LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 48: Samlenotat EPSCO-rådsmøde - Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, fra ligestillingsministeren

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 48
Offentligt

SAMLENOTAT

17. februar 2022

Samlenotat EPSCO-rådsmøde (social) den 14. marts 2022

Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt be-

styrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

KOM (2012) 0614

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 48: Samlenotat EPSCO-rådsmøde - Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, fra ligestillingsministeren

Side 2/22

Forslag til direktiv om en mere ligelig køns-

fordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i

børsnoterede selskaber

- Generel indstilling

KOM (2012) 0614

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et

direktiv, der skal sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt be-

styrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende for-

anstaltninger.

Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står

således medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde

bestemmelser, der går videre end direktivet, forudsat at det ikke

hindrer et velfungerende indre marked.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede

virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgør

mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, indfører forud

fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige

udpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-

målsætning for det underrepræsenterede køn. Forpligtelsen

omfatter de tilsynsførende bestyrelsesmedlemmer (”non-

executive” directors”). I en dansk kontekst vil dette betyde den

samlede bestyrelse

. Vælger virksomheden at lade forpligtelsen

gælde for alle ledelsesmedlemmer

(”all director positions”), er

målsætningen mindst 33 pct. repræsentation af begge køn i

ledelsen. I dansk kontekst omfatter det bestyrelse og direktion.

Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver

individuelle målsætninger om en ligelig kønsfordeling.

Medlemsstaterne skal fastsætte nærmere regler om sanktioner,

der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale

bestemmelser, der implementerer direktivet.

Ved den samlede bestyrelse og bestyrelsesposter forstås alle medlemmer af

selskabets bestyrelse eller tilsynsråd. Et aktieselskab kan i henhold til sel-

skabsloven vælge at indrette sig med a) en bestyrelse og direktion eller b) et

tilsynsråd og direktion.

Ved alle ledelsesmedlemmer og ledelsesposter forstås alle medlemmer af et

selskabs bestyrelse eller tilsynsråd samt direktion.

Side 3/22

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i

bestyrelsen i børsnoterede virksomheder, kan undtages fra

direktivets proceduremæssige krav til udpegningen af

ledelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at disse nationale

foranstaltninger er tilsvarende effektive i forhold til at nå – eller

kommer tæt på – målsætningen om enten 40 pct. af hvert køn i

bestyrelsen eller 33 pct., hvis der er tale om både bestyrelse og

direktion.

Det franske EU-formandskab offentliggjorde det seneste

reviderede direktivforslag den 14. februar 2022.

Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfunds-

mæssige og administrative konsekvenser. Direktivet forventes

ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder reelt har

lige muligheder. Regeringen støtter desuden, at alle talenter i

samfundet kommer i spil og dermed også målet om en mere li-

gelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.

Regeringen finder, at udviklingen mod en ligelig kønsfordeling

i virksomheders bestyrelser er gået for langsomt både i Dan-

mark og dele af EU, og at der ikke er gjort de nødvendige frem-

skridt, siden direktivforslaget blev fremsat i 2012.

Regeringen vurderer, at direktivet rummer fleksibilitet, og at

virksomhederne kan iværksætte egne tiltag for at nå direktivets

målsætninger. Derudover har regeringen i februar fremsat lov-

forslag, der skærper den danske lovgivning på området, og som

understøtter virksomhedernes arbejde med at fremme mere li-

gelig kønssammensætning i deres bestyrelser og ledelser.

Regeringen finder desuden, at direktivforslaget ikke indeholder

nævneværdige administrative byrder for erhvervslivet og øn-

sker samtidig at bidrage til, at ligestillingen fremmes bredt i

EU’s medlemsstater. Regeringen ønsker samtidig, at Danmark

kan søge indflydelse i trilogforhandlingerne med henblik på, at

direktivforslaget ikke udvikler sig i en for Danmark uhensigts-

mæssig retning.

Regeringen kan på baggrund af ovenstående støtte direktivfor-

slaget.

Side 4/22

Direktivforslaget er på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet den

14. marts d.å. til evt. generel indstilling. Det forventes, at direk-

tivforslaget kan samle kvalificeret flertal på rådsmødet.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag

til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelses-

medlemmer i børsnoterede virksomheder og tilhørende foran-

staltninger KOM (2012) 614. Forslaget er oversendt til Rådet den

19. november 2012 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har

til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder

for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv, herunder positiv særbehandling.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræ-

sentation af mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i

børsnoterede virksomheder, herunder offentlige.

Direktivforslaget omfatter børsnoterede selskaber med over 250

ansatte, en omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en balancesum

på over 320,5 mio. kr., hvorved forstås store børsnoterede

selskaber.

Direktivforslaget er senest revideret i februar 2022. Tidsfristerne

i nedenstående er derfor de senest opdaterede tidsfrister.

Forslaget stiller krav om, at børsnoterede selskaber, hvori det un-

derrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsen el-

ler tilsynsråd, skal indføre forud fastsatte, klare, neutralt formule-

rede og utvetydige udpegningskriterier senest den 31. december

2027 med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning. Målsætningen

på 40 pct. gælder efter direktivforslagets ordlyd de tilsynsførende

bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”), og forslaget

omfatter både generalforsamlings- og medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer. I dansk kontekst vil der være tale om den samlede

Side 5/22

bestyrelse eller tilsynsråd, idet der ikke skelnes mellem ledende og

menige bestyrelsesmedlemmer. Vælger selskabet at lade forslaget

gælde for alle ledelsesmedlemmer (”all director positions”), er mål-

sætningen mindst 33 pct. repræsentation af begge køn i bestyrel-

sen, tilsynsråd og direktionen.

Selskaber, der vælger at anvende målsætningen på 40 pct. for be-

styrelsen skal endvidere afgive individuelle målsætninger for direk-

tionen og bestræbe sig på at opfylde disse pr. 31. december 2027.

Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde de

angivne målsætninger. Der skal således gives prioritet til en kandi-

dat af det underrepræsenterede køn, hvis denne anses for lige så

kvalificeret som kandidaten af det modsatte køn. Dette gælder dog

ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori der tages hensyn til alle de

kriterier, selskabet lægger vægt på hos ledelseskandidater, taler

til fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf

pålægges selskaberne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet

omvendt bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater påklager

udpegningen.

Forslaget indeholder en mulighed for at fravige direktivforslagets

målsætninger på 40 pct. og 33 pct., såfremt det

underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af det

samlede antal medarbejdere i selskabet. I så fald skal disse

selskaber opsætte individuelle måltal for en bedre kønsfordeling

i den samlede ledelse.

Børsnoterede selskaber forpligtes til årligt at give oplysninger om

kønsfordelingen i ledelsen til de kompetente myndigheder. De

virksomheder, som ikke opfylder forslagets målsætningerne for

den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, skal anføre en

begrundelse herfor og beskrive, hvilke foranstaltninger der er

eller vil blive truffet for at opfylde målsætningerne fremover.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal

anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der

implementerer direktivet. Sanktionerne skal være effektive,

proportionelle og afskrækkende og kan bl.a. omfatte

administrative bøder eller annullering af en udnævnelse af et

bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.

Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestem-

melser, som går videre end direktivets bestemmelser, for at sikre

en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser

Side 6/22

ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et vel-

fungerende indre marked.

Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en

rapport til Kommissionen vedrørende implementeringen af di-

rektivet første gang fire år efter vedtagelsen af direktivet og her-

efter hvert andet år. Rapporterne skal bl.a. omfatte information

om de nationale tiltag, der er indført med henblik på at nå direk-

tivets målsætninger samt i givet fald information om opfyldelsen

af kriterier for at anvende direktivets undtagelsesbestemmelse.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i

ledelsen af de børsnoterede selskaber, kan suspendere

anvendelsen af direktivets proceduremæssige krav til

udpegningen af ledelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at det

oplyses Kommissionen, at disse nationale foranstaltninger er

tilsvarende effektive med henblik på at gøre det muligt for det

underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af

bestyrelsesposterne eller 33 pct. af alle ledelsesmedlemmer i de

børsnoterede selskaber. Den nærmere fortolkning af, hvad der

kan være tilsvarende effektivt er eksemplificeret i

direktivforslagets undtagelsesbestemmelse, jf. nedenfor.

Kommissionen evaluerer de nationale tiltag med henblik på at

vurdere, om medlemsstaten fortsat kan suspendere undtagelses-

bestemmelsen herefter.

Direktivet skal træde i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-

tidende. Medlemsstaterne forpligtes til at implementere direkti-

vet 3 år efter vedtagelsen heraf. Kommissionen vil lave en evalu-

ering af direktivet senest den 31. december 2031 og derefter hvert

andet år. Kommissionen vil navnlig vurdere, om målsætningerne

i direktivet er blevet opfyldt.

Direktivet skal ifølge forslaget pt. udløbe den 31. december 2038.

Forslaget er siden fremsættelsen løbende blevet ændret. Neden-

for redegøres for en række af de væsentligste ændringer:

Det litauiske formandskab fremsatte i efteråret 2013 en række

ændringsforslag til direktivforslaget. Ændringsforslagene æn-

drer ikke direktivet indholdsmæssigt men præciserer blot en

række af direktivets uklare bestemmelser, herunder definitioner

i direktivforslagets art 2, samt muligheden for at have et mål om

Side 7/22

mindst 33 pct. af hvert køn, hvis direktivet udvides til at omfatte

både bestyrelsen og direktionen.

Det græske formandskab fremsatte i foråret 2014 få ændringsfor-

slag, som vil indebære, at selskaberne skal opsætte egne mål for,

hvordan de vil nå direktivets mål i 2020, samt at medlemssta-

terne skal udveksle oplysninger om bedste praksis. Derudover er

ændringsforslagene af sproglige og præciserende karakter.

Det italienske formandskab har i efteråret 2014 fremsat flere æn-

dringsforslag til direktivforslaget. Det gælder især i forhold til di-

rektivforslagets undtagelse, som fritager medlemsstater fra di-

rektivets forpligtelser, hvis medlemsstaten allerede har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i besty-

relser. I undtagelsesbestemmelsen er der nu tilføjet tre eksem-

pler på, hvornår en medlemsstat kan falde herunder:

1. National lovgivning kræver, at det underrepræsenterede

køn besidder mindst 30 pct. af bestyrelsesposter i 2020

(”non-executive directors”) eller 25 pct. af alle ledelsespo-

ster (”all director positions”) i 2020, eller

2. det underrepræsenterede køn besidder mindst 30 pct. af

bestyrelsesposter eller 25 pct. af alle ledelsesposter i

2020, eller

3. det underrepræsenterede køn besidder mindst 25 pct. af

bestyrelsesposter eller 20 pct. af alle ledelsesposter i

2020 og procentdelen af det underrepræsenterede køn er

steget med 7,5 procentpoint i de seneste fem år.

Endvidere er forpligtelsen for børsnoterede offentlige selskaber

til at arbejde på at nå forslagets målsætninger allerede i 2018 nu

udgået af direktivforslaget, således at målet er 2020 for både of-

fentlige og store private børsnoterede selskaber. Derudover er

ændringsforslagene af sproglig og præciserende karakter.

Det lettiske formandskab har i foråret 2015 fremsat enkelte æn-

dringsforslag til direktivforslaget, hvor den vigtigste er et forslag

om en forlænget frist for opnåelse af målene (31. december 2020)

samt en mere fleksibel overgangsdato (30. september 2021), hvis

kravene til at opfylde undtagelsesbestemmelsen ikke imødekom-

mes.

Det luxembourgske formandskab har i efteråret 2015 fremsat

flere ændringsforslag. For det første er der fremsat et ændrings-

Side 8/22

forslag til det første eksempel i direktivets undtagelsesbestem-

melse, jf. ovenfor, hvor det er blevet tilføjet, at eksemplet gælder,

selvom den nationale lovgivning ikke omfatter alle de selskaber,

som er omfattet af direktivet, hvis nationale regler suppleres af et

krav om individuelle måltal for små og mellemstore børsnote-

rede selskaber.

For det andet er flere af direktivets tidsfrister udskudt. Datoen

for vurderingen af, om en medlemsstat, der har anvendt direkti-

vets undtagelsesbestemmelse, fortsat kan suspendere direktivets

krav, er udskudt fra den 31. december 2020 til den 31. december

2022. Overgangsdatoen, hvis kravene til at opfylde undtagelses-

bestemmelsen ikke er opfyldt, er udskudt fra 30. september 2021

til den 30. september 2023. Endelig er datoen for, hvornår direk-

tivet skal udløbe, udskudt fra 31. december 2028 til 31. december

2031.

Det maltetiske formandskab har i foråret 2017 fremsat ændrings-

forslag med henblik på at udskyde direktivets tidsfrister i lyset af,

at det nu er 4�½ år siden, at direktivforslaget blev fremsat. Datoen

for vurderingen af, om en medlemsstat fortsat kan suspendere

direktivets krav, er udskudt fra den 31. december 2022 til den 31.

december 2024. Overgangsdatoen, hvis kravene til at opfylde

undtagelsesbestemmelsen ikke er opfyldt, er udskudt fra 30. sep-

tember 2023 til den 30. september 2025. Endelig er datoen for,

hvornår direktivet skal udløbe, udskudt fra 31. december 2031 til

31. december 2033.

Det franske formandskab har den 14. februar 2022 fremsat æn-

dringsforslag i lys af, at det er 5 år siden direktivet sidst blev be-

handlet. Først og fremmest er tidsfristerne udskudt. Fristen for

hvornår, børsnoterede selskaber skal indføre udpegningskriterier,

hvis de ikke har nået målsætningerne i direktivet, er ændret fra den

31. december 2022 til den 31. december 2027. Datoen for vurde-

ringen af, om en medlemsstat, der har gjort brug af undtagelses-

bestemmelsen, fortsat kan suspendere direktivets krav, er ud-

skudt fra den 31. december 2024 til den 31. december 2029.

Overgangsdatoen, hvis kravene til at opfylde undtagelsesbestem-

melsen ikke er opfyldt, er udskudt fra 30. september 2025 til den

30. september 2030. Endelig er datoen for, hvornår direktivet

skal udløbe, udskudt fra 31. december 2033 til 31. december

2038.

Side 9/22

For det andet er der fremsat ændringsforslag, der har til formål

at øge fleksibiliteten i undtagelsesbestemmelsen samt i afrappor-

teringsmekanismerne. Slutteligt er der foretaget en række opda-

teringer af henvisninger til strategier og EU-organer, der er kom-

met til siden seneste revidering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet stemte den 20. november 2013 om en be-

tænkning over direktivforslaget, som indeholder nedenstående

væsentlige ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag:

Direktivets undtagelsesbestemmelse begrænses:

Ifølge direktivforslagets art 8(3) kan medlemsstater, som alle-

rede har taget initiativ til at sikre ligelig kønsfordeling i bestyrel-

ser, undtages fra direktivets forpligtelser.

Europa-Parlamentet foreslår, at undtagelsesbestemmelsen

strammes ved at fremhæve hhv. den franske og norske kvotemo-

del eksplicit i direktivet som nationale initiativer, der kan und-

tage lande fra direktivets forpligtelser, jf. ændringsforslag 63. Det

vil i praksis betyde, at den danske tilgang for en mere ligelig køns-

fordeling i selskabernes bestyrelser får sværere ved at falde ind

under undtagelsesbestemmelsen. Desuden skal undtagelsesad-

gangen automatisk rulles tilbage for de lande, der ikke har nået

en andel på mindst 30 pct. af det underrepræsenterede køn i 2017

(2015 for offentlige virksomheder).

Udvidelse af anvendelsesområdet – 10 pct.-reglen fjernes:

Direktivforslagets art 4(6) giver medlemsstater mulighed for at

undtage selskaber fra direktivets forpligtelser, hvis det underre-

præsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af det samlede antal

medarbejdere i det pågældende selskab.

Europa-Parlamentet foreslår, at bagatelgrænsen på 10 pct. ud-

går.

Ligestillingspolitik i selskaberne:

Parlamentet foreslår, at det tilføjes i direktivet, at alle børsnote-

rede selskaber omfattet af direktivet skal forpligtes til at udar-

bejde en politik for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i hele

selskabet, jf. ændringsforslag 31.

Side 10/22

Selskaberne forpligtes efter forslagets art 5, stk. 1, til at afrappor-

tere, hvilke fremskridt det pågældende selskab har gjort for at

skabe en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne. Europa-

Parlamentet foreslår i denne sammenhæng, at oplysningerne

skal indgå i selskabets årsberetning og offentliggøres på selska-

bets hjemmeside, jf. ændringsforslag 55. Er målet på mindst 40

pct. af hvert køn ikke opfyldt, skal selskabet udarbejde en erklæ-

ring for, hvorfor den ikke har været i stand til at opfylde målet

inkl. en fyldestgørende beskrivelse af de foranstaltninger, der

hidtil er truffet samt som agtes at blive taget for at opnå målet, jf.

ændringsforslag 56.

Medarbejderrepræsentanter:

Europa-Parlamentet foreslår en ændring af direktivforslaget, jf.

betragtning 21, hvormed det gøres klart, at de nationale procedu-

rer for valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser skal æn-

dres, så det bliver muligt at sikre en ligelig kønsfordeling blandt

medarbejderrepræsentanter i bestyrelser.

Sanktioner:

Ifølge direktivforslagets art 6 skal medlemsstaterne indføre sank-

tioner over for virksomheder, der ikke overholder direktivets for-

pligtelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold

til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Sanktio-

nerne kan fx være administrative bøder og afgørelse om ugyldig-

hed eller annullering af valgte bestyrelsesmedlemmer.

Europa-Parlamentet foreslår, at de foreslåede sanktioner i direk-

tivet, dvs. bøder og annullering af udpegede bestyrelser, gøres til

minimumskrav, jf. ændringsforslag 59-61. Udelukkelse fra of-

fentlige udbud tilføjes som sanktion.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder,

der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det

omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller

lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang el-

ler virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv.

Kommissionen har anført, at forslaget harmonerer med nær-

Side 11/22

hedsprincippet, idet målet om ligelig kønsfordeling i børsnote-

rede virksomheders bestyrelser efter Kommissionens opfattelse

bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det for-

hold, at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effek-

tive foranstaltninger, var det – også efter Kommissionens høring

– tydeligt ifølge Kommissionen, at medlemsstaternes individu-

elle tiltag ikke ville være tilstrækkelige til at opfylde målet om en

mere ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2022.

Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissi-

onen at skabe ensartede konkurrencevilkår mellem medlemssta-

terne blandt andet ved at indarbejde princippet om lige løn og

ligestilling på arbejdsmarkedet. På denne måde undgås det, at

medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds- og li-

gestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange med-

lemsstater formentlig med at regulere på området, idet de i givet

fald vil pålægge nationale virksomheder ulemper i konkurrencen

med de øvrige lande.

Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt med-

lemsstaterne i dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og

konkurrencemæssige problemer, fordi virksomhederne er un-

derlagt forskellige regler og sanktioner på området. Det kan have

en negativ indvirkning på virksomhedernes grænseoverskri-

dende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen

ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og

kan derfor bedre gennemføres på EU-niveau frem for regulering

på nationalt niveau.

Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel

157(3) TEUF, der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger,

som skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for

og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæf-

tigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehandling er aner-

kendt i artikel 157(4) i TEUF.

Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne

ikke har formået at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling

i børsnoterede virksomheders bestyrelser nationalt på trods af

flere opfordringer hertil fra blandt andet Rådet og Europa-Parla-

mentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunne opfyldes

i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov

Side 12/22

til at handle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den

påtænkte handlings virkning bedre kan nås på EU-plan.

Regeringen var på den baggrund enig med Kommissionen i, at

området kan reguleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-re-

gulering af ligestilling i forbindelse med beskæftigelse og er-

hverv i traktaten, og idet landene endnu ikke selvstændigt har

formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-

somherders bestyrelser.

Det bemærkes, at et flertal i Folketinget den 14. december 2014

uden om den daværende regering afgav en begrundet udtalelse

til Kommissionen, idet flertallet fandt, at direktivforslaget stred

imod nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

har til formål at fremme

ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration,

lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner.

Loven har endvidere til formål at modvirke direkte og indirekte

forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapitel 4 inde-

holder en række krav til kønssammensætningen af offentlige ud-

valg, kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensæt-

ningen ved besættelse af visse bestyrelsesposter inden for den

statslige forvaltning m.v.

Med ændringen af ligestillingsloven

, der trådte i kraft den 1.

april 2013, blev der indført krav om, at alle statslige virksomhe-

der, institutioner mv. skal opstille måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

ledelsen generelt.

Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsen-

tantskaber eller tilsvarende kollektive ledelser i statslige forvalt-

ningsmyndigheder bør have en ligelig sammensætning af kvin-

der og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at anse for lige. Le-

Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007

Lov nr. 1288 af 19. december 2012

Side 13/22

delsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartssel-

skaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offent-

lige forvaltning, men hvis udgifter overvejende dækkes af stats-

lige midler, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensæt-

ning af kvinder og mænd, I praksis er en ”afbalanceret sammen-

sætning” mindst 1/3 af hvert køn.

Lovforslag om skærpede krav til måltal og politikker i den of-

fentlige sektor

Ligestillingsministeren har den 9. februar 2022 fremsat lov-

forslag L 124, der styrker den nuværende lovgivning. Det fore-

slås, at der indføres en forpligtelse for statslige virksomheder og

institutioner med 50 eller flere medarbejdere til at opstille måltal

for de øverste ledelsesniveauer. Endvidere foreslås det, at de

største kommunale fællesskaber omfattes af reglerne. Samtidig

forpligtes ministerier, statslige institutioner og virksomheder

uden en bestyrelse samt den kommunale og regionale forvaltning

og de regionale sygehuse til at opstille måltal for kønssammen-

sætningen i de øverste ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden, at der etableres en offentligt tilgængelig

hjemmeside, der fremmer gennemsigtighed og giver mulighed

for at sammenligne og følge udviklingen i kønssammensætnin-

gen i bestyrelser og ledelse i den offentlig sektor.

Endelig foreslås det at ensrette kravet til statslige institutioner og

virksomheder omfattet af ligestillingsloven, så alle fremover skal

tilstræbe en ”ligelig” sammensætning af kvinder og mænd, hvor-

ved forstås en fordeling på mindst 40/60 pct.

Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæg-

gelse af årsrapporter. Loven indeholder en bestemmelse om rap-

portering om det underrepræsenterede køn, der tilskynder de

største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan

de kan bidrage til at øge andelen af det underrepræsenterede køn

i virksomhedernes ledelse.

Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste årlige

undersøgelse af kønsfor-

delingen i de største danske virksomheders bestyrelser pr. 15. au-

gust 2021

er der ca. 2.400 virksomheder, herunder også finan-

sielle virksomheder, som er omfattet af reglerne om opstilling af

måltal og udarbejdelse af politikker. Heraf ca. 2.100 virksomhe-

Side 14/22

der omfattet af rapportering efter ÅRL. De resterende virksom-

heder er finansielle virksomheder, som udarbejder årsrapporter

efter bestemmelserne i den finansielle lovgivning

Bestemmelsen anfører, at virksomhederne i årsrapporten skal

redegøre for måltal samt status for det underrepræsenterede køn

i virksomhedens øverste ledelsesorgan samt, at virksomhederne

skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Årsregnskabsloven indeholder også et mere generelt krav om

mangfoldighed i årsregnskabslovens § 107 d, der er implemente-

ring af et EU-krav. Dette oplysningskrav gælder dog kun de stør-

ste børsnoterede virksomheder, og de omfattede virksomheder

skal rapportere om deres politik for mangfoldighed (f.eks. alder,

køn eller uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund). Hvis

virksomhederne ikke har politikker for mangfoldighed, skal der i

årsrapporten oplyses herom.

Selskabsloven mv.

Selskabsloven indeholder nærmere regler om kapitalselskaber,

herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende måde

indeholder den finansielle lovgivning regler om kapitalforhold,

ledelse, m.v., for virksomheder, der driver finansiel virksomhed,

m.v. Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt

en række andre love

, blev der pr. 1. april 2013 indført krav om,

at de største danske virksomheder skal opstille måltal for ande-

len af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan

og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn i ledelsen generelt. Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste

årlige

undersøgelse af kønsfordelingen i de største danske virk-

somheders bestyrelser pr. 15. august 2021

er der ca. 2.400 virk-

somheder, herunder også finansielle virksomheder, som er om-

fattet af reglerne om opstilling af måltal og udarbejdelse af poli-

tikker.

De nævnte ændringer af selskabsloven, årsregnskabsloven samt

en række andre love udgør samlet set den danske tilgang til en

mere ligelig kønsfordeling i de største danske virksomheder og

alle statslige virksomheder mv.

Lov

nr. 1383 af 23. december 2012

Side 15/22

Lovforslag om skærpede krav om måltal og politikker for pri-

vate virksomheder

Erhvervsministeriet har den 9. februar 2022 fremsat lovforslag

L117, som skal fremme en mere ligelig fordeling af kvinder og

mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og på de øvrige

ledelsesniveauer, herunder styrke rekrutteringsgrundlaget i virk-

somhederne. Formålet er derudover at skabe øget åbenhed og

gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde med at øge ande-

len af det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Det foreslås, at der indføres et nyt krav om, at de omfattede virk-

somheder skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn, når det tidligere opstillede måltal er

nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede

opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er opnået.

Det foreslås derudover, at der indføres krav om at opstille måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedernes

øvrige ledelsesniveauer. Derved vil virksomhederne både skulle

opstille måltal for det øverste ledelsesorgan og for virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer.

Resultater af indberetninger om måltal og politikker efter den

danske tilgang

Erhvervsstyrelsens seneste årlige

undersøgelse af kønsfordelin-

gen i de største danske virksomheders bestyrelser pr. 15. august

2021

viser, at andelen af kvinder i danske børsnoterede virk-

somheder for så vidt angår:

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pe-

rioden fra den 15. august 2017 til den 15. august 2021 er

steget fra 16,4 pct. til 22,5 pct.

De generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte be-

styrelsesmedlemmer i perioden fra den 15. august 2017 til

den 15. august 2021 er steget fra 20,4 pct. til 26 pct.

Det vil sige en stigning på hhv. 6,1 procentpoint og 5,6 procent-

point på fem år.

I kønsfordelingen for bestyrelsen indgår i stedet direktion i selskaber, der

alene har en direktion, jf. selskabslovens § 5, nr. 5.

Side 16/22

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere

end 250 ansatte og med en årlig omsætning på over 372,2 mio.

kr. eller en årlig samlet balance på over 320,1 mio. kr. I Erhvervs-

styrelsens årlige rapport indgår der 190 børsnoterede virksom-

heder

(både finansielle og ikke-finansielle). Ud af disse 190

børsnoterede virksomheder har 46 virksomheder 250 ansatte el-

ler flere.

Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det

være nødvendigt at foretage visse lovændringer. Implementering

af direktivet forventes at berøre bl.a. selskabsloven. Hvis Dan-

mark ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen, vil der

bl.a. skulle indføres hjemmel til at stille krav om, at udpegningen

af kandidater til ledelsen i de børsnoterede selskaber foretages på

baggrund af klare, neutralt formulerede og utvetydige udpeg-

ningskriterier.

Endvidere skal der indføres en præferenceregel, hvorefter det

forpligtes at vælge en kandidat af det underrepræsenterede køn,

hvis denne er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte

køn. Selskaberne skal i forlængelse heraf underlægges en oplys-

ningsforpligtelse med skærpet bevisbyrde i forhold til afviste

kandidater.

Det bemærkes, at definitionen på børsnoterede selskaber i direktivet og i

selskabsloven ikke er ens. I direktivet defineres børsnoterede selskaber som

et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis

aktier er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1,

nr. 14), i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater. Selskabslovens §

139 c omfatter bl.a. selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller

andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område.

Opgørelser for antal ansatte er hentet fra Det Centrale Virksomhedsregister

(CVR). Oplysningerne om antal ansatte udstilles på baggrund af indberetnin-

ger fra E-indkomstregistret, der leveres fra Danmark Statistik. Virksomhe-

derne indgår i opgørelsen, såfremt de i gennemsnit i løbet af 2020 har be-

skæftiget 250 ansatte eller flere. Det har ikke været muligt at tilvejebringe påli-

delige data pba. automatiserede udtræk om virksomhedernes omsætning eller

balancesum til brug for opgørelsen. Det vil dog være muligt at udsøge disse

data pba. manuelle opslag. Yderligere afgrænsning af populationen ift. data

om virksomhedernes omsætning eller balancesum til opgørelsen, ville for-

mentlig bevirke, at det præcise antal virksomheder, som ville være omfattet af

direktivet, ville falde yderligere.

Side 17/22

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, da direktivets formål er at skabe en mere ligelig

kønsmæssig sammensætning i topledelsen af børsnoterede sel-

skaber og at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende talent-

masse i Europa.

Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede selska-

ber med mere end 250 ansatte og med en årlig omsætning på

over 372,2 mio. kr. eller en årlig samlet balance på over 320,2

mio. kr. I Erhvervsstyrelsens årlige rapport indgår der 190 børs-

noterede virksomheder

(både finansielle og ikke-finansielle).

Ud af disse 190 børsnoterede virksomheder har 46 virksomheder

250 ansatte eller flere.

10 11

Disse selskaber har samfundsmæssig og økonomisk betydning i

Danmark i kraft af deres størrelse og virke. Kvinder er fortsat un-

derrepræsenteret i topledelsen af de største danske virksomhe-

der til trods for, at kvinder udgør en væsentlig og kvalificeret an-

del af samfundets ressourcer. En øget repræsentation af kvinder

i topledelsen, som i højere grad afspejler vores samfund, vurde-

res at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

da den eksisterende mængde af talentfulde kandidater vil blive

udnyttet bedre, og det vil være med til at skabe lige muligheder

for kvinder og mænd.