EU-retlige aspekter
Spørgsmål fra Foreningen Mor
ang. lovforslag L 104 lov om ændring af Barselsloven
til beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard
24. januar 2022
Kan moderens barselsorlov overdrages til andre end hende selv?
Spørgsmål angående om det er muligt for en mor at overdrage en del af sin
barselsorlov til andre personer sådan som forslag til revision af Barselsloven
lægger op til
Spørgsmål til beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard
1. Anerkender ministeren, at EU's barselsdirektiv 92/85/EØF af 19. oktober
1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden
og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige
har født, eller som ammer skal følges i dansk lovgivning og at dette
direktiv alene vedrører lønmodtagere, ”som
er gravide, som lige har
født, eller som ammer”
og som ”i
mange henseender betragtes som en
særlig risikogruppe, og der må træffes foranstaltninger til beskyttelse af
deres sikkerhed og sundhed”?
2. Kan ministeren finde en passage i dette direktiv som giver hjemmel til at
orlovsrettigheder, som defineres i direktivet, kan fragå moderen for at
blive givet til en anden person enten udenom moderen eller ved at hun
selv afstår fra sine rettigheder? I så fald ønskes et citat med
kildeangivelse.
Sandsynligvis kan ministeren ikke henvise til noget i dette direktiv, som tillader
at orloven omkring fødslen (barselsorloven) kan overføres til andre. Det er vel
også grunden til, at ministeren i lovforslaget har valgt at retfærdiggøre at han
alligevel vil fjerne den hidtidige øremærkning til mor ved at henvise til en EU-
dom i lovforslaget, hvor en mand i Spanien fik medhold angående at han
måtte få overført noget af sin hustrus barselsorlov. Der er så bare lige en lille
finte, som lader til at være overset. Den pågældende hustru var ikke
lønmodtager, men selvstændig. Derved var hun ikke omfattet af EU's
barselsdirektiv!
EU-dommen kan derfor ikke bruges til at retfærdiggøre den tolkning af
barselsdirektivet, som ministeren forsøger at benytte. Dommen er uegnet til at
danne grundlag for dansk lovgivning. Da den blev afsagt, forelå der end ikke et
fuldt beslutningsgrundlag. Vi kender derved ikke dommens forudsætninger.