LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 52
Offentligt

CHIKANE OG

TRUSLER I

LOKALPOLITIK

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

CHIKANE OG TRUSLER I LOKALPOLITIK

FEBRUAR 2022

Forfattere:

Tinne Steffensen og Lumi Zuleta. Med bidrag af Peter Hjaltason

Redaktion:

Morten Emmerik Wøldike

Ansvarlig:

Ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen

Layout:

Michael Länger

Forsidebillede:

Ole Schwander // www.shutterstock.dk

e-ISBN:

978-87-7570-064-6

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 32 69 88 88

www.humanrights.dk

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx

store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på:

www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

INDHOLD

INDLEDNING

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

CHIKANE ELLER TRUSLER OPLEVES AF OP MOD HVER ANDEN

SEKSUEL CHIKANE OG GROVERE TRUSLER HYPPIGE BLANDT

UNGE (OG) KVINDER

KVINDER, UNGE OG ETNISKE MINORITETER OPLEVER OFTEST

CHIKANE OG TRUSLER – DET RAMMER DOG PÅ TVÆRS AF

BLOKKENE

MANDLIGE KANDIDATER SKAL OFTERE HØRE FOR DERES

POLITISKE HOLDNINGER, KVINDER OG UNGE FOR DERES KØN,

UDSEENDE OG ALDER

CHIKANE OG TRUSLER PÅVIRKER KANDIDATERNES ADFÆRD

HJÆLP TIL AT HÅNDTERE CHIKANE OG TRUSLER

ER PARTIERNE FORPLIGTET TIL AT STØTTE OG VEJLEDE

KANDIDATERNE?

PARTIERNES EKSISTERENDE INDSATSER

KONKLUSION OG ANBEFALING

BILAG

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

•

INDLEDNING

At opleve chikane og trusler er blevet en del af dagens valgkampe. Det viser

denne undersøgelse, hvor 45 % af adspurgte kandidater til kommunalvalget

2021 svarer, at de har oplevet chikane eller trusler, fx i form af hærværk mod

valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb.

Det er afgørende for både rekruttering og fastholdelse af kandidater til politiske

poster, at det at stille op til valg ikke medfører for store personlige konsekvenser.

Særligt kvinder, unge kandidater og etniske minoriteter rammes af chikane og

trusler. 26 % af kvindelige byrådskandidater i alderen 18-39 år har oplevet seksuel

chikane i valgkampen i form af kommentarer eller beskeder på sociale medier,

mundtlige kommentarer eller uønsket berøring. 21 % af alle kandidater med

etnisk minoritetsbaggrund har oplevet chikane og trusler, som er rettet mod

deres etnicitet og/eller hudfarve.

Chikane og trusler kan være en barriere, som har direkte indvirkning på

kandidaternes adfærd og på vejen mod en politisk karriere. Af de kandidater, der

angiver at have oplevet chikane og trusler, svarer næsten halvdelen (46 %), at det

har haft negative konsekvenser for deres adfærd. Det svarer til, at hver femte af

samtlige opstillede kandidater (21 %) har oplevet chikane eller trusler, der har

haft direkte negative konsekvenser for deres adfærd i valgkampen. Det har blandt

andet påvirket kandidaternes lyst til at ytre sig frit i politiske debatter. Der er en

del flere kvinder, der bliver mere varsomme med at ytre sig som følge af chikane

og trusler (40 %), sammenlignet med mænd (29 %). Det er en bekymrende

konsekvens for den demokratiske samtale, at en så stor gruppe af kvinderne

vælger at holde sig ude af debatten af frygt for chikane og trusler.

I yderste konsekvens påvirker chikane og trusler kandidaternes lyst til at

genopstille. 19 % af dem, der har oplevet chikane eller trusler, overvejer at

undlade at genopstille på grund af deres oplevelser. Det er særligt bekymrende,

set i lyset af at gruppen af kvinder, unge og etniske minoriteter, der rammes

hårdest af chikane eller trusler, også er dem, som er underrepræsenteret blandt

de opstillede kandidater.

Kandidater er som udgangspunkt ikke ansat i partierne, og derfor har partierne

ikke en entydig retlig forpligtelse til at beskytte deres politiske kandidater mod

chikane og trusler i forbindelse med at føre valgkamp. Partierne kan dog støtte

deres kandidater ved egne initiativer og retningslinjer.

•

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ANBEFALER

•

At partierne etablerer en rådgivningsfunktion, der giver politiske kandidater

vejledning om, hvordan hændelser med chikane og trusler håndteres og

anmeldes til politiet og de sociale medier.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Institut for Menneskerettigheder har som nationalt ligebehandlingsorgan til opgave

at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, handicap, race eller

etnisk oprindelse.

På den baggrund har instituttet tidligere sat fokus på kvinders

underrepræsentation i kommunalpolitik; barrierer, som etniske minoritetskandidater

møder, når de går aktivt ind i politik, samt belyst konsekvenserne af den hårde tone i

den offentlige debat på sociale medier, hvor særligt unge og kvinder afholder sig fra at

deltage i debatter på Facebook og andre sociale medier på grund af den hårde tone.

I denne analyse undersøger vi omfanget og karakteren af opstillede kandidaters

oplevelser med trusler og chikane i forbindelse med den kommunale valgkamp

2021. Det gør vi ud fra den antagelse, at chikane og trusler kan være en barriere for

mange, som stiller op i politik. For at sikre en bred rekruttering og fastholdelse af

de politiske kandidater i partierne er det nødvendigt at minimere barriererne for alle

gruppers deltagelse i politik.

DET REPRÆSENTATIVE DEMOKRATI BYGGER PÅ POLITISK DELTAGELSE

For at sikre et velfungerende repræsentativt demokrati er det vigtigt, at en høj

andel af befolkningen går til stemmeurnerne, men det forudsætter også, at

der er kandidater, der engagerer sig i partierne og stiller op til posterne i vores

demokratiske forsamlinger. Medlemstallene i partierne har været støt faldende de

sidste mange år og er i dag på lidt under 4 %.

Kandidater rekrutteres oftest blandt

aktive partimedlemmer, og en tidligere undersøgelse peger på, at der særligt er

rekrutteringsproblemer blandt partierne ved kommunalvalget.

Der rejses jævnligt kritik af, at de mennesker, der sidder i kommunalbestyrelser,

regionsråd og Folketinget, ikke afspejler den befolkning, hvis interesser de skal

varetage. Det er, både når det angår uddannelse, erhvervserfaring, køn og etnisk

baggrund. Der er dog udbredt enighed om, at en bred repræsentation af forskellige

erfaringer og interesser i vores demokratiske forsamlinger er et ideal, der skal

tilstræbes – og som blandt andet skal tilvejebringes ved at fjerne eventuelle

barrierer, der står i vejen og skaber denne ulighed i repræsentation.

Generelt set er både kvinder, unge og etniske minoriteter i varierende grad

underrepræsenteret i kommunalpolitik.

Det er dog værd at bemærke, at stiller

en kvindelig kandidat eller en kandidat med etnisk minoritetsbaggrund først op til

kommunalvalg, så er chancen for, at kandidaten bliver valgt ind, ikke mindre, end

hvis det var en mandlig eller etnisk dansk kandidat.

Tal for opstillede og valgte

kandidater tyder dermed på, at udfordringen i høj grad eksisterer i rekrutteringen og

fastholdelsen af kandidater.

En svag repræsentation er en udfordring for demokratiet og ligestillingen på flere

måder. Det er et problem, i det omfang at det også betyder ulige muligheder for at

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

søge indflydelse og magt, hvis der er strukturer eller barrierer, som står i vejen for,

at nogle grupper deltager i politik eller den offentlige debat. Uligheden kan også

være udtryk for, at puljen af kandidater ikke opdyrkes tilstrækkeligt – og at fremtidige

dygtige politikere afholder sig fra at gå den vej.

Demokratikommissionen skriver – i deres anbefalinger af at styrke demokratiet i

Danmark – følgende om politisk deltagelse:

”Vi mener, at bagsiderne ved et politisk engagement opleves som for store blandt

borgerne, og at dette kan afskrække mange fra et medlemskab i partierne eller

deltagelse i politik.”

Det er med andre ord af afgørende betydning, at kandidaters oplevelser med

fx chikane og trusler ikke fører til, at kandidater undlader at genopstille, eller at

oplevelserne bliver et skræmmeeksempel for andre, og dermed afholder potentielle

kandidater fra at stille op til politiske poster eller søge medlemskab og indflydelse

i politiske partier. Dette handler også om at give fremtidige potentielle kandidater

mulighed for at identificere sig med og spejle sig i de kandidater, der stiller op til valg.

En skæv fordeling kan også betyde, at vigtige erfaringer – som måtte være fælles for

den underrepræsenterede gruppe – ikke er repræsenteret dér, hvor beslutningerne

bliver taget. En nyere undersøgelse peger på, at den skæve repræsentation også har

konsekvenser, idet politikere er tilbøjelige til at være mere imødekommende overfor

borgere, der ligner dem selv. Et eksperiment fra Københavns Universitet viste, at

kommunalpolitikere var mere tilbøjelige til at besvare henvendelser fra borgere, der

var medlemmer af deres egen ”etniske gruppe”.

I denne analyse om chikane og trusler under valgkampen til kommunalvalget i

november 2021 er formålet at undersøge kandidaternes egne oplevelser.

FAKTABOKS: DATAGRUNDLAG

Data er indsamlet af Epinion med udgangspunkt i en kandidatliste

(sampleliste) udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder, hvor i alt 7.688

kommunalvalgskandidater har fået tilsendt spørgeskemaet. Samplelisten består af

offentligt tilgængelige mailadresser, som det har været muligt at finde på de opstillede

kandidater, der figurerer på KMD’s kandidatliste, som alt i alt udgør 9.168 kandidater.

Vi har lokaliseret e-mailadresser på i alt 7.688 kandidater. Der var altså i alt 1.480

personer svarende til 16 % af kandidaterne, som det ikke var muligt at finde

kontaktoplysninger på i form af e-mailadresser, og som derfor ikke modtog en

invitation til undersøgelsen. I alt har 2.271 kommunalvalgskandidater besvaret

spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 30 % og en samlet stikprøve, der

udgør 25 % af populationen af opstillede kandidater.

Data er indsamlet i perioden 18. november 2021 til 3. december 2021.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FAKTABOKS: METODISKE OVERVEJELSER

Ved brug af spørgeskema som metode til at undersøge omfanget og karakteren

af chikane og trusler i forbindelse med en kommunal valgkamp er det afgørende

for resultaternes generaliserbarhed, at dem der har besvaret undersøgelsen, er

repræsentative for hele gruppen af opstillede byrådskandidater.

Tabel 1 i bilag viser fordelingen af køn, alder, etnicitet, hvilken region kandidaten

er opstillet i, og hvilken ”politisk blok” kandidaten stiller op for (forstået som

traditionel rød blok, traditionel blå blok og lokallister) for henholdsvis de indsamlede

besvarelser (stikprøven) og alle kandidater (population). Tabellen viser, at stikprøven

generelt repræsenterer populationen af kandidater godt - med relativt små forskelle i

fordelingerne. For at gøre op for de små forskelle, er der lavet vægte baseret på data

(køn, alder, region og politisk blok).

Det er metodisk ikke muligt at udarbejde vægte for gruppen af etniske minoriteter eller

med fuld sikkerhed fastslå repræsentativitet, da måden gruppen afgrænses på varierer.

Danmarks Statistik har i 2017 opgjort alle byrådskandidaters herkomst som henholdsvis

”ikke-vestlig” eller ”vestlig”. I spørgeskemaet til denne undersøgelse spørges

kandidaterne ind til, hvorvidt andre opfatter dem som indvandrer eller efterkommer.

Med ovennævnte vægte, udgør etniske minoritetskandidater dog 5 % af stikprøven,

hvilket svarer til Danmarks Statistiks opgørelse fra 2017 (se tabel 1 i bilaget).

I alle spørgeskemaundersøgelser vil der være en udfordring med ”selection bias”

– altså tendensen til, at de der er investeret i et emne, er mere tilbøjelige til at

give sig tid til at svare. Dette er noget nær umuligt at komme helt af med, da en

sådan undersøgelse er frivillig at udfylde. Det er gjort klar i ordlyden i invitationen,

at undersøgelsen udsendes til samtlige kandidater og eksempler på chikane og

trusler er nævnt for at gøre klart, at det er en bred vifte af oplevelser, der bliver

spurgt ind til. I forhold til formålet om at måle omfanget af chikane og trusler, er

det vigtigt, at også de, der intet oplever, har besvaret spørgeskemaet. Det ses fx i at

den gruppe, der oplever mindst chikane og trusler - mænd over 60 år - er en smule

overrepræsenteret.

Svarprocenten og stikprøvens repræsentativitet kombineret med de tilføjede vægte

gør, at vi med rimelig sikkerhed kan udlede denne analyses resultater til at gælde

for alle opstillede kandidater til kommunalvalget og ikke bare for stikprøven. Med de

ovennævnte forbehold in mente, rapporterer vi kun på forskelle og sammenhænge,

der er solide. De steder, hvor krydstabuleringer er baseret på et meget lille antal

besvarelser, vil usikkerhed i tallene være beskrevet under figurerne. I figurer og

tabeller er vist vægtede andele svar (procenter) og uvægtede antal besvarelser.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FAKTABOKS: DEN TYPISKE BYRÅDSKANDIDAT VED KOMMUNALVALGET 2021

ER EN ETNISK DANSK MAND PÅ 52 ÅR

Som beskrevet tidligere er der færre unge, kvinder og personer med etnisk

minoritetsbaggrund blandt kommunalvalgskandidater i Danmark. Det afspejler sig

også i denne undersøgelse, hvor vi kan vi kan tegne følgende billede af kandidaterne

i vores stikprøve:

•

66 % af kandidaterne er mænd

Den gennemsnitlige alder er 52 år

Kun 7 % af kandidaterne er under 30 år

95 % har svaret, at de af andre opfattes som etnisk danske, mens 5 % har svaret,

at andre opfatter dem som indvandrere eller efterkommere

9 % svarer, at de har et længerevarende helbredsproblem eller fysisk handicap

44 % opstiller for blå blok, 47 % opstiller for rød blok, og 10 % opstiller for lokallister.

FAKTABOKS: DEFINITION AF CHIKANE OG TRUSLER

Respondenterne er blevet inviteret til undersøgelsen med følgende introtekst:

Denne undersøgelse handler om, i hvilket omfang du som kommunalvalgskandidat

har været udsat for chikane og trusler i forbindelse med kommunalvalget den 16.

november 2021.

Chikane kan være uønskede henvendelser, forfølgelse, hærværk mod valgplakater

eller lignende. Trusler kan være, om du er blevet truet på livet, truet med, at andre

vil gøre skade på dig eller din familie, truet med afsløringer af private forhold eller

lignende.

Herefter er de blevet stillet følgende spørgsmål:

Har du oplevet nogle af følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse

med at du har ført valgkamp? Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til

vælgermøder, på sociale medier m.m. Du må gerne vælge flere svar.

Se de listede svar i figur 1.

Der er alene tale om respondenternes subjektive oplevelser og tolkninger af

hændelserne.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

CHIKANE ELLER TRUSLER OPLEVES AF

OP MOD HVER ANDEN

Op mod hver anden kandidat (45 %) har oplevet én eller flere former for trusler eller

chikane i forbindelse med valgkampen, jf. figur 1.

Hadefulde kommentarer på sociale medier topper listen som den hyppigst oplevede

form for chikane eller trussel (24 %) sammen med hærværk mod valgplakater (24 %),

uønskede henvendelser på sociale medier (16 %) og falsk rygtespredning (15 %).

8 % har oplevet chikanerende tilråb på gaden eller andre steder i det offentlige rum. I

den grovere ende har 2-3 % oplevet forfølgelse eller stalking, chikane af familie eller

ens nærmeste og trusler om fx private forhold. Senere ser vi nærmere på omfanget

og karakteren af de grovere trusler og seksuel chikane.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FIGUR 1: OPLEVET CHIKANE ELLER TRUSLER I VALGKAMPEN UNDER

KOMMUNALVALGET 2021.

Seksuel chikane i form af uønsket berøring

Trusler om hærværk

15%

16%

24%

45%

10%

20%

30%

40%

50%

Seksuel chikane i form af mundtlige

kommentarer

Chikanerende adfærd ved/mod min bopæl

Anden hærværk (fx på køretøj, ved bopæl,

personlige ejendele mv.)

Trusler mod din familie/dine nærmeste

Chikane af min familie/mine nærmeste

Seksuel chikane i form af

kommentarer/beskeder på sociale medier

Trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet

Forfølgelse/stalking

Trusler om afsløringer af private forhold

Andet

Uønskede henvendelser via brev, e-mail,

telefonopkald og SMS'er

Chikanerende tilråb

Uønskede henvendelser i det offentlige rum

Falsk rygtespredning

Uønskede henvendelser på sociale medier

Hadefulde kommentarer på sociale medier

Hærværk af valgplakater

Oplevet mindst én af de listede ting

Alle kandidater. 2.271 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af følgende former for chikane eller

chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp? Det kan være i kontakt med

trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp? Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til

vælgere på gaden, til vælgermøder,

vælgermøder, på sociale medier m.m.

på sociale medier m.m.

Alle kandidater. 2.271 besvarelser. Spørgsmål:

Har du oplevet nogle af følgende former for

Samlet set har 29 % oplevet enten uønskede henvendelser, hadefulde

kommentarer eller seksuel chikane på sociale medier. Det gælder for cirka hver

fjerde mand og hver tredje kvinde. Det er færre end i en lignende undersøgelse

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Samlet set har 29 % oplevet enten uønskede henvendelser, hadefulde

kommentarer eller seksuel chikane på sociale medier. Det gælder for cirka hver

fjerde mand og hver tredje kvinde. Det er færre end i en lignende undersøgelse

blandt folketingskandidater fra 2019, hvor 57 % havde oplevet chikane eller

trusler på sociale medier under valgkampen.

Det skyldes højst sandsynligt,

at byrådskandidaterne gør mindre brug af sociale medier i deres valgkamp

og dermed ikke er så synlige og eksponeret i offentligheden på sociale

medier, som folketingskandidater typisk er.

Hertil kommer, at der på grund af

rekrutteringsproblemer i partierne vil være kandidater, der opstiller til kommunalvalg

uden at føre en reel valgkamp.

Chikane og trusler er udbredt i alle fem regioner, men er mest udbredt i Region

Hovedstaden og mindst udbredt i Region Nordjylland.

UNGE, KVINDER OG ETNISKE MINORITETER STÅR SÆRLIGT FOR SKUD PÅ

DE SOCIALE MEDIER

Figurerne nedenfor viser omfanget af chikane og trusler generelt samt de tre mest

typiske former for chikane og trusler, som kandidaterne har oplevet. De er fordelt på

køn, etnicitet og alder.

Ser vi på, hvor ofte henholdsvis mænd og kvinder oplever de tre mest

rapporterede typer chikane og trusler, er der næsten ingen forskel. Det gælder

dog med undtagelse af uønskede henvendelser på sociale medier, hvor kvinder

i højere grad end mænd har disse oplevelser. Kandidater under 40 år og etniske

minoritetskandidater oplever i højere grad hærværk mod valgplakater og hadefulde

kommentarer på sociale medier sammenlignet med kandidater af dansk oprindelse

og kandidater over 40 år.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FIGUR 2: ANDEL, DER HAR OPLEVET CHIKANE OG TRUSLER, HERUNDER

DE TRE MEST TYPISKE FORMER FOR CHIKANE ELLER TRUSLER. KØN,

Figur 2: Andel, der har oplevet chikane og trusler, herunder de tre mest typiske

ETNICITET OG ALDER.

Ser vi på, hvor ofte henholdsvis mænd og kvinder oplever de tre mest

rapporterede typer chikane og trusler, er der næsten ingen forskel. Det gælder

dog med undtagelse af uønskede henvendelser på sociale medier, hvor kvinder i

højere grad end mænd har disse oplevelser. Kandidater under 40 år og etniske

minoritetskandidater oplever i højere grad hærværk mod valgplakater og

hadefulde kommentarer på sociale medier sammenlignet med kandidater af

dansk oprindelse og kandidater over 40 år.

former for chikane eller trusler. Køn, etnicitet og alder.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

51%

42%

25%

21%

24%

23%

13%

44%

33%

32%

28%

66%

60%

36%

35%

25%

42%

21%

22%

14%

24% 23%

15%

Kvinder

Mænd

Etnisk dansk Etnisk minoritet Under 40 år

Over 40 år

Har oplevet mindst én form for chikane eller trusler

Hærværk af valgplakater

Hadefulde kommentarer på sociale medier

Uønskede henvendelser på sociale medier

Alle kandidater. 2.271 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af følgende former for chikane eller

trusler i forbindelse med, at du har ført valgkamp? Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til

vælgermøder, på sociale medier mm. De tre mest hyppige svar.

FAKTABOKS: FRA OVERMALEDE PLAKATER TIL OPKALD OM NATTEN OG

DIGITAL CHIKANE

Hærværk mod valgplakater dækker alt fra nedrivning og flytning af plakater, til at

de er blevet overmalet med for eksempel nazistiske symboler, blevet brændt eller

blevet gennemhullet.

En del af de beskrevne hændelser har rod i højpolitiske emner eller politiske

magtkampe, som fx borgere eller andre lokalpolitikere, der er vrede over deres

holdning til betændte områder (anlægsprojekter som Lynetteholmen i København,

letbaner, veganisme, naturfredning, covid-19-vacciner mv.) og udsætter kandidaterne

for politiske skældsord (kommunist, nazist, racist, antisemit).

De fleste hændelser sker på sociale medier, men mange beskriver også, at de

modtager tilråb, trusler mv., når de deler flyers ud eller hænger plakater op.

Enkelte har også oplevet, at deres arbejdsplads er blevet kontaktet med tilsvininger,

eller at deres egen virksomhed (hvis de er selvstændige) har modtaget dårlige

anmeldelser på internettet, som er målrettet mod deres person.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Flere oplever også chikane i form af opringninger og sms’er på alle tider af døgnet fra

personer, som de ikke kender, eller direkte stalking af mere seksuel karakter. Det gør

blandt andet, at flere har valgt at få hemmelig adresse og telefonnummer.

Flere har modtaget trusler og dødstrusler mod sig selv og deres familie, fået sprængt en

postkasse i stykker eller er blevet anonymt indberettet til myndigheder og flere er blevet

spyttet på eller efter. Flere oplever digital chikane ved, at folk opretter profiler i deres

navn eller på anden måde chikanerer kandidaternes private profiler på sociale medier.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

SEKSUEL CHIKANE OG GROVERE

TRUSLER HYPPIGE BLANDT UNGE

(OG) KVINDER

I det følgende dykker vi ned i to grovere typer af chikane eller trusler, som er seksuel

chikane og grove trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet.

Når det gælder denne type af episoder, er det særligt yngre kvinder, der oplever

seksuel chikane.

Cirka

type

fjerde unge kvinde har oplevet i valgkampen at

oplever

Når det gælder denne

hver

af episoder, er det særligt yngre kvinder, der

blive

udsat for seksuel

Cirka hver fjerde unge

medier,

har oplevet i valgkampen at blive

seksuel chikane.

chikane på enten sociale

kvinde

kommentarer ansigt til ansigt

eller ved uønsket berøring. Når det kommer til grovere trusler om vold, voldtægt og

udsat for seksuel chikane på enten sociale medier, kommentarer ansigt til ansigt

trusler på livet, er både unge mænd og kvinder mere udsatte, men igen er den mest

eller ved uønsket berøring. Når det kommer til grovere trusler om vold, voldtægt

udsatte gruppe de unge kvinder.

og trusler på livet, er både unge mænd og kvinder mere udsatte, men igen er den

mest udsatte gruppe de unge kvinder.

FIGUR 3: OPLEVET SEKSUEL CHIKANE I FORM AF KOMMENTARER/

BESKEDER PÅ SOCIALE MEDIER, MUNDTLIGE KOMMENTARER ELLER

Figur 3: Oplevet seksuel chikane i form af kommentarer/beskeder på sociale

UØNSKET BERØRING OG OPLEVET GROVERE TRUSLER I FORM AF TRUSLER

medier, mundtlige kommentarer eller uønsket berøring og oplevet

OM VOLD, VOLDTÆGT ELLER TRUSLER PÅ LIVET. ALDER OG KØN.

grovere

trusler i form af trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet. Alder og køn.

30%

26%

25%

20%

15%

10%

0% 0%

Kvinde 18-39 Kvinde 40-59 Kvinde 60+ Mand 18-39 Mand 40-59 Mand 60+ år

år

Seksuel chikane

Trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet

I alt

Alle kandidater. 2.271 besvarelser. Andel, der har svaret ja til at have oplevet seksuel chikane i form af

kommentarer/beskeder

besvarelser. Andel, der har

kommentarer eller uønsket berøring, og andel, der

Alle kandidater. 2.271

på sociale medier, mundtlige

svaret ja til at have oplevet seksuel chikane i

har svaret ja til at have modtaget trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet. Kvinder i

uønsket

18-59 år

form af kommentarer/beskeder på sociale medier, mundtlige kommentarer eller

alderen

oplever i signifikant højere grad seksuel chikane sammenlignet med de øvrige grupper. Mænd og kvinder i

berøring, og andel, der har svaret ja til at have modtaget trusler om vold, voldtægt eller trusler på

alderen 18-39 år modtager i signifikant højere grad grovere trusler end de øvrige grupper.

livet. Kvinder i alderen 18-59 år oplever i signifikant højere grad seksuel chikane sammenlignet

med de øvrige grupper. Mænd og kvinder i alderen 18-39 år modtager i signifikant højere grad

grovere trusler end de øvrige grupper.

Afsenderen er oftest en fremmed mand

Langt de fleste hændelser af chikane eller trusler er fra en mand, som kandidaten

ikke kender (45 %), 15 % er fra en kvinde, de ikke kender, 13 % er fra en anonym,

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

AFSENDEREN ER OFTEST EN FREMMED MAND

Langt de fleste hændelser af chikane eller trusler er fra en mand, som kandidaten

ikke kender (45 %), 15 % er fra en kvinde, de ikke kender, 13 % er fra en anonym, 11

% er fra en politisk kollega eller partifælle, 10 % er fra en religiøs eller ideologisk

gruppering eller lignende, mens kun 6 % er fra en kvinde, de kender.

Kvindelige kandidater modtager oftere chikane eller trusler fra en mand, de ikke

kender, eller en politisk kollega eller partifælle, mens mandlige kandidater oftere

modtager chikane eller trusler fra en mand, de kender.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

KVINDER, UNGE OG ETNISKE

MINORITETER OPLEVER OFTEST

Kvindelige kandidater modtager

TRUSLER – DET RAMMER

CHIKANE OG

oftere chikane eller trusler fra en mand, de ikke

kender, eller en politisk kollega eller partifælle, mens mandlige kandidater oftere

DOG PÅ TVÆRS

mand, de kender.

modtager chikane eller trusler fra en

AF BLOKKENE

KVINDER, UNGE OG ETNISKE MINORITETER OPLEVER OFTEST

CHIKANE OG

hvilke grupper der i højeste og laveste grad har oplevet én eller

I figur 4 ser vi på,

TRUSLER – DET RAMMER DOG PÅ TVÆRS AF BLOKKENE

I Figur 4 ser vi

chikane eller trusler i

i højeste og laveste grad har oplevet én eller

flere former for

på, hvilke grupper der

forbindelse med valgkampen. Også her ser vi

flere former for chikane eller trusler i forbindelse med valgkampen. Også her ser

betydningen af henholdsvis alder og køn, hvor fire ud af fem grupper, der i laveste

vi betydningen

chikane og trusler, er mænd

hvor fire ud af fem grupper, der i

grad har oplevet

af henholdsvis alder og køn,

over 50 år, mens billedet er omvendt

laveste grad har

oplevet det i højest grad. Politisk tilhørsforhold til rød eller blå

blandt de, der har

oplevet chikane og trusler, er mænd over 50 år, mens kvinder

blok

og lokallister har ingen betydning for, hvor udbredt chikane eller trusler er.

højeste grad har oplevet det. Politisk tilhørsforhold til rød eller blå blok

lokallister har ingen betydning for, hvor udbredt chikane eller trusler er.

FIGUR 4: OPLEVET CHIKANE ELLER TRUSLER. POLITISK BLOK, ALDER OG

KØN.

4: Oplevet chikane eller trusler. Politisk blok, alder

GRAD HAR

fem

Figur

DE FEM GRUPPER, DER I HØJESTE OG LAVESTE

og køn. De

OPLEVET

CHIKANE ELLER TRUSLER.

grupper, der i højeste og laveste grad har oplevet chikane eller trusler.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

84%

81%

75%

71%

65%

40%

30%

20%

10%

Lokalliste

Blå

Rød

Lokalliste

Rød

34%

29%

28%

26%

Lokalliste

Rød

Blå

60+ år

Mand

Rød

60+ år

Mand

Lokalliste

60+ år

Mand

50-59 år 18-29 år 18-29 år 40-49 år 18-29 år 50-59 år 60+ år

Kvinde

Mand

Kvinde

Top 5: Oplevet én af delene

Bund 5: Oplevet én af delene

Alle kandidater. 2.271 besvarelser. Beregnede sandsynlighed for at have oplevet chikane og

Alle kandidater. 2.271 besvarelser. Beregnede sandsynlighed

for at have

som i højest og

og trusler. Der er

trusler. Der er ingen signifikant forskel de fem grupper imellem

oplevet chikane

lavest grad har

ingen signifikant forskel de fem grupper i imellem som i højest og lavest grad har oplevet chikane og trusler.

oplevet chikane og trusler.

Også etniske minoriteter rammes i høj grad. 5 % af kandidaterne i

eller

undersøgelse angiver, at andre opfatter dem som indvandrere

denne

undersøgelse angiver, at andre opfatter dem som indvandrere eller efterkommere.

efterkommere. 68 % af dem har oplevet chikane eller trusler, og 21 % har

68 % af dem har oplevet chikane eller trusler, og 21 % har oplevet, at hændelserne

oplevet, at hændelserne var direkte målrettet mod deres etnicitet og/eller

var direkte målrettet mod deres etnicitet og/eller hudfarve, jf. figur 5.

Også etniske minoriteter rammes i høj grad. 5 % af kandidaterne i denne

hudfarve, jf. Figur 5.

Figur 5: Oplevet chikane eller trusler generelt og oplevet chikane eller trusler

målrettet mod etnicitet og/eller hudfarve. Kandidater, der af andre opfattes

som henholdsvis dansk af oprindelse eller indvandrere og efterkommere.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FIGUR 5: OPLEVET CHIKANE ELLER TRUSLER GENERELT OG OPLEVET

CHIKANE ELLER TRUSLER MÅLRETTET MOD ETNICITET OG/ELLER

HUDFARVE. KANDIDATER, DER AF ANDRE OPFATTES SOM HENHOLDSVIS

DANSK AF OPRINDELSE ELLER INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE.

80%

70%

68%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Etnisk dansk

Oplevet chikane eller trusler

Oplevet chikane eller trusler målrettet etnicitet og/eller hudfarve

Etnisk minoritet

21%

44%

Alle

kandidater. 2.271 besvarelser. Andel,

Andel,

svaret ja til spørgsmålet: Har du oplevet

Har du

Alle

kandidater. 2.271 besvarelser.

der har

der har svaret ja til spørgsmålet:

nogle

oplevet nogle af

følgende

former for

for chikane eller trusler, i forbindelse med

ført

du har ført

Det kan være i

Det kan være

følgende

former

chikane eller trusler, i forbindelse med at du har

valgkamp?

kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale

på sociale medier m.m.

andelen, der har

andelen,

kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder,

medier m.m. og herunder

og herunder

svaret ja

der har

til, at den seneste

den seneste

trussel handlede om kandidatens etnicitet og/eller hudfarve.

svaret ja til, at

chikane eller

chikane eller trussel handlede om kandidatens etnicitet og/eller

hudfarve.

Det øgede omfang af trusler og chikane mod kandidater etnisk

minoritetsbaggrund kan altså næsten direkte tilskrives den mængde chikane, som de

minoritetsbaggrund kan altså næsten direkte tilskrives den mængde chikane, som

modtager, der er målrettet mod deres etnicitet.

de modtager, der er målrettet mod deres etnicitet.

Figur 6 bekræfter resultaterne fra instituttets rapport ”Etniske minoriteter i politik.

Barrierer for politisk

Figur 6 bekræfter

deltagelse”, der peger på, at særligt etniske minoritetskvinder

resultaterne fra instituttets rapport ”Etniske minoriteter

i politik bliver udsat for chikane og trusler, når de stiller op i politik.

Tendensen

politik. Barrierer for politisk deltagelse”, der peger

Etnisk danske mænd

i hierarkiet ud fra undersøgelsens data er forholdsvis klar.

på, at særligt etniske

minoritetskvinder i politik bliver udsat for chikane og trusler, når

kvinder

oplever mindst chikane og færrest trusler, herefter kommer etnisk danske

de stiller op i

og etniske minoritetsmænd, mens etniske minoritetskvinder oplever mest chikane

politik.

Tendensen i hierarkiet er forholdsvis klar. Etnisk danske mænd oplever

og flest trusler. Datagrundlaget i denne undersøgelse viser dog ikke en signifikant

mindst chikane og trusler, herefter kommer etnisk danske kvinder og etniske

forskel mellem graden af chikane og trusler blandt etniske minoritetskvinder og

minoritetsmænd, mens etniske minoritetskvinder oplever mest chikane og

etniske minoritetsmænd.

Det øgede omfang af trusler og chikane mod kandidater med etnisk

trusler. Datagrundlaget i denne undersøgelse viser dog ikke en signifikant forskel

mellem graden af chikane og trusler blandt etniske minoritetskvinder og etniske

minoritetsmænd.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FIGUR 6: OPLEVET CHIKANE ELLER TRUSLER. ETNICITET OG KØN.

Figur 6: Oplevet chikane eller trusler. Etnicitet og køn.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

75%

64%

50%

41%

10%

Etnisk

minoritetskvinde

Etnisk

minoritetsmand

Etnisk dansk kvinde

Etnisk dansk mand

Alle kandidater. 2.251 besvarelser. Andel, der har svaret ja til spørgsmålet:

Har

følgende

Alle kandidater. 2.251 besvarelser. Andel, der har svaret ja til spørgsmålet: Har du oplevet nogle af

du oplevet nogle af

følgende former for chikane eller trusler, i

du har ført valgkamp? Der

har ført valgkamp?

former for chikane eller trusler, i forbindelse med at

forbindelse med at du

er ingen signifikant forskel

mellem

ingen signifikant forskel mellem andelen af etniske minoritetskvinder og

trusler.

Der er

andelen af etniske minoritetskvinder og etniske minoritetsmænd, der oplever chikane og

etniske

minoritetsmænd, der oplever chikane og trusler.

MANDLIGE KANDIDATER SKAL OFTERE HØRE FOR DERES POLITISKE

HOLDNINGER, KVINDER OG UNGE FOR DERES KØN, UDSEENDE OG ALDER

Kandidaternes beskrivelser af, hvad chikanen eller truslen var rettet mod, vidner

om en klar kønsforskel. Mænd bliver i højere grad ramt på deres politiske

holdninger, hvorimod kvinder i langt højere grad rammes på personlige

karakteristika, der er udenfor den politiske arena, såsom udseende, krop og køn.

Dette ligger helt i tråd med instituttets tidligere undersøgelser om køn, demokrati

og sociale medier.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

MANDLIGE KANDIDATER SKAL

OFTERE HØRE FOR DERES POLITISKE

HOLDNINGER, KVINDER OG UNGE FOR

DERES KØN, UDSEENDE OG ALDER

Kandidaternes beskrivelser af, hvad chikanen eller truslen var rettet mod, vidner om

en klar kønsforskel. Mænd bliver i højere grad ramt på deres politiske holdninger,

hvorimod kvinder i langt højere grad rammes på personlige karakteristika, der er

udenfor den politiske arena, såsom udseende, krop og køn. Dette ligger helt i tråd

med instituttets tidligere undersøgelser om køn, demokrati og sociale medier.

FIGUR 7: HVAD DEN SENESTE CHIKANE ELLER TRUSSEL VAR MÅLRETTET

Figur 7: Hvad den seneste chikane eller trussel var målrettet mod? De fem mest

MOD? DE FEM MEST HYPPIGT ANGIVNE KATEGORIER. KØN.

hyppigt angivne kategorier. Køn.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

16%

55%

62%

66%

21%

7% 7% 6%

9% 7%

Din politiske

holdning

Dit udseende fx

krop, vægt,

påklædning mm,

Kvinde

Dit køn

Din sociale status

Din alder

Total

Mand

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Andel, der har sat kryds ved de listede

de listede kategorier. Spørgsmål:

Hvilke af nedenstående forhold handlede den seneste chikane

kategorier. Spørgsmål: Hvilke af nedenstående forhold handlede den seneste chikane eller trussel om? Kun

eller trussel om?

Kun de fem kategorier, som mest hyppigt rapporteres af kandidaterne.

de fem kategorier, som mest hyppigt rapporteres af kandidaterne.

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Andel, der har sat kryds ved

Yngre kandidater bliver i højere grad ramt på deres alder, deres køn og deres

udseende, mens de ældre oftere bliver

på deres alder, deres køn og deres

Yngre kandidater bliver i højere grad ramt

ramt på deres politiske holdninger. Også

mænd (66 %) rammes oftere på deres politiske holdninger sammenlignet med

udseende, mens de ældre oftere bliver ramt på deres politiske holdninger. Også

kvinder (55 %). Forskellen på den rapporterede chikane målrettet mod

med

mænd (66 %) rammes oftere på deres politiske holdninger sammenlignet

køn er

kvinder (55 %). Forskellen på den rapporterede chikane

% af mændene, at

markant mellem kønnene. Således rapporterer blot 2

målrettet mod køn

den

markant

chikane eller trussel var målrettet mod deres køn, hvorimod det

seneste

mellem kønnene. Således rapporterer blot 2 % af mændene, at den

seneste chikane eller trussel var målrettet mod

Det viser, at chikane

det

trusler har

tilsvarende rapporteres af 21 % af kvinderne.

deres køn, hvorimod

tilsvarende

rapporteres af 21 % af kvinderne. Det viser, at chikane og trusler har

undersøgelser.

en markant kønnet slagside, som også er blevet belyst i tidligere

en markant

kønnet slagside, som også er blevet belyst i tidligere undersøgelser.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FIGUR 8: HVAD DEN SENESTE CHIKANE ELLER TRUSSEL VAR MÅLRETTET

Figur 8: Hvad den seneste chikane eller trussel var målrettet mod? De fem mest

MOD? DE FEM MEST HYPPIGT ANGIVNE KATEGORIER. ALDER.

hyppigt angivne kategorier. Alder.

70%

60%

57%

62%

63%

50%

40%

30%

20%

10%

Din politiske

holdning

16%

9% 7%

Dit udseende fx

krop, vægt,

påklædning mm,

Under 40 år

21%

7% 7% 6%

Din sociale status

18%

Dit køn

Din alder

Total

Over 40 år

Alle kandidater, der

oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Andel, der har sat kryds ved de listede

Alle kandidater, der har

har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Andel, der har sat kryds ved

kategorier. Spørgsmål: Hvilke af nedenstående forhold handlede

forhold handlede den seneste chikane

de listede kategorier. Spørgsmål:

Hvilke af nedenstående

den seneste chikane eller trussel om? Kun

de fem kategorier, som mest hyppigt rapporteres af

mest hyppigt rapporteres af kandidaterne.

eller trussel om?

Kun de fem kategorier, som

kandidaterne.

CHIKANE OG TRUSLER PÅVIRKER KANDIDATERNES ADFÆRD

Vi har spurgt ind til, hvorvidt og hvordan kandidaternes oplevelser med chikane

og trusler har haft konsekvenser for deres adfærd i valgkampen. Vi spørger både

ind til, hvorvidt oplevelsen har haft en mobiliserende virkning i form af at have

motiveret dem i deres politiske arbejde, og hvorvidt oplevelsen har haft negative

konsekvenser i form af, at det har gjort dem mere varsomme, direkte begrænset

dem eller påvirket dem psykisk. De specifikke konsekvenser kan ses i Figur 10.

Ud af dem, der angiver at have oplevet chikane og trusler, svarer lidt under

halvdelen (46 %), at det har haft negative konsekvenser for deres adfærd. Det

svarer til, at hver femte kandidat (21 %) har oplevet chikane eller trusler, der har

haft direkte negative konsekvenser for deres adfærd i valgkampen.

I figuren nedenfor kigger vi nærmere på sammenhængen mellem køn, etnicitet

og alder og på, hvor stor en andel af kandidaterne der har oplevet chikane og

trusler, som de angiver har haft negative konsekvenser for dem.

Kvinder og yngre rapporterer i højere grad negative konsekvenser. Etniske

minoriteter lader ikke til at føle sig ”hårdere” ramt af oplevelserne med chikane

og trusler.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

CHIKANE OG TRUSLER PÅVIRKER

KANDIDATERNES ADFÆRD

Vi har spurgt ind til, hvorvidt og hvordan kandidaternes oplevelser med chikane og

trusler har haft konsekvenser for deres adfærd i valgkampen. Vi spørger både ind til,

hvorvidt oplevelsen har haft en mobiliserende virkning i form af at have motiveret

dem i deres politiske arbejde, og hvorvidt oplevelsen har haft negative konsekvenser

i form af, at det har gjort dem mere varsomme, direkte begrænset dem eller påvirket

dem psykisk. De specifikke konsekvenser kan ses i figur 10.

Ud af dem, der angiver at have oplevet chikane og trusler, svarer lidt under halvdelen

(46 %), at det har haft negative konsekvenser for deres adfærd. Det svarer til, at hver

femte kandidat (21 %) har oplevet chikane eller trusler, der har haft direkte negative

konsekvenser for deres adfærd i valgkampen.

I figuren nedenfor kigger vi nærmere på sammenhængen mellem køn, etnicitet og

alder og på, hvor stor en andel af kandidaterne der har oplevet chikane og trusler,

som de angiver har haft negative konsekvenser for dem.

Kvinder og yngre rapporterer i højere grad negative konsekvenser. Etniske minoriteter

lader ikke til at føle sig ”hårdere” ramt af oplevelserne med chikane og trusler.

FIGUR 9: HVORVIDT OPLEVELSER MED CHIKANE ELLER TRUSLER HAR

Figur 9: Hvorvidt oplevelser med chikane eller trusler

–

har påvirket kandidaterne

PÅVIRKET KANDIDATERNES ADFÆRD (NEGATIVT) GJORT DEM VARSOMME,

DIREKTE BEGRÆNSET

dem varsomme, direkte begrænset dem eller haft

adfærd (negativt) – gjort

DEM ELLER HAFT PSYKISKE KONSEKVENSER.

psykiske konsekvenser.

60%

50%

41%

40%

30%

20%

10%

54%

45%

46%

43%

46%

Mænd

Kvinder

Etnisk dansk

Etnisk

minoritet

Under 40 år

Over 40 år

I alt

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Andel, der har svaret ja til at

Alle kandidater, der har

og trusler i valgkampen, og

besvarelser. Andel, der har

negative

at have oplevet

have oplevet chikane

oplevet chikane og trusler. 962

til at oplevelsen har haft

svaret ja til

konsekvenser

chikane

(ét af de

valgkampen, og til at oplevelsen har haft negative konsekvenser for dem (ét af de ni svar i

for dem

og trusler i

ni svar i Figur 10 nedenfor). Spørgsmål:

Hvordan har dine oplevelser med chikane

figur 10 nedenfor). Spørgsmål: Hvordan har dine oplevelser med chikane og trusler påvirket din adfærd?

og trusler påvirket din adfærd?

De specifikke konsekvenser fordelt på køn er listet nedenfor:

Figur 10: Hvorvidt oplevelser med chikane eller trusler har påvirket deres

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

De specifikke konsekvenser fordelt på køn er listet nedenfor:

FIGUR 10: HVORVIDT OPLEVELSER MED CHIKANE ELLER TRUSLER HAR

PÅVIRKET DERES ADFÆRD.

Psykiske

konsekvenser

Det har påvirket mig mentalt

17%

Jeg undgår at færdes alene

Jeg deltager i færre debatter med andre på

sociale medier

Jeg undlader helt at bruge sociale medier

Direkte begrænsende

16%

19%

22%

Jeg har overvejet at trække mig fra politik

Jeg er varsom med, hvad jeg siger i det offentlige

rum

Jeg er varsom med, hvad jeg skriver på sociale

medier

Jeg er er varsom med, hvad jeg udtaler mig om til

medierne

Jeg er varsom med, hvad jeg siger i politiske

debatter

Jeg bliver mere motiveret til at svare igen i

debatter på sociale medier

Jeg deltager i flere debatter på sociale medier

10%

11%

12%

10%

12%

15%

21%

25%

12%

14%

15%

11%

Motiverende

Varsom

32%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Mand

Total

Kvinde

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Spørgsmål: Hvordan har dine oplevelser

oplevelser med chikane og trusler påvirket din adfærd?

med chikane og trusler påvirket din adfærd?

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Spørgsmål:

Hvordan har dine

Hver tredje kandidat, der har oplevet chikane eller trusler, er blevet mere varsom

med, hvad de siger, når de debatterer både i medierne og i politiske debatter. Der

er en klar overvægt af kvinder, der bliver mere varsomme med at ytre sig (40 %),

sammenlignet med mænd (29 %), jf. Figur 11. Det er en bekymrende konsekvens

for den demokratiske samtale, at en så stor gruppe af kvinderne vælger at holde

sig ude af debatten af frygt for chikane og trusler.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Det er særligt debatten på sociale medier, som får kandidaterne til at ændre

adfærd. Det ser vi ved,

på sociale medier, som får kandidaterne til

varsomme med,

Det er særligt debatten

at en fjerdedel af kandidaterne er mere

at ændre adfærd.

hvad de skriver på de sociale

af kandidaterne er mere varsomme

forbindelse

Det ser vi ved, at en fjerdedel

medier. Kvinderne bliver i denne

med, hvad

mere

skriver på de sociale medier. Kvinderne bliver i denne forbindelse mere varsomme

varsomme end mænd.

end mænd.

Hver tredje kandidat, der har oplevet chikane eller trusler, er blevet mere varsom

med, hvad de siger, når de debatterer både i medierne og i politiske debatter. Der

er en klar overvægt af kvinder, der bliver mere varsomme med at ytre sig (40 %),

sammenlignet med mænd (29 %), jf. figur 11. Det er en bekymrende konsekvens for

den demokratiske samtale, at en så stor gruppe af kvinderne vælger at holde sig ude

af debatten af frygt for chikane og trusler.

Hver sjette kandidat, der har oplevet chikane eller trusler, svarer, at det har

Hver sjette kandidat, der har oplevet chikane eller trusler, svarer, at det har påvirket dem

påvirket dem psykisk, og 3 % svarer, at de som konsekvens heraf helt undgår at

psykisk, og 3 % svarer, at de som konsekvens heraf helt undgår at færdes alene. Der er

færdes alene. Der er således tale om ret personlige og indgribende konsekvenser

således tale om ret personlige og indgribende konsekvenser for den enkelte kandidat.

for den enkelte kandidat.

Det er også bemærkelsesværdigt, at hele 19 % af de etniske minoritetskandidater

svarer,

også

er blevet motiveret af den chikane eller trusler, de har modtaget. Det

Det er

at de

bemærkelsesværdigt, at hele 19 % af de etniske minoritetskandidater

tyder på en vis form for resiliens eller hårdførhed

eller trusler, de

minoriteter, der

svarer, at de er blevet motiveret af den chikane

blandt de etniske

har modtaget.

ender med at stille

form for resiliens eller hårdførhed blandt de etniske

Det tyder på en vis

op som byrådskandidater.

minoriteter, der ender med at stille op som byrådskandidater.

adfærd. Køn, etnicitet og alder.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

20%

40%

32%

29%

23%

17%

18%

19%

21%

15%

10%

33%

27%

34%

39%

FIGUR 11: HVORVIDT OPLEVELSER MED CHIKANE ELLER TRUSLER HAR

PÅVIRKET DERES ADFÆRD.

med

ETNICITET

trusler har

Figur 11: Hvorvidt oplevelser

KØN,

chikane eller

OG ALDER.

påvirket deres

30%

31%

25%

16%

Kvinder

Motiveret

Mænd

Varsom

Etnisk dansk Etnisk minoritet Under 40 år

Direkte begrænsende

Over 40 år

Psykiske konsekvenser

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Spørgsmål:

Hvordan har dine

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler. 962 besvarelser. Spørgsmål: Hvordan har dine oplevelser

oplevelser med

trusler påvirket din adfærd? Svarene er kategoriseret og summet på baggrund af alle

på

med chikane og

chikane og trusler påvirket din adfærd?

Svarene er kategoriseret og summet

baggrund af alle

i figur 10.

svarkategorierne

svarkategorierne i Figur 10.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FAKTABOKS: PSYKISKE KONSEKVENSER AF CHIKANE OG TRUSLER

Flere kandidater uddyber de større psykiske konsekvenser ved de oplevelser med

chikane og trusler, som de har haft:

”Jeg dobbelttjekker, at min dør er låst, inden jeg går i seng.”

”Jeg er mere opmærksom på, hvad for noget tøj jeg tager på.”

”Jeg gør, som jeg plejer, men i perioder har jeg haft en form for sikkerhedsvest på og

noterer mig, om der er biler, personer, som jeg føler mig forfulgt af.”

”Jeg handlede ikke ind i den lokale brugs. Og min mand styrede og screenede de

sociale medier, inden jeg så det.”

”Jeg har […] hemmelig adresse og er meget varsom med at dele billeder, hvor man

kan identificere, hvor jeg bor, fordi der er borgere, der er dømt for dødstrusler mod

mig. Derfor står der heller ikke nogen navne på postkassen derhjemme, og hele

familien inklusive mine børn har adressebeskyttelse.”

FREMTID I POLITIK

Oplevelserne med chikane og trusler har også fået kandidaterne til at overveje deres

kandidatur. 11 % overvejer i denne sammenhæng at trække sig helt fra politik, og 19

% overvejer ikke at genopstille, jf. figur 12. Dette er i tråd med instituttets tidligere

undersøgelse blandt folketingskandidater.

Det er stort set lige mange, der overvejer at undlade at genopstille på tværs af køn,

etnicitet og alder. Men i og med at unge etniske minoritetskandidater og kvinder i

højere grad oplever chikane og trusler, vil der samlet set være en større andel blandt

disse grupper, der overvejer ikke at genopstille som følge af chikane og trusler.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Figur 12: Overvejer ikke at stille op til næste kommunalvalg. Køn, etnicitet og

ETNICITET OG ALDER.

alder.

25%

21%

23%

FIGUR 12: OVERVEJER IKKE AT STILLE OP TIL NÆSTE KOMMUNALVALG. KØN,

20%

15%

10%

19%

17%

18%

19%

Mænd

Kvinder

Etnisk dansk

Etnisk Under 40 år Over 40 år

minoritet

I alt

Alle

kandidater, der har oplevet chikane

chikane og trusler. 987

Kandidater, der er helt eller delvist enige

helt eller

kandidater, der har oplevet

og trusler. 987 besvarelser.

besvarelser. Kandidater, der er

Alle

delvist enige

oplevelser, jeg har haft under valgkampen med chikane og trusler, har fået mig

chikane og trusler, har

i udsagnet: De

i udsagnet:

De oplevelser, jeg har haft under valgkampen med

til at overveje

ikke

mig til at overveje ikke at genopstille

år.

næste kommunalvalg om

er ikke

Forskellene

fået

at genopstille til næste kommunalvalg om fire

til

Forskellene grupperne imellem

fire år.

signifikante.

grupperne imellem er ikke signifikante.

HJÆLP TIL AT HÅNDTERE CHIKANE OG TRUSLER

I undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvorvidt kandidaterne har henvendt sig til

eller anmeldt hændelser til politiet, partierne eller de sociale medier, og hvorvidt

kandidaterne mener, at henholdsvis politiet, partiet og de sociale medier

håndterer og hjælper tilstrækkeligt i forbindelse med henvendelser om chikane

og trusler.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

HJÆLP TIL AT HÅNDTERE CHIKANE OG

TRUSLER

I undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvorvidt kandidaterne har henvendt sig til

eller anmeldt hændelser til politiet, partierne eller de sociale medier, og hvorvidt

kandidaterne mener, at henholdsvis politiet, partiet og de sociale medier håndterer

og hjælper tilstrækkeligt i forbindelse med henvendelser om chikane og trusler.

Figur 13: Hjælp til håndtering af chikane og trusler

30%

FIGUR 13: HJÆLP TIL HÅNDTERING AF CHIKANE OG TRUSLER

26%

25%

20%

15%

10%

19%

Anmeldt en episode til politiet

Fået hjælp eller rådgivning fra

deres parti

Anmeldt kommentarer eller

beskeder til det sociale medie

Kandidater, der har svaret ”Ja, jeg gjorde

selv”

”Ja, en anden

anden

det” til spørgsmålet: Har du

Kandidater, der har svaret ”Ja, jeg gjorde det

det

eller

eller ”Ja, en

gjorde

gjorde det” til spørgsmålet:

politianmeldt chikanen eller truslen?

truslen?

besvarelser). Kandidater,

Kandidater,

ja til spørgsmålet:

Har du politianmeldt chikanen eller

(ud af 945

(ud af 945 besvarelser).

der har svaret

der har svaret ja

til spørgsmålet:

kommunalvalget? (ud af 962 besvarelser). Kandidater, der har svaret ”Ja, hver gang” eller

Har du fået hjælp eller rådgivning fra dit parti i forbindelse med dine oplevelser

som kandidat til

med

nogle gange” til spørgsmålet: Har du anmeldt vedkommende

(ud

det

962 besvarelser). Kandidater,

”Ja,

trusler eller chikane som kandidat til kommunalvalget?

til

pågældende sociale medie (fx

Facebook, Twitter, Instagram)? (ud af

”Ja, nogle gange”

der har svaret ”Ja, hver gang” eller

609 besvarelser).

til spørgsmålet:

Har du anmeldt

Har du fået hjælp eller rådgivning fra dit parti i forbindelse med dine oplevelser med trusler eller chikane

vedkommende til det pågældende sociale medie (fx Facebook, Twitter, Instagram)?

(ud af 609

besvarelser).

De rapporterede hændelser med chikane og trusler dækker over en meget bred vifte

af oplevelser, som kan være mere eller mindre alvorlige. Meget få (7 %) har anmeldt

hændelserne til politiet, hvorimod hver fjerde (26 %) har anmeldt en hændelse til et

De rapporterede hændelser med chikane og trusler dækker over en meget bred

socialt medie. Ser vi på, hvor mange der har henvendt sig til partierne, er det kun knap

vifte af oplevelser, som kan være mere eller mindre alvorlige. Meget få (7 %) har

hver femte kandidat (19 %), der har oplevet chikane og trusler, der angiver at have fået

anmeldt hændelserne til

deres parti i forbindelse med chikane

trusler i valgkampen.

hjælp eller rådgivning fra

politiet, hvorimod hver fjerde (26

har anmeldt en

hændelse til et socialt medie. Ser vi på, hvor mange der har henvendt sig til

partierne, er det kun knap hver femte kandidat (19 %),

oplevede, at politiet, partiet

I figuren nedenfor ser vi på, i hvilken grad kandidaterne

der har oplevet chikane og

trusler, der angiver at have

hjælpe dem

eller rådgivning fra deres parti i forbindelse

eller sociale medier kunne

fået hjælp

med deres henvendelser om oplevelser med

med chikane og trusler

ses det, at kandidaterne i høj grad oplever, at partierne kan

chikane og trusler. Her

i valgkampen.

hjælpe dem (51 %), hvorimod det er 23 %, der angiver, at politiet kunne hjælpe med

deres henvendelse, og

vi på,

% oplever, at de sociale medier var til nogen hjælp.

figuren nedenfor ser

blot

hvilken grad kandidaterne oplevede, at politiet,

partiet eller sociale medier kunne hjælpe dem med deres henvendelser om

oplevelser med chikane og trusler. Her ses det, at kandidaterne i høj grad oplever,

at partierne kan hjælpe dem (51 %), hvorimod det er 23 %, der angiver, at politiet

kunne hjælpe med deres henvendelse, og blot 4 % oplever, at de sociale medier

var til nogen hjælp.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

FIGUR 14: GRAD AF HJÆLP, SOM KANDIDATERNE OPLEVER AT HAVE FÅET

FRA POLITIET, PARTIET OG DET PÅGÆLDENDE SOCIALE MEDIE, HVIS DE HAR

Figur 14: Grad af hjælp, som kandidaterne oplever at have fået fra politiet,

SØGT HJÆLP HOS DEM.

partiet og det pågældende sociale medie, hvis de har søgt hjælp hos dem.

100%

90%

13%

11%

10%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

48%

31%

68%

Ønsker ikke at svare

Ved ikke

I lav grad eller slet ikke

I nogen grad

I meget høj eller høj grad

16%

20%

10%

23%

51%

22%

Politiet

Partiet

Sociale medier

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler, og som har hhv. oplevet chikane og trusler på

Alle kandidater, der har oplevet chikane og trusler, og som har hhv. oplevet chikane og trusler på sociale

sociale

(150 besvarelser), søgt hjælp

søgt hjælp og rådgivning hos partiet (175 besvarelser), har

til

medier

medier (150 besvarelser),

og rådgivning hos partiet (175 besvarelser), har anmeldt oplevelsen

anmeldt oplevelsen til

Spørgsmål: I

besvarelser). Spørgsmål:

[politiet/partiet/det pågældende sociale

politiet (58 besvarelser).

politiet (58

hvilken grad oplevede du, at

medie] kunne hjælpe

pågældende sociale medie] kunne hjælpe dig?

[politiet/partiet/det

dig?

SOCIALE MEDIERS HÅNDTERING

Sociale mediers håndtering

På trods af at godt hver fjerde kandidat anmelder hændelser til de sociale medier,

er det en meget lille andel, der oplever, at der reelt kommer noget ud af dette.

er det en meget lille andel, der oplever, at der reelt kommer noget ud af dette. Det

Det er problematisk, set i lyset af at de sociale medier udgør en vigtig platform for

er problematisk, set i lyset af at de sociale medier udgør en vigtig platform for den

den demokratiske debat i en valgkamp,

samtidig er en væsentlig kanal for den

for

men samtidig er en væsentlig kanal

demokratiske debat i en valgkamp, men

den chikane, som kandidaterne modtager.

chikane, som kandidaterne oplever.

Politiets håndtering

POLITIETS HÅNDTERING

Omvendt er det blot 7 %, der har anmeldt en episode til politiet, men her oplever

Omvendt

femte af

7 %, der har anmeldt en

har været til stor

men her oplever

godt hver

er det blot

kandidaterne, at politiet

episode til politiet,

hjælp. Dog er

godt hver femte af

alligevel mindre tilfredse med politiets

hjælp.

de tilfælde, hvor

næsten halvdelen

kandidaterne, at politiet har været til stor

hjælp i

Dog er næsten

halvdelen alligevel mindre tilfredse

chikane og trusler

politiet. Det uddybes i et

kandidaterne har valgt at anmelde

med politiets hjælp

til

de tilfælde, hvor

kandidaterne har valgt at anmelde chikane og

par kommentarer i faktaboksen nedenfor.

trusler til politiet. Det uddybes i et par

kommentarer i faktaboksen nedenfor.

Partiernes håndtering

Overordnet set er kandidaterne egentlig godt tilfredse med den støtte eller

rådgivning, som de har søgt hos partiet, men tallet skal ses i forhold til to ting:

den høje andel, der oplever trusler og chikane i valgkampen, og den relativt lille

andel, der har modtaget støtte og rådgivning af partiet. Det peger på, at partierne

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

PARTIERNES HÅNDTERING

Overordnet set er kandidaterne egentlig godt tilfredse med den støtte eller

rådgivning, som de har søgt hos partiet, men tallet skal ses i forhold til to ting: den

høje andel, der oplever trusler og chikane i valgkampen, og den relativt lille andel,

der har modtaget støtte og rådgivning af partiet. Det peger på, at partierne kan blive

bedre til at komme bredere ud med støtte og vejledning til kandidater, der oplever

chikane og trusler – også dem, der ikke selv henvender sig til partiet.

FAKTABOKS: KANDIDATERNES OPLEVELSER MED AT FÅ ELLER SØGE STØTTE

Kandidaterne fra partierne uddyber den manglende hjælp eller rådgivning med, at

partiet enten ikke har været i stand til at hjælpe, eller at partiet er berøringsangst.

Flere beskriver også, at de har kontaktet deres parti, men er blevet afvist med en

opfordring om ”selv at klare det” eller at få ”lidt teflon”.

En kandidat beskriver, at der generelt har ”været for lidt fokus på, hvordan man som

almindelig kandidat håndterer den slags”. Af dem, der har søgt støtte, er der dog

også en del, der har været tilfredse med den støtte, de har fået – her understreger

de især vigtigheden af sparring i lokalafdelingerne og blandt kollegaer, der også har

erfaring med lignende, men også støtte fra partikontorerne. Enkelte har også søgt

rådgivning udefra fra enten advokater eller eksperter i sociale medier.

Af dem, der har oplevet alvorligere tilfælde og har anmeldt det til politiet, beskriver

enkelte dårlige oplevelser, fx at politiet gav udtryk for, at de ikke tog sig af sådan

noget, eller at de har fået at vide af en advokat, at det er prisen for at være en

offentlig person, der er politisk aktiv. Andre kommenterer, at de har talt med politiet,

men ikke lavet en anmeldelse, mens mange også beskriver, at hændelsen ligger

under ”bagatelgrænsen” eller blot er udtryk for ”drengestreger”.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

ER PARTIERNE FORPLIGTET TIL AT

STØTTE OG VEJLEDE KANDIDATERNE?

I forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse har vi undersøgt, om de politiske

partier er retligt forpligtede til at beskytte de politiske kandidater, der opstiller til

et kommunalvalg, mod vold, chikane og anden krænkende adfærd. De kandidater,

der slet ikke er medlem af et politisk parti, men stiller op for sig selv eller for en

lokalliste, er ikke omfattet af dette spørgsmål.

I de meget få tilfælde, hvor en kandidat også er ansat i partiet, vil partiet som

arbejdsplads – i kraft af arbejdsmiljø- og ligebehandlingsreglerne – være forpligtet til

at beskytte kandidaten mod vold og chikane i arbejdstiden og i arbejdsmedfør.

Langt de fleste, der stiller op som kandidat til kommunalvalg, er ikke ansat i partiet,

som de stiller op for. Dermed er partiet ikke retligt forpligtet til at beskytte kandidaten

mod vold, chikane eller anden krænkende adfærd, og der er ingen bindende regler

for, hvordan partiet skal håndtere, at kandidater udsættes for chikane og trusler. Det

er klart, at det er ulovligt at udsætte kandidaten for vold eller chikane, men partiet er

ikke forpligtet til at gøre noget for at beskytte kandidaten.

Selv om partierne ikke er retligt forpligtet til at beskytte kandidater mod chikane

og trusler, så har de som politiske partier en væsentlig interesse og rolle i at sikre

en bred repræsentation i vores repræsentative demokrati. Som vist tidligere har

kandidaterne i højere grad en oplevelse af, at partiet kan hjælpe dem, set i forhold til

sociale medier og politiet, så der er her en rolle for partierne at udfylde.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

10 PARTIERNES EKSISTERENDE

INDSATSER

Som led i denne undersøgelse har instituttet også spurgt partisekretariaterne i de partier,

der var repræsenteret efter folketingsvalget 2019, om, hvilke indsatser de har vedrørende

chikane og trusler rettet mod deres politiske kandidater.

Henvendelsen havde primært

fokus på chikane og trusler, som finder sted på de sociale medier. Partiernes besvarelser

vedrører dog ikke kun indsatser, der er målrettet mod digital chikane, men behandler

deres indsatser mere generelt for at håndtere chikanerende adfærd.

Otte partier besvarede instituttets henvendelse, og ud fra disse besvarelser får vi et

billede af, hvordan partierne i dag forholder sig til og håndterer udfordringen med

chikane og trusler, som gennemgås kort i det følgende.

De fleste partier tilbyder kurser og uddannelsesforløb om det at være politisk

kandidat generelt, og på nogle af disse kurser og forløb berøres også chikane og

det at begå sig på sociale medier. Flere af partierne nævner, at chikane og trusler

adresseres i deres adfærdskodeks eller samværspolitik.

Ét parti har udarbejdet et konkret beredskabspapir for chikanerende adfærd.

Andre partier har etableret netværk og fora for erfaringsudveksling og

trivselsnetværk, hvor man eksempelvis kan drøfte oplevelser med chikanerende

adfærd og trusler. Generelt tilbyder de fleste partier en eller anden form for

vejledning hos lokale og/eller centrale kontaktpersoner, og enkelte tilbyder samtaler

efter behov hos fagpersoner. Nogle partier har erfaring med at anmelde hændelser

til politiet, mens andre ikke har gjort dette. Et enkelt parti beretter om en klar

procedure for anmeldelse til politiet.

Opsummerende kan det siges, at enkelte partier har indsatser mod digital chikane og

trusler og klare procedurer for håndtering af denne type sager, herunder i forhold til

anmeldelse til politiet, mens andre tilbyder mere generel vejledning eller samtaler

hos fagpersoner. Partierne kan med fordel styrke og formalisere deres indsatser,

der sikrer, at de politiske kandidater bliver klædt på til at håndtere chikane og trusler

rettet mod dem på sociale medier.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

KONKLUSION OG ANBEFALING

Der eksisterer flere barrierer for, at potentielle kandidater søger aktiv deltagelse

i politik og stiller op til poster i de demokratiske forsamlinger. Det er kendt, at

kommunalpolitik kræver tid og kræfter. Gennemsnitligt bruger en byrådspolitiker

16 timer om ugen på byrådsarbejde, hvilket ofte kommer oven i deres civile

fuldtidsarbejde.

Forskelsbehandling på grund af køn kan være endnu en barriere,

ligesom chikane og trusler også er det.

24 25

45 % af kandidaterne i denne undersøgelse svarer, at de har oplevet chikane eller

trusler i forbindelse med kommunalvalget 2021. Tilfældene dækker over alt fra

hærværk mod plakater til truende beskeder på sociale medier, natlige opringninger,

trusler mod ens familie og seksuel chikane. Særligt kvinder, unge kandidater og

etniske minoriteter bliver ramt af chikane og trusler.

Undersøgelsen viser også, at for særligt kvinder og unge har oplevelserne med

chikane og trusler en direkte negativ konsekvens for og påvirkning af deres adfærd.

De bliver fx mere varsomme med, hvad de skriver og ytrer sig om i debatter på

sociale medier og andre steder. Det kan skyldes, at den chikane og de trusler, som

de modtager, oftere går på deres køn, udseende og krop, hvorimod mænd oftere

rammes på deres politiske holdninger. Konsekvenserne af chikane og trusler, der

er dokumenteret i denne analyse, er i tråd med en lignende undersøgelse blandt

folketingskandidater ved det seneste folketingsvalg i 2019.

Det er ikke alene vigtigt for kandidaterne, men for samfundet som helhed at sikre, at

vores folkevalgte har den tilstrækkelige beskyttelse mod denne type af udemokratisk

adfærd. Det er særligt på de sociale medier, at mange af kandidaterne oplever chikane

og modtager trusler. Det har store konsekvenser for den enkelte kandidat, der rammes

af trusler og chikane, men det har også konsekvenser for vores demokrati, hvis det får

nogle til at trække sig fra politik eller fra den offentlige debat mere generelt.

Etniske minoritetskandidaters oplevelser har ikke tidligere været belyst i

spørgeskemaundersøgelser blandt politiske kandidater. Denne undersøgelse

bekræfter instituttets kvalitative fund fra en nylig analyse af etniske

minoritetskandidaters oplevelser: Etniske minoriteter rammes i særlig grad af chikane

og trusler, og der er tegn på, at det står værst til for etniske minoritetskvinder.

Ud over de personlige og psykiske konsekvenser, som oplevelserne med chikane

og trusler afføder, har det også en større samfundsmæssig påvirkning, hvis

kandidaterne som direkte konsekvens af deres oplevelser ikke vil stille op til politik

igen. Det svækker demokratiet og muligheden for at sikre en bred og mangfoldig

repræsentation af folkevalgte i byrådene.

Et sundt demokrati har brug for en bred repræsentation, der sikrer, at så mange

forskellige erfaringer og interesser som muligt bliver hørt og er med om bordet, når

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

der skal findes løsninger, der skal være til gavn for alle. Byrådene træffer beslutninger,

som har en direkte betydning for borgernes liv, og en bred repræsentation er netop

med til at sikre legitimitet af de beslutninger der træffes. Derfor er det et demokratisk

problem, at grupper som de yngre kandidater, etniske minoriteter og kvinder er dårligt

repræsenteret i kommunalpolitik. Og vælger de yderligere at trække sig fra politiske

poster eller helt at afholde sig fra at gå aktivt ind i politik af frygt for den chikane

og de trusler, som tilsyneladende er en del af hverdagen, så er der tale om en stor

demokratisk udfordring. Det er således vigtigt, at der fremover både er fokus på at

rekruttere og fastholde disse grupper i kommunalpolitik samt at sikre en indsats for at

bekæmpe chikane og trusler mod politikere og folkevalgte.

Som det er berørt i undersøgelsen, spiller de sociale medier en væsentlig rolle i

forhold til at lægge platform til eventuelle ulovligheder, som trusler oftest vil være,

og som det kan ses ud fra besvarelserne, har kandidaterne meget lidt tiltro til, at de

sociale medier håndterer anmeldelser om chikane og trusler. Det falder dog udenfor

denne undersøgelses formål at redegøre nærmere for de sociale mediers retlige

ansvar. Platformenes eventuelle (med)ansvar for ulovligt indhold har instituttet

tidligere belyst, ligesom Ytringsfrihedskommissionen også behandler dette

spørgsmål i deres betænkning fra 2020.

28 29

Der kan desuden henvises til instituttets

høringssvar i forbindelse med regeringens udkast til lov om regulering af sociale

medier, som vil ansvarliggøre sociale medier og andre tjenesteudbydere for ulovligt

indhold på deres platforme.

De oplevede tilfælde af chikane og trusler i denne undersøgelse er oftest med en

fremmed mand som afsender. På den måde afspejler graden af chikane og trusler

en tendens i det brede samfund, som i særlig grad også er til stede på de sociale

medier, og som udfordrer den demokratiske deltagelse – både i det offentlige rum

og på sociale medier. Det er selvsagt ikke op til de politiske partier alene at løse

denne udfordring, men partierne har nøglen til nogle af de udfordringer, der angår

rekrutteringen og fastholdelse af politiske kandidater, særligt de kandidater, der for

eksempel er nye i politik eller ikke ser sig spejlet i de eksisterende kandidater.

Partierne spiller en nøglerolle i vores repræsentative demokrati, blandt andet som

bindeled mellem borgere og de beslutninger, der træffes i det politiske system.

Som Demokratikommissionen peger på, er det netop herigennem, at fremtidens

beslutningstagere rekrutteres, men bagsiderne ved et politisk engagement kan

opleves som for store blandt dem, der ønsker at gå ind i politik, og dette kan afskrække

mange fra at tage aktiv del i politik.

Det er nødvendigt at gøde det politiske vækstlag,

og frygten for chikane og trusler må ikke overtage. Derfor er det vigtigt, at partierne

målretter indsatser til at rådgive og vejlede kandidaterne til at håndtere disse sager.

INSTITUTTET ANBEFALER:

At partierne etablerer en rådgivningsfunktion, der giver politiske kandidater mulighed

for vejledning om, hvordan hændelser med chikane og trusler håndteres og

anmeldes til politiet og de sociale medier.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

12 BILAG

BILAG

FIGUR 15: FORSKEL MELLEM PERSONLIGE KARAKTERISTIKA BLANDT

Figur 15: Forskel mellem personlige karakteristika

18 ÅR. BASERET

valgte

OPSTILLEDE, VALGTE OG BEFOLKNINGEN OVER

blandt opstillede,

PÅ TAL

befolkningen over 18 år. Baseret

FOR KOMMUNALVALGET 2017.

på tal for kommunalvalget 2017.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

68% 67%

51%

32% 33%

20%

5% 4%

Kvinder

Mænd

Valgte

8% 5%

Under 30 år

49%

60%

69%

49%

32% 31%

25%

Etniske

minoriteter*

30 - 59 år

60+ år

Opstillede

Befolkningen

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Danmarks Statistik (2018). Valgene til

kommunalbestyrelser og regionsråd 21. november 2017. Tilgængelig via:

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Danmarks Statistik (2018). Valgene til kommunalbestyrelser og

https://www.dst.dk/extranet/bibscan/da/mono/fuldtekst/kommunalvalg_2017.pdf

regionsråd 21. november 2017.

Tilgængelig via:

https://www.dst.dk/extranet/bibscan/da/mono/fuldtekst/kommunalvalg_2017.pdf

Tabel 1: Repræsentativitet. Indsamlede besvarelser (stikprøve), opstillede

kandidater (population) og data efter vægte baseret på køn, region, blok og

alder (analysedata).

Baggrundsinformation

Kvinde

Mand

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Rød blok

Blå blok

Øvrige

Under 39

39-59 år

Over 60

Dansk oprindelse

Indvandrer eller

efterkommer

Population

34%

66%

29%

18%

22%

20%

11%

44%

47%

10%

19%

49%

31%

95%

Stikprøve

33%

67%

31%

17%

21%

10%

48%

47%

16%

48%

37%

97%

Difference

-1%

-5%

-3%

-2%

-1%

Analysedata

34%

66%

29%

18%

22%

20%

11%

44%

47%

10%

20%

48%

31%

95%

Tal for populationen er baseret på indsamlede oplysninger fra KMD i 2021.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

TABEL 1: REPRÆSENTATIVITET. INDSAMLEDE BESVARELSER (STIKPRØVE),

OPSTILLEDE KANDIDATER (POPULATION) OG DATA EFTER VÆGTE BASERET

PÅ KØN, REGION, BLOK OG ALDER (ANALYSEDATA).

Baggrundsinformation

Population

Stikprøve

Difference

Analysedata

Kvinde

Mand

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Rød blok

Blå blok

Øvrige

Under 39

39-59 år

Over 60

Dansk oprindelse

Indvandrer eller

efterkommer

34%

66%

29%

18%

22%

20%

11%

44%

47%

10%

19%

49%

31%

95%

33%

67%

31%

17%

21%

10%

48%

47%

16%

48%

37%

97%

-1%

-5%

-3%

-2%

-1%

34%

66%

29%

18%

22%

20%

11%

44%

47%

10%

20%

48%

31%

95%

Tal for populationen er baseret på indsamlede oplysninger fra KMD i 2021.

Tal er baseret på opstillede kandidater i 2017. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Danmarks

Statistik (2018). Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 21. november 2017.

Tilgængelig via:

https://www.dst.dk/extranet/bibscan/da/mono/fuldtekst/kommunalvalg_2017.pdf.

I spørgeskemaet er formuleringen: ”Opfattes du af andre som ...?” (Dansk af oprindelse. Indvandrer

eller efterkommer. Ønsker ikke at svare). Det er derfor ikke muligt at vægte på baggrund af etnicitet,

da vi ikke kender fordelingen for alle de opstillede kandidater til kommunalvalget 2021.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

SLUTNOTER

§ 2, stk. 2, i lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder som

senest er ændret ved § 6 i lov nr. 2591 af 28. december 2021.

Tilgængelig via:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/553.

Institut for Menneskerettigheder (2017). Hadefulde tale i den offentlige debat

online. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/

media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2017/rapport_hadefulde_

ytringer_online_2017.pdf

Institut for Menneskerettigheder (2019). Demokratisk deltagelse på Facebook.

Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_

april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf

Demokratikommissionen/Dansk Ungdoms Fællesråd (2020). Er demokratiet i

krise? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark. Tilgængelig

via:

https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/

Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf,

side 19

Kosiara-Pedersen, K. & Harre, A 2017, ”Kandidatrekruttering i politiske partier”,

Tidsskriftet Økonomi & Politik, DJØF, vol. 90, no. 3, 4, pp. 40.

En optælling fra Institut for Menneskerettigheder i forbindelse med

fordelingen af byrådspladser efter kommunalvalget i 2021 viste fx, at kun 36

% af de valgte byrådsmedlemmer var kvinder, og 19 ud af 96 borgmestre er

kvinder. Tallet varierer geografisk – og er svagt stigende sammenlignet med

de to tidligere valg – men skal ses i lyset af, at kvinder generelt har en højere

valgdeltagelse og kvinder udgør 50 % af den danske befolkning. Kilde: Institut for

Menneskerettigheder 2021. Flere kvinder tager plads i kommunalbestyrelserne.

Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/flere-kvinder-tager-plads-

kommunalbestyrelserne

og DR 2021. Antallet af kvindelige borgmestre er

rekordhøjt. Tilgængelig via:

https://politiken.dk/indland/politik/kommunalvalg/

art8481519/Antallet-af-kvindelige-borgmestre-er-rekordh%C3%B8jt.-Fire-af-

dem-har-endda-absolut-flertal

Ved kommunalvalget 2017 udgjorde den yngre gruppe under 30 år kun 8

% af de opstillede kandidater og 5 % af de valgte, jf. figur 15 på side 33. Til

sammenligning udgjorde de 18-29-årige på samme tidspunkt 20 % af den

valgbare befolkning. Egne beregninger. Baseret på tal fra Danmarks Statistik,

Statistikbanken. Opstillede og valgte kandidater til kommunalvalg efter

kommune, kandidater, tid, alder og køn. Folketal den 1. i kvartalet efter civilstand,

køn, område, alder og tid. Kvartal 3, 2017.

En optælling foretaget af Institut for Menneskerettigheder efter kommunalvalget

i 2021 viste, at 4 % af de nyvalgte byrådsmedlemmer havde etnisk

minoritetsbaggrund sammenlignet med de 9 % af ikkevestlige indvandrere

og efterkommere i befolkningen. Kilde: Institut for Menneskerettigheder

(2021). Etniske minoriteter i politik – barrierer for politisk deltagelse.

Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-rapport-politikere-etnisk-

minoritetsbaggrund-haarde-kaar-dansk-politik.

Se figur 15 på side 33.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Minister for ligestilling. Sådan får vi flere kvindelige politikere og diversitet i

politik. Veje til en bredere talentpulje i dansk politik. Tilgængelig via:

https://

bm.dk/media/18425/saadan-faar-vi-flere-kvindelige-politikere-og-diversitet-i-

politik.pdf

Demokratikommissionen/Dansk Ungdoms Fællesråd (2020). Er demokratiet i

krise? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark. Tilgængelig

via:

https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/

Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf

Forskningsprojektet fandt, at kommunalpolitikere – etnisk danske såvel som

ikkeetnisk danske – favoriserer medlemmer af deres egen etniske gruppe.

Således modtog 2.395 kommunalpolitikere som led i et eksperiment før

kommunalvalget i 2017 en fabrikeret, enslydende borgerhenvendelse pr. mail.

Den eneste forskel var, om mailen var underskrevet af Anne/Peter eller Fatima/

Mohammad. 63 % af politikerne besvarede mailen, men tendensen var klar:

Der blev oftest svaret på mails underskrevet af en borger med samme etniske

oprindelse som ens egen. Således besvarede etnisk danske kommunalpolitikere

godt 17 procentpoint færre henvendelser fra Fatima/Mohammad, mens

kommunalpolitikere med mellemøstlig baggrund besvarede cirka 20

procentpoint færre henvendelser fra

Anne/Peter. Kilde: ”Kommunale politikere vil hellere svare på e-mail fra

’Anne’ end ’Fatima’”, Bent Winther, Berlingske, 2.2.2021. Den videnskabelige

undersøgelse, der ligger bag: ”When are legislators responsive to ethnic

minorities? Testing the role of electronic incentives and candidate selection for

mitigating ethnocentric responsiveness”, Dinesen, Dahl og Schiøler, American

Political Science Review, 2021, 115(2): 450-466.

Det er noget lavere end i befolkningen som helhed, hvor ca. 25 % af de

18-64-årige svarer, at de har et længerevarende fysisk helbredsproblem eller

handicap VIVE 2021. Side 26. Tilgængelig via:

https://www.vive.dk/media/

pure/16726/6185728

Institut for Menneskerettigheder (2019). Chikane mod folketingskandidater er en

demokratisk udfordring. Policy Brief. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/ligebehandling/policy_brief_

om_survey_om_trusler_og_chikane_mod_folketingskandidater_fv19.pdf

I instituttets undersøgelse om chikane og trusler mod folketingskandidater fra

2019 anvendte 97 % af kandidaterne Facebook til at føre valgkamp sammenlignet

med 82 % af kandidaterne i denne undersøgelse. 52 % af folketingskandidaterne

gjorde brug af Twitter mod 12 % af kommunalvalgskandidaterne. Endelig

anvendte 48 % af folketingskandidaterne tre sociale medier til at føre

valgkamp mod 19 % i denne undersøgelse. Det er dermed sandsynligt, at

folketingskandidaterne har været mere eksponeret for chikane og trusler på de

sociale medier qua deres mere aktive brug af disse platforme.

I en undersøgelse efter valget i 2017 blev det målt til cirka 8 %, som næsten

ingen valgkamp førte: pp. 37 i Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen

(2021): Valgkampens kandidattyper: topkandidater, proaktive, partisoldater,

slidere og listefyld. I Jørgen Elklit, Sune Welling Hansen og Ulrik Kjær (red.):

KV17 – analyser af kommunalvalget 2017. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

14 Andelen, der har oplevet chikane og trusler i de forskellige regioner er således:

Hovedstaden (47 %), Sjælland (44 %), Midtjylland (43 %), Syddanmark (42 %)

og Nordjylland (37 %). Der er signifikant forskel mellem andelen, der oplever

chikane og trusler i Nordjylland og Hovedstaden. Tallene er stort set uændrede,

når der kontrolleres for de opstilledes køn og alder.

15 Baseret på de kvalitative kommentarer fra spørgeskemaet.

16 Se også Kvinfo (2021): Køn og kultur i kommunalpolitik. Undersøgelsen

viser, at 30 % af de adspurgte kvindelige respondenter har oplevet mindst

én form for seksuel chikane. Tilgængelig via:

https://kvinfo.dk/wp-content/

uploads/2021/10/KVINFO-RAPPORT-KOeN-OG-KULTUR-I-KULTURPOLITIK-

FINAL-44-sider.pdf

Se også VIVE, 2021. Kommunalpolitisk barometer 2021.

Tilgængelig via:

https://www.vive.dk/media/pure/16675/6117963

17 Institut for Menneskerettigheder (2021). Etniske minoriteter i politik – barrierer

for politisk deltagelse. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-

rapport-politikere-etnisk-minoritetsbaggrund-haarde-kaar-dansk-politik

18 Institut for Menneskerettigheder (2019). Demokratisk deltagelse på Facebook.

Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_

april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf

Institut for Menneskerettigheder (2019). Chikane mod folketingskandidater er en

demokratisk udfordring. Policy Brief. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/ligebehandling/policy_brief_

om_survey_om_trusler_og_chikane_mod_folketingskandidater_fv19.pdf

19 Institut for Menneskerettigheder (2019). Chikane mod folketingskandidater er en

demokratisk udfordring. Policy Brief. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/ligebehandling/policy_brief_

om_survey_om_trusler_og_chikane_mod_folketingskandidater_fv19.pdf

Amnesty International (2017): Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag.

Tilgængelig via:

https://amnesty.dk/kvindelige-politikere-had-og-trusler-er-

hverdag/

I en europæisk undersøgelse blandt 81 kvindelige parlamentarikere svarer 58,2 %,

at de har været udsat for seksuel chikane på sociale medier.

Inter-Parliamentary Union (IPU) and Parliamentary Assembly of the Council

of Europe (PACE) (2018). Tilgængelig via:

https://www.ipu.org/resources/

publications/issue-briefs/2018-10/sexism-harassment-and-violence-against-

women-in-parliaments-in-europe

20 Institut for Menneskerettigheder (2019). Chikane mod folketingskandidater er en

demokratisk udfordring. Policy Brief. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/ligebehandling/policy_brief_

om_survey_om_trusler_og_chikane_mod_folketingskandidater_fv19.pdf

21 Vold er kriminaliseret i straffelovens §§ 243-249. Chikane er desuden ulovligt,

hvis det er rettet mod personens køn, seksuel orientering, kønsidentitet,

kønskarakteristika, kønsudtryk, etnicitet eller en af de andre beskyttelsesgrunde i

ligebehandlingslovgivningen.

22 Der er blev rettet henvendelse til følgende partiers sekretariater: Nye Borgerlige,

Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, SF, Radikale, Liberal Alliance,

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik

Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten. Første henvendelse blev rettet i

april 2021, og en opfølgende henvendelse blev rettet i januar 2022.

23 VIVE (2021). Kommunalpolitisk barometer 2021, side 12. Tilgængelig via:

https://www.vive.dk/media/pure/16675/6117963

24 Kvinfo (2021): Køn og kultur i kommunalpolitik. Tilgængelig via:

https://kvinfo.dk/wp-content/uploads/2021/10/KVINFO-RAPPORT-KOeN-OG-

KULTUR-I-KULTURPOLITIK-FINAL-44-sider.pdf

25 Institut for Menneskerettigheder (2019). Chikane mod folketingskandidater er en

demokratisk udfordring. Policy Brief. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/ligebehandling/policy_brief_

om_survey_om_trusler_og_chikane_mod_folketingskandidater_fv19.pdf

26 Institut for Menneskerettigheder (2019). Chikane mod folketingskandidater er en

demokratisk udfordring. Policy Brief. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/ligebehandling/policy_brief_

om_survey_om_trusler_og_chikane_mod_folketingskandidater_fv19.pdf

27 Institut for Menneskerettigheder (2021). Etniske minoriteter i politik – barrierer

for politisk deltagelse. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-

rapport-politikere-etnisk-minoritetsbaggrund-haarde-kaar-dansk-politik

28 Institut for Menneskerettigheder (2019). Demokratisk deltagelse på Facebook.

Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_

april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf

29 Ytringsfrihedskommissionen (2020). Betænkning om ytringsfrihedens rammer

og vilkår i Danmark. Betænkning nr. 1573.

Tilgængelig via:

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/

Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020_del_1.pdf

30 Institut for Menneskerettigheder (2022). Høringssvar over udkast til lov om

regulering af sociale medier. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/

menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20over%20

udkast%20til%20lov%20om%20regulering%20af%20sociale%20medier_0.pdf

31 Demokratikommissionen/Dansk Ungdoms Fællesråd (2020). Er demokratiet i

krise? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark. Tilgængelig

via:

https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/

Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Henvendelse af 28/2-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse: Chikane og trusler i lokalpolitik