LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Høringsnotat, ligestillingsnotat og høringssvar til Forslag til lov om ændring af barselsloven. (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), (L 104 er henvist til BEU), fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Att.: Chefkonsulent Cecilie Kisling

Holmens Kanal 20

1060 København K

Høringssvar om forslag til lov om ændring af

barselsloven (indførelse af øremærket orlov

m.v.)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 8. december 2021 modtaget hø-

ring om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven.

DA er som udgangspunkt positiv over for lovforslagets implementering

af orlovsdirektivets bestemmelser om øremærket orlov, da lovforslaget

bygger på hovedreglen om minimumsimplementering af EU-direktiver

på arbejdsmarkedet.

DA støtter en mere ligelig fordeling af orloven, samtidig med at orloven

kan tilrettelægges fleksibelt, så det passer til den enkelte families behov.

Det er i den forbindelse afgørende, at virksomhederne gennem en rimelig

varsling af orlov får mulighed for at indrette sig efter familiernes ønsker

og behov. En rimelig varsling kan være med til at sikre en tilrettelæggelse

af arbejdet, som er tilfredsstillende for både virksomheder og kolleger til

den person, som går på orlov.

Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget fremsættes inden udløbet af

den eksterne høringsfrist. Desuden er høringen lagt henover jul og års-

skifte. DA finder, at et lovforslag, som indeholder en så gennemgribende

ændring af orlovssystemet som det foreliggende, bør være genstand for

en grundig høringsproces, hvor der er afsat tid fra afslutningen af hørin-

gen til fremsættelsen af lovforslaget. Den valgte proces begrænser mulig-

hederne for at foretage de nødvendige kvalificeringer og eventuelle præ-

ciseringer i såvel lovtekst som i de lovbemærkninger, der efterfølgende vil

indgå som retskilder og fortolkningsbidrag.

Rammerne for implementering af et nyt orlovssystem

DA finder det tilfredsstillende, at DA og FH’s fælles forståelsespapir fra

september 2021 om implementering af orlovsdirektivet og om en ligestil-

let orlov har dannet grundlag for den efterfølgende politiske aftale.

DA havde dog gerne set, at den ligestillede orlov fremgik tydeligere af

loven. DA finder det uhensigtsmæssigt, at den yderligere orlovsret til

5. januar 2022

TBH/MPM

Dok ID: 188038

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Høringsnotat, ligestillingsnotat og høringssvar til Forslag til lov om ændring af barselsloven. (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), (L 104 er henvist til BEU), fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

fædre, som er en del af både DA og FH’s forståelsespapir og af den politi-

ske aftale, alene fremgår af bestemmelsen om dagpengeret under fravær

efter den 10. uge, jf. forslagets § 1, nr. 33. Fædres øgede orlovsret er et af

kerneelementerne i orlovsdirektivet, i DA’s og FH’s fælles forståelsespa-

pir og i den politiske aftale. Efter DA’s opfattelse ville det være en fordel

og et tydeligt signal, hvis denne fraværsret til fædre, som netop er et ud-

tryk for den ligestillede orlov, klart fremgik af lovteksten.

Derudover er det vigtigt for DA, at den lovmæssige implementering re-

spekterer princippet om ligelig fordeling af orlov bl.a. for dermed at sikre,

at den EU-retlige ramme er overholdt.

Af den grund havde det efter DA’s opfattelse været hensigtsmæssigt, hvis

de enkelte fraværstyper fremgik klart og entydigt af lovteksten.

DA finder desuden, at loven ville være lettere at forstå for både virksom-

heder og borgere, hvis det var klarere, hvilken type orlov den enkelte har

ret til hvornår og under hvilke betingelser.

Når orlovssystemet gennemgår en fundamental ændring, og man fra po-

litisk hold har et ønske om at gøre systemet lettere forståeligt, bør dette

ønske også understøttes ved at lave lovgrundlaget mere klart og entydigt,

så det er tydeligt for borgere og virksomheder, hvilke rettigheder der gæl-

der. Som lovforslaget er udformet, er det svært for den enkelte lønmodta-

ger og for dennes arbejdsgiver at danne sig et fuldt overblik over orlovs-

rettighederne. Det virker fx uhensigtsmæssigt, at den øremærkede foræl-

dreorlov til fædre og medmødre alene fremgår af § 21 og ikke i tilknytning

til de øvrige muligheder for orlov.

DA anerkender, at der er foretaget et politisk valg i forhold til at ensrette

sprogbrugen, men finder samtidig, at der bør tages højde for reglernes

kompleksitet i den efterfølgende vejledningsindsats om de nye orlovsreg-

ler. Denne vejledningsindsats skal være rettet til både virksomheder og

borgere.

Varslingsreglerne (jf. lovforslagets § 1, nr. 22-29)

Med de ændrede orlovsregler og de vide muligheder for at overføre orlov

mellem de to forældre og mulighederne for overdragelse af orlovsret-

tigheder til sociale forældre m.fl. er der efter DA’s opfattelse behov for at

tilpasse varslingsreglerne til disse nye muligheder for at sikre, at arbejds-

giveren har den fornødne tid til at tilrettelægge arbejdet, når en lønmod-

tager ønsker at afholde orlov.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-29 er der formuleret nye varslingsregler, der

samlet set betyder, at arbejdsgivers varsel i forhold til de nugældende reg-

ler forkortes med 2 uger for de perioder med orlov, der afholdes inden for

barnets første leveår.

Side 2/5

Det er anført i lovbemærkningerne, at varslingsreglerne på den ene side

skal tage højde for forældrenes behov for tid til at planlægge deres orlov

og på den anden side arbejdsgiverens behov for et rimeligt varsel til at

tilrettelægge arbejdet, når en medarbejder tager orlov.

DA finder det positivt, at begge forældre, i de tilfælde hvor moren ønsker

at overdrage den orlov, der ligger i umiddelbar forlængelse af de 2 ugers

pligtorlov efter § 7, stk. 1, 1. pkt., skal varsle dette over for begge forældres

arbejdsgivere senest 4 uger før forventet fødsel.

Efter lovforslaget skal anden orlov end barsels- og fædreorlov varsles se-

nest 6 uger efter fødslen. Det foreslåede varsel er imidlertid for kort i for-

hold til arbejdsgiverens behov for at kunne tilrettelægge arbejdet i med-

arbejderens fravær. DA foreslår, at varslet for anden orlov end barsel- og

fædreorlov ændres til senest 4 uger efter fødslen. Det vil i langt de fleste

tilfælde være sådan, at forældre med de nye regler planlægger deres ind-

byrdes fordeling af orloven i god tid, inden fødslen finder sted.

Ingen varslingsregel ved forældres forlods afholdelse af orlov efter § 9

Det lader til, at der mangler et varsel i forhold til fars/medmors ret til for-

lods at holde forældreorlov efter § 9 fra uge 3, mens mor holder ”barsels-

orlov”. Som DA læser lovforslaget, er der ikke taget højde for, at der i dag

ikke gælder en særlig varslingsregel i den situation, hvor mor efter § 7a,

stk. 2, har overført op til 8 ugers ”barselsorlov” for straks at holde ”foræl-

dreorlov” efter § 9, og hvor far/medmor ønsker at holde orloven forlods

efter de 2 ugers ”fædreorlov”, dvs. fra uge 3.

Far skal varsle de 2 ugers fædreorlov 4 uger før forventet fødsel og skal

som udgangspunkt efter forslaget varsle om anden orlov 6 uger efter føds-

len, og så indføres der regler for, at far skal varsle det 4 uger før fødslen,

hvis han får overdraget 8 ugers barselsorlov af mor. Men hvis far holder

sin egen ”forældreorlov” efter § 9 forlods, dvs. fra uge 3, lader det til, at

der heller ikke er foreslået varslingsregler for denne situation, jf. ovenfor

om den tilsvarende situation, hvis mor efter § 7a, stk. 2, ønsker at holde

orlov efter § 9 fra uge 3 og frem.

Såfremt det er korrekt forstået, at der ikke gælder varslingsregler i de

nævnte situationer, bør dette indføres. Der er ligeledes i den situation

brug for et varsel på 4 uger før fødslen. Dette varsel bør efter DA’s opfat-

telse tilføjes til § 15, stk. 3 eller stk. 4.

Retsvirkning af manglende varsling

Hverken den nugældende lovgivning eller lovforslaget indeholder en be-

stemmelse om retsvirkning af manglende varsling. I lyset af den gennem-

gribende ændring af orlovssystemet og den udvidede personkreds, der

kan gøre brug af orlovsmulighederne, finder DA, at barselsloven fremad-

Side 3/5

rettet bør fastsætte, hvad retsvirkningen af manglende iagttagelse af vars-

lingsreglerne over for en arbejdsgiver skal være for lønmodtageren. En

sådan bestemmelse kan passende fremgå af § 15. Det er en klar ulempe

for arbejdsgivers muligheder for at tilrettelægge arbejdet i lønmodtage-

rens fravær og for at kunne tage hensyn til kolleger, hvis varslingsreglerne

ikke overholdes. Det bør derfor være en mulighed, at arbejdsgiver kan

meddele, at lønmodtageren først efter afgivelse af korrekt varsel kan få

adgang til at holde den ønskede orlov.

Overdragelse af orlov til sociale forældre og soloforældres nære fa-

miliemedlemmer (jf. lovforslagets § 1, nr. 37)

DA støtter forslaget om de nye muligheder for, at sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer kan tage del i orloven, idet det samtidig

er forudsat, at der ikke bliver tale en udvidelse af de samlede orlovsret-

tigheder.

I forhold til forslaget om overdragelse af orlov til ”nærtstående familie-

medlem”, jf. forslaget til § 23 c, stk. 2, fremstår det uklart, hvem der er

omfattet af bestemmelsen. DA antager, at fx plejeforældre, plejesøskende

m.v. ikke er omfattet af bestemmelsen. Men hvad med ”pap-forældre og

pap-søskende”?

DA lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er tiltænkt nogen udvi-

delse af den eksisterende lovgivning herom i ligebehandlingsloven, såle-

des at der med lovforslaget ikke indføres en ny ansættelsesretlig beskyt-

telse for sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, der indtræ-

der i en rettighed efter dette forslag.

Selvstændige erhvervsdrivende

DA finder, at den anførte definition af selvstændigt erhvervsdrivende,

som er fastlagt i den politiske aftale bag lovforslaget, på en hensigtsmæs-

sig og direktivkonform måde afgrænser den gruppe af selvstændige, for

hvem det at holde orlov er forbundet med store udfordringer. Aftalen

mellem FH og DA, som danner grundlag for lovforslaget, forholdt sig ikke

til definitionen af selvstændige.

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at de nye orlovsregler vil indebære omkost-

ninger for erhvervslivet på godt 500 mio. kr. årligt fra og med 2023. Det er

en betydelig omkostning, som der bør være fokus på.

Omkostningerne afspejler især tre ting: adfærdsændringer, idet fædre an-

tages at holde mere orlov med løn; udgifter til vikarer i den nye orlovspe-

riode, og udgifter som følge af lempeligere beskæftigelseskrav.

Det vil være relevant at have en mere detaljeret opgørelse af, hvor udgif-

terne til de forskellige poster fremgår særskilt.

Side 4/5

DA har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Side 5/5

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Att.: Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. e-mail til: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected]

Dato: 5. januar 2021

Sags ID: SAG-2021-06258

Dok. ID: 3164430

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3428

Beskæftigelsesministeriets J. nr. 2021-10705

Høring over forslag til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af

øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og

ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nært-

stående familiemedlemmer mv.)

KL har den 8. december 2021 modtaget høring over forslag til lov om æn-

dring af barselsloven (Indførelse af øremærket forældreorlov, ligedeling

af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge

til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer mv.)

Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget fremsættes den 22. decem-

ber 2021, mens høringsfristen er den 5. januar 2022. KL finder, at et om-

fattende lovforslag af så teknisk karakter burde have været sendt i høring

inden fremsættelse. Af hensyn til kompleksiteten i de påtænkte ændrin-

ger skal KL opfordre til, at der udarbejdes en udførlig vejledning, som kan

danne baggrund for den fremadrettede rådgivning.

KL skal i forlængelse heraf pege på, at følgende bør præciseres i den vi-

dere proces:

Varsel af fravær

Det fremgår af lovforslaget, at når en mor ønsker at overdrage fraværsret

til den anden forældre efter den nye foreslåede § 7a, skal hun senest 4

uger før forventet fødsel meddele sin arbejdsgiver herom, så arbejdsgive-

ren gives mulighed for at indrette sig efter, at den kvindelige ansatte ven-

der tidligt tilbage.

Tilsvarende skal far/medmor meddele sin arbejdsgiver senest 4 uger før

forventet fødsel, om man ønsker at afholde overdraget orlov i de første

10 uger efter fødslen.

Det bør præciseres, at meddelelsen om hhv. overdragelse og afholdelse

af orlov gives med bindende virkning for den ansatte.

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Sociale forældre

KL anerkender, at der med lovforslaget skabes bedre rettigheder for solo-

forældre og LGBT+ familier således, at barselslovgivningen i større om-

fang afspejler nutidige forhold. Det er dog væsentligt, at arbejdsgiver i til-

strækkelig tid forud for orlovens start får adgang til den nødvendige doku-

mentation herunder afgørelser fra Udbetaling Danmark, så der kan ske

korrekt ansættelsesretlig administration.

KL konstaterer, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt yderlig ansættel-

sesretlig beskyttelse af sociale forældre og nærtstående familiemedlem-

mer, der indtræder i rettighederne, end hvad der gælder i dag efter lige-

behandlingsloven.

KL konstaterer endvidere, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt yderli-

gere fleksibilitet ift. tilrettelæggelse og afvikling af orlov, end hvad der

gælder i dag, når sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

indtræder i rettighederne.

Økonomiske konsekvenser

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser, som skal forhand-

les.

KL skal ligeledes bemærke, at det ikke har været muligt at foretage en

politisk behandling af lovforslaget indenfor høringsfristen, hvorfor hø-

ringssvaret afgives med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse.

Dato: 5. januar 2021

Sags ID: SAG-2021-06258

Dok. ID: 3164430

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3428

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Louise Koldby Dalager

Arbejdsgiverpolitisk chef

Beskæftigelsesministeriet

31-12-20212

Beskæftigelsesministeriet har den 9. december 2021 sendt

lovforslag om ændring af barselsloven i høring med frist for svar

den 5. januar 2022.

J.nr. 2021-10705, lovforslag om ændring af barselsloven

Forslaget omhandler indførelse

december 2021 sendt lovforslag

Beskæftigelsesministeriet har den 9.

af øremærket forældreorlov,

om ændring af

ligedeling

i høring med frist for svar den 5. januar 2022.

barselsloven

af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af

Forslaget omhandler indførelse af øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til

familiemedlemmer m.v.

barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer m.v.

af orlovsdirektivet fra 2019, der

Forslaget implementerer den del

EMN-2021-01567

barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

omhandler øremærkning

del

ugers orlov med ydelse til hver

Forslaget implementerer den

af 9

af orlovsdirektivet fra 2019, der omhandler øre-

forælder.

9 ugers orlov med ydelse til hver forælder.

politiske aftale af

mærkning af

Forslaget udmønter også den del af den

Forslaget udmønter også den

26.

den politiske aftale af 26.

fleksibilitet

om større fleksibilitet

del af

oktober 2021 om større

oktober 2021

for LGBT+ familier og

for LGBT+

soloforældres adgang til at dele orlov

orlov med et nærtstående familiemed-

familier og soloforældres adgang til at dele

med et nærtstående

lem.

familiemedlem.

For at

at understøtte

mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene foreslås

For

understøtte en

en mere ligelig fordeling af orloven mellem

det, at orlov fremover fordeles således, at forældre som udgangspunkt hver får ret til

forældrene foreslås det, at orlov fremover fordeles således, at

24 uger med ret til barselsdagpenge efter barnets fødsel eller modtagelse.

forældre som udgangspunkt hver får ret til 24 uger med ret til

barselsdagpenge efter barnets

ligedeling af orlovsugerne

Udgangspunktet vil således være en

fødsel eller modtagelse.

med ret til barselsdag-

Udgangspunktet vil således være en ligedeling af orlovsugerne med

penge mellem forældrene. Der indføres en ret til 9 ugers øremærket orlov med bar-

selsdagpenge til hver forælder, som

forældrene. Der

hvilket gennemfører

ret til barselsdagpenge mellem

er lønmodtager,

indføres en ret til

EU’s or-

lovsdirektivs bestemmelser

med barselsdagpenge til hver forælder, som

2 ugers

ugers øremærket orlov

herom. Med den eksisterende øremærkning af

dagpenge til hver forælder vil det samlet set medføre 11 ugers øremærkning af bar-

er lønmodtager, hvilket gennemfører EU’s orlovsdirektivs

selsdagpenge til hver forælder, og yderligere 13 uger, som kan overføres mellem

bestemmelser herom.

forældrene.

Med lovforslaget indføres der endvidere en ret for forældre til at overdrage deres

overdrage deres overførbare orlovsuger og

overførbare orlovsuger og barselsdagpengerettigheder til sociale forældre først og

barselsdagpengerettigheder til sociale forældre først og fremmest i

fremmest i lgbt+ familier. Det betyder, at de personer, der er tiltænkt en forældre-

lgbt+ familier.

til barnet, får

at de personer, der er

orloven

lignende relation

Det betyder,

mulighed for at tage del i

tiltænkt

med barnet.

barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem, sådan at forælderen kan blive

Med

i den første

indføres der også

ellers

for

være alene med

aflastet

lovforslaget

tid, hvor forælderen

en ret

ville

soloforældre til

barnet.

Med lovforslaget indføres der endvidere en ret for forældre til at

forældrelignende relation til barnet, får mulighed for at tage del i

Med lovforslaget indføres der også en ret for soloforældre til at overdrage orlov med

orloven med barnet.

overdrage orlov med barselsdagpenge til et nærtstående

tid, hvor forælderen ellers ville være alene med barnet.

Danske Regioner er positivt indstillet overfor, at der sigtes efter en ligestilling af ret til

familiemedlem, sådan at forælderen kan blive aflastet i den første

orlovsuger med dagpenge mellem forældrene.

Danske Regioner er positivt indstillet overfor, at der sigtes efter en

ligestilling af ret til orlovsuger med dagpenge mellem forældrene.

Danske Regioner anerkender også, at der med lovforslaget skabes

bedre rettigheder for soloforældre og for LGBT+ familier og

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

Danske Regioner anerkender også, at der med lovforslaget skabes bedre rettigheder

for soloforældre og for LGBT+ familier og dermed, at barselslovgivningen i videre

omfang afspejler de faktiske forhold.

Udbetaling Danmark skal administrere bestemmelserne om den udvidede gruppe

med fraværsret. Det er væsentligt, at det sikres, at Udbetaling Danmark kan træffe

afgørelse så betids, at arbejdsgiver ikke selv skal vurdere fakta forud for orlovsstart,

men kan vurdere den varslede orlov forud for orlovens start på baggrund af

Udbetaling Danmarks afgørelse.

Det er ligeledes væsentligt, arbejdsgiver orienteres om afgørelsen forud for orlovens

start som dokumentation for den relevante ansættelsesretlige administration.

Danske Regioner har tidligere peget på, at den situation, hvor forældre til for tidligt

fødte børn vælger, at barnet er indlagt i hjemmet i stedet for hospitalsindlæggelse,

tidligt hjemmeophold, THO ordning, er stillet ringere end forældre, der vælger at for-

blive indlagt på hospital. Det skyldes, at fraværsretten alene forlænges ved egentlig

hospitalsindlæggelse. Danske Regioner finder derfor, at tidligt hjemmeophold, THO,

bør sidestilles med hospitalsindlæggelse. Det vil medføre, at ret til fravær, jf. barsels-

lovens § 14, forlænges eller udsættes med den periode, hvor det præmature barn er

omfattet af THO-ordningen. Tilsvarende skal ikke gælde anden behandling i hjemmet

end THO behandling.

Høringssvaret skal behandles af Danske Regioners bestyrelse den 10. februar 2022,

der tages derfor forbehold for evt. yderligere bemærkninger som følge heraf.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Mail til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

samt

[email protected]

Sagsnr. 19-3503

Vores ref. MBE/

CNJE/DIST/lph

Deres ref J.nr. 2021-10705

Den 5. januar 2022

Høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse af

øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til

barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til

sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)

FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af barselsloven

(Indførelse af J.nr. 2021 – 10705 øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til

barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.)

Lovændringen ligestiller forældrene formelt og fordeler den samlede orlovsperiode efter

fødslen ligeligt mellem forældrene. FH mener, at dette er et afgørende skridt mod større

ligestilling i familierne og på arbejdsmarkedet, og hilser på den baggrund lovændringen

velkommen. For selvom den nuværende barselsordning har givet lønmodtagerne nogle gode

orlovsmuligheder, har den ikke bidraget til større ligestilling. I dag holder mødrene omkring 90

procent af orloven, og det har ikke ændret sig væsentligt de seneste mange år. FH er derfor

godt tilfredse med, at partierne bag den politiske aftale har lyttet til arbejdsmarkedets parter

og baseret aftalen på FH’s og DA’s forslag til en ligestillet orlovsmodel. En model der forbedrer

fædrenes rettigheder og samtidigt styrker ligestillingen bredt set i Danmark.

FH er også godt tilfredse med, at soloforældre og LGBT+ familier tilgodeses med

lovændringerne og sikres samme rettigheder som andre familier.

Lovforslaget giver dog anledning til en række bemærkninger.

Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:



Kompleksitet

Orlovsmodellen i forhold til den samlede ret til fravær

Definitionen af arbejdstagere/selvstændige

Forringelse af muligheden for at udskyde orlov

Ændring af muligheden for at udstrække dagpengeretten under forlængelse af orloven

Reglerne om sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

Overgangsbestemmelsen

Til slut vil høringssvaret indeholde få bemærkninger til øvrige bestemmelser i lovforslaget.

Kompleksitet

Helt overordnet er FH stærkt bekymrede over, at lovændringerne er blevet indarbejdet på en

sådan måde, at loven er blevet endnu vanskeligere at forstå, anvende og formidle. Vi har siden

vedtagelsen af orlovsdirektivet arbejdet på, at vi efter implementeringen ville stå med en mere

enkel og let forståelig barselslov. Ønsket om forenkling er blevet rejst og gentaget mange

gange i løbet af de seneste to år, men vi mener ikke at dette ønske er imødekommet. Det er

en væsentlig ulempe for arbejdstagerne, at loven er så teknisk og kompliceret, at man ikke

umiddelbart kan læse og forstå sine rettigheder.

FH vil desuden opfordre til, at der, allerede før loven træder i kraft, gøres et grundigt arbejde

med at formidle de nye orlovsrettigheder og muligheder på en pædagogisk og enkel måde til

både fagfolk og kommende forældre. Der bør udarbejdes informationsmateriale om

barselsloven, som den kommer til at se ud i sin helhed efter lovens vedtagelse.

FH finder det desuden problematisk, at høringsprocessen er lagt henover juleferien og derfor

er blevet meget forhastet. Det er et meget komplekst og omfattende lovforslag, som både

kræver en grundig teknisk gennemgang og efterfølgende politisk behandling både i vores

medlemsorganisationer og i egne udvalg. Der kan således være perspektiver, som ikke er

tilstrækkeligt belyst i vores høringssvar. Så vigtig og omfattende en lovændring bør være

grundigt gennemarbejdet, og vi vil derfor opfordre til, at arbejdsmarkedets parter inviteres til

et møde med de relevante udvalg for at drøfte vores bekymringer og forslag.

Formidling af de nye orlovsrettigheder

Vejledning til fagpersoner

Den nye barselslov bør formidles enkelt og pædagogisk til de fagpersoner, der skal rådgive om

orlov og anvende loven i praksis. Det gælder bl.a. HR-medarbejdere og faglige konsulenter i

fagforeningerne. Der skal derfor udarbejdes en grundig og letforståelig vejledning. FH deltager

gerne i en følgegruppe til udarbejdelsen af en sådan vejledning.

Formidling af nye orlovsrettigheder

Den nye barselslov medfører en omfattende ændring af forældres fraværsrettigheder, og

derfor er der behov for at iværksætte en stor oplysningskampagne med kommende forældre

som målgruppe.

Digitalt planlægningsværktøj

Barselsloven er som tidligere meget vanskelig at forstå, og derfor er der behov for at tilbyde

kommende forældre adgang til et digitalt orlovsplanlægningsværktøj. Planlægningsværktøjet

skal formidle orlovsrettighederne i et let forståeligt sprog og grafik og gøre det enkelt og

overskueligt at planlægge sin orlov.

Orlovsmodellen – fraværsretten

Lovforslaget anvender en 24/24 orlovsmodel i forhold til retten til fravær med dagpenge.

Modellen indeholder en løsning, hvorefter morens orlov er fordelt med 10 ugers barsel med

dagpenge efter fødslen og yderligere 14 ugers orlov med dagpenge. 9 uger af de 14 ugers

orlov med dagpenge er øremærket og kan ikke overdrages. Det giver i alt 24 uger med

dagpengeret. Faren/medmorens orlov er fordelt med 2 ugers fædreorlov med dagpenge

Side 2 af 1

efterfulgt af 22 ugers orlov med dagpenge. Det giver i alt 24 uger med dagpengeret.

Sammenlagt er der således ret til fravær med dagpenge i 48 uger, hvilket er tilsvarende til den

samlede ret til fravær med dagpenge i den gældende barselslov.

I gældende ret har hver af forældrene ret til 32 ugers fravær i form af forældreorlov, men

alene ret til 1 x 32 ugers fravær med dagpenge til deling. De 32 ugers fravær med dagpenge

kan frit fordeles mellem forældrene.

FH forstår lovforslaget således, at det i forhold til fraværsretten er foreslået, at der for alle

forældre/adoptanter gælder, at de kan være fraværende fra arbejdet i 32 uger efter barnets

10. uge. Ifølge forslaget vil en far/medmor have en fraværsret på 2+32 uger og mor en ret til

fravær i 10+32 uger efter fødsel. Mor vil i forhold til nugældende regler få 4 ugers mindre

fraværsret og fars fraværsret vil være uændret. Samlet set vil der efter forslaget være 76

ugers fraværsret til forældrene til sammen – hvis der ses bort for muligheden for forlængelse

af fraværsretten i § 10. Det er 4 uger mindre end i gældende ret, hvor der samlet set i alt er

80 ugers fraværsret for forældrene efter §§ 7 og 9.

Den nugældende ret til 32 ugers fravær, ud over de sammenlagt 48 ugers ret til fravær med

dagpengeret, skal fastholdes. Hvis det ikke er tilfældet, vil implementeringen af orlovsdirektivet

medføre en ringere retstilling i forhold til retten til fravær end der gælder i dag.

FH foreslår,

at forslag til ændring af barselsloven ændres, således at forældrene samlet set

har ret til fravær i 80 uger som i gældende ret (når der ses bort fra muligheden for forlængelse

af orloven). FH foreslår i den sammenhæng, at § 9 ændres, idet det skaber forvirring og

kompleksitet, hvis der henvises til, at fraværsretten udgør 32 uger for hver af forældrene efter

den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Det skal fremgå af lovteksten, at hver af

forældrene har ret til 34 ugers fravær efter § 9.

Arbejdstagerbegrebet/selvstændigebegrebet

På side 19 i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af barselsloven er der anført en

definition af, hvad der skal forstås ved selvstændige i barselslovens forstand. Selvstændige

defineres på følgende måde:

”Selvstændige er i barselslovens forstand som udgangspunkt personer, der driver egen

virksomhed, og som ikke udbetaler løn til sig selv, dvs. ikke har a-indkomst. I en

enkeltmandsvirksomhed udbetaler man ikke løn til sig selv med lønseddel. I stedet betragtes

hele årets overskud som løn, og man kan som virksomhedsejer tage penge ud, når man

ønsker det i løbet af året. Man er også selvstændig, hvis man udelukkende arbejder for egen

regning, for egen risiko og i eget navn, er momsregistreret og indtjening beskattes som B-

indkomst. Derudover vil man kunne undtages fra direktivets 9 ugers øremærket orlov, hvis

man er ansat i sit eget ApS eller A/S selskab og ejer selskabet 100 pct. og ikke har øvrig

lønindkomst. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det vil være i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis at undtage personer, der har ansat sig selv som lønmodtager i et ApS eller

A/S, som de selv ejer 100 pct., fra orlovsdirektivets krav om øremærkning, idet de ikke vil

være at betragte som arbejdstagere i EU-rettens forstand, og idet de i øvrigt ikke er

arbejdstagere efter anden ansættelsesretlig lovgivning. Selvstændige, der ikke opfylder

ovenstående kriterier, kan kun undtages fra de 9 ugers øremærkning, hvis de efter ansøgning

vurderes til at kunne betragtes som reelle ejere af selskabet og ikke har øvrig lønindkomst og

heller ikke er under instruktion fra anden side. Ved vurderingen vil der blandt andet blive lagt

vægt på, at vedkommende ejer mere end 50 pct. af selskabet, har majoriteten af

stemmerettighederne og derudover har indflydelse i selskabet på anden vis ”

Side 3 af 1

Definitionen af hvornår en person skal betragtes som selvstændig udgør samtidig en

afgrænsning af, hvornår en person skal betragtes som arbejdstager. Det er ikke muligt at

definere, hvornår en person er selvstændig uden automatisk at definere, hvornår en person er

arbejdstager, idet definitionen vil medføre, at en person ikke kan være arbejdstager, hvis

betingelserne for at være selvstændig er opfyldt.

FH mener, at afgrænsning i lovforslaget af hvornår en person er henholdsvis selvstændig eller

arbejdstager i lovforslagets forstand er i strid med EU-retten.

Anvendelsesområdet i barselsdirektivet fastslås i artikel 2, som har følgende ordlyd:

”Dette direktiv finder anvendelse på alle arbejdstagere, mænd som kvinder, der har en

ansættelseskontrakt eller er i et ansættelsesforhold, som fastsat ved lov, kollektiv

overenskomster eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til EU-

Domstolens retspraksis”

Det følger af præamblens betragtning 17, at det er op til medlemsstaterne at definere

ansættelseskontrakter og ansættelsesforhold under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis

for så vidt angår kriterierne for fastlæggelse af status som arbejdstager.

Arbejdstagerbegrebet er ikke beskrevet mere præcist i direktivet.

Til sammenligning fremgår følgende af arbejdsvilkårsdirektivet (Europa-parlamentets og rådets

direktiv 2019/1152 af 20. juni 2019) anvendelsesområde i artikel 1, nr. 2:

”Dette direktiv fastsætter minimumsrettigheder, der finder anvendelse på alle arbejdstagere i

Unionen med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som fastsat i gældende ret,

ved overenskomst eller i gældende praksis i de enkelte medlemsstater under hensyntagen til

Domstolens retspraksis.”

I anvendelsesområderne for direktiverne er arbejdstagerbegrebet således fastlagt nærmest

identisk uden indholdsmæssige forskelle.

Dette enslydende EU-retslige arbejdstagerbegreb er nærmere udfoldet i

arbejdsvilkårsdirektivet i præamblens betragtning 8, som fastslår følgende:

”Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har i sin retspraksis opstillet kriterier for

fastlæggelse af status som arbejdstager (5). Domstolens fortolkning af disse kriterier bør tages

i betragtning ved gennemførelsen af dette direktiv. Forudsat at husarbejdere, arbejdstagere på

tilkaldebasis, løst ansatte arbejdstagere, voucher-baserede arbejdstagere, arbejdstagere på

onlineplatforme, praktikanter og lærlinge opfylder disse kriterier, kan de være omfattet af dette

direktivs anvendelsesområde. Reelt selvstændige erhvervsdrivende bør ikke være omfattet af

dette direktivs anvendelsesområde, eftersom de ikke opfylder disse kriterier. Misbrug af

betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på nationalt plan

eller i grænseoverskridende situationer, er en form for uretmæssigt angivet arbejde, som ofte

forbindes med sort arbejde. Betegnelsen »proformaselvstændig« anvendes om en person, der

erklæres at være selvstændig, selv om vedkommende opfylder de kriterier, som karakteriserer

et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Sådanne

personer bør være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der

foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse

med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet. ”

I fodnote 5 er der henvist til flere relevante EU-domme i forhold til definitionen af

arbejdstager/selvstændigbegrebet. For fuldstændighedens skyld indsættes henvisningen her:

Side 4 af 1

”Domstolens dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum mod delstaten Baden-Württemberg, C-66/85,

ECLI:EU:C:1986:284; af 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère mod Premier

ministre m.fl., C-428/09, ECLI:EU:C:2010:612; af 9. juli 2015, Ender Balkaya mod Kiesel

Abbruch- und Recycling Technik GmbH, C-229/14, ECLI:EU:C:2015:455; af 4. december 2014,

FNV Kunsten Informatie en Media mod den nederlandske stat, C-413/13, ECLI:EU:C:2014:2411

og af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik gGmbH mod Ruhrlandklinik gGmbH,

C-216/15, ECLI:EU:C:2016:883.”

Eftersom de to direktiver fastslår samme forståelse af, hvornår en person er arbejdstager og

dermed omfattet af beskyttelsen i direktiverne, er den nærmere udmøntning af

arbejdstagerbegrebet i arbejdsvilkårsdirektivet også gældende for definitionen af

arbejdstagerbegrebet i orlovsdirektivet. Desuden er orlovsdirektivet vedtaget efter

arbejdsvilkårsdirektivet. Begge direktiver henviser til, at arbejdstagerbegrebet skal defineres

under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. I modsætning til orlovsdirektivet er der i

arbejdsvilkårsdirektivet blot indsat en udmøntning af arbejdstagerbegrebet på baggrund af EU-

Domstolens praksis. Der er tale om et EU-arbejdstagerbegreb, som er et homogent begreb,

der bliver udviklet i EU-Domstolens praksis. Eftersom EU’s arbejdsvilkårsdirektivs betragtning 8

giver en klar instruktion om, at begrebet skal fortolkes på baggrund af de faktiske

omstændigheder (i modsætning til de formelt indgåede aftaler), gælder dette også ved

fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i orlovsdirektivet. Det er ikke nødvendigt at gentage den

instruktion i orlovsdirektivet. Det følger implicit af den måde, EU-Domstolen udvikler de EU-

retlige begreber på.

Definitionen i lovforslagets bemærkninger på side 19 er ikke i overensstemmelse med den

udmøntning, som EU-retten fremhæver i arbejdsvilkårsdirektivets betragtning 8. Det følger af

betragtning 8, at fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret

på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på

parternes beskrivelse af forholdet. Det står i modsætning til den afgrænsning, som fremgår i

forslag til ændring af barselsloven, hvor formelle kriterier og formel registrering er afgørende

for, om en person er arbejdstager eller selvstændig.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er FH af den opfattelse, at det vil være i strid med

orlovsdirektivet at indsætte den anførte definition af, hvornår en person er selvstændig, da det

vil betyde, at personer som i henhold til EU-Domstolens praksis er arbejdstager vil falde uden

for arbejdstagerbegrebet i barselsloven og uretmæssigt betragtes som selvstændig.

FH foreslår

FH foreslår derfor, at definitionen på lovforslagets side 19 fjernes.

FH foreslår derudover, at der i lovforslagets bemærkninger i stedet henvises til, at en person

er selvstændig, hvis personen falder udenfor arbejdstagerbegrebet som fastsat ved lov,

kollektive overenskomster eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under

hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. Hvis der i lovforslagets bemærkninger opregnes

omstændigheder for, hvornår en person ville kunne betragtes som selvstændig, foreslår FH i

den sammenhæng anført, at fastlæggelsen af, om en person er arbejdstager eller selvstændig,

i sidste ende skal baseres på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle

udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet eller formel registrering.

Side 5 af 1

Udskudt orlov – § 11 og § 23, stk. 2

I den politiske aftale fra 26. oktober 2021 om implementering af EU’s orlovsdirektiv og

ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov på side 2 under

24/24 modellen fremgår følgende:



”En far/medmor, der er lønmodtager, kan vælge at overdrage op til 13 ugers

forældreorlov til mor. Orloven kan afholdes, indtil barnet fylder 9 år.

En mor, der er lønmodtager, kan vælge at overdrage op til 13 ugers orlov (8 ugers

barselsorlov og 5 ugers forældreorlov) til far/medmor. De 13 ugers orlov skal afholdes,

inden barnet fylder 9 år”

Det samme følger af lovforslagets generelle bemærkninger punkt 3.1.2.1. side 18 midt på.

FH kan konstatere, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, at faren/medmoren kan udskyde

13 ugers forældreorlov og moren 5 ugers fravær efter § 9, som skal være udnyttet, inden

barnet fylder 9. Derudover fremgår det heller ikke klart, at moren kan udskyde 8 ugers fravær

efter § 7, som skal være udnyttet, inden barnet fylder 9.

Lovforslaget lever således ikke op til den politiske aftale. Hvis det alene er 5 uger, som hver af

forældrene kan udskyde og afholde på et senere tidspunkt inden barnet fylder 9 år, medfører

det en forringelse af forældrenes rettigheder i forhold til gældende ret, idet der samlet set kun

er tale om 10 ugers fravær, der kan udskydes. Implementeringen af orlovsdirektivet vil således

have forringet forældrenes rettigheder i forhold til udskudt orlov.

Forældrene skal have en retsbaseret mulighed for at udskyde op til 13 ugers orlov, som det

blev tilkendegivet i den politiske aftale. Retsbaseret udskudt orlov følger af barselslovens § 11,

i modsætning til den aftalebaseret udskudte orlov, som følger af barselslovens § 12.

I bemærkningerne til lovforslaget på side 18 fremgår det, at de 13 ugers orlov, som kan

overdrages fra mor til far/medmor, kan afholdes indtil barnet bliver 9 år, enten som en ret

efter lovens § 11 eller efter aftale med arbejdsgiver efter § 12. FH er enig i denne

bemærkning, men det er ikke det, som fremgår af selve lovforslaget eller i bemærkningerne i

øvrigt. Den foreslåede ordlyd i § 11, fastslår at hver af forældrene kun kan udskyde 5 ugers

fravær.

FH mener og foreslår,

at § 11 skal ændres således, at forældrene, herunder en

soloforælder, kan udskyde op til 13 ugers fravær. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet

inden barnet fylder 9 år, og det skal stå forældrene frit for, om de 13 ugers fravær fordeles

mellem dem, eller om det kun er den ene forælder som udnytter retten til udskudt orlov.

Forlængelse af orlov

Ændring §§ 10 og 21

Det følger af lovforslaget, at der vil være samme mulighed for at forlænge fraværsretten under

forældreorlov til henholdsvis 40 eller 46 uger i henhold til lovens § 10 som i gældende ret. Dog

vil det ikke længere være muligt at udstrække dagpengeretten i forlængelsesperioden, som

det følger af den gældende § 21, stk. 3.

Det følger af lovforslagets side 89, at det foreslås, at § 21, stk. 2-5 ikke videreføres af

administrative grunde. Det er en væsentlig forringelse, hvis barselsdagpengene kun kan

komme til udbetaling henover de samlede 36 ugers fravær med dagpenge efter § 9 (Mor 9+5

og far/medmor 13+9), som der med det nye forslag, vil være tale om. Det medfører en

Side 6 af 1

forringelse af forældrenes orlovsfleksibilitet og økonomiske råderum. Bekymringen er, at der

ikke vil være et forsørgelsesgrundlag under forlængelse af fraværsretten, hvis der ikke

samtidig er mulighed for at udstrække barselsdagpengene til den forlængede fraværsperiode.

Ifølge vores medlemsorganisationer vil ændringen have betydning for regionalt og kommunalt

ansattes ferierettigheder. Det skyldes, at der for disse er aftalt pensionsindbetaling i

forlængelsesperioden, hvor dagpengeretten er udstrakt til, og denne pensionsindbetaling

udløser ferierettigheder. Arbejdstagerne vil ikke få samme ferierettigheder, hvis der ikke er

knyttet dagpengeret til forlængelse af fraværsperioden.

Desuden er FH bekendt med, at der nogle overenskomster er sikret en ret til løn under

forlænget orlov efter § 10, hvor arbejdsgiverens pligt til at yde fuld løn under orlov er betinget

af, at medarbejderen er berettiget til dagpenge med et beløb svarende til mindst 32/46 af det

maksimale dagpengebeløb.

FH foreslår,

at det fortsat skal være muligt, at udstrække barselsdagpengene til den

forlængede fraværsperiode.

§ 14

Det følger af den gældende barselslovs § 14, stk. 1 og § 20, at fravær og dagpenge forlænges

eller udsættes, hvis barnet bliver indlagt på sygehus. Det følger af barselslovens § 14, stk. 2,

3. pkt., at far/medmor eller den anden adoptants 2 ugers orlov efter fødsel ikke kan forlænges

eller udsættes.

FH foreslår,

at man ved lovændringen benytter lejligheden til at rette op på denne ulige

rettighed, således at også far/medmor/den anden adoptant får ret til at forlænge eller udsætte

orloven som følge af barnets indlæggelse.

Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

Alle familieformer skal inkluderes

Forslaget til ændring af barselsloven sikre rettigheder for LGBT+ familier og tager højde for

soloforældres behov. Dog mener FH, at der er nogle mangler for, at det kan sikres, at alle

familieformer er inkluderet i den nye barselslov.

Det vil være vigtigt, at medfar og medforælder (non-binær forælder) er en del af forståelsen

af forælder, samt at mor eller den anden fødende skrives ind i loven for at fødende transmænd

og fødende nonbinære også er dækket af teksten (Altså personer som er tildelt kønnet kvinde

ved fødslen, og stadig har livmoder mm. og derfor kan gennemgå graviditet, men som i dag

identificerer sig som f.eks. mænd eller non-binære).

FH foreslår

en gennemskrivning af loven, hvor der laves en definition som dækker alle

kategorier med ”den anden forælder”, som der kan henvises til løbende i loven.

Definition af samlever – § 23 a, stk. 2

Det følger af § 23 a, hvem der kan være sociale forældre. I lovforslagets § 23 a, stk. 2, står

der, at en samlever er en person, der har levet i et ægteskabslignende forhold med en

forælder eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Bestemmelsen vedrører samlevende par af samme køn.

Side 7 af 1

FH er bekendt med, at der er anden lovgivning, som definerer ugifte samlevende på

tilsvarende måde bl.a. i forsikringsmæssig og pensionsmæssig sammenhæng. Dog mener FH

ikke, at det er nødvendigt med en tilsvarende afgrænsning af, hvad der skal forstås ved

samlever i barselsloven. I modsætning til anden lovgivningsmæssig sammenhæng, så er der i

den foreslåede § 23 a, stk. 2, tale om, at den retlige forælder har en ret til at overdrage orlov

til en social forælder. Der er ikke tale om en automatisk overdragelse, men en mulighed hvor

forælderen selv vurderer, om samleveren er egnet og overdragelse af orloven vil være

ønskeligt. FH mener derfor ikke, at der er behov for et så vidtgående krav til samliv som i

anden lovgivning, hvor begunstigelse sker automatisk.

FH foreslår,

at en samlever ikke skal opfylde et 2-årigt krav, men et mindre krav, eksempelvis

et 1-årigt krav til samliv.

Definition af social forælder – § 23 a, stk. 3

LGBT+ personer har i nogle tilfælde en ven, som er tiltænkt en forælder lignende rolle – selv

om de ikke har et ægteskabslignende forhold med en forælder. Den situation er ikke dækket

af de 3 definitioner af social forælder i den foreslåede § 23 a, stk. 3.

FH foreslår,

at der tilføjes en fjerde sætning i § 23 a, med følgende ordlyd:

4) En nærtstående person over 18 år, der er tiltænkt en forældrelignende rolle.

Overdragelse til nærtstående familiemedlem – § 23 c

Det følger af den foreslåede § 23 c, at soloforælder efter den foreslåede § 21 c under visse

betingelser kan overdrage sin ret til orlov efter § 9 med barselsdagpenge til et nærtstående

familiemedlem. Det følger af § 23 c, stk. 2, at nærtstående familiemedlemmer anses for

forælderens egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 til en

afdød forælder.

I nogle familier vil der imidlertid være en ”bonusforælder” for soloforælderen som er

samlevende med soloforælderens biologiske forælder. Det vil i mange situationer være lige så

naturligt for soloforælderen, at der kan overdrages orlov til denne bonusforælder. Det bør

være frit for soloforælderen at kunne vælge sin bonusforælder i denne situation. Det er FH’s

opfattelse, at en sådan tilpasning vil flugte med anerkendelsen af de nyere familieformer.

FH foreslår,

at definitionen i den foreslåede § 23 c, stk. 2 ændres, således at definitionen af

nærtstående familiemedlem gøres bredere og inkluderer f.eks. bonusforældre. FH forslår

følgende formulering i § 23 c, stk. 2:

” Som nærtstående familiemedlem anses forælderens egne forældre, en nærtstående voksen,

der har en forældrelignende rolle til forælderen og søskende over 18 år samt forældre, en

nærtstående voksen, der har en forældrelignende rolle og søskende over 18 år til en afdød

forælder”

Varslingsreglen i § 23 c, stk. 3

I den foreslåede § 23 c, stk. 3 er der fastsat et krav om varsling af afholdelse af fravær for et

nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem skal med 8 ugers varsel underrette

arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og om længden heraf.

Side 8 af 1

FH forstår varslingsreglen således, at bestemmelsen i § 23, stk. 3 skal læses i sammenhæng

med retten til at ændre anvendelse af fraværsretten i § 17.

Efter FH’s opfattelse, er varslet for langt, da det må forventes, at bestemmelsen ofte vil blive

brugt i de tilfælde, hvor der bliver behov for, at en anden person med kort varsel overtager

orloven. Hvis varslet fastsættes til 8 uger, bør det fremhæves i bemærkningerne, at

barselslovens § 17 gælder for bestemmelsen.

FH foreslår,

at såfremt varslingsreglen på 8 uger opretholdes som foreslået i § 23 c, stk. 3,

skal det fremgå af lovforslagets bemærkninger til § 23 c, stk. 3, at barselslovens § 17 finder

anvendelse for fraværsretten efter § 23 c.

Ikrafttræden af rettigheder for sociale forældre og nærtstående forældre

FH foreslår,

at rettigheder for sociale forældre og nærtstående forældre træder i kraft

samtidig med de øvrige regler og ikke først den 1. januar 2024.

Overgangsbestemmelse

Overgangsbestemmelse i lovforslagets § 4

Det er anført i de generelle bemærkninger, at det er forældre til et barn født eller modtaget

den 2. august 2022 eller senere, som bliver omfattet af de nye regler med lige fordeling af

barselsorlov med barselsdagpenge. Orloven skal med andre ord holdes efter de regler, der

gælder på fødselstidspunktet. Begrundelsen herfor er ifølge lovmærkningerne at sikre en

overgang til de nye regler, som kan håndteres af Udbetaling Danmark, og som er enkel at

forstå for forældrene. Ikke desto mindre så kan de forældre (arbejdstagere), som omfattes af

den foreslåede overgangsregel, risikere at skulle ”manøvrere rundt” imellem både de

nugældende og de foreslåede nye barselsregler i forbindelse med barnets fødsel/modtagelse.

Hvis det forventede fødselstidspunkt er den 2. august eller senere, så skal forældrene

tilrettelægge og varsle barsels- og forældreorlov efter de foreslåede nye regler. Er det

forventede fødselstidspunkt derimod før den 2. august, så er det de nugældende regler, som

finder anvendelse.

Begge regelsæt er komplekse for forældrene at sætte sig ind i, og der ligger ofte mange og

lange overvejelser bag forældres beslutning om fordeling af orlovsperioder imellem sig. Den

foreslåede overgangsregel betyder konkret, at forældrene kan have tilrettelagt deres orlov

efter det ene regelsæt, men fordi barnet fødes enten før eller efter det forventede

fødselstidspunkt, så er det pludselig det andet regelsæt, som finder anvendelse. I denne

situation skal forældrene (arbejdstagerne) uden ugrundet ophold underrette deres respektive

arbejdsgivere om ændret afholdelse af orloven, og hvor det er relevant ”omvarsle”. Selvom

modellen med at orlov skal holdes efter de regler, som gælder på fødselstidspunktet, nok er

administrativ enkel og let at forstå, så forekommer overgangsordningen for de forældre, som

vil blive omfattet heraf, dog at være noget omfattende og ”byrdefuld”.

FH foreslår,

at det er terminsdatoen, der anvendes som skæringsdato for hvilket regelsæt,

som er gældende for afholdelse af barsel og orlov.

FH bemærker, at der allerede er taget højde for, at Udbetaling Danmark skal have tid til at

sikre overgang til de nye regler, og FH derfor er af den opfattelse, at det rent administrative

Side 9 af 1

argument ikke kan bære en begrundelse for ikke at ændre skæringsdatoen i forhold til

overgangen til de nye regler, som gør det mere enkelt for forældrene.

Øvrige

Formulering i § 7 a

I lovforslaget er der i den nye § 7 a en formulering om ”genoptagelse af arbejdet på fuld tid” i

forbindelse med overdragelse. Formuleringen kan skabe misforståelse i forhold til

deltidsansatte.

FH foreslår,

at formuleringen ændres til ”genoptagelse af arbejdet på sædvanlig tid”. Det kan

præciseres i bemærkningerne, at der henvises til at arbejdstageren genoptager sit arbejde i

samme omfang som forud for afholdelse af fraværet.

Bemærkninger til § 21, stk. 3

I den gældende § 17 anvendes udtrykket ”omstændigheder”, hvor i forslaget til den nye § 21,

stk. 3 anvendes udtrykket ”særlige forhold”. Såfremt der ikke tilsigtes forskel i (dele) af

anvendelsen, fx ved alvorlig sygdom,

foreslår FH,

at sprogbrugen ensartes. Desuden bør det

fremgå, at eksempelvis pleje- og sorgorlov er omfattet af ny § 21, stk. 3.

Administrationsbestemmelser

Det følger af §§21 a, stk. 3, 21 b, stk. 4 og 21 c, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om administration af reglerne efter bestemmelserne og regler om krav til

dokumentation.

FH bemærker,

at der er en klar forventning om, at kravene, herunder

dokumentationskravene, ikke vil besværliggøre intentionerne med lovforslaget, nemlig at

inkludere regnbuefamilier.

Sprogbrug

FH foreslår,

at man sikrer at ensarte sprogbruget i de almindelige bemærkninger og i de

specielle bemærkninger. Eksempelvis anvendes udtrykkene mor, far og medmor i 3 hele afsnit

på side 33 og herefter ”forælder” på side 90. Desuden anvendes udtrykket ”forældreorlov”

fortsat i de almindelige bemærkninger, men konsekvensrettes i de specielle bemærkninger.

Grafisk model for orlov

Det er centralt, at de nye regler er enkle og forståelige, visuelt såvel som kommunikativt.

foreslår,

at der udarbejdes og indsættes en overskuelig graf i lovforslagets bemærkninger

over 24/24-modellen på en sådan måde, at den passer til de forskellige orlovsdele i loven.

Grafen skal illustrere, hvilke uger som er øremærket, hvilke uger der kan overdrages og

udskydes, og hvornår orloven skal holdes. I samme forbindelse bør der tages stilling til,

hvordan de forskellige orlovselementer klart skal defineres.

Spørgsmål som kræver nærmere afklaring i bemærkningerne

Side 10 af 1

Til lovforslagets bemærkninger s. 86:

Det er uklart om en forælder har mulighed for at holde orlov efter 1 år efter barnets fødsel i

henhold til § 21, stk. 3, 2. pkt., i tilfælde hvor forælderen er forhindret i at holde orlov, fordi

forælderen eksempelvis er syg eller har fået ekstraordinær forsørgelse fra kommunen i

perioden fra barnets for tidlig fødsel til det forventede fødselstidspunkt.

FH mener, at der bør være mulighed for at holde orloven efter 1 år efter barnets fødsel i disse

tilfælde.

Til lovforslagets bemærkninger s. 102:

Det er uklart, hvilken tidsramme der gælder for afholdelse af fravær med barselsdagpenge,

hvis en arbejdstager har genoptaget arbejdet, og ikke kan nå at holde al orlov indenfor 1 år.

FH er af den opfattelse, at retten til fravær med barselsdagpenge kan holdes frem til barnet

fylder 9 år, jf. barselslovens § 23, stk. 5.

FH mener desuden, at det skal præciseres i bemærkningerne, at den fraværsret, som ikke er

øremærket, kan overdrages og udnyttes af den anden forælder. Som bemærkningerne på s.

102 fremstår nu, kan man få en opfattelse af, at muligheden for forlængelse i forbindelse med

genoptagelse af arbejdet er afgrænset til orlov, som ikke er overdraget.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau

Næstformand, FH

Side 11 af 1

Til Beskæftigelsesministeriet

j.nr. 2021-10705

[email protected]

København

den 5. januar 2022

Ledernes Hovedorganisations høringssvar til udkast til forslag om

ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket forældreorlov,

ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af

barselsdagpenge

til

sociale

forældre

nærtstående

familiemedlemmer m.v.)

Ledernes Hovedorganisation (Lederne) har den 8. december 2021

modtaget udkast til lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse af

øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til

overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.)

I nærværende høringssvar følger Ledernes generelle og konkrete

bemærkninger til udkastet.

Lederne deler Regeringens ønske om mere ligelig fordeling af

barsels- og forældreorlov, men lovforslaget er desværre ikke

tilstrækkeligt

Lederne deler til fulde Regeringens ambition og ønske om at fremme en

mere lige fordeling af barsels- og forældreorlov mellem forældre, da

brugen i dag er meget skæv og har været det i mange år. En mere ligelig

fordeling og brug af orlov skal ses som et væsentlig bidrag til ligestilling

mellem forældre samt til kvinders karriere- og lønudvikling.

Danmark har forpligtet sig til at nå i mål med FN’s verdensmål i 2030,

herunder verdensmål 5: ligestilling mellem kønnene. Med den nuværende

meget skæve fordeling af orlov, hvor mødre tager ca. 90 pct. og fædrene

ca. 10 pct. af den samlede orlov jf. Danmarks Statistik, som rykker sig

meget langsomt, så ser det ikke ud til, at vi kommer i mål. Det handler

ligeledes om ligestilling i ledelse, delmål 5.5.2, herunder en mere lige

kønsfordeling i ledelseslagene både i den offentlige og den private sektor.

Vi ved fra forskning, at kvinders lange barsels- og forældreorlov samt den

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

Side 1 af 3

efterfølgende adfærd hos kvinderne og i familierne lægger en dæmper på

kvinders karriere- og lønudvikling. Det være sig fx, at flere kvinder skifter

fra den private til den offentlige sektor, går ned i arbejdstid og i gennemsnit

bruger mere tid på børneomsorg og hjemmelige pligter end fædre. Denne

dæmper på karrieren er i dag også medvirkende til, at vi generelt ikke ser

en lige kønsfordeling på ledelsesposterne i Danmark.

Lederne anerkender, at regeringen med lovforslaget sikrer, at Danmark

lever op til EU-direktivet, men samtidig er Lederne bekymret for, at

ændringerne ikke for alvor vil rykke på barselsmønstrene og dermed for

alvor ikke vil bidrage til flere kvinder i ledelse og opfyldelsen af FN’s

verdensmål om ligestilling, jf. verdensmål 5 og en mere ligelig

kønsfordeling på chefniveau jf. verdensmål 5.5.2.

Lederne havde gerne set, at Danmark havde taget et langt større

skridt og øremærket flere uger

Herunder følger Ledernes konkrete forslag til forbedring af loven.

Lederne bemærker, at Regeringens udkast til en ny barselslov er en

minimumsimplementering af EU-orlovsdirektivet, som Danmark

skal

implementere. Heri anerkender Lederne, at barselsmodellen øremærker

9 ugers barsel til hver forælder, der ikke kan overføres mellem forældrene.

Lederne anerkender også, at modellen for orlov, ud over

minimumsimplementeringen af de 9 uger og de eksisterende og pålagte

2 ugers barsel til hver forælder omkring fødslen, også deler resten af

barselsugerne lige mellem forældrene, dog uden at de er øremærket den

enkelte forælder, men så ugerne kan overføres mellem forældrene.

Lederne har i en årrække arbejdet for at ændre de danske barselsregler,

så forældre hver især får øremærket 16 ugers forældreorlov, som ikke kan

overføres mellem forældrene. Det sker ud fra en erkendelse af, at det er

nødvendigt med en markant øremærkning af orlov til fædre, hvis det skal

lykkes i 2030 at opnå en mere lige repræsentation af kønnene på

chefgangene og dermed leve op til FN’s verdensmål.

Ledernes forslag øremærker altså 7 uger mere til hver forælder, end EU-

orlovsdirektivet forpligter Danmark til at gennemføre. I Regeringens

udkast til lovforslag er der ud af de 48 ugers orlov med dagpengeret efter

fødslen 26 uger tilbage der ikke øremærkes. I Ledernes forslag vil der

være 16 uger tilbage til fri deling mellem forældrene, når begge forældre

har fået deres øremærkede uger. Dette foreslår Lederne, fordi meget

tyder på, at den lige fordeling af alle 48 uger med 24 uger til hver forælder

der sker forlods, ikke vil blive brugt lige. Det bekræfter statistikkerne på

området, hvor vi år efter år ser, at kvinderne stadig tager langt den største

del af den samlede barsels- og forældreorlov med dagpengeret, som i dag

er til fri deling.

Lederne havde derfor gerne set, at vi i Danmark bruger anledningen netop

nu, hvor barselsloven skal åbnes, til at der bliver taget et stort skridt for at

sikre bedre betingelser for, at vi i 2030 ser en mere ligelig fordeling af køn

i ledelseslagene i Danmark.

Side 2 af 3

Ledernes anbefaling til muligheden for at overdrage uger mellem

forældre

Lederne vil anbefale, at det ikke alene bliver et enkelt digitalt klik, der gør

det muligt at overføre ikke-øremærkede uger mellem hinanden som

forældre, men at forældrene bliver udfordret og informeret i forbindelse

med deres valg. Således, at der er klar information om, hvordan det

påvirker kvinders karriere- og lønudvikling, kvinders pensionsopsparing,

hvad der er af fordele for fædre og børn ved, at fædre tager barsels- og

forældreorlov, og ikke mindst, at der er klar information om, at barsels- og

forældreorlov efter aftale med arbejdsgiveren kan afvikles fleksibelt, fx

ved at arbejde på deltid.

Godt med forsat fleksibilitet

Lederne støtter, at den del af forældreorloven, der kan afvikles inden

barnet fylder 9 år og som ikke er øremærket og skal holdes af den ene

forælder, kan overdrages til den anden forælder. På den måde får nogle

fædre mulighed for enten at holde den orlov de ikke har mulighed for at

holde mens barnet er lille og/eller den som moren ikke får holdt, senere.

Derudover foreslår Lederne, at Regeringen gør det klart, at det stadig er

muligt at holde orlov på deltid inden for de muligheder og betingelser der

allerede eksisterer i dag. Lederne foreslår, at man benytter de nye regler

som anledning til at informere kommende og nybagte forældre samt

arbejdsgivere om de fleksible muligheder, da mange ikke er bekendte

med dem i dag.

Den nye lov bør følges nøje og evalueres efter nogle år

Lederne vil desuden anbefale, at der bliver taget initiativ til at følge

forældrenes brug af orlov tæt. Arbejdet skal både baseres fx på data fra

arbejdsmarkedets parter herom, tal fra Danmarks Statistik og inddrage

surveys, der kan give et dybere indblik i, hvordan brugen af ordningen er

blandt forældrene. Heri bliver det særligt interessant at følge, hvordan

forældre overdrager eller beholder de ikke-øremærkede uger.

Endelig støtter Lederne op om, at der bliver taget initiativ til at modernisere

barselsreglerne, så de kommer til at favne regnbuefamilier, herunder

sociale forældre. Lederne har erfaret, at denne del først påtænkes at

træde i kraft i 2024 pga. Udbetaling Danmark. Lederne ser dog gerne, at

disse regler implementeres samtidig med de andre regler.

Med venlig hilsen

Nanna Simone Jensen

Chefkonsulent Ledernes Hovedorganisation

Side 3 af 3

Beskæftigelsesministeriet

Center for Arbejdsret, ligestilling og international

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected] og [email protected]

Akademikernes bemærkninger til forslag til ændring af

barselsloven jf. J.nr. 2021-10705

Akademikerne har fra Beskæftigelsesministeriet modtaget høringsmate-

rialet vedr. lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket

forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdra-

gelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familie-

medlemmer m.v.) med frist til at afgive bemærkninger den 5. januar

2022.

Akademikerne skal i den forbindelse overordnet bemærke, at implemen-

teringen af work-life-balance direktivet, som bl.a. indfører en øremærket

forældreorlovsperiode på mindst 9 uger til hver af forældrene, hilses

velkommen. Akademikerne og vores medlemsorganisationer har igen-

nem mange år arbejdet aktivt for at forbedre ligestillingen på arbejds-

markedet, herunder fremme kvinders andel i ledelse og iværksætteri, og

øremærkning af barselsorloven med betaling/løn er et effektivt redskab.

Akademikerne havde derfor gerne set, at man var gået længere i den

danske barselslovgivning, og havde øremærket yderligere uger. Akade-

mikerne havde også gerne set, at man havde indført øremærkningen for

hele arbejdsmarkedet, og således også for selvstændige samt ledige.

Akademikerne er dog meget tilfredse med, at lovforslaget indfører en

formel ligelig fordeling af den samlede orlov til begge forældre - den

såkaldte 24-24 model. Akademikerne skal desuden kvittere for, at lov-

forslaget tager højde for nutidige familieformer og gør det muligt at

overdrage orlov til såkaldte sociale forældre og nærtstående. Desuden

er det fornuftigt, at lovforslaget giver soloforældre ret til at holde hele

orloven.

Mere konkret skal der til lovforslaget bemærkes, at

Fraværsretten forringes, når mors barselsorlov efter § 7 nedsættes fra

14 uger til 10 uger. Der bør derfor sikres en tilsvarende forlængelse af

fraværsretten efter § 9.

I § 15 indføres som noget nyt en underretningsfrist i forhold til arbejds-

giver på 4 uger før forventet fødsel, hvis en mor ønsker at overdrage

Den 22. december 2021

Sagsnr. S-2021-1514

Dok.nr. D-2021-62787

jdj/mab

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

fraværsretten, og når en far eller medmor ønsker at gøre brug af fra-

værsretten. En sådan frist kan være vanskelig at forholde sig til for den

nye familie, inden barnet er født. Efter de nugældende regler skal foræl-

drene først underrette om, hvordan de benytter deres fleksible rettighe-

der senest 8 uger efter barnets fødsel. Dette foreslås derfor videreført -

ligesom lovforslagets afkortning af 8 ugers fristen til 6 uger heller ikke

kan støttes.

§ 21 forudsætter at orloven med barselsdagpenge skal være afholdt

inden for barnets første år. Det fremgår direkte at lovbemærkningerne

at dagpengeretten som udgangspunkt bortfalder, hvis det ikke bliver

afholdt inden for barnets først år. Dette er en klar forringelse af foræl-

drenes muligheder for at afholde fleksibel orlov, og det vil bl.a. få kon-

sekvenser for forældre der genoptager arbejdet delvist.

Konsekvensændringer i Funktionærloven

Akademikerne hæfter sig ved, at direktivets art 8, stk. 2 bestemmer, at

der under de 2 ugers fædreorlov skal ydes en sådan løn eller ydelse,

som sikrer en indkomst, der mindst svarer til, hvad den pågældende

arbejdstager ville være berettiget til i tilfælde af en afbrydelse af ar-

bejdstagerens aktiviteter, der skyldes arbejdstagerens helbredstilstand.

En korrekt direktivimplementering kræver derfor, at der foretages kon-

sekvensændringer i Funktionærloven.

Funktionærer har ret til løn under sygdom, og derfor skal Funktionærlo-

vens barselsbestemmelser ændres, så fædre får ret til løn under 2 ugers

fædreorlov. Ligebehandlingsprincippet gør, at mødre skal have tilsva-

rende rettigheder i Funktionærloven.

Evalueringsbestemmelse

Akademikerne har noteret, at Beskæftigelsesministeriet vil gennemføre

en evaluering af loven om 3 år med inddragelse af arbejdsmarkedets

parter. Dette medvirker Akademikerne naturligvis gerne i.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Jesper David Jensen

D: 22495862

E: [email protected]

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]), BM

Postkasse ([email protected]), Yvonne Olesen ([email protected]), Jan Vinge Rasmussen ([email protected])

Per Dyrholm ([email protected])

Fra:

Titel:

VS: Høring af lovforslag om ændring af barselsloven Deres j.nr. 2021-10705.

Sendt:

04-01-2022 14:47

Til:

Kristelig Fagbevægelse skal hermed afgive følgende høringssvar:

Krifa mener, helt overordnet, at det er godt med en mere lige fordeling af barsel. Vi mener ikke, at det skal ske ved

tvang.

Når det er sagt, er vi bevidste om, at øremærkning er en bundet opgave fra EU, som Danmark derfor er forpligtet til

at implementere. Vi er dog kritiske overfor metoden.

Vi ved fra lignende regler i Norge, at nettoresultatet vil være samlet set mindre orlov til familierne, og dermed til

skade for børnene. Den nedgang der forventes at være i moderens antal orlovsdage, modsvares ikke at det antal

dage færdene tager. Den mekanisme viser med al ønskelig tydelighed, at den ulige fordeling af orlov handler om

mere grundlæggende strukturer på arbejdsmarkedet. Det fremgår da også af bemærkningerne til loven, at der

forventes en nettobesparelse ved øremærkningen. Denne kunne passende være brugt til at udvide det samlede antal

uger forældrene kunne bruge til at pasning af barnet. Vi finder det helt urimeligt, at ligebehandlings dagordnen

bruges til en de facto begrænsning af orlov.

Bemærkninger til konkrete bestemmelser

Den nye § 15, stk. 3 overfor § 15, stk. 4

Krifa kan ikke se begrundelsen for, hvorfor en far/medmor efter denne nye bestemmelse skal varsle afholdelse af

orlov efter § 7a overfor en arbejdsgiver senest 4 uger før forventet fødsel, når der ingen tilsvarende varslingsregel

findes, hvis far/medmor ønsker at påbegynde sin øvrige fraværsperiode i medfør at § 9, 2. pkt. i umiddelbar

forlængelse af de 2 ugers fædreorlov. (I sidstnævnte tilfælde er fristen før lovændringen 8 uger efter fødslen, og

efter lovforslaget 6 uger efter fødslen.)

Det synes uhensigtsmæssigt for både lønmodtagerens og arbejdsgiverens planlægning i relation til lønmodtagerens

fravær, at der ikke er enslydende varslingsregler for, hvor længe en far eller medmor ønsker at være fraværende i

forlængelse af barnets fødsel – uanset om dette sker ved anvendelse af fravær efter § 7a eller efter § 9, 2. pkt.

Hensynet til arbejdsgivers planlægning må være den samme i begge tilfælde.

Efter gældende lovgivning kan en far eller medmor påbegynde forældreorlov efter § 9 umiddelbart efter

fædreorloven på 2 uger, blot dette varsles indenfor 8 uger efter fødslen, hvilket allerede under den nugældende

lovgivning giver anledning til tvister og uklarheder mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det er Krifas holdning, at

der med den nye § 15, stk. 3 opstår en endnu større divergens mellem varslingsreglerne for i øvrigt sammenlignelige

fraværssituationer, som bør harmoniseres på en for både lønmodtagere og arbejdsgivere overskuelig måde.

Varsling af fravær efter 10 uger (§9-fravær)/ (§ 15 stk. 4) overfor varsling om udskydelse af orlov § 16,

stk. 1

I § 16, stk. 1 i lovforslaget er fastholdt 8 ugers frist efter fødslen til at give meddelelse om udskydelse af orlov med op

til 5 uger.

Krifa finder det uhensigtsmæssigt at fastholde 8 ugers fristen i denne bestemmelse, når der er givet en kortere frist

på 6 uger for at give besked om, hvordan en lønmodtager ønsker at udnytte fraværet efter § 9, jf. § 15, stk. 4, da

dette i stort set alle tilfælde de facto også vil fastsætte, hvor meget fravær der er til udskydelse efter § 11.

De divergerende frister vil kun give anledning til uigennemsigtighed og vanskelighed med at administrere reglerne

både for lønmodtagere og arbejdsgivere.

§ 16, stk. 2’s nye ordlyd efter lovforslaget

”Stk. 2. En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11, skal

med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Er den

udskudte fraværsret efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse

underrette arbejdsgiveren herom samt om længden af fraværet«. Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær

rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.”

Der har været ønske om en ændring af varslingsreglerne for retsbaseret udskudt orlov efter § 11, men efter den nye

samlede ordlyd, er der 2 frister for samme forhold.

Krifa har svært ved at se forskellen på i hvilke situationer henholdsvis 1. og 2. punktum finder anvendelse, idet begge

bestemmelser henviser til § 11, som handler om retsbaseret orlov. Det fremstår med den nye ordlyd uklart om det er

påtænkt at udskudt orlov ud over 5 uger (aftalebaseret udskudt orlov) kan varsles arbejdsgiver til afholdelse med 16

ugers varsel, idet den korrekte henvisning i så fald ville være § 12, stk. 3.

§ 21a – forældre som bliver lønmodtagere inden barnet er 1 år, og som ikke tidligere har holdt 9 ugers

orlov som lønmodtager, kan få 9 ugers øremærket orlov til afholdelse inden barnet bliver 1 år

Efter § 15a skal sådan orlov varsles arbejdsgiver med 8 ugers varsel, og det kan kun opnås hvis beskæftigelseskravet

er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

En ny arbejdsgiver skal således have besked senest 17 uger før barnet fylder 1 år (Når barnet er 35 uger.

På dette tidspunkt kan det være at forælderen ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Krifa finder det uhensigtsmæssigt, at en forælder kan være nødt til at varsle orlov til afholdelse før

beskæftigelseskravet er opfyldt, og der er sikkerhed for barselsdagpenge?

(MED A2007.507 af 13. oktober 2008 er det slået fast, at en arbejdsgiver – i hvert fald i den konkrete situation - ikke

har pligt til at tage en medarbejder tilbage med den virkning at der skal betales løn, hvis en varslet orlov annulleres.)

§ 21b Fastsættelse af retten til betalt orlov for forældre der ikke bor sammen

Efter ordlyden er der tale om en forbedring af den nugældende retstilstand, at der er kommet mere klare regler for,

hvorledes retten til betalt orlov fordeles mellem forældre der ikke bor sammen, da den nuværende lovgivning har

taget udgangspunkt i at forældre har kunnet nå til enighed om fordeling af orlov efter § 9. Dette har i praksis betydet,

at når der ikke var enighed kunne bopælsforælderen afholde hele orloven.

Med lovforslaget er noget af orloven øremærket til ikke-bopælsforælderen, hvilket understøtter en fælles dialog

mellem forældre om pasning af barnet i det første leveår, såfremt man ønsker at holde barnet hjemme så længe som

muligt.

Dette har dog primært et understøttende formål, da anvendelse af ikke bopælsforælderens orlov fortsat kræver

enighed mellem forældrene om samvær, og derfor må det forventes, at lovforslaget i mange tilfælde betyder, at der

afholdes mindre orlov pr. barn.

§ 4 - Overgangsreglen i ændringslovens

Krifa kan ikke af lovforslaget se på hvilket tidspunkt denne rettighed tildeles og dermed kan søges af de berørte

forældre. Der fremgår heller intet af lovforslaget om med hvilken frist en sådan orlov skal varsles arbejdsgiver,

ligesom det fremstår uklart, hvorledes denne ret spiller sammen med eventuel ubrugt ret til barselsdagpenge under

forældreorlov efter nugældende § 21 jf. § 23, stk. 2.

Krifa finder bestemmelsen uklar, hvorfor den forventeligt vil give anledning til udfordringer i både arbejdsgiveres og

lønmodtagers håndtering af bestemmelsen.

Venlig hilsen

Per Dyrholm

politisk konsulent

[email protected]

Tlf: 72277227

Kommunikation - Samfund

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

facebook

persondatapolitik

Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater

her

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

8. december 2021 15:48

Til:

Adoption og samfund <[email protected]>; Adoptionsnævnet <[email protected]>; Adoptionspolitisk Forum

<[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes

Centralorganisation <[email protected]>; Amnesty <[email protected]>; Ankenævnet for ATP <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; A-kassen ASE - Secure <[email protected]>; ATP <[email protected]>; Business Danmark

<[email protected]>; Børnenes bureau <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>;

BØRNESAGENS FÆLLESRÅD <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes

Fællesudvalg <[email protected]>; Danish International Adoption S/I <[email protected]>; DANSK

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Artist Forbund <[email protected]>; DANSK ERHVERV

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; DANSK JOURNALISTFORBUND <[email protected]>;

DANSK KVINDESAMFUND <[email protected]>; Dansk Musikerforbund <[email protected]>; Dansk

Skuespillerforbund <[email protected]>; DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk

Teater <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske A-kasser

<[email protected]>; Danske Arveretsadvokater <[email protected]>; Danske Familieadvokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Dare Danmark

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DELEBARN.DK ApS <[email protected]>; DEN

DANSKE DOMMERFORENING <[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>;

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker <[email protected]>;

Familieretshuset <[email protected]>; Finansforbundet <[email protected]>; FINANSSEKTORENS

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre <[email protected]>;

Foreningen Mistet Barn <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet

<[email protected]>; FORÆLDRE OG FØDSEL <[email protected]>; Forældre og Sorg

<[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS

ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; IDA <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution <[email protected]>; Jordemoderforeningen <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kompetencecenter for Amning <[email protected]>; KRISTELIG

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Krifa Kommunikation <[email protected]>; KVINDERÅDET

<[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Landsforeningen Børn og Samvær <[email protected]>;

LANDSFORENINGEN FOR UFRIVILLIGT BARNLØSE <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; LGBT komiteen

<[email protected]>; LGBT+ Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

<[email protected]>; Mødrehjælpens Støtteforening <[email protected]>; Producentforeningen <INFO@PRO-

F.DK>;

Red Barnet <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; SMV Danmark

<[email protected]>; Støtteforeningen for Familiepolitisk Netværk <[email protected]>;

Sundhedskartellet <[email protected]>; Tænketanken Adoption <[email protected]>;

Udbetaling Danmark <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Id nr.: 104010)

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

5. januar 2022

Til Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af

barselsloven, herunder indførelse af øremærket forældreorlov, j.nr. 2021-10705

Dansk Journalistforbund, DJ, skal hermed fremkomme med sit høringssvar

vedrørende ovennævnte lovforslag.

DJ er overordnet meget positiv over for lovforslagets målsætning om at understøtte en

mere ligelig fordeling af barselsorloven mellem barnets forældre. Herunder at lovforslaget

indtænker solomødre og regnbuefamilier.

DJ vil imidlertid fremhæve ét særligt kritikpunkt:

Fra DJ’s side har vi ingen forståelse for, at freelancere/selvstændige og ledige ikke

omfattes af lovforslagets bestemmelser om den øremærkede forældreorlov.

Det er en

forskelsbehandling, som peger i den stik modsatte retning af den øgede ligestilling, som

lovforslaget og det bagvedliggende EU-direktiv ellers lægger op til.

Allerede i dag er der en stor del af befolkningen på arbejdsmarkedet, som arbejder som

freelancere/selvstændige eller som kombinerer lønmodtagerarbejde med indtægt som

freelancer/selvstændig. Og denne andel vil formentlig stige i de kommende år.

Det er ikke rimeligt, at denne gruppe på arbejdsmarkedet ikke får del i en så væsentlig

regulering på arbejdsmarkedet. Og det vil skubbe yderligere til uligheden mellem

freelancere/selvstændige og lønmodtagere, som regeringen ellers ville gøre op med i sine

”Danmark kan mere 1”-initiativer fra september 2021.

Der er desuden en fare for, at sondringen imellem den ene og den anden gruppe vil give en

øget og unødig kompleksitet i administrationen af lovgivningen for såvel børnefamilierne som

myndighederne.

For de personer på arbejdsmarkedet, der har kortere eller længere ledighedsperioder, giver

lovforslagets sondring en urimelig usikkerhed om, hvilke muligheder og rettigheder man vil

have under en barselsorlov.

Fra DJ’s side vil vi tilføje følgende om kompleksiteten mv.:

Lovforslaget og de tilhørende bemærkninger er efter DJ’s opfattelse desværre blevet

formuleret så kompliceret, at det kan give tvivl om, hvilke rettigheder forældrene

egentlig vil have med loven.

DJ appellerer derfor til, at der helst sker en klarere formulering

1/2

af selve lovteksten og bemærkningerne, eller at der i hvert fald bliver lavet et godt og

forståeligt informationsmateriale i forbindelse med lovens ikrafttræden. Først og fremmest af

hensyn til de forældre, der skal kunne planlægge en kommende barsel – og som skal kunne

give de korrekte varsler til arbejdsgivere mv.

Hvis dette høringssvar giver anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer,

står DJ gerne til rådighed, mail [email protected].

Venlig hilsen

Hans Jørgen Dybro

politisk konsulent

2/2

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]),

BM Postkasse ([email protected]), Jan Vinge Rasmussen ([email protected]), Yvonne Olesen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Fra:

VS: Høring af lovforslag om ændring af barselsloven - j.nr. 2021-10705

Titel:

E-mailtitel:

VS: Høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Id nr.: 104010) - j.nr. 2021-10705

06-01-2022 12:33

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Lovforslag om ændring af barselsloven (øremærket orlov) ekstern høring.pdf; Høringsliste

Bilag:

- øremærket orlov.pdf;

Til:

Til beskæftigelsesministeriet

IDA er glad for, at begge forældre endeligt får øremærket orlov ifm. at få barn. Det er et vigtigt skridt for

ligestillingen på arbejdsmarkedet.

IDA mener, at selvstændige også bør været omfattet af det nye direktiv. Det er en historisk mulighed for at skabe lige

vilkår på arbejdsmarkedet. Mænd med egen virksomhed er blandt den gruppe, der tager kortest orlov, og flest

selvstændige er mænd. Derfor er det enormt ærgerligt, at selvstændige ikke er omfattet. Dette kan også have den

negative virkning, at arbejdsgiver kan have tilbøjelighed til at diskriminere medforældre til selvstændige i forbindelse

med ansættelser, da arbejdsgiver kan have en formodning om, at medforældre til en selvstændige vil tage al orloven.

Med lovforslaget skal flere uge afholdes inden for barnets første år. Det kan give nogle udfordringer ifm. opnåelse af

institutionsplads, som nogle steder først er muligt efter 1,5 år – fx i hovedstadsområdet.

IDA vurderer også, at der er behov for at styrke vejledning af selvstændigt erhvervsdrivende mødre om deres

muligheder og rettigheder iforbindelse med barsel. Der hersker forskellige information og fejlinformationer omkring

reglerne.

Med venlig hilsen

Bircan Eker

Politisk chefkonsulent

Ingeniørforeningen

Kalvebodbrygge 31-33

1780 København V

Telefon: +45 33 18 47 20

Mobil: +45 22 47 58 07

Web:

www.ida.dk

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

8. december 2021 15:48

Til:

Adoption og samfund <[email protected]>; Adoptionsnævnet <[email protected]>; Adoptionspolitisk Forum

<[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>;

Amnesty <[email protected]>; Ankenævnet for ATP <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>;

Arbejdsløshedskassen ASE <[email protected]>; ATP <[email protected]>; Business Danmark <[email protected]>;

Børnenes bureau <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

<[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg <info@cfu-

net.dk>;

Danish International Adoption S/I <[email protected]>; DANSK ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; DANSK

ARTIST FORBUND <[email protected]>; DANSK ERHVERV <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;

DANSK JOURNALISTFORBUND <[email protected]>; DANSK KVINDESAMFUND

<[email protected]>; Dansk Musikerforbund <[email protected]>; Dansk Skuespillerforbund

<[email protected]>; DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Teater

<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske A-kasser

<[email protected]>; Danske Arveretsadvokater <[email protected]>; Danske Familieadvokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Dare Danmark

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DELEBARN.DK ApS <[email protected]>; DEN

DANSKE DOMMERFORENING <[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>;

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker <[email protected]>;

Familieretshuset <[email protected]>; FINANSFORBUNDET <[email protected]>; FINANSSEKTORENS

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre <[email protected]>;

Foreningen Mistet Barn <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet

<[email protected]>; FORÆLDRE OG FØDSEL <[email protected]>; Forældre og Sorg

<[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS

ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; Ingeniørforeningen, IDA <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder -

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution <[email protected]>; Jordemoderforeningen

<[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kompetencecenter for Amning

<[email protected]>; KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KRIFA

<[email protected]>; KVINDERÅDET <[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Landsforeningen Børn og

Samvær <[email protected]>; LANDSFORENINGEN FOR UFRIVILLIGT BARNLØSE <[email protected]>; LEDERNE

<[email protected]>; LGBT komiteen <[email protected]>; LGBT+ Danmark, Landsforeningen for bøsser,

lesbiske, biseksuelle og transpersoner <[email protected]>; Mødrehjælpens Støtteforening <[email protected]>;

Producentforeningen <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Retspolitisk Forening

<[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Støtteforeningen for Familiepolitisk Netværk

<[email protected]>; Sundhedskartellet <[email protected]>; Tænketanken Adoption

<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Id nr.: 104010)

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Sendt pr mail til:

[email protected]

;

[email protected]

;

[email protected]; [email protected]

;

[email protected];

[email protected]

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 96

www.cfu-net.dk

[email protected]

CVR: 15247002

4. januar 2022

21-00570 05.02.

LM/LM

Vedr.: j.nr. 2021-10705

CFU har modtaget høring af lovforslag om ændring af barselsloven, og skal i sin

helhed henvise til høringssvarene fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og

Akademikerne samt til eventuelle høringssvar fra centralorganisationernes

medlemsorganisationer.

CFU skal afslutningsvist bemærke, at lovforslaget er både omfangsrigt og teknisk

kompliceret, hvorfor CFU i lyset af, at høringsfristen har strakt sig hen over jul og

nytår, tager forbehold for at fremkomme med yderligere bemærkninger på et senere

tidspunkt

Med venlig hilsen

Lene Maigaard

Til Beskæftigelsesministeriet

Ankestyrelsens svar til høring af lovforslag om ændring af

barselsloven (Indførelse af øremærket forældreorlov, ligedeling

af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af

barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.)

– jeres j.nr. 2021 - 10705

Beskæftigelsesministeriet har ved mail af 8. december 2021 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om lov om ændring af

barselsloven.

Ankestyrelsens bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 17, 3. og 4. pkt.:

Det er uklart hvilken betydningen tilføjelsen af pkt. 3 og 4 har for

muligheden for at udskyde ubrugt forældreorlov, jf. barselslovens § 23,

når der i bestemmelsen tilføjes

”….anses i denne lovs forstand for at

have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtager har ret

til at afholde den resterende fraværsret på et senere tidspunkt”.

I lovforslaget henvises til, at forslaget indebærer, at en lønmodtager, der

gør brug af sin ret til at ændre varslet orlov, fordi den pågældende

sygemelder sig, som udgangspunkt vil have ret til sygedagpenge efter

reglerne herom i sygedagpengeloven.

Efter administrativ praksis kan for eksempel overgang til tabt

arbejdsfortjeneste, dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn eller

pasning af eget barn i hjemmet på anden forsørgelsesydelse ikke

sidestilles med genoptagelse af arbejdet og giver dermed ikke ret til at

udskyde ubrugt forældreorlov med samtidig ret til barselsdagpenge. Vi

Den 4. januar 2022

J.nr. 21-54960

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

henviser til vejleding om ret til orlov og dagpenge ved barsel punkt

3.2.6.1. Det er uklart hvordan disse grupper er stillet med indførslen af §

17, 3. og 4. pkt., jf. § 23.

Hvis man ønsker en ændring af praksis i forhold til barselslovens § 23, er

det ikke hensigtsmæssigt, at det sker under varslingsreglerne over for

arbejdsgiver.

Til § 21, stk. 2, 2. pkt.:

Det foreslås, at en forælder der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i

§§ 27 og 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville

have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden forælder.

I eks. 5 er nævnt situationen, hvor mor er kontanthjælpsmodtager og far

er lønmodtager. Det er uklart om mors overdragelse af orlov har

betydning for mors eventuelle ret til fravær på kontanthjælp eller andre

ydelser efter lov om aktiv social politik.

Til § 21, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 4:

Efter lovforslagets § 21, stk. 3, 1. pkt. skal en beskæftiget lønmodtager

afholde 9 af ugerne inden for 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Det forslås videre i 2. pkt., at hvis forælderen er forhindret i at holde

orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, kan ugerne med

barselsdagpenge afholdes inden 3 år efter barnets fødsel eller

modtagelse.

Det foreslås i stk. 4 at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold

er forhindret i at holde orloven. Som eksempel på særlige forhold

nævnes bl.a. afsoning af frihedsstraf.

Ankestyrelsen skal hertil bemærke, at dette eksempel ikke ses at være i

overensstemmelse med barselslovens bestemmelser i §§ 49a-49c og §

51.

Til § 21, stk. 5:

I bemærkningerne til § 21, stk. 5, (s.88) fremgår det, at der vil blive

fastast regler om, at der kan tildeles ekstra uger til en forældre, hvor

den ene forælder er lønmodtager og har ret til barselsdagpenge, men

hvor forælderen på grund af f.eks. et alvorligt handicap er ude af stand

til at passe barnet alene. Videre fremgår det at den anden forælder efter

ansøgning og fremlæggelse af lægeerklæring vil kunne få tildelt 9 ekstra

uger, svarende til den øremærkede (og dermed uoverdragelige) del af

den handicappede forælders ret til barselsdagpenge.

Det er uklart om man skal have overdraget de uger man kan, før det er

muligt at ansøge om de 9 ekstra uger (svarende til den uoverdragelige

orlov).

Til § 21b:

§ 21b tager alene stilling til hvad der gælder, hvis forældrene ikke bor

sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse.

Det er uklart for Ankestyrelsen hvad der gælder, hvis forældrene går fra

hinanden i løbet af barnets første leveår – holder man fast i den evt.

aftalte fordeling af orlov, er det ligedeling med 24/24.

Til § 23a:

Det kan overvejes, om §23c, stk. 2, skal rykkes op under § 23a (evt.

som stk. 4), så definitionerne på forælder, social forældre og

nærtstående familiemedlemmer er samlet.

Til § 23c:

Ankestyrelsen bemærker, at bestemmelsen kan have den

uhensigtsmæssighed, at en forælder med råderet over sin orlov, mister

råderetten ved samlever/ægtefælles død, fordi vedkommende får status

som soloforælder og derfor skal opfylde beskæftigelseskravet for at

kunne overdrage orlov til nærtstående familiemedlemmer.

Generelle bemærkninger

Personkreds i § 23a og § 23c sammenholdt med § 13 og § 26:

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at personkredsen, der kan have ret til

orlov, i lovforslaget udvides til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer. I barselslovens § 13 og § 26 er det dog fortsat alene

forældre (defineret som far, mor og medmor), der har ret til hhv.

sorgorlov og dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn.

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende:

Ankestyrelsen savner en stillingtagen til, hvad der gælder, når man både

er selvstændig med egen virksomhed og arbejder som lønmodtager i

bijob eller omvendt. Hvornår er man da at betragte som lønmodtager

med øremærket barsel, og hvornår er man selvstændig med mulighed

for at overdrage al orlov til den anden forælder?

Bemærkninger til § 21b og § 21c:

Ankestyrelsen bemærker, at de kommercielle surrogat-arrangementer er

ulovlige efter adoptionsloven. Vi foreslår derfor, at det kan overvejes

præciseret i bemærkningerne, at de regulerede situationer er de ikke-

kommercielle og lovlige surrogat-aftaler.

Begrebsanvendelsen i bemærkningerne til § 21b og § 21c, når der tales

om surrogatmor-arrangementer, forekommer at være inkonsekvent. I

praksis er der altid en retlig mor (oftest en udenlandsk) i

surrogatsagerne. Den anden forælder (biologisk far) er retlig forælder,

hvis faderskabet er anerkendt. Den biologiske fars ægtefælle eller

samlever kan alene anses for at være social forælder (den nye §23 a,

stk. 3). I bemærkningerne forudsættes situationen med den enlige

danske far omfattet af den nye § 21 c om soloforældre (forventes

udmøntet nærmere under stk. 5, se side 107n.), men reelt er der faktisk

to forældre (surrogatmor og far), der blot ikke bor sammen (ligesom i §

21b).

I bemærkningerne til § 21b (s. 94) beskrives en surrogat-situation

omfattet af den nye § 21b om forældre, der ikke bor sammen. Forskellen

fra den anden situation med den enlige mand er her, at der er tale om et

par, som indgår aftale med en surrogatmor i udlandet – og ikke en enlig

mand. Men det gør ingen forskel i relation til moderskabet til barnet, der

følger af børneloven – altså den fødende mor.

Økonomiske bemærkninger

Henset til, at der indføres en ligedeling af orlov med øremærket barsel til

både mor og far, forventes der en stigning i klager om

beskæftigelseskravet og fristoverskridelser, da det forventes, at flere vil

ansøge om barselsdagpenge og lønrefusion.

For at estimere en forventet stigning i sagstilgang, er der set på antallet i

2019, som var cirka 180 klager på de to områder (beskæftigelseskrav og

fristoverskridelse). 2020 og 2021 har haft en atypisk høj klagetilgang

grundet corona, og klager i disse to år indgår derfor ikke i skønnet. Der

skønnes en stigning på mellem 50 og 80 klagesager som følge af

lovforslaget.

Ved beregning af økonomisk konsekvens for Ankestyrelsen er der

forudsat 75 flere klagesager, hvilket belaster Ankestyrelsen med 0,4

mio. kr.

Hvis antallet af klagesager viser sig at være væsentlig anderledes, tages

der forbehold for, at der kan rejses en bevillingssag

Venlig hilsen

Jette Røgild

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected]

Cc.:

[email protected]

15. december 2021

J.nr. 2021-11-0759

Dok.nr. 425125

Sagsbehandler

Sara Koch Jørgensen

Datatilsynet

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af barselsloven

(indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og

ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer)

Ved e-mail af 8. december 2021 har Beskæftigelsesministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger om ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet har noteret, at forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven beskrives i afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag. Heraf fremgår

bl.a. følgende i underafsnittet ”Barselshindringer og personer, der er ude af stand til at over-

drage”:

”[…] Hvis barselshindringen skyldes forælderens helbredsforhold, vil der være tale

om følsomme personoplysninger, omfattet af behandlingsforbuddet i databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, stk. 1. Da det er forælderen selv, der skal dokumen-

tere barselshindringen over for Udbetaling Danmark, er det vurderingen, at be-

handlingen af de følsomme personoplysninger er omfattet af undtagelsen i artikel

9, stk. 2, litra a, da den pågældende forælder må anses for at have givet udtrykke-

ligt samtykke til behandlingen til det specifikke formål i forbindelse med ansøgnin-

gen.[…]”

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Betingelserne for, at et samtykke efter databeskyttelsesforordningen kan anses for gyldigt

fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 11, og artikel 7. Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærk-

somheden på, at betingelsen om at samtykket skal være frivilligt, typisk ikke kan anses som

opfyldt i en situation, hvor en registreret ansøger om en ydelse hos en offentlig myndighed.

Det er således Datatilsynets opfattelse, at Beskæftigelsesministeriet bør overveje, om sam-

tykke kan anses for at være den mest passende behandlingshjemmel, eller om der i forord-

ningens artikel 9, stk. 2, vil kunne ske behandling på et andet grundlag end samtykke.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Sara Jørgensen

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Sendt til

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325632

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/03593-2

5. JANUAR 2022

HØRINGSSVAR TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF

BARSELSLOVEN (INDFØRELSE AF ØREMÆRKET

FORÆLDREORLOV, LIGEDELING AF RETTEN TIL

BARSELSDAGPENGE OG RET TIL OVERDRAGELSE AF

BARSELSDAGPENGE TIL SOCIALE FORÆLDRE OG

NÆRTSTÅENDE FAMILIEMEDLEMMER M.V.)

Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 8. december 2021 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til lovforslag om ændring af barselsloven (indførelse af

øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og

ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer m.v.).

Instituttet finder det særdeles positivt, at regeringen

–

med

gennemførelsen af orlovsdirektivet 2019/1158 af 20. juni 2019 om

balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner

–

vil indføre mere ligestillede orlovsrettigheder til forældre med en ny

24-24 orlovsmodel. Instituttet finder det desuden særdeles positivt, at

regeringen med lovudkastet indtænker både soloforældre og LGBTI+-

familier i den nye orlovsmodel, og at der med lovudkastet lægges op til,

at aftalepartierne bliver indkaldt til møde om tre år med henblik på at

gøre status over, hvorledes orlovsmodellen er blevet anvendt i

Danmark. Det bemærkes, at der er tale om et område, som er i

bevægelse og samtidig afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet, i

overenskomsterne og i de enkelte familiers tilrettelæggelse af orlov

fremadrettet. På sigt kan ændringer i lovudkastets orlovsmodel derfor

være relevant.

LOVUDKASTETS INDHOLD

Lovudkastets overordnede rammer indebærer, at der indføres

rettigheder, så moren får en særlig graviditetsorlov på fire uger inden

fødslen. Efter fødslen får forældrene hver især 11 øremærkede uger og

13 overførbare uger. Denne 24-24 orlovsmodel vil være med til at skabe

mere ligestilling mellem mænd og kvinder i familien og på

arbejdsmarkedet. Lovudkastet indeholder desuden regler, som

inkluderer soloforældre og sociale forældre i den nye orlovsmodel. Dels

ved at sikre, at soloforældre får mulighed for at få ekstra ni ugers orlov

efter fødslen, og dels ved, at sociale forældre kan få del i de 13

overførbare uger, samt ved, at nærtstående familiemedlemmer til

soloforældre kan få del i de 13 overførbare uger.

GENERELLE BEMÆRKN INGER TIL LOVUDKASTET

I Danmark afholder mødrene langt størstedelen af orloven i forbindelse

med et barns fødsel. Ifølge tal fra Danmarks Statistik tager fædre i

gennemsnit 34 dages orlov, mens mødre tager ca. 10 måneder.

Sammenligner man med vores nordiske naboer, ligger danske fædre

helt i bunden. Den skæve fordeling af orloven mellem forældrene har

konsekvenser for både fædres muligheder for at knytte sig til deres små

børn og tage del i omsorgsforpligtelserne i hjemmet og mødrenes

muligheder for reintegration på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt

at få skabt mere ligestilling for fædrene i hjemmet og mødrene på

arbejdsmarkedet.

Instituttet har i 2020 udgivet en rapport, hvor vi anbefaler en

ligestillingsfremmende reform af barselsreglerne i forbindelse med

implementeringen af orlovsdirektivet.

Anbefalingerne indeholder ikke

en konkret model, men en række principper for, hvordan man kan

udforme barselsreglerne på en ligestillingsfremmende måde med mest

mulig selvbestemmelse til forældrene og samtidig inklusion af flere

familieformer.

Instituttet finder det særdeles positivt, at regeringen med

implementeringen af det nye orlovsdirektiv reformerer barselsreglerne

i Danmark på en måde, der sikrer mere ligestilling mellem kønnene,

mest mulig selvbestemmelse og samtidig inkluderer flere familieformer.

SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTET

Instituttet anser det for positivt, at der med lovudkastet lægges op til at

indføre mere ligestillede orlovsrettigheder til forældrene med en 24-24

Danmarks Statistisk:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-

analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45470

Institut for Menneskerettigheder: Mere ligestilling i de danske

barselsregler (2020). Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Mere%20ligestilling%20i%20de%20danske%20barselsregler_tilg%C3%A

6ngelig.pdf

2/5

orlovsmodel. Det er dog relevant at overveje, om lovudkastet kunne

styrkes yderligere.

Selvstændige og ledige ydelsesmodtagere er ikke omfattet

Ministeriet fremhæver i lovudkastet, at selvstændige og ledige

ydelsesmodtagere ikke er omfattet af den del af lovudkastet, som sikrer

hver forældre en ret til ni ugers øremærket orlov. Baggrunden herfor er

ifølge ministeriet, at orlovsdirektivets krav om ni ugers øremærket orlov

alene omfatter lønmodtagere. Der er derfor tale om en

minimumsimplementering af orlovsdirektivet. Ministeriet har ikke i

lovbemærkningerne anført forhold, der gør det særlig relevant netop at

undtage disse grupper fra de ni ugers øremærket orlov.

Selvstændige og ledige ydelsesmodtagere udgør en ikke uvæsentlig del

af arbejdsmarkedet i Danmark. Instituttet finder, at lovudkastets formål

om at skabe mere ligestilling af orlovsrettigheder og skabe ligestilling

mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien bliver

væsentligt indskrænket, hvis man undtager forældre, som er

selvstændige eller ledige ydelsesmodtagere, fra de foreslåede regler om

ni ugers øremærket orlov.

De ni ugers øremærket orlov er det element i lovudkastets nye

orlovsmodel, som må forventes at have den største ligestillingsmæssige

effekt. Øremærkningen skaber et incitament til, at forælderen (fx faren)

vil tage mere orlov med sit barn, idet den øremærket orlov bortfalder,

hvis den ikke afholdes. Ved at fjerne dette incitament

–

øremærkningen

–

fra gruppen af selvstændige og ledige ydelsesmodtagere, må det

forventes, at denne gruppe vil overføre hele eller dele af orloven til den

anden forælder.

På den måde vil de forældre (fx fædre), som er selvstændige eller ledige

ydelsesmodtagere have to øremærkede uger og 22 overførbare uger

efter fødslen, hvor sidstnævnte kan overføres til den anden forælder (fx

moren). I disse familier vil moren samlet set kunne opnå i alt 46 uger

(24+22) efter fødslen, samtidig med at faren ender på blot to

øremærkede uger efter fødslen. En sådan tilrettelæggelse af orloven

svarer til de nugældende barselsregler. For selvstændige og ledige

ydelsesmodtagere kan vi derfor ende med status quo.

Tal fra Danmarks Statistik

viser, at i 2019 tog fædre, der er

selvstændige i gennemsnit 16 dages orlov med barselsdagpenge, mens

fædre, der er lønmodtagere indenfor den offentlige og private sektor, i

gennemsnit tog mellem 30 og 56 dages orlov med barselsdagpenge.

Danmarks Statistik:

https://statistikbanken.dk/barsel11

3/5

Tallene viser, at gruppen af selvstændige har en mere skæv fordeling af

orloven mellem forældrene sammenlignet med gruppen af

lønmodtagere.

Instituttet finder det problematisk, at væsentlige grupper på

arbejdsmarkedet som fx de selvstændige, ikke bliver omfattet af denne

del af lovudkastet om de ni ugers øremærket orlov, og dermed ikke vil

få gavn af de ligestillingsmæssige effekter om at skabe mere ligestilling

mellem mænd og kvinder i familien og på arbejdsmarkedet. Ved at

udvide målgruppen vil man generelt set fremme mænds ligestilling i

familien og kvinders reintegration arbejdsmarkedet. Instituttet

bemærker, at det forhold, at selvstændige og ledige ydelsesmodtagere,

ikke er omfattet af orlovsdirektivets ret til ni ugers øremærket orlov,

ikke er til hinder for, at regeringen vælger at lade gruppen være

omfattet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen sikrer,

at selvstændige og ledige ydelsesmodtagere også omfattes af

lovudkastets orlovsmodel om ni ugers øremærket orlov, så

denne gruppe får gavn af de ligestillingsmæssige effekter om at

skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder i familien og på

arbejdsmarkedet.

Formidling af den nye orlovsmodel

Af lovudkastet fremgår, at den nye orlovsmodel kommer til at

indeholde en lang række orlovstyper, fx graviditetsorlov, barselsorlov,

pligtorlov, øremærket orlov for lønmodtagere, fædre- og

medmoderorlov og overførbar forældreorlov. Sammenlignes med de

nugældende barselsregler, vil lovudkastet samlet set ikke betyde færre

orlovstyper og dermed ikke mere simple eller forenklede regler.

Instituttets rapport fra 2020 viser, at 42 % af respondenterne er enige i,

at de nugældende barselsregler er komplekse og i sig selv udgør en

barriere for en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene.

Instituttet bemærker, at kommende forældre kan få svært ved at

gennemskue, hvilke rettigheder, som er knyttet til orlovstyperne i

lovudkastet. Derudover kan det også være vanskeligt at gennemskue,

hvilke afholdelsestidspunkter, som er knyttet til orlovstyperne.

Institut for Menneskerettigheder: Mere ligestilling i de danske

barselsregler (2020). Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Mere%20ligestilling%20i%20de%20danske%20barselsregler_tilg%C3%A

6ngelig.pdf

4/5

Instituttet anbefaler, at der afsættes midler til at sikre en let

gennemskuelig og brugervenlig formidling af lovudkastets nye

orlovsmodel, så kommende forældre får den nødvendige og

tilstrækkelige viden om deres orlovsrettigheder. Der kan findes

inspiration hertil i det norske barselsorlovsplanlægningsværktøj via

Foreldrepengeplanlegger - www.nav.no.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen sikrer,

at der afsættes midler til at sikre en brugervenlig formidling af

lovudkastets nye orlovsmodel, så kommende forældre har den

nødvendige viden og overblik over deres orlovsrettigheder.

Kønsneutrale regler

Det fremgår af lovudkastet, at termerne ”mor” og ”far” bibeholdes i

den nye orlovsmodel.

Instituttet anbefaler i vores rapport fra 2020

, at det vil være til gavn for

de forskellige familieformer som eksisterer i dag, at reglerne ikke

fastholdes i termerne ”mor”, ”far” og ”medmor”, men at reglerne

kønsneutraliseres til gavn for flest mulige familieformer.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Beskæftigelsesministeriet gør lovudkastet kønsneutralt, så det i

højere grad omfatter de forskellige familieformer, som findes i

dag, fx ved at ændre terminologien ”mor” til ”den fødende

forælder” og ”far/medmor” til ”den ikke-fødende forælder”.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2021-10705.

Med venlig hilsen

Morten Emmerik Wøldike

TEAMLEDER

Institut for Menneskerettigheder: Mere ligestilling i de danske

barselsregler (2020). Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Mere%20ligestilling%20i%20de%20danske%20barselsregler_tilg%C3%A

6ngelig.pdf

5/5

Til Beskæftigelsesministeriet

5. j anuar 2022

Udbetaling Danmark Barsels bemærkninger til forslag til lov om

ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af

retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpen ge

til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)

Beskæf tigelsesministeriet (BM) har med høringsbrev af 8. december 2021 bedt om høringssvar

til f orslag til

Lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten

til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer m.v.).

Udbetaling Danmark (UDK) administrerer udbetalingen af barselsdagpenge og lovf orslaget vil

have væsentlige konsekvenser f or UDK’s administration.

Inden gennemgangen af UDK’s juridiske bemærkninger til udkastet til lovf orslag har UDK en

række overordnede bemærkninger.

Overordnede bemærkninger til lovudkastet

Ensretning af terminologi i form af indførsel af fællesbetegnel sen ”fravær”

Med lovf orslaget f oreslås en ensretning af terminologien vedrørende f orældres ret til f ravær ef ter

barselsorloven. Således f oreslås det, at de f orskellige f ormer f or orlov f remadrettet alene

betegnes som ”f ravær” f or at understøtte en så enkel kommunikation til borgere og virksomheder,

som muligt.

Det er UDK’s f orståelse, at ændringen skal gælde f or nye sager, hvor barnet f ødes 2. august

2022 eller deref ter, mens den nuværende terminologi f or de f orskellige orlovsperioder f ortsat vil

gælde f or barselssager, der er påbegyndt f ør 2. august 2022.

UDK deler ønsket om at f orenkle kommunikationen til borgere og virksomheder. UDK vurderer

dog ikke, at den f oreslåede f ællesbetegnelse vil f orenkle kommunikationen til borgere og

virksomheder. Det skyldes, at der er f orskellige rettigheder og retsstilling knyttet til de f orskellige

f ormer f or orlov, og UDK vil f ortsat have pligt at oplyse herom.

I f orlængelse heraf f orudsætter UDK, at der er tale om en sproglig ændring i de anvendt e

begreber, som dog indebærer, at arbejdsgiverne også f remadrettet har pligt til at indberette på

de specif ikke f raværsperioder (orlovstyper) til NemRef usion, f rem f or at arbejdsgiverne blot kan

indberette som ”f ravær”. Ændringen vil medf øre behov f or tilpasninger i et stort antal breve, i

selvbetjeningsløsningen, NemRef usion, borger.dk mv., og det f orventes ikke muligt at

gennemf øre alle tilpasninger inden 2. august 2022.

UDK bemærker i øvrigt, at det vil medf øre en øget kompleksitet i en overgangsperiode, hvor der

både bruges gamle og nye begreber, og hvor borgere, der f x har børn f ødt både f ør/ef ter 2. august

2022 vil opleve to f orskellige begrebsapparater og dermed kunderejser. Det samme vil være

tilf ældet f or kommende f orældre, der har søgt inf ormation f ør lovens ikraf ttrædelse, men som f ørst

f øder den 2. august 2022 eller senere.

Såf remt ændringen er tiltænkt at indebære, at arbejdsgiverne ikke længere skal indberette på de

enkelte orlovsperioder, vil det derimod, f oruden den væsentlige kommunikative ændring, også

medf øre væsentlige ændringer til NemRef usion, samt de system-til-system integrationer, som

bruges af arbejdsgivere til 40% af f raværs-indberetningerne til NemRef usion. Dertil skal

f remhæves, at UDK’s barselssystem systemteknisk er bygget op omkring arbejdsgiverne s

indberetning af den konkrete f raværsårsag. En ændring således, at arbejdsgivere f remadrettet

”blot” skal indberette ”f ravær”, vil derf or indebære betydelige systemtekniske tilpasninger og

behov f or yderligere implementeringstid , end hvis der udelukkende er tale om en sproglig

ændring. En sådan ændring vil endvidere medf øre en ændring til borgerrejsen og en ny proces

mellem borgeren og UDK, idet borgeren, ef ter arbejdsgiverens indberetning, vil skulle oplyse UDK

om hvilken f raværsperiode de ønsker at af holde.

Tidshorisont for implementeringen af øremærket barsel

Som UDK løbende har gjort BM opmærksom på, er der en række risici og usikkerheder knyttet til

implementeringen af lovgivningen vedrørende øremærket barsel pr. 2. august 2022, som f ølge af

den korte tid til implementering af de omf attende systemtekniske ændringer.

UDK vil naturligvis arbejde ef ter at have en drif tssikker løsning klar til d. 2. august 2022, som

understøtter borgernes og arbejdsgivernes rettigheder. Men der vil være elementer, som UDK

kun i begrænset omf ang vil kunne have klar til 2. august 2022, som f x ændringer til

selvbetjeningsløsningen, ligesom det f orventes, at det ikke vil være muligt med en f uld tilpasning

af al kommunikation, breve mv. Eventuelle ændringer til det f oreliggende lovudkast i den

kommende vedtagelsesproces og uf orudsete ændringer i de ef terf ølgende bekendtgørelser vil

tilf øje yderligere betydelig risiko f or tidsplanen og mulighederne f or at have en løsning klar til d.

2. august 2022.

Det f orventes i f orlængelse af ovenstående, at det vil være nødvendigt med delvis manuel

sagsbehandling, når den nye lovgivning træder i kraf t, ligesom det betydelige tidspres f or

implementeringen introducerer øget risiko f or f ejl og mangler.

Det vurderes, at det alt andet lige vil have negativ betydning f or kundeoplevelsen, indtil en mere

gennemgående systemunderstøttet løsning er klar i løbet af 2. halvår af 2022, ligesom den delvise

manuelle administration vil kræve ekstra ressourcer til sagsbehandling og borgerbetjening

(henvendelser f ra borgerne).

Tidshorisont for implementering af sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

UDK f orventer at kunne påbegynde implementeringen af de dele af lovf orslaget, der vedrører

sociale f orældre og nærtstående f amiliemedlemmer ef ter implementeringen af øremærket barsel,

og at det vil være muligt at have en systemunderstøttet løsning klar til 1. januar 2024.

Lovforslagets økonomiske administrative konsekvenser for UDK

Lovf orslagets samlede administrative konsekvenser f or UDK er f orbundet med betydelig

usikkerhed. Økonomien i det f remsendte lovudkast af spejler UDK’s overordnede estimater f or

henholdsvis implementering og drif t af øremærket barsel og nye rettigheder til sociale f orældre

og nærtstående f amiliemedlemmer.

Det gælder endvidere, at UDK’s omkostninger til implementering af terminologiændringerne ikke

f orventes at kunne rummes inden f or de estimater, der f remgår af lovf orslaget. Såf remt

terminologiændringen skal f orstås således, at arbejdsgiverne f remadrettet skal indberette f ravær

uden at tage stilling til den specif ikke orlovstype, vil det have væsentlige konsekvenser f or

barselssystemet samt indebære væsentlige ændringer til selvbetjeningsløsningen.

Derudover gælder det, at såf remt der i den kommende lovproces eller i f orbindelse med

(detail)bestemmelser i bekendtgørelser sker justeringer af væsentlig betydning f or

implementeringen eller drif ten, så vil det ligeledes kunne indebære omkostninger ud over, hvad

der f remgår af det nuværende estimat.

Juridiske bemærkninger

Uklarhed om hvornår betingelser skal være opfyldt, og uklarhed om dokumentation, kontrol og

konsekvenser

Ved f lere bestemmelser er det uklart, hvornår betingelser i bestemmelsen skal være opf yldt,

hvilken dokumentation og evt. kontrol UDK skal f oretage, og hvilke konsekvenser det har, hvis

betingelserne senere viser sig ikke at være opf yldt evt. if m. en kontrol UDK f oretager. Det gør sig

bl.a. gældende f or bestemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2 og § 23 b, stk. 1 og 2 i f orhold til, hvornår

betingelserne ”en beskæf tiget mor”, ”genoptager arbejdet på f uld tid” og ”påbegynder orlov på f uld

tid” skal være opf yldt, hvilken dokumentation og evt. kontrol, der kræves s amt hvad konsekvensen

er, hvis det senere viser sig, at en eller f lere af betingelserne ikke er opf yldt. Ligeledes gør det sig

bl.a. gældende ved vurderingen af , hvornår den f orælder, der vil overdrage sin ret til

barselsdagpenge under orlov, skal være socialt sikret i Danmark og hvilken eventuel

dokumentation og kontrol der kræves. Det gør sig bl.a. også gældende i f orhold til

bemærkningerne til § 21, stk. 5, om f or hvilken periode UDK skal have dokumentation f or, at en

f orælder, der er lønmodtager, skal være ude af stand til at passe barnet alene, f ør der kan

tilkendes de ekstra 9 uger til den anden f orælder.

Minimal kontrol i forbindelse med overdragen orlov

Det f orudsættes generelt, at UDK f ørst kontrollerer, at den der har f ået overdraget orlov, opf ylder

betingelserne ef ter barselsloven og kan f å barselsdagpenge, når der søges om, at den overdragn e

orlov skal af holdes.

Mulighed for at overdrage orlov tilbage

Det f orudsættes, at den der har f ået overdraget orlov vil have mulighed f or at overdrage orloven

tilbage igen, hvis denne ønsker det eller f x ikke opf ylder betingelserne f or at af holde orloven, fx

ikke er socialt sikret i Danmark, eller ikke opf ylder beskæ f tigelseskravet.

Der vil være hensigtsmæssigt, at dette f remgår af lovbemærkningerne.

Til afsnit 4. Forholdet til databeskyttelsesforordni ngen og databeskyttel sesloven

Første afsnit

”Administrationen

af de dele af lovforslaget, der handler om forlods skæ vdeling af

barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10, tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge og

mulighed for at overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer, vil medføre behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger

om personer, som Udbetaling Danmark ikke efter gældende regler har mulighed for at behandle

oplysninger om.

”

UDK vil også i f orbindelse med tildeling af barselsdagpenge til solof orældre ef ter de nye regler i

§ 21 c, skulle behandle oplysninger, som vi ikke har mulighed f or at behandle ef ter gældende

regler, herunder oplysninger om en mor der har f ået et barn ved hjælp af assisteret reproduktion

med ukendt donor, og en f ar der har f ået et barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor.

Endvidere vil UDK ef ter de nye regler skulle behandle oplysninger om, at et f aderskab ikke er

f astslået, hvilket vi ikke gør ef ter nugældende regler.

Afsnittet om sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

Det f remgår at ”Den

forælder, der har overdraget ret til orlov med barselsdagpenge, bliver part i

den sociale forælders eller det nærtstående familiemedlems ansøgningssag.

”

UDK er usikker på, om det skal f orstås således, at overdrager f år rettigheder som en part ef ter

f orvaltningslovens regler, og dermed i lighed med ansøger (den sociale f orælder eller

nærtstående, der senere søger om af holdelse af den overdragne orlov) skal partshøres og

modtage af gørelser i f orbindelse med behandlingen af ansøgers barselsdagpengesag.

Til lovforslagets § 1, nr. 9:

En beskæftiget mor

Det f ølger af bemærkningerne til lovf orslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 9, at en beskæf tiget

mor ef ter § 7 a, stk. 1 og 2 ikke skal opf ylde beskæf tigelseskravet i §§ 27 eller 28 f or at kunne

overdrage op til 8 ugers orlov indenf or de f ørste 10 uger ef ter f ødslen til f ar/medmor. Det f remgår,

at der skal være tale om en lønmodtager i beskæf tigelse eller en selvstændig erhvervs drivende.

Det vil være hensigtsmæssigt, at det f remgår af lovbemærkningerne, hvordan en beskæf tiget mor

i § 7 a, stk. 1 og 2 nærmere def ineres til brug f or UDK’s behandling af sagerne, opsætning af

system og kommunikation til borgerne.

Det bemærkes, at det f remgår af lovf orslagets § 1, nr. 33, at der i § 21, stk. 4 er en hjemmel til

beskæf tigelsesministeren til at f astsætte regler om, hvornår en f orælder er at anse som

beskæf tiget lønmodtager ef ter § 21, stk. 3, men det er uklart, om det også omf atter hj emmel f or

ministeren til at f astsætte regler om, hvad der anses f or en beskæf tiget mor i § 7 a, stk. 1 og 2.

Perioden for overdragelse af orlov indenfor de første 10 uger efter barnets fødsel

Det f orudsættes, at en beskæf tiget mor f ørst kan overdrage sin orlov ef ter § 7 a, stk. 1 og 2, når

barnet er f ødt, idet det f ørst er her, der opstår rettigheder ef ter barselsloven vedrørende et

levendef ødt barn, der kan overdrages.

Det vil være hensigtsmæssigt, at det f remgår af bemærkningerne, at der tidligst kan anmodes om

overdragelse hos UDK ef ter f ødselstidspunktet f or et levendef ødt barn. Tilsvarende at der tidligst

kan anmodes om af holdelse af overdragen orlov ef ter f ødselstidspunktet f or et levendef ødt barn.

Til lovforslagets § 1, nr. 33:

Periode for overdragels e af orlov efter de første 10 uger efter barnets fødsel/modtagelse

Det f orudsættes, at en f orælder f ørst kan overdrage sin orlov ef ter § 9, jf . § 21, stk. 1 og 2, når

barnet er f ødt, idet det f ørst er her, der opstår rettigheder ef ter barselsloven vedrørende et

levendef ødt barn, der kan overdrages.

Det vil være hensigtsmæssigt, at det f remgår af bemærkningerne, at der tidligst kan anmodes om

overdragelse hos UDK ef ter f ødselstidspunktet f or et levendef ødt barn. Tilsvarende at der tidligst

kan anmodes om af holdelse af overdragen orlov ef ter f ødselstidspunktet f or et levendef ødt barn.

Det f orudsættes endvidere, at der kan overdrages orlov ef ter de f ørste 10 uger ef ter barnet s

f ødsel/modtagelse, jf . § 9, helt f rem til barnet er f yldt 9 år.

Det vil være hensigtsmæssigt, at det f remgår af bemærkningerne.

Perioden for udskudt orlov

Det f orudsættes, at den periode, hvor f orældre kan påbegynde eller genoptage arbejde f uldt ud

og dermed udskyde ikke øremærket orlov til senere af holdelse inden barnet er f yldt 9 år, jf . §§ 11

og 12, ef ter de nye regler vil være 1 år ef ter barnets f ødsel eller modtagelse, og ikke indenf or 46

uger, som ef ter nugældende regler.

Kan allerede udskudt orlov overdrages til anden forælder

Det f orudsættes, at en f orælder ef ter 1 år ef ter f ødslen/modtagelsen har mulighed f or at overdrag e

orlov ef ter § 9 til den anden f orælder, som den f ørste f orælder allerede har udskudt ef ter § 11, §

12, stk. 3 eller § 22. Det f orudsættes endvidere, at d en der f år overdraget den udskudte orlov, og

vil af holde orloven ef ter 1 års perioden, selv skal opf ylde de almindelige betingelser f or at af holde

udskudt orlov som også gælder i dag. Dvs. den anden f orælder skal have genoptaget eller

påbegyndt arbejde indenf or 1 år ef ter barnets f ødsel/modtagelse, og skal have haf t ret til

barselsdagpenge i 1 års perioden og den pågældende skal også opf ylde betingelserne f or at få

barselsdagpenge ved af holdelsen af orloven.

Tildeling af ekstra 9 uger

Det f remgår af bemærkningerne i af snit 4 (‘Forholdet til databeskyttelsesf orordningen og

databeskyttelsesloven’) under af snittet ‘Personer der er ude af stand til at overdrage, og tildeling

af ekstra uger med barselsdagpenge i særlige situationer’:

“Særlige situationer, hvor der kan ansøges om ekstra uger, omfatter bl.a. situationer, hvor den

ene forælder f.eks. på grund af et alvorligt handicap er ude af stand til at passe barnet alene. Her

vil den pågældende forælder selv skulle fremlægge dokumentation herfor. ”

UDK gør opmærksom på at denne beskrivelse af viger f ra beskrivelsen af denne situation,

herunder hvem der skal f remlægge dokumentation, i bemærkningerne til de enkelt e

bestemmelser til § 1, nr. 33 vedrørende § 21, stk. 5.

Til lovforslagets § 1, nr. 34:

Til § 21 a

Lønmodtager bliver ledig i fraværsperioden

Det er uklart i lovbemærkningerne, om man vil blive betragtet som lønmodtager eller ledig og

dermed uklart om der skal tildeles nye ekstra uger ef ter § 21 a, i et tilf ælde, hvor en f orælder der

er påbegyndt sin orlov ef ter § 9 som beskæf tiget lønmodtager, men undervejs i orloven bliver

opsagt, således at vedkommende ikke længere er i beskæf tigelse som lønmodtager, og ikke har

nået at holde 9 ugers orlov som lønmodtager. Senere, men indenf or det f ørste år ef ter barnet s

f ødsel/modtagelse, kommer f orælderen i beskæf tigelse igen som lønmodtager og søger om 9

ekstra uger ef ter § 21 a. I den situation er det uklart f ra hvilket tidspunkt ansøger skal betragtes

som ikke længere værende en beskæf tiget lønmodtager. Er det f ra den dag f orælderen ophører

med ansættelsesf orholdet? Eller skal ansøger f ortsat anses f or en b eskæf tiget lønmodtager så

længe han/hun holder uaf brudt orlov som lønmodtager? Ansøger f ortsætter som udgangspunkt

med at f å udbetalt barselsdagpenge på samme grundlag som hidtil som lønmodtager, selvom

han/hun er opsagt. Det har betydning f or, om der skal tildeles op til 9 ekstra uger som beskæf tiget

lønmodtager.

Hvilken persongruppe skal anses for at være kommet i beskæftigelse?

Det f remgår af bemærkningerne til § 1, nr. 34, at f orælderen skal opf ylde beskæf tigelseskravet i

barselslovens § 27 f or at anses f or at være kommet i beskæf tigelse som lønmodtager og hav e

ret til op til 9 nye ugers orlov som beskæf tiget lønmodtager. Henvisningen til § 27 må umiddelbart

f orstås sådan, at det omf atter også ledige, der har en dagpengeret, jf . § 27, stk. 1, nr. 2 og

personer der indenf or den seneste måned har af sluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst

18 måneders varighed, jf . § 27, stk. 1, nr. 3 i det nye lovf orslag . Det virker ikke i overensstemmels e

med lovens og direktivets f ormål, at også ledige og nyuddannede skal have ret til 9 ekstra uger

ef ter § 21 a.

Lønmodtagere der er ansat i eget aktie- eller anpartsselskab

Det f remgår ikke af bemærkningerne til lovf orslaget, om denne kategori af ansøgere kan f å ret til

ekstra 9 ugers orlov ef ter § 21 a. Det f remgår af bemærkningerne til § 21, stk. 4, at denne kategori

af ansøgere kan anses f or selvstændige i relation til øremærkning af 9 ugers orlov, hvis bestemte

betingelser er opf yldt, og derf or kan ansøge om at blive f ritaget f or øremærkning af 9 ugers orlov.

Det er uklart, om denne gruppe af ansøgere skal anses f or beskæf tigede lønmodtagere i relatio n

til § 21 a, og dermed kan have ret til 9 ekstra ugers orlov, eller om de skal anses f or selvstændige,

som ikke har ret til op til 9 nye ugers orlov.

Til § 21 c

Retsstillingen hvis en genetisk eneforælder dør

Det f remgår af reglerne i § 21 c, stk. 2 og stk. 3, at hvis en f o rælder dør ef ter barnets f ødsel, har

den anden f orælder ret til den af døde f orælders uudnyttede uger med barselsdagpenge ef ter §§

21, stk. 1, og 21 b, stk. 1, 1. pkt., medmindre den ef terlevende f orælder har ret til barselsdagpeng e

ef ter § 21 b, stk. 1, 2. pkt., og at hvis en adoptant dør ef ter modtagelsen af barnet, har den anden

adoptant ret til af døde adoptants uudnyttede uger med f ravær ef ter § 8, stk. 6 og barselsdagpeng e

ef ter §§ 20, 21, stk. 1, og 21 b, stk. 1, 1. pkt., med mindre den ef terlevende adoptant har ret til

barselsdagpenge ef ter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Der ses imidlertid ikke en tilsvarende regel if t., hvis en enef orælder dør ef ter barnets f ødsel, har

en social f orælder eller et nærtstående f amiliemedlem til den af døde f orælder, mulighed f or at

overtage den af døde f orælders uudnyttede uger med barselsdagpenge, så det derved sikres, at

der er en social f orælder eller et nærtstående f amiliemedlem, der kan passe barnet med ret til

barselsdagpenge.

Til lovforslagets § 1, nr. 37:

Til § 23 b

Det f remgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ”for

så vidt angår vurderingen af, om der

foreligger et samliv af ægteskabslignende karakter, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at den forælder, der overdrager sin orlov til en social forælder overf or

Udbetaling Danmark skal erklære, at den person, der overdrages orlov med barselsdagpenge til,

opfylder betingelser for at være social forælder.”

Dette virker ikke hensigtsmæssigt, da det f remgår af § 23 a, stk. 2, at ”der

ved samlever forstås

en person, der har levet i ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en kendt donor

i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.”

Det betyder, at overdrager ved overdragelsen skal oplyse om et f orhold, der ligger f rem i tiden,

idet vurderingen af f orudgående samliv i mindst 2 år, skal f oretages ud f ra tidspunktet f or orlovens

begyndelse.

Til lovforslagets § 1, nr. 43:

Definitionen af en lønmodtager i beskæftigelse i § 29

Det f remgår ikke af lovbemærkningerne, hvordan det def ineres, at en f orælder f ortsat er en

lønmodtager i beskæf tigelse. Beskæf tigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 1 skal ikke være opf yldt igen.

Det er derf or uklart, hvad der skal anses f or f ortsat at være en lønmodtager i beskæf tigelse i

relation til § 29. Tilsvarende f remgår det ikke af bemærkningerne, hvordan det i relation til § 29

def ineres, at man f ortsat er selvstændig erhvervsdrivende. Det vil være hensigtsmæssigt, at det

præciseres i bemærkningerne.

Til lovforslagets § 2:

Lovgivningens ikrafttræden

På baggrund af lovf orslagets f ormuleringer i bl.a. § 2, stk. 2 og sideløbende dialog med

Beskæf tigelsesministeriet/STA R, f orudsætter UDK, at der ikke skal være mulighed f or at indgive

ansøgninger om og udbetale barselsdagpenge eller modtage anmodninger om overdragels er

ef ter de nye regler allerede ved lovens ikraf ttræden 1. juli 2022, men f ørst f ra den 2. august 2022.

Tilsvarende f orudsættes det på baggrund af bl.a. lovf orslagets § 2, stk. 5, at UDK ikke skal kunne

modtage ansøgninger f ra og udbetale barselsdagpenge til sociale f orældre og nærtståend e

f amiliemedlemmer og modtage anmodninger om overdragelser til denne persongruppe ef ter de

nye regler allerede den 1. december 2023, men f ørst den 1. januar 2024.

Til lovforslagets § 3:

I f orhold til lovf orslagets § 3 henvises der til de samme betragtninger, som der f remgår ovenf or

under de juridiske bemærkninger til lovf orslagets § 1, nr. 34 vedrørende § 21 a.

Derudover er der f ølgende bemærkninger til lovf orslagets § 3:

Hvornår er retten udnyttet efter nugældende lov?

Det f remgår bl.a. af bemærkningerne til lovf orslagets § 3, ”at

bestemmelsen er begunstigende for

forældre, der er lønmodtagere, og som ikke tidligere har haft mulighed for eller har gjort brug af

retten til orlov efter § 9 som lønmodtager”. Det fremgår også, at ”en forælder til et barn, der er

født eller modtaget i perioden fra den 2. august 2021 til den 1. august 2022, og som skifter status

til lønmodtager inden for 1 år efter barnets fødsel, ret til barselsdagpenge i 9 uger under orlov

efter § 9, hvis forælderen ikke tidligere har modtaget barselsdagpenge som lønmodtager.

”

Det f remstår uklart, præcis hvornår en f orælder har ”udnyttet sin ret” til orlov ef ter § 9 ef ter

nugældende lov i f x f ølgende situationer:

1) En ledig f ar har holdt et antal ugers orlov ef ter § 9 og det er af talt at mor holder resten, men

mor har endnu ikke har holdt alle ugerne.

2) En f orælder er lønmodtager og har været det hele tiden, men har valgt ikke at holde noget

orlov ef ter § 9, da den anden f orælder skal holde det hele. Ef ter den 2. august 2022 ansøger

f orælderen ef ter § 3 om 9 ekstra uger

3) En f orælder har benyttet sig af muligheden i den nuværende bekendtgørelses § 8, stk. 1,

nr. 1 eller 2 om uenighed om f ordelingen af de 32 ugers f orældreorlov , og dermed kan den

anden f orælder ikke længere råde over de 32 ugers orlo v ef ter § 9.

Ikrafttræden

UDK har noteret sig, at det f remgår af det f remsatte lovf orslag i Folketinget d. 22. december 2021,

at der i § 3 er indsat et stk. 3, hvoraf det f remgår at retten ef ter stk. 1 f inder anvendelse på f ravær,

der påbegyndes ef ter den 1. august 2022, og at anmodning om udbetaling af barselsdagpeng e

tidligst kan indgives til Udbetaling Danmark den 2. august 2022.

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

5. januar 2022

J.nr. 2021-10705

Ref.nr: LBO-01-01-

000314891

Høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket foræl-

dreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af bar-

selsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)

Beskæftigelsesministeriet har d. 8. december 2021 sendt ovennævnte udkast til lov-

forslag om ændring af barselsloven i høring. Hermed fremsendes bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag for så vidt angår Barsel.dk.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at formålet med ændringen

af loven blandt andet er at skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejds-

markedet, herunder forventes tildelingen af øremærket orlov til fædre at understøtte

fædres orlovsafholdelse. Formålet er endvidere at skabe mulighed for større fleksibilitet

for LGBT+ familier, idet lovforslaget giver sociale forældre mulighed for at tage del i

orloven med deres barn ved, at barnets forældre kan overdrage deres overførbare uger

og orlovsrettigheder til barnets sociale forældre.

Jf. udkastet til lovforslaget foreslås øremærket barsel kun at gælde for lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke vil gælde øremærket barsel for selvstændige. Endvidere gøres

opmærksom på, at lovforslaget ikke tager stilling til en eventuel implementering af øre-

mærket barsel i Barsel.dk. Såfremt der ikke konsekvensrettes i Barsel.dk, vil der såle-

des ikke være samme øremærkede muligheder for lønkompensation for far/medmor

som i Udbetaling Danmark Barsel, jf. nedenstående uddybning.

Konsekvenser i Barsel.dk

Konsekvens i Barsel.dk i forbindelse med øremærkning af barselsdagpenge

Ved at øremærke 11 uger orlov til hhv. mor og far uden ændring af Barsel.dk’s nuvæ-

rende regelsæt for barselsklip vil sager, hvor mor starter med mere end 27 ugers barsel

ikke resultere i flere øremærkede uger til far/medmor fra Barsel.dk end de nuværende

3 uger. Det betyder i praksis, at de 25 ugers fællesorlov fortsat vil blive udbetalt til

mor/mors arbejdsgiver, hvis mor starter med at afholde en lang orlov. Derved vil

mor/mors arbejdsgiver kunne få udbetalt op til ca. 12.000 kr. mere om måneden under

barslen, end far/medmor eller dennes arbejdsgiver vil kunne få udbetalt, såfremt klip-

pene er opbrugt af mor først.

Barsel.dk

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 10 16 11

www.virk.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag – onsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

Konsekvens i Barsel.dk for sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

Der bliver i lovforslaget behandlet persongrupper, som er nye i forhold til Barsel.dk. Det

er ’sociale forældre’ og ’nærtstående familiemedlemmer’. De persongrupper kan i visse

situationer få overdraget flere ugers orlov af barnets biologiske forældre og deraf blive

berettiget til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når visse betingelser er opfyldt.

Det vil dog ikke være muligt at få refusion fra Barsel.dk, eftersom de pågældende per-

songrupper ikke er medtaget i barselsudligningsbekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der vil være behov for mindre tilpasninger i Barsel.dk som følge af lovforslaget. Ifølge

lovforslaget vil eventuelle merudgifter til IT-understøtning i Barsel.dk skulle finansieres

via de ordinære bidrag til ordningen fra private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervs-

drivende. Såfremt der som følge af lovforslaget vil blive foretaget ændringer i lov om

barselsudligning, vil de administrative konsekvenser for Barsel.dk blive vurderet i den

forbindelse.

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Id nr.: 104010)

Familieretshuset har følgende bemærkninger til ovenstående høring:

Af forslaget til § 21 b fremgår det, at der skelnes mellem forældre, som bor sam-

men på fødselstidspunktet, og forældre, som ikke bor sammen. Set fra barnets

perspektiv, vil de samme problematikker, som gør sig gældende i forhold til til-

knytning, hvis forældrene ikke bor sammen på fødselstidspunktet, også kunne

gøre sig gældende, hvis forældrene ophæver samlivet i barselsperioden. Hvis

forældrene eksempelvis ophæver samlivet 14 dage efter barnets fødsel, vil der

for barnet ikke være den store forskel i forhold til den situation, hvor forældrene

ikke boede sammen på fødselstidspunktet, mens det vil få konsekvenser for hver

af forældrenes ret til barselsdagpenge, og dermed deres mulighed for at holde

orlov med barnet.

Af § 21 b fremgår det desuden, at der skelnes mellem forældre som har fælles

forældremyndighed og forældre, hvor den ene har forældremyndigheden alene

Det forhold, at forældrene ved barnets fødsel har fælles forældremyndighed er

ikke ensbetydende med, at de er indstillede på at varetage omsorgen for barnet.

Fælles forældremyndighed kan bero på, at forældrene eventuelt ganske kortva-

rigt har boet på samme folkeregisteradresse, inden for de sidste 10 måneder før

barnets fødsel. Selv om forældrene ikke er enige om sammen at varetage om-

sorgen for barnet, vil de ikke i alle tilfælde søge den fælles forældremyndighed

ophævet. Man kan eksempelvis forestille sig den situation, hvor samlivet ophæ-

ves 7 måneder inden barnets fødsel.

Det fremgår endvidere af bemærkninger til § 21 b, at hvis forældrene ikke er

enige om ikke-bopælsforælderens kontakt med barnet, herunder i relation til af-

holdelse af orlov, er det overladt til Familieretshuset og familieretten at træffe af-

gørelse om samvær efter forældreansvarsloven. Familieretshuset skal i den an-

ledning bemærke, at når der fastsættes samvær med et barn under 1 år må det

sædvanligvis ikke forventes, at samværets omfang vil betyde, at ikke-bopælsfor-

ælder kan holde barselsorlov med barnet, mens bopælsforælder genoptager sit

arbejde efter endt orlov. Ikke-bopælsforælder vil næppe få samvær i et omfang,

som i sig selv gør det muligt at udnytte muligheden for orlov. Familieretshuset vil

med en afgørelse om samvær, således indirekte komme til at tage stilling til

spørgsmålet om ikke-bopælsforælders mulighed for at gøre brug af sin ret til bar-

sel. Samvær i et sådant omfang og med en sådan tilrettelæggelse vil umiddelbart

kræve enighed mellem forældrene.

Dato:

03-01-2022

Direktion

Sagsnr.:

2021-105922

Sagsbehandler:

Ingelise Folmer

Det skal bemærkes, at det er uklart om en ændring af barnets bopæl, eller placeringen af forældremyndighe-

den over barnet under barselsperioden har betydning for forældrenes rettigheder, eller om det alene er forhol-

dene ved barnets fødsel, der er afgørende.

I forbindelse med farens ret til barselsdagspenge, vil det i de tilfælde, hvor fastsættelse af faderskabet er af-

hængig af en eller flere retsgenetiske undersøgelser være vanskeligt, at tildele retten til dagpenge indenfor få

måneder grundet forløbet i disse sager.

Ligeså i sager, hvor en mulig far er bosat i udlandet.

Dette kan have konsekvenser for fordelingen af de ekstra uger med barselsdagpenge.

Med venlig hilsen

(

Kirsten Rosenkilde Olsen

kontorchef

16. december 2021

Beskæftigelsesministeriet

BM j.nr. 2021-10705

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

LGBT+ Danmark takker for at modtage høring og bifalder ændringen fsva. retten til overdragelse af

barselsdagpenge til sociale forældre.

LGBT+ Danmark deler Beskæftigelsesministeriets vurdering af at familier med børn i dag kommer i mange

former og konstellationer, hvilket de nuværende barselsregler ikke i tilstrækkelig grad tager højde for.

LGBT+ Danmark bifalder, at lovforslaget også giver sociale forældre mulighed for at

skabe en tidlig og reel

tilknytning til deres barn.

LGBT+ Danmark finder personkredsen defineret som sociale forældre relevant og velafgrænset ift. at

inkludere forskellige typer af regnbuefamilier.

LGBT+ Danmark noterer sig med ærgrelse, at reglerne om, at sociale forældre kan tage del i orloven,

først træder i kraft den 1. december 2023, og finder anvendelse, hvis barnet er født eller modtaget den

1. januar 2024 eller senere, og opfordrer til, at der findes en løsning ift. Udbetaling Danmarks it-

understøttelse tidligere end foreslået.

På LGBT+ Danmarks vegne,

Andreas Nielsen

Politisk chefkonsulent

[email protected]

+45 54 30 00 80

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

22. december 2021

Vedr.: Høring af forslag til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov,

ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale

forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)

J.nr. 2021-10705

LGBT komiteen takker for at have fået

Forslag til Lov om ændring af barselsloven

i høring. Vi skal

indledningsvist bemærke, at vi finder lovforslaget meget tilfredsstillende.

LGBT komiteen bifalder initiativer, der skal skabe større lighed indenfor børnefamilierne, og hilser derfor

forslaget om mere øremærket orlov til den ikkefødende forælder velkomment.

Socialt forældreskab

Særligt tilfredse er vi med forslaget om mulighed for at dele orloven med sociale forældre. Som det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er disse bestemmelser møntet på lgbt+ familier, som vi her vil

betegne regnbuefamilier. Det er en væsentlig anerkendelse af den kompleksitet, der er i nogle

regnbuefamilier, hvor et barn de facto har tre eller fire forældre, og det er meget tilfredsstillende, at de alle

således i loven anerkendes som forældre.

Denne anerkendelse bør også ske sprogligt. Det er derfor uheldigt at tale om

en forældrelignende relation

(§ 23 a, stk. 3, nr. 1, 2 og 3). Der er rettelig tale om en

forældrerelation.

Hvis det ønskes tydeliggjort, at

der ikke er tale om et juridisk forældreskab, kunne der skrives

en social forældrerelation.

LGBT komiteen foreslår derfor, at lovudkastets § 1, nr. 37 formuleres som følger:

§ 23 a, stk. 3:

Ved en social forælder forstås:

1) En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en social forældrerelation til barnet, og

som ikke er barnets forælder.

2) En kendt donor, der er tiltænkt en social forældrerelation til barnet, og som ikke er barnets

forælder.

3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en social forældrerelation til barnet, og

som ikke er barnets forælder.

Der vil være konsekvensrettelser i bemærkningerne.

Lovudkastets § 1, nr. 22 og nr. 37

I lovudkastets § 1, nr. 22 og nr. 37 omtales en

kvindelig lønmodtager:

22.

I § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage

fraværsret efter § 7 a, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver

herom.«

Den her nævnte § 7 a taler imidlertid om en

beskæftiget mor:

37.

Efter § 23 indsættes:

§ 23 b, stk. 5.

En kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov efter stk. 1 og 2 til en

social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.

De her nævnte § 23 b, stk. 1 og 2 taler ligeledes om en

beskæftiget mor.

I begge bestemmelser er

brugen af ordet

kvindelig

derfor overflødig.

LGBT komiteen skal anbefale, at ordet

kvindelig

udgår af de to bestemmelser i lovudkastets § 1, nr. 22 og

37, jf. følgende afsnit.

Barselslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.

I den gældende barselslov refererer § 15, stk. 1 og 2 tilsvarende til en

kvindelig lønmodtager:

Barselsloven

(gældende):

§ 15. En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om

forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen, jf. §

7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage

arbejdet.

I stk. 1 er en

kvindelig lønmodtager

gravid lønmodtager,

mens det i stk. 2 er en

lønmodtager, der har

født.

En sådan anvendelse af ordet

kvindelig

er problematisk i sammenhæng med § 1, nr. 24 i det

aktuelle lovforslag L 65:

L 65, § 1, nr. 24

(ændring til børneloven, indsættelse af nye bestemmelser):

§ 31 a, stk. 3. En forælder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov som barnets far eller

medmor ud fra sit køn, der er registreret i CPR på fødselstidspunktet.

§ 31 b. En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder

og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den

pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.«

Ergo vil en transmand, der føder et barn, blive omfattet af begrebet

kvindelig lønmodtager,

hvilket er

vanskeligt at fortolke retligt. Der bør følgelig ske en sproglig tilpasning af den gældende barselslovs § 15.

LGBT komiteen anbefaler, at nærværende lovforslag tilføjes en ændring af § 15, stk. 1 og 2, således den

får følgende formulering (idet ovennævnte ændring til § 1, nr. 22, samt udkastets § 1, nr. 23 er

indarbejdet):

§ 15. En gravid lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet

fødselstidspunkt, og om vedkommende agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2. En lønmodtager, der har født, og som udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger efter

fødslen, jf. § 7, stk. 1, skal inden 6 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår

vedkommende vil genoptage arbejdet.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

Svangerskabsdonation (surrogat)

LGBT komiteen hilser velkomment, at forældre, der har benyttet svangerskabsdonation i udlandet, har

mulighed for at drage fuld nytte af orloven, og at § 23 b, stk. 3 i sammenhæng med § 21 b gør det muligt

for en person, der ved anvendelse af egen sæd har fået et barn ved svangerskabsdonation i udlandet, at

overdrage dele af orloven til sin partner.

Vi bemærker i den sammenhæng en skrivefejl i bemærkningerne til lovforslaget (p. 94): ”…, som barnets

far til barnet, …” og foreslår, at ”til barnet” slettes.

Verdensmål

LGBT komiteen anbefaler, at der i bemærkningernes afsnit

6. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s

verdensmål

tilføjes:

Yderligere vurderes den bredere anerkendelse af forældre i lgbt+ familier som en forbedring af

ligestilling mellem kønnene.

Formålet med en sådan tilføjelse er at indikere, at vi i Danmark anser verdensmålene for også at

inkludere lgbti-forhold. FN-rammen er en vigtig kommunikationsvej med verdenssamfundet. Vi skal

benytte lejligheden til at fremme danske værdier i denne kontekst.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Søren Laursen

Tina Thranesen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

CHRISTIANS BRYGGE 3 - 1219 KØBENHAVN K

TLF: 33 13 50 88 - E-MAIL: [email protected]

CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371

KØBENHAVN 4. JANUAR 2022

Alexander Andersson

[email protected]

[+45] 51 59 80 05

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.: Julia Hvid Pedersen

KVINFOs bemærkninger til lovforslag om ændring af barselsloven (j.nr. 2021-

10705)

Beskæftigelsesministeriet har 8. december 2021 anmodet om KVINFOs eventuelle

bemærkninger til lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket

forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdag-penge og ret til overdragelse af

barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)

KVINFO finder det positivt, at regeringen ønsker at ligestille forældre og fremme en mere

ligelig fordeling af orlov ved hjælp af øget øremærkning. KVINFO finder det

ligestillingsmæssigt væsentligt, at forældre stilles lige uanset deres køn og seksuelle orientering

og at forældre i forskellige familieformer stilles lige. KVINFO finder det derfor positivt, at

lovforslaget giver forældre samme ret til orlov efter fødslen uanset forælderens køn og at der

gives mulighed for at dele orloven med sociale forældre.

KVINFO finder det desuden positivt, at Beskæftigelsesministeriet vil evaluere loven tre år

efter implementeringen med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

KVINFO har to forslag til ændringer, som vil bidrage til at fremme en ligelig fordeling af

orloven yderligere.

Optrapning af antallet af øremærkede uger

De foreslåede 11 øremærkede uger vil placere Danmark i bunden af de nordiske lande.

Erfaringer fra de andre nordiske lande tyder på, at en længere øremærkning (på eksempelvis 14

uger) vil føre til en mere ligelig fordeling, som har mange gavnlige effekter. Der har på den

anden side været ytret bekymring om, at øget øremærkning til fædre kan medføre økonomiske

tab i familier, hvor far har bedre løn og dårligere barselsvilkår end mor og at dette vil føre til at

børn sendes tidligere i institution.

KVINFO

anbefaler

derfor, at regeringen indfører en optrapning af antallet af øremærkede

uger.

En optrapning fra 11 til 14 ugers øremærkning til hver forælder vil eksempelvis kunne indføres

i forbindelse med evalueringen af loven tre år efter implementeringen, hvis loven ikke på det

tidspunkt har medført en tilstrækkelig ligelig fordeling. Det vil tage højde for, at der i

mellemtiden kan ske en tilpasning i overenskomsterne, som afbøder det økonomiske tab hos

visse familier. En øget øremærkning kan evt. suppleres med en udvidelse af den samlede orlov.

Inklusion af selvstændige

Når regeringen ønsker at skabe lige rettigheder for forældre og fremme en mere ligelig

fordeling af orlov, er det uhensigtsmæssigt at selvstændige ikke omfattes af loven.

Selvstændige fædre er den gruppe, der tager mindst orlov, og en øget øremærkning til dem vil

derfor være særligt væsentlig for at skabe en mere ligelig fordeling. Barriererne for, at

selvstændige fædre holder orlov, er ikke anderledes end barriererne for kvinder, og det kan

derfor undre, at en øget øremærkning til fædre giver anledning til at helt ekskludere de

selvstændige.

Den foreslåede undtagelse af selvstændige risikerer at bevirke, at der bliver ved med at være få

kvinder, der vælger at blive iværksættere, mens mange af de mandlige iværksættere ikke tager

orlov. Det vil bidrage til at fastholde en skæv kønsfordeling af orlov og et kønsopdelt

arbejdsmarked.

Det er en barriere, at selvstændige i dag skal holde orloven samlet og at man ikke må arbejde

under orlov. Denne barriere bør fjernes for at give bedre muligheder for at kombinere

forældreskab med en beskæftigelse som selvstændig.

KVINFO

anbefaler,

at selvstændige omfattes af reglerne om øremærkning, og at reglerne for

afholdelse af orloven gøres fleksible, så det bliver muligt at drive sin virksomhed under

orloven.

Venlig hilsen

Alexander Andersson

Politisk konsulent

København d. 4. januar 2022

Beskæftigelsesministeriet

Att. [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

Kvinderådets høringssvar til lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse af

øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse

af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.) J.nr.

2021

–

10705

Kvinderådet hilser generelt lovforslaget velkommen; Kvinderådet har længe være tilhænger af en ligestillet

barselsmodel, som alle vores nordiske naboer har og som har ført til en bedre deling af orloven i de lande.

En lige, individuel ret til fravær og betalt orlov til hver forælder er vigtig for fædres reelle adgang til orlov. Det er vigtigt

for mødres position på arbejdsmarkedet. Ligesom det er vigtigt for børn at opbygge stærke relationer til alle sine

forældre.

Derfor er det også enormt positivt, at regnbuefamilier (sociale forældre) omfattes af barselsloven og at nære

pårørende i tilfælde med soloforældre også får adgang til orlov.

Kvinderådet har dog en overordnet bekymring, som går på, at selvstændig erhvervsdrivende er ikke omfattet af de nye

regler om øremærkning, der følger af EUs orlovsdirektiv.

For os at se er ligestilling og en mere lige deling af orloven vigtig i alle familier. Særligt fædre med egen virksomhed er

kendetegnet ved at tage meget kort orlov (15 -20 dage for dem, der tager orlov)

. Deres korte orlov har tidligere hængt

sammen med, at den økonomiske kompensation under orlov har været for lav. Men det har en barselsfond for

selvstændige siden 1. januar 2021 ændret på. Der burde derfor ikke være noget til hinder for, at fædre med egen

virksomhed også får egen øremærket orlov, selvfølgelig med mulighed for fleksibel afholdelse.

I Kvinderådet mener vi, at det er et uheldigt signal at sende ift. køn og ligestilling, at selvstændige erhvervsdrivende er

omfattet af barselslovens regler, når det handler om mor (§6 og §7), men ikke, når øremærkningen også omhandler den

anden forælder. Underforstået: Kvinder, der har egen virksomhed, godt kan tage orlov, hvorimod mænd med egen

virksomhed, ikke kan.

Endelig rapport_100913 (bm.dk)

s. 55

Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K

tlf. + 45 3312 80 87 /

kvinderaadet.dk

I vores optik bør mødre såvel som deres medforældre

–

uanset beskæftigelse - være omfattet af så grundlæggende

regulering på arbejdsmarkedet, som barsel og orlov er. Forskellige regler skal ikke presse arbejdstagere på

grundlæggende rettigheder og vilkår. Og heller ikke gøre arbejdsgivers økonomiske byrde ved at ansætte folk

væsentlig højere, end fx ved at hyre freelancere, der - med dette lovforslag - ikke nødvendigvis forventes at holde

orlov.

Det er Kvinderådets forhåbning, at selvstændige vil blive omfattet ved en kommende evaluering om 3 år.

Specifikke bemærkninger

Det er en bekymring, at retten til fravær forkortes med fire uger. Retten til fravær efter fødslen bliver med en ændret

§7 forkortet med 4 uger fra 14 uger til 10 uger. Det giver mening ift. ikke at overimplementere EU's graviditetsdirektiv.

Men det er en forringelse af eksisterende fraværsret. Det bør overvejes, om de fire uger ikke kan lægges oveni

forældrenes fraværsret ifm. forældreorlov. Som det fremgår på side 16 (afsnit 3.1.2) ændres der ikke på forældrenes ret

til fravær i 32 uger hver (med mulighed for forlængelse til enten 40 uger eller 46 uger, hvis de er i beskæftigelse.

Det er en bekymring, at orlovsuger med barselsdagpenge i vid udstrækning skal holdes inden for det første år. Flere

steder i landet er det svært at få ønsket pasning inden for et år: hvorfor det er vigtigt, at man kan tilrette og afholde en

del af orloven - også efter barnet er fyldt 1 år. For forældre, der afholder orlov på deltid, er det også vigtigt, at en

tilsvarende forlængelse problemfrit kan strække sig ud over barnets første år.

Der bør i vores optik være stor fleksibilitet i reglerne, da familier er forskellige. Vi forstår bekymringen ift. at nogle

forældre (hvis retten gælder indtil barnets 9. år) kan benytte sig af en dobbeltret til orlov. Men det bør kunne løses på

anden vis, end at begrænse fleksibiliteten så markant for alle.

Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K

tlf. + 45 3312 80 87 /

kvinderaadet.dk

Det er en bekymring, at retten til at udstrække barselsdagpengene, når fraværsperioden forlænges, afskaffes (s. 89 i

bemærkningerne). Igen ser vi et stort behov for fleksibilitet ikke mindst som konsekvens af øremærkningen. Mange har

i debatten om øremærket barsel været bekymret for, at børn kommer tidligere i institution end ønsket; Flere peger

netop på den svenske model, hvor man kan strække orloven på nedsat ydelse (som minder meget om denne her

mulighed).

Vi mener, at det er vigtigt at bevare denne mulighed, som også vil kunne gøre presset på daginstitutionerne mindre.

Endelig opfordrer Kvinderådet til:

•

At der laves en særlig og styrket vejledning af mødre, der er selvstændig erhvervsdrivende. Denne gruppe er

omfattet af øremærkning for så vidt angår EUs graviditetsdirektiv, men kan jf §7a overdrage barselsorlov til

far. De har også mulighed for at påbegynde orlov jf § 9 allerede i uge 3. Og på den måde nøjes med 2 + 9 ugers

orlov, hvis de ønsker det. Det kræver dog særskilt oplysning, også ift. at far/medmors arbejdsgiver skal

varsles 4 uger forud for fødslen, hvis denne mulighed skal udnyttes.

At loven kommunikeres og forvaltes så enkelt og overskueligt så muligt. Og at det ikke forventes at forældre

kender alle mellemregninger i loven. Der bør således ikke stilles krav om, at man skal varsle og kende til

forskellige orlovstyper og redegøre for, hvilken orlov efter hvilken paragraf, der overdrages.

•

Vi ser frem til lovbehandlingen og en kommende evaluering.

Med venlig hilsen

Lise Johansen

Direktør

Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K

tlf. + 45 3312 80 87 /

kvinderaadet.dk

J.nr. 2021-10705

Att: Julia Hvid Pedersen

[email protected], [email protected], [email protected],

[email protected],

[email protected] og [email protected]

Vedr.

J.nr. 2021-10705: Høring af lovforslag om ændring af barselsloven

Tak for muligheden for at indgive høringssvar om ændring af barselsloven.

Ad øremærkning

I Børns Vilkår har vi særligt fokus på små børn, da de første år af et barns levealder

er essentielle for deres udvikling både kognitivt og socialt. Det vigtigste for Børns

Vilkår i en ændring af barslen er børneperspektivet, således at barnet får dækket sine

behov og oplever tryghed fra omsorgspersoner, såsom forældre.

Vi finder det positivt, at barnet ved ændringen af barselsloven får bedre mulighed for

at fædre, medmødre og adoptanter bliver en del af den tidlige omsorg i barnets liv,

hvilket vi mener giver barnet mulighed for en tryg tilknytning til begge forældre eller

omsorgspersoner.

Vi vil dog også understrege, at vi ikke kan støtte lovgivningen i situationer, hvor den

nye aftale mindsker den samlede varighed af barsel og dermed den afgørende peri-

ode for tryg tilknytning for barnet. Hvis fædre og medmødre mfl. ikke har mulighed

for at afholde den øremærkede barsel, så denne går tabt, vil dette have konsekven-

ser for barnet, som så kan risikere at skulle tidligere i institution og alt i alt får mindre

tid til at bygge på den trygge tilknytning til mor/far.

Børns Vilkår anbefaler,

at der i de situationer, hvor far/medmor mfl. ikke har mulighed

for at anvende den øremærkede barsel, at denne kan tilbydes til den anden forælder,

da dette er mest hensigtsmæssigt for barnet.

Ad sociale forældre

Børns Vilkår støtter, at lovforslaget også giver sociale forældre mulighed for at skabe

den tidlige tilknytning til deres barn, som kan være svært i dag grundet de nuværen-

de regler om barselsorlov. Denne fremtidige mulighed vil være vigtig for børns udvik-

ling, da de i højere grad kan knytte tætte relationer med de sociale forældre.

Børns Vilkår finder dog, at det er en skam, at reglerne om at sociale forældre kan

tage del i orloven, først træder i kraft den 1. december 2023, og finder anvendelse,

hvis barnet er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Dette forventer vi

desværre vil have unødvendige konsekvenser for børn født før 1. januar 2024.

Børns Vilkår

Trekronergade 26

DK – 2500 Valby

+45 3555 5559

[email protected]

4. januar 2022

Side 1 af 2

Sammen stopper vi svigt

www.bornsvilkar.dk

For yderligere spørgsmål eller uddybninger er I meget velkomne til at kontakte Søri-

ne Vesth på

[email protected]

eller telefonnummer 21969317.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl

Direktør

Side 2 af 2

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.:

[email protected]

[email protected] ,

[email protected]

København, 5 januar 2022

Høringssvar over udkast til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket forældreor-

lov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale

forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.) Jnr. 22021-

Ved brev af 8. december 2021 har Beskæftigelsesministeriet fremsendt ovennævnte udkast til lovforslag

og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Red Barnet er overordnet set positive over for forslaget. Det er af mange årsager vigtigt, at vi får styrket

familiernes muligheder for at etablere trygge og stærke rammer om samvær for børn og deres omsorgs-

personer – både deres fædre, men også med-mødre og sociale forældre, herunder adoptanter og andre

med en stærk tilknytning til familien, som er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er

barnets forældre.

Det er vigtigt, at fædre får bedre muligheder for at være sammen med deres børn – ikke mindst i den før-

ste tid, mens barnet er helt lille. Både for børnene og for deres fædre. En ret til længere barselsorlov til

fædrene vil bidrage til at skabe en tættere og stærkere relation mellem fædre og deres børn. Det øger

trivslen for barnet og for familien som helhed.

Det er vigtigt, at ordningen kommer børn af alle former for forældre (solo, medforældre, enlige forsørgere

og adoptanter) til gode.

Det fremgår af forslaget, at den foreslåede ordning ikke skal føre til længere orlovsperioder, men at der

primært er tale om en omfordeling af orloven. Fremover vil en familie med to voksne typisk få 24 ugers

barselsorlov med barselsdagpenge hver – som kan forlænges til 46 uger for hver af de to voksne.

Vi finder, at man burde benytte lejligheden til at forbedre orlovsmulighederne yderligere - ved at tildele

forældre (og tilsvarende vigtige omsorgspersoner) mere barsel og dermed at gøre vilkårene bedre for lan-

dets mange børnefamilier og sikre det lille barn mere tid sammen med deres forældre i en afgørende

periode.

Børneperspektivet

Det er vigtigt at have børneperspektivet med både i formuleringen af loven, i implementeringen og i op-

følgningen på ordningen. Forslaget er overvejende af teknisk-praktisk karakter, og vi savner nogle over-

vejelser af mere generel, pædagogisk-social karakter om implementeringen af forslaget, om hvordan man

forudser, at det vil påvirke børns hverdag, og hvordan man i givet fald tænker at indsamle og nyttiggøre

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

erfaringerne fra de kommende års praksis. Det kunne eksempelvis være via følgeforskning og målrettet

indsamling af data, der siger noget om, hvad ordningen vil komme til at betyde for barnet.

Overordnet må det konstateres, at man ved læsning af forslaget savner, at andre ressortministerier var

blevet tydeligere inddraget i arbejdet, således at en række andre fagligheder af betydning for børn kunne

være blevet inddraget i affattelsen af forslaget, således at de rent børnefaglige hensyn kunne være for-

muleret og søgt inddraget. Efter endt læsning udestår der en række spørgsmål angående den fremtidige,

praktiske gennemførsel

Videre kunne man ønske nogle angivelser af, hvordan regeringen vurderer mulighederne eller risiciene

ved ordningen. Hvordan vil man sikre, at barselsorlov til fædre vil styrke familier, som i forvejen er socialt

udfordrede? Risikerer man, at børn i udsatte familier kommer tidligere i daginstitution? Hvad vil regerin-

gen gøre for at sikre, at fædrene rent faktisk tager deres orlov? Hvordan vil man sikre, at det bliver klart

for alle aktører, hvilke myndigheder der får det praktiske og det juridiske ansvar for, at familierne får den

nødvendige støtte og – om fornødent – den nødvendige undervisning og de nødvendige redskaber til kri-

sehåndtering og hjælp til at skabe nye rammer og gensidig forståelse og forventningsafstemning. Særligt

i familier med højkonflikt-skilsmisse er det afgørende, at de relevante kommunale aktører er klar med re-

levant opbakning og hjælp til at løse konflikter i familien.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, s. 51, at regeringen skønner, at forslaget vil medføre min-

dre udgifter til barselsdagpenge som følge af en forventning om, at den del af orloven, der fremover øre-

mærkes til fædrene, vil blive udnyttet i lidt mindre omfang, end mødrene hidtil har gjort. Efter Red Barnets

opfattelse kunne man have ønsket sig nogle overvejelser om, hvad regeringen i givet fald vil gøre for at

sikre, at forslaget kommer til at virke efter hensigten og ikke fører til mindre brug af barselsorloven.

Ordningen efter forslaget lægger op til, at forældrene – som med den kommende ordning i højere grad

skal deles om orlovsydelserne – skal finde en måde at enes om, hvordan de økonomiske midler skal prio-

riteres og det fælles ansvar for familien gennemføres. Det gør det vigtigt, at familier kommer tidligt i gang

med dialogen om barselsorlov og får lavet klare aftaler og forventningsafstemning i øvrigt. Det vil stille

krav til både sundhedspersonale, sundhedsplejersker og – i sidste ende - til familieretshusene. Her bør

man igen særligt have en opmærksomhed på situationen i familier med højkonflikt-skilsmisser.

Social ulighed

Vi kan være bekymrede for, at der vil vise sig en betydelig social skævhed, når man ser på de grupper,

som vil tilvælge barsel, og de grupper, som ikke vil benytte adgangen til orlov. At lovgivningen kan have

en social slagside. Erfaringer fra Sverige viser, at ikke alle fædre benytter sig lige meget af orlovsmulighe-

den. Der er særligt udfordringer i relation til unge familier, fædre med lav indkomst og fædre med uden-

landsk herkomst.

De forhold vil kræve, at vi udviser stor omhu med kommunikationen om og implementeringen af ordnin-

gen – både i forhold til borgerne og myndigheder og sundhedspersonale. Vi bidrager gerne til en fælles

målrettet kommunikationsindsats over for de familier, vi arbejder med.

Enlige mødre og soloforældre

I selve den politiske aftale fremgik det, at partierne ville sikre, at forældre, der står alene med ansvaret for

deres børn, kan beholde alle barselsugerne. Konkret vil man således som enlig mor kunne holde 46

ugers barsel efter fødslen. Det fremgik også, at de ville kunne overdrage orlov til et nærtstående familie-

medlem. Det er positivt, da det vil kunne sikre, at forældre i vanskelige sociale situationer kan få mulighed

for at få hjælp ved at inddrage deres nære netværk.

Men i høringsteksten er formuleringen ikke klar: Således kan man få det indtryk, at bemærkningerne skal

forstås således, at man gør forskel på soloforældre (forældre, der har valgt at få barn alene) og enlige for-

sørgere. Er det korrekt forstået, at førstnævnte får ret til at dele barsel med et nærtstående medlem af

2/3

familien/netværket – men det samme ikke gælder for enlige forsørgere? I så fald ønsker vi os en redegø-

relse for baggrunden for denne tilsyneladende forskelsbehandling.

Kompetenceudvikling hos fagfolk

Vi forudser, at den nye ordning vil kræve kompetenceudvikling af fagfolk omkring familierne for at kunne

vejlede og støtte dem i processen. Og det vil formentlig også kræve en ny tilgang til arbejdet med foræl-

drene omkring de helt små børn, hvor far eller anden medforælder i langt højere grad skal inddrages. Det

kan også være nødvendigt med ændringer af hele det system, der er sat op til at følge og vejlede kom-

mende og nybagte forældre og deres børn, som i dag er bundet op på mor, mors telefonnummer, mors

oplysninger osv.

Relaterede overvejelser om overgangen til dagtilbud

Vi ved, at overgangen til dagtilbud allerede i dag er et sårbart tidspunkt for mange børn og forældre. I dag

er der de fleste steder lagt op til en indkøringsfase i dagtilbuddet på 1-2 uger. Dette fungerer for nogle

børn og forældre, men for andre trækker indkøringen ud og gør den første tid, hvor forældre skal jonglere

med både indkøring af et barn, der er ked af det og utrygt, og opstart på job efter endt orlov, svær.

Det kunne derfor være ønskværdigt, hvis overgangen til dagtilbud kunne spredes over en længere peri-

ode og tage sin begyndelse i barselstiden, så flere børn kunne få en roligere og tryggere start i dagtilbud.

Man kunne have en ordning, hvor barn og forældre blev inviteret ind i dagtilbuddet, f.eks. en gang om

ugen, til en form for legestue i den sidste tid af barselsorloven for på den måde at vænne sig til og lære

personale, børn, hus, lugte og lyde at kende på en måde, som passer bedre til flere børns – og for den

sags skyld – voksnes behov. En sådan fremgangsmåde ville være vigtigt fra barnets perspektiv.

Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stiles til børnerettighedsjurist, Claus Juul:

[email protected]

Med venlig hilsen

Janne Tynell

Stedfortrædende Generalsekretær

3/3

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

Høringssvar: Lovforslag om ændring af barselsloven, j.nr. 2021-10705

Ved ratifikationen af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventio-

nen) har Danmark forpligtet sig til at indrette nationale retsregler og administrativ praksis i overens-

stemmelse med konventionen

. Således skal Danmark som stat være eksplicit opmærksom på børns

interesser i forhold til al lovgivning

–

herunder også i forhold til regler, der primært og principielt vedrø-

rer et spædbarns ret til omsorg ved dets fødsel og første levetid. Børns stærke position og ret til eks-

tra beskyttelse via særlige krav til statens udformning og udarbejdelse af lovgivning er berettiget af

børns specielle situation: Børns sårbarhed i form af afhængighed, modenhed, juridiske status og stem-

meløshed. Spædbørn har ingen mulighed for at gøre deres egne interesser og rettigheder gældende.

Hvis ikke børns tarv

–

dvs. fx spædbørns ret til omsorg og trivsel

–

varetages og fremhæves for dem,

kan og vil børn blive overset i samfundet, for de kan ikke selv sige fra.

Overordnet finder Børnenes bureau det udelukkende positivt, at fædre på lige fod med mødre tager

orlov med deres børn, ligesom Børnenes bureau hylder, at barselsloven nu skaber større fleksibilitet

for bl.a. lgtb+ familier, og at ligestilling er på dagsordenen. Ikke desto mindre finder Børnenes bureau

det alarmerende, at der i forbindelse med EU-lovgivningen om øremærkning ikke tages initiativ til, at

spædbørns generelle tarv gøres centralt for lovgivningen. Danmark burde som minimum indrømme

danske spædbørn den tilsvarende trygge omsorg i den første levetid, som i de fleste øvrige nordiske

lande, Danmark som regel sammenligner sig med: Dvs. muliggøre forlængelse af spædbørns tid med

sine primære omsorgspersoner i familiens tryghed og ikke risikere at forkorte den til fordel for spæd-

børns endnu tidligere institutionalisering ind i et presset dagtilbudsområde med manglende personale.

Høringssvar

5. januar 2022

Kontakt:

[email protected]

www.børnenesbureau.dk

***

Bemærkninger til manglende henvisning til Børnekonventionen

Indledningsvist gør Børnenes bureau opmærksom på, at lovforslaget ikke nævner Børnekonventionen.

Anbefaling: Indsættelse af henvisning til Børnekonventionen i lovtekst og bemærkninger

•

For at styrke børns anerkendelse som selvstændige rettighedshavere i samfundet, er det

Børnenes bureaus vurdering, at lovforslaget bør illustrere sin overensstemmelse med Bør-

nekonventionen ved i både lovteksten og i lovtekstens bemærkninger at henvise direkte til

Børnekonventionens relevante bestemmelser, hvor børn berøres af tiltaget.

Børnekonventionen FN (retsinformation.dk)

Side 1 af 5

Bemærkninger til den politiske beslutningsproces i forbindelse med lovforslaget

Danmark har sagt ja til Børnekonventionen og dermed ja til, at princippet om barnets bedste skal

være i fokus, når man diskuterer lovgivning, der berører børn. At et emne, som primært og principielt

vedrører et spædbarns ret til omsorg ved dets fødsel og første levetid, overhovedet behandles i Be-

skæftigelsesudvalget/Ligestillingsudvalget og i øvrigt uden indledende inddragelse af aktører med for-

stand på børns trivsel, udvikling og sundhed, cementerer det herskende børnesyn i Danmark: Hensy-

net til barnets tarv er ikke en integreret del af den danske stats beslutningsprocesser.

Da der, som regeringen også i en tidligere regeringsperiode har redegjort for,

jf. endeligt svar på

spørgsmål 3 (Ligestillingsudvalget 2013-14 B 103) af 4. juni 2014

, er risiko for, at spædbørns tid

med sine primæromsorgspersoner forkortes, er det dybt kritisabelt, at forhandlinger om forældreorlov

finder sted, uden at en central del af forhandlingerne vedrører... barnet.

Børnenes bureau har noteret følgende opmærksomhedspunkter:

•

At ministeriet ikke af egen drift på lige fod med inddragelse af arbejdsmarkedets interessenter

inddrager de aktører, som kan varetage barnets interesser, og som har den nødvendige fag-

kundskab i forhold til sikring af barnets trivsel, udvikling og sundhed. Det er vores opfattelse,

at de parter, der har været inddraget i processen, primært har forholdt sig til hensynet til lige-

stilling eller hensynet til arbejdsmarkedet.

At ministeriet har fremsat lovforslaget i Folketinget allerede den 22. december 2021, og såle-

des fremsat lovforslaget længe inden modtagelsen af indkomne høringssvar med frist den 5.

januar 2022. Dette gør, at den formelle høringsproces fremstår illusorisk.

At ministeriet ikke,

jf. Børnekonventionens transparenstanke i princippet om barnets bedste

på lige fod med ministeriets øvrige konsekvensvurderinger for fx ligestilling redegør for de

umiddelbare positive og negative konsekvenser for børn.

•

Overordnet finder Børnenes bureau Beskæftigelsesministeriets håndtering af den demokratiske proces

for behandlingen af lovforslaget om øremærket barsel kritisabel.

Anbefaling: Forbedring af processuelle rettigheder ved lovtiltag som berører børn

Lovtiltaget vurderes at berøre spædbørnsområdet og at udgøre en risiko for forringelser i forhold til

spædbørns trivsel, jf. fx tidligere institutionsstart. Det er derfor Børnenes bureaus anbefaling, at det

sikres, at børns rettigheder inddrages i den politiske beslutningsproces, herunder ved at:

•

Sikre inddragelse relevant børnefaglighed i forhandlinger, som vedrører børn.

•

Sikre en tilfredsstillende høringsproces, herunder garantere 4 ugers høringsfrist, og at par-

ter, der varetager børns interesser, kan aflevere høringssvar før fremsættelse af forslaget.

•

Sikre udarbejdelse af konsekvensvurderinger på børneområdet, når et tiltag vurderes at be-

røre børneområdet, på lige fod med fx ligestillingsmæssige konsekvenser.

Side 2 af 5

Bemærkninger til at ubrugt øremærket orlov bortfalder, hvorved spædbørn mister barsel

Danmark er allerede et af de lande i verden, der generelt institutionaliserer flest små børn allertidligst.

Ikke en rekord, Danmark bør være stolt af eller forstærke yderligere. Børnenes bureau er derfor princi-

pielt imod de ændringer af barselsloven, som forringer familiernes fleksibilitet, og hvor dette har en ne-

gativ effekt på børnene. Det er vores vurdering, at man, fx via en overgangsregel, burde imødekomme

lovforslagets forbud mod, at 9 af ugerne ikke kan overdrages til den anden forælder men bortfalder

helt, hvis ugerne ikke bruges.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,

jf. lovforslaget som fremsat s. 22

, at det ud af en børne-

årgang på cirka 60.000 børn vil være cirka 35.000 familier, der berøres af den øremærkede orlov. Mi-

nisteriet lægger til grund, at 90 pct. af lønmodtagerfædrene i de familier, hvor mor i dag afvikler mere

end 37 ugers orlov, vil gøre brug af de øremærkede uger inden for barnets 1. leveår. Ministeriet henvi-

ser til, at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi konsekvenserne af øremærkningen

afhænger af fædrenes adfærd.

I lovforslaget skønner ministeriet, at øremærkningen i gennemsnit for de berørte familier vil indebære

ca. 2-3 dages tidligere opstart for spædbørn i daginstitution. Ministeriet har ikke oplyst, hvordan de 2-

3 dage fordeler sig blandt de cirka 35.000 familier. Det er således uklart, om de 2-3 dage i gennem-

snit fordeler sig jævnt, eller fx fordeler sig på en sådan måde, at relativt få familier rammes særligt

hårdt, hvorved spædbørn i disse familier fx mister månedsvis af tid med sine primære omsorgsperso-

ner og institutionaliseres meget tidligere. Det er Børnenes bureaus vurdering, at ministeriets beregning

er til den optimistiske side. Kigger man på udviklingen i de øvrige nordiske lande, er det værd at be-

mærke, at flere af disse forlængede den samlede barselsperiode som led i øremærkningen.

Anbefaling: Forlæng barslen og indfas forbuddet mod overførsel af øremærkning gradvist

•

Overordnet anbefaler Børnenes bureau at forlænge barslen med fars/medmors øremær-

kede andel, så den danske barselsmodel kommer på linje med de øvrige nordiske lande, vi

ellers sammenligner os med. Flere lande forlængede barslen som led i øremærkningen.

•

Børnenes bureau anbefaler, at der indføres en overgangsregel, så lovforslagets forbud mod

overførsel af øremærket orlov indfases gradvist. Det er vurderingen, at dette vil mindske

risikoen for, at spædbørn mister meget barselstid med sine primære omsorgspersoner.

Bemærkninger til indskrænkninger i mulighed for at udnytte fraværsretten til barnets 9. år

De 9 øremærkede orlovsuger med ret til dagpenge foreslås med lovforslaget afholdt, inden barnet fyl-

der 1 år. Dermed forringer lovforslaget forældres nuværende fleksibilitet, hvorved denne fraværsret

ville kunne udskydes, indtil barnets 9. år. Børnenes bureau finder det problematisk, at fleksibiliteten

inddrages, hvorved barnet risikerer at miste tid sammen med sine primære omsorgspersoner.

Anbefaling: Mulighed for udskydelse af fraværsret til barnets 9. år opretholdes.

•

Børnenes bureau anbefaler, at muligheden for udskydelse af fraværsret til barnets 9. år op-

retholdes i sin helhed, og at det i stedet undersøges, om utilsigtet anvendelse af reglerne

kan imødekommes dels via en overgangsregel og dels via målrettede værnsregler.

Forslag til lov om ændring af barselsloven (L 104) 2021-22:

FT.dk: L 104

Side 3 af 5

Bemærkninger lovforslagets konsekvensvurderinger på dagtilbudsområdet

Ministeriet når frem til afledte kommunale merudgifter til dagtilbudsområdet

–

som

følge af ændringen af

barselsloven og den tidligere institutionalisering af spædbørn

–

på 59,6 mio. kr. i 2023, 61,2 mio. kr. i

2024 og 62,8 mio. kr. i 2025.

Det er for Børnenes bureau afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dagtilbudsområdet, her-

under at der er en plan for, at der de facto tilfalder dagtilbudsområdet yderligere midler. Der bør desuden

løbende følges op på, hvorvidt ministeriets beregninger bør opjusteres: Jo

yngre børnene er, des mere

ressourcekapacitet i form af voksenkontakt skal daginstitutionerne stille til rådighed. Selvom der efter

planen bør ske en gradvis indfasning af minimumsnormeringer frem mod 2024, så er der så mange

omgåelsesmuligheder i loven, at loven ikke de facto sikrer børnene voksenkontakt. Det er desuden en

bekymring, at der er akut og landsdækkende pædagogmangel, og at der alligevel indføres lovgivning,

som betyder, at flere børn starter tidligere i institution.

I forbindelse med daginstitutionens ressourcekapacitet til helt små spædbørn under 1år, har UNICEF

Norge udtalt følgende:

”

(…)

Spædbørn

har meget brug for en til en kontakt. Der er stor forskel på et barn

under tre år og et barn under et år. For at sikre børns ret til individuel opfølgning og

pleje mener UNICEF Norge, at: dagtilbud skal have mindst en medarbejder pr. to børn,

når børnene er under et år, en medarbejder pr. tre børn, når børnene er under tre år og

en medarbejder pr. seks børn, når børnene er over tre år.

”

(vores oversættelse).

Ligesom UNICEF Norge, mener Børnenes bureau, at spædbørn, som i en meget tidlig alder kommer i

institution, bør sikres tilstrækkelig omsorg

–

og at nærværende lovforslags yderligere institutionalise-

ring af endnu yngre spædbørn bør føre til en konsekvensændring i dagtilbudslovens bestemmelser om

minimumsnormering, således at der fastsættes en særskilt normering for børn under 1 år.

Anbefaling: Klarhed over ressourcer og øget voksenkontakt på dagtilbudsområdet

•

Der bør redegøres for, at dagtilbudsområdet de facto tilføjes ekstra midler, herunder hvor-

dan merudgifterne som følge af tidligere institutionalisering finansieres.

•

Der bør følges op på, hvorvidt beregningerne af merudgifterne til dagtilbudsområdet bør

opjusteres som følge af daginstitutioners mangel på ressourcekapacitet.

•

Dagtilbudslovens bestemmelser om minimumsnormering bør udvides, så dagtilbud skal

have mindst 1 medarbejder pr. 2 børn, når børnene er under 1 år.

•

Tiltag, der nødsager børn tidligere i institution, bør kunne genovervejes eller pauses, bl.a.

hvor der er akut og landsdækkende pædagogmangel, som kan resultere i mistrivsel.

Bemærkninger til ændring af barselsloven i lyset af orlovsdirektivets art. 20, stk. 6

Orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6 giver, ifølge lovforslaget som fremsat

s. 9, mulighed for, at med-

lemsstaterne ved gennemførelsen af orlovsdirektivet kan medregne nationalt fastsatte perioder med

familierelateret fritagelse fra arbejdet, navnlig barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov,

Prop. 67 L (2017–2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-

gang fra barnehage til skole og SFO mv.): Prop. 67 L (2017–2018)

Forslag til lov om ændring af barselsloven (L 104) 2021-22:

FT.dk: L 104

Side 4 af 5

som går ud over de fastsatte minimumstandarder i orlovsdirektivet eller graviditetsdirektivet, så længe

det sikres, at mindstekravene er opfyldt, og det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på

de områder, der er omfattet af disse direktiver, ikke sænkes.

Børnenes bureau har konstateret, at betegnelsen ”forældreorlov” udgår af barselsloven, således at de

forskellige orlovstyper i barselsloven fremadrettet refereres til som fravær. Vores opfattelse er, at der

trods opgivelsen af betegnelsen ”forældreorlov”,

fortsat de facto er tale om forskellige typer af fravær,

som repræsenterer separate bagvedliggende individuelle rettigheder, som stadig består.

Det er Børnenes bureaus vurdering, at fx retten til barselsorlov, som bl.a. findes i barselslovens § § 6

og 7, er udtryk for en særlig EU-retlig arbejdsmiljøbeskyttelse af lønmodtagere, som er gravide, som

lige har født, eller som ammer. Reglerne om forældreorlov, som bl.a. findes i barselslovens § 9, har

derimod til formål at sikre lige muligheder for forældre i deres egenskab af at være forældre. Det er

Børnenes bureaus anskuelse, at tilkendelse af rettigheder ét sted ikke bør medføre forringelse af ret-

tigheder et andet sted. Vi kender EU-kommissionens notat vedr. bl.a. disse emner men er af den op-

fattelse, at en vurdering af om retten til at blive ligebehandlet er blevet tilsidesat, kan bedømmes sær-

skilt, og at en endelig fortolkning af direktivet henhører under EU-Domstolen.

Anbefaling: Individuelle rettigheder bør fortsat være synlige

•

Det er Børnenes bureaus anbefaling, at det fortsat i lovtekst og bemærkninger er synligt,

hvilke bagvedliggende individuelle rettigheder, de forskellige typer af fravær repræsenterer.

Bemærkninger til den politiske aftale om at evaluere implementeringen af direktivet

Det følger af den politiske aftale, at Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen, og at aftaleparti-

erne vil blive indkaldt til et møde 3 år efter implementeringen af direktivet. Her gøres status over, hvor-

ledes den ny 24-24 model er blevet anvendt i det danske samfund, herunder hvilken betydning de

nye orlovsregler har haft for lønmodtagere, selvstændige og ledige. Beskæftigelsesministeriet vil i for-

bindelse med evalueringen indkalde arbejdsmarkedets parter.

Anbefaling: Evaluering bør ske hurtigere og dagsorden bør konkretiseres

Det er Børnenes bureaus anbefaling, at evalueringen af implementeringen af direktivet bør ske på

en måde, hvor ministeriet bl.a. forpligter sig til at:

•

Evalueringen finder sted allerede et år efter implementeringen og herefter finde sted lø-

bende.

•

Ministeriet af egen drift inddrager børnefaglige aktører.

•

Ministeriet bl.a. foretager konsekvensvurderinger på børneområdet, herunder hvordan stig-

ningen i tidligere institutionalisering af småbørn ser ud, hvordan småbørnsfamilier samlet

set forholder sig til direktivet mv.

•

Ministeriet bør se på, om de er afsat tilstrækkelige ressourcer til dagtilbudsområdet.

***

Side 5 af 5

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]), BM

Postkasse ([email protected]), Jan Vinge Rasmussen ([email protected]), Yvonne Olesen ([email protected])

Andrea Haugsted Jedrzejowska ([email protected])

Fra:

Titel:

Vedr Høring - ændring af barselsloven jeres j.nr. 2021-10705.

Sendt:

04-01-2022 14:27

Til:

Vedr. Høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til

barselsdag-penge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

m.v.)

DIA har modtaget høring vedrørene ovennævnte lovforslag, og har efter gennemgang af lovforslaget ingen

bemærkninger.

Venlig hilsen/Kind regards

Andrea Jedrzejowska

Juridisk chefkonsulent/Legal senior consultant

Adoptionskoordinator/Adoption coordinator

Dir. tlf.: 45 94 05 05

Røjelskær 15, 3.

DK-2840 Holte

Tlf.: 45 81 63 33

Mail:

[email protected]

Web:

www.d-i-a.dk

Følg os på Facebook:

www.facebook.com/DIADenmark

Disclaimer

The information contained in this communication from the sender is confidential. It is intended solely for use by the recipient and

others authorized to receive it. If you are not the recipient, you are hereby notified that any disclosure, copying, distribution or

taking action in relation of the contents of this information is strictly prohibited and may be unlawful.

This email has been scanned for viruses and malware, and may have been automatically archived by

Mimecast Ltd,

innovator in Software as a Service (SaaS) for business. Providing a

safer

and

more useful

place for your human generated

data. Specializing in; Security, archiving and compliance. To find out more

Click Here.

Vojens, 17.12.2021

Høringssvar fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker angående

Lov om ændring af barselsloven

(Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret

til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.)

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker støtter tiltaget til at give øremærket

barsel til fædrene. Vi har dog et ønske om, at det bliver i forlængelse af den

nuværende barsel, således at barnet ikke tvinges ud i dagtilbud, hvis far ikke

ønsker eller har mulighed for at tage barslen.

Vi håber, at barnets perspektiv bliver sat i fokus igennem hele dette lovforslag.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker mener, at der skal være lige ret for

soloforældre og enlige forsørgere til at dele orlov med et nærtstående

familiemedlem. Det giver en skævvridning for børnene.

Vi håber, at denne lovændring vil blive overvåget, sådan at børnenes trivsel er

i fokus og der bliver evalueret på udviklingen over de næste år.

Hvis familier ønsker at afholde orloven anderledes end tiltænkt i dette udspil,

så skal de selv ind og søge Udbetaling Danmark, dette kan vanskeliggøre

processen for nogle familier og der vil være brug for guidning til dette.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker kan se udfordringer ift.

implementeringen af øremærket barsel til fædrene. Dette kræver en

kulturændring, som skal hjælpes på vej af de faglige personer, der møder

familierne. Derfor skal der tales om barselsfordeling allerede i graviditeten. Vi

ønsker at alle familier i hele Danmark tilbydes graviditetsbesøg af en

sundhedsplejerske, så alle derved på et oplyst grundlag kan få talt om

fordeling af barslen.

I implementeringen af øremærket barsel skal systemerne følge med.

Fædre/partnere skal inviteres med ind -også i det offentlige system. Der skal

laves tilbud i alle kommuner samt i graviditeten, der er rettet mod

fædre/partnere.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker håber, at der i implementeringen af

denne ændring af barselsloven vil blive prioriteret ressourcer til indsatser og

information til familierne omkring deres nye muligheder.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Susanne Rank Lücke

Formand

Beskæftigelsesministeriet

Den 4. januar 2022

J.nr. 2021-10705

Høring over udkast til lov om ændring af barselsloven

Dansk Pædiatrisk Selskab støtter op om Dansk Præmatur Forenings høringssvar.

Brug af tidlig hjemmeordning (THO) for børn født præmaturt giver familierne en mulighed for

at være hjemme med deres for tidligt fødte børn der fortsat har et behandlingsbehov.

Dette er børn der, såfremt THO ikke var en mulighed, ville være indlagt på en neonatal

afdeling.

THO giver udover et bedre forløb for børn og familier, en bedre udnyttelse af ressourcerne på

landets neonatalafdelinger, og en økonomisk besparelse.

THO bør derfor sidestilles med indlæggelse i forhold til lov om barselsorlov.

På vegne af Dansk Pædiatrisk Selskab,

Overlæge

Klaus Birkelund Johansen

Børn og Unge

Århus Universitets Hospital

51626908

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Den 4. januar 2022

J.nr. 2021-10705

Høring over udkast til lov om ændring af barselsloven

Dansk Præmatur Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til

lov om ændring af barselsloven.

Dansk Præmatur Forening anerkender, at kravet om ændring af barselsloven stammer

fra et EU-direktiv, men at den konkrete udmøntning af loven sker i Folketinget.

Som en patientforening varetager vi de præmature familiers interesser. I Danmark fødes

hvert år omkring 4500 børn for tidligt, dvs. før normal termin i uge 37. Disse børn er i

sagens natur født umodne, og de kræver ofte specialiseret hjælp i sygehusvæsenet på

de danske hospitaler den første tid, herunder også livreddende foranstaltninger.

Overordnede betragtninger om lovforslaget

Forslaget sætter fokus på, at fædre/medmødre og den fødende er ligeværdige som

forældre og omsorgspersoner. Dansk Præmatur Forening påskønner det signal, det

sender. Ved for tidlig fødsel er det vigtigt, at begge forældre har mulighed for at være til

stede for at komme igennem deres livs krise, som en præterm fødsel som regel er.

For de præmature børn begynder livet ofte med et ophold på neonatalafdelingen. Vi

mener derfor, at det er relevant at se på ligestilling med de præmature familiers briller

på også. Derfor håber vi, Folketinget benytter muligheden ved denne lovændring til at

omfavne de mange familier i Danmark, hvis børn bliver født for tidligt.

De konkrete muligheder, barselsloven kan give til forældre til for tidligt fødte børn, er, at

barselsperioden kan forlænges ved disse omstændigheder, og at begge forældre har lige

muligheder og adgang hertil.

Nuværende lov og præmature forældres gængse praksis

Den nuværende lovgivning giver mulighed for forlængelse af perioden, hvor der er ret til

fravær, med højst tre måneder, jf. §

14 stk. 2.

Det gælder dog ikke de

farens/medmorens øremærkede uger efter §

7 stk. 3.

Den gængse praksis er derfor, at

moren benytter sig af den ret, hvorimod far/medmor som regel gør brug af § 26, om ret

til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, hvis de er dagpengeberettiget, vel at

mærke. Hvis indlæggelsen, sammen med tidligt hjemmeophold, overskrider 14 uger, så

bortfalder farens/medmorens ret til 2 ugers fravær efter §

7 stk. 3.

Vi ser som regel den model blive brugt, fremfor at begge forældre benytter § 14, hvor de

tilsammen har ret til højst tre måneder. Den uvished forældrene bliver kastet ud i ved

for tidlig fødsel er en stor stressende faktor, når de træffer det valg. Dels er de som regel

Dansk Præmatur

Forening

www.praematur.dk

Kontakt

Elizabeth Pöckel

Formand

[email protected]

Tlf.:

25 42 82 09

Daily Snow Leth

Specialkonsulent

[email protected]

Tlf.: 22 46 29 75

Beskæftigelsesministeriet

uforberedte på situationen, og dels ved de ved ikke, hvor længe deres barn har behov

for at være indlagt.

Den nuværende lovgivning giver anledning til forvirring, særligt om hvorvidt et tidligt

hjemmeophold giver ret til forlængelse af fravær efter § 14 i barselsloven. Ankestyrelsen

har i sin principafgørelse 102-13

fastslået, at tidligt hjemmeophold ikke giver ret til

forlængelse af orloven, hvorimod ret til dagpenge efter § 26 gør.

I 2019 kom 1160 børn på tidligt hjemmeophold, hvor den gennemsnitlige længde af

opholdet indtil udskrivelse var på 18 dage

. Et studie fra 2017 viser, at børn født tidligere

end 32 uger gennemsnitligt var på tidligt hjemmeophold i 28 dage, spændende fra 7 til

63 dage, hvor børn født efter uge 32 i gns. var på tidligt hjemmeophold i 17 dage

Når vi diskuterer ligestilling, så ser vi gerne, at de præmature børn bliver givet den

samme ret til samvær med og omsorg af begge deres forældre, som raske børn født til

tiden har. Det vil sige, at perioden under indlæggelse og ved tidligt hjemmeophold bør

give ret til forlænget fravær til begge forældre, i den tid det kræver for at barnet

kommer i trivsel og ikke længere har behov for den sygepleje, det ellers har haft behov

for under hospitalsindlæggelsen.

Til lovforslaget har vi derfor følgende konkrete bemærkninger:

Tidligt hjemmeophold ved for tidlige fødsler bør falde under fraværsret,

så længe barnet kræver behandling eller pleje

§ 14

tilføjes efter ”Hvis barnet er indlagt på sygehus”: ”… eller ved behandling

eller pleje i hjemmet, f.eks. ved tidligt hjemmeophold”.

§ 14 stk.2

ophæves

pkt. 2:

”Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3

måneder”.

§ 14 stk. 2

ophæves

pkt. 3:

”Retten til at forlænge fraværsperioden gælder

ikke forældrenes ret til fravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt

fravær efter § 8, stk. 6.”

§ 14 stk. 2

affattes således: ”Såfremt arbejdet ikke genoptages ved

indlæggelsen, forlænges den periode for hver af forældrene, hvor der er ret til

fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de

første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. ”

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130976525

Kilde: Danske Regioner

Holm, K. G. (2017).

Neonatal Tele-Homecare.

Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Se:

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/telemedicinsk-tidligt-hjemmeophold

Beskæftigelsesministeriet

Dansk Præmatur Forenings overvejelser ang. ovennævnte

bemærkninger

Vigtigheden af at begge forældre har mulighed for forlænget fravær under indlæggelse

Indlæggelse på en neonatalafdeling kræver mange ressourcer for begge forældre, både

mentalt, fysisk og økonomisk. For at give barnet de bedste betingelser for at blive

modent og i trivsel så hurtigt som muligt, er det afgørende, at begge forældre har

mulighed for at deltage i barnets pleje og omsorg. Hertil kommer, at mor fortsat kan

have eftervirkninger eller senfølger, f.eks. efter kejsersnit, som følge af alvorlig

svangerskabsforgiftning eller lignende.

Det anbefales også i de kliniske retningslinjer

, at lægge barnet hud-mod-hud så meget

som muligt, i så lang tid ad gangen som muligt. Det øger stabiliteten, man oplever færre

apnøer (kortvarigt respirationsstop) og på lang sigt er der evidens for, at det gavner

barnets søvnmønster, vækst, amning og tilknytning forældre og barn imellem.

Muligheden for at lægge barnet hud-mod-hud forringes gevaldigt, hvis far/medmor ikke

har mulighed for at forlænge deres fravær fra deres arbejde.

Hvad et tidligt hjemmeophold indebærer

Når forældre bliver tilbudt et tidligt hjemmeophold, flyttes al sygepleje fra hospitalet til

hjemmet, og forældrene overtager alle de opgaver, som sundhedspersonalet tidligere

har udført. Barnet vurderes stabilt nok til et alternativ til sygehuset, men er rent

sundhedsfagligt ikke parat til at blive udskrevet.

Ved tidligt hjemmeophold er barnet stabilt og i trivsel, og har som udgangspunkt ikke

behov for respirationsstøtte eller overvågning. Barnets gestationsalder er som

udgangspunkt 34 uger eller ældre (børn født til termin, fødes i uge 38-42). I nogle

tilfælde kan barnet dog have brug for en iltflaske og optiflow (lufttryk) i hjemmet og en

iltmætningsovervågning, eller udstyr til lysbehandling ved gulsot. Barnet modtager på

det tidspunkt stadig mad igennem en sonde.

Forældrene oplæres i at lægge sonde igennem barnets næse og ned i maven eller være

klar til at køre på hospitalet på alle tidspunkter af døgnet, når sonden skal skiftes, f.eks.

når den ved uheld ryger ud.

Barnets måltider er som regel skemalagt. På hospitalet har forældrene mulighed for

assistance fra sundhedspersonalet, som f.eks. ved at sygeplejersken giver sondemad om

natten, hvor forældrene får tiltrængt nattesøvn. Rengøring og klargøring af flasker til

udpumpning af modemælk, nedfrysning af modermælk, optøning og afmåling af mælk,

samt medicinhåndtering, er opgaver som sundhedspersonalet som regel udfører.

Disse opgaver overtages af forældre ved tidligt hjemmeophold, hvor de nu løser alle

opgaverne alene, som de før har løst i samarbejde med et hold sundhedsfaglige på

sygehuset. Det er en ressourcetung opgave, som nu flyttes fra hospitalsvæsenet til

barnets hjem.

Forældre oplæres ligeledes i livreddende førstehjælp til deres spædbørn, og de skal

være indstillet på at bruge denne nye kompetence på eget barn.

https://cfkr.dk/retningslinjer/godkendte-retningslinjer/viden-og-udvikling/hud-mod-hud-praemat-1/

Beskæftigelsesministeriet

Opfølgning på neonatalafsnit sker typisk hver anden til hver 4. dag, hvor familien er

tildelt en THO-sygeplejerske og ofte også en kontaktsygeplejerske. Herved sikres det, at

barnet fortsat er i trivsel og ammeetablering/flaskeernæring skrider frem efter den plan,

der er blevet lagt. Forældre skal selv stå for sikker transport og omkostninger herved.

Hvorfor vælge tidligt hjemmeophold fremfor fortsat indlæggelse?

Eftersom barnet stadig ikke er klar til at blive udskrevet, kan forældrene fravælge tidligt

hjemmeophold. Mange familier vælger dog efter langt ophold på neonatal at vende

hjem. Mange familier beretter, sær hos dem med ældre børn, at splittelsen har tæret på

familien, og at tidligt hjemmeophold har givet dem nogle uvurderlige uger for at samle

familiebåndene igen.

Et tidligt hjemmeophold giver familien mere ro på, end man formår at give på sygehuset.

De hjemlige omgivelser, egen mad, egen seng og nærværet med familien, kan skabe de

bedst mulige omstændigheder for at komme godt i gang med amningen, hvormed

barnet kan slippe sonden og blive udskrevet.

Ordningen styrker forældrenes kompetencer, barnets tilknytning til forældrene og giver

en mildere og lettere overgang fra hospital til hjem.

Ophold på neonatal er en stor faktor, når det gælder efterfødselsreaktioner hos både

mor og far/medmor. Det er altafgørende, at familien kan finde rutiner i eget hjem så

hurtigt som muligt. Tidligt hjemmeophold giver familierne mulighed for normalisering af

de svære omstændigheder, familien befinder sig i. Efterfødselsreaktioner koster

samfundet stort i form af sygefravær fra arbejde og behandlinger hos læge og/eller

psykologer, og det koster familierne kvalitetstid og nærvær. Der ses også flere

samlivsbrud hos børnefamilier, som har været indlagt på neonatalafdelinger, fordi

oplevelserne har været traumatiserende eller samarbejdet om et barn med senfølger

belaster parforholdet.

Et tidligt hjemmeophold frigør desuden sengepladser og ressourcer på hospitalet, som

kan bruges på bedre pleje for de børn, hvis tilstand kræver, at de skal opholde sig

længere på sygehuset. Det minimerer også risikoen for hospitalsinfektioner blandt børn,

der i forvejen er svækket.

Konsekvenser ved kortere barselsorlov

Vi betragter tidligt hjemmeophold som sygepleje i hjemmet. Derfor mener vi, at det er

en forkortet barselsorlov for forældre og barn, når fraværet begynder allerede ved tidligt

hjemmeophold.

Det betyder, at i sidste ende kommer barnet tidligere i daginstitution. For præmature

børn, anbefaler man netop det modsatte: At barnet skånes i så lang tid som muligt, og til

den tid, får en blød og langsom opstart og indkøring i daginstitutionen. Det er primært

på grund af, at for tidligt fødte børn er født med umodne nervesystemer og har sværere

ved at regulere stimuli, samt at øvrige organer ligeledes er umodne ved fødsel, som i

mange tilfælde giver barnet et svækket immunsystem, hvor barnet derfor risikerer

hyppige infektioner. Disse hensyn bliver så godt som umulige at tage, når forældrenes

orlov ikke forlænges, når barnet kommer på tidligt hjemmeophold.

Hensynet til efterfødselsreaktioner er også værd at have for øje. Selvom tidligt

hjemmeophold betyder, at familien belastes markant i hjemmet, så giver det også en

Beskæftigelsesministeriet

mulighed for at normalisere de traumatiserende omstændigheder. Når fraværet ikke

kan forlænges for begge forældre, sætter det et yderligere pres på familien, når

forældrene skal tidligere ud på arbejdsmarkedet. Derved risikerer man længere

sygefravær og efterfødselsreaktioner, der kan være sværere at behandle.

Barselslov der fremmer ligestilling

Vi bifalder det signal, som loven har til sigte at sende: At anerkende begge forældre som

ligeværdige parter. Vi håber, at Folketinget har mod på at diskutere ligestilling mellem

præmature børn og deres forældre på den ene side, og raske børn og deres forældre på

den anden side. Samtidigt med at vi ser på ligestillingen mellem mor og far/medmor, og

de muligheder de har ved forlængelse af fravær.

Vi håber, at den kommende behandling af lovforslaget tager vores noter til efterretning,

og at den nye lovgivning giver mor og far/medmor mulighed for – hver især – at

forlænge deres fravær så længe deres for tidligt fødte barn kræver indlæggelse,

herunder også tidligt hjemmeophold. Det handler om at sikre det præmature barn den

bedste mulige start på livet, når nu omstændighederne ville, at det skulle i verden før

termin.

Med venlig hilsen

Elizabeth Pöckel

Formand

HØRINGSSVAR - FAMILIEPOLITISK NETVÆRK

Kbh. januar 2022

Til Beskæftigelsesudvalget og ordførerne vedr. J. nr. 2021-10705 – høringssvar

Vi ønsker med vores nære kendskab til daginstitutioner, børn og forældre at gøre opmærksom på nogle

mulige afledte negative effekter ved det fremsatte lovforslag, set fra barnets perspektiv – men også i

samfundsøkonomisk forstand. Vi håber at de spørgsmål vi stiller partierne og den viden, vi præsenterer

nedenfor, kan indgå i sidste del af forhandlingerne.

Baggrund

Ifølge bl.a. VIVE vil den nye øremærkede barsel i dens nuværende udformning øge

arbejdsudbuddet, idet ikke alle fædre vil gøre brug af deres barsel. I nogle brancher

og landsdele vurderes, at denne tendens vil være markant (lavtuddannede fædre samt

fædre i visse områder af landet). Set fra barnets perspektiv vil dette betyde tidligere

institutionsstart. Det er institutionerne ikke rustet til. Hvad vil politikerne gøre ved

dette?

Torben Tranæs fra VIVE og andre økonomer har vurderet, at arbejdsudbuddet vil stige med det nye

orlovsdirektiv. Erfaringer fra Norge viser ligeledes, at ca. 30 procent ikke anvender deres øremærkede

barsel.

Denne risiko bør indtænkes ift. modellen, Danmark vælger for implementeringen af EU-

orlovsdirektivet.

Lovudkastet forkorter som det ser ud nu den fødendes orlovsandel med 4 uger.

Vores anbefaling er, at disse lægges oveni den samlede barsel. Se redegørelse for forslaget og kilder i dette

borgerforslag, som tidligere har været fremsat i FT:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-

forslag/?Id=FT-08929

Spørgsmål til partierne

Spsm.1. Har partierne regnet på, hvad det koster i mistrivsel, hvis den nye

øremærkede barsel fører til en forkortelse af den samlede barselsperiode - set fra

barnets perspektiv?

https://www.berlingske.dk/nyheder/faedre-vil-ikke-benytte-sig-af-de-ni-oremaerkede-uger-og-det-vil-afhjaelpe

https://finans.dk/karriere/ECE13286487/ny-forskning-faedres-oeremaerkede-barsel-vil-bortfalde-i-hver-fjerde-

familie/?ctxref=ext

HØRINGSSVAR - FAMILIEPOLITISK NETVÆRK

Vi får med aftalen, som den ser ud nu, reelt en risiko for, at flere børn starter tidligere i underbemandede,

overfyldte vuggestuer. Risikoen er derfor endnu flere børn og unge end nu, som i deres udvikling er præget

af mangelfulde omsorgsmiljøer.

Regnestykket er omfattende, hvis for tidlig institutionsstart med deraf følgende manglende hensigtsmæssig

følelsesmæssig og kognitiv udvikling skal regnes ind, men udviklingspsykologer og andre forskere levner

ikke tvivl om, at de nuværende forhold i vuggestuer kan skade børn, ved for tidlig institutionsstart.

Vi appellerer derfor til, at forligspartierne har fokus på det helt afgørende i at de allermindste trives og ikke

udsættes for omsorgssvigt i de allertidligste måneder og år af deres liv, da dette har afgørende indflydelse

ikke bare på børnene, men også på vores samfunds velfærd og robusthed på sigt.

Vidensråd For Forebyggelse

siger allerede nu, at hvert sjette barn under ti år har mentale helbredsproblemer.

Hvert 7. barn eller ung er i kontakt med psykiatrien inden voksenalderen (18 år) - og tallene stiger.

Spsm. 2. Hvilken konsekvens mener partierne det vil have for aftalerne om

normeringer, hvis børn starter tidligere i institution?

Minister Peter Hummelgaard har tidligere, ved førstebehandlingen af ovennævnte Borgerforslag

, sagt, at der

er tale om et gennemsnit på en halv uge tidligere vuggestuestart, når vi ser på beregninger af konsekvenserne

af forslaget til implementering af EU-direktivet. Vi vil gerne bede partierne afkræve ministeren svar på,

hvordan ministeren er nået frem til et gennemsnit på en halv uges tidligere institutionsstart.

ager vi afsæt i de andre kilder, beregninger og erfaringer, herunder vurderingen fra forskningsdirektør

Torben Tranæs, kan tidligere institutionsstart i praksis blive meget mere udbredt, idet grupper af fædre kun i

ringe grad forventes at gøre fuld brug af den nye øremærkede barsel. Det drejer sig især om fædre, der har

lavere eller ingen uddannelse samt om fædre i de ikke-urbane områder.

I forbindelse med begrundelsen for ovennævnte borgerforslag hedder det, at

"undersøgelser og erfaringer fra

Norge peger på, at kun ca. 70% (…) vil udnytte hele orloven. Op til 18.000 børn (i Danmark, red.) kan

dermed risikere at få afkortet den første tid med forældrene og i stedet blive sendt i institution langt tidligere.

Det kan betyde en markant stigning årligt af de yngste og mest ressourcekrævende børn i danske dagtilbud."

Denne tidligere institutionsstart vil nødvendigvis belaste kapaciteten i vuggestuerne. Med tanke på de vilkår,

som findes i mange vuggestuer, kan bare ét barn mere på en stue, der i forvejen har for mange eller alt for

små børn, vælte hverdagen for børnene på stuen. Hvad vil partierne gøre ved dette?

www.vidensraad.dk/content/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-%C3%A5rige-b%C3%B8rn-0

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-08929

HØRINGSSVAR - FAMILIEPOLITISK NETVÆRK

Spsm. 3. Har partierne overvejet om normeringsproblemet kan løses på alternative

måder?

Normeringerne i vores vuggestuer og børnehaver er, som det er blevet påvist og dokumenteret mange gange,

helt utilfredsstillende ift. de behov for tryghed og trivsel, som især de allermindste børn har.

Dansk Psykologforening har, som mange andre professionelle parter, redegjort for normeringernes

betydning.

Med henblik på at give et retvisende billede af normeringerne, som de opleves i børnehøjde, har vi nedenfor

indsat tallene fra den såkaldte

Omsættertabel

og sammenlignet disse med tal fra Danmarks Statistik, som er

de tal, der ligger til grund for loven om minimumsnormeringer. Tallene medtager, som det tidligere er blevet

diskuteret mellem forligspartierne, ledere og andet personale, som ikke har med børnene at gøre.

Omsættertabellen

er udviklet i Fredensborg Kommune og har herfra bredt sig til hele landet via

forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen. Den viser det gennemsnitlige antal børn i en række kommuner,

med anvendelsen af de reelle normeringer ”i børnehøjde”.

Det gennemsnitlige antal børn per voksen er altså

betydeligt højere end ifølge Danmarks Statistik.

Loven om minimumsnormeringer, som blev vedtaget kort før jul, baserer sig ikke på normeringen i

børnehøjde, hvilket Danmarks Statistik selv har gjort klart rede for.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7330513/Det-er-nu-b%C3%B8rnenes-statsminister-skal-holdes-fast-

p%C3%A5-bedre-normeringer

www.dp.dk/boernerfremtiden-psykologer-normering-har-afgoerende-betydning-for-boerns-udvikling/

Kilde: Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen

www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-04-05-normeringsstatistik

HØRINGSSVAR - FAMILIEPOLITISK NETVÆRK

Vi er fuldt ud bevidst om, at det at ændre på normeringerne, så de modsvarer små børns behov for omsorg,

koster milliarder. Endvidere er manglen på kvalificeret pædagogisk personale også en barriere for at få

opfyldt ønsket om reelle minimumsnormeringer.

Derfor vil vi anbefale partierne at overveje, om det vil kunne bidrage til at løse normeringsproblemet at

forlænge den tid, det lille barn kan blive hjemme hos mor eller far. Navnlig i en periode med mangel på

pædagogisk arbejdskraft kunne det ses som en del af løsningen på det omfattende pres på institutionerne,

især på vuggestuerne. At lade børnene være lidt længere hjemme, indtil der er styr på kvaliteten i vores

vuggestuer, vil ganske vist sænke arbejdsudbuddet i den anden ende (hos forældrene), men det vil gavne de

mindste børns udvikling i langt de fleste tilfælde – eneste undtagelse er hjem, hvor børnene ikke har det godt.

I langt de fleste tilfælde vil et lille barn på 9 – 13 måneder have bedre af at være hjemme end at være i en

overfyldt, underbemandet vuggestue.

Der er omfattende pædagogisk og udviklingspsykologisk forskning der viser, at den mangel på

voksenkontakt, som er almindelig i vuggestuer, er til stor skade for børnene. I et samfundsøkonomisk

perspektiv er dette alvorligt, da børn med følelsesmæssig skæv udvikling i starten af livet er en stor

økonomisk byrde for samfundet, jvfr. bl.a. Heckmanns kurve. Dion Sommer, professor i

udviklingspsykologi, er blot en af mange, der anbefaler, at de øremærkede barselsuger derfor lægges oveni

den eksisterende barsel, så vi undgår for tidlig institutionsstart.

4. Hvordan mener partierne det vil påvirke forekomsten af stress, at der fortsat er alt

for mange og alt for små børn på stuerne?

Det er almindeligt anerkendt, at især yngre kvinder har en meget høj forekomst af stress. Sammenhængen

mellem yngre kvinders stressniveau og de vilkår, hvorunder deres børn afleveres i dagpasning, er også

tidligere blevet påpeget. Forældre siger i dag deres jobs op for at gå hjemme, så de kan give deres børn

omsorg, med den begrundelse, at forholdene i institutionerne ikke er betryggende.

Det er påvist i en lang række undersøgelser, bl.a. af brancher, at kvinder er de mest stressede.

Fra

arbejdsgivernes perspektiv er det ikke ønskværdigt med ansatte, som præges af stress og bekymringer for

børnenes trivsel. Derfor har Dansk Industri også været interesseret i at øge daginstitutionernes kvalitet.

Vi mener, at der i det fortsatte arbejde med lovgivningen på dette område bør lyttes til de faglige

professioner, der har berøring med såvel mødre som børn i det daglige, for at sikre deres trivsel –

eksempelvis Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Jordemoderforeningen, BUPL, FOA, Børn Vilkår, Red

Barnet, Mødrehjælpen, Pædiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening. Flere af disse har ikke været taget

med på råd i udformningen af lovgivningen.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7330513/Det-er-nu-b%C3%B8rnenes-statsminister-skal-holdes-fast-

p%C3%A5-bedre-normeringer

https://www.finansforbundet.dk/dk/nyheder/2020/yngre-kvinder-rammer-muren/

HØRINGSSVAR - FAMILIEPOLITISK NETVÆRK

Barnets perspektiv og udfordringerne med tidlig institutionsstart i pressede vuggestuer og børnehaver har

derfor i ringe grad været inddraget som et perspektiv i forhandlingerne.

Supplerende bemærkninger

Danmark har verdensrekord.

Man hører ofte i debatten, at danske børn starter senere i institution end i

andre lande. Men her ses der bort fra, at det i andre lande kun er en mindre del af børnene, der starter i

institution - i Danmark er det over 90 procent. Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande

verdensmestre i institutionalisering af børns liv. Men Danmark ligger i top, når det gælder tidlig

institutionsstart.

Børn kommer tidligere i institution end de behøver.

Allerede i dag kan vi se, at børn i gennemsnit starter

tidligere end det antal barselsuger, der er til rådighed. Der er ingen grund til at tro, at dette vil ændre sig, når

der sker en øremærkning.

9 måneders alderen er et dårligt tidspunkt.

Den forventede kortere tid hjemme for barnet, som forventes

at blive konsekvensen af det nuværende lovforslag, vil i praksis betyde, den gennemsnitlige institutionsstart

vil falde netop i den periode, hvor barnets separationsangst er på sit højeste, nemlig ved 9 måneder. Et

tidspunkt, hvor en indkøring ofte vil blive en fiasko. Konsekvenserne af en forfejlet indkøring er ængstelige

separationsangste børn i meget længere tid, potentielle skift af pasningstilbud i en sårbar periode i barnets

liv, forældre der må tage ubetalt orlov eller sige deres arbejde op, for at holde barnet hjemme til det er klar

igen. Dette sker ofte, ifølge vuggestuepædagogerne.

Loven om minimumsnormeringer løser ikke problemet.

Der er er sat penge af til højere normeringer i

2024, blandt andet fordi børn allerede kommer tidligere i institution, hvilket belaster især vuggestuerne. Hvis

vi sender børn endnu tidligere i institution, i en udviklingsfase hvor børnene har meget brug for tryghed,

forslår de penge der er afsat til minimumsnormeringer på ingen måde.

Pædagogernes arbejdsvilkår er i forvejen særdeles presset.

Pædagogernes arbejdsmiljø er også børnenes

omsorgsmiljø, og da pædagogerne i forvejen flygter fra institutionerne

, vil det være risikabelt at øge presset

på vuggestuerne, og dermed fremme mistrivsel blandt børn, ansatte og forældrene. Det er en reel risiko at

dette bliver effekten, hvis nye rammer for barsel og orlov sender endnu flere små børn tidligere i

underbemandede vuggestuer.

Vi håber med ovenstående bemærkninger mv. at medvirke til, at beslutningstagerne genovervejer, hvordan vi

undgår at sende børn og voksne ud i mistrivsel, som koster samfundet dyrt.

Med venlig hilsen

https://arbejderen.dk/indland/undersoegelse-bekraefter-daarlige-arbejdsvilkaar-som-har-alvorlige-konsekvenser-for-

baade-paedagoger-og-boern/

HØRINGSSVAR - FAMILIEPOLITISK NETVÆRK

Nanna Høyrup,

Vuggestuepædagog, medlem af ledelsen i Familiepolitisk Netværk

Karen Lumholt,

Talsperson for Familiepolitisk Netværk

Se mere på www.fampol.dk

4. JANUAR 2022

Til Beskæftigelsesministeriet

Hermed høringssvar til udkast til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket

forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til so‐

ciale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v). J.nr. 2021‐10705.

Vi kan i Forum for Mænds Sundhed fuldt ud støtte forslaget – ikke mindst da fagbevægelse og arbejdsgi‐

vere står bag det i enighed.

Vi havde dog hellere set 14 ugers øremærket orlov til hver forældre, og at den samlede orlov blev for‐

længet. Det håber vi på, at man vil arbejde hen imod i fremtiden.

Dertil har vi følgende bemærkninger:

Når man læser lovforslaget, der er til høring og alle bemærkningerne til det, er det som om, det hele kun

handler om EU‐direktiver og arbejdsmarkedsforhold og ligestilling. Som sandelig også er vigtige ting.

Men det egentlige ved barselsorloven er jo børnene, det relationelle, far‐barn‐forholdet og familielivet.

Det vil sige de store forandringer, der ligger i, at børn helt fra starten af deres liv nu får to trygge baser,

som de kan bruge til at udfolde sig fra. Det får betydning langt frem i livet, bl.a. ved at barnet med det

tidlige udgangspunkt vil kunne have to fortrolige, som det kan støtte sig til livet igennem. Tidligere har

det for både drenge og piger oftest været moderen, der var den fortrolige.

Videre får barnet nu fra starten af livet adgang til også alle de måder at være samme på, som mænd har

at byde ind med. Det centrale er selvfølgelig, at fædre og mødre/mænd og kvinder kan det samme: give

omsorg, grine, beskytte, være indlevende, hygge, trøste, snakke med osv. Men dertil er der nogle mænd,

der gør nogle ting anderledes i leg og samvær end de fleste kvinder. Det kommer barnet nu til at møde

helt tidligt i dets liv, hvilket vil give endnu flere måder at opleve og gå til verden på.

Dertil får fædrene den store gave at kende og være en del af alle aspekter af deres barns liv, udvikling og

væremåder lige fra starten. Nært samvær over tid øger tilknytning og forståelse af barnet og styrker

mandens lyst til at være mere sammen med sit barn. En ny interviewundersøgelse ved Forum for Mænds

Sundhed viser, at fædre, der har holdt to måneder eller længere barselsorlov udtrykke stor glæde over

det og lyst til mere. Under barslen udvikler og afprøver mændene flere aspekter af deres væremåder,

hvilket ser ud til at være til gavn også for deres egen trivsel videre i livet.

Forum for Mænds Sundhed, Vesterbrogade 74,4. – 1620 Kbh. V. Sekretariatet: Tlf.:

20301589

4. JANUAR 2022

Og endelig: Nu vil børn opleve nye sider af deres eget og det andet køn, når de oplever, at både mænd

og kvinder giver omsorg og nærhed og går ud i verden og gør deres ting der. Det vil nedbryde kønsstere‐

otyper og berige opfattelsen af, hvad eget og andre køn kan, når barnet tidligt får den erfaring med i ba‐

gagen, at hvert køn har flere strenge at spille på, end dem, det ville se, hvis kun kvinder holdt barsel.

Derfor er det virkelig en win‐win‐win‐ting, at der, som flere undersøgelser viser, vil være 40‐50.000

mænd årligt, der går på fædrebarsel.

Da det samtidig er nye kulturelle og nærmest også nye civilisatoriske stier, der her skal betrædes, vil det

være dejligt, hvis rigtig mange gode kræfter gennem støtte og håndsrækninger vil gøre deres til, at fæd‐

rebarslen bliver til en succes.

I Forum for Mænds Sundhed vil vi i samarbejde med Far‐ambassadørerne landet over og en lang række

andre gode kræfter – meget gerne Beskæftigelses‐/Ligestillingsministeriet ‐ gøre hvad vi kan.

Med venlig hilsen

Svend Aage Madsen

Formand for Forum for Mænds Sundhed – www.sundmand.dk

Forum for Mænds Sundhed, Vesterbrogade 74,4. – 1620 Kbh. V. Sekretariatet: Tlf.:

20301589

5. januar 2022

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

barselsloven

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til lov

om ændring af barselsloven.

Generelle bemærkninger

I Mødrehjælpen glæder vi os over, at far med den nye aftale får ret til mere barsel, fordi det er til

gavn for barnet, at far og barn har alenetid sammen, også når barnet er helt lille. Det skaber en

tryggere relation mellem far og barn, og det øger trivslen for barnet og for familien som helhed.

Vi ved samtidig, at det, at far tager barsel, mindsker risikoen for konflikter og brud i familien.

Mødrehjælpen mener dog, at det havde være til gavn for både barn og familie, at regeringen og

aftalepartierne havde benyttet muligheden for at forlænge barselsorloven. Øremærkningen af

barsel kan ende med at betyde, at flere børn kommer tidligt i dagtilbud og dermed får kortere

barsel med dets forældre. Børn der uden øremærkningen ville være startet senere.

Mødrehjælpen finder det i forlængelse heraf stærkt beklageligt, at hverken aftale eller lovforslag

fokuserer på konsekvenserne for børn og børnefamilier, men alene vurderes ud fra et

ligestillings- og beskæftigelsesperspektiv. Derfor mener Mødrehjælpen, at regeringen og

aftalepartierne bør inddrage øvrige relevante ministerier herunder Børne- og

Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet så det sikres, at

konsekvenserne ved ændringer af barselsloven også anskues fra et børne-, familie- og

socialpolitisk perspektiv. Dermed sikres en helhedsorienteret løsning som også tager

konsekvenser indenfor disse ressortområder i betragtning, herunder sundhedsplejen,

dagtilbudsområdet mv.

Mødrehjælpen er optaget af, at de nye barselsregler bliver udnyttet i videst muligt omfang til

gavn for både børn og familier. Og det bekymrer Mødrehjælpen, at skønnet over den

forventede anvendelse af den øremærkede barsel er forbundet med så stor usikkerhed, da der

dermed også er stor usikkerhed forbundet med, om det med de nye regler kan risikeres, at

børn vil starte tidligere i dagtilbud end i dag og dermed vil opleve at få kortere barsel med deres

forældre, end de har i dag. Det skyldes bl.a., at børn i Danmark har ret til en plads i et dagtilbud

fra 26 uger, hvorimod de i eksempelvis Sverige og Norge først har ret til en plads i et dagtilbud,

fra barnet er fyldt 1 år.

Mødrehjælpen mener, at der bør være et stærkt og helhedsorienteret fokus på

implementeringsunderstøttelse, hvor omgivelserne geares til, at far nu i højere grad skal gøre

brug af barslen. Det gælder bl.a. sundhedsplejerskens vejledning af forældre om barselsregler-

og muligheder, oversættelse af barselsreglerne i form af et digitalt understøttet værktøj som fx

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

DJØF’s barselsberegner, målrettede indsatser for at

etablere fædregrupper, motivation af fædre

med lav sandsynlighed for at benytte den øremærkede barsel, mv.

Mødrehjælpen mener desuden, at det kan blive en udfordring for mange kommende forældre,

at udgangspunktet fremadrettet bliver, at barslen deles i en 24-24 model, hvor forældrene skal

handle inden for bestemte tidsfrister for at ændre på den opdeling. Derfor kræver det målrettet,

tydelig og ensartet kommunikation at få omsat nærværende lovforslag til praksis.

Specifikke bemærkninger

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 21 b, forudsætter afholdelse af barsel i

praksis, at forældrene er enige herom, og at Familieretshuset og familieretten skal træffe

afgørelse om samvær efter forældreansvarsloven, hvis forældrene ikke er enige om ikke-

bopælsforælderens kontakt med barnet. Det kan give voldsomme sammenstød i en familie, at

de skal nå til enighed om delingen af barslen, og det er afgørende, at reglerne omkring

højkonfliktskilsmisser tager højde for de forhold. Herunder kan det være problematisk, hvis der

i forvejen kun er fastsat samvær i mindre omfang, herunder hvis der er fastsat overvåget

samvær. Det er af afgørende betydning, at de forhold, der har gjort sig gældende ved

fastsættelse af samvær, ligeledes er udslagsgivende i forhold til afgørelse om barsel, således at

det til stadighed er barnets trivsel, der er i fokus. Mødrehjælpen vil derfor stille sig til rådighed

for input til, hvilke forhold der skal tages højde for i udmøntningen, herunder i bekendtgørelser,

så der tages højde for eventuelle uhensigtsmæssigheder, samt mhp. udarbejdelse af

eksempelvis vejledning og spørgsmål/svar om emnet. På samme måde har Mødrehjælpen og

andre organisationer været i dialog med Udbetaling Danmark om implementering af de nye

regler om børne- og ungeydelse, som er trådt i kraft 1. januar 2022.

Mødrehjælpen mener, det er positivt, at lovforslaget vil sikre, at det fra 2024 bliver muligt for

sociale forældre i LGBT+-familier at tage del i barslen, at enlige forældre, der står alene med

ansvaret for deres børn, kan beholde alle barselsugerne, og at soloforældre har mulighed for at

dele barselsuger med nære familiemedlemmer. Det er et nybrud, som Mødrehjælpen vurderer,

vil være til gavn for mange af de enlige forældre, som vi møder i vores rådgivning og

familieindsatser. Forældre i svære sociale situationer, der nu får mulighed for at få hjælp i deres

nære netværk. Mødrehjælpen finder det dog stærkt kritisabelt, at modellen ikke omfatter, at

enlige forsørgere får mulighed for at dele de øremærkede barselsuger til nærtstående

familiemedlemmer. Mødrehjælpen mener derfor, at lovforslagets § 23 c, stk. 1, skal udvides til

også at omfatte forældre med eneforældremyndigheden, jf. lovforslagets § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

På trods af det stærke sociale hensyn, bekymrer det Mødrehjælpen, om den kommende

orlovsmodel kan få en social slagside. Erfaringerne fra Sverige viser, at ikke alle fædre benytter

sig lige meget af orlovsmuligheden. Der er særligt udfordringer i relation til unge familier, fædre

med lav indkomst og fædre med udenlandsk herkomst. Mødrehjælpen mener derfor, at der fra

myndighedernes side skal igangsættes en tæt, tværgående og målrettet indsats for at støtte og

sikre, at fædre i disse tre risikogrupper benytter sig af barselsmuligheden.

Implementeringen af en ny orlovsmodel får stor betydning for børn fremadrettet.

Mødrehjælpen mener derfor, det er afgørende, at evalueringen af implementeringen af aftalen,

jf. lovforslaget side 13, også fokuserer på, hvilke konsekvenser lovændringerne vil få for, hvilken

alder børn har, når de starter i dagtilbud, samt for hvilke tilbudstyper under dagtilbudsloven

forældrene gør brug af, herunder dagtilbud og private pasningsordninger, samt om

anvendelsen af tilskud til pasning af egne børn stiger. Derudover vil det i høj grad være relevant

at undersøge, om der er en sammenhæng mellem, hvilken baggrund børnene har på tværs af

udviklingen i brug af tilbudstyper.

Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til politisk konsulent Clara Albeck Japsen på mail

[email protected]

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

Med venlig hilsen

Ninna Thomsen

Direktør

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Den 5. januar 2022

J.nr. 2021 - 10705

Forældre og Fødsel

www.fogf.dk

[email protected]

60 64 98 24

Høringssvar til udkast til lov om ændring af barselsloven

Forældre og Fødsel takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring af

barselsloven.

Vi bemærker, at vi ikke har fået direkte besked pr. mail eller brev om høringsperioden og materialet,

men selv har måttet opsøge dette.

Forældre og Fødsel anerkender, at kravet om ændring af barselsloven sker som følge af EU-direktiv,

som forpligter medlemslandene til at sikre, at hver forælder skal have minimum 2 måneders orlov

med løn eller ydelse, som ikke kan overdrages til den anden forælder.

Vi bifalder den ændring loven fører med sig: At fædre og medmødre nu får en lovbeskyttet mulighed

for at være sammen med deres nyfødte børn samt at sociale forældre, som er tiltænkt en forældre-

relation til barnet/børnene, ligeledes får mulighed for at tage del i orloven med deres børn. De første

uger og måneder er vigtige for relationen og den tidlige tilknytning mellem forældre og barn/børn.

Det er tillige vigtigt at forældre får muligheden for at arbejde sammen som en familieenhed om de

opgaver en fødsel, barsel og familieforøgelse kræver.

Som forening varetager vi brugernes interesser – altså de fødende familier i Danmark, som er en

gruppe dette lovforslag har stor betydning for.

Nedenfor præsenterer vi vores bemærkninger til lovforslaget, som først er vores overordnede be-

tragtninger om indholdet i loven og den politiske aftale og dernæst specifikke bemærkninger til de

konkrete paragraffer, som følger af punkt 1-46 i bilaget “

Lovforslag om ændring af barselsloven (øre-

mærket orlov) ekstern høring (pdf-version)

”. Vi har kun medtaget de punkter, som vi har konkrete

bemærkninger til omend vi ikke kan udelukke, at nogle af disse bemærkninger har afledte konse-

kvenser i forhold til nogle af de punkter, vi ikke har fremhævet i vores høringssvar. Til slut opsum-

merer vi de ændringer til lovforslaget, som vi ønsker indarbejdet i den endelige vedtagelse af ny

barselslov.

Forældre og Fødsels overordnede betragtninger om lovforslaget

Vi er glade for at fædre og medmødre får rettigheder og ligestilles som værende ligeværdige som

forældre og omsorgspersoner for deres børn. Det er et vigtigt signal at sende til virksomheder og

samfundet generelt, at det er vigtigt og anerkendelsesværdigt at varetage omsorgen for sit barn og

tage del i orloven som mand/medforælder, hvilket vi bakker op om. Vi anerkender endvidere, at der

skal strukturelle incitamenter til, for at mindske den uligestilling, der er, og forskelsbehandling, der

foregår, mellem mænd og kvinder økonomisk og på arbejdsmarkedet, hvor de negative konsekven-

ser er særligt udtalt for kvinder, der får børn. Vi mener, at der er behov for anerkendelse af, at det at

bringe børn til verden og varetage omsorgsopgaven for dem, er af ligeså stor samfundsværdi, som

det at bidrage på arbejdsmarkedet - uanset om det er mor, far, medmor eller andre forældre, der er

hjemme med barnet i den første tid. Øremærket orlov til den ikke-fødende forælder kan være et

redskab til at mindske denne uligestilling, men det er ikke hele løsningen og den bør ikke forringe

de gældende muligheder for nogen af parterne. Vi anser EU-direktivet som en kærkommen anled-

ning til at modernisere og forbedre de danske barselsvilkår til gavn for hele familien.

Derfor er vi ærgerlige over at reglerne om øremærkning bliver indført på en måde som forringer og

indskrænker de eksisterende rettigheder og muligheder den fødende har for at holde orlov, komme

sig oven på graviditet og fødsel samt opretholde et eventuelt ammeforløb. Det mener vi er kritisabelt

og uambitiøst. Det gælder ligeledes i forhold til barnets perspektiv i de tilfælde hvor det af forskellige

årsager ikke er muligt at den anden forælder afholder sin øremærkede del.

Vores forslag til afbødning af de negative konsekvenser for familierne, der følger af det konkrete

lovforslag, er at forlænge det samlede antal uger med fraværsret med 9 uger samt at ophæve kravet

om, at de 9 øremærkede uger, skal afholdes inden barnet fylder 1 år.

På den måde sikres det både at undgå forringelse samt giver mulighed for forbedring af forholdene

for nye familier, på en måde hvor der fortsat sikres incitament til, at fædre og medmødre tager del i

orloven via øremærkning.

Forældre og Fødsels bemærkninger til 24/24-modellen

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 3.1.2, at:

“For at understøtte en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene, foreslås det, at orloven

fordeles således, at forældre som udgangspunkt hver får ret til 24 ugers orlov med ret til barselsdag-

penge efter barnets fødsel eller modtagelse, således at udgangspunktet vil være en ligedeling af

orlovsugerne med ret til dagpenge mellem forældrene. Med forslaget ændres der således på den

fælles ret til barselsdagpenge, som forældre har idag, som på den ene side giver en stor fleksibilitet

for forældrene, men som på den anden side har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at understøtte, at

begge forældre tager del i orloven med barnet.”

Vi anerkender, at den nuværende model med 32 ugers forældreorlov til fri fordeling mellem foræl-

drene ikke har medført en ligelig fordeling af orlov mellem forældre omend der er sket en langsom,

men sikker, udvikling hen imod at flere fædre, har afholdt orlov med deres børn.

Som vi forstår det, ønsker aftalepartierne med 24/24-modellen at sende et signal om eller en opfor-

dring til forældrene om at fordele orloven mere ligeligt mellem sig.

Vi er enige i, at der er behov for bedre muligheder for at begge/alle forældre kan tage del i orloven

og omsorgsopgaven i forhold til deres børn, men vi er uenige i at det bør ske inden for rammen af

de 46 uger, det i alt er muligt nu at afholde orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel.

Vores uenighed skyldes, at signalet om at forældre bør dele orlov ligeligt med 24 uger til hver, inden

for de første 46 uger efter fødslen af et barn, underkender det behov den fødende har eller kan have

for at komme sig fysisk, psykisk og hormonelt oven på fødslen. Det er almindeligt anerkendt, at det

tager op til et år at komme sig efter graviditet og fødsel. Det er langt fra alle, der er klar efter 24 uger

og det er meget svært at forudsige på forhånd eller kort efter fødslen.

Derudover vil signalet om, at orloven bør deles ligeligt, således at flere fødende vender tilbage til

arbejdet efter 24 uger, formentlig have store konsekvenser for amningen af barnet og ammefrekven-

sen i Danmark.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning de første 6 måneder (= 26 uger) af barnets liv og delvis

amning til 1 år eller mere. Såfremt den ammende vender tilbage på arbejde efter 24 uger, vil det ikke

være muligt at imødekomme Sundhedsstyrelsens anbefaling om fuldamning indtil 6 måneder.

Overgangen fra fuldamning til fast føde er desuden en kompleks proces, hvor nogle børn kan være

flere måneder om at lære at spise nok fast føde til fx. at kunne holde sig mæt en hel arbejdsdag,

hvor den ammende er væk fra barnet. Den ammendes mælkeproduktion påvirkes af faktorer som

ammehyppighed, stress og kontakt med barnet, og jo ringere vilkår der er for at opretholde mælke-

produktionen, jo større er risikoen for at amningen ophører uønsket. Enten fordi mælkeproduktionen,

som følge af førnævnte faktorer, falder eller ophører eller fordi den ammende vælger (af mangel på

andre muligheder) at stoppe amningen af hensyn til at kunne passe sit arbejde uden at skulle bøvle

med udmalkning, natamning og bekymringer om hvorvidt der er nok mælk til barnet. Desuden vil vi

tilføje, at vi i Danmark ikke har tradition for udmalkning på arbejdspladserne, hvorfor arbejdsmarke-

det ikke er gearet til at ammende skal have mulighed for dette, såfremt de genoptager arbejdet på

et tidspunkt, hvor det er nødvendigt med jævnlig udmalkning for at opretholde mælkeproduktionen.

Erfaringer fra Norge viser, at ammefrekvensen falder proportionalt med de antal uger den ammendes

orlov forkortes. Nationale data fra Danmark viser, at næsten alle ønsker at amme deres børn fra

fødslen, at mere end 95 % påbegynder amning ved fødslen, at ca. 88 % ammes fuldt i over 2 uger,

mens ca. 55 % ammes fuldt i over 17 uger. Således ses der en støt faldende ammefrekvens. Disse

tal viser først og fremmest, at der er utilstrækkelig hjælp og støtte til ammeetableringsfasen, da am-

mefrekvensen falder relativt tidligt i barnets liv. Men en forkortelse af den ammendes orlov vil for-

mentlig også have negative konsekvenser for de 55 %, der lykkedes med at opretholde amning efter

17 uger, af de årsager, vi har beskrevet ovenfor.

En kortere ammeperiode betyder tab af markante sundhedsfordele for både børn og ammende.

Spædbørn, der ernæres med modermælk, drager blandt andet fordel af en lavere risiko for diarré,

luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse. Mødre der ammer har lavere risiko for bryst- og ægge-

stokkræft.

Amning og de sundhedsmæssige fordele heraf kan spare samfundet udgifter til behandling af før-

nævnte sygdomme. Et politisk signal om, at en mor kan og bør vende tidligere tilbage til arbejdsmar-

kedet, for at dele orloven ligeligt med barnets far/medmor/medforælder, er samtidig et signal om, at

amning ikke er vigtigt eller prioriteret i det danske samfund, hvilket ikke stemmer overens med Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger. Vil man sikre mere ligestilling i afholdelse af orlov uden at forringe

vilkårene for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning, bør de øremærkede uger

(og mere til) lægges oveni de eksisterende 46 uger. Vi henviser endvidere til vores fælles

henven-

delse til sundhedsministeren af 15/10-21 med Jordemoderforeningen, Fagligt Selskab for Sundheds-

plejersker, Kompetencecenter for Amning m.fl. om øremærket barsel, jf. SUU alm. del - bilag 29.

Vi er klar over, at der også i den nye barselslov er mulighed for at overføre uger (bortset fra de 11

øremærkede), således at den ammende kan holde orlov i op til 37 uger, hvor de fleste børn vil have

lært at indtage fast føde ved siden af delvis amning, men det ændrer ikke på, at man med 24/24-

modellen sender et meget klart signal om at ligestilling udelukkende betyder ligestilling til gunst for

kvinders mulighed for deltagelse på arbejdsmarkedet og ikke familiers mulighed for at bidrage med

en anden vigtig samfundsopgave; amning af danske børn efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget i afsnit 2 fremgår det, at Beskæftigelsesministeriet vil

følge udviklingen, og indkalde aftalepartierne til et møde tre år efter implementeringen af direktivet,

for at gøre status over, hvorledes den nye 24/24-model er blevet anvendt i det danske samfund,

herunder hvilken betydning de nye orlovsregler har haft for lønmodtagere, selvstændige og ledige.

Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med evalueringen inddrage arbejdsmarkedets parter. Vi

anmoder om, at Beskæftigelsesministeriet ligeledes inddrager dem, som barselsloven har virkning

for, dvs. familierne, og organisationer, der repræsenterer dem, og som også fremgår af høringslisten

til forslaget. Det vil sige organisationer som os i Forældre og Fødsel, Adoption og Samfund, Børne-

nes bureau, Børns Vilkår, Dansk Kvindesamfund, Dansk Præmatur Forening, Familiepolitisk Net-

værk, KVINFO, Kvinderådet, Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, Mødrehjælpen, Landsforenin-

gen Spædbarnsdød, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen og Red Barnet.

Forældre og Fødsels bemærkninger til konkrete ændringer i lovteksten

I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 uger« til: »8 uger«.

Vi anser det for kritisabelt at den fødendes barselsorlovsrettigheder indskrænkes og dermed forrin-

ges med fire uger.

Den øremærkede barselsorlov til den fødende medvirker til at anerkende, at det at bære et barn eller

flere, føde og restituere oven på en graviditet og fødsel, kan være fysisk og psykisk krævende, hvor-

for vi er ærgerlige over, at denne anerkendelse og beskyttelse af den fødende forælder reduceres.

»§ 7 a. En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af

sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10

uger efter barnets fødsel.

Stk. 2. En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid efter § 9, kan overdrage op til 8 uger af

sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år

efter barnets fødsel.«

Vi bifalder, at det nu bliver muligt at overføre det som tidligere var barselsorlov, til faren/medmoren i

tilfælde af, at familien ønsker at sammensætte orloven på den måde, at den fødende vender tilbage

til arbejdet 14 dage efter fødslen, og ugerne derfor ikke går tabt, men kan bruges af en anden om-

sorgsperson til gavn for barnet. Vi har dog ikke indtryk af, at dette har været efterspurgt af mange

fødende, som er lønmodtagere, nærmere af nogle selvstændige, som ikke kommer til at være om-

fattet af den nye ordning. Vi mener, at muligheden ville være brugbar i højere grad, såfremt det var

muligt at genoptage arbejdet på deltid og dermed overdrage den del af fraværsretten til faren/med-

moren i en brøk som svarer til den tid moren er tilbage på arbejde.

13.

Overskriften før § 9 affattes således: »Ret til 32 ugers fravær efter 10 uger efter fødslen«.

For at forhindre, at den ene forældres fraværsret forringes som følge af øremærket orlov til far/med-

mor, ønsker vi den samlede fraværsret forlænget med tilsvarende antal uger, der øremærkes

far/medmor, således at den samlede ret til fravær efter 10 uger efter fødslen bliver 41 uger.

Vi foreslår derfor at overskriften før § 9 affattes således: »Ret til 41 ugers fravær efter 10 uger efter

fødslen.

Dette skal konsekvensrettes hele vejen gennem loven, hvor det har betydning for det samlede antal

ugers fraværsret.

16.

I § 9 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær

til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af

sin orlov efter § 7, stk. 1.«

17.

I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til en social forælder efter § 23

b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.«

Vi anser det som positivt, at overførselsmulighederne efter § 7 a, stk. 2 g § 23b, stk. 2, giver foræl-

drene mulighed for at afholde mere fælles orlov i barnets første levemåneder, som for mange er en

periode præget af store fysiske og emotionelle forandringer samt omvæltninger, som kræver meget

af alle forældre/hele familien, som det derfor er rart at kunne være mere fælles om. Vi er dog kritiske

overfor, at det i så fald bliver på bekostning af den samlede orlovslængde og eksempelvis vil betyde,

at barnet tidligere skal adskilles fra sine primære omsorgspersoner og passes i dagtilbud.

18.

I § 11, 1. pkt., ændres »mindst 8 uger og højst 13 uger« til: »op til 5 uger«.

Vi anser det som en forringelse, at der bliver tre uger mindre at udskyde til senere, men en forbed-

ring, at det ikke behøver at være minimum 8 uger. Det er også positivt at retten til at udskyde orlov

tilfalder begge forældre og ikke kun den ene.

22.

I § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fra-

værsret efter § 7 a, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver

herom.«

Vi har forståelse for at en arbejdsgiver har behov for et rimeligt varsel mhp. at kunne planlægge

varetagelsen af den fødendes arbejdsopgaver i fraværsperioden, men vi har behov for at pointere

at den fødendes fysisk og emotionelle tilstand, og deraf følgende parathed til at genoptage et ar-

bejde, er noget nær umulig at forudsige.

23.

I § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres: »8 uger« til: »6 uger«.

Det kan være en stor udfordring at tage stilling til hvordan orloven skal fordeles mellem forældrene

så kort tid efter fødslen og det nye liv med et spædbarn. Selvom vi forstår arbejdsgiverens behov for

et rimeligt varsel, anser vi den forkortede frist for en forringelse for forældrene.

28.

I § 16, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Er den udskudte fraværsret efter § 11 på op til 5 uger, skal

lønmodtageren dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse underrette arbejdsgiveren herom

samt om længden af fraværet«.

Vi bifalder, at den markante forkortelse af det antal uger, der kan udskydes til senere afholdelse,

også medfører en forkortelse af varslingsfristen fra 16 til 8 uger. Vi mener dog at varslingsfristen bør

forkortes yderligere, eksempel proportionalt med de antal uger, der ønskes afholdt, eventuelt med

en varslingsfrist på minimum 4 uger af hensyn til arbejdsgiverens mulighed for planlægning.

33.

§ 21 affattes således: »§ 21. Ved fravær efter §§ 9 og 10, har en mor ret til barselsdagpenge i

14 uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel

eller modtagelse, jf. dog § 21 a-§ 21 c. Begge adoptanter har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger

indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog § 21 a-§ 21 c.

Stk. 2. En forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden forælder, jf. dog stk. 3. En forælder,

der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdag-

penge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden forælder. Ret-

ten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den

anden forælder.

Stk. 3. En beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel

eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke overdrages. Er forælderen

forhindret i at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3 år efter

barnets fødsel eller modtagelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår en forælder er at anse som beskæf-

tiget lønmodtager efter stk. 3, herunder i hvilke situationer en beskæftiget lønmodtager, der er ansat

i sit eget aktie- eller anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter

endvidere regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er forhindret i at holde

orloven efter stk. 3.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om administration af reglerne og krav

til dokumentationen, herunder om overdragelse efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til barsels-

dagpenge fra den ene forælder i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at over-

drage orloven, samt regler om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge i særlige situationer,

herunder i situationer, hvor det kun er den ene forælder, der er socialt sikret i Danmark.«

Vi anerkender ligestillingsperspektivet i ligelig fordelt øremærket fraværsret til forældre, men vi er

bekymret for, at muligheden for at anmode Udbetaling Danmark om udbetaling af udstrakte barsels-

dagpenge ved forlængelse af orlov jf. den nuværende § 21, stk. 3, hvor 32 ugers barselsdagpenge

kan udbetales i hhv. 40 uger eller 46 uger, ser ud til at bortfalde. Som vi forstår det, er der fortsat ret

til at forlænge orloven/fraværet i medfør af § 10, da der ikke er foreslået ændringer hertil, men hvis

administrationen af udbetalingen ikke følger med, er vi bekymrede for at det vil medføre manglende

opmærksomhed på, at dette er en mulighed samt at det vil blive mere besværligt for familierne i

forhold til administration af deres økonomi.

Vi anser den nationalt fastsatte alder på 1 år, som frist for hvornår den øremærkede orlov skal være

afholdt inden, som både en markant forringelse af barnets muligheder for at være hjemme sammen

med sine primære omsorgspersoner længst muligt og som en indskrænkning af forældrenes nuvæ-

rende rettigheder i forhold til udskydelse af orlov. Begge dele har en betydelig negativ effekt på

ordningens fleksibilitet, som aftalepartierne vælger at indskrænke endnu mere end EU-direktivet

kræver, med forslaget om indførelse af 1 års grænsen for afholdelse af 9 ugers øremærket orlov.

Det har blandt andet den konsekvens, at såfremt den ene part vælger at benytte sig af muligheden

for at forlænge orlov op til hhv. 40 eller 46 uger iht. barselslovens § 10, hvorved barnet når at blive

1 år under fraværsperioden, så vil familien blive tvunget til at afholde 9 ugers fravær sammen inden

barnet er fyldt 1 år i stedet for at afholde det i forlængelse af den anden forælders forlængede orlov.

Det betyder at barnet kan være hjemme med den ene af sine primære omsorgspersoner 9 uger

kortere end hidtil. Alternativt skal den ene forælder afbryde sin orlov for at den anden kan afholde

sine 9 øremærkede uger inden 1 års grænsen, for derefter at vende tilbage til orlov, hvilket vi vurde-

rer er uattraktivt og uhensigtsmæssigt for både arbejdsplads og de familier, som normalt ville vælge

denne løsning.

Vi kan se i bemærkningerne til loven at aldersgrænsen på 1 år er fastsat som modgående tiltag for

at sikre, at danske forældre, som tidligere har holdt orlov med deres børn på andre ydelser såvel

som vandrende EU-arbejdstagere, som kommer til Danmark og bliver lønmodtagere, ikke får “dob-

beltret” til fravær med ydelse op til barnet fylder 9 år, pga. EU-direktivets 9 ugers øremærkede ret til

orlov med ydelse for alle lønmodtagere. Vi finder det uacceptabelt, at danske familiers rettigheder

skal indskrænkes af frygt for at barselsordningen vil blive udnyttet af EU-arbejdstagere.

Vi foreslår, at der laves modgående tiltag på anden vis, så det ikke har den konsekvens som be-

skrevet ovenfor. Fx. ved at indarbejde i lovgivningen, at de 9 ugers øremærkede uger kun kan af-

holdes med børn født efter lovens ikrafttrædelse, og dermed ikke kan benyttes til fravær med børn

født før den 2. august 2022 samt at allerede afholdt orlov med anden ydelse, som fx. SU eller kon-

tanthjælp, sidestilles med den ret til fravær med ydelse som EU-direktivet giver lønmodtagere, såle-

des at man ikke kan få “dobbeltret”.

34.

Efter § 21 indsættes: »§ 21 a. En forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden

1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som lønmodtager

efter § 21, stk. 1, fordi forælderen tidligere har udnyttet sin ret til orlov med barselsdagpenge, jf. §

21, stk. 1 og 2, som andet end lønmodtager i beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge

ved fravær efter § 9. § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for orlov efter 1. pkt.

Stk. 2. Når en forælder kommer i beskæftigelse som lønmodtager, indgår den uudnyttede ret til orlov

efter § 21, stk. 1 og 2, §§ 21 b og 21 c, i retten til orlov efter stk. 1.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne efter denne bestem-

melse, herunder regler om krav til dokumentationen.

§ 21 b. Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har den

forælder, der har barnet boende, udover ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdag-

penge i yderligere 13 uger ved fraværefter §§ 9 og 10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modta-

gelse. Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen derudover ret til yder-

ligere 9 ugers barselsdagpenge.

Stk. 2. Den forælder, som barnet ikke bor hos, har ikke ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1.

Forælderen har ret til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9, indtil 1 år efter barnets fødsel

eller modtagelse.

Stk. 3. § 21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på

forældrenes samlede ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne efter denne bestem-

melse, herunder regler om krav til dokumentationen.

§ 21 c. Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har for-

ælderen udover ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger

ved fravær efter §§ 9 og 10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Stk. 2. Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den anden forælder ret til den afdøde forælders

uudnyttede uger med barselsdagpenge efter §§ 21, stk. 1, og 21 b, stk. 1, 1. pkt., medmindre den

efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den anden adoptant ret til afdøde

adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6 og barselsdagpenge efter §§ 20, 21, stk. 1,

og 21 b, stk. 1, 1. pkt., medmindre den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21

b, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. § 21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på foræl-

derens samlede ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse.

Stk.5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke situationer et barn anses for kun at

have én forælder, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om administratio-

nen efter bestemmelsen, herunder regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder regler

om krav til dokumentationen.«

Vi bifalder, at bopælsforælderen får tildelt 13 ugers ekstra orlov i de tilfælde, hvor forældremyndig-

hedsindehaverne ikke kan blive enige om fordeling af orlovsugerne, således at bopælsforælderen

kan afholde minimum 37 ugers orlov med barnet. Vi bemærker dog, at det er en forringelse i forhold

til de 46 uger, der er mulige nu. Derfor ser vi også positivt på, at eneforældremyndighedsindehavere

får tildelt yderligere 9 ugers ret til fravær, for at afbøde konsekvensen af at den anden forælder ikke

kan afholde de øremærkede 9 uger med barnet eller at der ikke findes en anden forælder til at

afholde ugerne, fordi man er eneforælder via assisteret reproduktion eller surrogat (soloforældre),

som eneadoptant eller ved den anden forælders død.

37.

Efter § 23 indsættes: »Overdragelse af orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og nært-

stående familiemedlemmer § 23 a. Ved forælder forstås en mor, far, medmor eller adoptant.

Stk. 2. Ved samlever forstås en person, der har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder

eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Stk. 3. Ved en social forælder forstås:

1) En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og

som ikke er barnets forælder.

2) En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets

forælder.

3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet,

og som ikke er barnets forælder.

§ 23 b. En beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin

ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger

efter barnets fødsel.

Stk. 2. En beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9, stk. 3, på fuld tid, kan overdrage op til 8

uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt. til en social forælder til afholdelse inden for det første

år efter barnets fødsel.

Stk. 3. En forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge, efter

§§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder. En forælder, der ikke selv opfylder

beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville

have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social forælder.

Stk. 4. Reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov overdraget efter stk. 2 og

Stk. 5. En kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov efter stk. 1 og 2 til en social foræl-

der, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 6. En social forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1-3, og som er lønmod-

tager, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3 og 4.

§ 23 c. En forælder, som er omfattet af § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller

28, kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge, jf. dog § 21, stk. 3,

til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 3. Fraværet skal afholdes, inden 1 år efter barnets fødsel

eller modtagelse. Retten til barselsdagpenge anses for udnyttet, hvis forælderen har overdraget ret-

ten til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.

Stk. 2. Som nærtstående familiemedlem anses forælderens egne forældre og søskende over 18 år

samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder.

Stk. 3. Et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte overdraget forældreorlov efter stk. 1 og

2, og som er lønmodtager, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven

påbegyndes og om længden heraf.«

Vi bifalder, at lovforslaget åbner for muligheden for at overdrage orlov til sociale forældre i det det

styrker rettighederne for de familier, som består af flere end to forældre. Vi hilser endvidere solofor-

ældres mulighed for at overdrage orlov til nærtstående familiemedlemmer velkomment, da forslaget

styrker fleksibiliteten og mulighederne for disse til at inddrage andre omsorgspersoner for barnet/bør-

nene i orlovsafholdelse uden at de behøver at have en forældrelignende status.

Vi undrer os dog over hvorfor denne del af lovforslaget først træder i kraft 1. januar 2024. Vi kan ikke

se nogen grund til at denne forbedring for sociale forældre og soloforældre ikke kan gennemføres

på samme tid som de øvrige ændringer af barselsloven og opfordrer derfor til at ikrafttrædelsesda-

toen ændres til 2. august 2022.

Forældre og Fødsels forslag til ændringer i den nuværende barselslov, som ikke er

en del af de konkrete ændringsforslag i lovforslaget omhandlende rettigheder til præ-

mature familier

Vi foreslår, at:

1. der i

§ 14

tilføjes efter ”Hvis barnet er indlagt på sygehus”: ”… eller ved behandling eller pleje

i hjemmet, f.eks. ved tidligt hjemmeophold”.

2. der i

§ 14 stk.2

ophæves

pkt. 2:

”Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder”.

3. der i

§ 14 stk. 2

ophæves

pkt. 3:

”Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke foræl-

drenes ret til fravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.”

§ 14 stk. 2

affattes således: ”Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges

den periode for hver af forældrene, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis

indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. ”

Forældre og Fødsels overvejelser ang. rettigheder til præmature familier

Når vi diskuterer ligestilling, så ser vi gerne, at de præmature børn bliver givet den samme ret til

samvær med og omsorg fra begge deres forældre, som raske børn født til tiden har.

Vores forslag om § 14 indebærer to ting:



at perioden under indlæggelse på sygehuset bør give ret til forlænget fravær til

begge foræl-

dre,

i den tid det kræver for at barnet kommer i trivsel og ikke længere har behov for den

sygepleje, det ellers har haft behov for under hospitalsindlæggelsen



og at tidligt hjemmeophold bliver sidestillet med indlæggelse.

Indlæggelse på en neonatalafdeling kræver mange ressourcer for begge forældre, både mentalt,

fysisk og økonomisk. For at give barnet de bedste betingelser for at blive modent og i trivsel så

hurtigt som muligt, er det afgørende, at begge forældre har mulighed for at deltage i barnets pleje

og omsorg. Hertil kommer, at mor fortsat kan have eftervirkninger eller senfølger, f.eks. efter kejser-

snit, som følge af alvorlig svangerskabsforgiftning eller lignende.

Nuværende lovgivning sikrer kun det ene forældre forlænget fravær i højst tre måneder efter bar-

selsloven § 14. I praksis er det som regel moren, der benytter sig af den mulighed. Den mulighed

ophører hvis forældrene vælger tidligt hjemmeophold som en del af indlæggelsen.

Det er et levn fra en tankegang som nuværende lovændring netop har til sigte at gøre op med.

Tidligt hjemmeophold er fortsat indlæggelse – blot i barnets hjem

Når forældre bliver tilbudt et tidligt hjemmeophold, flyttes al sygepleje fra hospitalet til hjemmet, og

forældrene overtager alle de opgaver, som sundhedspersonalet tidligere har udført, som f.eks. ren-

gøring og klargøring af flasker til udpumpning af mælk, nedfrysning af modermælk, optøning og

afmåling af mælk, samt medicinhåndtering, og i nogle tilfælde administrering af iltflasker, optiflow (ilt

med tryk) og lysapparater i tilfælde af gulsot. Forældrene bliver ligeledes oplært i at lægge sonde fra

næse til mave, i tilfælde af at den falder ud, samt i livreddende førstehjælp, som de skal være parate

til at anvende på eget barn.

Barnet vurderes stabilt nok til et alternativ til sygehuset, men er rent sundhedsfagligt ikke parat til at

blive udskrevet.

Det er en ressourcetung opgave, som nu flyttes fra hospitalsvæsenet til barnets hjem. Det frigør

sengeplads og ressourcer på sygehuset, som så kan bruges til andre syge børn, og det minimerer

risikoen for hospitalsinfektioner blandt børn, der i forvejen er svækket. Hvis ikke forældrene vælger

at komme på et tidligt hjemmeophold, fortsætter indlæggelsen på hospitalet indtil barnet er raskt nok

til udskrivelse.

Vi betragter tidligt hjemmeophold som sygepleje i hjemmet. Derfor mener vi, at det er en forkortet

barselsorlov for forældre og barn, når fraværet begynder allerede ved tidligt hjemmeophold.

Det betyder i sidste ende, at det præmature barn skal tidligere i daginstitution end man anbefaler,

og forældrene får kortere tid til at få bearbejdet det traume og den krise, som præterm fødsel ofte er.

Vores bemærkninger handler om at sikre det præmature barn den bedste mulige start på livet, når

nu omstændighederne ville, at det skulle i verden før termin.

Vi henviser i øvrigt til Dansk Præmatur Forenings høringssvar, som vi bakker op om.

Opsummering

Herunder følger en opsummering af de ændringer til lovforslaget, vi ønsker indarbejdet i den ende-

lige vedtagelse af ny barselslov.

Forlængelse

Vi ønsker at denne anledning skal bruges til modernisering og forbedring af barselsvilkårene for alle

parter i familien. Vi ønsker desuden at de forringelser og indskrænkelser af rettigheder og muligheder

lovforslaget medfører, skal afbødes. Derfor ønsker vi at den samlede overførbare fraværsret skal

forlænges med minimum 9 uger og at kravet om, at de 9 øremærkede uger, skal afholdes inden

barnet fylder 1 år, skal fjernes fra lovforslaget.

Fleksibilitet

Vores forslag til at gøre § 7a, stk. 1, som omhandler den fødendes mulighed for at genoptage arbej-

det inden for de første 2-10 uger efter barnets fødsel, mere anvendelig i praksis er, at give mulighed

for at genoptage arbejdet på deltid – ikke kun fuldtid – med mulighed for at overføre den del af

fraværsretten, den fødende ikke benytter til far/medmor.

Varslingsfrister

Vi ønsker generelt at varslingsfristerne bliver kortere af hensyn til hvor svært det er forudsige hvor-

dan en fødsel går og hvilke eftervirkninger den fødende oplever, hvilket barn man får og hvordan

man reagerer på at blive forælder. Derudover ønsker vi også bedre proportionalitet mellem mæng-

den af udskudt orlov, der ønskes afholdt, som med lovforslaget ikke længere har en minimums-

grænse, og varslingsfristen. Vi kan eksempelvis ikke se hvorfor et ønske om afholdelse af fx en uges

eller få dages udskudt orlov skal varsles minimum 8 uger i forvejen.

Udbetaling af udstrakte barselsdagpenge

Vi ønsker at bibeholde muligheden for at anmode Udbetaling Danmark om at fordele udbetalingen

af de 32 ugers barselsdagpenge på hhv. 40 eller 46, hvis man vælger at benytte sig af retten til

forlængelse af orlov. At fjerne den mulighed er en serviceforringelse for familierne.

Ikrafttrædelse

Vi kan ikke se behovet for at vente til 1. januar 2024 med at gennemføre forbedringerne for sociale

forældres mulighed for at tage del i orloven og soloforældres muligheder for at overdrage fraværsret

til nærtstående familiemedlemmer, hvorfor vi ønsker at disse ændringer træder i kraft samtidig med

de øvrige ændringer, der gælder fra 2. august 2022.

Rettigheder til præmature familier

Vi ønsker, at man benytter lejligheden til at sikre ligestilling mellem forældrene til for tidligt fødte

børns muligheder for forlængelse af fraværsret i tilfælde af indlæggelse samt at tidligt hjemmeophold

sidestilles med indlæggelse til for tidligt fødte børn.

Evaluering

Vi ønsker, at vi – sammen med andre organisationer, der repræsenterer småbørnsfamilier – inddra-

ges i arbejdet med at følge udviklingen og gøre status over, hvorledes den nye 24/24-model er blevet

anvendt i det danske samfund, herunder hvilken betydning de nye orlovsregler har haft for familierne.

Vi håber vores bemærkninger vil blive anvendt i den videre behandling af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mie Ryborg-Larsen

Formand

Forældreorlov

Høringssvar 2022

j.nr. 2021-10705

Til Beskæftigelsesministeriet

5. Januar 2022

Foreningen Far fremsender hermed høringssvar i forbindelse med:

'Høring af J.nr. 2021 - 10705 lovforslag om ændring af barselsloven

(Indførelse af øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til

barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale

forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)'

Med venlig hilsen

Jesper Lohse, Landsformand

Foreningen Far

Mail: [email protected]

Web: www.foreningenfar.dk

Om forældreorlov

Foreningen Far har spurgt 2.000 danske fædre via annoncer om

forældreorloven i Danmark. Vi skal i den forbindelse understrege at

rettigheder, familieøkonomi og informering er de væsentligste

udfordringer for børn og fædre i prioriteret rækkefølge.

Mange fædre ønsker sig mere orlov, specielt dem som har prøvet

længere orlov, hvilket lovforslaget skal sikre på positiv vis. Mange

fædre har afholdt forældreorlov til dato uden at dette er blevet

officielt registreret, da det var deres eneste mulighed.

Det er i den forbindelse helt afgørende at forældreorloven sikres for

barnet med begge forældre i alle familie former. Der er ellers efter

Foreningen Fars opfattelse tale om ikke tilladt lovgivning og

Danmark samt Beskæftigelsesministeriet vil med stor sandsynlighed

blive indbragt og tabe en sag ved menneskerettighedsdomstolen i

Strasbourg.

Det er Beskæftigelsesministeriets ansvar at sikre lovgivningen og

give politikerne klar besked, såfremt forældreorloven ikke er sikret i

alle familie former for alle børn og forældre.

Der er som eksempel i Danmark ca. 1.1 mio. børn under 18 år og

snart 50 pct. af børnene og deres forældrene lever i det moderne

familieliv ikke sammen. Mange forældre flytter fra hinanden før

barnet fylder 9 år og det kan ske, mens barnet er spæd.

Forældrene er ofte fantastiske forældre om de lever sammen eller

hver for sig i Danmark. Der skal derfor være samme rettigheder til

forældreorlov i alle familie former og for alle børn og forældre.

Der må ikke ske den forskelsbehandling som til dato og til stadighed

kendetegner danske ministerier i deres konkrete udformning af

lovgivningen uden at give politikerne ordentlig besked.

Ofte betragtes alle børn og forældre der ikke lever sammen, som

konfliktfyldte familier. Det er de langt fra. Tværtimod kan der i de

moderne familier, hvor far og mor ikke lever sammen eller aldrig har

levet sammen være tale om mere overskud, mere kvalitetstid. flere

ressourcer og mere kærlighed, omsorg og tryghed for barnet hos

begge forældre.

Så sikre Beskæftigelsesministeriet ikke lovgivningen gælder for alle

familie former skader man en meget stor gruppe af børn i dag og

overholder ikke barnets menneskeret til at kende og blive passet af

sine forældre i henhold til FN børnekonventionen, den europæiske

menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for familielivet

samt artikel 14 om beskyttelse mod forskelsbehandling.

Det er Beskræftigelsesministeriet som har ansvaret for at

lovgivningen om forældreorloven virker ligeværdigt, som

udgangspunkt, i alle familie former for alle børn og forældre.

Der må ikke ske en opdeling af rettigheder baseret på f.eks. bopæl

og samværsbegrebet. Det er en forkert ministeriel praksis.

Som illustreret har en stor del af de moderne familier, hvor

forældrene ikke lever sammen eksempelvis ingen offentlige sager.

Foruden at de fleste offentlige sager ikke er konfliktfyldte og kan

sikres med forebyggelse, ligeværdighed og god kvalitet i

lovgivningen og administrativ praksis. Det er dokumenteret af

forskning idag!

Der blev opsummerende i sin tid indført lang forældre orlov, da

hensigten var, at barnet skulle opleve orlov med begge forældre for

kærlighed, omsorg og tryghed i livet med begge forældre. Det er

sundt for børn og bedst for børn som helhed i Danmark.

Skal vi derudover sikre kvinders lige muligheder i arbejdslivet er det

vigtigt. at vi tilsvarende sikre det samme for mændene i familielivet -

og alle nødvendige rettigheder. For ellers bliver børnene taberne i

det moderne samfund og forældrenes fælles karrieremuligheder.

Beskæftigelsesministeriet må sammen med Social og

ældreministeriet ansvarligt sikre forældreorloven rent faktisk bliver

en realitet bl.a. via forældreansvarsloven for alle børn og forældre,

der ønsker det!

Forældreansvarsloven siger i dag ingenting om orlov, hvorfor far og

barn reelt står uden rettigheder, hvis forældrene ikke bor sammen,

eller samlivet ophører under forældreorlovsperioden.

De færreste forældre er klar over, at familie lovgivningen

overtrumper barselslovgivningen, hvis forældrene ikke bor sammen

eller ikke er enige. Foruden at fædrene skal forbeholde sig ret til

barselsdagpengene, men retten ikke har betydning, uden samvær

med barnet, som ikke tildeles små børn i praksis viser virkeligheden.

Barselsbekendtgørelsen paragraf 8 stk. 2 gør f.eks. i dag, at hvis

forældrene ikke er enige, står far og barn uden rettigheder, da

barselsdagpengene tildeles den forælder, hvor barnet opholder sig

mest.

Så mange helt almindelige børn og fædre samt de børn, der har

mest behov for fars orlov, er faktisk de børn, der ikke får det f.eks.

ved fødselsdepressioner eller negativ social arv hos mor, hvor

barnet netop har behov for far. Det kan være den største eller en af

de største grupper af børn med negativ social arv i samfundet. Det

koster børn og samfundet dyrt hvert år. Det kan vi også forandre

positivt!

Foreningen Mor

https://www.facebook.com/foreningenmor

https://www.facebook.com/groups/ForeningenMor

Den 5. januar 2022

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Holmens Kanal 20

1060 København K

Angående høring af lovforslag om ændring af barselsloven (Indførelse

af øremærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge

og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer m.v.) j.nr.

2021-10705

FORENINGEN MOR

Høringssvar vedrørende BARSELSLOVEN

Foreningen Mor

er vi 3,8 tusind medlemmer og har facebooksiden

Foreningen Mor med et tilsvarende antal følgere. Vi har eksisteret siden 2015

og har i vores virke fokus på vilkårene for kvinder og mødre samt deres

familier og børn og de udfordringer, de møder i dagens samfund.

Vi beskæftiger os især med kvinders sociale og økonomiske rettigheder, som

er forudsætningen for, at en kvinde eksempelvis kan beskytte sig selv og sit

barn imod en dominerende og voldelig mand. Uden rettigheder til sit eget barn

og uden tilstrækkelig råderet over egne penge er mange kvinder reelt ufri og

uden mulighed for at nyde godt af grundlæggende menneskerettigheder som

at vælge sin egen familie, hvor man vil bo og hvordan man ønsker at

dagligdagen skal være.

Vi arbejder på frivillig basis og er politisk og økonomisk uafhængige ligesom vi

ikke modtager tilskud af nogen art. Vi rummer mange forskellige politiske

anskuelser, nationaliteter, familieformer mm. og arbejder for at

styrke

kvindens anseelse og rettigheder i rollen som mor og øge respekten

for den enkelte kvindes frie og personlige valg og prioriteringer i livet.

Vi vil i det følgende redegøre for vores bemærkninger til det

foreliggende forslag til en ny barselslov i anledning af EUROPA-

PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/1158 af 20. juni

2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og

omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU

Høringsperioden

fra fremlæggelse af lovforslaget den 22. december 2021 til

høringsfristens udløb den 5. januar 2022 ønsker vi at klage over, da den er

kortere end normal standard ligesom høringsperioden ligger i juleferien, hvor

dele af samfundet tilmed er lukket ekstra ned på grund af det største

smitteudbrud med coronavirus nogensinde. Vi betragter det som løftebrud, da

Alternativet netop havde efterspurgt en ordentlig bred høring og havde fået

lovning på dette fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Vi foreslår at

der bliver en ny høringsperiode og at loven træder i kraft en måned senere –

den 1. august 2022.

Kritik af beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard

Vi finder det desværre nødvendigt at rette en skrap kritik mod beskæftigelses-

og ligestillingsminister Peter Hummelgaard såvel som statsminister Mette

Frederiksen og hendes regering på baggrund af at regeringen

ikke har været

åben om sin intention om at nedskære danske mødres

barselsrettigheder.

Vi mener, at et så stort indgreb burde have været nævnt

forud for valget og være nedfældet i regeringsgrundlaget sådan som man fx

gjorde i Finland, hvor der også gennemføres en større reform.

Offentligheden er blevet fortalt, at regeringen var imod EU's orlovsdirektiv fra

2019 (direktiv 2019/1158) og imod øremærket barsel. Det blev understreget

ved at daværende ligestillingsminister Mogens Jensen bad om at direktivet blev

stoppet under henvisning til

subsidiaritetsprincippet.

Det gik dog ikke

igennem hos EU-kommissionen, da kun få lande foruden Danmark havde

protesteret. Vore

retsforbehold

kunne man også have henvist til, så Danmark

var sluppet for at skulle indføre øremærket barsel, som har været kritiseret

meget i medierne.

Så sent som ved

Folketingets åbning 5. oktober 2021

udtalte statsminister

Mette Frederiksen sig som om hun ikke ville efterkomme Enhedslistens krav

om ligedeling af barsel. Det gav håb om at spillet endnu ikke var tabt trods det

meget

vidtgående udspil fra arbejdsmarkedets parter FH og DA den 13.

september 2021.

Men tre uger senere viste regeringen sit sande ansigt.

Den 26. oktober 2021

indgik man et barselsforlig,

som indebærer drastiske forringelser for et

flertal af fremtidens nyfødte samt store besparelser til statskassen på disse

børns bekostning!

Det er svært ikke i denne sammenhæng at nævne, at Mette Frederiksen forud

for sin valgsejr proklamerede at hun ville være

børnenes statsminister.

Det sidste man forventer sig på denne baggrund er, at man

ødelægger den

barselslovgivning,

som er til for at beskytte mor og barn i den første tid efter

fødslen!

Det var slet ikke det, som var opgaven, for

EU's orlovsdirektiv

direktiv 2019/1158

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF

har

som forudsætning, at

EU's barselsdirektiv

direktiv 92/85 Rådets direktiv

92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som

er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF

bliver fulgt.

Begge direktiver kræver, at der ikke sker forringelser i allerede

eksisterende rettigheder. Man må som følge heraf ikke røre moderens

barselsorlov på 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers

barselsorlov efter fødslen.

Foreningen Mor

kræver på denne baggrund, at retten til 4 ugers

graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fortsætter uændret

samt at nedskæringerne tages af bordet.

Mødre i Danmark har ifølge EU ret til at beholde samlet 18 ugers barselsorlov

og har med EU's orlovsdirektiv ret til 18 ugers forældreorlov, hvoraf 9 uger er

øremærket. Det anmoder vi at få. Det er vores ret.

36 ugers orlov er hvad

vi som minimum har ret til, men man giver os kun 24 uger.

Det er 12

uger for lidt!

Det kan vi

klage over til EU-domstolen,

da vore rettigheder står sort på

hvidt i lovgivningen, som regeringen har valgt ikke at følge.

Beskæftigelsesministeriet har allerede gjort ministeren opmærksom på, at EU-

domstolen kan være uenig i den tolkning af EU-retten, som han benytter i sit

lovforslag.

Vi ønsker også at udtrykke bekymring vedrørende at man vil give forældrene

ret til at give deres

orlovsrettigheder videre til andre personer,

herunder

fx partneren eller nære slægtninge. Det kan let føre til at forældre presses til

at give andre disse meget personlige rettigheder og at de fortryder, hvorefter

der kommer konflikter til skade for barnet og familien. Man bør også tænke på

beskyttelsen af barnets og forældrenes private oplysninger – herunder cpr.

nummer og tænke over, hvor sårbar en tid der er tale om for barnet og

forældrene.

Generelt virker

lovforslaget uklart,

rodet, bureaukratisk og meget lidt

brugervenligt. Man har pillet ord ud som

barselsorlov og forældreorlov og

erstattet dem med ordet fravær.

Det er newspeak for at bruge et ord fra forfatteren George Orwell, som forstod

at kritisere magthavernes manipulation. Man tager de ord fra os, som

beskriver vore rettigheder og som er almindeligt anerkendte herhjemme og i

EU. Det vil fremover gøre det vanskeligere for os at følge med i hvad der

besluttes i EU-parlamentet. Det er et demokratisk problem.

Der er flere forskellige typer af fravær, som beskrives i forskellige paragraffer,

som er svære at skelne fra hinanden. Det kan betyde, at det

bliver sværere

for mange at få gavn af de orlovsmuligheder,

som de har ret til. Især

personer uden lang boglig uddannelse, som ikke arbejder på kontor, som ikke

taler flydende dansk eller som har mange udfordringer i hverdagen, kan få det

sværere.

Især mødre er i loven pålagt at

varsle orlov

i meget god tid. Derudover skal

de varsle om en anden skal afholde en del af deres barsel. Det sidste burde

ikke være nødvendigt. At nedskære mødres barsel og så oveni kræve mere af

dem giver ikke mening. Alle ved, at en fødsel og tiden derefter er ret

uforudsigelig.

En minister har et standpunkt, til han tager et nyt. Vi

ville ønske, at han

havde fastholdt dette standpunkt fra maj 2021:

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. april 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 343 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Victoria Velasquez (EL). Spørgsmål nr. 343: ”Fastholder ministeren, at det vil

være i strid med EU’s ligebehandlingsprincip at indføre en barselsmodel i

Danmark, hvor forældrenes ret til barsel ligestilles i lighed med den model, der

er fremlagt af den finske regering?

Svar: I forhold til Beskæftigelsesministeriets juridiske vurdering af

ligebehandlingsprincippet bemærkes indledningsvist, at vurderingen tager

afsæt i, at retten til barselsorlov udgør en særlig EU-retlig

arbejdsmiljøbeskyttelse af lønmodtagere, som er gravide, som lige har født,

eller som ammer, som eksplicit ikke indebærer forskelsbehandling pga. køn.

Reglerne om forældreorlov har derimod til formål at sikre lige muligheder for

forældre i deres egenskab af at være forældre, hvorfor

ligebehandlingsprincippet skal respekteres, når der tildeles

forældreorlovsrettigheder til forældrene. Det er også derfor orlovsdirektivet

giver den samme ret til 2 måneders forældreorlov med en ydelse til hver

forælder.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en kvinde vil kunne gøre

gældende, at hendes ret til at blive ligebehandlet er blevet krænket, hvis

orlovsreglerne er indrettet således, at hun alene ved at udnytte sin særlige EU-

retlige beskyttelsesperiode (de 14 ugers barselsorlov) de facto vil få ringere

forældreorlovsrettigheder end en mand. Det bemærkes i den forbindelse, at al

negativ forskelsbehandling pga. barsel og graviditet efter EU-retten udgør

direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling

Det lader altså til, at

kvinders og mødres rettigheder er ved at blive trådt

under fode.

Men hvem hjælper os i denne situation?

Man skulle tro at

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

var til for os –

almindelige kvinder, som bare vil have ordentlige vilkår omkring fødsel og

amning og den første tid med det lille barn. Men sådan er det ikke. Her er en

rapport

de skrev for at

finde smuthuller i love og direktiver,

så der kunne

laves nedskæringer i mødres barselsorlov. De har hjulpet regeringen og dens

støttepartier med deres politiske formål – at

sende kvinder hurtigere væk

fra deres nyfødte børn og tilbage på arbejdsmarkedet.

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Juridisk

%20notat_Barsel_tilg%C3%A6ngelig.pdf

I linket nedenfor kan embedsmænds objektive vurdering af EU's orlovsdirektiv

læses. Hvis regeringen havde valgt at følge lovgivning og direktiver loyalt,

havde de skrevet lovforslaget, så det harmonerede med hvad de danske

embedsmænd skrev.

Notat om indholdet i EUs orlovsdirektiv:

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/liu/bilag/59/2025543.pdf

Ovenstående var hvad vi havde at bidrage med i vores høringssvar om den

kommende barselslov.

Vi håber det kan inspirere og vil følge de kommende debatter i forbindelse med

lovarbejdet.

Vi ønsker alle et godt nytår 2022!

Med venlig hilsen

Foreningen Mor

v. Nanna Gersov

Frederiksberg C., den 5. januar 2022

Til Beskæftigelsesministeriet

Mail:

[email protected]

Journal nr: 2021-10705

Høringssvar på ”Forslag til Lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af

retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.) udkast til lov om ændring af barselsloven” , j.nr. 2021-10705

Jeg takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om ændring af barselsloven.

Jeg anerkender, at ændringen af barselsloven er en udmøntning af den politiske aftale af 26. oktober 2021 imellem

Regeringen og V, SF, RV, EL og ALT om ligestilling af barselsrettigheder mellem forældrene og øremærket

forældreorlov. Endvidere at aftalen bygger på anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter om ligestilling af

barselsrettigheder og implementering af EU’s direktiv 2019/1158/EU af 20. juni 2019.

I aftale teksten af 26. oktober 2021 næves det under

”Særlige familieforhold”

på side 3, at:

”Derudover skal det være

muligt at kunne udskyde sine 9 ugers øremærket forældreorlov til efter barnets første leveår, i de situationer

lønmodtageren har en orlovshindring. Dette kan fx være pga. en verserende sag om faderskab eller

forældremyndighed og udsendelse for den danske stat.”

Som far til et barn, der blev delebarn en måned efter fødslen”, har jeg i egen familie oplevet, hvordan det er først at

knytte tætte bånd til et nyfødt barn under en 14 dages ”øremærket” barselsorlov til fædre, starte på job igen, opleve

samlivsbrud en måned efter fødslen og efterfølgende kæmpe for at få ”lov til at være far” via anmodninger til

familieretslige myndigheder – herunder 2,5 års sagsbehandling af at få ”lov til” at afholde forældreorlov med mit barn.

Forældreansvarsloven giver i dag hverken styrelsen ”Familieretshuset” eller ”Familieretten” ved domstolene

lovhjemmel til at fastsætte konkret, specifikt og tidsbegrænset samvær med barnet til afholdelse af hverken

barselsorlov eller forældreorlov. De to ord findes ganske enkelt ikke i den familieretslige lovgivning.

Hvert år rammes mange familier med børn under 9 år af samlivsbrud, og særligt i familier med mindre børn ender mor

med at blive bopælsforældre i langt de fleste tilfælde (over 80%). Har en far endnu ikke afholdt forældreorlov, har det

familieretslige system ikke mulighed for at sikre barn og far denne orlov sammen, hvis mor modsætter sig orloven.

Den nuværende lovgivning – Barselsloven og Forældreansvarsloven – giver ikke samlivsramte fædre til børn under 9 år

mulighed for at afholde hverken barselsorlov, forældreorlov eller udskudt forældrelov, hvis mor modsætter sig dette.

Foreliggende

”Forslag til Lov om ændring af barselsloven … ”

giver heller ikke mulighed herfor, da udmøntning af den

politiske aftale ikke indeholder et konkret forslag til ændring af

”Forældreansvarsloven”,

således at rette myndigheder

sikres lovhjemmel til at fastsætte konkret, specifikt og tidsbegrænset samvær med barnet til afholdelse af hverken

barselsorlov eller forældreorlov. Derved skabes der ikke mere ligestilling mellem mænd og kvinder på

arbejdsmarkedet og i familien ved at tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem forældrene, og ved at fædre

får tildelt øremærket orlov, sådan som partierne bag aftalen forpligtiger sig til i den politiske aftale, jf. side 1.

Overordnede betragtninger om lovforslaget

Lovforslaget følger op den politiske aftaletekst, hvoraf det fremgår, at

”… aftalen er et vigtigt skridt på vejen til at

fremme ligestilling både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, så forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til løn,

pension og karrieremuligheder udlignes. Samtidig giver aftalen plads til en høj grad af fleksibilitet for familierne.

Derudover vil aftalens øremærkede ret til forældreorlov til fædre og mødre understøtte muligheden for, at også fædre

tidligt kan knytte bånd til deres barn.”

Det er både gode intentioner og signaler, som formentlig mange samlivsramte fædre med delebørn og jeg påskønner.

”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”,

til nr. 34, vedr. Ad § 21 b, side 95, står der, at:

”Hvis forældrene ikke er enige om ikke-bopælsforælderens kontakt med barnet, herunder i releation til afholdelse af

orlov, er det overladt til Familieretshuset og familieretten at træffe afgørelse om samvær efter forældreansvarsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020. Efter lovens § 4 skal afgørelser om samvær træffes ud fra, hvad

der efter en konkret vurdering er bedst for det enkelte barn. Efter forslagets § 21, stk. 3, jf. § 21 b, stk. 3, skal ikke

bopælsforælderen som udgangtspunkt afholde orlov, inden barnet fylder 1 år, eventuelt 3 år.”

Uanset henvisning til Forældreansvarslovens lovens § 4, hvoraf det fremgår, at afgørelser om samvær skal træffes ud

fra, hvad der efter en konkret vurdering er bedst for det enkelte barn, så giver denne paragraf ikke lovhjeml til at

fastsætte konkret, specifikt og tidsbegrænset samvær med barnet til afholdelse af hverken barselsorlov eller

forældreorlov, ej heller selvom ændringen af Barselsloven lægger op til, at samlivsramte fædres barsel kan afholdes til

barnet fylder henholdsvis 3 år og ved udskudt orlov inden barnet fylder 9 år, jf. Barselslovens § 9.

I det familieretslige system vil en sagsbehandler enten med det samme afvise en anmodning, eller sagen vil blive sendt

videre til Familieretten. I Familieretten vil man formentlig fra sag til sag skulle igennem en omkostningstung

forældreundersøgelse, hvor der vil blive stillet spørgsmål ved, hvorfor barnets far ønsker at afholde orlov eller udskudt

orlov. Børnesagskyndige enten psykologer, børnepsykologer eller socialrådgivere vil skulle forholde sig til, om de er for

eller imod fædres barselsorlov og forældreorlov, om de mener disse fædre er egnede til at gå hjemme med deres

egne børn under barselsorlov og forældreorlov, og om det går ud over barnet, at barnet ikke i orlovsperioden kommer

i institution, børnehave eller børnehaveklasse. Ingen af disse spørgsmål stilles til fædre, som holder barselsorlov,

forældreorlov eller udskudt forældreorlov i ikke samlivsramte familier. Kompetencekravene er således forskellige.

Hertil kommer – at implementeringen af orlovsdirektivet i en 24/24-model ikke kommer til at gælde samlivsramte

forældre, som ikke er bopælsforældre. Hvis far er ikke-bopælsforælder, vil han i stedet for 22 uger med

barselsdagpenge under fravær efter § 9 (efter forslaget i § 21, stk. 1) få ret til 9 ugers barselsdagpenge.

I dag antages det ikke, at ikke-bopælsforældre kan afholde forældreorlov med barselsdagpenge, hvis denne ikke som

minimum er sammen med barnet i dagtimerne.

Det ses ikke i

”Forslag til Lov om ændring af barselsloven”

eller bemærkningerne til lovforslaget, at denne antagelse

ændres. Herved vil det være vanskeligt at se for sig, at en ikke-bopælsforældre i praksis vil kunne få mulighed for at

afvikle barselsorlov eller forældreorlov med barnet efter implementeringen af ændring af barselsorloven, såfremt

bopælsforælderen modsætter sig dette.

Til lovforslaget er der derfor følgende konkrete bemærkninger:

Ikke-bopælsforældres mulighed for at afholde øremærket forældreorlov skal sikre, uanset en

bopælsforældres modstand

§ 21 Stk. 3.

tilføjes efter

”En beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke overdrages. Er

forælderen forhindret i at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år

efter barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3 år efter barnets

fødsel eller modtagelse.”

”Særlige forhold kan være samlivsbrud, hvor det familieretslige system skal have tid

til at fastsætte konkret, specifikt og tidsbegrænset samvær med barnet til afholdelse af orlov”.

§ 21 b. Stk. 2.

ændres 1 år til 3 år, hvorefter teksten ser således ud:

”Den forælder, som barnet ikke bor hos,

har ikke ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1. Forælderen har ret til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær

efter § 9, indtil

3 år

efter barnets fødsel eller modtagelse.”

I ”Forslag til Lov om ændring af barselsloven” med bemærkninger

skal det endvidere skrives ind, at ikke-

bopælsforældre lønmodtagere skal ligestilles med bopælsforældre lønmodtagere hvad angår lønmodtageres

ret til mindst 2 måneders øremærket forældreorlov med ret til en ydelse, hvis de har et barn under en

nationalt fastsat alder. Dette skal kunne lade sig gøre i praksis, hvilket betyder, ændringer i

Forældresvarsloven, for at Orlovsdirektivet kan implementeres i dansk lovgivning.

”Forslag til Lov om ændring af barselsloven”

skrives det ind, at

”Forældreansvarsloven ændres således, at det

familieretslige system i et Fast Track spor efter anmodning skal fastsætte konkret, specifikt og tidsbegrænset

samvær med barnet til afholdelse af orlov, således at planlagt orlov kan afvikles uden større forsinkelser.”

Overvejelser ang. ovennævnte bemærkninger

Med ovenstående forslag til ændringer, burde Orlovsdirektivet, der giver alle lønmodtagere ret til mindst 2 måneders

øremærket forældreorlov med ret til en ydelse, hvis de har et barn under en nationalt fastsat alder, i overvejende grad

være opfyldt. Ændringer burde også være i overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter om

ligestilling af barselsrettigheder.

Barselslov der fremmer ligestilling og ligebehandling af forældre og børn

Jeg bifalder generelt det signal, som loven har til sigte at sende, nemlig at anerkende begge forældre som ligeværdige

parter. Jeg håber, at Folketinget har mod på at diskutere, at forældre hver for sig ikke bliver dårligere forældre, blot

fordi de ulykkeligvis gennemgår et samlivsbrud. Loven er i dag indrettet sådan, at efter et samlivsbrud, er der en A-

forældre – dvs. Bopælsforælderen, og en B-forældre – dvs. Ikke-bopælsforælderen. Dette høringssvar lægger op til en

drøftelse af at sikre begge forældre mere lige muligheder med barnet, sådan som den politiske aftale lægger op til –

men også at dette faktisk også gælder, såfremt forældrene oplever samlivsbrud og ikke er enig om orloven.

Jeg håber derfor, at den kommende behandling af lovforslaget vil tage mine bemærkninger til efterretning, og den nye

lovgivning giver mor og far/medmor muligheder både sammen og hver for sig med barnet – også trods samlivsbrud.

I sidste ende handler det om, at barnet plejes og nyder omsorg af begge forældre, og en god og sund tilknytning

opstår og etableres imellem barn og mor, barn og far/medmor. Sunde relationer og tilknytninger giver alt andet lige

sunde børn i balance, børn i trivsel og børn i sund fysisk og mental udvikling.

Venlig hilsen

Søren Brønchenburg

Mail:

[email protected]

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]), BM

Postkasse ([email protected]), Yvonne Olesen ([email protected]), Jan Vinge Rasmussen ([email protected])

Trine Sofie Barfred ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar af af j.nr. 2021-10705

Sendt:

17-12-2021 15:29

Til:

Hej,

Først i denne mail indbringes der klage over sagsbehandlingen af dette lovforslag. Dernæst høringssvar.

Jeg ønsker, at høre hvorvidt det er muligt, at anmelde det faktum, at der ligger lovudkast til lovforslag med

fremsættelse d.22/12-21, dvs. med fremsættelse før høringsfristens udløb d. 5/1-22? Endda lige umiddelbart

efter juleferien, hvor organisationer eller andre interessenter ikke arbejder med sagen. Der er absolut ingen

grund til så kort høringsfrist eller for den sags skyld, at lovforslaget hastes igennem i umiddelbar forlængelse

af borger forslaget om forlængelse af øremærket barsel.

Hvorfor dette hastværk?

Desuden vil jeg gerne indbringe nedenstående høringssvar. Følgende skrivelse sendes også til DA, FH, AST

samt adskillige Folketingsmedlemmer.

Videre er nedenstående også tilsendt EU-kommissionen.

Hermed fremsendes høringssvar over ny barselsorlov fremlagt af det Danske Folketing oktober 2021 med

forventet vedtagelse december 2021 og virkning pr. august 2022.

Der tages i mit. høringssvar forbehold for eventuelle misforståelser fra min side. Jeg skriver som privatperson,

men med yderste relevant faglig viden indenfor børn og unge området.

Ifølge EU-orlovs direktiv skulle barselsloven ikke berøres af ændringer. Den er mig bekendt beskyttet i et

særligt direktiv.

EUs orlovs direktiv siger også, at ingen lønmodtager må stilles dårligere i ny barselsorlov, hvilket ny

barselsorlov lægger op til. Nogen har overenskomst, der giver fuld løn, andre ikke og nogle børn vil derfor

sendes tidligere afsted i institution fordi der i familierne ikke er råd til, at far går så længe hjemme.

I tidligere høringssvar forklarer vikarierende beskæftigelsesminister, at man fra de øvrige Nordiske lande har

god erfaring med, at fædrene tager mere del i barslen. Har ministeren været undersøgende på, hvordan disse

familier økonomisk er stillet? Mig bekendt er de økonomisk bedre end i Danmark. Tillige mener jeg også

lande som Sverige har en deltids model for børnefamilier i de første "sårbare" år.

Med denne lov påtænkes der, at smide familierne hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Har man været

undersøgende på, hvor mange børnefamilier der er ramt af stress?

Videre har vi bestemmelserne vedrørende ligestilling og ligebehandling. Er mødre netop af

ligestillingsmæssige årsager ikke beskyttet imod diskrimination i forbindelse med moderskab, fødsel og tiden

derefter?

Dette aspekt af ligestillingen mangler i den kommende lov, hvor man deler orlov efter fødslen 50/50.

Beskyttelsen af moderen bortfalder derved og man ser orlov udelukkende som et spørgsmål om, hvem der skal

passe barnet.

Hvordan påtænker man, at fars barsel skal dækkes ind af vikarer? Det er de færreste, der ansætter en vikar for

3-11 uger. Det kræver simpelthen for meget oplæring. De fleste arbejdspladser kan undvære en medarbejder i

2-4 uger. Ikke 11. Tager far dem ikke, er de tabt. Hvem taber?

Vigtigst, at påpege. Mænd har

ikke

fået mere barsel. Kvinderne har fået

mindre

barsel. Det er hvad der er

vedtaget. Barslen har hidtil også været frit til fordeling, men nu ved Staten åbenbart bedre end familierne.

De 11 uger tages fra den eksisterende pulje, som allerede nu bruges af begge forældre og fordeles i de enkelte

hjem, som det

passer

i den givne familie. Den eneste juridiske forskel nu er, at moderen ikke længere må tage

af den pulje. Personligt ville det i min familie betyde, at jeg mistede 11 uger fordi vi naturligvis ikke ville

sende vores barn tidligere i institution end nødvendigt. Dette ville dog nok desværre være et muligt tilfælde

uanset af forskellige hensyn i vores familie.

Nu hvor vi taler om min familie, så betød de gamle regler, at jeg kunne gå på drypvis barsel ved at bruge de

sidste 6 uger med fordeling af én ugentlig fridag henover godt 8 måneder. En mulighed vi ikke ellers ville

have haft råd til, men som har betydet alverden for vores familie. Det har givet os alle en rolig opstart. Jeg har

haft fokus på rengøring og indkøb under min ugentlige fridag og dermed har vi begge kunne have 100 %

fokus på vores barn eftermiddage såvel som weekender. Dette er ej en mulighed vi ville kunne benytte os af

ved ny barsel idet det igen ville betyde, at et evt. kommende barn ville skulle tidligere i institution, hvilket

ikke er vores ønske.

Mig bekendt måtte der ikke ske forringelser i henhold til EU direktivet, hvilket leder mig hen til dette handler

om spareøvelse på bekostning af de danske familier, men værst af alt de børn, der rammes.

Jeg opfordrer til stadighed, at de øremærkede uger lægges oveni barslen, hvorfor min anke er også

sendt direkte til EU.

Jeg går helt klart ind for ligestilling og selvfølgelig skal fædrene og med mødrene have mulighed for at

afholde barsel. Hvis de vel at mærke ønsker det. Børn har brug for omsorg og tryghed, men hvem der kan og

skal give det i hjemmet, skal være op til forældrene selv at vurdere og må være en dialog der kan tages i de

respektive hjem.

Oven i det, er det også vigtigt at man som omsorgsperson trives i det at have barsel. Hvis forældrene ikke

trives i det, så trives barnet ganske givet heller ikke. Flere børn vil sandsynligvis starte tidligere i

pasningsordninger og det kan så give en hel ny række udfordringer.. Derudover, er institutionerne gearet til

det? Har I regnet på, hvad det vil koste?

Det triste er, at I pakker en besparelse ind i pænt julepapir af mærket ligestilling. Føj.

Alene retorikken i lovforslaget er skæmmende, hvor ordet "barselsorlov" ændres til "fravær". Fokus skiftes

meget tydeligt fra at handle om forældre omsorg for barnet til at handle om at forældrene er fraværende fra

arbejdsmarkedet. Et trist perspektiv.

Og hvordan forholder man sig til amning? Det anbefales at man ammer til barnet er 12 måneder... Eller i

forrige uge kom der sjovt nok en ny anbefaling, at det kun er til 6 mdr. Så vi kvinder kan lige fungere som

"ammemaskiner" og så værgo tilbage til arbejdsmarkedet. Iøvrigt mange børne er slet ikke klar til at slippe

amning så tidligt. Men det skal de bare eller hvad? Altså rette ind? For det er jo ikke børnenes tarv der er i

fokus.

Hvad hvis far mangler et ben, arme, er blind, har anden kronisk sygdom eks. Migræne (der trigges af

manglende søvn, hvorfor den ene part måske er bedre til at tage nætter og dermed barsel) etc. Der gør de har

sammensat deres familie, således det er mor, der er den primære? Dette ser jeg ikke noget om i lovforslaget og

hvem skal vurdere om far eller medmor er for syg? Dette skal være klart udspecificeret.

- Og til dem, der vil sige, jamen børn sover jo igennem når de er et halvt år. Nej. Ikke alle børn, selvom I gerne

vil putte dem i kasser. Såvel som med amning.

Hvad hvis far (kan også være medmor) er den primære indtægtskilde? Skal familierne forgælde sig for, at det

lader sig gøre, at tage barsel over en rimelig periode som nuværende? I vores familie ville det betyde et større

økonomisk tab og personligt ville jeg ikke være klar til at "gå" fra min barn så tidligt som den nye lov tilsigter.

Hvad hvis far ikke har LYST til at tage barsel? Og nej, det behøver ikke at betyde, at han ikke elsker sit barn.

Alt sammen meget sat på spidsen, men ikke desto mindre scenarier der udspiller sig i forskellige hjem. I

mange hjem jeg kender.

Er alle disse scenarier tænkt igennem?

Så sender vi bare børnene tidligere i institution?

- Og ja, det kunne ligeså vel gælde for mor, DERFOR skal det være et valg der træffes i den enkelte familie.

Barsel skal være øremærket/følge barnet og må herefter være en sag i de enkelte hjem. Skal flere uger være

øremærket, så må de smides oveni puljen til den fødende. Det handler ikke om kvinderne og ligestilling, det

handler om så meget mere end det.

De eneste der taber er børnene, som eks. Får stressede/trætte mødre, der skal amme om natten samtidigt med

arbejde om dagen, evt. skal tidligere i pasningstilbud og mange familier der rammes hårdt økonomisk fordi far

er den primære indtægtskilde (start dér med ligestillingen). Der kan tilføjes en lang række flere perspektiver.

Værst af alt, er at man hvis børnene skal tidligere i institution lige præcis rammer dér, hvor de er allermest

sårbare ift. separationsangst. Tilknytningsteorien mv. har der tydeligvis ikke været skelet til, alene dét at dette

lovforslag udelukkende behandles i beskæftigelsesministeriet, er mig uforståeligt.

Hvorfor ser man ikke på det brede ønske hos den danske befolkning? Hvorfor vedtager man denne lov i

umiddelbar forlængelse af et borger forslag om at forlænge den almindelige barsel med den øremærkede? Et

borger forslag som mødte så stor opbakning, at det blev stemt igennem på under 14 dage?

Man ganske enkelt ikke være det bekendt. Og nu vi er ved det, hvis denne barselsorlov er så fantastisk,

hvorfor gælder den så ikke politikerne? Hvis det er vurderingen, at lovforslaget frigiver rigeligt med barsel

den almene kvinde, hvorfor er det så nødvendigt I selv har en aftale om 1 år? Endda med fuld løn? Det er

tankevækkende.

ER man klar over, at ved at haste denne lov igennem på et uigennemtænkt grundlag fordi man har sovet i

timen, så bliver det på bekostning af ufatteligt mange familier?

Stakkels familier, stakkels børn.

Og med disse ord indbringes denne klage/høring.

Venligst, Trine Sofie Barfred Larsen

Bedste hilsner

Trine Sofie Barfred Larsen

Socialrådgiver, mobil: 93856574