Fra:
Sendt:
12. december 2021 11:45
Til:
Cc:
Emne:
Anmodning om møde samt henstilling til Socialministeren
Til Socialminister Astrid Krag,
Kopi:
Statsministeriet
Ligestillingsministeren
Folketingets socialudvalg
Folketingets ligestillingsudvalg
Folketingets ombudsmand
Vedr. : Anmodning om møde samt henstilling til Socialministeren
Foreningen Far skal hermed anbefale Socialministeren og ministeriet at sikre en positiv ændring af
lovgivning, vejledninger og praksis i det familieretslige system, som tager udgangspunkt i barnets ret og
behov for begge forældre gennem hele livet. Forskning viser i dag - udenfor enhver tvivl - at det bedste for
børn er lige tid (50/50) som udgangspunkt. Vi har tidligere præsenteret forskningen fra Karolinska
Instituttet og skal her komme med ny og afgørende forskning.
Familieretshuset tidl. Statsforvaltningens har gennem årtier haft en praksis, hvor 50/50 ikke er anset bedst
for børn medmindre forældrene (mor/bopælsforældre) er enig. En praksis som forskningen dokumenterer,
er direkte skadelig for børn og som har skabt flere familieretslige konflikter og mere vold i nære relationer
med børn i midten. Det er her vi finder den virkelige årsag til det familieretslige kaos, som aktuelt præger
Danmark imod enhver sund fornuft, saglighed, ordentlighed og god ledelse.
Anerkendte børneforskere indenfor børns sundhed og fælles forældreskab er enige og forskere har på
tværs af kulturer nu fundet, at mor og fars følelsesmæssige tryghed er højest for begge forældre ved
lige tid med børnene. Samtidig med at den følelsesmæssige usikkerhed og stress ved separation
markant mindskes ved lige tid (50/50) i modsætning til f.eks. når man som det sker laver 9/5, 10/4 og
weekend ordninger. Lige tid skaber derimod markant en lavere grad af familie konflikter såvel som
mindre vold i nære familie relationer. Det skal derfor være udgangspunkt for lovgivning, vejledninger
og praksis for børn og forældre i Danmark.
Foreningen Far kan fra virkelighedens verden bekræfte, at forskningen er korrekt og betragter en
manglende modernisering af lovgivning, vejledninger og praksis for fokus og sikkerhed på 50/50 - som
udgangspunkt - for værende et klart brud på børn og forældres menneskeret. Socialministeriet er bekendt
med den praksis som er gældende i det familieretslige system. Situationen er alvorlig da vi vurderer at over
100.000 børnesager er fejlbehandlet for specielt børn og fædre i Danmark.
Vi står som altid til rådighed for positivt samarbejde og anmoder Socialministeren om et møde.
Vi kan tilbyde at forskerne deltager på mødet.
Med venlig hilsen
TAK!