Kommissionen for den glemte kvindekamp
28. januar 2022
KOMMISSORIUM
I Danmark gælder de grundlæggende rettigheder for alle - uanset køn. Hvad enten
man er mand eller kvinde, skal alle kunne leve et liv i overensstemmelse med danske
værdier. Man har f.eks. ret til selv at vælge ægtefælle, til at tjene sine egne penge og
til at fravælge religiøse og kulturelle normer.
Disse friheder og rettigheder er en del af fundamentet for det danske samfund. Og
langt størstedelen af piger og kvinder i Danmark lever et liv, hvor de kan nyde disse
friheder og rettigheder fuldt ud. Men der er steder og miljøer i vores land, hvor en
parallelnormalitet trives og er hverdag. Hvor den reelle frihed som pige eller kvinde
er ikkeeksisterende, og hvor individuelle rettigheder er ligegyldige, når de kolliderer
med familiens ære. Hvor kultur og religion begrænser muligheder i livet – kun på
grund af køn. Det gælder særligt for piger og kvinder med minoritetsetnisk bag-
grund. De oplever derfor at blive svigtet af fællesskabet.
Det
tidlige svigt
kommer bl.a. til udtryk, når disse piger og kvinder i højere grad end
andre piger og kvinder begrænses i forhold f.eks. svømmeundervisning, valg af kæ-
reste, muligheder for at ses med venner af det modsatte køn og frihed til at gøre de
samme ting som deres jævnaldrende af modsat køn. Det
sene svigt
kommer bl.a. til
udtryk ved, at kvinder med minoritetsbaggrund holdes hjemme i stedet for på ar-
bejdsmarkedet, fastholdes i religiøse ægteskaber på trods af skilsmisse efter dansk
lov og er overrepræsenteret på kvindekrisecentrene.
Alle piger og kvinder i Danmark skal opleve, at ligestilling og frihed selvfølgelig
også gælder for dem. Ingen piger i Danmark skal tro, at det er normalt eller accep-
tabelt, at de ikke må gå i svømmehallen, fordi der også er drenge. At de ikke må
vælge deres egen kæreste, ægtefælle eller bestemme retningen for deres eget liv.
Denne kvindekamp er en fælles opgave og et fælles ansvar. Kvinderne må ikke ef-
terlades til at kæmpe alene. Og fællesskabet skal ikke tillade, at religiøse og kulturelle
særhensyn misbruges med den konsekvens, at piger og kvinder ikke oplever at have
de samme rettigheder, som vi ellers tager for givet.
Regeringen mener, at det danske samfund på grund af misforstået godhed eller frygt
for at blive stemplet som racistisk for længe har været for passivt og for eftergi-
vende. For få steder sætter fællesskabet foden ned og insisterer på, at alle piger og
kvinder har ret til at leve et liv med frihed, selvbestemmelse og uden undertrykkelse
fra familier eller autoriteter, der vil påtvinge dem at leve efter forældede religiøse og
kulturelle normer. Det er med til at fastholde piger og kvinder i ufrihed og under-
trykkelse.