Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2547096_0001.png
Konference:
Danmark i front internationalt
for piger og kvinders rettigheder
Organiseret af Udenrigsudvalget, Folketingets Tværpolitiske SRSR-netværk, Udenrigs-
ministeriet, Care, Caritas, DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens
Nødhjælp, MS ActionAid, Oxfam IBIS, PlanBørnefonden, Red Barnet og Sex & Samfund
Sted:
Landstingssalen, Folketinget
Dato:
24. marts 2022
Tidspunkt:
13:00 – 15:00
Tilhørere:
Udenrigsudvalget, Folketingets tværpolitiske SRSR-netværk, ministeren for udviklings-
samarbejde, generalsekretærer fra danske NGO’er, tilmeldte interessenter og medier.
Formål:
Stille skarpt på Danmarks rolle i at fremme piger og kvinders rettigheder, herunder ligestil-
ling, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret
vold, med fokus på aktuelle humanitære kriser og konflikter.
Side 1
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Invitation til konferencen "Danmark i front internationalt for piger og kvinders rettigheder" som finder sted den 24/3-2022 kl. 13.00-15.00 i Landstingssalen
Baggrund
Kvinder og pigers rettigheder er stærkt udfordrede i mange udviklingslande og humanitære kon-
tekster. Reaktionære kræfter i en række lande arbejder ihærdigt for at begrænse kvinder og pigers
rettigheder. Deres ret til at bestemme over egen krop begrænses af kvindelig omskæring og mang-
lende adgang til prævention, seksualundervisning og lovlig abort. Risikoen for mødredødelighed er
stadig høj mange steder. Seksuel og kønsbaseret vold i form af bl.a. voldtægt, børneægteskab og
partnervold er udbredt globalt. Det rammer særligt piger og kvinder – og i særdeleshed i humanitære
kriser. I nogle kriser udsættes mere end 70% af kvinder og piger for kønsbaseret vold. Overgrebene
er stærkt underrapporterede, bl.a. på grund af tabu og stigmatisering samt manglende data og evi-
dens. Dette bidrager til, at indsatser mod seksuel og kønsbaseret vold systematisk underprioriteres
og er underfinansierede.
COVID-19 har kun gjort ondt værre - og verden har set en skyggepandemi af øget kønsbaseret vold.
FN forventer, at 6 måneders nedlukning fører til 31 millioner flere tilfælde af seksuel- og kønsbaseret
vold, og antallet af børneægteskaber på globalt plan forventes at stige markant inden for de næste
fem til ti år.
Danmark har længe været i front i det internationale arbejde for at forbedre forholdene for piger og
kvinder i udviklingslande og humanitære kriser. I 2021 fik Danmark sin nye udviklingspolitiske stra-
tegi ”Fælles om Verden”, der har et stærkt fokus på pigers og kvinders vilkår og rettigheder, særligt
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). Den 1. januar 2021 overtog Danmark for en
toårig periode lederskabet for det globale partnerskab Call to Action on Protection from Gender-ba-
sed Violence in Emergencies. Partnerskabet samler mere end 90 lande, donorer, NGO’er og interna-
tionale organisationer om at bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser. Fra dansk
side er der etableret en følgegruppe med 10 danske civilsamfundsorganisationer, som bistår med at
udmønte det danske Call to Action-lederskab.
Den danske indsats følger to spor. Det første spor er støtten til konkrete initiativer i udviklingslande
og humanitære kriser. Gennem strategiske partnerskabsaftaler modtager danske og internationale
hjælpeorganisationer og FN-organisationer støtte til arbejde, der skal forbedre forholdene for piger
og kvinder.
Side 2
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Invitation til konferencen "Danmark i front internationalt for piger og kvinders rettigheder" som finder sted den 24/3-2022 kl. 13.00-15.00 i Landstingssalen
Det andet spor er at styrke det internationale rammeværk for at sikre, at verdens lande fremmer
kvinder og pigers rettigheder og vilkår. Danmark støtter f.eks. opfølgningen på de mange forpligtel-
ser indenfor SRSR, der blev indgået af stater og organisationer under Nairobi Summit i 2019, som
Danmark sammen med Kenya var værter for. I november 2021 blev den første opfølgningsrapport fra
topmødet i Nairobi offentliggjort. Rapporten konstaterer overordnet, at der er sket et tilbageslag for
SRSR i verden. Derudover arbejder Danmark bl.a. for at sikre, at der verden over følges op på de for-
pligtelser om SRSR og ligestilling, der blev indgået under Generation Equality Forum i 2021 af lande,
organisationer og den private sektor.
Mødets målsætninger:
Bekræfte Danmarks stærke, tværpolitiske samarbejde i kampen for at sikre kvinder og pigers
rettigheder i udviklingslande og humanitære kriser.
Tage bestik af muligheder og udfordringer i de globale processer for ligestilling og kvinders ret-
tigheder, der sætter rammerne for Danmarks strategiske arbejde.
Formidle viden om dansk lederskab af Call to Action on Protection from Gender-Based violence
in Emergencies for en styrket indsats mod seksuel og kønsbaseret vold i humanitære indsatser,
og bidrage med anbefalinger for det sidste år af Danmarks lederskab.
Styrke viden om det danske konkrete arbejde med at forebygge og yde støtte til overlevere af
seksuel og kønsbaseret vold, med fokus på aktuelle kriser.
Side 3