-
modtager har ret til omsorgsorlov i fem arbejdsdage hvert
kalenderår til at yde personlig omsorg eller støtte til et fami-
liemedlem eller en person, der bor i samme husstand som
lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller
støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Om-
sorgsorlov kan afholdes som en samlet periode eller som
enkelte dage. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets ud-
gang. Arbejdsgiver kan kræve, at lønmodtageren lægeligt
dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller støtte på
grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Forslaget betyder, at lønmodtagere får ret til fravær i fem ar-
bejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg eller
støtte til et familiemedlem eller en person, der bor i samme
husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand.
Ved en arbejdsdag forstås lønmodtagerens daglige arbejdstid
i overensstemmelse med det arbejdsmønster, som er angivet
i lønmodtagerens ansættelseskontrakt.
Forslaget betyder, at den personkreds, der er er omfattet
af retten til omsorgsorlov, er lønmodtagere, der skal yde
personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en
person, der bor i samme husstand som lønmodtageren. Det
er ligeledes et krav, at familiemedlemmet eller personen,
der bor i samme husstand som lønmodtageren, har behov
for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig
helbredsmæssig tilstand.
Forslaget medfører, at omsorgsorlov kun kan benyttes af
lønmodtagere, hvis der er en konkret situation, hvor løn-
modtageren skal yde personlig omsorg eller støtte til et
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til lov om lønmodtageres ret til fra-
vær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager indehol-
der en henvisning til, at loven implementerer artikel 3 i
Rådets direktiv nr. 96/34/EF af 3. juni 1996 om den ramme-
aftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE,
CEEP og EFS (EF-Tidende 1996 nr. L 145, side 4), som
ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997
(EF-Tidende 1998 nr. L 10, side 24).
Det foreslås, at
fodnoten
til lovens titel affattes på ny, så
det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og
privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse
af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188,
s. 79.
Til nr. 2
Orlovsdirektivets artikel 6 pålægger medlemslandene at
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hver
arbejdstager har ret til omsorgsorlov på fem arbejdsdage om
året. Medlemslandene kan fastsætte nærmere bestemmelser
om anvendelsesområdet og betingelserne for omsorgsorlov i
overensstemmelse med national ret eller praksis. Anvendel-
sen af denne ret kan gøres betinget af passende dokumenta-
tion i overensstemmelse med national ret eller praksis. Med-
lemslandene kan tildele omsorgsorlov på grundlag af en
anden referenceperiode end et år, pr. person, der har behov
for omsorg eller støtte, eller pr. tilfælde.
Der findes ikke i dag lovgivning, der giver lønmodtagere
ret til fem årlige arbejdsdage til afholdelse af omsorgsorlov,
som fastsat i orlovsdirektivet.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1 i lov om
lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familie-
mæssige årsager, at en lønmodtager har ret til fravær fra
arbejdet, når
1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i
tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens
umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force
majeure),
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0029.png
29
familiemedlem eller en person, der bor i samme husstand
som lønmodtageren.
Ved familiemedlem forstås i denne lov en person omfattet af
definitionen i orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1 litra e, dvs.
at en lønmodtager kan anmode om omsorgsorlov for egne
børn, forældre, ægtefælle eller partner. I disse situationer vil
der ikke være krav om samme husstand.
Er der tale om omsorgsorlov for en person, der bor i samme
husstand, er et krav, at lønmodtageren, der anmoder om om-
sorgsorlov, deler folkeregisteradresse med den person, som
lønmodtageren skal drage omsorg for. Det kan fx være et
stedbarn eller en svigerforælder, der bor i samme husstand
som lønmodtageren.
Forslaget betyder endvidere, at arbejdsgiveren kan kræve, at
lønmodtageren lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig
omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig
tilstand kan. Det er i den konkrete situation op til arbejds-
giveren at beslutte om, lønmodtageren skal forevise den
lægelige dokumentation.
Med forslaget begrænses anvendelsen af omsorgsorlov såle-
des til situationer, hvor lønmodtageren, hvis arbejdsgiver
anmoder herom, kan lægeligt dokumentere at skulle yde
personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en
person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som
har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en
alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Forslaget betyder, at lønmodtageren kan opfylde dokumen-
tationskravet ved at fremvise den relevante lægelige doku-
mentation. Det er således ikke forudsat, at den lægelige
dokumentation skal udleveres til arbejdsgiver. Den lægelige
dokumentation kan fx være en indkaldelse til behandling el-
ler anden dokumentation, der understøtter, at der i den kon-
krete situation er behov for væsentlig omsorg eller støtte, og
at behovet skyldes en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Do-
kumentationskravet vil således opfyldes, hvis lønmodtage-
ren kan fremvise lægelig dokumentation for, at den pågæl-
dende fx skal ledsage en pårørende til demensudredning
eller kræftbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering,
om dokumentationskravet er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge og kunne vises til arbejdsgiveren forud for afhol-
delsen af omsorgsorloven.
Det påhviler den enkelte lønmodtager at fremskaffe og
eventuelt betale for den relevante lægelige dokumentation.
Kravet om, at behovet for væsentlig omsorg og pleje skal
kunne dokumenteres lægeligt betyder, at betingelserne for
ret til omsorgsorlov ikke kan sidestilles med betingelserne
for ret til barns 1. og 2. sygedag, ligesom det som udgangs-
punkt heller ikke vil være omfattet af retten til omsorgsor-
lov at ledsage en pårørende til et almindeligt lægebesøg,
medmindre den pårørende i øvrigt har behov for væsentlig
omsorg og støtte.
Forslaget betyder endvidere, at de situationer, hvor en løn-
modtager har ret til omsorgsorlov afgrænses til situationer,
hvor der konkret er behov for væsentlig omsorg og støt-
te. Det kan fx være at ledsage en pårørende, der skal til
demensudredning eller udredning for anden alvorlig sygdom
som f.eks. kræft. Det kan desuden være at ledsage en pårø-
rende, der lider af Alzheimers eller anden alvorlig fysisk
eller psykisk helbredsmæssig tilstand til en blodprøve, et læ-
ge- eller tandlægebesøg. Derudover kan det være situationer,
hvor omsorgen eller støtten ydes til en døende person, en
syg person som er hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem
eller lignende.
Hvis de fem omsorgsdage holdes enkeltvis i løbet af året,
kan samme dokumentation anvendes, hvis det er samme hel-
bredsmæssige forhold, der afholdes en omsorgsdag for. Ar-
bejdsgiver kan kræve ny lægelig dokumentation, hvis der
ikke er tale om samme helbredsmæssige forhold for den
samme person.
Forslaget betyder endelig, at de fem årlige omsorgsdage reg-
nes pr. kalenderår og tildeles ved årets begyndelse. Såfremt
lønmodtageren ved årets udgang har ubrugte omsorgsdage,
bortfalder disse. Retten til omsorgsorlov kan således ikke
akkumuleres over flere år.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i
§ 1 a, stk. 2,
om, at såfremt en lønmodtager inden for et kalenderår har
været fraværende fra arbejdet i medfør af § 1, nr. 2 og 3,
fratrækkes dette fravær i retten til omsorgsorlov efter stk. 1.
Forslaget medfører, at såfremt en lønmodtager inden for et
kalenderår har værende fraværende fra arbejdet efter plejelo-
vens regler for at passe en nærtstående med betydeligt og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse eller for at passe en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, fratrækkes dette
fravær i retten til omsorgsorlov.
Forslaget betyder således, at en lønmodtager, der i et kalen-
derår ansøger om, får bevilget og afholder plejeorlov efter
servicelovens regler herom, anses for at have udnyttet sin
ret til 5 dages omsorgsorlov efter stk. 1, i det pågældende
kalenderår.
Behandling af personoplysninger, herunder helbredsoplys-
ninger, er omfattet af databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Forslaget har til hensigt at give arbejdsgiver ret til at bede
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0030.png
30
en lønmodtager om at få forevist lægelig dokumentation for
lønmodtagerens udnyttelse af retten til at holde omsorgsor-
lov i henhold til orlovsdirektivet. Forslaget har derimod ikke
til hensigt at give arbejdsgiver ret til at foretage automatisk
eller ikke-automatisk databehandling af personoplysninger i
den lægelige dokumentation, eller at indeholde den lægelige
dokumentation med personoplysninger i et register. Ved en
synsmæssig kontrol af den lægelige dokumentation vil der
ikke være tale om behandling af personoplysninger i databe-
skyttelsesforordningens forstand, jf. forordningens artikel 4,
nr. 2 modsætningsvist.
Adgangen til at pålægge en lønmodtager at forevise lægelig
dokumentation er dermed ikke en behandling omfattet af
databeskyttelsesreglerne, så længe der alene er tale om en
synsmæssig kontrol, hvor oplysningerne ikke indsamles, re-
gistres eller på anden måde behandles.
Til nr. 3
Orlovsdirektivets artikel 9 pålægger medlemslandene at
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejds-
tagere med børn op til en fastlagt alder, som skal være
mindst otte år, og omsorgspersoner har ret til at anmode
om fleksible arbejdsordninger med henblik på omsorgsfor-
mål. Sådanne fleksible arbejdsordninger kan være underlagt
en passende tidsbegrænsning. Arbejdsgivere overvejer og
besvarer anmodninger om fleksible arbejdsordninger inden
for et rimeligt tidsrum under hensyntagen til både sine egne
og arbejdstagerens behov. Arbejdsgivere begrunder ethvert
afslag på en sådan anmodning eller enhver udsættelse af så-
danne ordninger. Er de fleksible arbejdsordninger tidsmæs-
sigt begrænset, har arbejdstageren ret til at vende tilbage til
det oprindelige arbejdsmønster ved udløbet af den aftalte pe-
riode. Arbejdstageren har også ret til at anmode om at vende
tilbage til det oprindelige arbejdsmønster inden udløbet af
den aftalte periode, hvor en ændring af omstændighederne
berettiger dette. Arbejdsgiveren overvejer og besvarer en
anmodning om en tidlig tilbagevenden til det oprindelige
arbejdsmønster under hensyntagen til både sine egne og
arbejdstagerens behov. Medlemslandene kan gøre retten til
at anmode om fleksible arbejdsordninger betinget af en ar-
bejdsmæssig kvalifikationsperiode eller en ansættelsesperio-
de, der ikke må overstige seks måneder. I tilfælde af flere på
hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter som defineret
i direktiv 1999/70/EF med samme arbejdsgiver skal sum-
men af sådanne kontrakter tages i betragtning i forbindelse
med beregning af den kvalificerende periode.
Efter orlovsdirektivets artikel 10 opretholder arbejdstageren
rettigheder, som arbejdstageren allerede har erhvervet eller
er i færd med at erhverve på det tidspunkt, hvor orlov som
fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller arbejdsfrihed som fastsat
i artikel 7 påbegyndes, indtil udløbet af sådan orlov eller
arbejdsfrihed. Disse rettigheder gælder ved udløbet af sådan
orlov eller arbejdsfrihed, herunder med eventuelle ændrin-
ger som følge af national ret, kollektive overenskomster
eller praksis. Medlemslandene sikrer, at en arbejdstager ved
udløbet af orlov som fastsat i artikel 4, 5 og 6 har ret til
at vende tilbage til sit arbejde eller et tilsvarende arbejde
på betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for
vedkommende, og til at nyde godt af enhver forbedring i
arbejdsvilkårene, som vedkommende ville have været beret-
tiget til, hvis vedkommende ikke havde taget orloven. Med-
lemslandene fastsætter, hvilken status ansættelseskontrakten
eller ansættelsesforholdet skal have i orlovsperioden som
fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller i perioden med arbejdsfrihed
som fastsat i artikel 7, herunder for så vidt angår rettighe-
der til social sikring, herunder pensionsbidrag, og sikrer
samtidig, at ansættelsesforholdet opretholdes i denne perio-
de.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 1, i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige
familiemæssige årsager, at en lønmodtager har ret til fravær
fra arbejdet, når tvingende familiemæssige årsager gør sig
gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmod-
tagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødven-
dig (force majeure). Denne bestemmelse gennemfører foræl-
dreorlovsdirektivets artikel 7 om arbejdsfrihed som følge af
force majeure.
Ligebehandlingslovens beskyttelsesregler, som gennemfører
det gældende forældreorlovsdirektiv, finder alene anvendel-
se på forældre, der udnytter deres ret til fravær efter bar-
selslovens §§ 6-14. Der findes således ikke i dag regler
om ansættelsesrelaterede rettigheder for eller beskyttelse af
lønmodtagere, der er omsorgspersoner i orlovsdirektivets
forstand.
Som følge af, at der ikke i dag er fastsat regler om lønmod-
tageres ret til omsorgsorlov, som fastsat i orlovsdirektivets
artikel 6, er der heller ikke gældende regler om rettigheder
for lønmodtagere, der holder omsorgsorlov.
Det foreslås i
§ 3 a,
at den tid, en lønmodtager har været
fraværende efter § 1, nr. 1, eller § 1 a, stk. 1, medregnes ved
beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen
vedrører ikke pensionsforhold.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, der er fraværende som
følge af force majeure eller på grund af omsorgsorlov, ikke
stilles ringere i forhold til erhvervede rettigheder end hvis
lønmodtageren ikke havde været fraværende.
Forslaget svarer til ligebehandlingslovens § 8, som gennem-
fører det gældende forældreorlovsdirektivs § 5, stk. 2, om
bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder under foræl-
dreorlov og som også vil gennemføre orlovsdirektivets arti-
kel 10, stk. 1, for så vidt angår forældre.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 10, stk.
1, for lønmodtagere, der udnytter deres ret til arbejdsfrihed
som følge af force majeure eller omsorgsorlov, som herved
sikres samme bevarelse af rettigheder, som lønmodtagerfor-
ældre omfattet af ligebehandlingslovens § 8.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0031.png
31
Der er således med forslaget tiltænkt samme anvendelses-
område som efter den tilsvarende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 8. Det bemærkes hertil, at ligebehandlings-
lovens bestemmelser ikke omhandler pensionsanciennitet,
men lønmodtagere, der får løn under barsels- og forældreor-
lov, også pensionsanciennitet. I de perioder, hvor lønmodta-
geren alene modtager barselsdagpenge optjenes ikke pensi-
onsrettigheder, medmindre der er indgået aftale herom med
arbejdsgiveren. § 3 a tilsigter ikke en ændring af gældende
ret i relation til beregning af anciennitet efter lovens § 1, nr.
2 og 3.
Det foreslås i
§ 3 b,
at en lønmodtager, der har udnyttet
sin ret til fravær efter § 1 a, stk. 1, har ret til at vende
tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med ar-
bejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for vedkommende,
og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene,
som vedkommende ville have været berettiget til under sit
fravær.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, der har udnyttet deres
ret til fravær under omsorgsorlov, er sikret ret til ikke at få
forringet deres arbejdsvilkår ved tilbagevenden til arbejdet.
Forslaget svarer til ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 1, som
gennemfører det gældende forældreorlovsdirektivs § 5, stk.
1, om at arbejdstagere ved orlovens ophør har ret til at vende
tilbage til den samme stilling eller, hvis dette ikke er muligt,
til en tilsvarende eller lignende stilling i overensstemmelse
med deres ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold. § 8
a, stk. 1, vil også gennemføre orlovsdirektivets artikel 10,
stk. 2, for så vidt angår forældre.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 10, stk.
2, for lønmodtagere, der udnytter deres ret til omsorgsorlov,
som herved sikres samme ret til tilbagevenden til samme
eller en tilsvarende stilling, som lønmodtagerforældre om-
fattet af ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 1.
Der er således med forslaget tiltænkt samme anvendelses-
område som efter den gældende tilsvarende bestemmelse i
ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af § 4, stk. 1, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afske-
dige en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant,
eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling,
fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til
fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende
efter bestemmelserne i loven.
Det foreslås i
§ 3 c,
at en lønmodtager, som yder personlig
omsorg eller støtte til en pårørende eller en person, der bor i
samme husstand som lønmodtageren, som har behov herfor
på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, jf. § 1 a,
stk. 1, og som har mindst 6 måneders forudgående ansæt-
telse hos arbejdsgiveren, kan med henblik på omsorgsfor-
mål anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller
-mønstre i en nærmere angivet periode. Lønmodtageren har
ret til at anmode om at vende tilbage til det oprindelige ar-
bejdsmønster inden udløbet af den aftalte periode, hvis æn-
drede omstændigheder berettiger dette. Arbejdsgiveren skal
overveje og besvare lønmodtagerens anmodninger inden for
et rimeligt tidsrum under hensyn til både arbejdsgiverens og
lønmodtagerens behov.
Med forslaget gøres der brug af orlovsdirektivets mulighed
i artikel 9, stk. 4, for at gøre retten til at anmode om
fleksible arbejdsordninger betinget af mindst 6 måneders
ansættelse hos arbejdsgiveren. I tilfælde af flere på hinanden
følgende tidsbegrænsede kontrakter, som defineret i direk-
tiv 1999/70/EF med samme arbejdsgiver, skal summen af
sådanne kontrakter tages i betragtning i forbindelse med
beregning af den kvalificerende periode.
Forslaget betyder, at lønmodtagere med mindst 6 måneders
forudgående ansættelse, der har omsorgsforpligtelser som
defineret i orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra c, har ret
til at anmode arbejdsgiver om fleksible arbejdsordninger i
form af fx ændring af arbejdstid- eller mønster, herunder fx
brug af distancearbejde eller hjemmearbejde, samt fleksibel
arbejdstid eller en nedsættelse af arbejdstiden med henblik
på at yde omsorg.
Beskæftigelsesministeriet har ved forståelsen af orlovsdirek-
tivets ret til fleksible arbejdsordninger lagt vægt på orlovs-
direktivets betragtning 34-35, hvorefter hensynet bag mulig-
heden for at anmode om fleksible arbejdsordninger er at
tilskynde arbejdstagere, der er forældre og omsorgspersoner,
til at forblive i arbejdsstyrken. Ved fleksible arbejdsordnin-
ger forstås fx brug af distancearbejde, herunder hjemmear-
bejde, samt fleksibel arbejdstid eller en nedsættelse af ar-
bejdstiden med henblik på at yde omsorg.
De fleksible arbejdsordninger skal være med henblik på
omsorgsformål, fx fordi der i en periode er behov for, at
lønmodtageren arbejder hjemmefra eller på nedsat tid for at
varetage omsorg for et familiemedlem, fx en ægtefælle eller
et barn.
Ved overvejelse af anmodninger om fleksible arbejdsord-
ninger kan arbejdsgivere tage hensyn til bl.a. varigheden
af de fleksible arbejdsordninger, der anmodes om, samt
arbejdsgivernes ressourcer og operationelle kapacitet til at
tilbyde sådanne ordninger. Arbejdsgiveren kan beslutte, om
vedkommende vil godkende eller afvise en lønmodtagers
anmodning om fleksible arbejdsordninger, og arbejdsgiver
skal begrunde en beslutning om ikke at imødekomme en
anmodning om fleksibel arbejdsordning.
Forslaget betyder, at lønmodtagere har ret til at vende tilba-
ge til deres oprindelige arbejdsmønster ved udløbet af den
aftalte periode.
Forslaget betyder desuden, at lønmodtagere derudover har
ret til at anmode om at vende tilbage tidligere, hvis der er
sket en ændring i de tilgrundliggende omstændigheder. Der
er tale om en ret til at anmode om tidlig tilbagevenden til
det oprindelige arbejdsmønster, men ikke en ret til tidlig
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0032.png
32
tilbagevenden. Det er således op til arbejdsgiveren at træf-
fe beslutning om, hvorvidt anmodningen kan imødekom-
mes. Ligesom ved anmodninger om ændrede arbejdstider
eller -mønstre, skal arbejdsgiveren overveje anmodningen
ud fra hensynet til lønmodtageren og arbejdsgiveren selv,
og begrunde en beslutning om ikke at imødekomme en an-
modning om fleksibel arbejdsordning. Det kan fx være, at
arbejdsgiver har ansat en vikar eller at en anden medarbejder
er gået op i tid i den aftalte periode.
Til nr. 4
Efter orlovsdirektivets artikel 11 træffer medlemslandene de
nødvendige foranstaltninger til at forbyde mindre gunstig
behandling af arbejdstagere på det grundlag, at de har anmo-
det om eller har taget orlov som fastsat i artikel 4, 5 og
6 eller arbejdsfrihed som fastsat i artikel 7, eller at de har
udøvet rettighederne som fastsat i artikel 9.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige omstændigheder, at en arbejdsgiver ikke må
afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om
udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller
har været fraværende efter bestemmelserne i denne lov.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at der efter ”en lønmodtager”
indsættes, ”herunder en lønmodtagerrepræsentant, eller ud-
sætte denne for anden mindre gunstig behandling”, og efter
”i denne lov” indsættes ”eller har fremsat anmodning om
ændrede arbejdstider eller –mønstre efter § 3 c”.
Forslaget betyder, at både lønmodtagere og lønmodtagerre-
præsentanter, der har udnyttet deres ret til fravær under
omsorgsorlov eller har fremsat anmodning om ændrede ar-
bejdstider eller –mønstre, er beskyttet mod afskedigelse og
anden mindre gunstig behandling.
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 9, som gennemfører forældreorlovsdirektivets
§ 5, stk. 4, om at beskytte arbejdstagerne mod mindre gun-
stig behandling eller afskedigelse som følge af ansøgning
om forældreorlov eller som følge af selve orloven, i over-
ensstemmelse med national ret, kollektive overenskomster
og/eller gældende praksis. Ligebehandlingslovens § 9 vil
også gennemføre orlovsdirektivets artikel 11 for så vidt an-
går forældre.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 11 for
lønmodtagere, der udnytter deres ret til omsorgsorlov.
Der er således med forslaget tiltænkt samme anvendelse og
fortolkning som efter den tilsvarende bestemmelse i ligebe-
handlingslovens § 9.
Til nr. 5
Efter orlovsdirektivets artikel 12 træffer medlemslandene de
nødvendige foranstaltninger til at forbyde afskedigelse og
alle skridt med henblik på afskedigelse af arbejdstagere på
det grundlag, at de har anmodet om eller har taget orlov som
fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller har udøvet retten til at anmode
om fleksible arbejdsordninger, der er omhandlet i artikel
9. Arbejdstagere, som mener, at de er blevet afskediget på
det grundlag, at de har anmodet om eller har taget orlov
som fastsat i artikel 4, 5 og 6 eller har udøvet retten til
at anmode om fleksible arbejdsordninger som omhandlet i
artikel 9, kan anmode arbejdsgiveren om at give en behørig
begrundelse for deres afskedigelse. I forbindelse med afske-
digelse af en arbejdstager, der har ansøgt om eller har taget
orlov som fastsat i artikel 4, 5 eller 6, giver arbejdsgiveren
en skriftlig begrundelse for afskedigelsen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige omstændigheder, at en arbejdsgiver ikke må
afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om
udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller
har været fraværende efter bestemmelserne i denne lov.
Der findes ikke i dag lovgivning, der giver lønmodtagere
en generel ret til en begrundelse i forbindelse med afskedi-
gelse. Arbejdsgivere har i forhold til lønmodtagere, der er
omfattet af funktionærloven, efter § 2, stk. 7, 3. pkt., pligt
til på begæring skriftligt at oplyse om årsagen til afskedi-
gelsen. Derudover vil mange lønmodtagere have ret til en
begrundelse for deres afskedigelse i medfør af kollektive
overenskomster.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
at afskediges en
lønmodtager, som har anmodet om eller har været fraværen-
de efter § 1 a, stk. 1, skal arbejdsgiver give en skriftlig
begrundelse for afskedigelsen. Afskediges en lønmodtager,
som har anmodet om ændrede arbejdstider eller -mønstre
efter § 3 c, kan lønmodtageren anmode arbejdsgiver om en
begrundelse for afskedigelsen.
Forslaget i
2. pkt.,
betyder, at hvis en lønmodtager, som
har anmodet om eller som har været fraværende pga. om-
sorgsorlov, bliver afskediget, har lønmodtageren krav på en
skriftlig begrundelse for afskedigelsen fra arbejdsgiveren.
Forslaget i
3. pkt.,
betyder, at hvis en lønmodtager, som har
anmodet om ændrede arbejdstider eller-mønstre, fx nedsat
tid, hjemmearbejde eller lignende, bliver afskediget, kan
lønmodtagere bede arbejdsgiver om at begrunde afskedigel-
sen. Denne begrundelse behøver ikke at være skriftlig, da
orlovsdirektivets artikel 12, stk. 2, 2. pkt., ikke stiller krav
herom.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 12, stk.
1-3, for lønmodtagere, der er omsorgspersoner.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige omstændigheder, at såfremt en lønmodtager
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0033.png
33
afskediges i strid med stk. 1, har lønmodtageren krav på en
godtgørelse fra arbejdsgiveren.
Det foreslås, at
§ 4, stk. 2,
ophæves.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 7
om at indsætte en ny sanktionsbestemmelse i § 4 a.
Til nr. 7
Efter orlovsdirektivets artikel 12, stk. 3, træffer medlems-
landene de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at hvor
arbejdstagere, som mener, at de er blevet afskediget på det
grundlag, at de har ansøgt om eller har taget orlov som
fastsat i artikel 4, 5 og 6, fremfører faktiske omstændigheder
for en domstol eller en anden kompetent myndighed, som
giver anledning til at formode, at de er blevet afskediget
på dette grundlag, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at
afskedigelsen er begrundet i andre forhold.
Efter orlovsdirektivets artikel 13 fastsætter medlemslandene
regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtræ-
delse af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette
direktiv, eller af de allerede gældende regler vedrørende
rettigheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesom-
råde, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i
et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige omstændigheder, at en arbejdsgiver ikke må
afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om
udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller
har været fraværende efter bestemmelserne i denne lov. Det
fremgår af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, at afske-
diges en lønmodtager i strid med stk. 1, har lønmodtageren
krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren.
Det foreslås i
§ 4 a,
at personer, hvis rettigheder er krænke-
de ved overtrædelse af § 1 a, stk. 1, eller § 4, kan tilkendes
en godtgørelse.
Forslaget betyder, at såfremt en lønmodtagers rettigheder
efter § 1 a, stk. 1, (ret til omsorgsorlov) eller § 4 (forbud
mod afskedigelse samt ret til begrundelse for afskedigelse),
skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Forslaget svarer
til ligebehandlingslovens § 14, hvorefter personer, hvis ret-
tigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilken-
des en godtgørelse.
Godtgørelsesniveauet skal være proportionalt, herunder bør
der tages hensyn til, at der ved omsorgsorlov er tale om
op til fem dages årligt fravær, og at omsorgsorlov ikke kan
sidestilles med graviditets- barsels- og forældreorlov.
Med lovforslaget sikres gennemførelsen af orlovsdirektivets
artikel 13 om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af natio-
nale regler.
Det foreslås i
§ 4 b,
at hvis en lønmodtager anser sig for at
være afskediget på grund af anmodning om eller udnyttelse
af fravær efter § 1 a, stk. 1, og lønmodtageren kan påvise
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-
de, at den pågældende er blevet afskediget på dette grund-
lag, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen er
begrundet i andre forhold.
Forslaget betyder, at hvis en lønmodtager i en konkret sag
kan påvise omstændigheder, der taler for, at afskedigelsen
er begrundet i en udnyttelse af eller et ønske om at udnytte
retten til omsorgsorlov, så er det op til arbejdsgiveren at
godtgøre, at dette ikke er tilfældet.
Med forslaget indføres der en regel om delt bevisbyrde, som
svarer til ligebehandlingslovens § 16 a for at sikre gennem-
førelsen af orlovsdirektivets artikel 12, stk. 3.
Forslaget om delt bevisbyrde medfører ikke, at bedre rettig-
heder i overenskomsterne, herunder overenskomster med
mere fordelagtige bevisbyrderegler for lønmodtagerrepræ-
sentanter, forringes.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige fa-
miliemæssige omstændigheder, at bestemmelsen i § 1 nr. 1,
ikke finder anvendelse, i det omfang en ret til arbejdsfrihed
som følge af force majeure følger af kollektiv overenskomst,
der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.
96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov,
der er indgået af UNICE, CEEP og EFS.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at ændre direktiv nr. 96/34/EF om
den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af
UNICE, CEEP og EFS til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mel-
lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner
og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU.
Forslaget er en teknisk ændring, der sikrer, at der i loven
henvises til orlovsdirektivet og ikke et ophævet direktiv.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende fodnote til ligebehandlingsloven indeholder
en henvisning til, at loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992
om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikker-
heden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som
er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende sær-
direktiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/
EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princip-
pet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omar-
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0034.png
34
bejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 204, side 23, og Rådets
direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om den rammeaftale
vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP
og EFS, EU-Tidende 2010, nr. L 68, side 13.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af
20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv
for forældre og omsorgspersoner ophæver Rådets direktiv
2010/18/EU.
Det foreslås på den baggrund, at fodnoten til lovens titel
affattes på ny, så det fremgår, at loven indeholder bestem-
melser, der gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af 19.
oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til for-
bedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som
ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1,
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførel-
se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling
af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og
erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 204, side
23, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og
privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse
af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188,
s. 79.
Til nr. 2 og 14
I de gældende bestemmelser i ligebehandlingsloven anven-
des skrivemåden ”barsellovens” og ”barselorlov”.
Det foreslås overalt i loven at ændre ”barsellovens” til ”bar-
selslovens” og § 17 at ændre ”barselorlov” til ”barselsor-
lov”.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der iføl-
ge den gældende retskrivningsordbog skal være et binde-s i
sammensætninger med barsel som førsteled. Ændringen er
gennemført i barselsloven ved lov nr. 1486 af 23. december
2014.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingsloven § 8, at den tid, en lønmodtager har været fravæ-
rende i henhold til barselslovens §§ 6-14, medregnes ved
beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen
vedrører ikke pensionsforhold.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 8 a, stk. 1, at forældre, der har udnyttet retten
til fravær efter barselslovens §§ 6-14, har ret til at vende til-
bage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejds-
vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde
godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville
have været berettiget til under deres fravær.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en
lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse
af retten til fravær eller har været fraværende efter barselslo-
vens §§ 6-14 eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller
adoption.
Det foreslås i
§ 8, 1. pkt., § 8 a, stk. 1,
og
§ 9
at ændre §§
6-14 til §§ 6-14 a.
Forslaget betyder, at anvendelsesområdet for § 8, 1. pkt., §
8 a, stk. 1 og § 9, udvides til også at omfatte fravær eller
anmodninger om fravær efter den forslåede bestemmelse i
barselslovens § 14 a, hvorefter forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel, får ret til 26 ugers fravær
tilsammen.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forslaget
ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af be-
stemmelsernes materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
4.
Til nr. 4-5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingsloven § 8, at den tid, en lønmodtager har været fravæ-
rende i henhold til barselslovens §§ 6-14, medregnes ved
beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen
vedrører ikke pensionsforhold.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 8 a, stk. 1, at forældre, der har udnyttet retten
til fravær efter barselslovens §§ 6-14, har ret til at vende til-
bage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejds-
vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde
godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville
have været berettiget til under deres fravær.
Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at der ved en social forælder i barselslo-
ven forstås 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 1, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der genoptager
arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret
til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter bar-
nets fødsel.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der påbegynder
orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0035.png
35
sin ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til
en social forælder til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel. Efter stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til en social
forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 c, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, at en forælder, som er
omfattet af § 21 c, (en såkaldt soloforælder) helt eller delvis
kan overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til et
nærtstående familiemedlem. Fraværet skal afholdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående fa-
miliemedlem anses forælderens egne forældre og søskende
over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød
forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens
§ 8
og
§ 8 a, stk. 1,
tillige skal omfatte lønmodtagere omfattet af barselslovens
§ 23 b og § 23 c, som fra den 1. januar 2024 får mulighed
for at tage del i forældres ret til fravær efter barselslovens
regler.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 3,
men der affattes nye bestemmelser, da bestemmelserne har
forskellig ikrafttræden. Nr. 4 skal træde i kraft den 1. januar
2023 og nr. 4-5 skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Nr. 4)
Det foreslås i
§ 8,
at den tid, en lønmodtager har været
fraværende i henhold til barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller
§ 23 c, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsfor-
holdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.
Nr. 5)
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 1,
at en lønmodtager, der har
udnyttet retten til fravær efter barselslovens §§ 6-14 a, § 23
b eller § 23 c har ret til at vende tilbage til det samme eller
et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre
gunstige for lønmodtageren og til at nyde godt af enhver
forbedring i arbejdsvilkårene, som lønmodtageren ville have
været berettiget til under sit fravær.
Forslagene i nr. 4 og 5 betyder, at anvendelsesområdet for
§ 8 og § 8 a, stk. 1, udvides til også at omfatte fravær eller
anmodninger om fravær efter barselslovens § 23 b og § 23 c.
Med forslagene er det alene personkredsen, der er omfattet
af ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forsla-
get ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af
bestemmelsernes materielle indhold.
Til nr. 6
Orlovsdirektivets artikel 9 pålægger medlemslandene at
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejds-
tagere med børn op til en fastlagt alder, som skal være
mindst otte år, og omsorgspersoner har ret til at anmode
om fleksible arbejdsordninger med henblik på omsorgsfor-
mål. Sådanne fleksible arbejdsordninger kan være underlagt
en passende tidsbegrænsning. Arbejdsgivere overvejer og
besvarer anmodninger om fleksible arbejdsordninger inden
for et rimeligt tidsrum under hensyntagen til både sine egne
og arbejdstagerens behov. Arbejdsgivere begrunder ethvert
afslag på en sådan anmodning eller enhver udsættelse af så-
danne ordninger. Er de fleksible arbejdsordninger tidsmæs-
sigt begrænset, har arbejdstageren ret til at vende tilbage til
det oprindelige arbejdsmønster ved udløbet af den aftalte pe-
riode. Arbejdstageren har også ret til at anmode om at vende
tilbage til det oprindelige arbejdsmønster inden udløbet af
den aftalte periode, hvor en ændring af omstændighederne
berettiger dette. Arbejdsgiveren overvejer og besvarer en
anmodning om en tidlig tilbagevenden til det oprindelige
arbejdsmønster under hensyntagen til både sine egne og
arbejdstagerens behov.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 8 a, stk. 1, at forældre, der har udnyttet retten
til fravær efter barselslovens §§ 6-14, har ret til at vende til-
bage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejds-
vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde
godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville
have været berettiget til under deres fravær.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 8 a, stk. 2, at forældre ved tilbagevenden fra
forældreorlov eller fravær efter barselslovens §§ 6-14 skrift-
ligt kan anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider
eller -mønstre i en nærmere angivet periode. Arbejdsgive-
ren skal overveje og besvare en sådan anmodning skriftligt
under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens
behov.
Det foreslås, at
§ 8 a, stk. 2,
nyaffattes således, at en løn-
modtager med et eller flere børn under 9 år skriftligt kan an-
mode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre
i en nærmere angivet periode. Lønmodtageren har ret til at
anmode om at vende tilbage til den oprindelige arbejdstid
eller det oprindelige arbejdsmønster inden udløbet af den
aftalte periode, hvis ændrede omstændigheder berettiger det-
te. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare lønmodtagerens
anmodninger inden for et rimeligt tidsrum under hensyn til
både arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov. Arbejdsgi-
veren skal begrunde afslag på lønmodtagerens anmodninger.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, der er forældre til et
eller flere børn under 9 år, har ret til anmode arbejdsgiver
om fleksible arbejdsordninger i form af fx ændring af ar-
bejdstid- eller mønster, herunder fx brug af distancearbejde
eller hjemmearbejde, samt fleksibel arbejdstid eller en ned-
sættelse af arbejdstiden med henblik på at yde omsorg, og at
lønmodtageren har ret til at få en begrundelse, hvis arbejds-
giveren afslår anmodningen.
Beskæftigelsesministeriet har ved forståelsen af orlovsdirek-
tivets ret til fleksible arbejdsordninger lagt vægt på orlovs-
direktivets betragtning 34-35, hvorefter hensynet bag mulig-
heden for at anmode om fleksible arbejdsordninger er at
tilskynde arbejdstagere, der er forældre og omsorgspersoner,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0036.png
36
til at forblive i arbejdsstyrken. Ved fleksible arbejdsordnin-
ger forstås fx brug af distancearbejde, herunder hjemmear-
bejde, samt fleksibel arbejdstid eller en nedsættelse af ar-
bejdstiden med henblik på at yde omsorg.
De fleksible arbejdsordninger skal være med henblik på
omsorgsformål, fx fordi der i en periode er behov for, at
lønmodtageren arbejder hjemmefra eller på nedsat tid for at
varetage omsorg for et familiemedlem, fx en ægtefælle eller
et barn.
Ved overvejelse af anmodninger om fleksible arbejdsord-
ninger kan arbejdsgivere tage hensyn til bl.a. varigheden
af de fleksible arbejdsordninger, der anmodes om, samt
arbejdsgivernes ressourcer og operationelle kapacitet til at
tilbyde sådanne ordninger. Arbejdsgiveren kan beslutte, om
vedkommende vil godkende eller afvise en lønmodtagers
anmodning om fleksible arbejdsordninger, og arbejdsgiver
skal begrunde en beslutning om ikke at imødekomme en
anmodning om fleksibel arbejdsordning.
Forslaget betyder, at lønmodtagere har ret til at vende tilba-
ge til deres oprindelige arbejdsmønster ved udløbet af den
aftalte periode.
Forslaget betyder desuden, at lønmodtagere derudover har
ret til at anmode om at vende tilbage tidligere, hvis der er
sket en ændring i de tilgrundliggende omstændigheder. Der
er tale om en ret til at anmode om tidlig tilbagevenden til det
oprindelige arbejdsmønster, men ikke en ret hertil. Det er
således op til arbejdsgiveren at træffe beslutning om, hvor-
vidt anmodningen kan imødekommes. Ligesom ved anmod-
ninger om fleksible arbejdsordninger, skal arbejdsgiveren
overveje anmodningen ud fra hensynet til lønmodtageren
og arbejdsgiveren selv, og begrunde en beslutning om ik-
ke at imødekomme en anmodning om fleksibel arbejdsord-
ning. Det kan fx være, at arbejdsgiver har ansat en vikar
eller at en anden medarbejder er gået op i tid i den aftalte
periode.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 9, stk.
1-3.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 8 a, stk. 2, at forældre ved tilbagevenden fra
forældreorlov eller fravær efter barselslovens §§ 6-14 skrift-
ligt kan anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider
eller -mønstre i en nærmere angivet periode. Arbejdsgive-
ren skal overveje og besvare en sådan anmodning skriftligt
under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens
behov.
Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at der ved en social forælder i barselslo-
ven forstås 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder.
Det foreslås, at der i
§ 8 a
indsættes som stykke 3, at retten
til at anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller
-mønstre i stk. 2 også omfatter lønmodtagere, som er sociale
forældre, jf. barselslovens § 23 a, stk. 3, med et eller flere
børn under 9 år.
Forslaget betyder, at sociale forældre sidestilles med foræl-
dre og dermed også omfattes af retten til at anmode arbejds-
giveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forslaget
ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af be-
stemmelsernes materielle indhold.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en
lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af
retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens
§§ 6-14 eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller
adoption.
Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at der ved en social forælder i barselslo-
ven forstås 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 1, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der genoptager
arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret
til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter bar-
nets fødsel.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der påbegynder
orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af
sin ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til
en social forælder til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel. Efter stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til en social
forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 c, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, at en forælder, som er
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0037.png
37
omfattet af § 21 c, (en såkaldt soloforælder) helt eller delvis
kan overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til et
nærtstående familiemedlem. Fraværet skal afholdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående fa-
miliemedlem anses forælderens egne forældre og søskende
over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød
forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens
§ 9
tillige skal omfat-
te lønmodtagere omfattet af barselslovens § 23 b og § 23
c, som fra den 1. januar 2024 får mulighed for at tage del i
forældres ret til fravær efter barselslovens regler.
Det foreslås således i
§ 9,
at en arbejdsgiver ikke må afske-
dige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre
gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav om udnyt-
telse af retten til fravær, har været fraværende efter barsels-
lovens §§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c, har fremsat anmodning
om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt
pga. graviditet, barsel eller adoption.
Forslaget betyder, at anvendelsesområdet for § 9 udvides til
også at omfatte fravær eller anmodninger om fravær efter
barselslovens § 23 b og § 23 c.
Med forslagene er det alene personkredsen, der er omfattet
af ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forsla-
get ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af
bestemmelsernes materielle indhold.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder
sted under graviditet, fravær efter barselslovens §§ 6-11, 13
og 14, og i varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk.
2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen
ikke er begrundet i disse forhold.
Det foreslås i
§ 16, stk. 4,
at ændre §§ 6-11, 13 og 14 til §§
6-11, §§ 13-14 a.
Forslaget betyder, at såfremt en afskedigelse af en lønmod-
tager finder sted under dennes fravær efter de nye bestem-
melser i barselslovens § 14 a, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
Med lovforslaget sikres det, at også lønmodtagere, der er so-
ciale forældre eller nærtstående familiemedlemmer og som
afskediges under deres fravær efter barselslovens regler, bli-
ver omfattet af ligebehandlingslovens regel om omvendt
bevisbyrde i sager om afskedigelse under orlov efter barsels-
loven.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forslaget
ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af be-
stemmelsernes materielle indhold.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder
sted under graviditet, fravær efter barselslovens §§ 6-11, 13
og 14, og i varslingsperioder efter barselslovens § 16, stk.
2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen
ikke er begrundet i disse forhold.
Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at der ved en social forælder i barselslo-
ven forstås 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 1, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der genoptager
arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret
til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter bar-
nets fødsel.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der påbegynder
orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af
sin ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til
en social forælder til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel. Efter stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til en social
forælder
Det foreslås i
§ 16, stk. 4,
at såfremt en afskedigelse eller
en anden mindre gunstig behandling finder sted under gra-
viditet, fravær efter §§ 6-11, 13-14 a eller § 23 b og i
varslingsperioder efter § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgive-
ren at godtgøre, at afskedigelsen eller behandlingen ikke er
begrundet i disse forhold.
Forslaget betyder, at såfremt en afskedigelse af en lønmod-
tager finder sted under dennes fravær efter de nye bestem-
melser i barselslovens § 23 b, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 9,
men der affattes nye bestemmelser, da bestemmelserne har
forskellig ikrafttræden. Nr. 9 skal træde i kraft den 1. januar
2023 og nr. 10 skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget betyder, at anvendelsesområdet for § 16, stk. 4,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0038.png
38
udvides til også at omfatte fravær eller anmodninger om
fravær efter barselslovens § 23 b.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
ligebehandlingslovens bestemmelser, der udvides. Forslaget
ændrer således ikke på anvendelsen og fortolkningen af be-
stemmelsernes materielle indhold.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 16, stk. 5, at afskediges en lønmodtager i de
i barselslovens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedi-
gelsen.
Det foreslås, at der i
§ 16, stk. 5,
efter ”en lønmodtager”
indsættes en henvisning til, at lønmodtagere, som har anmo-
det om eller har været fraværende efter barselslovens §§
6-14 har krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for
afskedigelsen.
Forslaget betyder, at de afskedigelsessituationer, hvori en
lønmodtager har krav på en skriftlig fyldestgørende begrun-
delse for afskedigelsen, udvides til også at omfatte afskedi-
gelse af en lønmodtager, der har anmodet om eller har været
fraværende efter barselslovens §§ 6-14 og altså ikke kun,
hvis afskedigelsen sker under fraværet.
Med forslaget gennemføres orlovsdirektivets artikel 12, stk.
2, for lønmodtagere, der er forældre.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
§ 16, stk. 5, der udvides. Forslaget ændrer således ikke på
anvendelsen og fortolkningen af bestemmelsernes materielle
indhold.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 16, stk. 5, at afskediges en lønmodtager i de
i barsellovens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedi-
gelsen.
Det foreslås i
§ 16, stk. 5,
at afskediges en lønmodtager, som
har anmodet om eller som har været fraværende i de barsels-
lovens §§ 6-14 a nævnte perioder, har lønmodtageren krav
på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.
Forslaget betyder, at ligebehandlingslovens § 16, stk. 5, ud-
vides således, at også forældre, der får tre eller flere børn
ved samme fødsel, og som har ret til ekstra fravær i 26 uger
tilsammen, bliver omfattet af retten til en skriftlig fyldestgø-
rende begrundelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 11 men
der affattes en ny bestemmelse, da bestemmelserne har for-
skellig ikrafttræden. Nr. 11 skal træde i kraft den 2. august
2022 og nr. 12 skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
§ 16, stk. 5, der udvides. Forslaget ændrer således ikke på
anvendelsen og fortolkningen af bestemmelsernes materielle
indhold.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-
lingslovens § 16, stk. 5, at afskediges en lønmodtager i de
i barsellovens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedi-
gelsen.
Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 3, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at der ved en social forælder i barselslo-
ven forstås 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 1, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der genoptager
arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret
til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter bar-
nets fødsel.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at en beskæftiget mor, der påbegynder
orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af
sin ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., til
en social forælder til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel. Efter stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til en social
forælder
Det fremgår af barselslovens § 23 c, stk. 1, 1.og 2. pkt.,
jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, at en forælder, som er
omfattet af § 21 c, (en såkaldt soloforælder) helt eller delvis
kan overdrage sin ret til orlov efter barselslovens § 9 til et
nærtstående familiemedlem. Fraværet skal afholdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående fa-
miliemedlem anses forælderens egne forældre og søskende
over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød
forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Det foreslås i
§ 16, stk. 5,
at afskediges en lønmodtager,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0039.png
39
som har anmodet om eller som har været fraværende i de
barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c nævnte perio-
der, har lønmodtageren krav på en skriftlig fyldestgørende
begrundelse for afskedigelsen.
Forslaget betyder, at ligebehandlingslovens § 16, stk. 5,
udvides således, at også lønmodtagere omfattet af barsels-
lovens § 23 b og § 23 c, som fra den 1. januar 2024
får mulighed for at tage del i forældres ret til fravær efter
barselslovens regler, bliver omfattet af retten til en skriftlig
fyldestgørende begrundelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 12, men
der affattes en ny bestemmelse, da bestemmelserne har for-
skellig ikrafttræden. Nr. 12 skal træde i kraft den 1. januar
2023 og nr. 13 skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Med forslaget er det alene personkredsen, der er omfattet af
§ 16, stk. 5, der udvides. Forslaget ændrer således ikke på
anvendelsen og fortolkningen af bestemmelsernes materielle
indhold.
Til § 3
Til nr. 1
Der er ikke en
fodnote
i den gældende lov om Ligebehand-
lingsnævnet.
Det foreslås, at der efter titlen til loven, indsættes en fodno-
te, hvor det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem
arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og
om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 188, s. 79.
Med fodnoten sikres det, at det er angivet, at loven har til
formål at gennemføre dele af orlovsdirektivet.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i
lov om Ligebehandlingsnævnet, at Nævnet behandler klager
over forskelsbehandling på grund af køn efter:
1) §§ 2, 2 a og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
2) Lov om lige løn til mænd og kvinder.
3) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse m.v.
4) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger.
5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Det foreslås at indsætte som nyt
nr. 6 i § 1, stk. 2,
§ 1, nr.
1, § 1 a, stk. 1, og §§ 3 a-4 i lov om lønmodtageres ret til
fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
Forslaget betyder, at Ligebehandlingsnævnet får kompeten-
ce til at kunne behandle klager på baggrund af de anførte
bestemmelser i lov om lønmodtageres ret til fravær fra ar-
bejde af særlige familiemæssige årsager. Klageren skal have
retlig interesse i sagen for at kunne indbringe en klage til
Ligebehandlingsnævnet.
Med forslaget sikres det, at klager over overtrædelse af
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager kan indbringes for Ligebehandlings-
nævnet. På denne måde sikres en effektiv håndhævelse af
orlovsdirektivets rettigheder.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler i barselsloven har forældre, der
får mere end ét barn ved fødslen, samme ret til fravær og
barselsdagpenge, som forældre, der føder ét barn.
Ved ændringen af barselsloven, jf. lov nr. 343 af 22. marts
2022, som træder i kraft den 1. juli 2022, indføres der
nye orlovsregler, som finder anvendelse for forældre til et
barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller
senere. Som udgangspunkt sker der en lige fordeling af
retten til fravær og barselsdagpengene efter barnets fødsel
eller modtagelse mellem barnets forældre, og retten til bar-
selsdagpenge bliver en individuel ret for forældrene.
Med lovændringen får forældrene mulighed for at overdrage
ret til fravær og barselsdagpenge til den anden forælder,
dog med undtagelse af de 9 ugers øremærket orlov med
barselsdagpenge, som gælder for lønmodtagere ved fravær
efter § 9, jf. § 21, stk. 2 og 3.
Forældres ret til fravær fremgår af § 7 og §§ 9 og 10, og
retten til barselsdagpenge er reguleret i § 20 og §§ 21-21 c.
Det fremgår af § 7, stk. 1, at en mor har ret til fravær i de
første 10 uger efter barnets fødsel, og en far/medmor har i
samme periode ret til fravær i 2 uger. For adoptanter gælder
en ret til fravær i 6 uger til hver i de første 10 uger efter
barnets modtagelse, jf. § 8, stk. 6.
Hvis barnet er indlagt på hospital, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær, jf. § 14, stk. 1, og pe-
rioden med ret til barselsdagpenge forlænges eller udsættes
tilsvarende, jf. § 20.
Fraværsperioden forlænges, hvis forældrene genoptager ar-
bejdet ved indlæggelsen, og indlæggelsen finder sted inden
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0040.png
40
for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af bar-
net. Fraværsretten kan højst forlænges i 3 måneder. Fravær-
sperioden kan udsættes, hvis forældrene genoptager arbejdet
under indlæggelsen, og udskrivelsen af barnet sker inden 60
uger fra fødslen eller modtagelsen.
Efter § 20 har forældrene ret til barselsdagpenge ved fravær
efter bl.a. § 7, § 8, stk. 6, og § 14.
Det fremgår af § 9, stk. 1, at efter den 10. uge efter fødslen
eller modtagelse af barnet har hver af forældrene ret til
fravær i 32 uger. Efter § 10 kan hver af forældrene forlænge
fraværet efter § 9 fra 32 uger til 40 uger, og lønmodtagere
og selvstændige kan forlænge fraværet til 46 uger.
Retten til barselsdagpenge ved fravær efter §§ 9 og 10 for-
deles til forældrene på baggrund af forældrenes familiemæs-
sige status på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse
efter bestemmelserne i § 21, § 21 b eller § 21 c.
For forældre, der bor sammen på tidspunktet for barnets
fødsel, har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger, og en far
eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. § 21, stk. 1.
For forældre, der ikke bor sammen på tidspunktet for bar-
nets fødsel eller modtagelse, har den forælder, der har barnet
boende, ud over retten til barselsdagpenge efter § 21, ret
til barselsdagpenge i yderligere 13 uger. Den forælder, som
barnet ikke bor hos, har ret til barselsdagpenge i 9 uger, jf. §
21 b, stk. 1 og 2.
Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen
eller modtagelsen, har denne forælder ret til yderligere 22
uger med barselsdagpenge, jf. § 21 c.
Det foreslås i
§ 14 a, stk. 1,
at forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, har ret til ekstra fravær i 26 uger
tilsammen.
Forslaget betyder, at forældre - ud over deres individuelle ret
til fravær efter § 7 og deres individuelle ret til fravær efter
§ 9- får ret til yderligere 26 ugers fravær tilsammen. Foræl-
drene aftaler selv fordelingen af de 26 ugers fravær, hvilket
indebærer, at forældrene kan aftale den fordeling, der passer
bedst for familien.
Formålet med forslaget er at give forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel, mulighed for at holde en større
del af orloven sammen, mens børnene er små, og hvor om-
sorgen for børnene er særligt krævende, uden at det samtidig
betyder, at orlovsperioden med ret til barselsdagpenge afkor-
tes som følge af forældrenes samtidige orlovsafholdelse.
For forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel,
og som omfattes af § 21, betyder forslaget således, at foræl-
drene, der hver har ret til 24 ugers fravær med barselsdag-
penge efter fødslen, jf. § 7, stk. 1 og 2, og § 9, jf. § 20 og
§ 21, stk. 1, kan afholde de 24 uger samtidig og være sam-
men om at passe børnene, mens de er helt små, og herefter
kan den ene eller begge forældre afholde fravær efter den
foreslåede § 14 a, stk. 1. Forældrene kan vælge, at de hver
afholder 13 ugers fravær, eller at den ene afholder alle 26
uger.
Hvis børnene kun har én forælder, er forælderen omfattet af
§ 21 c, og denne forælder får ret til alle 26 ugers barselsdag-
penge efter den foreslåede § 14 a, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at fraværet efter stk. 1 skal holdes inden
18 måneder efter fødslen.
Forslaget betyder, at forældrene som udgangspunkt frit kan
placere de 26 ugers fraværsret inden for 18 måneders perio-
den.
Som udgangspunkt vil der ikke være en rækkefølge for af-
holdelsen af fravær efter den foreslåede § 14 a i forhold til
forældrenes fraværsret efter § 9, men fraværet efter § 14 a
skal være afholdt inden 18 måneder efter fødslen.
Fraværsretten efter § 14 a kan ikke - som fravær efter §
9 - forlænges eller udskydes til senere afholdelse ved genop-
tagelse af arbejdet under en fraværsperiode. Endvidere kan
forældrene ikke erstatte fravær efter den foreslåede stk. 1
med fravær efter § 7, stk. 1 eller 3.
Da de 9 ugers øremærket orlov for lønmodtagere skal være
afholdt inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf.
§ 21, stk. 3, vil det være naturligt, at forældrene vælger at
afholde den øremærkede orlov før de 26 ugers fravær efter
forslaget.
Da perioden, inden for hvilken fraværet skal være afholdt,
er på 18 måneder, kan forældrene vælge at afholde ferie
imellem flere orlovsperioder.
Perioden på 18 måneder tager ligeledes højde for, at en
periode, hvor et eller flere af børnene evt. er indlagt på
hospital i forbindelse med fødslen, og som forlænger eller
udsætter fraværsretten efter § 7 og § 9, kan indeholdes i de
18 måneder, således at forældrene både kan holde fravær
efter §§ 7, 9, 14 og 14 a indenfor 18 måneder.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder
regler om krav til dokumentationen.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0041.png
41
Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at forældrene skal søge
Udbetaling Danmark om de ekstra 26 ugers barselsdagpen-
ge. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at hvis Udbeta-
ling Danmark ikke kan indhente oplysninger i CPR-registe-
ret om, at der er født tre eller flere børn ved samme fødsel,
vil Udbetaling Danmark kunne anmode forældrene om at
indsende dokumentation for børnenes fødsel.
Til nr. 2
Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 4, jf. lov nr. 343 af
22. marts 2022, at en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin
ret til fravær, jf. §§ 9 og 10 eller overdraget orlov til afhol-
delse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6
uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette
sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og
om længden heraf.
Det foreslås i
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
at ændre henvisningen til
§§ 9 og 10 til §§ 9, 10 og 14 a.
Forslaget betyder, at en forælder, der er lønmodtager, og
som omfattes af retten til fravær efter § 14 a, stk. 1, med
6 ugers varsel efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver
om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden
heraf.
Til nr. 3
Det fremgår af barselslovens § 15 stk. 4, 1. pkt., jf. lov nr.
343 af 22. marts 2022, som træder i kraft den 2. august
2022, at en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til
forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, eller overdraget orlov til afhol-
delse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6
uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette
sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og
om længden heraf.
Det fremgår af barselslovens § 15 a, jf. lov nr. 343 af 22.
marts 2022, som skal træde i kraft den 2. august 2022, at en
lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulig-
hed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse at
varsle afholdelse af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver,
jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge efter §
21 a, med 8 ugers varsel skal underrette arbejdsgiveren om,
hvornår orloven påbegyndes og om længden heraf.
Det fremgår af barselslovens § 21, stk. 3, jf. lov nr. 343 af
22. marts 2022, som træder i kraft den 2. august 2022, at
en beskæftiget lønmodtager skal holde 9 uger af sin ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for
denne orlov kan ikke overdrages. Er forælderen forhindret i
at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf.
stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3 år
efter barnets fødsel eller modtagelse.
Orlovsdirektivet giver alle lønmodtagere ret til mindst 2
måneders øremærket orlov med ret til en ydelse, hvis de har
et barn under en nationalt fastsat alder. For også at sikre
lønmodtagere, som er forhindret i at holde den øremærkede
orlov inden 1 år efter barnets fødsel, retten til at kunne holde
den direktivbeskyttede orlov, foreslås indsat en udtrykkelig
varslingsregel for denne orlov.
Det foreslås, at
§ 15 a
nyaffattes, således at en lønmodtager i
et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulighed for inden 6
uger efter barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdel-
se af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk.
4, og som har ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 3, eller
§ 21 a, med 8 ugers varsel skal underrette arbejdsgiveren
om, hvornår orloven påbegyndes, og om længden heraf.
Forslaget betyder, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold,
der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets
fødsel eller modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter
§ 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret
til barselsdagpenge efter § 21, stk. 3, - ligesom fravær efter
§ 21 a - med 8 ugers varsel vil skulle underrette arbejdsgive-
ren om, hvornår orloven påbegyndes og om længden heraf.
Forslaget sikrer således både, at en lønmodtager, som senere
end 6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, men inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, kommer i beskæf-
tigelse som lønmodtager, herved får mulighed for med en
varslingsfrist på 8 uger at varsle op til 9 ugers øremærket
orlov med barselsdagpenge over for en arbejdsgiver til af-
holdelse, inden barnet fylder 1 år, og at en lønmodtager, som
har en barselshindring op til 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, får tilsvarende mulighed for at varsle op til 9
ugers øremærket orlov med barselsdagpenge til afholdelse
senest 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Til nr. 4
Det fremgår af § 20, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, at
ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 7 a, 8, 13 og
14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet
efter kapitel 9.
Det foreslås i
§ 20
at indsætte en henvisning til § 14 a.
Forslaget betyder, at der er ret til barselsdagpenge i den
fulde fraværsperiode på 26 uger efter den foreslåede § 14
a, hvis betingelserne for ret til barselsdagpenge i øvrigt er
opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.
Den forælder, der gør brug af fraværet efter den foreslåede
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0042.png
42
§ 14 a, skal således opfylde betingelserne for at have ret til
barselsdagpenge under fraværet.
Det bemærkes, at det er en betingelse for ret til barselsdag-
penge under fravær efter § 14 a, at beskæftigelseskravet i
barselslovens §§ 27 eller 28 er opfyldt, og at kravet som
udgangspunkt skal være opfyldt ved påbegyndelsen af den
enkelte fraværsperiode, jf. § 29, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 343
af 22. marts 2022
Det fremgår videre af § 29, stk. 1, 2. pkt., jf. lov nr. 343
af 22. marts 2022, at for en forælder, der har holdt fravær
efter §§ 6-9, og som fortsat er dagpengeberettiget ledig,
lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdri-
vende, anses beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold
til efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes indtil 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse.
Til nr. 5
Det fremgår af § 20, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, at
ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 7 a, 8, 13 og
14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet
efter kapitel 9.
Det foreslås, at
§ 20
nyaffattes således, at ved fravær efter §
6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13, 14, 14 a, og § 23 b, stk. 1 og
2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet
efter kapitel 9.
Forslaget betyder, at ved fravær efter § 23 b, stk. 1 og 2,
udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge i den fulde
fraværsperiode. § 23 b træder i kraft den 1. december 2023,
jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 343 af 22. marts 2022.
Forslaget er en lovteknisk ændring og er en konsekvens af,
at det i § 7, nr. 2, i dette lovforslag, foreslås at ophæve § 1,
nr. 34, i lov nr. 343 af 22. marts 2022.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselslovens §
54, stk. 2, at lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær
efter kapitel 4, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v.
Det foreslås i
§ 54, stk. 2,
at der efter kapitel 4 indsættes ”og
kapitel 5”.
Forslaget er en konsekvens af ændringerne i dette lovfor-
slags § 2, hvorefter sociale forældre og nærtstående familie-
medlemmer omfattes af ligebehandlingslovens beskyttelses-
bestemmelser.
Med forslaget sikres det, at barselslovens henvisning til per-
sonkredsen omfattet af ligebehandlingsloven er korrekt.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 5, stk. 1, i lov om aktiv social-
politik, kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få
hjælp efter loven, jf. dog bestemmelsens stk. 2 og 3.
Efter den gældende regel i § 5, stk. 2, nr. 1, i loven kan
kommunen dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp
bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren
deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør
af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-
tionsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering
efter denne lov.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 2, nr. 1,
i lov om aktiv social-
politik, indsættes, at kommunen dog i særlige tilfælde kan
tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold
i udlandet, hvis en person deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov.
Ændringen vil medføre, at reglerne for unge, der deltager
i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om en
særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov (STU), svarer til de regler, som allerede gælder for
personer, der deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller
revalidering efter denne lov.
Det betyder, at personer, der deltager i STU, vil kunne op-
holde sig kortvarigt i udlandet, mens de deltager i aktiviteter
i uddannelsen.
Ved en fejl blev dette ikke indsat i § 5 i loven i forbindelse
med indsættelsen af § 13 i, i lov om aktiv socialpolitik,
hvorefter reglerne i § 13, stk. 1 og 3-8 og § 13 a ikke finder
anvendelse for personer, der deltager i STU efter lov om en
særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0043.png
43
Det foreslås således at ændre henvisningen i
§ 5, stk. 5,
fra §
13, stk. 11 og 12, til § 13, stk. 12 og 13.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås således at ændre henvisningen i
§ 13, stk. 8,
fra
stk. 15 til stk. 16.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 4
Efter de gældende regler har en person, som ville have haft
ret til barsel med barselsdagpenge, hvis pågældende var om-
fattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13
og § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde
sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode,
hvor den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 13
indsættes et nyt
stk. 9
om, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a,
8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3.
Det medfører, at forældrene vil få en egentlig fritagelses-
grund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når
de er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9, i lov om aktiv
socialpolitik.
Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før for-
ventet fødsel og derefter vil få ret til 10 ugers fravær efter
fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforplig-
telse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de
første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage
retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller
medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær,
som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil
kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller
medmoren. Moren vil være fritaget fra at stå til rådighed i
denne periode, hvis hun ikke overdrager sin ret til fravær i
perioden.
En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal
holdes efter fødslen og hvor personen ikke skal stå til rådig-
hed for arbejde, tilbud eller jobsamtaler m.v. Disse 2 uger vil
ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren vil
være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode. Derefter
vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis
faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers ret til
fravær, vil pågældende være fritaget fra at stå til rådighed i
denne periode.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel
til faren, vil moren have en samlet periode, hvor hun ikke
skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en perio-
de på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren være fritaget fra at stå til rådighed i de perioder,
hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsfor-
pligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene
ikke bor sammen, kan forældrene have ret til barselsdagpen-
ge i mere end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers
fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med føds-
len. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan
overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil
hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne over-
drage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de
perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær efter barselslo-
vens bestemmelser.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke
kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis
barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have
pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter
deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have
ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil
endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til
faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til
rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær
med dagpenge efter barselslovens bestemmelse.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdra-
ges. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0044.png
44
vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Fa-
ren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed
i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter
barselsloven.
Tidspunktet, hvor kravet om eneforældremyndighed skal
være opfyldt, for at en bopælsforælder kan få de ekstra 9
ugers ret til fravær, følger reglerne fastsat i medfør af bar-
selsloven. Når forældrene ikke bor sammen på tidspunktet
for barnets fødsel eller modtagelse, er den forælder, der
har barnet boende, bopælsforælderen. Dette følger af, at
reglerne om fraværsret som følge af barsel m.v. i lov om
aktiv socialpolitik henviser til barselsloven. Beskæftigelses-
ministeren har fået hjemmel i barselsloven til at fastsætte
dette tidspunkt. Tidspunktet fastlægges efter, at forældrene
skal kunne nå at anmelde en aftale om fælles forældremyn-
dighed. Efterfølgende ændringer i forældrenes bopæl eller
i forældremyndigheden ændrer ikke ved antallet af tildelte
uger.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller
medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke
kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller
medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdra-
ges. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fra-
vær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden
for de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger,
der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdra-
ge op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10.
uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne
udnytter sin ret til fravær efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26
uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden
det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter
og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis
barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre, som holder
sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder,
hvor denne udnytter sin ret til fravær med dagpenge efter
barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlæn-
ges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggel-
sesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første
46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt
fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død, da ydelsesmodtagerne
er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan
aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage. Baggrunden for dette er, at hvis en person ikke holder
barsel, vil personen skulle stå til rådighed og dermed skulle
deltage i de tilbud m.v., som jobcenteret tilbyder.
Til nr. 5
Efter de gældende regler har en person, som ville have haft
ret til barsel med barselsdagpenge, hvis pågældende var om-
fattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13,
§ 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin
rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor
den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 13
indsættes et nyt
stk. 9,
om, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, §
9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3 og
§ 21 c, stk. 1-3.
Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9, i lov om aktiv social-
politik.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4, i forhold til frita-
gelsen for mor, far og medmor.
Med lovforslagets § 5, nr. 5, får forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger
tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter
fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i
barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder,
at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til foræl-
dre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og
bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for
at holde en større del af perioden med fraværsret sammen,
mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er
særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær
skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0045.png
45
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste
familien i den første tid af børnenes liv.
Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen
til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil
først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse
for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.
januar 2023eller senere. Som direkte følge deraf foreslås
en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede
bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre
til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv
socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.
Til nr. 6
Efter de gældende regler har en person, som ville have haft
ret til barsel med barselsdagpenge, hvis pågældende var om-
fattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13,
§ 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin
rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor
den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit. 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 13
indsættes et nyt
stk. 9,
om, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, §
9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, §
21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9, i lov om aktiv social-
politik.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4, i forhold til frita-
gelsen for mor, far og medmor.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers
fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre
kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter bar-
nets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter
barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk.
3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter
barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den
ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter
§§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik i den periode,
hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en
anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
fødslen, da de er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver,
som de kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil end-
videre ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven
på enkelte dage.
Reglerne i barselsloven om overdragelse af orlov til en so-
cial forælder eller et nærtstående familiemedlem træder først
i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for foræl-
dre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024
eller senere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende
ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser
om overdragelse af ret til fravær til en social forælder eller
nærtstående familiemedlem i lov om aktiv socialpolitik. Der
henvises til bemærkningerne til § 8, stk. 5.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen i
§ 13, stk. 13,
som bliver nr. 14, til stk. 3-10 til en henvisning til stk. 3-11.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen i
§ 13, stk. 14,
som bliver nr. 15, til stk. 7-10 til en henvisning til stk. 7-11.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0046.png
46
Det foreslås derfor at ændre henvisningen i
§ 13, stk. 16,
som bliver nr. 17, til stk. 11 til en henvisning til stk. 12.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 13 f, stk. 12, nr. 2,
til
§ 13, stk. 7, til en henvisning til § 13, stk. 9.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, yder kommunen et barselstillæg med
et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og
§ 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8
og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11,
vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
- i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter §
24, stk. 2 eller § 25, stk. 8.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt.,
§ 25, stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
at § 7, § 8, stk.
1-6, § 9 ændres til §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1.
Baggrunden er, at der i barselsloven er indsat en ny § 7 a,
og at der i barselslovens § 9, jf. lov nr. 343 af 22. marts
2022, er indsat to yderligere stykker, der ikke skal finde
anvendelse for personer, der modtager hjælp efter § 24, stk.
2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt. og § 25,
stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, yder kommunen et barselstillæg med
et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og
§ 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8
og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, il
loven vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
- i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter §
24, stk. 2 eller § 25, stk. 8.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt.,
§ 25, stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
efter § 14, stk. 1
og 2 indsættes en henvisning til § 14 a i barselsloven
Baggrunden er, at der i barselsloven foreslås indsat en ny
§ 14 a, om yderligere fraværsret på 26 uger tilsammen til
forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer,
der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kon-
tanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og person-
er, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set
kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0047.png
47
herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til
forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, yder kommunen et barselstillæg med
et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og
§ 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8
og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11,
vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
- i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter §
24, stk. 2 eller § 25, stk. 8.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås at ændre formuleringen i
§ 24, stk. 2, 1. pkt., §
24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
om, at der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov til, at i det omfang, der under fraværet ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens §
20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer,
der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kon-
tanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får
personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set
en forhøjet ydelse.
Det betyder, at en mor vil have ret til et barselstillæg i de
4 ugers fravær før forventet fødsel og i de 10 ugers fravær
efter fødslen. Det er et krav, at disse 10 uger holdes i de
første 10 uger efter fødslen. Moren har endvidere ret til
barselstillæg i op til 14 ugers fravær, som skal holdes efter
de første 10 ugers fravær. Hvis en mor overdrager sin ret til
fravær til faren eller medmoren, vil moren ikke have ret til
et barselstillæg.
En far eller medmor har ret til barselstillæg i de 2 ugers
fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger kan ikke
overdrages til moren. Derefter har faren eller medmoren ret
til barselstillæg i de 22 ugers fravær. Faren eller medmoren
kan overdrage de 22 ugers fravær til moren og vil i denne
situation ikke kunne få barselstillæg i disse 22 uger.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor
retten til fravær udnyttes.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til barselstil-
læg ved de 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i
forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 uger,
som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndighe-
den, får hun yderligere 9 uger, som hun kan overdrage.
En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke
kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis
barnet bor hos moren.
Hvis barnet bor hos faren/medmoren, har moren har ret til
10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvi-
dere ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til en far eller
medmor.
En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke kan
overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis
faren eller medmoren har enefor-ældremyndigheden, får
denne 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller
medmor, har hun har ret til 10 ugers fravær, som ikke kan
overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller
medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdra-
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0048.png
48
ges. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fra-
vær.
Adoptanter har hver især ret til fravær i 6 uger inden for de
første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal
holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til
4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har
hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant vil kunne
modtage barselstillæg i de perioder, hvor denne udnytter sin
ret til fravær efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i
26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller barnet
dør, inden barnet fylder 18 år. Samme ret til fravær gælder
for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget
et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre,
som holder sorgorlov, kan modtage barselstillæg i de perio-
der, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlæn-
ges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggel-
sesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første
46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt
fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død, da forældrene er ledige
og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udsky-
delsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke være muligt
at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik yder kommunen et barselstillæg med
et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og
§ 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8
og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11,
vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
- i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter §
24, stk. 2 eller § 25, stk. 8.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at i
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2.
pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres
formuleringen om, at der er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov til, at i det omfang, der under
fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer,
der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kon-
tanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får
personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet set
en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23,
stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25,
stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg
til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 13 i forhold til ret til
fravær for moren, faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær
fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil
kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen
og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis
en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter bar-
selslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med
ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et bar-
selstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået over-
draget ret til fravær fra en anden forælder.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0049.png
49
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23,
stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25,
stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg
til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven
skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende
over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk.
2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkel-
te dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og
dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af
fraværsperioden med.
Reglerne i barselsloven om overdragelse af orlov til en so-
cial forælder eller et nærtstående familiemedlem i barselslo-
ven træder først i kraft den 1. december 2023 og finder
anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget
den 1. januar 2024 eller senere. Som direkte følge deraf
foreslås en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de
foreslåede bestemmelser om overdragelse af ret til fravær
til en social forælder eller nærtstående familiemedlem i lov
om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til §
8, stk. 5.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 26, stk. 4, 1. pkt.
og
11,
og
§ 34, stk. 3, nr. 1,
til § 13, stk. 10, til en henvisning til
§ 13, stk. 11.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 32, 3. pkt.,
til § 13,
stk. 11, til en henvisning til § 13, stk. 12.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 40 a, stk. 13, § 69,
stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 74 g, stk. 2, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1,
4. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., § 77, stk. 3, 1. pkt., § 77, stk. 4, 1.
pkt.,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
til § 13, stk. 15, til en henvisning til
§ 13, stk. 16.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv social-
politik, finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en person har en rimelig grund til ikke at
opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke
få en sanktion, fx for at udeblive fra en jobsamtale.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 69
efter stk. 4, indsættes et nyt
stk.
5,
hvor det fremgår, at en person er fritaget for at stå til
rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1
og 2, i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69, stk. 5, i lov om aktiv social-
politik.
Det betyder videre, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær
før forventet fødsel og derefter vil få ret til 10 ugers fravær
efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådigheds-
forpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de
første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage
retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller
medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær,
som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil
kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller
medmoren. Moren vil være fritaget fra at stå til rådighed i
den periode, hvor moren udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0050.png
50
holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages
til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget fra at stå
til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmo-
ren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren
ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende
være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel
til faren, vil hun have ret til en periode, hvor hun ikke skal
stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en periode på
34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren være fritaget fra at stå til rådighed i de perioder,
hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsfor-
pligtelsen ikke skal opfyldes. I de situationer, hvor forældre-
ne ikke bor sammen, kan forældrene have ret til barselsdag-
penge i mere end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers
fravær efter fødslen, som skal holdes i forbindelse med
fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som
kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden,
vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne
overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i
de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær efter barsels-
lovens bestemmelser.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages,
hvis barnet bor hos moren. Far eller medmoren vil ikke have
pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter
deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have
ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil
endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til
faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til
rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær
med dagpenge efter barselslovens bestemmelse.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdra-
ges. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden,
vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Fa-
ren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed
i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og når de
i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven,
hvis betingelserne havde været opfyldt.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller
medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke
kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller
medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdra-
ges. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fra-
vær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden
for de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger,
der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdra-
ge op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10.
uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne
udnytter sin ret til fravær, og de i perioden ville have haft ret
til dagpenge efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26
uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden
det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter
og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis
barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre, som holder
sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder,
hvor denne udnytter sin ret til fravær med dagpenge efter
barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlæn-
ges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggel-
sesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første
46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt
fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er le-
dige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale
udskydelsen med.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv social-
politik, finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0051.png
51
vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at udeblive
fra en jobsamtale.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 69
efter stk. 4, indsættes et nyt
stk.
5,
hvor det fremgår, at en person er fritaget for at stå til
rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og
2, og 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været
ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk.
1 og 2, § 21 b, stk. 1-3 og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69, stk. 5, i lov om aktiv social-
politik.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 18, i forhold til
fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Med lovforslagets § 5, nr. 19, får forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger
tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter
fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i
barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder,
at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til foræl-
dre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og
bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for
at holde en større del af perioden med fraværsret sammen,
mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er
særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær
skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste
familien i den første tid af børnenes liv.
Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen
til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil
først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse
for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.
januar 2023eller senere. Som direkte følge deraf foreslås
en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede
bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre
til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv
socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv social-
politik, finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at udeblive
fra en jobsamtale.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 69
efter stk. 4, indsættes et nyt
stk.
5,
hvor det fremgår, at en person er fritaget for at stå til
rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1
og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have
været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, §
21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk.
1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69, stk. 5, i lov om aktiv social-
politik.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 18, i forhold til
fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8
ugers fravær indenfor de første 10 uger efter fødslen. Videre
vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget
fra at stå til rådighed efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik i
den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til
fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0052.png
52
fødslen. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fravæ-
ret efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette
er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en ar-
bejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Reglerne i barselslovens §§ 23 b og 23 c om overdragelse
af orlov til en social forælder eller et nærtstående familie-
medlem træder først i kraft den 1. december 2023 og finder
anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget
den 1. januar 2024 eller senere. Som direkte følge deraf
foreslås en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de
foreslåede bestemmelser om overdragelse af ret til fravær
til en social forælder eller nærtstående familiemedlem i lov
om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til §
8, stk. 5.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 69, stk. 5,7. pkt.,
som
bliver stk. 6, 7. pkt., fra § 13, stk. 12, til § 13, stk. 13.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 22
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i med-
før af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
vil den pågældende ikke få en sanktion fx for at udeblive fra
en jobsamtale.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 69 k
indsættes et nyt
stk. 5,
hvor
det fremgår, at en person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1
og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.
Det betyder videre, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før
forventet fødsel og derefter få ret til 10 ugers fravær efter
fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforplig-
telse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de
første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage
retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller
medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær,
som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil
kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller
medmoren. Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i
denne periode, hvis hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal
holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages
til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget for at stå
til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmo-
ren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren
ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende
være fritaget for at stå til rådighed i denne periode.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel
til faren, vil moren have ret til en samlet periode, hvor hun
ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en
periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren være fritaget for at stå til rådighed i de perioder,
hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsfor-
pligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene
ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær i mere
end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers
fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med føds-
len. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan
overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil
hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne over-
drage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de
perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke
kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis
barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have
pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter
deres ret til fravær efter barselsloven.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0053.png
53
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have
ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil
endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til
faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til
rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdra-
ges. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden,
vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Fa-
ren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed
i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i
perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller
medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke
kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller
medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdra-
ges. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fra-
vær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden
for de første 10 uger bortset fra 2 sammenhængende uger,
der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdra-
ge op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10.
uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne
udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville have haft
ret til dagpenge efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26
uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden
det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter
og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis
barnet dør, inden det fylder 18 år. En forældre, som holder
sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder,
hvor denne udnytter sin ret til fravær.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlæn-
ges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggel-
sesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første
46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt
fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er le-
dige og derfor ikke har en arbejdsgiver, de kan aftale udsky-
delsen af fraværet med.
Til nr. 23
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for person-
er, der modtager ressourcefor-løbsydelse under ressourcefor-
løb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager
har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforplig-
telse, vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at
udeblive fra en jobsamtale.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 69 k
indsættes et nyt stk. 5, hvor
det fremgår, at en person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1
og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og §
14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3 og § 21 c, stk. 1-3.
Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 22 i forhold til frita-
gelsen for en mor, en far og en medmor.
Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved
samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fra-
været skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget
er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvor-
efter der indsættes § 14 a, som betyder, at der kan gives 26
ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel. Der kan henvises til de almin-
delige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til §
4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for
at holde en større del af perioden med fraværsret sammen,
mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er
særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær
skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste
familien i den første tid af børnenes liv.
Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen
til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil
først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse
for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.
januar 2023eller senere. Som direkte følge deraf foreslås
en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0054.png
54
bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre
til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv
socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.
Til nr. 24
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i med-
før af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at udeblive
fra en jobsamtale.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 69 k
indsættes et nyt
stk. 5,
hvor
det fremgår, at en person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1
og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2, og §
14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c,
stk. 1 og 2.
Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i for-
hold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 22 i forhold til frita-
gelsen for en mor, en far og en medmor.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8
ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre
vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget
for at stå til rådighed efter § 69 k i lov om aktiv socialpolitik
i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret
til fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er le-
dige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale
udskydelsen af fraværet med.
Reglerne i barselslovens §§ 23 b og 23 c om en beskæfti-
get mors overdragelse af orlov til en social forælder eller
et nærtstående familiemedlem træder først i kraft den 1.
december 2023 og finder anvendelse for forældre til et
barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller se-
nere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikraft-
trædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om
overdragelse af ret til fravær til en social forælder eller
nærtstående familiemedlem i lov om aktiv socialpolitik. Der
henvises til bemærkninger til § 8, stk. 5.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 69 k, stk. 5, 7. pkt.,
som bliver stk. 6, 7. pkt., fra § 13, stk. 12, til § 13, stk. 13.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv
socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at
§ 73 d,
ændres, således at det kommer til at
fremgå af bestemmelsen, at retten til revalideringsydelse be-
vares, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse
til personer, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0055.png
55
lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter
med at modtage revalideringsydelse, når pågældende har ret
til fravær efter barselslovens regler i det omfang der under
fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens bestemmelser.
Det betyder, at en mor vil have ret revalideringsydelse i
forbindelse med de 4 ugers fravær før forventet fødsel og
derefter vil hun få ret til revalideringsydelse ved de 10
ugers fravær efter fødslen. Det vil være et krav, at disse
10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren
vil ikke kunne overdrage retten til de 10 ugers fravær efter
fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret
til revalideringsydelse i de 14 ugers fravær, som skal holdes
efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage
disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren. Moren
vil kunne modtage revalideringsydelse i denne periode, hvis
hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil få ret til revalideringsydelse i de
2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger
vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren
vil kunne modtage revalideringsydelse i denne periode. Der-
efter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fra-
vær. Hvis faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers
ret til fravær, vil pågældende have ret til revalideringsydelse
i perioden.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel
til faren, vil moren have ret til en periode, hvor hun vil
kunne modtage revalideringsydelse i en samlet periode på
14 uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han
vil kunne modtage revalideringsydelse.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren kunne bevare retten til revalideringsydelse i de
perioder, hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers fravær efter barnets fødsel, hvor der vil
kunne modtages revalideringsydelse. I situationer, hvor for-
ældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til bar-
selsdagpenge i mere end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers
fravær efter fødslen, som skal holdes i forbindelse med
fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som
kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden,
vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne
overdrage. Moren vil kunne modtage revalideringsydelse i
de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær efter barsels-
lovens bestemmelser.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages,
hvis barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil kunne
modtage revalideringsydelse i de perioder, hvor de udnytter
deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have
ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil
endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til
faren eller medmoren. Moren vil kunne modtage revalide-
ringsydelse i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdra-
ges. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden,
vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Fa-
ren eller medmoren vil kunne modtage revalideringsydelse
i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i
perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller
medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke
kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fra-
vær. Der vil kunne modtages revalideringsydelse, når moren
udnytter sin ret til fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller
medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdra-
ges. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fra-
vær. Der vil kunne modtages revalideringsydelse, når faren
eller medmoren udnytter sin ret til fravær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden
for de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger,
der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdra-
ge op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10.
uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
vil kunne modtage revalideringsydelse i de perioder, hvor
denne udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville
have haft ret til dagpenge efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene ret til fravær i 26
uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden
det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter
og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis
barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre, som holder
sorgorlov, vil kunne modtage revalideringsydelse i de perio-
der, hvor denne udnytter sin ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlæn-
ges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggel-
sesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0056.png
56
46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt
fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er le-
dige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale
udskydelsen af fraværet med.
Til nr. 27
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv
socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at
§ 73 d,
ændres, således at det kommer til at
fremgå af bestemmelsen, at retten til revalideringsydelse be-
vares, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3 og § 21 c, stk. 1-3.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse
til personer, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i
lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter
med at modtage revalideringsydelse, når pågældende ville
have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslovens
regler.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 26 i forhold til frita-
gelsen for moren, faren og medmoren.
Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved
samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fra-
været skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget
er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvor-
efter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives
26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel.
Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for
at holde en større del af perioden med fraværsret sammen,
mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er
særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær
skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste
familien i den første tid af børnenes liv.
Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen
til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil
først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse
for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.
januar 2023 eller senere. Som direkte følge deraf foreslås
en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede
bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre
til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv
socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.
Til nr. 28
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv
socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at
§ 73 d,
ændres, således at det kommer til at
fremgå af bestemmelsen, at retten til revalideringsydelse be-
vares, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det
omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og
2.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse
til personer, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i
lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter
med at modtage revalideringsydelse, når pågældende ville
have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslovens
regler.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 26 i forhold til frita-
gelsen for moren, faren og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8
ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre
vil en social forælder kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0057.png
57
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder vil have
ret til revalideringsydelse i den periode, hvor den pågælden-
de har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens §
21 c, vil være kunne modtage revalideringsydelse under
orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fød-
sel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses
forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt
forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf.
barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er le-
dige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale
udskydelsen af fraværet med.
Reglerne i barselslovens §§ 23 b og 23 c om en beskæfti-
get mors overdragelse af orlov til en social forælder eller
et nærtstående familiemedlem træder først i kraft den 1.
december 2023 og finder anvendelse for forældre til et
barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller se-
nere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikraft-
trædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om
overdragelse af ret til fravær til en social forælder eller
nærtstående familiemedlem i lov om aktiv socialpolitik. Der
henvises til bemærkninger til § 8, stk. 5.
Til nr. 29
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har en person,
der er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydel-
se, ret til at modtage ledighedsydelse under ferie.
Det fremgår videre af § 74 e, stk. 3, at en person, der i
hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til
5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker
der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1.
september til den 31. august.
Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 4, at ferie med
ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieafholdelses-
perioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til ledigheds-
ydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets
udgang til kalenderårets udgang. Ferie med ledighedsydelse,
der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb,
bortfalder.
Det fremgår videre af § 74 e, stk. 5, at der højst kan afholdes
5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse, ferieydelse eller
ferie med ledighedsydelse.
Ved overgangen til samtidighedsferie blev der ikke taget
stilling til, om personer, der er ansat i fleksjob og ikke
optjener ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, skulle
kunne optjene ret til ferie med ledighedsydelse, mens de
modtager barselsdagpenge efter barselslovens bestemmelser
svarende til, hvad der gælder for personer, der er medlem
af en arbejdsløshedskasse. Det fremgår af § 75 h, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem af en
arbejdsløshedskasse endvidere optjener ret til ferie med fe-
riedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet
har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie
med feriegodtgørelse eller løn.
En person, der er i ordinær beskæftigelse i et fleksjob, op-
tjener ret til ferie under barsel, hvis pågældende får hele
eller dele af sin løn udbetalt fra arbejdsgiveren. Der optjenes
også ret til ferie, hvis der er perioder, hvor der kun udbe-
taltes pension fra arbejdsgiveren, idet pensionsudbetalingen
betragtes som en del af lønnen. Der optjenes ikke betalt fe-
rie, hvis pågældende kun får barselsdagpenge. Hvis pågæl-
dende ikke er medlem af en a-kasse, optjenes der heller ikke
ret til feriedagpenge.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 74 e, stk. 3,
indsættes som nyt
3. pkt.,
at en person, der er visiteret til fleksjob og modtager barsels-
dagpenge efter barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse
under ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge
for den periode, hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie
eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslo-
vens §§ 25 b og 25 d.
Forslaget betyder, at i de situationer, hvor en person, der er
ansat i et fleksjob og ikke har ret til løn under ferie eller fe-
riegodtgørelse, modtager barselsdagpenge, eller hvor perso-
nen er ledig efter et fleksjob og modtager barselsdagpenge,
vil personen optjene ret til ledighedsydelse under ferie for
perioder, hvor der ikke optjenes ret til ferieydelse.
Til nr. 30
Efter den gældende regel i § 75, stk. 1, nr. 7, i lov om
aktiv socialpolitik skal en person registrere cv-oplysninger
på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til
ledighedsydelse.
Efter § 75, stk. 4, gælder stk. 1, nr. 7, dog ikke, hvis per-
sonen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0058.png
58
som efter jobcenteret vurdering vil vare mere end 1 måned,
fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde
på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige
arbejde fortsættes, personen har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, personen er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet barn, handicap-
pet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven
til pasning af alvorligt sygt barn. Når personen igen står til
rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt,
dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at i
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
udgår den del af
bestemmelsen om, at hvis personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Baggrunden for ændringen er, at en person, der vil være fri-
taget fra at stå til rådighed efter den foreslåede bestemmelse
til § 75, stk. 6, jf. lovforslagets § 5, nr. 30, allerede af den
grund vil være fritaget fra at skulle registrere cv-oplysninger
på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til
ledighedsydelse, hvis personen har ret til fravær ved gravi-
ditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, i det omfang under fravær ville have været
ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Der sker således ikke materielle ændringer i fraværsretten
for en person, som har ret til fravær efter barselslovens
regler.
Til nr. 31
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en
person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte
sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at
personen skal tage imod rimelig tilbud om fleksjob, som
jobcenteret tilbyder og møde til jobsamtaler og deltage i
tilbud. Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person
skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabi-
literingsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter perso-
nen har opnået ret til ledighedsydelse.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 75
indsættes et nyt
stk. 6,
om, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7
a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang,
der under fravær ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund
for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er
omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før for-
ventet fødsel og derefter vil få ret til 10 ugers fravær efter
fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforplig-
telse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de
første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage
retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller
medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær,
som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil
kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller
medmoren. Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i
denne periode, hvis hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal
holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages
til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget for at stå
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0059.png
59
til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmo-
ren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren
ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende
være fritaget for at stå til rådighed i denne periode.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel
til faren, vil hun have ret til en samlet periode, hvor hun
ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en
periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil
endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren være fritaget fra at stå til rådighed i de perioder,
hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have
ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsfor-
pligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene
ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær i mere
end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers
fravær efter fødslen, som skal holdes i forbindelse med
fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som
kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden,
vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne
overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i
de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær efter barsels-
lovens bestemmelser.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke
kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis
barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have
pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter
deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have
ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil
endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til
faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til
rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær
efter barselslovens bestemmelse.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdra-
ges. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden,
vil denne få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdra-
ges. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til
rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær,
og de i perioden ville have haft ret til dagpenge efter bar-
selsloven.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller
medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke
kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller
medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdra-
ges. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fra-
vær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden
for de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger,
der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdra-
ge op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10.
uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne
udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville have haft
ret til dagpenge efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26
uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden
det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter
og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis
barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre, som holder
sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder,
hvor denne udnytter sin ret til fravær med dagpenge efter
barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes
den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlæn-
ges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggel-
sesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første
46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt
fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke
være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte
dage.
Til nr. 32
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en
person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte
sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at
personen skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob, som
jobcenteret tilbyder og møde til jobsamtaler og deltage i
tilbud.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0060.png
60
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabi-
literingsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter perso-
nen har opnået ret til ledighedsydelse.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 75
indsættes, et nyt
stk. 6,
om, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, §
9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barsels-lovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3
og § 21 c, stk. 1-3.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund
for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er
omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 31, i forhold til
fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Med lovforslagets § 5, nr. 32, får forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger
tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter
fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i
barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder,
at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til foræl-
dre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.
Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for
at holde en større del af perioden med fraværsret sammen,
mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er
særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær
skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste
familien i den første tid af børnenes liv.
Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen
til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil
først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse
for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.
januar 2023 eller senere. Som direkte følge deraf foreslås
en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede
bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre
til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv
socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.
Til nr. 33
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en
person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte
sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at
personen skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob, som
jobcenteret tilbyder og møde til jobsamtaler og deltage i
tilbud. Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person
skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabi-
literingsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter perso-
nen har opnået ret til ledighedsydelse.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0061.png
61
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås, at der i
§ 75
indsættes, et nyt
stk. 6,
om, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, §
9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barsels-lovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, §
21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund
for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er
omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 31, i forhold til
fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers
fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre
kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter bar-
nets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter
barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk.
3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter
barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den
ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter
§ 75 i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den
pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden
forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af
retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel. Det vil endvidere ikke være muligt at holde
fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for
dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har
en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet
med.
Reglerne i barselslovens §§ 23 b og 23 c om en beskæfti-
get mors overdragelse af orlov til en social forælder eller
et nærtstående familiemedlem træder først i kraft den 1.
december 2023 og finder anvendelse for forældre til et
barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller se-
nere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikraft-
trædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om
overdragelse af ret til fravær til en social forælder eller
nærtstående familiemedlem i lov om aktiv socialpolitik. Der
henvises til bemærkninger til § 8, stk. 5.
Til nr. 34
Efter den gældende § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli-
tik, kan ledighedsydelsen fortsat udbetales, hvis kommunen
har truffet afgørelse om, at personen ikke står til rådighed
for et fleksjob, hvis kommunen er påbegyndt behandling af
en sag om førtidspension eller seniorpension. Ledighedsy-
delsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledig-
hedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales
pension for samme periode.
Ved en fejl blev bestemmelsen ikke ændret samtidigt med, at
afgørelseskompetencen i sager om seniorpension overgik til
Seniorpensionsenheden.
Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 3.6.1.
Det foreslås derfor, at
§ 77 b, stk. 2,
ændres, så det fremgår,
at ledighedsydelsen forsat vil kunne udbetales til personer,
hvor Seniorpensionsenheden er påbegyndt en sag om senior-
pension.
Det betyder, at udbetalingen af ledighedsydelse i denne si-
tuation fortsætter. Det svarer til den gældende regel om,
at ledighedsydelse fortsat udbetales, når kommunen er påbe-
gyndt en sag om førtidspension og så længe sagen behand-
les.
Til § 6
Til nr. 1
Efter den gældende § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats fremgår det, at jobcenteret inden for 3 måne-
der før barselsperiodens afslutning skal tilbyde en jobsamta-
le til personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og
omfattet af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats fra § 13, stk. 7, til § 13, stk. 9.
Der er tale om en konsekvensændring i § 27, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats som følge af forslaget til § 5,
nr. 3, til ny § 13, stk. 9, om, at en person vil være fritaget
fra at stå til rådighed i perioder, hvor personen vil have ret
til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, §
13, og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang der under fraværet vil
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0062.png
62
være ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, §
21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 9, i lov om aktiv social-
politik, svarer til den nuværende henvisning til § 13, stk. 7, i
samme lov.
Til § 7
Til nr. 1
Det foreslås, at
§ 1, nr. 27,
i lov nr. 343 af 22. marts 2022,
ophæves.
Bestemmelsen erstattes af § 4, nr. 3, i dette lovforslag.
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring, men er
alene af teknisk karakter.
Til nr. 2
Det foreslås, at
§ 1, nr. 34,
i lov nr. 343 af 22. marts 2022,
ophæves.
Bestemmelsen erstattes af § 4, nr. 5, i dette lovforslag.
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring, men er
alene af teknisk karakter.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 2. august
2022, jf. dog stk. 4 og 5.
Forslaget betyder, at orlovsdirektivets ret til omsorgsorlov
og direktivets ansættelsesrelaterede rettigheder finder an-
vendelse på lønmodtagere fra og med den 2. august 2022,
jf. dog stk. 4 og 5.
Det foreslås i stk.
2,
at §§ 4-6 finder anvendelse for foræl-
dre til et barn født eller modtaget den 2. august 2022 eller
senere, jf. dog stk. 4 og 5. For forældre til et barn, der er
født eller modtaget før den 2. august 2022, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Forslaget betyder, at det afgørende for anvendelsen af be-
stemmelserne i §§ 4-6 er tidspunktet for barnets fødsel. Hvis
barnet er født før den 2. august 2022, omfattes forældrene
af de hidtil gældende regler, og hvis barnet er født den 2.
august 2022 eller senere, omfattes forældrene af bestemmel-
serne i §§ 4-6.
Det foreslås i stk.
3,
at retten til omsorgsorlov efter § 1, nr.
2, indebærer, at lønmodtagere i perioden fra den 2. august
2022 til og med den 31. december 2022 har ret til 2 dages
omsorgsorlov.
Forslaget betyder, at retten til omsorgsorlov i 5 dage i et
kalenderår beregnes forholdsmæssigt i kalenderåret 2022
således, at lønmodtagere fra 2. august til 31. december 2022
har ret til 2 dages omsorgsorlov.
Det foreslås i stk.
4,
at § 2, nr. 3, 9 og 12, § 4, nr. 1, 2 og
4, og § 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32, træder i kraft den 1.
januar 2023 og finder anvendelse for forældre, der får tre
eller flere børn ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller
senere.
Forslaget betyder, at reglerne finder anvendelse, hvis blot
et af børnene er født eller modtaget den 1. januar 2023. Er
alle børnene født før den 1. januar 2023 finder reglerne ikke
anvendelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5
og 6, og § 5, nr. 6, 14, 20, 24, 28 og 33, træder i kraft den 1.
december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn
født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Før dette
tidspunkt har sociale forældre eller nærtstående familiemed-
lemmer ikke mulighed for at benytte barselslovens regler
om fravær.
Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om overdragelse
af orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og nært-
stående i barselsloven træder i kraft den 1. december 2023
og finder anvendelse for forældre til et barn født den 1.
januar 2024 eller senere.
Forslaget betyder bl.a., at ikrafttrædelsestidspunktet for an-
sættelsesrelaterede rettigheder i ligebehandlingsloven for
sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer følger
samme ikrafttrædelsestidspunkt, som er fastsat i barselslo-
ven, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022, for overdragelse af
barselsrettigheder til sociale forældre og nærtstående fami-
liemedlemmer.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov
om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige fami-
liemæssige årsager, ligebehandlingsloven, barselsloven, lov
om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovforslaget
kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0063.png
63
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 223 af 22. marts 2006 om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige
årsager, foretages følgende ændringer:
Fodnote:
Loven indeholder bestemmelser, der implemente-
rer artikel 3 i Rådets direktiv nr. 96/34/EF af 3.
juni 1996 om den rammeaftale vedrørende foræl-
dreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS
(EF-Tidende 1996 nr. L 145, side 4), som ændret
ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december
1997 (EF-Tidende 1998 nr. L 10, side 24).
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om ba-
lance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre
og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets
direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188,
s. 79.«
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
En lønmodtager har ret til omsorgsorlov
i fem arbejdsdage hvert kalenderår til at yde per-
sonlig omsorg eller støtte til et familiemedlem
eller en person, der bor i samme husstand som
lønmodtageren, som har behov for væsentlig om-
sorg eller støtte på grund af en alvorlig helbreds-
mæssig tilstand. Omsorgsorlov kan afholdes som
en samlet periode eller som enkelte dage. Ubrug-
te omsorgsdage bortfalder ved årets udgang. Ar-
bejdsgiver kan kræve, at lønmodtageren lægeligt
dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller
støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig til-
stand.
Stk. 2.
Såfremt en lønmodtager inden for et kalen-
derår har været fraværende fra arbejdet i medfør af
§ 1, nr. 2 og 3, fratrækkes dette fravær i retten til
omsorgsorlov efter stk. 1.«
3.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a.
Den tid, en lønmodtager har været fravæ-
rende efter § 1, nr. 1, eller § 1 a, stk. 1, medreg-
nes ved beregning af anciennitet i arbejdsforhol-
det. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.
§ 3 b.
En lønmodtager, der har udnyttet sin ret
til fravær efter § 1 a, stk. 1, har ret til at vende
tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde
med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige
for lønmodtageren, og til at nyde godt af enhver
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0064.png
64
forbedring i arbejdsvilkårene, som lønmodtageren
ville have været berettiget til under sit fravær.
§ 3 c.
En lønmodtager, som yder personlig omsorg
eller støtte til en pårørende eller en person, der bor
i samme husstand som lønmodtageren, som har
behov herfor på grund af en alvorlig helbredsmæs-
sig tilstand, jf. § 1 a, stk. 1, og som har mindst
6 måneders forudgående ansættelse hos arbejdsgi-
veren, kan med henblik på omsorgsformål anmo-
de arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller
-mønstre i en nærmere angivet periode. Lønmod-
tageren har ret til at anmode om at vende tilbage
til det oprindelige arbejdsmønster inden udløbet af
den aftalte periode, hvis ændrede omstændigheder
berettiger dette. Arbejdsgiveren skal overveje og
besvare lønmodtagerens anmodninger inden for et
rimeligt tidsrum under hensyn til både arbejdsgi-
verens og lønmodtagerens behov.«
§ 4.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en løn-
modtager, fordi denne har fremsat krav om ud-
nyttelse af retten til fravær, udnytter retten til
fravær eller har været fraværende efter bestem-
melserne i denne lov.
Stk. 2. ---
4.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter »en lønmodtager,«:
»herunder en lønmodtagerrepræsentant, eller ud-
sætte denne for anden mindre gunstig behand-
ling,« og efter »i denne lov«: »eller har fremsat
anmodning om ændrede arbejdstider eller –mønst-
re efter § 3 c«.
5.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Afskediges en lønmodtager, som har anmodet
om eller har været fraværende efter § 1 a, stk.
1, skal arbejdsgiver give en skriftlig begrundel-
se for afskedigelsen. Afskediges en lønmodtager,
som har anmodet om ændrede arbejdstider eller
-mønstre efter § 3 c, kan lønmodtageren anmo-
de arbejdsgiver om en begrundelse for afskedigel-
sen.«
§ 4. ---
Stk. 2.
Afskediges en lønmodtager i strid med stk.
1, har lønmodtageren krav på en godtgørelse fra
arbejdsgiveren.
6.
§ 4, stk. 2,
ophæves.
7.
Efter
§ 4
indsættes:
Ȥ 4 a.
Personer, hvis rettigheder er krænkede
ved overtrædelse af § 1 a, stk. 1, eller § 4, kan
tilkendes en godtgørelse.
§ 4 b.
Hvis en lønmodtager anser sig for at være
afskediget på grund af anmodning om eller udnyt-
telse af fravær efter § 1 a, stk. 1, og lønmodta-
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0065.png
65
geren kan påvise faktiske omstændigheder, som
giver anledning til at formode, at den pågældende
er blevet afskediget på dette grundlag, påhviler
det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen er
begrundet i andre forhold.«
§ 5. ---
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 1 nr. 1, finder ikke
anvendelse, i det omfang en ret til arbejdsfrihed
som følge af force majeure følger af kollektiv
overenskomst, der som minimum svarer til be-
stemmelserne i direktiv nr. 96/34/EF om den ram-
meaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået
af UNICE, CEEP og EFS.
8.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »direktiv nr. 96/34/EF om
den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er
indgået af UNICE, CEEP og EFS« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158
af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og
privatliv for forældre og omsorgspersoner og om
ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU«.
§2
I ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
645 af 8. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr.
553 af 18. juni 2012, lov nr. 217 af 5. marts 2013
og lov nr. 1709 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
Fodnote:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992
om iværksættelse af foranstaltninger til forbed-
ring af sikkerheden og sundheden under arbejdet
for arbejdstagere, som er gravide, som lige har
født, eller som ammer (tiende særdirektiv i hen-
hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),
EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direk-
tiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse
af princippet om lige muligheder for og ligebe-
handling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 204, side 23, og Rådets direktiv
2010/18/EU af 8. marts 2010 om den rammeaf-
tale vedrørende forældreorlov, der er indgået af
UNICE, CEEP og EFS, EU-Tidende 2010, nr. L
68, side 13.
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober
1992 om iværksættelse af foranstaltninger til for-
bedring af sikkerheden og sundheden under arbej-
det for arbejdstagere, som er gravide, som lige
har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/
EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets
direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemfø-
relse af princippet om lige muligheder for og lige-
behandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 204, side 23, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158
af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og
privatliv for forældre og omsorgspersoner og om
ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Ti-
dende 2019, nr. L 188, s. 79.«
2.
Overalt i loven ændres »barsellovens« til: »bar-
selslovens«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0066.png
66
§ 8.
Den tid, en lønmodtager har været fraværen-
de i henhold til barsellovens §§ 6-14, medregnes
ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.
2. pkt. ---
§ 8 a.
Forældre, der har udnyttet retten til fravær
efter barsellovens §§ 6-14, har ret til at vende
tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde
med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige
for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring
i arbejdsvilkårene, som de ville have været beret-
tiget til under deres fravær.
Stk. 2. ---
§ 9.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en løn-
modtager eller udsætte denne for anden mindre
gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav
om udnyttelse af retten til fravær, har været fra-
værende efter barsellovens §§ 6-14, har fremsat
anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a,
stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel
eller adoption.
§ 8.
Den tid, en lønmodtager har været fravæ-
rende i henhold til barsellovens §§ 6-14, med-
regnes ved beregning af anciennitet i arbejdsfor-
holdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsfor-
hold.
§ 8 a.
Forældre, der har udnyttet retten til fravær
efter barsellovens §§ 6-14, har ret til at vende
tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde
med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige
for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring
i arbejdsvilkårene, som de ville have været beret-
tiget til under deres fravær.
3.
I
§ 8, 1 pkt., § 8 a, stk. 1,
og
§ 9
ændres »§§
6-14« til: »§§ 6-14 a«.
4.
§ 8 affattes således:
Ȥ 8.
Den tid, en lønmodtager har været fraværen-
de i henhold til barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b
eller § 23 c, medregnes ved beregning af ancienni-
tet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke
pensionsforhold.«
5.
§ 8 a, stk. 1,
affattes således:
»En lønmodtager, der har udnyttet retten til fravær
efter barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller § 23 c
har ret til at vende tilbage til det samme eller et
tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er
mindre gunstige for lønmodtageren og til at nyde
godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som
lønmodtageren ville have været berettiget til under
sit fravær.«
6.
§ 8 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
En lønmodtager med et eller flere børn
under 9 år kan skriftligt anmode arbejdsgiveren
om ændrede arbejdstider eller -mønstre i en nær-
mere angivet periode. Lønmodtageren har ret til at
anmode om at vende tilbage til den oprindelige ar-
bejdstid eller det oprindelige arbejdsmønster inden
udløbet af den aftalte periode, hvis ændrede om-
stændigheder berettiger dette. Arbejdsgiveren skal
overveje og besvare lønmodtagerens anmodninger
§ 8 a.
Stk. 2.
Forældre kan ved tilbagevenden fra foræl-
dreorlov eller fravær efter barsellovens §§ 6-14
skriftligt anmode arbejdsgiveren om ændrede ar-
bejdstider og -mønstre i en nærmere angivet peri-
ode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare en
sådan anmodning skriftligt under hensyn til både
arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0067.png
67
inden for et rimeligt tidsrum under hensyn til bå-
de arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov. Ar-
bejdsgiveren skal begrunde afslag på lønmodtage-
rens anmodninger.«
7.
I
§ 8 a,
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Retten til at anmode arbejdsgiveren om
ændrede arbejdstider eller -mønstre i stk. 2 omfat-
ter også lønmodtagere, som er sociale forældre, jf.
barselslovens § 23 a, stk. 3, med et eller flere børn
under 9 år.«
§ 9.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en løn-
modtager eller udsætte denne for anden mindre
gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav
om udnyttelse af retten til fravær, har været fra-
værende efter barsellovens §§ 6-14, har fremsat
anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a,
stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel
eller adoption.«
§ 16. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Såfremt en afskedigelse eller en anden
mindre gunstig behandling finder sted under gra-
viditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og
14 og i varslingsperioder efter barsellovens § 16,
stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at
afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrun-
det i disse forhold.
Stk. 5 ---
§ 16. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Såfremt en afskedigelse eller en anden
mindre gunstig behandling finder sted under gra-
viditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og
14 og i varslingsperioder efter barsellovens § 16,
stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at
afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrun-
det i disse forhold.
Stk. 5. ---
§ 16.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Afskediges en lønmodtager i de i barsello-
vens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
8.
§ 9 affattes således:
Ȥ 9.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en løn-
modtager eller udsætte denne for anden mindre
gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav
om udnyttelse af retten til fravær, har været fravæ-
rende efter barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b eller §
23 c, har fremsat anmodning om ændringer efter
denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt pga. gravidi-
tet, barsel eller adoption.«
9.
I
§ 16, stk. 4,
ændres »§§ 6-11, 13 og 14« til:
»§§ 6-11 og §§ 13-14 a«.
10.
§ 16, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Såfremt en afskedigelse eller en anden
mindre gunstig behandling finder sted under gra-
viditet, fravær efter §§ 6-11, 13-14 a eller § 23 b
og i varslingsperioder efter § 16, stk. 2, påhviler
det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen
eller behandlingen ikke er begrundet i disse for-
hold«.
11.
I
§ 16, stk. 5.
indsættes efter »en lønmodta-
ger«: », som har anmodet om eller som har været
fraværende«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0068.png
68
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse
for afskedigelsen.
§ 16.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Afskediges en lønmodtager i de i barsello-
vens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse
for afskedigelsen.
§ 16. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Afskediges en lønmodtager i de i barsello-
vens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren
krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse
for afskedigelsen.
§ 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige
regler for søfarendes barselorlov m.v.
12.
§ 16, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Afskediges en lønmodtager, som har an-
modet om eller som har været fraværende i de pe-
rioder, der er nævnt i barselslovens §§ 6-14 a, har
lønmodtageren krav på en skriftlig fyldestgørende
begrundelse for afskedigelsen.«
13.
§ 16, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Afskediges en lønmodtager, som har an-
modet om eller som har været fraværende i de
perioder der er nævnt i barselslovens §§ 6-14 a,
§ 23 b eller § 23 c, har lønmodtageren krav på
en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afske-
digelsen.«
14.
I § 17
ændres »barselorlov« til: »barselsor-
lov«.
§3
I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, som ændret
ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018, og § 3 i lov
nr. 2591 af 28. december 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om ba-
lance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre
og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets
direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188,
s. 79.«
§ 1…
Stk. 2…
1-5)…
2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som nr. 6:
»6) § 1, nr. 1, § 1 a, stk. 1, og §§ 3 a-3 c og § 4 i
lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af
særlige familiemæssige årsager.«
§4
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12.
februar 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af
27. marts 2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021,
§ 2 i lov nr. 2380 af 14. december 2021, lov nr.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0069.png
69
343 af 22. marts 2022 og ved § 8 i lov nr. 452 af
20. april 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:
Ȥ 14 a.
Forældre, der får tre eller flere børn ved
samme fødsel, har ret til ekstra fravær i 26 uger
tilsammen.
Stk. 2.
Fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 18
måneder efter fødslen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om administrationen efter bestemmelsen, herunder
regler om krav til dokumentationen.«
§ 15. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin
ret til forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, skal inden
8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet
underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fra-
værets begyndelse og om længden heraf.
2. pkt. ---
§ 15 a.
En lønmodtager i et ansættelsesforhold,
der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter
barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdel-
se af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf.
§ 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge
efter § 21 a, skal med 8 ugers varsel underrette
arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes,
og om længden heraf.
2.
I
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 9 og 10« til:
»§§ 9, 10 og 14 a«.
3.
§ 15 a
affattes således:
Ȥ 15 a.
En lønmodtager i et ansættelsesforhold,
der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter
barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdel-
se af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf. §
15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge efter
21, stk. 3, eller § 21 a, skal med 8 ugers varsel
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven på-
begyndes og om længden heraf.«
4.
I
§ 20
ændres »13 og 14« til: »13, 14 og 14 a«.
§ 20.
Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8,
13 og 14 samt § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Ud-
betaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter
kapitel 9.
§ 54. ---
Stk. 2.
Lønmodtagere, der udnytter deres ret til
fravær efter kapitel 4, er omfattet af beskyttelses-
bestemmelserne i lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
5.
§ 20
affattes således:
Ȥ 20.
Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a,
8, 13, 14, 14 a, og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler
Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet ef-
ter kapitel 9.«
6.
I
§ 54, stk. 2,
indsættes efter »kapitel 4«: »og
kapitel 5«.
§5
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0070.png
70
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret ved § 2
i lov nr. 466 af 20. marts 2021, § 3 i lov nr. 467
af 20. marts 2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021,
§ 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og ved § 2 i
lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
---
Stk. 2.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde til-
lade, at retten til hjælp bevares under kortvarige
ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led
i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven
eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær,
som ikke kan foregå her i landet, med egne børn
under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebe-
handling, som den pågældende ikke kan få her i
landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold,
f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvor-
ligt syg.
Stk. 3-5. ---
§ 5.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Modtageren kan dog opholde sig i udlan-
det, mens pågældende har ret til ferie efter § 13,
stk. 11 og 12, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 5 og 7, § 69
j, stk. 11, § 69 k, stk. 5, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4,
og § 74, stk. 2, nr. 3.
§ 13.
---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller mod-
tager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal
kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde
foreligger andre forhold end de rimelige grunde,
som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler
fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde,
at den pågældende ikke har pligt til at udnytte
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herun-
1.
I
§ 5, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »erhverv
m.v.,«: »i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannel-
se efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsud-
dannelse for unge med særlige behov,«.
2.
I
§ 5, stk. 5,
ændres »§ 13, stk. 11 og 12« til: »§
13, stk. 12 og 13«.
3.
I
§ 13, stk. 8,
ændres »stk. 15« til: »stk. 16«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0071.png
71
der vurdere om en sanktion vil fremme personens
rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Stk. 9-16. ---
4.
I
§ 13
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.
1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.
5.
I
§ 13
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.
6.
I
§ 13
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.«
Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.
§ 13.
---
Stk. 2-12.
Stk. 13.
For personer, der modtager overgangs-
ydelse, ikke er omfattet af et introduktionspro-
gram efter integrationsloven og er omfattet af
reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1,
2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 14-15. ---
7.
I
§ 13, stk. 13,
der bliver stk. 14, ændres »stk.
3-10« til: »stk. 3-11«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0072.png
72
§ 13.
---
Stk. 2-13. ---
Stk. 14.
For personer, der modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
herunder personer, der er omfattet af integrations-
lovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af
stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2,
4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3.
og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen
er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejse-
program eller introduktionsprogram efter integra-
tionsloven.
Stk. 15 og16. ---
§ 13.
---
Stk. 2-15. ---
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om opgørelse af 12 sammenhængen-
de måneder med uddannelses- eller kontanthjælp
som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressource-
forløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel
11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering i form af særligt tilrettelagte projek-
ter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgø-
relsen.
§ 13 f.
---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12.
Opgørelsen af arbejde inden for de sene-
ste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk.
3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden
på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf.
stk. 6, nr. 2, forlænges med
1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet
arbejde på grund af dokumenteret sygdom,
2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorg-
orlov, jf. § 13, stk. 7,
3) perioder, hvor den pågældende har modtaget
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, handicappet voksen eller døen-
de nærtstående eller efter barselsloven til pasning
af alvorligt sygt barn,
4) perioder, hvor den pågældende har aftjent vær-
nepligt,
8.
I
§ 13, stk. 14,
der bliver stk. 15, ændres »7-10«
til: »7-11«.
9.
I
§ 13, stk. 16,
der bliver stk. 17, ændres »stk.
11« til: »stk. 12«.
10.
I
§ 13 f, stk. 12, nr. 2,
ændres »§ 13, stk. 7« til:
»§ 13, stk. 9«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0073.png
73
5) perioder, hvor den pågældendes arbejds-
evne har været vurderet så begrænset, at
vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigel-
se på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9, og
6) perioder, hvor den pågældende har været under
ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller
opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stil-
les krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne,
eller hvor den pågældende har modtaget en anden
offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget
af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmulig-
heder.
Stk. 13 -17. ---
§ 24. ---
Stk. 2.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,
til personer, der er visiteret som uddannelsespara-
te, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 4 finder tilsva-
rende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 3. og 4. ---
Stk. 5.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. §
31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt. Har personen i perioden fra første hen-
vendelse til kommunen om hjælp og indtil første
jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6 og 7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,
nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret
11.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25,
stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »§ 7
og § 8, stk. 1-6, § 9« til: »§§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0074.png
74
som jobparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne
i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov. Kommunen yder endvidere barselstillæg til
kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres
som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder be-
tingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7,
3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10
finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 9 og 10. ---
Stk. 11.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer
i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barsels-
tillæg efter stk. 8.
Stk. 12 og 13. ---
§ 24. ---
Stk. 2.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,
til personer, der er visiteret som uddannelsespara-
te, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 4 finder tilsva-
rende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
12.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25,
stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »§ 13
og § 14, stk. 1 og 2« til: »§ 13, § 14, stk. 1 og 2,
og § 14 a«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0075.png
75
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. §
31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt. Har personen i perioden fra første hen-
vendelse til kommunen om hjælp og indtil første
jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6 og 7. ---
§ 25.
---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,
nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret
som jobparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne
i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov. Kommunen yder endvidere barselstillæg til
kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres
som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder be-
tingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7,
3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10
finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 9 og 10. ---
Stk. 11.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer
i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0076.png
76
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barsels-
tillæg efter stk. 8.
Stk. 12 og 13. ---
§ 24. ---
Stk. 2.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,
til personer, der er visiteret som uddannelsespara-
te, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 4 finder tilsva-
rende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. §
31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt. Har personen i perioden fra første hen-
vendelse til kommunen om hjælp og indtil første
jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6 og 7. ---
§ 25.
---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,
nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret
som jobparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne
i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov. Kommunen yder endvidere barselstillæg til
kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres
13.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25,
stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov« til: »i det omfang, der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0077.png
77
som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder be-
tingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7,
3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10
finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 9 og 10. ---
Stk. 11.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer
i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barsels-
tillæg efter stk. 8.
Stk. 12 og 13. ---
§ 24. ---
Stk. 2.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,
til personer, der er visiteret som uddannelsespara-
te, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 4 finder tilsva-
rende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. §
31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt. Har personen i perioden fra første hen-
vendelse til kommunen om hjælp og indtil første
jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
14.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25,
stk. 8, 1. pkt.
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov« til: »i det omfang, der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, § 21 c, stk. 1-4. § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk.
1 og 2«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0078.png
78
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6 og 7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,
nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret
som jobparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne
i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov. Kommunen yder endvidere barselstillæg til
kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres
som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder be-
tingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7,
3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10
finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 9 og 10. ---
Stk. 11.
I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer
i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barsels-
tillæg efter stk. 8.
Stk. 12 og 13. ---
§ 26.
---
Stk. 2 og 3. ---
15.
I
§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
og
11,
og
§ 34, stk. 3, nr.
1,
ændres »§ 13, stk. 10« til: »§ 13, stk. 11«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0079.png
79
Stk. 4.
Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10,
beregnes der alene hjælp til den berettigede ægte-
fælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes
igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder
betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
jf. § 13 f, stk. 14.
Stk. 5-10. ---
Stk. 11.
Der kan ikke ydes tilskud til pasning af
egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægte-
fælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder,
jf. § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4.
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Følgende personer kan ikke få særlig støt-
te:
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 10, og §
13 f, stk. 1-4, jf. dog stk. 4.
2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.
Stk. 4-8. ---
§ 32.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og
udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt
med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social
service bliver trukket fra i hjælpen, når ferien
holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til
hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen
eller ferietillægget er bestemt til at dække. Op-
tjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før
ferie efter § 13, stk. 11.
§ 40 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Inden kommunen træffer afgørelse om, at
en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modta-
ge hjælp for en eller flere dage, hvor personen
ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen
har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skal kommunen fore-
tage partshøring af personen med henblik på en
vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud
m.v., herunder om personen har en rimelig grund
til ikke at deltage eller der er andre forhold, der
kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en
sanktion, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 4-7. ---
§ 69. ---
16.
I
§ 32, 3. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 11« til: »§
13, stk. 12«.
17.
I
§ 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 74
g, stk. 2, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt., § 77, stk.
1, 1. pkt., § 77, stk. 3, 1. pkt., § 77, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
ændres »§ 13, stk. 15« til: »§
13, stk. 16«.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0080.png
80
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 15, finder tilsvarende anvendelse for
modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 5-8. ---
§ 69 k. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 15, finder anvendelse for modtagere
af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 5-7. ---
§ 74 g. ---
Stk. 2.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de
forhold, der er nævnt i § 13, stk. 7, og i regler
udstedt i medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 3-5. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis
den pågældende har en rimelig grund til ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og
8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 4-6. ---
§ 76.
Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf.
§ 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give
den pågældende en frist på op til 3 måneder til at
dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen
skal sammen med den pågældende lægge en plan
for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis
personen ikke har overholdt planen ved fristpe-
riodens udløb, skal kommunen vurdere, om den
pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis
kommunen vurderer, at personen ikke har været
aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørel-
se om, at den pågældende mister retten til ledig-
hedsydelse, medmindre der er en rimelig grund,
jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af §
13, stk. 15, til, at den pågældende ikke har været
aktivt jobsøgende.
Stk. 2. ---
§ 77.
Hvis en person, der modtager ledigheds-
ydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller
8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15,
udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabilite-
ringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering
eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0081.png
81
for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommu-
nen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledig-
hedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af §
13, stk. 15, udebliver fra en samtale som nævnt i
stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal
kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen
for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommu-
nen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledig-
hedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Stk. 4.
Hvis en person, der er omfattet af § 75,
stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk.
7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13,
stk. 15, har undladt selv at booke en jobsamtale
digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, foretager kommunen fradrag i ledig-
hedsydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil
personen har booket en jobsamtale digitalt, eller
til personen har genoprettet kontakten med job-
centeret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen
for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været
booket, uanset om personen booker jobsamtalen
dagen efter fristens udløb.
Stk. 5 og 6. ---
§ 77 a.
En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13,
stk. 15, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob
efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob,
kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2.
Hvis en modtager af ledighedsydelse uden
rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 15, udebliver fra et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller andre tilbud, som kan forbedre muligheder-
ne for at få arbejde, skal kommunen foretage fra-
drag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor
personen er udeblevet helt eller delvis.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0082.png
82
Stk. 3.
En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13,
stk. 15, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75,
stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 4.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13,
stk. 15, inden for en periode på 12 måneder igen
afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob
efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud
efter § 75, stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller
ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, mister
personen retten til ledighedsydelse.
Stk. 5 og 6. ---
18.
I
§ 69
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.
1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«¬Stk. 5-8
bliver herefter stk. 6-9.
19.
I
§ 69
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
20.
I
§ 69
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0083.png
83
§ 69. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
En person, der har modtaget ressourcefor-
løbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan mod-
tage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en be-
tingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelser-
ne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens
ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk.
1 og 3, mens ferien holdes. Har personen optjent
ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne fe-
rie afholdes først. Den samlede ferie kan højst
udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder tilsvarende
anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 6-8. ---
21.
I
§ 69, stk. 5, 7. pkt.,
der bliver stk. 6, 7. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 12« til: »§ 13, stk. 13«.
22.
I
§ 69 k
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.
1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
23.
I
§ 69 k
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
24.
I
§ 69 k
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0084.png
84
2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
§ 69 k. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
En person, der har modtaget ressourcefor-
løbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan mod-
tage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en be-
tingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelser-
ne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens
ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk.
1 og 3, mens ferien holdes. Har personen optjent
ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne fe-
rie afholdes først. Den samlede ferie kan højst
udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder tilsvarende
anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 6 og 7. ---
§ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydel-
sen, når den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reg-
lerne i barselsloven.
25.
I
§ 69 k, stk. 5, 7. pkt.,
der bliver stk. 6, 7. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 12« til: »§ 13, stk. 13«.
27.
I
§ 73 d
ændres »når den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter reglerne i barselsloven« til: »når
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk.
1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.1, § 13, § 14, stk. 1
og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
28.
I
§ 73 d
ændres »når den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter reglerne i barselsloven« til: »når
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk.
1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.1, § 13, § 14, stk. 1
og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk.
1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk.
1 og 2«.
29.
I
§ 74 e, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»En person, der er visiteret til fleksjob og modta-
ger barselsdagpenge efter barselsloven, optjener
§ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydel-
sen, når den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reg-
lerne i barselsloven.
§ 74 e. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
En person, der i hele ferieåret har modta-
get ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0085.png
85
med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker der en
forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den
1. september til den 31. august.
Stk. 4-9. ---
§ 75.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis per-
sonen ikke står til rådighed for et fleksjob i en
periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere
end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i
uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den
hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde
fortsættes, personen har ret til fravær ved gravidi-
tet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barsels-
lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, per-
sonen er nødt til at passe sine børn og der ikke
kan anvises anden pasningsmulighed eller perso-
nen modtager støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet barn, handicappet voksen
eller døende nærtstående eller efter barselsloven
til pasning af alvorligt sygt barn. Når personen
igen står til rådighed for et fleksjob, skal den på-
gældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger,
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 5 og 6. ---
ret til ledighedsydelse under ferie med 2,08 dage
pr. måned med barselsdagpenge for den periode,
hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie eller
feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter bar-
selslovens §§ 25 b og 25 d.«
30.
I
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »personen har
ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret
til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov,«.
31.
I
§ 75
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk.
1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
32.
I
§ 75
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0086.png
86
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
33.
I
§ 75
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed
i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-
selslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 77 b. ---
Stk. 2.
Hvis kommunen har truffet afgørelse efter
stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbeta-
les, hvis kommunen er påbegyndt behandling af
en sag om førtidspension eller seniorpension. Le-
dighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen
behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales,
hvis der senere udbetales pension for samme pe-
riode.
Stk. 3.
---
34.
I
§ 77 b, stk. 2,
indsættes efter »førtidspension
eller«: »Seniorpensionsenheden er påbegyndt be-
handling af en sag om«.
§6
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 2589 af 28. december 2021 og senest ved lov
nr. 370 af 28. marts 2022, foretages følgende æn-
dring:
§ 27. ---
Stk. 2.
For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som
er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden
for 3 måneder før barselsperiodens afslutning til-
byde en jobsamtale.
Stk. 3. ---
1.
I
§ 27, stk. 2,
ændres »§ 13, stk. 7« til: »§ 13,
stk. 9«.
§7
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling
2563977_0087.png
87
I lov nr. 343 af 22. marts 2022 om ændring af
barselsloven, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-26. ---
27.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
En lønmodtager i et ansættelsesforhold,
der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter
barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdel-
se af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf.
§ 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge
efter § 21 a, skal med 8 ugers varsel underrette
arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes,
og om længden heraf.«
Nr. 28-33. ---
34.
I § 20 indsættes efter »14«: »samt § 23 b, stk.
1 og 2,«.
Nr. 35-56. ---
1.
§ 1, nr. 27,
ophæves.
2.
§ 1, nr. 34,
ophæves