LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Redegørelse/Perspektiv- og

handlingsplan for ligestilling

2022

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Udgivet af:

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 22

1220 København K

M: [email protected]

T: 41 71 27 00

Fotos:

Gettyimages

Side 12: Mads Jensen / Ritzau Scanpix

Side 18: John Randeris / Ritzau Scanpix

ISBN: 978-87-93292-67-3

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Indholdsfortegnelse

Ministerens forord

Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Frihed og lige rettigheder for alle

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Ligestilling og rettigheder globalt

Status for initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan 2021

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Ministerens forord

To skridt frem og et tilbage. Vi oplever desværre i

disse år, at nogle af de fremskridt og den ligestilling,

som kvinder har kæmpet sig til flere steder i verden,

rulles tilbage. Det gælder fri abort og kvinders ret til

at bestemme over egen krop. Og det gælder LGBT+

personers basale rettigheder.

Det er en øjenåbner for os alle og understreger vig-

tigheden af, at vi i Danmark står fast på vores værdier.

Står fast på at forsvare piger og kvinders frihed og

rettigheder. Står fast på, at alle skal have lige mulighe-

der for at være den, man er, og elske dem, man vil. Og

det gælder uanset, hvor man bor i verden.

For regeringen handler ligestilling om at gøre en kon-

kret forskel i menneskers hverdag. Det kræver, at vi

arbejder med strukturelle ændringer i vores samfund.

Det kan kun ske igennem en bred indsats på tværs

af regeringen og i tæt samarbejde med Folketingets

partier, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsor-

ganisationer.

Regeringen har taget vigtige skridt for den ligestil-

lingspolitik, vi gerne vil føre. Den nye samtykkelov er

banebrydende for ligestillingen i Danmark. Vi har styr-

ket tilbuddene til både voldsudsatte og voldsudøvere

– blandt andet ved at forbedre adgangen til psykolog-

hjælp. Alt for mange – og særligt kvinder – lever i frygt

i deres parforhold. Vold skal ikke accepteres, det skal

være helt klart.

Vi har sammen med arbejdsmarkedets parter og

et bredt flertal i Folketinget fundet en god løsning

på, hvordan EU-direktivet om øremærket orlov skal

implementeres i Danmark. Fra 2. august 2022 bliver

orloven mellem mor og far fordelt mere ligeligt. Det er

godt for fædre, mødre og ikke mindst børnene. Og det

fremmer ligestillingen både i familierne og på arbejds-

markedet.

Regeringen er også meget opmærksom på, at Dan-

mark stadig har et meget kønsopdelt arbejdsmarked.

Både i forhold til brancher og sektorer og i forhold til,

hvordan ledelsesposter bliver besat. Det giver et uflek-

sibelt arbejdsmarked, hvor vi ikke får alle kompetencer

i spil. Og det kan forklare en del af den lønforskel, der

fortsat er mellem kvinder og mænd.

Der er langt fra en enkelt løsning på det kønsopdelte

arbejdsmarked. Det kræver, at vi sætter ind på en

række områder. Det vil regeringen gøre. Vi har allere-

de indført en barselsordning for selvstændige, nedsat

en lønstrukturkomité og fremsat lovgivning, som skal

understøtte flere kvinder i ledelse. Vi kommer også

til at arbejde med, hvordan uddannelsesvalget bliver

mindre bestemt af ens køn.

Regeringen har med en ny whistleblowerlov og

styrket hotline og tilsyn taget nogle første vigtige

skridt til at bekæmpe seksuel chikane. Men vi er ikke i

mål. Sammen med arbejdsmarkedsparter vil vi styrke

indsatsen yderligere med en ny trepartsaftale om sek-

suel chikane på arbejdspladsen. Det er helt centralt,

at vi får sat gang i den nødvendige kulturændring på

arbejdspladserne. Det er aldrig i orden at bruge sin

magtposition til at skabe en nedladende, undertryk-

kende og sexistisk kultur og omgangsform.

Desværre er det ikke kun ude i verden, at vi ser, at

piger og kvinders helt grundlæggende rettigheder

bliver krænket. Vi oplever det også herhjemme. Der er

kræfter i nogle indvandrermiljøer og religiøse miljøer,

der begrænser piger og kvinders frihed.

Regeringens holdning er klar. Vi skal som samfund

træde langt stærkere i karakter og stå fast på, at vores

værdier gælder for alle i Danmark. Regeringen har

derfor nedsat en kommission, der skal styrke indvan-

drerpiger og -kvinders frihed og rettigheder.

Regeringens ønsker også at indføre en 37 timers ar-

bejdspligt for blandt andre nogle af de mange indvan-

drerkvinder, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.

De skal blive en del af det danske arbejdsmarked og

fællesskab. Det styrker muligheden for, at de kommer

i arbejde og opnår den frihed og uafhængighed, der

følger med, når man tjener sine egne penge.

Der er sket mange fremskridt for ligestillingen i Dan-

mark, siden regeringen kom til. Det er jeg stolt over.

Og vi fortsætter arbejdet. Alle skal kunne udfolde sig,

leve frit og bidrage til vores fælles samfund.

God læselyst.

Trine Bramsen

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i

Danmark

Ligestilling er en af forudsætningerne for demokrati,

velstand, velfærd og sammenhængskraft i samfundet.

Og for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Ligestil-

ling er mål 5 i FN’s verdensmål for en bæredygtig

udvikling. Samtidig er det et mål, der skal tænkes

med i arbejdet for at opnå de øvrige verdensmål. FN’s

verdensmål danner rammen om Danmarks ligestil-

lingsindsats – både nationalt og internationalt.

Danmark har de sidste 15 år ligget på en 2. plads i EU’s

opgørelser over, hvor langt medlemslandene er kom-

met på ligestillingsområdet. Men der er fortsat struk-

turer, barrierer og kulturer, der begrænser kvinder og

mænds reelt lige muligheder i samfundet. Det kræver

langsigtede og strukturelle ændringer at skabe de

forandringer, der skal til. Det tager tid og kræver en

vedholdende og bred indsats.

Denne perspektiv- og handlingsplan danner rammen

om regeringens ligestillingsindsats i det kommende år.

Indsatsen understøtter en overordnet vision:

Regeringen ønsker et velfærdssamfund, hvor der er

reelt lige muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen

udsættes for diskrimination, og hvor der er plads til

forskellighed.

For at opfylde visionen er der opstillet en række

målsætninger inden for fire indsatsområder, hvor der

i det kommende år vil blive arbejdet med konkrete

initiativer.

VISION:

Regeringen ønsker et velfærdssamfund, hvor der er reelt lige

muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen udsættes for

diskrimination, og hvor der er plads til forskellighed.

Lige muligheder i

uddannelse, arbejde og

familieliv

• Fremme lige muligheder i

uddannelse og på arbejds-

markedet samt ligeløn

• Mere orlov og lige mulighe-

der for fædre

• Fremme offentlige myn-

digheders arbejde med

ligestilling

Frihed og lige

rettigheder for alle

• Fremme ligestilling blandt

indvandrere og flygtninge

• Bekæmpe kønsbaseret

vold og overgreb

• Bekæmpe menneske-

handel

Tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBT+

personer

• Styrke rettigheder

• Øge trivsel og lige mulig-

heder

Ligestilling og rettighe-

der globalt

• Fremme af kvinders og

pigers rettigheder og

muligheder globalt

• Stærkt dansk engagement

i det internationale ligestil-

lingsarbejde

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Udviklingstal

Fraværsdagsværk på grund af barnets

sygdom fordelt på køn, 2019

0,7

Fraværsdagsværk per fuldtidsansat

0,6

0,5

0,72

0,69

0,70

0,68

0,69

Udviklingen i andel kvindelige værne-

pligtige i pct., 2005-2020

20 %

15 %

0,4

0,38

0,40

0,39

0,40

0,3

0,2

10 %

0,1

2013

2014

2015

Mænd

2016

2017

Kvinder

2018

2019

2005

2010

2015

2020

Anm.: Statistikken baserer sig udelukkende på personer, som har

børn.

Kilde: Danmarks Statistik.

Kilde: Forsvarsministeriets Personelstyrelse.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

I Danmark skal alle - kvinder og mænd, piger og drenge - have reelt lige muligheder for

at udfolde sig. Det gælder både i forhold til uddannelse, arbejdsliv og i familien. Traditio-

nelle forestillinger om køn skal ikke være en barriere for den enkeltes muligheder eller en

hæmsko for et fleksibelt arbejdsmarked.

Fremme lige muligheder i

uddannelse og på arbejdsmarkedet

samt ligeløn

Det danske arbejdsmarked er stadig meget kønsop-

delt. Kvinder arbejder typisk i den offentlige sektor,

mænd i den private. Flere mænd end kvinder indta-

ger ledelses- og bestyrelsesposter og vælger at være

iværksættere. Og kvinder og mænd fordeler sig i høj

grad inden for, hvad der traditionelt opfattes som

kvinde- og mandefag.

Det starter tidligt. I folkeskolen er pigers faglige niveau

højere end drengenes i nogle fag, flere drenge end

piger vælger en erhvervsuddannelse, og generelt er

kvinder underrepræsenteret i uddannelsessystemet,

når det kommer til naturvidenskab, teknologi, ingeni-

ørvidenskab og matematik. Ligesom mænd er i for-

hold til humaniora, omsorg, sundhed og pædagogik.

Det er et problem for samfundet, at uddannelserne og

arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi det bidrager

til et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Både virksom-

heder og det offentlige kan have svært ved at skaffe

kvalificeret arbejdskraft, når der hovedsageligt rekrut-

teres fra den ene halvdel af befolkningen. Det gælder

fx inden for omsorgsområdet, hvor der er mangel

på SOSU-assistenter, sygeplejesker og pædagoger.

Og inden for håndværksfagene og it og teknik. Det

risikerer fx at forringe ydelserne til borgerne, og det

kan hæmme vækstmulighederne.

Det kønsopdelte arbejdsmarked bidrager samtidig til

de forskelle i løn og pensionsopsparing, der stadig er

mellem kvinder og mænd, og det kan begrænse den

enkelte i at udnytte sine muligheder og interesser.

Kvinder oplever desuden i højere grad end mænd

et usikkert og utrygt studie- og arbejdsmiljø. Både i ud-

dannelse og på arbejdspladserne er kvinder i højere

grad end mænd udsat for seksuel chikane. Særligt

unge kvinder, lavtlønnede, unge i praktik og løst ansat-

te er udsatte.

Der er behov for fortsat at fremme en bedre kønsba-

lance i uddannelse og på arbejdsmarkedet, fremme

ligeløn mellem kvinder og mænd og mindske seksuel

chikane.

Fakta

• Et år efter 9. klasse er 26 pct. af drengene og 11 pct. af

pigerne i gang med en erhvervsuddannelse.

• Både i 2009 og i 2019 udgjorde mænd 69 pct. af

optagne på STEM-uddannelserne (naturvidenskab,

teknisk videnskab, det it-faglige område og matema-

tik).

• Ca. 4 pct. af danske kvinder i alderen 18-64 år er nye

iværksættere. OECD-landenes gennemsnit er 9,2 pct.

• 46 pct. af de kvindelige og 17 pct. af de mandelige

beskæftigede er ansat inden for offentlig administra-

tion, undervisning og sundhed.

• Kvinder udgør i gennemsnit 34 pct. af ledere på top-

chefniveau i staten, 32 pct. i kommunerne og 27 pct. i

regionerne.

• Andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder i de

børsnoterede virksomheders bestyrelser er steget fra

15,5 pct. til 20,6 pct. i perioden fra den 15. august 2016

til den 15. august 2020.

• 3,1 pct. af kvindelige og 0,9 pct. af mandlige lønmod-

tagere angiver, at de har været udsat for seksuel chi-

kane på arbejdet i løbet af de seneste 12 måneder. 50

pct. af dem har oplevet seksuel chikane fra en kollega

og 24 pct. fra en leder.

• De 10 pct. af lønmodtagere med lavest indkomst

oplever ca. 7 gange så meget seksuel chikane som de

10 pct. med højest indkomst.

Uddannelsesstatistik,

Overgang til ungdomsuddannelse efter grund-

skolen, Elever der afslutter grundskolen i skoleåret 2019/2020,

Den

Koordinerede Tilmelding (KOT), Danmarks Statistik (2019)

Studerende

ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg),

Dansk Erhverv (2020)

Danske kvinders iværksætteraktivitet er blandt de laveste i OECD,

Beskæftigelsesministeriet, (2020),

Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet,

Beskæftigelsesministeriet (2021)

Ligestillingsredegørelser 2020 – Hove-

drapport,

Erhvervsstyrelsen (2020)

Kønsfordelingen i de største danske

virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2020,

VIVE (2021)

En undersø-

gelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske

arbejdsmarked,

NFA (2018)

Arbejdsmiljø og helbred 2018

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Mere orlov og lige muligheder for

fædre

Mange fædre ville gerne have holdt mere orlov, end

de gjorde. Alligevel går udviklingen kun langsomt

fremad. Det er også stadig oftest kvinder, der tager

barns første sygedage og går på deltid, og kvinder

står også for flest opgaver i hjemmet.

De sidste fem år har fædre i gennemsnit taget én

dags mere barsel om året. Der er samtidig stor

geografisk forskel. Fædre i København holder længst

orlov. Og fædre i Vest- og Sydjylland holder kortest

orlov. Derudover er det især højtuddannede mænd,

der tager orlov.

Undersøgelser peger på, at der er en lang række

positive effekter af, at fædre holder længere orlov og

bliver tidligt involveret i deres børns liv. Det gavner

børnenes udvikling og trivsel. Det forbedrer fars sund-

hed og tilknytning til barnet. Det mindsker konflikter

og risikoen for brud i familien – og det kan stille fædre

bedre i forhold til forældremyndighed og samvær ved

skilsmisser. Undersøgelser peger også på, at fædres

brug af orlov fører til større ligestilling i hjemmet.

Der er behov for at skabe bedre rammer for, at flere

fædre tager mere orlov og større ligestilling i familier-

ne.

Fakta

• Mødre, der blev forældre i 2019, holdt i gennemsnit

280 dages orlov, mens fædrene i gennemsnit holdt

34 dage.

• Fra 2015 til 2019 er antallet af dages orlov, som fædre

gennemsnitligt tager, steget fra 29,7 til 34,2 dage.

• Blandt de fædre, der blev forældre i 2019, tog fædre

fra København i gennemsnit 48,6 dages orlov, mens

fædre i Vestjylland og Sydjylland i gennemsnit tog

24,9 dages orlov.

• Blandt de fædre, der blev forældre i 2019, tog fædre

uden ungdomsuddannelse i gennemsnit 20 dages

orlov, fædre med kort videregående uddannelse tog

32,3 dage, og fædre med lang videregående uddan-

nelse tog i gennemsnit 51,1 dage.

• Fædre, der har holdt mindst 3 ugers orlov, tager en

større andel af opgaverne i hjemmet. Jo længere

orlov fædre tager, jo oftere tages barnets første

sygedag.

• I 2020 var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

for kvinder 32,2 timer, mens mænd i gennemsnit

arbejdede 36,6 timer ugentligt.

• I 2020 var 14,6 pct. af de mandlige lønmodtagere og

32,4 pct. af de kvindelige lønmodtagere deltidsbe-

skæftigede.

Danmarks Statistik (2020)

Fædre øger deres barselsorlov med en dag

pr. år, Danmarks Statistik, Statistikbanken: BARSEL05,

Danmarks Statistik

og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger, Oxford Research (2019)

Undersøgelse af effekterne af fædres brug af orlov

CASES

Til kamp for diversitet på værkstedet

Som den første skole i Danmark vil Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier iværksætte en 360 graders-indsats

for at få flere kvinder ind i håndværksfag. Sammen med projektet ”Boss Ladies” har skolen iværksat aktiviteter, som

skal styrke kvinders trivsel, talentudvikling, optag og fastholdelse på håndværksfagene. På kort sigt er det blandt

andet et øget fokus på piger på brobygningsforløb, skabe netværk blandt de kvindelige elever på tværs af uddan-

nelserne og bruge dem aktivt som rollemodeller. På lang sigt er det blandt andet målet at forbedre trivslen i under-

visningen og på skolen, kvinders adgang til praktikpladser og skolens kommunikation i forbindelse med optag.

Far-ambassadører i sundhedsplejen

I sundhedsplejen i Silkeborg Kommune har de udnævnt to far-ambassadører, der skal inspirere kommunens øvrige

sundhedsplejersker til at være mere fokuserede på farens integration og rolle i familien, når et spædbarn kommer til

verden. Samtidig faciliterer far-ambassadørerne fædregrupper, og sørger for at målrette sundhedsplejens kommuni-

kation til begge forældre. Inspirationen henter de fra det landsdækkende projekt ”Far for livet”, som leverer materiale

og arrangerer kurser for far-ambassadørerne i landets kommuner.

”Tal trygt” - rådgivning til studerende, der udsættes for sexisme

Studenterrådgivningen udvidede i 2021 tilbuddet ”Tal trygt” til studerende på alle videregående uddannelser, så de

anonymt kan henvende sig med oplevelser med grov mobning, sexisme, krænkelser og overgreb på deres uddan-

nelse. I rådgivningen bliver de studerende tilbudt professionel psykologisk samtale og rådgivning, vejledning og

bistand i forhold til henvendelse til deres uddannelsesinstitution og eventuel politianmeldelse af oplevelsen.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Fremme offentlige myndigheders

arbejde med ligestilling

Danmark har et stærkt velfærdssystem, der har stor

betydning for borgerne, og hvor der er mange ansat-

te. Derfor spiller offentlige myndigheder en vigtig rolle

i forhold til at fremme ligestilling både i de offentlige

kerneydelser og på personaleområdet.

For at styrke og målrette de offentlige ydelser er det

relevant at se på mulige forskelle i kvinder og mænds

adfærd og behov. På en række områder er mænd

fx mere udsatte end kvinder og befinder sig oftere

på kanten af samfundet. Det gør sig blandt andet

gældende i forhold til hjemløshed og misbrug. Mens

kvinder blandt andet er mere udsat i forhold til psykisk

mistrivsel end mænd.

Den offentlige sektor har også en rolle at spille i for-

hold til det kønsopdelte arbejdsmarked. Langt største-

delen af de offentligt ansatte er kvinder, men kvinder

er stadig underrepræsenteret, når det gælder ledelse.

Kvinder er overrepræsenteret i omsorgs- og uddan-

nelsessektoren, mens mænd fx er overrepræsenteret

inden for Forsvaret og politiet.

Der er fortsat behov for, at offentlige myndigheder ar-

bejder med at fremme ligestilling både på personale-

området og i forhold til at tænke køn ind i de offentlige

kerneydelser, hvor det er relevant.

Fakta

• Kønsfordeling i statslige institutioner er 47 pct. kvin-

der og 53 pct. mænd. Kommuner har 77 pct. kvinder

og 23 pct. mænd ansat, mens regionerne har 78 pct.

kvinder og 22 pct. mænd ansat.

• I 2020 havde 35,2 pct. af statslige institutioner og

virksomheder en underrepræsentation af kvinder i

deres bestyrelse.

• Andelen af værnepligtige kvinder er steget fra 17,3

pct. i 2017 til 22,2 pct. i 2020.

• 8,7 pct. af de uniformerede ansatte i Forsvaret er

kvinder pr 1. januar 2021.

• I 2019 blev der registreret 4.923 hjemløse mænd og

1.454 hjemløse kvinder. Mænd udgjorde 77 pct. af alle

registrerede hjemløse, mens kvinder udgjorde 23 pct.

• 36 pct. af de kvindelige 19-årige og 16 pct. af de

mandlige 19-årige svarede i 2017, at de på mindst ét

tidspunkt har haft en psykisk lidelse.

Beskæftigelsesministeriet (2021)

Ligestillingsredegørelser 2020 –

Hovedrapport,

Rambøll (2021)

Rapport om måltal og politikker 2020

– for kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder,

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2021), VIVE (2019)

Hjemløshed i

Danmark 2019 - National kortlægning,

VIVE (2018)

Børn og unge i Dan-

mark – Velfærd og trivsel

Initiativer

Ekspertgruppe om køns betydning for læring og

udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdoms-

uddannelser:

Børne- og Undervisningsministeren

nedsætter i 2022 en ekspertgruppe, som kommer

med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan

mindskes i dagtilbud og i forhold til elevernes faglige

udbytte i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

National indsats for digital dannelse af børn og

unge:

Regeringen styrker i 2022 den nationale ind-

sats for digital dannelse af børn og unge. Det vil blandt

andet ske igennem en digital trafikklub, der skal klæde

børn og unge på til at begå sig på internettet på en

sikker og tryg måde og med skolepatruljer for digital

færdselssikkerhed, der skal bidrage til en sund digital

kultur på den enkelte skole og ungdomsuddannelses-

institution.

Nedsættelse af et Trivselsråd:

Der nedsættes i 2022

et Trivselsråd bestående af videnspersoner og folk

med kendskab til børn og unges liv og hverdag. Rådet

forventes at komme med anbefalinger til tiltag, der

kan mindske mistrivslen blandt børn og unge. Trivsels-

rådet har fokus på forskellige faktorer, blandet andet

trivslen blandt LGBTI-elever og betydningen af køn.

Ekspertgruppe om kønsbalance på de videregåen-

de uddannelser:

Regeringen, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Enhedslisten er enige om at

nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med

konkrete anbefalinger til, hvordan der kan skabes en

bedre kønsbalance på de videregående uddannelser.

Så snart der er fundet finansiering til ekspertgrup-

pen, igangsættes arbejdet, som skal omhandle selve

uddannelsesvalget og studiemiljø, trivsel og gennem-

førelse af uddannelserne.

Kvinder i forskning:

Som en del af aftalen om for-

deling af forskningsreserven for 2022 har regeringen

sammen med Folketingets partier prioriteret i alt 80

mio. kr. til forskertalentprogrammet Inge Lehmann

under Danmarks Frie Forskningsfond, som skal

understøtte en mere ligelig kønsbalance i forsknings-

miljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden

sætter ind.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Maritime uddannelser er for alle:

Uddannelses- og

Forskningsministeriets projekt om at få flere kvinder

ind på de maritime uddannelser fortsætter i 2022. De

maritime uddannelsesinstitutioner samarbejder med

Kvinfo og brancheorganisationer om bl.a. at fremme

en sundere kultur på skibene og de maritime arbejds-

pladser på land via et nyt online undervisningsforløb,

samt med at udbrede kendskabet til uddannelserne

og en karriere i den maritime branche via et nyt vej-

ledningsmateriale målrettet folkeskoler.

Lovforslag om ligestilling i værnepligten:

Forsvars-

ministeriet fremsætter i 2022 et lovforslag om øget

ligestilling af kvinder og mænd i relation til værne-

pligtstjeneste. Med initiativet vil kvinder få de samme

rettigheder og pligter og dermed være på lige fod

med værnepligtige mænd.

Fremme af kvinder i ledelse og bestyrelser:

Er-

hvervsministeren og ligestillingsministeren fremsatte

i februar 2022 to lovforslag, som skal understøtte

arbejdet med at fremme en mere ligelig kønssam-

mensætning i ledelse og bestyrelser i private virksom-

heder og i det offentlige. Med forslaget skal der bl.a.

fremover opstilles måltal for kønssammensætningen

i de øverste ledelsesniveauer, hvis der ikke er en

ligelig kønssammensætning, og der skal være større

gennemsigtighed med de indberettede måltal og

udviklingen mv.

Iværksætterdanmark sætter fokus på kvindelige

iværksættere:

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

vil i 2022 opskalere projektet ’Iværksætterdanmark’

med 60 mio. kr. fra REACT-EU. Målet er, at 50 pct. af

deltagerne i projektet fremover vil være kvinder. Kon-

kret arbejdes med målrettet kommunikation, brug af

rollemodeller, kompetenceforløb og 1:1 rådgivning.

Lønstrukturkomitéen:

Regeringens lønstrukturkomi-

té fremlægger i 2022 sin rapport om lønstrukturer og

lønudvikling i den offentlige sektor. Lønstrukturerne

analyseres blandt andet på baggrund af kønssam-

mensætningen i de offentlige personalegrupper og

konsekvenserne ved det kønsopdelte arbejdsmarked.

Kommissionen afdækker også muligheder for at ud-

vikle løndannelsen inden for rammerne af den danske

aftalemodel.

Implementering af løngennemsigtighedsdirektiv:

Regeringen tiltrådte i december 2021 EU-direktivet om

øget løngennemsigtighed, som skal fremme lige løn

til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde

af samme værdi. Regeringen forventer at fremsætte

lovforslag i 2022 om gennemførelsen af direktivet.

Ligelønsredegørelser i 2022:

Beskæftigelses- og li-

gestillingsministeren udarbejder i 2022 en redegørelse

for indsatsen for at fremme lige løn mellem mænd og

kvinder. Redegørelsen følger af ligebehandlingsloven

og indeholder en gennemgang af de sidste tre års

initiativer på ligelønsområdet, herunder ved arbejds-

markedets parter, en analyse af lønforskellene mellem

mænd og kvinder og retspraksis om ligeløn.

Trepartsaftale om at modgå seksuel chikane på ar-

bejdspladser:

Regeringen vil sammen med arbejds-

markedsparter indgå en trepartsaftale om at modgå

seksuel chikane på arbejdspladser. Aftalen forventes

at indeholde en række forslag til lovgivningsinitiati-

ver og en række øvrige tiltag om forebyggelse og

håndtering af sager om seksuel chikane. Regeringens

forventer at fremsætte lovforslag som opfølgning på

aftalen i folketingsamlingen 2022/23.

Alliance om forebyggelse af seksuel chikane:

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren etablerer

en alliance til forebyggelse af seksuel chikane på

arbejdspladser, uddannelser og i samfundet generelt. I

alliancen deltager bl.a. arbejdsmarkedsparter, uddan-

nelses- og elevorganisationer og organisationer fra

civilsamfundet. Målet med alliancen er at fastholde

fokus på at forebygge seksuel chikane bl.a. gennem

dialog og videndeling samt ved, at deltagerne hver

især og sammen igangsætter konkrete projekter.

Forebyggelse af seksuel chikane på arbejdsplad-

ser:

I 2022 fortsætter Arbejdstilsynets indsats om at

understøtte virksomhedernes arbejde med at forebyg-

ge seksuel chikane og andre krænkende handlinger.

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med tilsyn oplyse og

vejlede virksomhederne om regler, forebyggelse, og

hvor de kan søge hjælp. Desuden afholdes inspirati-

onsmøder, og der gennemføres løbende kommunika-

tionsinitiativer.

Kortlægning af omfanget af uønsket seksuel op-

mærksomhed i den danske arbejdsstyrke og i Nor-

den:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) færdiggør i 2022 en undersøgelse af omfanget

og karakteren af uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane på danske arbejdspladser. Der er afsat 1 mio.

kr. til undersøgelsen. NFA udvikler derudover fra 2022

sammen med en skandinavisk forskergruppe et fælles

nordisk spørgeskema, der kan måle omfanget af uøn-

sket seksuel opmærksomhed i Skandinavien.

Indsatser mod seksuel chikane og sexisme i

Forsvaret og Beredskabet:

En række initiativer skal

i 2022 adressere sexisme. Søværnskommandoen

fortsætter blandt andet sin træning af chefer og le-

dere inden for håndtering af situationer med forskels-

behandling og/eller grænseoverskridende adfærd

på baggrund af køn. Beredskabsstyrelsen vil i 2022

evaluere og implementere et revideret undervisnings-

materiale til sergentelever om håndtering af kræn-

kende adfærd samt evaluere et tiltag om kønsfælles

indkvartering, herunder hvorvidt det har haft en effekt

på antallet af sager om krænkende adfærd.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Ligedeling og øremærkning af orlov:

Den 2. august

2022 træder ændringerne af barselsreglerne i kraft på

baggrund af den politiske aftale om implementering

af EU’s orlovsdirektiv. Formålet er at bidrage til ligestil-

ling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet

og i familien ved at tilskynde til en mere lige deling af

orloven mellem forældrene, og ved at forældrene får

tildelt øremærket orlov. Med de nye regler får hver

forælder 24 ugers orlov hver, hvoraf 9 uger øremær-

kes til hver forælder.

Bedre rettigheder for forældre, der holder orlov,

og ret til omsorgsorlov:

Regeringen fremsætter, som

følge af orlovsdirektivet, i 2022 et lovforslag om at æn-

dre ligebehandlingsloven for at justere den gældende

beskyttelse af forældre, der holder orlov med deres

børn. Samtidig ændres lov om lønmodtageres ret til

fravær af særlige familiemæssige årsager også, så alle

lønmodtagere bl.a. får ret til omsorgsorlov og beskyt-

tes mod forskelsbehandling. Forslagene fremmer

ligestilling mellem kvinder og mænd i hjemmet og på

arbejdspladsen.

Ligestilling i adgangen til ekstra SU i forbindelse

med fødsel eller adoption:

Regeringen og SU-for-

ligskredsen har indgået aftale om en ny model for

tildeling af SU-fødselsklip, der stiller forældrene lige i

adgangen til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller

adoption. Den nye model forventes at træde i kraft

august 2022.

Kampagne målrettet erhvervsuddannede kvinder:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste lancerer i 2022

en kampagne målrettet erhvervsuddannede kvinder

i Forsvaret samt kvinder, der skal vælge læreplads.

Kampagnen skal gøre op med de bevidste og ubevid-

ste fordomme, som knytter sig til kvinder i et værk-

stedsmiljø, og skabe et nyt fundament for ligestilling.

Formålet er at fastholde og rekruttere både flere

færdiguddannede kvinder såvel som kvinder under

uddannelse, der skal vælge elev- eller læreplads.

Optagelse og undervisning med fokus på mangfol-

dighed:

Den Dansk Filmskole igangsætter i 2022 en

udvikling af skolens optagelsesprocesser, så optagel-

sesprøverne fremmer en mere mangfoldig gruppe af

studerende. Derudover fortsætter skolen i 2022 en un-

dervisningsrække for de studerende i mangfoldighed

for, at de studerende allerede under deres uddannelse

lærer at arbejde med diversitet som en integreret del

af deres kunstneriske virke.

Undersøgelser af kønsforskelle i akademia og

konsekvenser ved skilsmisser:

I 2022 fortsætter

VIVE og Aarhus Universitet projektet ’Kønsforskelle i

Akademia’, der undersøger, om kvinder har de samme

muligheder som mænd for at blive fastansat i akade-

miske stillinger på de danske universiteter, herunder

betydningen af at få børn. Derudover fortsætter VIVE

og Aarhus Universitet en igangværende undersøgelse

af de økonomiske konsekvenser ved skilsmisse for

kvinder og børn.

Diversitet og inklusion på Det kongelige Teater:

Det kongelige Teater vedtager i 2022 en diversitets-

politik med henblik på at skabe øget diversitet og

inklusion. Konkret vil teateret arbejde med diversitet i

forhold til rekruttering og talentudvikling blandt teate-

rets personalet såvel som i kunsten og i forhold til at

få et mere mangfoldigt publikum. Politikken vil blive

suppleret med et idékatalog over mulige aktiviteter.

Fokus på kvinder i Søværnet:

Søværnskommando-

en fortsætter i 2022 sit fokus på at fastholde kvinde-

lige medarbejdere gennem blandt andet mentorord-

ninger for kvindelige officerer og indsamling af viden

om kvinders karrierevalg og fravalg for at kunne iden-

tificere og udvikle fastholdelsesinitiativer. Der vil fortsat

være fokus på rekruttering af kvindelige instruktører

og delingsførere blandt andet ved brug af kvindelige

rollemodeller på inspirationsdage og sociale medier.

Søværnet fortsætter i 2022 sit strategiske samarbejde

”More Women at Sea” med Det Blå Danmark. Foruden

fastholdelse af kvinder til søs er formålet at øge kend-

skabet til Søværnet som arbejdsplads.

Indsats mod ensomhed og funktionstab hos ældre

mænd:

Som en del af udmøntningen af reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedsområdet 2022-2025 er der afsat 16,1 mio. kr. til at

udvikle og afprøve indsatser for at modvirke ensom-

hed blandt ældre med særligt fokus på ældre mænd.

Her vil civilsamfundsorganisationer eller foreninger

samarbejde med de ældre selv og fagprofessionelle,

fx i hjemmeplejen, om at modvirke ensomhed. Derud-

over oprettes en ansøgningspulje, som civilsamfunds-

organisationer og foreninger kan søge.

Køn i sygdomsovervågning, epidemiologisk forsk-

ning og analyser af vaccinationstilslutning:

Køn

inddrages ofte i Statens Serum Instituts epidemiologi-

ske forskning og sygdomsovervågning. Derfor bliver

der også i 2022 taget højde for, at forskelligheden

mellem køn kan udmønte sig i, at eksponeringer og

behandlinger har forskellige effekter. Generelt bestræ-

ber Statens Serum Institut sig på at lave kønsopdelte

opgørelser i sygdomsovervågningen, især når det

har betydning for sygedomsforekomst, smitteveje og

risikofaktorer, fx ved seksuelt overførte sygdomme.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Udviklingstal

Andel i beskæftigelse eller under uddannelse for yngre 18-42-årige indvandrere

afhængig af køn og ægtefælles oprindelse

Kvinder

100 %

Mænd

100 %

80 %

60 %

-5

-4

-3

-2

-1

60 %

-5

-4

-3

-2

-1

Antal år gift

Ægtefælle dansk oprindelse

Ægtefælle dansk, ikke-vestlig oprindelse, 2. generation

Ægtefælle dansk, ikke-vestlig oprindelse, 1. generation

Antal år gift

Ægtefælle dansk oprindelse

Ægtefælle dansk, ikke-vestlig oprindelse, 2. generation

Ægtefælle dansk, ikke-vestlig oprindelse, 1. generation

Kilde: Rockwool Fonden, 2021,

Ægteskabs- og uddannelsesmønster blandt unge med indvandrerbaggrund – udviklingen i 25 år

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Frihed og lige rettigheder for alle

I Danmark skal ligestilling og rettigheder gælde for alle, uanset om man er pige eller

dreng, kvinde eller mand. Vold, overgreb og negativ social kontrol skal ikke begrænse

den enkeltes muligheder og friheden til at leve det liv, man ønsker.

Fremme ligestilling blandt

indvandrere og flygtninge

Ligestilling er en grundlæggende frihedsrettighed

i Danmark, som alle skal nyde godt af. Det gælder,

uanset om man er ny i landet eller har været her læn-

gere tid, og det gælder uanset ens baggrund, kultur,

traditioner og religion.

Der er en positiv tendens til, at flere etniske minori-

tetskvinder bliver uddannet. Men når kvinderne bliver

gift, falder deres uddannelses- og arbejdsfrekvens,

særligt hvis de indgår ægteskab med en partner med

ikke-vestlig minoritetsbaggrund. Alt for mange kvinder

med etnisk minoritetsbaggrund går hjemme på pas-

siv forsørgelse. Særligt indvandrerkvinder fra lande i

Mellemøsten og Nordafrika har høj langtidsledighed.

Det betyder, at de ikke kommer ud og møder det

danske samfund, danske normer og værdier, og tjener

deres egne penge og får den frihed, det giver. Negativ

social kontrol og forældede kønsnormer kan være en

barriere for at deltage i samfundet og leve det liv, man

ønsker. Mange minoritetsetniske unge, særligt piger

og kvinder oplever, at de ikke frit kan vælge venner,

kæreste eller ægtefælle. I ekstreme tilfælde kan det

føre til æresrelaterede konflikter mellem den unge og

familien, hvor den unge har brug for hjælp og støtte til

at komme væk fra familien.

Der er behov for, at hele samfundet siger fra over

for negativ social kontrol og står fast på, at alle skal

bidrage på arbejdsmarkedet, og at ligestilling gælder

for alle i Danmark.

Fakta

• Kvinder fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafri-

ka, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet) udgør 20 pct. af

de personer, der ubrudt har modtaget kontanthjælp

mv. i minimum 10 år, selvom de kun udgør 2 pct. af

befolkningen.

• Hver tredje (34 pct.) jobcentermedarbejder i Køben-

havns Kommune har haft kontakt til ledige etniske

minoritetskvinder, som har givet udtryk for, at de

oplever pres fra deres familie eller omgangskreds i

forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

• 70 pct. af jobcentermedarbejderne i Københavns

Kommune har oplevet, at en ægtefælle eller en anden

slægtning har presset på for at komme med ind til

samtaler eller på anden vis har forsøgt at blande sig

i ledige etniske minoritetskvinders forløb på jobcen-

tret.

• Ca. 4 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT-lan-

dene, der er født og opvokset i Danmark, mener, at

arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen

religiøs overbevisning, uden at det har konsekvenser

for dem. Det samme gælder for ca. 3 ud af 10 kvinder

med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande, der er

født og opvokset i Danmark, og for ca. 2 ud af 10

kvinder med dansk oprindelse.

Beskæftigelsesministeriet (2021), Als Research (2020)

Social kontrol som

barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kom-

mune,

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2021)

Medborgerskab

2021 - Notat nr. 2: Religiøs praksis og særhensyn

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Bekæmpe kønsbaseret vold og

overgreb

Vold og overgreb er helt uacceptabelt i Danmark

og har store konsekvenser for både den enkelte og

samfundet.

Både kvinder og mænd er udsatte for vold fra deres

partner, men kvinder rammes i uforholdsmæssig

stor grad af både partnervold, seksuelle overgreb og

stalking.

Kvinder er mest udsat – både i forhold til fysisk og psy-

kisk partnervold – og de er i langt højere grad udsat

for gentagen livstruende vold som kvælningsforsøg

eller vold med våben. I gennemsnit bliver én kvinde

dræbt af sin partner eller ekspartner hver måned. Det

er fire gange så ofte, som mænd er ofre for partner-

drab.

Nogle kvinder og mænd flygter fra volden og søger

hjælp på et krisecenter. Over halvdelen af kvinderne

på krisecentrene har været udsat for vold i mere end

3 år. Omkring halvdelen af kvinderne har børn med.

Antallet af kvinder og børn på krisecentrene har stort

set ikke ændret sig de sidste 30 år. Der er dog sket

en positiv udvikling de seneste år, hvor flere og flere

kvinder vælger ikke at flytte tilbage til deres voldelige

partner efter krisecenterophold, men i egen ny bolig.

Der er behov for løbende at styrke indsatsen, så

partnervold og overgreb forebygges, og de forskellige

former for kønsbaseret vold bekæmpes.

Fakta

• 21 pct. af de voldsudsatte kvinder og 5 pct. af de

voldsudsatte mænd har oplevet livstruende vold som

kvælningsforsøg, brug af kniv eller skydevåben.

• I perioden 1992-2016 blev 298 kvinder dræbt af deres

partner eller ekspartner. Det svarer til ca. 12 kvinder

om året. I samme periode blev 78 mænd dræbt af

deres partner, svarende til ca. 3 om året.

• I 2020 havde 2.294 kvinder og 2.110 børn ophold på

et kvindekrisecenter.

• Sammenholdes opgørelser fra 2006 og 2018 er ande-

len af kvinder, der flytter tilbage til den voldsudøven-

de mand, faldet fra 24 pct. i 2006 til 13 pct. i 2018.

• 71 pct. af de voldsudøvere, der har været i behandling

i Dialog mod Vold, er selv vokset op i hjem med vold.

Laursen og Johansen (2020)

Omfang og konsekvenser af fysisk og

seksuel partnervold i et kønsperspektiv,

Thomsen, Leth, Hougen, Villesen

og Brink (2019)

Homocides in Denmark 1992-2016,

Danmarks Statistik

(2021)

Lidt flere kvinder på kvindekrisecenter i 2020,

Lund-Jensen (2020)

Kvinder og børn på kvindekrisecentre – viden om volden gennem 30 år,

Dialog mod Vold, AskovFonden (2020)

Klienterne, volden og effekten af

behandlingen.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Bekæmpe menneskehandel

Menneskehandel er et globalt problem, hvor kyniske

bagmænd udnytter mennesker i en svag og sårbar si-

tuation og krænker deres grundlæggende rettigheder.

Menneskehandel finder sted inden for mange forskel-

lige områder og brancher. Det er fx kvinder handlet

til prostitution, mænd handlet til tvangsarbejde og

mindreårige handlet til kriminalitet. Kvinder handlet

til prostitution udgør stadig den største gruppe af de

ofre, myndighederne identificerer i Danmark. Knap

tre fjerdedele af det samlede antal ofre er kvinder. De

kommer især fra Nigeria og Thailand. Uanset handels-

formen er der tale om en alvorlig krænkelse af den

enkeltes menneskelige værdighed - den enkeltes ret til

egen krop og eget liv.

For at forebygge menneskehandel og hjælpe ofrene

kræver det, at der er fokus på hele spektret. Fra grov

udnyttelse af arbejdskraft til egentlig menneskehan-

del.

Der er behov for at styrke indsatsen over for perso-

ner, der er udsat for menneskehandel, retsforfølge

bagmændene og forebygge, at der er mennesker i

Danmark, der lever og arbejder under helt urimelige

vilkår.

Fakta

• I perioden 2007-2021 har de danske myndigheder

vurderet, at 1.048 personer har været ofre for menne-

skehandel.

• I 2021 blev 80 personer vurderet som ofre for

menneskehandel, heraf blev 33 handlet til seksuel

udnyttelse, primært i form af prostitution. Ud af de 80

personer var 42 kvinder, 1 transkønnet og 37 mænd

• Ifølge FN udgør kvinder fortsat størstedelen af alle

ofre for menneskehandel på verdensplan. Kvinder

udgør 50 pct. af ofrene, mænd 20 pct., piger 19 pct.

og drenge 15 pct.

• 50 pct. af alle ofre for menneskehandel på verdens-

plan bliver handlet til seksuel udnyttelse og 38 pct. til

tvangsarbejde, mens 6 pct. bliver handlet til krimina-

litet. Et mindre antal bliver handlet til tiggeri, tvangs-

ægteskaber, fjernelse af organer og andre formål.

Socialstyrelsen (2022)

Center Mod Menneskehandel – statistik – nøgletal,

UNODC (2020)

Global Report on Trafficking in Persons 2020

CASES

Social kontrol-vejledere på Jobcenter København

Fra 2021 har Københavns Kommune ansat fem social kontrol-vejledere til at rådgive og hjælpe jobkonsulenter,

når de møder etniske minoritetskvinder, der udviser tegn på negativ social kontrol. Vejlederne kan også inddrage

kvindernes ægtefæller og familie, så der bliver en fælles forståelse i familien af, at en kvinde har både ret og pligt til

at deltage på arbejdsmarkedet og i aktivering. Derudover har Københavns Kommune opkvalificeret jobkonsulen-

ter bredt, så de er bedre i stand til at spotte og handle på tegn på negativ social kontrol. Dette for at sikre, at social

kontrol ikke er en barriere for etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Opsporing af voldsudsatte gravide kvinder

En familieforøgelse kan udløse eller eskalere vold i et parforhold – allerede under graviditeten. I samarbejde med

Dialog mod Vold, Amager og Hvidovre Hospital og Østifterne udvikler Mary Fonden en model for, hvordan jor-

demødre kan opspore vold blandt alle gravide. Samtidig udvikles en indsats, hvor familier med voldsproblematikker

kan få støtte og rådgivning. Projektet hedder Sammen uden vold, og er en del af det større udviklings- og forsk-

ningsprojekt God Start på Familielivet.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Initiativer

Kommissionen for den glemte kvindekamp:

2022 nedsætter regeringen en kommission, der skal

se på piger og kvinders frihed og rettigheder. Kom-

missionen skal understøtte, at også piger og kvinder

fra indvandrermiljøer får mulighed for at bestemme

over eget liv og leve i overensstemmelse med danske

værdier.

Nye krav til håndtering af negativ social kontrol og

flere indvandrekvinder i beskæftigelse:

I forlæn-

gelse af aftalen om Børnene Først fra maj 2021 vil der

blive udarbejdet en ny Barnets Lov, hvor der bl.a. vil

blive stillet krav til kommunerne i forhold til at fore-

bygge, opspore og håndtere negativ social kontrol,

æresrelaterede konflikter og ekstremisme. Endvidere

fortsætter 15 kommuner i 2022 samarbejdet om at

få flere indvandrerkvinder i beskæftigelse. Gennem

rådgivning og kurser rustes kommunerne til at møde

kvinderne med en forventning om og tro på, at kvin-

derne kan og skal ud på arbejdsmarkedet samt til at

give kvinderne redskaber hertil. Der er afsat 39,5 mio.

kr. til initiativet i 2022.

Støtte til minoritetsetniske kvinder udsat for nega-

tiv social kontrol og vold:

I 2022 støttes foreningen

Søstre mod vold og kontrol med 1,4 mio. kr. til arbej-

det med at opsøge og uddanne kvinder fra udsatte

boligområder i demokratisk dannelse, seksualitet,

ligestilling, rettigheder, voldsformer og negativ social

kontrol. Danners ambulante rådgivningstilbud ’Sig det

til nogen – Migrant’ hvor der tilbydes rådgivning og

psykologforløb til kvinder med migrantbaggrund, der

er udsat for vold og negativ social kontrol, men som

ikke har behov for et krisecenterophold, støttes med

0,8 mio. kr. Derudover er der afsat 0,6 mio. kr. til for-

sættelse af Danners fire overgangspladser til kvinder,

der har haft ophold på et krisecenter på grund af en

æresrelateret konflikt/negativ social kontrol og vold.

Rettighedsskoler i udsatte boligområder:

Som

følge af den politiske aftale om reformen Børnene

Først blev der i 2021 udmøntet en ansøgningspulje til

at oprette rettighedsskoler i boligkvarterer på regerin-

gens ghettoliste 2020. Formålet er at øge børn med

minoritetsbaggrunds kendskab til og forståelse for

deres rettigheder, hvilket forventeligt også vil styrke

dem i at bryde med eventuel negativ social kontrol.

Tidlig indsats til voldsudsatte og udøvere af part-

nervold:

Der er i 2021-2024 afsat 24,3 mio. kr. til tidlig

indsats til voldsudsatte og udøvere af partnervold. I

2022 udmøntes en ansøgningspulje på 11,4 mio. kr.

til tidlig opsporing af voldsudsatte og voldsudøvere.

Puljen støtter, at kommuner, politiet og en NGO eller

et behandlingstilbud samarbejder om opsporing og

rådgivning. Socialstyrelsen vil også i 2022 begynde

at tilbyde undervisning til fagpersoner i brugen af

konkrete værktøjer til at vurdere borgernes risiko for

at blive udsat for eller udøve vold. Danmarks Statistik

vil fra 2022 begynde at indsamle oplysninger om hen-

vendelser på boformer efter servicelovens § 110.

Styrket hjælp til voldsudøvere og voldsramte

familier:

Der er i 2022-2025 afsat 23,1 mio. kr. til hjælp

til voldsudøvere og voldsramte familier. Dialog Mod

Volds tilbud og Lev Uden Volds tilbud Slip Volden

tildeles midler til at udvide kapaciteten, så flere volds-

udøvere kan få hjælp. Samtidig videreudvikles Slip Vol-

den, så der skabes kontakt til den voldsudsatte og evt.

børn og der skal i Dialog Mod Volds tilbud udvikles og

gennemføres digital rådgivning. Dertil afsættes midler

til, at Lev Uden Vold kan styrke kommunernes viden

om og kompetencer i at opspore voldsudsatte og

-udøvere samt indgå partnerskaber med frontaktører,

der kommer i kontakt med voldsudsatte og -udøvere.

Psykologhjælp til mænd udsat for vold i nære re-

lationer:

Der gennemføres i 2022 et forsøg med psy-

kologhjælp til mænd udsat for vold i nære relationer.

Lev Uden Vold vil i 2022-2023 tilbyde psykologhjælp

til mænd udsat for vold i nære relationer med ophold

på § 110-tilbud og øvrige mandekrisecentre og til

ledsagende børn. Der er med aftalen om udmøntning

af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 afsat 3,5 mio. kr.

årligt til arbejdet i 2022 og 2023.

Undersøgelser af omfang af vold og vold i nære re-

lationer:

Statens Institut for Folkesundhed udarbejder

i 2022 en undersøgelse af omfang af vold i Danmark.

Undersøgelsen vil analysere voldsudsatte, som ikke

søger hjælp, og samle data om fysisk og psykisk part-

nervold samt voldtægt opdelt på blandt andet alder,

køn og seksuel orientering. Socialstyrelsen udgiver

i 2022 en undersøgelse om vold i nære relationer,

blandt andet baseret på registerdata og spørgeskema-

besvarelser fra kvinder, mænd og ledsagende børn,

som har ophold på kvindekrisecentre, Mandecentrets

botilbud, mandekrisecentre og ambulante rådgiv-

ningstilbud til voldsudsatte personer. Der er afsat 0,7

mio. kr. i 2022 til undersøgelsen, der udgives hvert

andet år.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Bedre hjælp til ofre for stalking:

I august 2021 præ-

senterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alter-

nativet udspillet ’Bedre hjælp til ofre for stalking’. Som

et af initiativerne i udspillet indføres en selvstændig

bestemmelse om kriminalisering af stalking i straffelo-

ven, som trådte i kraft den 1. januar 2022. Derudover

vil ofre for stalking, hvis de anmoder om det, fremad-

rettet blive underrettet, når gerningsmanden løslades,

prøveløslades, forsøger at flygte fra afsoning eller

optræder i medierne, mens den pågældende afsoner.

Ny handlingsplan til bekæmpelse af menneske-

handel:

Partierne bag aftalen om udmøntning af

reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 har afsat 118,2

mio. kr. fra 2022-2025 til en styrket indsat til ofre for

menneskehandel. Det indebærer, at det opsøgende

arbejde på prostitutionsområdet i regi af NGO’erne

styrkes, det specialiserede botilbud til ofrene opkva-

lificeres, og indkvarteringsmulighederne bliver mere

fleksible. Derudover styrkes Center mod Menneske-

handel ved, at rammerne for deres indsats klargøres.

Initiativerne indgår i en samlet handlingsplan til be-

kæmpelse af menneskehandel 2022-2025 og vil blive

fulgt op af lovgivning på området.

Styrket indsats mod menneskehandel og men-

neskesmugling:

Med aftalen om politiet og ankla-

gemyndighedens økonomi 2021-2023 etableres en

ny slagkraftig national efterforskningsenhed, hvor de

mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompe-

tencer samles. Det skal sikre en markant styrkelse af

indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og

organiserede kriminalitet, herunder bl.a. organiseret

menneskehandel og menneskesmugling.

Fokus på menneskehandel ved anvendelse af

proformaægteskaber:

Familieretshuset vil i 2022

sætte øget fokus på afdækning af menneskehandel

via ægteskab. Konkret planlægger Familieretshuset

at opbygge et analyseværktøj, hvor der systematisk

opsamles viden og erfaring fra konkrete sager om

menneskehandel eller mistanke herom, således at

sagsbehandlerne i højere grad bliver opmærksom på

forhold, der kan indikere mulig handel.

Forebyggelse af prostitutionslignende relationer

blandt unge:

I 2022 udmøntes en ansøgningspulje

på 14,5 mio. kr. til støtte til frivillige organisationers

arbejde med forebyggelse af prostitutionslignende

relationer blandt unge i hele landet. Det skal ses i lyset

af, at muligheden for at sælge eller bytte seksuelle

ydelser er blevet lettere tilgængelig for unge menne-

sker, der er i risiko for at indgå i prostitutionslignende

relationer eller sugardating.

Tilskud til Kvinderådet:

Med aftalen om finansloven

for 2022 er der afsat 0,8 mio. kr. årligt i 2022-2024

i forhøjet tilskud til Kvinderådet til indsatsen for at

fremme kvinders rettigheder og vilkår. Kvinderådets

samlede tilskud udgør dermed 2,0 mio. kr. årligt i de

pågældende år.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Udviklingstal

Udvikling i børnefamilier med voksne af samme køn – 1990-2021

100 %

3+ børn

2 børn

1 barn

80 %

1 barn

60 %

40 %

2 børn

3 eller flere

børn

20 %

1990

1991

1992

1993

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken:

FAM44N

1994

2021

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+

personer

I Danmark skal alle have lige rettigheder og muligheder uanset køn, seksuel orientering

og kønsidentitet. Alle skal kunne være trygge ved at være den, de er uden at skulle fryg-

te fordomme eller homo- og transfobi.

Styrke rettigheder

Rundt om i verden er lesbiske, bøsser, biseksuelle og

transkønnedes rettigheder i de her år under pres –

også her i Europa. Internationalt står Danmark derfor

fortsat fast på, at retten til at være den, du er, og elske

den, du vil, ikke kan gradbøjes efter kultur eller religion.

Men også i Danmark oplever LGBT+ personer ikke at

kunne være dem, de er. Nogle oplever at blive udsat

for vold, fordi de fx er homoseksuelle eller transkøn-

nede. Hadforbrydelser efterlader fysiske og psykiske

mærker på den enkelte, men resulterer også i frygt og

utryghed hos andre homoseksuelle og transkønnede.

I løbet af de sidste ti år er antallet af regnbuefamilier

fordoblet, og den typiske regnbuefamilie er blevet

større. Mange regnbuefamilier lever i en dagligdag,

hvor der kan være op til fire forældre.

Der er behov for fortsat at sætte ind over for vold,

diskrimination og chikane mod LGBT+ personer, både

internationalt og nationalt, og tage højde for de sær-

lige vilkår, der kan være, når LGBT+ personer danner

familier.

Fakta

• I perioden 2008-2020 angiver 4 pct. af voldsofre-

ne, at voldhændelsen helt sikkert var motiveret af

offerets (formodede) seksuelle orientering eller

kønsidentitet. Det svarer til, at mellem 1.900 og 2.900

personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold

grundet seksuel orientering eller kønsidentitet.

• Fra 2009-2019 er antallet af regnbuefamilier mere

end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier,

hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og

har hjemmeboende børn.

• I dag har 46 pct. af regnbuefamilier to hjemmeboen-

de børn, mens det for 10 år siden var 35 pct.

• 37 pct. af LGBTQ+ elever føler sig i meget høj grad

eller i høj grad ensomme på skolen

• 17 pct. af LGBTQ+ elever har oplevet nedladende eller

hadefulde kommentarer, 12 pct. har oplevet tilråb

og skældsord og 3 pct. har oplevet vold på grund af

deres seksuelle orientering.

• 20 pct. af danske LGBTI-personer har aldrig været

åbne omkring deres seksualitet. På tværs af alle 28

EU lande gælder det for 30 pct. af alle LGBTI-perso-

ner.

• 50 pct. af danske transpersoner har oplevet diskri-

mination de seneste 12 måneder. På tværs af alle 28

EU-lande gælder det for 60 pct. af transpersoner.

• Det estimeres, at 3 pct. af LGBT-personer i Danmark

har oplevet, at deres familie har forsøgt at ”helbrede”

dem for deres seksuelle orientering eller kønsidenti-

tet.

Justitsministeriet (2021)

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Øge trivsel og lige muligheder

Selvom Danmark er et land, der er kendetegnet ved,

at der er plads til forskellighed, er der stadig for mange

LGBT+ personer, som mistrives. Særligt transkønnede

er udsatte. Mange oplever ikke at kunne være åbne

om fx deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Det gælder blandt unge, hvor en undersøgelse peger

på, at elever med en LGBTQ+ identitet oplever en

større grad af mistrivsel end andre elever. Det gælder

bl.a. i forhold til ensomhed, selvskade, mobning, ho-

mofobiske og transfobiske skældsord og manglende

tryghed. Særligt unge med minoritetsetnisk baggrund

er i risiko for at blive udsat for negativ social kontrol og

æresrelateret konflikt fra deres familie.

Der er behov for at fortsætte arbejdet for en kultur,

der er fri for homo- og transfobi, og hvor den enkelte

kan være sig selv – uanset om det er på arbejdsplad-

sen, i uddannelse og idrætslivet eller i samfundet

generelt.

- Offerundersøgelserne 2005-2020

Danmarks Statistik (2019)

Regnbue-

familien er blevet større,

LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark (2021)

Stop

diskrimination i skolen LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen,

FRA, LGBTI Survey data explorer, Als Research (2021)

”Omvendelsesterapi”

- Viden om udbredelse og karakter i Danmark – med blik til udlandet

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Initiativer

Initiativer til styrkelse af indsatsen mod hadfor-

brydelser:

Justitsministeriet forsætter i 2022 en

række initiativer mod hadforbrydelser, herunder bedre

oplysning om hadforbrydelser, efteruddannelse af

politiet og bedre håndtering af ofre for hadforbrydel-

ser i forbindelse med anmeldelsessituationen. Derud-

over er der fokus på mere viden til de anklagere, der

beskæftiger sig med hadforbrydelser.

Mulighed for at dele forældreorlov mellem op til

fire forældre:

Folketinget behandler i 2022 et lov-

forslag om at give LGBT+ familier mere fleksibilitet i

forhold til forældreorlov, så det fra 1. januar 2024 bliver

muligt i LGBT+ familier, at op til fire forældre tager

del i orloven med det fælles barn. Det sker ved, at de

retlige forælder - ud over at overføre forældreorlov til

hinanden - også får mulighed for at overføre forældre-

orlov til sociale forældre, der er tiltænkt en forældrelig-

nende relation til barnet.

Forbedrede rettigheder for LGBT+ personer på

familieområdet:

Regeringens lovforslag om smidig-

gørelse af reglerne om medmoderskab, så medmo-

derskab kan registreres automatisk, om at transper-

soner kan blive forældre i overensstemmelse med

deres juridiske køn, og om at transpersoner lettere kan

ændre fornavn, så det stemmer overens med deres

kønsidentitet vedtages i 2022.

Mulighed for nyt personnummer til transkønnede:

Regeringen forventer i 2022 at fremsætte lovforslag

om, at børn og unge, som oplever at tilhøre det andet

køn, kan få et nyt personnummer, samt at refleksions-

perioden, som i dag er en betingelse for, at personer

over 18 år kan få et nyt personnummer begrundet i

en oplevelse af at tilhøre det andet køn, afskaffes.

Etablering af krisecenter til dobbeltminoriteter:

I 2022 åbner et nyt krisecenter til minoritetsetniske

LGBTI+ personer, som er udsat for fysisk og psykisk

vold samt er ofre for æresrelaterede konflikter. Udover

at tilbyde ophold i ind- og udslusningsboliger tilbydes

beboerne rådgivning, vejledning og hjælp til at starte

en selvstændig tilværelse efter endt ophold. Projektet

varetages af RED Center, Als Research og Sabaah, og

støttes med 5 mio. kr. i 2022.

Ny LGBT+ handlingsplan:

Med finansloven for 2022

er der afsat i alt 24,8 mio.kr til en ny handlingsplan

til fremme af tryghed og trivsel for LGBT+ personer i

2022- 2025. Derudover videreføres ligestillingsministe-

rens koordinerende funktion på LGBT+ området med

3,0 mio. kr. årligt frem til udgangen af 2025. Formålet

med initiativerne er at forsætte det målrettede og

sammenhængende arbejde med at fremme tryghed,

trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer.

Tilskud til organisationer på LGBT+ området:

Med

finansloven for 2022 er der afsat 2,5 mio. kr. årligt i

2022-2024 i forhøjet tilskud til LGBT+ Danmark, så de

årligt modtager 4 mio. kr. til indsatsen med bl.a. at støt-

te, rådgive og skabe netværksmuligheder for LGBT+

personer. Desuden er der afsat 0,7 mio. kr. i 2022 og

1,2 mio. kr. i 2023 i forhøjet tilskud til Sabaah, så de

årligt i perioden modtager 1,7 mio. kr. til støtte og råd-

givning af minoritetsetniske LGBT+ personer og deres

pårørende. Endelig er der med aftalen om reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedsområdet 2022-2025 afsat 0,5 mio. kr. årligt i 2022-

2025 til LGBT Asylum, der rådgiver og støtter LGBT+

personer i asylsystemet med lovligt ophold.

Nyt materiale om LGBT+ elever til grundskoler og

ungdomsuddannelser:

Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet fortsætter i 2022 indsatsen med at udvikle

inspirations- og vejledningsmateriale om fremme af

LGBT+ elevers trivsel i grundskoler og ungdomsud-

dannelser. Der udvikles bl.a. videoer og materiale med

anbefalinger til tiltag og dialogmateriale til lærere, an-

det pædagogisk personale og ledelse samt materialer

til en elevkampagne.

Styrket vejledning og rådgivning på det familie-

retlige og sundhedsretlige område:

Med aftalen

om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 er der afsat

3,6 mio. kr. til at styrke vejledningen og den juridisk

rådgivning til LGBT+ personer om familiedannelse. Der

etableres blandt andet en samlet indgang til oplysning

om gældende familieretlig og sundhedsretlig lovgiv-

ning i relation til familiedannelse, og LGBT+ Danmark

får midler til at styrke deres rådgivningstilbud om

blandt andet familieforøgelse.

Bedre sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-

forhold:

Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2022 en

revision af ’Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved

kønsidentitetsforhold’ med afsæt i nyeste sundheds-

faglige viden samt patienternes og sundhedsperso-

nernes erfaringer. Formålet er yderligere at styrke

kvaliteten i det sundhedsfaglige tilbud til børn og

voksne, der ønsker sundhedsfaglig hjælp ved kønsi-

dentitetsforhold.

Øget trivsel for LGBT+ personer i idrætsforeninger:

DGI og Danmarks Idrætsforbund har modtaget tilsagn

fra Kulturministeriet på i alt 1,5 mio. kr. til aktiviteter i

2021 og 2022, der kan bidrage til at fremme trivslen

for LGBT+ personer i idrætsforeningerne. Aktiviteterne

omfatter bl.a. udvikling af værktøjer til at arbejde med

trivsel og inklusion, workshops og en kampagne, der

skal skabe opmærksomhed og viden om dagsorde-

nen i hele landet.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Undersøgelse af LGBT-personers levevilkår:

VIVE

offentliggør i 2022 en undersøgelse af LGBT-personers

levevilkår i Danmark med særligt fokus på familiebag-

grund, uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og det

sociale liv. Undersøgelsen er baseret på register- og

surveydata.

Undersøgelse af muligheden for forbud mod

omvendelsesterapi over for mindreårige:

Lige-

stillingsministeren forventer i 2022 at offentliggøre

en undersøgelse af muligheden for et forbud mod

omvendelsesterapi over for mindreårige. Der vil bl.a.

blive set på gældende ret, udenlandske erfaringer og

forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Undersøgelse af levevilkår og livskvalitet for

LGBT+ personer i Norden, særligt ældre:

Danmark

og de øvrige nordiske lande har i Nordisk Ministerråd

iværksat en flerårig undersøgelse af levevilkår og livs-

kvalitet for LGBT+ personer i Norden, herunder særligt

ældres møde med omsorgs- og sundhedsvæsenet.

Undersøgelsen skal bidrage til viden og præsentere

konkrete anbefalinger til forbedring af ældre LGBT+

personers livskvalitet.

CASES

Inspirations- og vejledningsmateriale om LGBTI-elever til grundskoler og ungdomsuddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet har fået udarbejdet et inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og ung-

domsuddannelsesinstitutioner om, hvilke udfordringer LGBTI-unge eller børn og unge af LGBTI-forældre kan møde.

Materialet sætter fokus på, hvordan ledelse, lærere og pædagogisk personale kan understøtte LGBTI-elevers trivsel

og fremme åbenhed og forståelse blandt klassekammerater. Materialet ligger på emu.dk, hvor personale på grund-

skoler og ungdomsuddannelser og andre frit kan tilgå det.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Ligestilling og rettigheder globalt

Danmark har en lang og stærk tradition for at kæmpe for kvinder og pigers rettigheder

og lige muligheder globalt. Indsatsen er en central prioritet i udviklingssamarbejdet og i

de internationale fora, hvor Danmark aktivt arbejder for at løfte barren globalt.

Fremme af kvinders og pigers

rettigheder og muligheder globalt

COVID-19 har skabt endnu større uligheder mellem

kvinder og mænd mange steder i verden. Særligt de

fattigste lande mærker følgerne af pandemien, som

har haft alvorlige konsekvenser i forhold til blandt

andet kønsbaseret vold, mødredødelighed, børneæg-

teskaber, pigeomskæringer og pigers skolegang.

Danmark har som et af få lande i over 40 år levet op

til FN’s anbefaling om, at bruge minimum 0,7 procent

af BNP til udviklingsbistand. I krisetider som nu er der

behov for et fortsat stærkt dansk engagement igen-

nem udviklingssamarbejdet samt ved humanitære

indsatser for at støtte kvinder og piger.

Ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er et af

FN’s 17 verdensmål. Det er også en tværgående priori-

tet i dansk udviklingssamarbejde, hvor den danske ud-

viklingsbistand er en løftestang for det globale arbejde

for ligestilling og kvinder og pigers rettigheder.

Fakta

• FN estimerer, at 12 mio. kvinder i 115 lav- og mellem

indkomstlande fik afbrudt deres adgang til præventi-

on i løbet af COVID-19 pandemiens første år. FN esti-

merer, at det har ført til 1,4 mio. uønskede graviditeter.

• I 2018 var der på verdensplan 128 mio. piger, som ikke

gik skole. Efter COVID-19-pandemien forventes yderli-

gere 11 mio. piger ikke at vende tilbage til skolen.

• I Afrika syd for Sahara forventes op mod 1 mio.

piger at være holdt op med at gå i skole under CO-

VID-19-pandemien på grund af en graviditet.

• FN estimerer, at 736 mio. kvinder og piger over 15 år

har oplevet psykisk eller seksuel partnervold eller

seksuel vold fra en anden en ens partner mindst en

gang i deres livstid.

• Inden 2030 forventes der at være op mod 2 mio.

yderligere tilfælde af pigeomskæring på grund af

manglende adgang til ydelser under COVID-19.

UN Women (2021)

Progress on the Sustainable Development Goals – the

Stærkt dansk engagement i det

internationale ligestillingsarbejde

Danmark bidrager gennem det internationale samar-

bejde løbende til at fremme ligestilling, samt kvinder

og pigers rettigheder. Den positive udvikling møder

dog i disse år en stigende modstand fra en række

lande og forskellige modbevægelser, som besvær-

liggør fremskridt eller ligefrem tilbageruller nogle af

de hårdt tilkæmpede landevindinger. Det gælder

uddannelse. Retten til et liv fri for vold. Og det gælder

fri abort. Kvinders ret til at bestemme over egen krop,

og beslutte, om og hvornår de vil have børn, er helt

afgørende for den enkelte.

Der er behov for, at Danmark skærper indsatsen for

ligestilling, samt kvinders og pigers rettigheder i de

relevante internationale fora som Nordisk Ministerråd,

Europarådet, EU og FN. Danmark skal forsvare og

fastholde de resultater, der er opnået gennem årtiers

aktive indsats, og fortsætte vidensdeling og samarbej-

de med ligesindede lande.

gender snapshot 2021

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Initiativer

Implementering af FN’s Sikkerhedsråds resoluti-

on om kvinder, sikkerhed og fred:

Som en del af

implementeringen af FN’s Sikkerhedsråds resolution

om kvinder, sikkerhed og fred (UNSCR 1325) integrerer

Forsvaret et kønsperspektiv i sin struktur, herunder i

planlægningen og gennemførelsen af internationale

operationer og missioner. Blandt andet styrkes indsat-

sen mod kønsbaseret og seksuel vold i konfliktsituatio-

ner og kønskrænkende adfærd i Forsvaret.

Ny udviklingspolitisk strategi:

Med afsæt i rege-

ringens nye udviklingspolitiske strategi, Fælles om

Verden, vil ligestilling og kvinder og pigers rettigheder

fortsat være en tværgående prioritet i det danske

humanitære arbejde og i udviklingsindsatser. Ligestil-

ling samt piger og kvinders rettigheder er en del af

det fundament af demokratiske værdier og menne-

skerettigheder, som udgør fundamentet for strategien

Fælles om Verden

Dansk formandskab af globalt initiativ mod

kønsbaseret vold i konflikt- og krisesituationer:

Danmark fortsætter i 2022 sit formandskab for det

globale initiativ ”Call to Action on Protection from

Gender Based Violence in emergencies”, hvor i alt 96

stater, donorer, FN-organisationer og civilsamfunds-

organisationer har forpligtet sig i et partnerskab om

at bekæmpe kønsbaseret vold i alle stadier af huma-

nitære indsatser. Med formandsskabet går Danmark

i front for kvinder og pigers rettigheder med fokus på

ulighed mellem kønnene, adgang til seksuel og repro-

duktiv sundhed og rettigheder og uddannelse, samt

støtte til ofre i form af adgang til juridisk-, psykologisk-

og social støtte.

Dansk lederskab af SRSR-handlingsspor:

Danmark

fortsætter også i 2022 sit medlederskab af SRSR

-handlingssporet vedr. seksuel, reduktiv, sundhed og

rettigheder (SRSR) – SRHR Action Coalition – hvor

Danmark fokuserer særligt på danske kerneprioriteter

som ligestilling, kvinder og pigers rettigheder, herun-

der adgang til sikker abort, seksualundervisning, præ-

vention samt involvering af unge, mænd og drenge.

FN’s Kvindekommissions samling:

Årets sam-

ling i FN’s Kvindekommission i New York har som

hovedfokus fremme af ligestilling og kvinder og

pigers deltagelse i arbejdet for at imødegå og skabe

modstandsdygtighed i forhold til klimaforandringer,

miljø- og naturkatastrofer. Danmark deltager aktivt i

forhandlingerne om samlingens slutdokument og i

side-events.

Ligestillingssamarbejdet i EU:

De franske og

tjekkiske formandskaber i EU vil sætte fokus på bl.a.

køn og klimaforandringer, psykisk vold og kvindelige

iværksættere. EIGE, det europæiske ligestillingsinstitut,

vil fortsat udvikle deres europæiske ligestillingsindeks.

Danmark afholder i 2022 en EU-konference med

henblik på at udveksle erfaringer om, hvordan man

skaber varige kulturforandringer på arbejdspladser for

at bekæmpe seksuel chikane.

Konference om ligestilling i arbejde og uddan-

nelse:

I regi af Nordisk Ministerråd afholdes en

konference om ligestilling i arbejdsliv og uddannelse i

2022. Formålet er at dele viden omarbejdet med det

kønsopdelte arbejdsmarked, herunder på uddannel-

ser, samt at inspirere til hvordan man kan arbejde med

området.

Undersøgelse af psykisk mistrivsel blandt unge

mænd i Norden:

I regi af Nordisk Ministerråd igang-

sættes en undersøgelse af unge mænds psykiske hel-

bred. Projektet skal øge den samlede viden om unge

mænds psykiske mistrivsel ved at se nærmere på de

bagvedliggende årsager hertil, samt hvilke konsekven-

ser det har gennem mændenes liv.

Ligestillingssamarbejde i Nordisk Ministerråd:

Nor-

ge vil under sit formandskab for Nordisk Ministerråd

have fokus på køn og klimaforandringer samt unge

mænds psykiske helbred under COVID-19 pandemien.

Der afholdes endvidere i efteråret en nordisk konfe-

rence om det kønsopdelte arbejdsmarked. Derudover

sætter det norske formandskab bl.a. fokus på sundhed

og velvære for ældre LGBT+ personer i Norden, hvor

de vil indsamle øget viden om livsvilkår og -kvalitet.

CASES

Danmark og UN Women etablerer stort kvindekrisecenter i Etiopien

Kønsbaseret vold er et stort problem i Etiopien, og for at hjælpe voldsramte kvinder og piger har Danmark og UN

Women etableret et af Etiopiens største kvindekrisecentre i byen Adama. Her får kvinderne og pigerne kost og

logi, læge- og psykologhjælp, men også uddannelse, jobtræning og retshjælp. Centeret træner også politiet blandt

andet i forhold til bedre efterforskning af voldssager og rådgivning til voldsramte piger og kvinder, deres pårørende

og lokalsamfund. Siden etableringen i 2015 har centeret hjulpet 680 kvinder, piger og deres børn.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling

Status for initiativer fra Perspektiv- og

handlingsplan 2021

Indsatsområde

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Frihed og lige rettigheder for alle

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Ligestilling og rettigheder globalt

I alt

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Indsatsområder

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Køn og ligestilling i dagtilbud og grundskoler

Tiltag for at styrke undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i grundskolen

Analyse af fagligt gab mellem drenge og piger igennem folkeskolen og i overgang til ungdomsuddannelser

Alliance til fremme af ligestilling på erhvervsuddannelserne

Fremme af kvinder i beslutningsprocesser

Kvinder i forskning

Kvindelige iværksættere

Forhandlinger af det kommende løngennemsigtighedstiltag fra EU-Kommissionen

Trepartsdrøftelser om seksuel chikane

Forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladser

Forebyggelse af seksuel chikane på uddannelser

Implementering af EU-orlovsdirektivet

Lige adgang til børne- og ungeydelse

Social ulighed i sundhed og sygdom

Inklusion og mangfoldighed på forsvarsområdet

Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd på Forsvarets område

Politik mod mobning og chikane i politiet

Løft af KVINFO’s videnscenter

Kønsbalancen i dansk film

Fokus på kønsforskelle i trafikformer og -sikkerhed

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Frihed og lige rettigheder for alle

Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse

Styrke etniske minoritetskvinder og –mænds deltagelse i samfundet

Styrket indsats mod negativ social kontrol

En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven

Kampagne og undervisning om voldtægt og samtykke

Forlængelse af Lev Uden Vold, hotline for voldtægtsofre og fokus på kærestevold

Styrket indsats mod stalking

Etablering af pladser på kvindekrisecentre

Forsøg med psykologhjælp til mænd udsat for vold i nære relationer

Mere viden om kønsbaseret vold

Børn og unges digitale liv og dannelse

Nordisk konference om manosfæren

Exitpakke til mennesker i prostitution

Analyse og fremtidig indsats mod menneskehandel

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Styrket lovgivning mod forskelsbehandling og hadforbrydelser

Initiativer til styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser

Lovforslag om nyt personnummer til børn og unge, som oplever at tilhøre det andet køn m.v.

Forbedring af LGBTI-personers rettigheder vedr. forældreskab

Styrket indsats for dobbeltminoriteter

Løft af LGBT+ Danmark

Kampagne om åbenhed og inklusion af LGBTI-personer på arbejdsmarkedet

Undersøgelse af omvendelsesterapi

Mere viden om LGBTI-personers levevilkår og trivsel

Forbedring af LGBTI-personers forhold i idrætsforeninger

Inspirations- og vejledningsmateriale om LGBTI-elever til grundskoler og ungdomsuddannelser

Evaluering af reglerne om dobbeltdonation

Etablering af videnscenter på transområdet

Rådgivning for transkønnede børn og voksne

Styrket sundhedsindsats i almen praksis målrettet LGBTI-personer

Informationsmateriale til pleje- og aktivitets-personale på ældreområdet vedrørende ældre LGBTI-personer

Ligestilling og rettigheder globalt

Danmark til eksamination i FN’s Kvindekonvention (CEDAW)

FN’s Kvindekommissions samling

Generation Equality Forum i Paris

Ligestillingsmainstreaming i det nordiske samarbejde

Dansk lederskab af SRSR-koalition

Dansk SRSR-slagplan

Ny dansk handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Call to Action on protection from Gender Based Violence (GBV in emergencies)

Styrket nordisk LGBTI-samarbejde

EU-Kommissionens LGBTI+-strategi

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, fra ministeren for ligestilling