Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2474257_0001.png
A
BEKÆMPELSE AF
SEXISME I
KOMMUNALPOLITIK
– KVINFOS ANBEFALINGER
Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del - Bilag 15
Offentligt
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0002.png
Bekæmpelse af sexisme i kommunalpolitik – KVINFOs anbefalinger
2
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0003.png
Bekæmpelse af sexisme i
kommunalpolitik – KVINFOs
anbefalinger
KVINFO har op til kommunalvalget 2021 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt
medlemmer af kommunalbestyrelser i Danmark. Resultaterne fremgår af rapporten
Køn
og kultur i kommunalpolitik – en undersøgelse af kønnet forskelsbehandling og seksuel
chikane i kommunalpolitik.
Resultaterne tegner et billede af, at både tonen og omgangsformerne i kommunalbestyrel­
serne trænger til forandring. De peger på, at der ikke er tale om hverken enkeltpersoner
eller enkeltstående handlinger, men at det er arbejdskulturen i kommunalbestyrelserne,
der må sættes fokus på for at skabe et inkluderende politisk miljø, hvor alle har lige
mulighed for at deltage.
Undersøgelsen peger også på, at kvinder er mere udsat end mænd, når vi spørger til
forskellige oplevelser med forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel
chikane, i forbindelse med respondenternes kommunalpolitiske arbejde i denne
valgperiode.
For eksempel svarer 33 % af de kvindelige respondenter og 6 % af de mandlige respon­
denter, at de én eller flere gange har fået uønskede eller nedværdigende kommentarer
eller vittigheder om deres køn. 21 % af de kvindelige respondenter og 2 % af de mandlige
respondenter svarer, at de én eller flere gange har fået kommentarer om, at de primært/
udelukkende er blevet opstillet eller valgt på grund af deres køn. 23 % af de kvindelige
respondenter og 12 % af de mandlige respondenter svarer, at de én eller flere gange har
fået uønskede kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende.
13 % af de kvindelige respondenter og 3 % af de mandlige respondenter svarer endvidere,
at de én eller flere gange har oplevet uønskede fysiske berøringer. I de fleste tilfælde
(38 %) er udøveren af de uønskede fysiske berøringer en kommunalbestyrelseskollega
fra et andet parti end respondentens eget, mens det i knap hver fjerde tilfælde (24 %) er
foregået under kommunalbestyrelsesmøder.
KVINFO opfordrer både ligestillingsministeren, kommunalbestyrelserne og de politiske
partier til at tage undersøgelsens resultater alvorligt. Som en del af arbejdet hen imod en
mere lige repræsentation i politik, bør der arbejdes målrettet med at komme både seksuel
chikane og andre former for forskelsbehandling på baggrund af køn til livs.
KVINFO præsenterer her en række anbefalinger til arbejdet med at få en mere ligelig
fordeling mellem mænd og kvinder i politik. Det gør vi dels med udgangspunkt i vores
undersøgelse og dels vores generelle viden på området. Da kønsmæssig ligestilling i
politik ikke kan løses af en enkelt aktør, retter vi anbefalingerne mod det, som vi ser som
de centrale aktører på området:
Kommunalbestyrelserne.
De politiske partier, herunder lokalafdelingerne.
Ligestillingsministeren.
3
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0004.png
Bekæmpelse af sexisme i kommunalpolitik – KVINFOs anbefalinger
KVINFO anbefaler overordnet alle aktører, at der i arbejdet hen imod lige repræsen­
tation i politik ikke blot tages udgangspunkt i, hvordan vi rekrutterer flere kvinder til
politik. Det er afgørende også at have fokus på fastholdelse, på hvordan politiske miljøer
bliver mere attraktive for alle, på hvilke barrierer der er for de kvinder, der allerede har
engageret sig politisk, samt hvilke årsager der er til, at nogle falder fra og melder sig ud
af politik.
ANBEFALINGER TIL KOMMUNALBESTYRELSERNE
KVINFOs rapport
Køn og kultur i kommunalpolitik
peger på, at både kvindelige og
mandlige kommunalbestyrelsesmedlemmer har haft uønskede eller ubehagelige oplevel­
ser, der relaterer sig til deres køn. Det gælder i særlig grad de kvindelige medlemmer.
Undersøgelsen viser også, at den grænseoverskridende adfærd ikke udelukkende sker
inden for de enkelte partier, men også sker på tværs af partiskel. For eksempel viser
undersøgelsen, at respondenternes oplevelser med uønskede fysiske berøringer foregår på
tværs af partiskel, og at de ofte foregår, når kommunalbestyrelserne er samlet til møde.
Dette ligger i tråd med en tidligere undersøgelse fra Kommunernes Landsforening, der
dels fandt, at kvinder var mere udsat end mænd, og dels at det i overvejende grad er andre
kommunalpolitikere, der udsætter kolleger for det, som Kommunernes Landsforening
klassificerer som seksuelt grænseoverskridende handlinger
1
. Der er derfor alt mulig
grund til at tage disse problemstillinger alvorligt i kommunalbestyrelserne.
På den baggrund anbefaler KVINFO, at man i de enkelte kommunalbestyrelser tager hul
på arbejdet med at skabe en kultur, der forebygger og håndterer disse oplevelser.
KVINFO anbefaler, at kommunalbestyrelserne:
får foretaget en ekstern undersøgelse af det politiske miljø i den enkelte kommu­
nalbestyrelse, herunder omfanget og karakteren af forskelsbehandling og seksuel
chikane, og at undersøgelsens resultater anvendes til at identificere udfordringer
og indsatsområder.
laver en trivselsmåling blandt samtlige kommunalvalgte én gang pr. valgperiode.
Her bør der sættes fokus på det almene arbejdsmiljø i de enkelte kommunal­
bestyrelser, herunder blandt andet omgangstonen og seksuel chikane.
udarbejder procedurer for håndtering af grænseoverskridende adfærd, også på
tværs af partiskel.
sætter fokus på kommunalbestyrelsernes interne normer og kultur gennem for
eksempel workshops med ekstern facilitering, der belyser blinde vinkler og
ubevidste bias.
udbreder kendskabet til arbejdet med forskelsbehandling og seksuel chikane til
alle medlemmer, herunder hvordan kommunalbestyrelsen forebygger og håndterer
forskelsbehandling og seksuel chikane.
ANBEFALINGER TIL DE POLITISKE PARTIER, HERUNDER
LOKALAFDELINGERNE
Det er de politiske partier, der opstiller kandidater til kommunalvalg. KVINFO anbefaler
overordnet, at partierne sætter fokus på ligestilling mellem køn i arbejdet med opstillinger
til valg. Men arbejdet med ligestilling mellem køn bør også udbredes til andre dele af det
interne arbejde i partierne og bør være fortløbende. Det kan for eksempel være i politiske
1
Kommunernes Landsforening:
Sexisme i kommunalpolitik – forebyggelse og håndtering,
2020.
4
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0005.png
debatter i lokalafdelingerne, hvor man kan sætte fokus på, at alle køn kommer til orde.
Det skal her samtidig pointeres, at politiske partier som almennyttige foreninger også er
omfattet af arbejdsmiljøloven, herunder reglerne om krænkende handlinger
2
. Partierne
har derfor et ansvar for at skabe et sikkert arbejdsmiljø i partiet. Det betyder, at partierne
skal forebygge og håndtere krænkende handlinger i partiet.
På nuværende tidspunkt har flere politiske partier allerede fået foretaget interne under­
søgelser af omfanget og karakteren af forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder
seksuel chikane. Partierne bør arbejde videre med at få resultaterne af undersøgelserne
omsat til konkrete handlinger. Dette arbejde bør forankres centralt i et ledende organ,
men det er afgørende, at arbejdet også udbredes til de enkelte partiforeninger, så initiati­
verne til kulturforandringerne også får lokal effekt.
KVINFO anbefaler, at de politiske partier:
udarbejder tydelige procedurer for, hvordan sager om forskelsbehandling og
seksuel chikane håndteres centralt i partiet såvel som i lokalafdelingerne.
gør det tydeligt for alle valgte, medlemmer og ansatte, hvem i partiet og lokal­
afdelingerne der har det arbejdsmiljømæssige ansvar for håndering af grænseover­
skridende adfærd.
nedsætter et uvildigt organ, hvor man som medlem kan henvende sig, hvis
man oplever forskelsbehandling og seksuel chikane. Med fordel kan der også
implementeres lokale uvildige organer, men afgørende er det, at kendskabet til
eksisterende organer udbredes til alle lokalafdelinger.
er i dialog med deres ungdomsforeninger om at sikre, at samarbejde og politisk og
socialt samvær opleves trygt og respektfuldt af alle
3
.
udbreder kendskabet blandt alle valgte, medlemmer og ansatte til den individuelle
vejledning og rådgivning, man kan få i Institut for Menneskerettigheders lige­
behandlingsrådgivning, på Arbejdstilsynets hotline og på Kommunernes
Landsforenings hotline.
laver trivselsmålinger i lokalafdelingerne, der indeholder spørgsmål om forskels­
behandling på baggrund af køn, herunder seksuel chikane.
samler systematisk op på folkevalgte, der fratræder deres poster, hvornår de gør
det, og hvorfor de gør det. Dette kan for eksempel gøres gennem exitinterview.
På baggrund heraf bør der laves opgørelser over kønsfordeling, alder, årsager til
frafald mv. på de, der træder ud.
ANBEFALINGER TIL LIGESTILLINGSMINISTEREN
Ifølge ligestillingsloven er forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel
chikane, forbudt. Ligestillingsministeren har netop udgivet et inspirationsmateriale med
råd til, hvordan vi får flere kvinder og mere diversitet i politik
4
. Ligestillingsministeren
har således allerede udvist engagement i arbejdet med at sætte repræsentation i politik på
dagsordenen. #MeToo har de senere år kastet lys over, at seksuel chikane i partierne er
et udbredt problem. Ministerens inspirationsmateriale bør derfor suppleres med konkrete
anbefalinger til, hvordan partierne kan adressere dette problem.
Arbejdstilsynet: Arbejdsmiljøarbejde i almennyttige foreninger med frivilligt arbejde, 2016.
En del af partiernes unge kandidater til kommunalvalget er aktive i partiernes ungdomsforeninger.
4
Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet:
Sådan får vi flere kvindelige politikere og diversitet i politik – veje til en
bredere talentpulje i dansk politik,
2021.
2
3
5
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0006.png
Bekæmpelse af sexisme i kommunalpolitik – KVINFOs anbefalinger
KVINFO anbefaler, at ligestillingsministeren:
igangsætter en undersøgelse af årsagerne til, at kvinder på tværs af de politiske
partier forlader politik.
udarbejder et idékatalog, som med udgangspunkt i den nyeste viden på området gi­
ver konkrete forslag til, hvordan man kan komme forskelsbehandling på baggrund
af køn, herunder seksuel chikane, til livs i partierne, kommunalbestyrelserne,
regionsrådene og i Folketinget.
udbreder viden om, at forbud mod forskelsbehandling og seksuel chikane også
gælder folkevalgte, tillidsvalgte og frivillige i partiorganisationer, herunder at alle
kan henvende sig til Arbejdstilsynet og Institut for Menneskerettigheder og få rejst
en sag ved Ligebehandlingsnævnet.
6
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0007.png
LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474257_0008.png
Christians Brygge 3
1219 København K
kvinfo.dk
Tlf: 33 13 50 88
E-mail: [email protected]