Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 3
Offentligt
26 kvinder advarer imod forringelser af
barselsorloven
EU's orlovsdirektiv bør ikke bruges til at forringe
barselsorloven, da det er imod direktivets ordlyd og
intention
Den 5. oktober 2021
Kære Folketingspolitikere,
I lyset af at EU's orlovsdirektiv skal implementeres i
dansk lov anbefaler vi følgende:
1. overvej, om vi er forpligtede til at følge dette
direktiv, da det går imod et dansk nej til øremærket
orlov, da man har underkendt Danmarks protest
ud fra nærhedsprincippet og da det indeholder
familieretlige bestemmelser om orlovsret, som
Danmark ikke er forpligtet til at følge på baggrund
af sit retsforbehold
2. Udnyt muligheden for at udskyde indførelsen af de
sidste to øremærkede forældreorlovsuger til hver
til august 2024.
3. Bevar eksisterende lovgivning, hvor mor og far
hver har 16 uger ud af de 32 ugers forældreorlov,
der er til deling. Dette opfylder EU's krav såfremt
der inden august 2022 øremærkes 7 uger til mor
og 7 uger til far. Inden august 2024 skal 9 uger af
forældreorloven være øremærket mor og 9 uger
være øremærket far. Samtidig skal mor og far hver
have 9 uger, som ikke er øremærkede. Det
betyder, at der samlet skal være 36 ugers
forældreorlov, hvilket er 4 uger mere end i dag.
4. Læg far/medmors øremærkede uger oven i det
samlede antal uger med forældreorlov, så
øremærkningen ikke betyder tab af orlovsuger i
familien i forhold til i dag.
5. Overhold bestemmelserne i EU-direktivet om at
der ikke må ske forringelser for nogen, hvilket
indebærer, at moderens barselsorlov skal forblive
en særrettighed, som ikke skal ind i et
ligestillingsregnskab. Barselsorlov er undtaget fra
krav om ligestilling i dansk og international
lovgivning. Siden 1960 har normen været 14 ugers
barselsorlov efter en fødsel.
6. Lad være med at følge anbefalingerne fra Dansk
Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation, da de vil lade mødres
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Henvendelse af 5/10-2021 fra Nanna Gersov m.fl. om forringelser i barselsorloven
barselsorlov finansiere at fædre får mere orlov. Det
var ikke det, EU-direktivet lagde op til, men er i
strid med dette direktiv på flere punkter. EU
direktivet respekterer kvindens barselsrettigheder
og giver mor såvel som far de samme rettigheder
vedrørende forældreorlov.
7. Lad embedsmænd i ministerierne lave en
betænkning vedrørende graviditetsorlov,
barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og
omsorgsorlov, som alle er indeholdt i EU-
lovgivningen. Vi har brug for et højere
vidensgrundlag i Danmark, hvor begreberne
bruges korrekt. Dette kan danne baggrund for en
kvalificeret debat om orlov før og efter fødslen
samt forældres muligheder for pasning. Man kan i
denne forbindelse også overveje om der kan og
bør gøres noget for de ca. 20 procent af
forældrene, som ikke modtager ydelser i
forbindelse med fødslen. Måske er der nogle
sociale problemer, vi overser. Og måske er der
nogle børn, som kunne få det bedre, hvis vi havde
mere fokus på de mindre privilegerede
medborgere i vores samfund.
Med venlig hilsen
Nanna Gersov, Millah Kongsbach, Charlotte Bungaard,
Dzenana Secic, Ida Olsen, Anna Fjord Jensen, Susanne
Kjeldtoft, Natasja Petersen, Ania Kindberg, Janne
Schmidt Jæger, Christel Janine Holmegaard, Lisbeth
Nord, Anette Klit, Charlotte Christensen, Diana Sara
Engelbrecht, Charlotte Højlund, Anne-Mette W.
Berthelsen, Noelle Thierry, Maiken Jensen, Zarina Elina
Iversen, Bettina Hindsborg, Villumsen Norah Ida, Louise
Larsen, Malene Laursen, Adriana Suarez, Lizette
Heichelmann