Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2474256_0001.png
K
– EN UNDERSØGELSE AF KØNNET FORSKELS-
BEHANDLING OG SEKSUEL CHIKANE BLANDT
KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEMMER
Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del - Bilag 15
Offentligt
KØN OG KULTUR I
KOMMUNALPOLITIK
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0002.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Forord
I kommunalpolitik spiller dit køn en rolle.
Det viser den undersøgelse, som KVINFO her præsenterer, om nogle af de barrierer
kommunalbestyrelsesmedlemmer møder i deres politiske liv.
Undersøgelsen tegner et billede af et politisk miljø præget af forskelsbehandling på
baggrund af køn og af seksuel chikane.
Eksempelvis bliver der fortalt nedværdigende vittigheder om kommunalbestyrelses­
medlemmers køn, og nogle får at vide, at de kun er opstillet på baggrund af netop deres
køn. Samtidig oplever kommunalbestyrelsesmedlemmer at blive rørt ved, uden at de
kunne lide det eller havde sagt ja. Hver fjerde af disse uønskede berøringer falder under
møder i kommunalbestyrelserne.
Alt i alt peger undersøgelsen på et politisk miljø i kommunalbestyrelserne, der er præget
af uønskede og ubehagelige oplevelser blandt en stor gruppe af respondenterne.
Det er naturligvis et problem, at vores lokaldemokrati praktiseres med kønnet forskels­
behandling og seksuel chikane. Både for den enkelte politiker, som oplever at blive
nedværdiget, gjort grin med eller rørt ved på en uønsket måde, og for selve demokratiet.
I årtier er det blevet diskuteret, hvorfor kønsbalancen i kommunalpolitik er så skæv, som
den er og har været i årtier. Ved det seneste kommunalvalg i 2017 blev der valgt 67 % mænd
og 33 % kvinder. Blandt borgmestrene efter valget i 2017 var 86 % mænd og 14 % kvinder.
Der har været én særligt tydelig genganger blandt forklaringerne på ubalancen: At kvinder
lægger børn i seng netop i de timer, hvor kommunalbestyrelsesmøder finder sted.
Denne undersøgelse bringer endnu en forklaring i spil. For forskelsbehandlingen på bag­
grund af køn og chikanen rammer i betydeligt højere grad kvinder end mænd i kommu­
nalpolitik. Der er for eksempel syv gange så mange kvinder som mænd, der har oplevet
uønskede fysiske berøringer. Og 10 gange så mange kvinder som mænd har fået at vide,
at de er opstillet på grund af deres køn.
Det er på høje tid, at vi ser sammenhængen mellem på den ene side sexisme og seksuel
chikane og på den anden side den lave repræsentation af kvinder i politik. Nogle påstår,
at kvinder ’bare’ skal blive mere robuste. Men problemet er ikke niveauet af robusthed.
Problemet er, at vi som samfund går glip af alt for megen viden, for mange erfaringer og
idéer, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik.
Derfor er det et samfundsansvar at ændre det, også når det gælder miljøet og kulturen i
vores 98 kommunalbestyrelser.
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør
København, 18. oktober 2021
3
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0004.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
4
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0005.png
Indhold
6
9
12
17
25
27
28
31
35
37
Køn og kommunalpolitik
Konklusioner og sammenfatning
Opstilling, valgperioder og fagområder
Oplevelser med forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel chikane
Ændring af adfærd som følge af det politiske miljø
Litteratur
Bilag 1: Sådan er undersøgelsen lavet: metode og datagrundlag
Bilag 2: Sådan undersøger KVINFO forskelsbehandling og seksuel chikane
Bilag 3: Undersøgelsens spørgsmål
Bilag 4: Andre undersøgelser på området
5
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0006.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Køn og kommunalpolitik
Da resultatet efter kommunalvalget i 2017 blev offentliggjort, var en tredjedel (33 %) af
de nyvalgte medlemmer af kommunalbestyrelser kvinder, mens to tredjedele var mænd
(67 %). Efter valget i 2017 indtog 14 kvinder (14 %) borgmesterkontorerne i landets
98 kommuner. Vi er altså i Danmark meget langt fra en ligelig repræsentation mellem
kvinder og mænd, både hvad angår medlemmer af kommunalbestyrelserne og på de
politisk magtfulde borgmesterposter i kommunerne.
En ofte hørt forklaring på den lave repræsentation af kvinder i kommunalbestyrelserne,
og i særlig grad på borgmesterposterne, er, at kvinder ikke er interesseret i politik.
Undersøgelser viser imidlertid, at kvinder i høj grad deltager i bestyrelsesarbejdet på
skoler og i andre lokale institutioner
1
. Der er altså ikke noget, der tyder på, at kvinder er
uinteresserede i at søge politisk indflydelse i deres nærmiljø.
Dette underbygges af, at partierne også opstiller kvinder til kommunalvalg, om end færre
end mænd. Ser vi nærmere på henholdsvis opstillinger og valgte kvinder og mænd ved
det seneste kommunalvalg, havde intet parti en 50/50­fordeling mellem mænd og kvinder.
Enkelte partier lå dog inden for 40/60­fordelingen, der ifølge ligestillingsloven i praksis
er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, mens mindst tredjedel af hvert køn
beskrives som en afbalanceret sammensætning
2
.
De højeste andele af opstillede kvinder ser vi hos SF (45 %), Enhedslisten (42 %) og
Alternativet (41 %). I den modsatte ende med færrest opstillede kvinder finder vi Nye
Borgerlige (21 %), Liberal Alliance (21 %) og Konservative (27 %).
Nedenstående tabel viser opstillede og valgte kandidater til kommunalvalget i 2017
fordelt på køn og parti
3
.
Parti
Opstillede
ialt
1.719
1.712
1.020
755
819
774
697
435
332
240
Andel
mænd
opstillet
72 %
69 %
73 %
71 %
55 %
58 %
66 %
79 %
59 %
79 %
Andel
kvinder
opstillet
28 %
31 %
27 %
29 %
45 %
42 %
34 %
21 %
41 %
21 %
Valgte
ialt
688
842
225
223
126
102
80
28
20
1
Andel
mænd
valgt
71 %
65 %
70 %
69 %
61 %
63 %
63 %
71 %
50 %
0%
Andel
kvinder
valgt
29 %
35 %
30 %
31 %
39 %
37 %
38 %
29 %
50 %
100 %
Venstre
Socialdemokratiet
Konservative
Dansk Folkeparti
SF
Enhedslisten
Radikale Venstre
Liberal Alliance
Alternativet
Nye Borgerlige
Tabel over opstillede og valgte kandidater til kommunalvalget i 2017, fordelt på køn.
Ifølge en prognose fra Institut for Menneskerettigheder er der ikke udsigt til en væsentlig
mere ligelig kønsfordeling efter kommunalvalget i 2021
4
.
Beskæftigelsesministeriet 2021.
Retsinformation.dk u.å.
3
Beregningerne i tabellen er baseret på tal hentet i Statistikbanken hos Danmarks Statistik.
4
Institut for Menneskerettigheder 2021.
1
2
6
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
BAGGRUND FOR KVINFOS UNDERSØGELSE
Siden kommunalvalget 2017 har debatter og samtaler om køn i politik forandret sig. Det
gælder særligt siden efteråret 2020, hvor forskelsbehandling på baggrund af køn, seksuel
chikane og seksuelle overgreb i politiske partier på tværs af det politiske spektrum kom
til offentlighedens kendskab. I den offentlige debat satte især #EnBlandtOs og TV2­
dokumentaren
Partiernes Skjulte Overgreb
fokus på omfanget af sexisme og seksuel
chikane i de politiske partier og på, hvordan det politiske miljø i kraft af sexisme og
seksuel chikane ekskluderer særligt unge kvinder, som gerne vil engagere sig i politik.
Endvidere har VIVE i rapporten
Kommunalpolitisk barometer 2021
undersøgt andelen af
kvindelige og mandlige politikere, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd,
der her betegnes som krænkelser
5
. I resultaterne fremgår det, at de kvindelige politikere
generelt oftere angiver, at de har været udsat for krænkelser end deres mandlige kolle­
gaer. Eksempelvis har 17,2 % af de kvindelige politikere én eller flere gange oplevet at
modtage billeder med sexistiske eller seksuelt indhold, mens det for de mandlige politi­
kere gælder 1,9 %. Ligeledes har 35,8 % af de kvindelige politikere oplevet én eller flere
gange at få kommentarer på deres krop, udseende eller køn. For de mandlige politikere er
den tilsvarende andel 13,6 %.
Debatten har i løbet af det seneste år endvidere sat fokus på, at konsekvenserne af
kulturen er mere vidtrækkende end de personlige og individuelle konsekvenser for de
personer, som chikane og overgreb gik ud over: Det er et demokratisk problem, når ikke
alle har samme forudsætninger for at deltage i det politiske arbejde.
Der er altså i Danmark en ulige repræsentation mellem mænd og kvinder i politik. Det har
hidtil været vanskeligt at komme til bunds i årsagerne til den lave repræsentation af kvinder,
og løsningerne har tilsvarende været fraværende. Manglende forståelse og løsninger kan
blandt andet skyldes, at debat og undersøgelser især koncentrerer sig om, hvad der skal til
for at tiltrække kvinder til politik. Dette stort set ensidige fokus skjuler dels, at tusindvis
af kvinder allerede har engageret sig politisk, nogle af dem som medlem af en kommunal­
bestyrelse. Og samtidig – og vigtigt – overser det de vilkår, som kvinder møder i politik,
deres muligheder for at avancere og deres erfaringer med den politiske kultur.
Det er de vilkår og i nogle tilfælde barrierer, som KVINFO i denne undersøgelse kaster
lys over. Vi spørger i denne omgang altså ikke, hvordan vi kan få flere kvinder til at stille
op som kandidater og spidskandidater. Vi spørger i stedet, hvilke barrierer der kan være
for de kvinder, som allerede er medlem af en kommunalbestyrelse, og hvilken effekt
eventuelle barrierer kan have for kvindelige kommunalpolitikeres politiske virke og
engagement.
Denne undersøgelse bringer således viden frem, som er nødvendig for at kunne skabe et
politisk miljø i kommunerne, som alle har lyst og mulighed for at arbejde i.
UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG
KVINFO har foretaget nærværende undersøgelse gennem først forinterview med tidligere
og nuværende kommunalpolitikere og herefter en spørgeskemaundersøgelse. Spørge­
skemaet er sendt til 2.200 kommunalbestyrelsesmedlemmer
6
, hvoraf 576 har besvaret
det. Det giver en svarprocent på 26,2 %.
5
6
VIVE, 2021
Der er samlet set 2.432 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark, hvoraf i alt 2.200 har modtaget spørgeskemaet. De reste­
rende medlemmer har ikke modtaget spørgeskemaet på grund af manglende e­mailadresse på kommunernes hjemmesider eller
fejlmelding, da spørgeskemaet blev sendt ud.
7
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0008.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Undersøgelsen undersøger forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel
chikane, blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark. Vi ser også på, hvilken
effekt oplevelser med forskelsbehandling, seksuel chikane og et grænseoverskridende
arbejdsmiljø påvirker de enkelte kommunalpolitikere og den politiske kultur.
Se bilag 1 for uddybende om denne undersøgelses metode og datagrundlag.
8
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Konklusioner og
sammenfatning
KVINFO har i denne undersøgelse sat fokus på køn i kommunalpolitik. Vi har spurgt
medlemmer af kommunalbestyrelser i Danmark til dele af deres politiske arbejde og
analyseret svarene på baggrund af respondenternes køn. Vi ser blandt andet på, hvorfor
medlemmer stiller op til kommunalvalget og på kønsfordelingen i de politiske udvalg.
Vi har også stillet en række konkrete spørgsmål til respondenternes oplevelser med for
eksempel uønskede kommentarer og vittigheder om deres køn, at blive kaldt navne, blive
holdt uden for politiske eller sociale fællesskaber og at blive udsat for uønskede fysiske
berøringer.
Undersøgelsens resultater viser, at køn spiller en rolle, når man er aktiv i kommunalpolitik.
Vi ser, at fordelingen i de politiske udvalg i vid udstrækning fordeler sig kønsstereotypt:
kvinder er engageret i ”bløde” områder som børn og sociale forhold, mens vi i højere
grad finder mænd på ”hårde” områder som økonomi og teknik og miljø.
Kvindelige respondenter svarer også markant oftere, at de er udsat for de oplevelser, som
vi i undersøgelsen har kategoriseret som forskelsbehandling på baggrund af køn. Men der
er også en del mandlige respondenter, der svarer, at de har haft de konkrete oplevelser,
som vi spørger til. Se bilag 3 for de konkrete spørgsmål til oplevelser, som vi stiller i
undersøgelsen.
Alt i alt peger undersøgelsen på et politisk miljø i kommunalbestyrelserne, der opleves
som ubehageligt blandt en stor gruppe af respondenterne.
51 % AF KVINDERNE HAR OPLEVET MINDST ÉN FORM FOR
FORSKELSBEHANDLING PÅ BAGGRUND AF KØN
Vi har stillet respondenterne en række spørgsmål til deres oplevelser med forskelsbehand­
ling på baggrund af køn og til omgangsformen i det politiske miljø i denne valgperiode.
33 % af de kvindelige respondenter svarer, at de én eller flere gange har fået uønskede
eller nedværdigende kommentarer eller vittigheder om deres køn. 21 % af de kvindelige
respondenter svarer, at de har fået kommentarer om, at de primært/udelukkende er blevet
opstillet eller valgt på grund af deres køn.
Samlet set svarer 51 % af de kvindelige respondenter, at de én eller flere gange har haft
mindst én af de oplevelser, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som forskelsbehand­
ling på baggrund af køn.
6 % af de mandlige respondenter svarer, at de én eller flere gange har fået uønskede eller
nedværdigende kommentarer eller vittigheder om deres køn. 6 % af de mandlige respon­
denter svarer, at de er blevet udelukket fra sociale eller politiske fællesskaber på grund af
deres køn. 2 % af de mandlige respondenter svarer, at de har fået kommentarer om, at de
primært/udelukkende er blevet opstillet eller valgt på grund af deres køn.
Samlet set svarer 15 % af de mandlige respondenter, at de én eller flere gange har haft
mindst én af de oplevelser, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som forskelsbehand­
ling på baggrund af køn.
9
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0010.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Desuden har vi stillet respondenterne en række spørgsmål om omgangsformen i kom­
munalpolitik, hvor vi ikke direkte har spurgt til køn. Som i spørgsmålene ovenfor viser
der sig også her en kønnet forskel i svarene. Således har 49 % af kvinderne og 38 % af
mændene svaret, at de mindst én gang er blevet afbrudt, er blevet vendt øjne ad, eller
ikke er blevet lyttet til i en politisk diskussion med kollegaer. Endvidere svarer 28 %
af kvinderne og 10 % af mændene, at de er blevet kaldt navne eller lignende, som de
oplevede som nedværdigende, for eksempel lille skat eller søde ven.
Besvarelserne viser altså, at både mandlige og kvindelige respondenter har negative
oplevelser med det politiske arbejdsmiljø.
På baggrund af det markante omfang af uønskede, ubehagelige eller nedværdigende
oplevelser i kommunalpolitik mener KVINFO, at kommunalbestyrelserne bør forholde
sig til arbejdsmiljøet i deres kommunalbestyrelse.
30 % AF KVINDERNE HAR OPLEVET MINDST ÉN FORM FOR
SEKSUEL CHIKANE
Vi har i spørgeskemaet spurgt, om kommunalbestyrelsesmedlemmerne i denne valg­
periode har haft oplevelser, som vi klassificerer som seksuel chikane.
Det tre hyppigste oplevelser for kvinderne er:
23 % af de kvindelige respondenter svarer, at de har oplevet at få uønskede
kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende.
13 % svarer, at de har fået uønskede eller ubehagelige invitationer til at ses eller
gå ud, hvor de oplevede, at der var seksuelle undertoner.
13 % svarer også, at de har oplevet uønskede fysiske berøringer.
Samlet set viser svarene, at 30 % af de kvindelige respondenter én eller flere gange har haft
mindst én oplevelse med det, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som seksuel chikane.
De tre hyppigste oplevelser for mænd er:
12 % af de mandlige respondenter svarer, at de har oplevet at få uønskede
kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende.
3 % svarer, at de har oplevet uønskede fysiske berøringer.
3 % svarer, at de har oplevet at få tilsendt eller vist materiale med seksuelt
indhold, som var uønsket eller ubehageligt for dem.
Samlet set viser svarene, at 16 % af de mandlige respondenter én eller flere gange har haft
mindst én oplevelse med det, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som seksuel chikane.
Omfanget af respondenternes oplevelser med seksuel chikane peger igen på et behov for, at
kommunalbestyrelser gør en aktiv indsats for at forandre arbejdsmiljøer og ­kulturer, som
accepterer eller nærer forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel chikane.
DEN HYPPIGSTE UDØVER AF UØNSKEDE FYSISKE BERØRINGER ER EN
KOLLEGA FRA ET ANDET PARTI
Vi har i spørgeskemaet spurgt de, der har været udsat for uønskede fysiske berøringer,
hvem der udsatte dem for berøring, samt hvor det skete.
Undersøgelsen viser, at det oftest er en kommunalbestyrelseskollega fra et andet parti,
der udsætter respondenterne for uønskede fysiske berøringer. Det gælder for 38 % af
tilfældene. Den næsthyppigste udøver er en borger (18 %).
10
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Respondenterne oplyser endvidere, at deres oplevelser med uønskede fysiske berøringer
oftest finder sted til et socialt/politisk arrangement, hvor der blev drukket alkohol. Det
gælder for 33 % af tilfældene.
Men undersøgelsen viser også, at de uønskede fysiske berøringer også ofte finder sted i
to andre situationer: til et socialt/politisk arrangement, hvor der ikke blev drukket alkohol
(24 %) og under kommunalbestyrelsesmøder (24 %).
KØNSSTEREOTYP FORDELING AF FAGOMRÅDER I
KOMMUNALBESTYRELSERNE
Vi har i spørgeskemaet spurgt respondenterne, hvilke fagområder de selv beskæftiger sig
med i kraft af udvalgsposter.
Markant flere kvindelige end mandlige respondenter svarer, at de beskæftiger sig
med områder som ældre, sundhed og omsorg, børn og unge, herunder skoler og
daginstitutioner, og sociale forhold. Omvendt svarer markant flere mandlige end kvinde­
lige respondenter, at de beskæftiger sig med områder som økonomi og teknik og miljø.
Eksempelvis har over dobbelt så mange mænd (36 %) svaret, at de beskæftiger sig med
teknik og miljø sammenlignet med kvinder (17 %). Omvendt har knap dobbelt så mange
kvinder (38 %) angivet, at de beskæftiger sig med børn og unge end mænd (21 %).
Undersøgelsen peger altså på, at kvinder overordnet arbejder med ”bløde” fagområder i
deres udvalg i kommunalbestyrelserne, mens mænd arbejder med de ”hårde”.
KVINDELIGE KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEMMER ÆNDRER I HØJERE
GRAD ADFÆRD
Vi har i spørgeskemaet spurgt respondenterne, om de på et tidspunkt i deres kommunal­
politiske virke har truffet beslutninger om deres adfærd som følge af oplevelser med
forskelsbehandling på baggrund af køn og/eller seksuel chikane. Det har vi gjort ved at
stille konkrete spørgsmål til adfærdsændringer. Se bilag 3 for de konkrete spørgsmål, som
vi stiller i denne kategori.
Den hyppigste beslutning om adfærdsændring for både kvindelige og mandlige respon­
denter er at have ændret på sit udseende og/eller påklædning for at undgå uønskede
kommentarer. Der er dobbelt så mange af de adspurgte kvinder (12 %) som af de
adspurgte mænd (6 %), som svarer, at de har gjort dette.
Den næsthyppigste adfærdsændring for de kvindelige respondenter er, at de har holdt sig fra
sociale eller politiske sammenhænge for at undgå grænseoverskridende personer, kommen­
tarer eller uønskede fysiske berøringer. Det gælder for 10 % af kvinderne og 2 % af mændene.
Den næsthyppigste adfærdsændring for de mandlige respondenter er, at de har holdt sig fra
at diskutere specifikke politiske emner eller fagområder på grund af deres køn. Det gælder
for 5 % af mændene og 9 % af kvinderne.
I alt svarer fem kvindelige respondenter, at de har trukket sig fra en post eller valgt ikke at
genopstille på grund af barrierer, som de møder på grund af deres køn. Yderligere ni kvin­
delige respondenter svarer, at de har overvejet at trække sig på et tidspunkt i deres kommu­
nalpolitiske virke. Ingen mænd svarer, at de har trukket sig fra en post eller valgt ikke at
genopstille på grund af barrierer, som de møder på grund af deres køn, men syv mandlige
respondenter svarer, at de har overvejet at gøre det.
11
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0012.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Opstilling, valgperioder
og fagområder
I det følgende præsenterer vi svarfordelingen på de indledende spørgsmål, vi stillede i
spørgeskemaet, som handler om respondenternes overvejelser om (gen)opstilling, antal
valgperioder de har siddet i kommunalbestyrelsen, og hvilke fagområder deres udvalg
beskæftiger sig med.
ÅRSAGER TIL AT STILLE OP VED VALGET I 2017
Nedenstående figur viser årsagerne til, at respondenterne stillede op til kommunalvalget
2017, fordelt på mænd og kvinder.
HVORFOR STILLEDE DU OP TIL KOMMUNALVALGET I 2017?
VÆLG ALLE SVAR, DER PASSER.
Der manglede repræsentation af min
alder i kommunalbestyrelsen, og det
ville jeg gerne ændre på
Der manglede repræsentation af mit
køn i kommunalbestyrelsen, og det
ville jeg gerne ændre på
Jeg blev opfordret af min partiforening
0%
20 %
35 %
32 %
Jeg har konkrete mærkesager, jeg
gerne ville arbejde for i kommunal-
bestyrelsen
Jeg sad i forvejen i kommunal-
bestyrelsen og ville gerne fortsætte
54 %
58 %
64 %
53 %
5%
6%
0%
10 %
= Mænd (N=284)
8%
12 %
Andet
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
= Kvinder (N=292)
Figuren viser årsager til, hvorfor respondenterne opstillede til kommunalvalget i 2017, fordelt på køn.
12
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0013.png
De langt hyppigste svar er for både mandlige og kvindelige respondenter, at de:
i forvejen sad i kommunalbestyrelsen og gerne ville fortsætte. Denne årsag gælder
for 53 % af de kvindelige respondenter og 64 % af de mandlige respondenter.
har konkrete mærkesager, de gerne vil arbejde for i kommunalbestyrelsen. Dette
gælder for 58 % af de kvindelige respondenter og 54 % af de mandlige respondenter.
Den største forskel i besvarelserne fordelt på mænd og kvinder viser sig i spørgsmålet om
repræsentation af respondenternes køn som årsag til at stille op til valget i 2017. Denne
svarfordeling stemmer overens med fordelingen af kommunalbestyrelsesmedlemmer i
Danmark, hvor mænd som bekendt er overrepræsenteret. I undersøgelsens svarer 20 %
af de kvindelige respondenter således, at de stillede op, fordi de gerne ville ændre på den
manglende repræsentation af deres køn i kommunalbestyrelsen. Til sammenligning svarer
ingen (0 %) af de mandlige respondenter, at dette var en årsag til at stille op.
ANTAL VALGPERIODER I KOMMUNALBESTYRELSEN
Nedenstående graf viser antal valgperioder, som respondenterne har siddet i kommunal­
bestyrelsen, fordelt på mænd og kvinder.
HVOR MANGE VALGPERIODER HAR DU SIDDET
I KOMMUNALBESTYRELSEN?
50 %
45 %
40 %
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
Det er min første periode
= Kvinder
= Mænd
45 %
32 %
27 %
22 %
14 %
18 %
11 %
31 %
2 perioder
3 perioder
Mere end 3 perioder
Figuren viser antallet af valgperioder i kommunalbestyrelser, fordelt på mandlige og kvindelige respondenter.
Som det fremgår af grafen forekommer de største forskelle i antal valgperioder mellem
mænd og kvinder, når vi ser på færrest og flest valgperioder.
For 45 % af de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet, sidder de i deres første periode.
Til sammenligning er det 32 % af mændene, der lige nu sidder i deres første periode.
Omvendt er der en markant større andel af mandlige respondenter end kvindelige, som
har siddet i kommunalbestyrelsen i mere end tre perioder, nemlig 31 % af mændene
sammenlignet med 18 % af kvinderne.
De mandlige respondenter har således overordnet siddet længere tid i en kommunal­
bestyrelse end de kvindelige respondenter.
13
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0014.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
ÅRSAGER TIL IKKE AT GENOPSTILLE VED VALGET I 2021
Vi har spurgt, om respondenterne genopstiller til kommunalvalget 2021. Her har 90 % af
kvinderne og 89 % af mændene svaret, at de genopstiller.
De respondenter, der har svaret, at de ikke genopstiller til kommunalvalget 2021, er
efterfølgende blevet spurgt om årsagerne hertil. Svarene fordeler sig således på kvinder
(10 %) og mændene (11 %):
HVORFOR GENOPSTILLER DU IKKE TIL KOMMUNAL-
VALGET 2021? VÆLG ALLE SVAR, DER PASSER
Det tager for meget af min tid
Jeg kan ikke få det til at passe med mit andet arbejde
Jeg kan ikke få det til at passe med børn og familie
Det er ikke besværet værd for mig
Der er ikke nok muligheder for indflydelse
Jeg tjener ikke tilstrækkeligt på det
Jeg har ikke mulighed for at arbejde med de emner, som jeg
synes er vigtige
Jeg blev ikke genopstillet af min partiforening
Andet
Kvinder
(N=28)
29 %
21 %
19 %
17 %
14 %
12 %
7%
0%
53 %
Mænd
(N=30)
27 %
13 %
13 %
17 %
10 %
7%
7%
0%
63 %
Tabellen giver en oversigt over årsager til manglende genopstilling til kommunalvalget i 2021, fordelt på køn.
Tabellen viser, at den hyppigste årsag til ikke at genopstille af de indikerede svarmulighe­
der er, at det politiske arbejde tager for meget af deres tid. Det gælder for både kvindelige
(29 %) og mandlige respondenter (27 %).
Svarkategorierne ”Jeg kan ikke få det til at passe med mit andet arbejde” og ”Jeg kan
ikke få det til at passe med børn og familie” viser de største forskelle i respondenternes
svar fordelt på mænd og kvinder:
21 % af de kvinder, der ikke genopstiller, kan ikke få det til at passe med deres
andet arbejde. Det samme gælder for 13 % af mændene.
19 % af kvinderne kan ikke få det til at passe med børn og familie. Det samme
gælder for 13 % af mændene.
Vi ser altså ikke her de store kønsforskelle på dette område.
Respondenterne har desuden haft mulighed for at vælge svarmuligheden ”Andet”, hvilket
majoriteten af både de adspurgte mænd og kvinder har benyttet sig af. I de uddybende
kommentarer hertil kan vi se tendenser på andre årsager, der dækker over:
opstilling til regionsrådet
negative erfaringer med den politiske kultur, eksempelvis dårlig tone blandt politi­
kere eller at føle sig overset i det politiske arbejde
at have været i kommunalpolitik i mange år.
14
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0015.png
FORDELING AF FAGOMRÅDER
Nedenstående figur viser fordelingen af respondenternes nuværende fagområder i
kommunalbestyrelserne fordelt på kvinder og mænd.
HVILKE FAGOMRÅDER BESKÆFTIGER DE UDVALG, SOM DU LIGE NU
SIDDER I, SIG MED? VÆLG ALLE SVAR, DER PASSER
Ligestilling
8%
7%
Integration
14 %
13 %
36 %
17 %
Teknik og miljø
Beskæftigelse
21 %
21 %
Kultur og fritid
22 %
25 %
Ældre, sundhed og omsorg
25 %
35 %
Børn og unge, herunder
skoler og daginstitutioner
21 %
38 %
Økonomi
25 %
Sociale forhold
27 %
37 %
37 %
Andet
12 %
11 %
0%
= Mænd
5%
10 %
= Kvinder
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
40 %
Figuren illustrerer, hvilke fagområder respondenterne beskæftiger sig med på nuværende tidspunkt, fordelt på køn.
15
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0016.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Figuren giver et aktuelt billede af de udvalg, som respondenterne sidder i. Grafen er
dermed en indikation på fordelingen af politiske fagområder mellem mænd og kvinder.
Det samlede billede er blandet, da der for halvdelen af fagområderne er en stor forskel på
andelen af mænd og kvinder, mens der for den resterende del ikke er en betydelig forskel
på andelen mænd og kvinder.
Fagområderne, hvor der ikke er en markant forskel på mænd og kvinder, drejer sig om
1) ligestilling, 2) integration, 3) beskæftigelse, 4) kultur og fritid og 5) svarmuligheden
”Andet”. Disse fagområder repræsenterer desuden de udvalg, hvor færrest af respon­
denterne sidder. Dette gælder mest af alt ligestilling, som 7 % af kvinderne og 8 % af
mændene har oplyst, at de beskæftiger sig med.
Fagområderne, hvor der er en markant forskel på mænd og kvinder er 1) teknik og
miljø, 2) ældre, sundhed og omsorg, 3) børn og unge, 4) økonomi og 5) sociale forhold.
Forskellen er størst for henholdsvis teknik og miljø og børn og unge:
Over dobbelt så mange af de adspurgte mænd som af de adspurgte kvinder har
svaret, at de beskæftiger sig med teknik og miljø. Det drejer sig om 36 % af
mændene og 17 % af kvinderne.
Omvendt har knap dobbelt så mange af de adspurgte kvinder som af de adspurgte
mænd svaret, at de beskæftiger sig med børn og unge, herunder skoler og daginsti­
tutioner. Det gælder 38 % af kvinderne og 21 % af mændene.
Desuden er der en overvægt af kvindelige respondenter i udvalg, der beskæftiger sig med
sociale forhold samt ældre, sundhed og omsorg. Omvendt er der en overvægt af mandlige
respondenter, der beskæftiger sig med økonomi.
Figuren viser således et tydeligt mønster, hvad angår fordelingen af mænd og kvinder
på fagområder i kommunalpolitik, som følger kønsstereotype linjer og forventninger til
mænd og kvinder i politik. De adspurgte kvinder beskæftiger sige mere med ”bløde”
velfærdsområder som sundhed, pleje og børn, mens mændene derimod har mere arbejde
inden for ”tunge” og magtfulde udvalg som teknik og miljø samt økonomi.
I spørgeskemaundersøgelsen kunne respondenterne uddybe eller beskrive oplevelser
og tanker, som de finder relevante for de stillede spørgsmål. Følgende er eksempler på
respondenternes kommentarer om fagområder i forhold til køn:
En kvindelig respondent interesserer sig for et ”politisk mandefag” og oplever i
den forbindelse at blive kaldt kønnede skældsord.
En respondent udtrykker utilfredshed med en kønsstereotyp fordeling af mænd og
kvinder i udvalgene.
En respondent oplever, at mandlige kolleger ikke mener, at kvinder har forstand på
økonomi og teknik og miljø.
16
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Oplevelser med forskels­
behandling på baggrund af
køn, herunder seksuel chikane
KVINFO stiller i denne undersøgelse konkrete spørgsmål til respondenternes oplevelser
med forskellige former for det, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som forskels­
behandling på baggrund af køn og seksuel chikane. Spørgsmålene udformes på baggrund
af KVINFOs viden fra en forundersøgelse blandt undersøgelsens målgruppe, forskning på
området samt lovgivningen.
Forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane er reguleret i ligestillings­
loven og arbejdsmiljøloven, herunder Arbejdstilsynets vejledning om krænkende hand­
linger. Når KVINFO arbejder med forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel
chikane læner vi os op ad definitionerne i lovgivningen. Se bilag 2 for definitionerne i
lovgivningen.
De konkrete spørgsmål i en undersøgelse som denne udformes blandt andet på baggrund
af forskning på området, der viser, at man får det mest retvisende billede af omfanget
af oplevelser, hvis man stiller konkrete frem for overordnede spørgsmål. Se bilag 2 for
uddybende beskrivelse af forskning på området og bilag 3 for de konkrete spørgsmål, vi
stiller i denne undersøgelse.
Ikke mindst udformes spørgsmålene i spørgeskemaet med udgangspunkt i en forunder­
søgelse, der består af interview med informanter. I dette tilfælde gælder det nuværende og
tidligere kommunalpolitikere, der har fortalt KVINFO om deres erfaringer med den rolle,
som køn spiller i kommunalpolitik, herunder oplevelser, som de beskriver som forskels­
behandling på baggrund af køn og seksuel chikane. Se bilag 1 for uddybede beskrivelse
om denne undersøgelses metode, herunder forundersøgelsen.
I det følgende præsenterer vi resultaterne af spørgeskemarespondenternes besvarelser.
FORSKELSBEHANDLING PÅ BAGGRUND AF KØN
I spørgeskemaet har vi stillet en række konkrete spørgsmål til respondenternes oplevelser
med forskelsbehandling på baggrund af køn under deres kommunalpolitiske arbejde i
denne valgperiode.
Samlet set svarer 51 % af de kvindelige respondenter, at de en eller flere gange har haft
mindst en af de oplevelser, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som forskelsbehand­
ling på baggrund af køn. For de mandlige respondenter gælder dette 15 %.
Nedenstående figur viser, hvor stor en andel der har været udsat for de forskellige former
for forskelsbehandling på baggrund af køn, fordelt på mænd (284 respondenter) og
kvinder (292 respondenter).
17
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0018.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
HAR DU OPLEVET FØLGENDE UNDER DIT KOMMUNALPOLITISKE
ARBEJDE I DENNE VALGPERIODE? FORDELT PÅ KVINDER OG MÆND
At blive holdt uden for indflydelse i din
kommunalbestyrelse, dit udvalg eller din
gruppe pga. dit køn
At der er en forventning om, at der er
opgaver, som du ikke kan udføre pga. dit køn
1%
9%
1%
11 %
6%
12 %
1%
16 %
4%
17 %
2%
20 %
2%
21 %
6%
33 %
0%
5%
= Mænd (N=284)
At blive udelukket fra sociale eller
politiske fællesskaber pga. dit køn
At blive tilsidesat, overset eller nedprioriteret i
politiske konstitueringer pga. dit køn
At der er en forventning om, at du udfører
bestemte kønstraditionelle opgaver, som ikke
er en del af dine egentlige arbejdsopgaver
At få kommentarer om, at din succes i
kommunalpolitik primært/udelukkende
skyldtes dit køn
At få kommentarer om, at du primært/
udelukkende er blevet opstillet eller valgt pga.
dit køn
At få uønskede eller nedværdigende
kommentarer eller vittigheder om dit køn
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
= Kvinder (N=292)
På figuren ses mandlige og kvindelige respondenters svar ift. oplevelser med kønnet forskelsbehandling.
Både mandlige og kvindelige respondenter har oplevet forskelsbehandling på baggrund
af deres køn, men som figuren viser, har kvindelige respondenter svaret, at de har oplevet
det i et markant større omfang i alle svarkategorier.
Samlet set er de hyppigste oplevelser med forskelsbehandling på baggrund af køn
følgende:
33 % af de kvindelige respondenter og 6 % af de mandlige respondenter svarer, at
de én eller flere gange har fået uønskede eller nedværdigende kommentarer eller
vittigheder om deres køn.
18
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0019.png
21 % af de kvindelige respondenter og 2 % af de mandlige respondenter svarer, at
de har fået kommentarer om, at de primært/udelukkende er blevet opstillet eller
valgt pga. deres køn.
20 % af de kvindelige respondenter og 2 % af de mandlige respondenter svarer, at
de har fået kommentarer om, at deres succes i kommunalpolitik primært/udeluk­
kende skyldtes deres køn.
I spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at uddybe deres besvarelse eller
beskrive andre oplevelser end dem, de er blevet spurgt til i spørgeskemaet. Dette giver
et dybere indblik i karakteren af forskelsbehandling, som kvinder og mænd har oplevet i
løbet af deres kommunalpolitiske arbejde i denne valgperiode. Af hensyn til responden­
ternes anonymitet gengiver vi ikke de skriftlige kommentarer, men i stedet præsenterer vi
i det følgende eksempler på kommentarernes indhold.
KVINDELIGE RESPONDENTERS OPLEVELSER MED FORSKELS-
BEHANDLING PÅ BAGGRUND AF KØN
I kommentarerne ses en tendens til, at kvindelige respondenter især beskriver at opleve
nedværdigende bemærkninger. Det drejer sig blandt andet om:
bemærkninger, der går på deres kompetencer til at udføre deres arbejde
at blive talt ned til i kraft af deres køn, eksempelvis kaldt ”lille pige” eller ”kælling”
at få kommentarer om deres udseende, såsom at blive opfordret til en mere afdæm­
pet påklædning eller at blive kaldt et ”kønt ansigt”.
Derudover beskriver kvindelige respondenter også en mere subtil forskelsbehandling, der
opleves som at skulle kæmpe mere for deres virke som kommunalpolitikere. Responden­
ter beskriver blandt andet oplevelser af:
at mødetidspunkter er ekskluderende for kvinder i børnefamilier, der i højere grad
end deres mandlige kollegaer oplever forventninger til at hente og passe børn
ekskluderende adfærd ved eksempelvis at blive talt hen over hovedet på eller ikke
at blive taget alvorligt i politiske diskussioner eller møder.
MANDLIGE RESPONDENTERS OPLEVELSER MED FORSKELS-
BEHANDLING PÅ BAGGRUND AF KØN
Blandt mandlige respondenters kommentarer ses en tendens til at forholde sig til kvinders
oplevelse af forskelsbehandling. Kommentarer dækker eksempelvis over:
at mænd bliver fravalgt, eller at mænds problemer bliver overset på grund af et
fokus på kvinder
at mænd bliver skåret over én kam af kvindelige kollegaer
at der er visse emner, som man som mand ikke må berøre, for eksempel emner
som køn og ligestilling
at blive kaldt for eksempel ”mandschauvinist” eller ”sur gammel mand” af
kvindelige kollegaer, hvis de ikke deler ens synspunkt.
ANDRE OPLEVELSER I DET POLITISKE MILJØ
Vi har desuden stillet en række spørgsmål, hvor vi ikke eksplicit har spurgt til køn,
men resultaterne viser, at der er en kønnet forskel, om end ikke så stor som i de forrige
spørgsmål.
Vi ser dette som et udtryk for, at både mænd og kvinder i kommunalpolitik har negative
oplevelser i det politiske miljø. For eksempel svarer 49 % af kvinderne og 38 % af
mændene, at de har oplevet at blive afbrudt, vendt øjne ad eller ikke er blevet lyttet til
i en politisk diskussion med kollegaer.
19
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0020.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
HAR DU OPLEVET FØLGENDE UNDER DIT KOMMUNALPOLITISKE
ARBEJDE I DENNE VALGPERIODE?
At få spørgsmål om dit privatliv, som var
uønskede eller ubehagelige for dig
8%
15 %
11 %
24 %
10 %
28 %
38 %
49 %
0%
10 %
= Mænd (N=284)
At få at vide at din stemme var skinger,
eller at du talte for meget
At blive kaldt navne eller lign., som du
oplevede som nedværdigende (fx lille skat
eller søde ven)
At blive afbrudt, vendt øjne ad eller ikke blive
lyttet til i en politisk diskussion med kollegaer
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
= Kvinder (N=292)
På figuren ses øvrige oplevelser hos respondenterne i det politiske miljø, fordelt på køn.
Eksempler på uddybende kommentarer fra kvindelige respondenter dækker over:
at en kvindelig respondent får spørgsmål til, hvad familien tænker om de timer,
hun bruger på det politiske arbejde
at man ikke bliver taget alvorlig af mandlige kollegaer
at diskussioner på sociale medier bliver personligt rettet mod ens køn.
SEKSUEL CHIKANE
I spørgeskemaet har vi ligeledes stillet en række konkrete spørgsmål til respondenternes
oplevelser med seksuel chikane under deres kommunalpolitiske arbejde i denne valg­
periode. Samlet svarer 30 % af kvinder, at de en eller flere gange har haft mindst en
oplevelse med det, som vi i spørgeskemaet har kategoriseret som seksuel chikane. For
mandlige respondenter gælder dette 16 %.
20
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0021.png
HAR DU OPLEVET FØLGENDE UNDER DIT KOMMUNALPOLITISKE
ARBEJDE I DENNE VALGPERIODE? FORDELT PÅ KVINDER OG MÆND
At få tilsendt eller blive vist materiale med seksuelt
indhold, fx videoer, billeder eller tekst, som var
uønsket eller ubehageligt for dig?
At et politisk møde mod din vilje udviklede sig til et
møde med seksuelle forventninger
1%
4%
1%
13 %
3%
13 %
3%
6%
At få uønskede eller ubehagelige invitationer til
at ses eller gå ud, hvor du oplevede, at der var
seksuelle undertoner
Uønskede fysiske berøringer
At få uønskede kommentarer eller vittigheder om
din krop eller dit udseende
0%
5%
= Mænd (N=284)
12 %
23 %
10 %
15 %
20 %
25 %
= Kvinder (N=292)
Figuren viser karakter af og hyppighed for oplevelser med seksuel chikane, fordelt på mænd og kvinder.
Den hyppigste oplevelse med seksuel chikane for både kvinder og mænd er at få uønske­
de kommentarer eller vittigheder om krop eller udseende. Omkring hver fjerde kvinde
(23 %) og hver ottende mand (12 %) har oplevet dette én eller flere gange i deres kom­
munalpolitiske arbejde i denne valgperiode.
Den største forskel på mænd og kvinders oplevelser med seksuel chikane ser vi for
følgende parametre:
13 % kvinder svarer, at de har oplevet at få uønskede eller ubehagelige invitationer
til at ses eller gå ud, hvor de oplevede, at der var seksuelle undertoner. Det gælder
for 1 % af mændene.
13 % kvinder svarer, at de har oplevet uønskede fysiske berøringer. Det gælder for
3 % af mændene.
I spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at uddybe deres besvarelse eller
beskrive andre oplevelser med seksuel chikane end dem, de er blevet spurgt til i spørge­
skemaet. Af hensyn til respondenternes anonymitet gengiver vi ikke de skriftlige kommen­
tarer, men i stedet præsenterer vi i det følgende eksempler på kommentarernes indhold.
RESPONDENTERNES OPLEVELSER MED SEKSUEL CHIKANE
Respondenternes egne beskrivelser af oplevelser med seksuel chikane understøtter tallene
i figuren ovenfor med et kvalitativt indblik i oplevelserne. Vi opridser her eksempler på
konkrete oplevelser, som respondenterne selv beskriver:
At opleve uønskede tilnærmelser fra en mandlig kollega.
At få klap bagi af kvindelige kollegaer.
At opleve uønskede berøringer fra mandlige kommunalbestyrelsesmedlemmer til fester.
21
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0022.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Med følgende eksempler fra respondenternes kommentarer uddyber vi desuden
karakteren af former for seksuel chikane, som ikke ellers belyses i besvarelserne i spørge­
skemaet. Eksemplerne medtages, da de giver et indblik i typerne af oplevelser med
seksuel chikane, som respondenterne selv beskriver dem:
Upassende adfærd i professionelle sammenhænge.
Seksuelle kommentarer til kvinders valgplakater.
Sexistiske jokes og kommentarer i professionelle sammenhænge.
Stalking.
Aggressiv og truende adfærd.
UØNSKEDE FYSISKE BERØRINGER: HVEM ER UDØVEREN, OG HVOR
FINDER DET STED
48 respondenter har svaret, at de én eller flere gange har oplevet uønskede fysiske
berøringer i denne valgperiode. Det dækker over 13 % af de kvindelige respondenter og
3 % af de mandlige respondenter.
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt, hvem der har udsat respondenterne for
uønskede fysiske berøringer, samt i hvilken sammenhæng oplevelserne med uønskede
fysiske berøringer fandt sted.
Vi kan ikke konkludere specifikke detaljer om udøveren, for eksempel om det er den
samme person eller forskellige personer, der har udsat respondenterne for uønskede
fysiske berøringer. De følgende figurer fortæller i stedet, henholdsvis hvilken position
og hvilket køn udøveren har, samt i hvilken sammenhæng oplevelserne med uønskede
fysiske berøringer har fundet sted.
Nedenstående figur viser, hvilken position udøveren af uønskede fysiske berøringer har.
HVEM UDSATTE DIG FOR UØNSKEDE FYSISKE BERØRINGER?
En kommunalbestyrelseskollega
fra mit eget parti (14 %)
11 %
18 %
10 %
10 %
14 %
En kommunalbestyrelseskollega
fra et andet parti (38 %)
Et medlem af mit eget parti, som ikke
sidder i kommunalbestyrelsen (10 %)
Et medlem af et andet parti, som ikke
sidder i kommunalbestyrelsen (10 %)
En borger (18 %)
Andre (11 %)
38 %
Figuren viser, hvem der står bag respondenters oplevelser med uønskede fysiske berøringer, fordelt på poster.
22
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0023.png
Den klart hyppigst forekommende position for udøveren af uønskede fysiske berøringer
er en kommunalbestyrelseskollega fra et andet parti end respondentens parti (38 %).
Den næsthyppigste er en borger (18 %) og dernæst en kommunalbestyrelseskollega fra
respondentens eget parti (14 %).
Nedenstående figur viser fordelingen af køn for udøveren af uønskede fysiske berøringer.
HVILKET KØN HAVDE PERSONEN, DER UDSATTE DIG FOR UØNSKEDE
FYSISKE BERØRINGER?
15 %
Kvinde (15 %)
Mand (85 %)
85 %
Figuren illustrerer, hvorvidt en mand eller kvinde, udsatte respondenterne for uønskede fysiske berøringer.
Som figuren viser, svarer respondenterne, at det i langt de fleste tilfælde (85 %) er en
mand, der er udøver. Ingen respondenter svarer, at udøveren havde andre køn end mand
eller kvinde.
De mandlige respondenter svarer, at det hovedsagligt er en kvinde, der er udøver, mens
det for de kvindelige respondenter hovedsagligt er mænd. Figuren reflekterer således, at
langt flere kvinder end mænd har været udsat for uønskede fysiske berøringer.
23
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0024.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Følgende figur viser fordelingen af sammenhænge, som respondenternes oplevelser med
uønskede fysiske berøringer fandt sted i.
I HVILKEN SAMMENHÆNG FANDT DINE OPLEVELSER MED UØNSKEDE
FYSISKE BERØRINGER STED? VÆLG ALLE SVAR, DER PASSER
Til et kommunalbestyrelsesmøde (24 %)
4%
24 %
24 %
I forbindelse med en offentlig politisk
debat (9 % )
I en privat sammenhæng (6 %)
9%
33 %
6%
Til et socialt/politisk arrangement, hvor
der blev drukket alkohol (33 %)
Til et socialt/politisk arrangement, hvor
der ikke blev drukket alkohol (24 %)
Andet (uddyb) (4 %)
Figuren viser i hvilket sammenhæng, respondenter oplevede uønskede fysiske berøringer.
De langt hyppigste sammenhænge for uønskede fysiske berøringer, som respondenterne
angiver, er:
til et socialt/politisk arrangement hvor der blev drukket alkohol (33 %)
til et socialt/politisk arrangement hvor der ikke blev drukket alkohol (24 %)
til et kommunalbestyrelsesmøde (24 %).
24
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0025.png
Ændring af adfærd som følge
af det politiske miljø
Et fokus i spørgeskemaet har været at undersøge den virkning, som et grænseover­
skridende politisk miljø og eventuelle oplevelser med forskelsbehandling på baggrund af
køn, herunder seksuel chikane, kan have på respondenternes motivation og engagement i
politik, deres karrierer og muligheder for demokratisk indflydelse.
Vi har således stillet en række konkrete spørgsmål til respondenternes beslutning om at
ændre adfærd, for eksempel grundet deres køn
7
.
HAR DU PÅ ET TIDSPUNKT I DIT KOMMUNALPOLITISKE VIRKE -
Trukket dig fra en post eller ikke genopstillet pga.
barrierer, du møder pga. dit køn
0%
2%
5%
9%
2%
8%
2%
10 %
Holdt dig fra at diskutere specifikke politiske emner
eller fagområder pga. dit køn
Trukket dig fra politiske diskussioner, fordi du følte,
at diskussionen blev personligt rettet mod dit køn
Holdt dig fra sociale eller politiske sammenhænge
for at undgå grænseoverskridende personer, kom-
mentarer eller uønskede fysiske berøringer
Ændret dit udseende og/eller påklædning for at
undgå uønskede kommentarer (fx skiftet frisure,
ændret tøjstil, makeupvaner eller lign.)
0%
6%
12 %
5%
= Mænd
10 %
= Kvinder
15 %
Figuren giver et overblik over forskellige scenarier for adfærdsændringer grundet køn, uønskede berøringer eller
uønskede kommentarer, fordelt på mænd og kvinder.
12 % af de kvindelige respondenter og 6 % af de mandlige respondenter har svaret, at
de har ændret deres udseende og/eller påklædning for at undgå uønskede kommentarer.
5 % af de kvindelige respondenter og 4 % af de mandlige respondenter svarer, at de har
overvejet at gøre det.
7
Til forskel fra de andre konkrete spørgsmål, der stilles i undersøgelsen, er dette spørgsmål ikke isoleret til den nuværende valgperiode.
25
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0026.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
I kommentarfeltet til dette spørgsmål nævner 12 kvindelige respondenter endvidere,
at de har fået uønskede kommentarer specifikt om deres udseende. Fem kommentarer
beskriver, at det har ført til, at de har ændret deres udseende/påklædning. Eksempler på
dette inkluderer:
at bruge makeup for at undgå kommentarer om at se træt ud
at klæde sig mindre ”feminint”
at ændre tøj inden møder.
10 % af de kvindelige respondenter og 2 % af de mandlige respondenter svarer, at de
har holdt sig fra sociale eller politiske sammenhænge for at undgå grænseoverskridende
personer, kommentarer eller uønskede fysiske berøringer. 4 % af henholdsvis de kvinde­
lige og mandlige respondenter svarer, at de har overvejet det. Uddybende kommentarer
fra kvindelige respondenter fremhæver blandt andet, at de har valgt at trække sig tilbage
tidligt fra konferencer med overnatning eller til fester og arrangementer for at undgå
grænseoverskridende situationer og uønskede fysiske berøringer.
9 % af de kvindelige respondenter og 5 % af de mandlige respondenter svarer, at de har
holdt sig fra at diskutere specifikke politiske emner eller fagområder på grund af deres
køn. 3 % af henholdsvis de kvindelige og mandlige respondenterne har overvejet det.
Blandt både de kvindelige og mandlige respondenters kommentarer i spørgeskemaet
ses en tendens til at afholde sig fra kønspolitiske emner og diskussioner. For kvindernes
vedkommende handler det blandt andet om en oplevelse af modstand mod ligestillings­
diskussioner. Kommentarer fremhæver eksempelvis oplevelser med:
at holde sig fra at tale om kønspolitiske emner på grund af holdninger om, at
kvinder selv må tage ansvaret, eller at det handler om kvalifikationer og ikke køn
at undgå at tale om ligestilling, fordi man ikke vil beskyldes for at være feminist
en frygt for at blive hængt ud, hvis man starter debatten om køn og ligestilling.
Enkelte kommentarer fra de mandlige respondenter handler om at holde sig fra at diskutere
kønspolitiske forhold på grund af oplevelser med, at kvinder slår mænd over én kam, og at
der er en dårlig tone over for mænd i debatten. 8 % af de kvindelige respondenter og 2 %
af de mandlige respondenter svarer derudover, at de har trukket sig fra politiske diskus­
sioner, fordi de følte, at diskussionen blev personligt rettet mod deres køn. 14 (5 %) af de
kvindelige respondenter og otte (3 %) af de mandlige respondenter har overvejet at trække
sig fra bestemte diskussioner, der blev personligt rettet mod deres køn.
Fem af de adspurgte kvinder (2 %) har oplevet at trække sig fra en post eller ikke at
genopstille på grund af de barrierer, de har mødt på grund af deres køn. Det har ingen
af mændene (0 %) oplevet. Ni kvindelige (3 %) og syv mandlige (2 %) bestyrelses­
medlemmer har overvejet at trække sig eller ikke at genopstille på grund af barrierer, som
de møder på baggrund af deres køn.
Der er generelt begrænset viden om årsagerne til, at kommunalpolitikere trækker sig fra
deres parti, kommunalbestyrelse eller politik i det hele taget, og KVINFO har med denne
undersøgelse heller ikke undersøgt kommunalpolitikeres frafald. Spørgeskemaet er sendt
ud til nuværende medlemmer af kommunalbestyrelserne i Danmark. De personer, der er
trådt ud af kommunalbestyrelser, er således ikke repræsenteret.
På baggrund af den begrænsede indsigt i, hvilke kommunalpolitikere der forlader
deres parti, kommunalbestyrelse eller politik i det hele taget, og hvorfor de gør det, ser
KVINFO et behov for yderligere viden om disse forhold.
26
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Litteratur
Arbejdstilsynet (2019)
Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
https://at.dk/regler/at­vejledninger/kraenkende­handlinger­4­3­1/
Beskæftigelsesministeriet (2021)
Sådan får vi flere kvindelige politikere og diversitet i
politik.
https://bm.dk/media/18425/saadan­faar­vi­flere­kvindelige­politikere­og­
diversitet­i­politik.pdf
Borchorst, A & Agustìn, LR (2017)
Seksuel chikane på arbejdspladsen.
Aalborg Univer­
sitetsforlag. https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/264775360/Seksuel_chikane_p_
arbejdspladsen_Online.pdf
Danmarks Statistik (2018)
Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 21. november
2017.
Danske love (u.å.)
Ligestillingsloven.
https://danskelove.dk/ligestillingsloven
Institut for Menneskerettigheder (2021)
Prognose: Få kvinder vil indtage borgmesterkon-
torene til november.
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/
Prognose_­_Stadig_f%C3%A5_kvinder_i_lokalpolitik_efter_n%C3%A6ste_
kommunalvalg_tilg%C3%A6ngelig.pdf
Murh, SL (2019)
Ledelse af køn: Hvordan kønsstereotyper former kvinders og mænds
karrierer.
Djøf Forlag.
Nyheder.tv2.dk (2017)
Borgmestre vil forhindre partihop – kandidater smides ud af by-
råd, hvis de skifter.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017­11­13­borgmestre­vil­forhindre­
partihop­kandidater­smides­ud­af­byraad­hvis­de­skifter
Policywatch.dk (2020)
Over 100 byrådspolitikere har skiftet parti siden valget.
https://policywatch.dk/nyheder/article12393910.ece
Reinicke, K (2018)
Mænd der krænker kvinder: Refleksioner i kølvandet på #MeToo.
Samfundslitteratur.
Retsinformation.dk (u.å.)
Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1001
VIVE (2021)
Kommunalpolitisk barometer 2021.
https://www.vive.dk/media/pure/16675/6117963
27
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0028.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
Bilag 1: Sådan er undersøgelsen
lavet: metode og datagrundlag
KVINFO har undersøgt forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel
chikane blandt de danske kommunalbestyrelsesmedlemmer. Vi ser også på, hvilken effekt
oplevelser med forskelsbehandling, seksuel chikane og et grænseoverskridende arbejds­
miljø påvirker de enkelte kommunalpolitikere og den politiske kultur. Nedenfor redegører
vi for, hvordan vi har foretaget undersøgelsen.
FORUNDERSØGELSE
KVINFO har indledningsvist foretaget en forundersøgelse. Den bestod af 13 kvalitative
interview med personer, der enten er eller har været aktive i kommunalpolitik på tværs af
geografi og det politiske spektrum. Det dækker over:
personer, der sidder i en kommunalbestyrelse og genopstiller
personer, der sidder i en kommunalbestyrelse og ikke genopstiller
personer, der ikke sidder i en kommunalbestyrelse, men stiller op
personer, der på et tidspunkt har siddet i en kommunalbestyrelse og ikke stiller op.
Formålet med forundersøgelsen var for KVINFO at få indblik i kommunalpolitikeres
refleksioner og erfaringer med den rolle, som køn spiller i kommunalpolitik. Interviewene
pegede på nogle temaer, der – i samspil med forskning på området og KVINFOs viden fra
andre undersøgelser – har været med til at kvalificere udformningen af et spørgeskema.
SPØRGESKEMA
Denne undersøgelse består af et spørgeskema, som er sendt til de nuværende medlemmer
af alle kommunalbestyrelser i Danmark. Spørgsmålene
8
er udviklet dels på baggrund af
forundersøgelsen og de konkrete forhold, der gør sig gældende for kommunalpolitikere
i deres politiske arbejde, og dels med udgangspunkt i KVINFOs viden om, hvordan for­
skelsbehandling, herunder seksuel chikane, bedst undersøges ved brug af spørgeskemaer.
Besvarelserne af spørgeskemaet er den eneste datakilde, vi benytter i rapporten. Det
betyder, at vi i vid udstrækning kun har tal at forholde os til. Dog har det i spørgeskemaet
været muligt for respondenterne at skrive kommentarer. Disse kommentarer benytter vi
undervejs i rapporten som supplement til tallene for – i det omfang det er muligt – at give
indblik i, hvad der ligger bag tallene.
Se mere om, hvordan KVINFO undersøger forskelsbehandling og seksuel chikane,
og hvordan udformningen af spørgsmål har afgørende betydning for undersøgelsers
resultater, i henholdsvis bilag 2 og 4.
DATAGRUNDLAG
Der er samlet set 2.432 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark
9
, hvoraf i alt
2.200 har modtaget spørgeskemaet. De resterende medlemmer har ikke modtaget
spørgeskemaet på grund af manglende e­mailadresse på kommunernes hjemmesider eller
fejlmelding, da spørgeskemaet blev sendt ud. Af de 2.200 personer, som spørgeskemaet
er sendt ud til, har 576 personer besvaret skemaet. Svarprocenten er således på 26,2 %.
Vi har i spørgeskemaet blandt andet spurgt ind til årsager til respondenternes fravær ved møder i forbindelse med deres
kommunalpolitiske arbejde. Men på grund af en fejl i spørgeskemaets konstruktion ved netop dette spørgsmål, er resultatet her
misvisende, og vi rapporterer derfor ikke på besvarelserne til dette spørgsmål.
9
Danmarks Statistik 2018
8
28
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0029.png
I spørgeskemaet har det været muligt at angive, at man er kvinde, mand, non­binær eller
har et andet køn end kvinde, mand eller nonbinær. Af de 576 personer, der har besvaret
spørgeskemaet, har 51 % angivet at være kvinde og 49 % at være mand. Ingen har
angivet at være nonbinær eller at have andre køn end kvinde, mand eller nonbinær.
RESPONDENTER FORDELT PÅ KØN
MAND
49 %
KVINDE
51 %
KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEMMER FORDELT PÅ KØN
KVINDE
33 %
MAND
67 %
Figurerne viser fordelingen af respondenter og kommunalbestyrelsesmedlemmer, fordelt på køn.
Til sammenligning er kønsfordelingen i kommunalbestyrelserne 801 kvinder (33 %) og
1.631 mænd (67 %). Hvis vi ser på svarprocenten fordelt på mænd og kvinder i denne
undersøgelse og sætter det i forhold til det samlede antal medlemmer af kommunal­
bestyrelser, har henholdsvis 36 % kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer besvaret
skemaet og 17 % af mandlige. Der er således en overrepræsentation af kvinder i spørge­
skemaets datagrundlag.
29
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0030.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
SVARFORDELING PÅ KØN OG ALDER
Nedenstående figur viser svarfordelingen på køn og alder for respondenterne i
spørgeskemaet.
Aldersgrupper
18-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
Total
Kvinder
28
82
92
71
19
292
Mænd
24
47
69
105
39
284
Ialt
52
129
161
176
58
576
Tabellen illustrerer svarfordelingen for respondenterne, fordelt på aldersgrupper og køn.
Det overordnede billede, der tegner sig, er en overvægt af mænd i aldersgrupperne
60­69 år og 70+, hvorimod der i alderskategorierne 40­49 og 50­59 år er en overvægt
af kvinder. I alderskategorien for de yngste, alderen 18­39 år, er der en lige fordeling af
mandlige og kvindelige respondenter.
30
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Bilag 2: Sådan undersøger
KVINFO forskelsbehandling
og seksuel chikane
Når KVINFO undersøger og arbejder med forskelsbehandling på baggrund af køn, her­
under seksuel chikane, tager vi udgangspunkt i, at hændelser med forskelsbehandling og
uønskede seksuelle oplevelser ikke er uafhængige, enkeltstående hændelser, men oftest er
en del af kulturen og normerne på arbejdspladser og i organisationer
10
.
Dette udgangspunkt gælder særligt, når der er tale om flere og gentagne hændelser, som
ledere, ansatte, medlemmer og andre involverede ikke korrigerer. Hvis eksempelvis
nedgørende vittigheder og kommentarer er en naturlig del af organisationen, kan denne
jargon være med til at muliggøre og legitimere fysisk seksuel chikane som for eksempel
uønskede fysiske berøringer
11
. Det betyder ikke, at for eksempel stereotype forventninger
til forskellige køn og sexistiske vittigheder og kommentarer automatisk og altid fører
til seksuel chikane. Men det eksemplificerer, at ingen handlinger eller ord eksisterer i et
vakuum. Snarere indvirker vores sprog på vores kultur, og nedgørende kommentarer kan
således være med til at normalisere hverdagssexisme.
De individuelle konsekvenser af forskellige former for diskrimination afhænger også af
andre faktorer, heriblandt den personlige oplevelse med hændelserne, konteksten, varig­
heden/hyppigheden af hændelserne samt afhængigheden og magtforholdet mellem udøver
og den, som det går udover. Konstante, nedgørende kommentarer, jokes og stereotype
forventninger kan således også have konsekvenser for den enkelte, selv om der umiddel­
bart er tale om mindre grove hændelser end fysiske krænkelser
12
.
Forskning viser endvidere, at kønsfordeling har betydning for, hvordan forskelsbehand­
ling trives
13
. På en arbejdsplads eller i en forening, der er domineret af ét køn og bestemte
kønsnormer, vil andre køn ‘stikke ud’ og være mere sårbare over for chikane. Det gælder
for eksempel kvinder i mandsdominerede miljøer, men også for eksempel mænd, trans­
personer og nonbinære personer, der ikke lever op til de herskende kønsnormer. På den
måde kan seksuel chikane og hverdagssexisme sætte de personer, som ikke lever op til
de stereotype kønsidealer, i udsatte positioner. Dermed begrænser og modvirker seksuel
chikane og hverdagssexisme også diversitet og inklusion på arbejdspladsen/foreningen.
KVINFO anerkender endvidere, at en kulturel praksis med særligt seksuel chikane også
er et spørgsmål om magtfordelingen på arbejdspladsen/foreningen. Organisatoriske
forklaringsmodeller på seksuel chikane lægger blandt andet vægt på, at seksuel chikane
skal forstås som udtryk for udnyttelse af en organisations interne magtulighed, autori­
tetsforhold og hierarkier. Modellerne betoner en forventning hos personer med formel
såvel som uformel magt om, at deres adfærd over for personer uden magt accepteres
i kraft af de organisatoriske hierarkier. Således peger undersøgelser på, at mænd i en
større udstrækning udsætter kvinder for seksuel chikane end omvendt, ligesom magtfulde
personer i højere grad udsætter personer uden magt for seksuel chikane end omvendt
14
.
Borchorst og Agustín 2017; Murh 2019.
Muhr 2019.
12
Borchorst og Agustín 2017; Muhr 2019.
13
Ibid.
14
Reinicke 2018.
10
11
31
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0032.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
KVINFO STILLER KONKRETE SPØRGSMÅL
Når KVINFO undersøger seksuel chikane, tager vi blandt andet udgangspunkt i forskning
i, hvordan man bedst afdækker seksuel chikane. Vi henter særligt inspiration fra
Sexual
Experience Questionnaire
(SEQ), der er anvendt i mange sammenhænge verden over.
Formålet med spørgeskemaet SEQ er at måle den uønskede adfærd, som personer er
udsat for, frem for personlige fortolkninger af, hvad seksuel chikane er
15
.
I SEQ opdeles seksuel chikane i følgende tre dimensioner
16
:
Kønskrænkende adfærd/kønschikane
Uønsket seksuel opmærksomhed
Voldelig seksuel adfærd/seksuel tvang.
Forskellen på at spørge til uønsket adfærd, altså konkrete hændelser, og på at spørge til
personlige opfattelser af seksuel chikane, er afspejlet i resultaterne af forskellige under­
søgelser: Respondenter anfører langt flere episoder med seksuel chikane, når der spørges
til konkrete hændelser frem for overordnede spørgsmål som for eksempel ”Har du oplevet
seksuel chikane?” eller ”Har du haft oplevelser med uønsket seksuel opmærksomhed?”.
Formålet med at stille spørgsmål til konkrete hændelser, som respondenterne forholder
sig til, er således at opnå et retvisende billede af omfanget og karakteren af seksuel
chikane. Med udgangspunkt i forskning – og forinterview med tidligere og nuværende
lokalpolitikere – har vi således i denne undersøgelse stillet konkrete spørgsmål til for­
skellige typer oplevelser, som vi har kategoriseret som forskelsbehandling på baggrund af
køn, herunder seksuel chikane, og dernæst effekterne af respondenternes oplevelser.
Se bilag 2 for en oversigt over de konkrete spørgsmål, som vi stillede til respondenternes
oplevelser i spørgeskemaundersøgelsen. Se bilag 3 for andre undersøgelser på området,
herunder et eksempel på forskellen på at stille konkrete spørgsmål og overordnede
spørgsmål til seksuel chikane.
HVAD SIGER LOVGIVNINGEN: BEGREBER OG DEFINITIONER
Forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane er defineret i ligestillings­
loven og arbejdsmiljøloven. Når KVINFO undersøger forskelsbehandling på baggrund af
køn, herunder seksuel chikane, læner vi os blandt andet op ad definitionerne i lovgivnin­
gen, som vi præsenterer i det følgende.
LIGESTILLINGSLOVEN
Ligestillingsloven beskæftiger sig med forskelsbehandling på baggrund af køn, der er en
bred betegnelse, som blandt andet dækker over seksuel chikane og kønskrænkende ad­
færd. Ifølge loven er forskelsbehandling på baggrund af køn forbudt, hvad end der er tale
om direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvilket defineres som følger:
”Der
foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles
ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situa-
tion. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller
en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordel-
agtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at
opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige”
17
Borchorst og Agustín 2017.
Ibid.
17
Danske love u.å.
15
16
32
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Som nævnt betragtes
sexchikane
(som vi i undersøgelsen kalder
seksuel chikane)
ifølge
ligestillingsloven som forskelsbehandling på baggrund af køn, og det er forbudt. Iføl­
ge loven er der tale om seksuel chikane, ”(…)
når der udvises enhver form for uønsket
verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner i relation til en persons
køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed, navnlig ved at
skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”
18
Det bemærkes desuden, at Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, herun­
der mobning og seksuel chikane, specifikt nævner, at personer, der udsætter andre for en
krænkende handling, ikke behøver at have en intention om at krænke, for at handlingen er
krænkende. En handling kan altså opleves krænkende, selv om det ikke var intentionen.
Det er den krænkedes oplevelse og opfattelse af handlingen, der er afgørende for, om der
er tale om en krænkelse
19
.
ARBEJDSMILJØLOVEN
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren det overordnede ansvar for, at arbejdspladsen
har et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Om reglerne mod krænkende handlinger, herunder seksuel chikane, gælder det i arbejds­
miljøloven, at ”arbejdet
i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til kræn-
kende handlinger. Det betyder, at krænkende handlinger ikke må forringe de ansattes
sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt, og at arbejdsgiver skal iværksætte
effektive tiltag således, at der ikke sker en forringelse af de ansattes fysiske eller psykiske
sundhed.”
20
Disse regler er politiske partier også omfattet af. Men for at frivillige og folkevalgte skal
være fuldt ud omfattet af arbejdsmiljøloven, skal deres arbejde i partierne betragtes som
arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Det er en konkret vurdering, om arbejde, der udføres af frivillige og folkevalgte, har
overvejende lighed med almindeligt arbejde og derfor er omfattet af arbejdsmiljøloven på
lige fod med almindeligt ansatte. For eksempel hvis de frivillige og folkevalgtes arbejde har
en længere varighed eller er af forpligtende karakter, er de omfattet af arbejdsmiljøloven.
Folkevalgte i for eksempel kommunalbestyrelser kan udelukkende vælges og afskediges
af vælgerne. Men hvis de folkevalgte har en ledelse, der tilrettelægger, instruerer og
protokollerer deres arbejde, betragtes det som arbejde i arbejdsmiljølovens forstand, og
de er dermed også omfattet af loven.
Når KVINFO undersøger forskelsbehandling på baggrund af køn, som i denne under­
søgelse, ser vi på tendenser og mønstre i undersøgelsen og anvender sociologisk frem
for juridisk metode. Det gør vi, fordi vi er interesseret i, hvordan forskelsbehandling og
seksuel chikane håndteres og forebygges, og hvordan vi skaber varige, forandrende tiltag
for at komme det til livs. Gennem et dybere indblik i kulturen – herunder selve omfanget
af oplevelser med forskelsbehandling og seksuel chikane og effekterne heraf såvel som
omstændighederne omkring krænkelser og grænseoverskridende adfærd og reaktionen fra
omgivelserne – kan vi få et billede af kulturen og dermed komme med bud på løsninger.
Ibid.
Arbejdstilsynet 2019.
20
Ibid.
18
19
33
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0034.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
KVINFO ser ikke på enkeltsager eller enkeltpersoner i arbejdet med forskelsbehandling
på baggrund af køn, herunder seksuel chikane. Vi adskiller os på den måde fra advokat­
undersøgelser, personsagsudvalg og andre foranstaltninger eller ordninger, der skal
håndtere sager med seksuel chikane. KVINFO forsøger ikke at afklare og opklare skylds­
spørgsmål. Vi ser derimod strukturelt på forskelsbehandling og seksuel chikane og tager
således også udgangspunkt i, at der må skabes kulturforandringer for at komme forskels­
behandling og seksuel chikane til livs.
34
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Bilag 3: Undersøgelsens
spørgsmål
Nedenfor præsenterer vi de konkrete spørgsmål, vi stiller i spørgeskemaundersøgelsen
til oplevelser med forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder seksuel chikane, og
andre oplevelser i respondenternes politiske miljø.
Ved spørgsmålene om respondenternes oplevelse af forskelsbehandling på baggrund
af køn, herunder seksuel chikane, og andre oplevelser i det politiske miljø under deres
kommunalpolitiske arbejde spørges der specifikt ind til
denne valgperiode.
Spørgsmålet
om effekterne af eventuelle oplevelser med forskelsbehandling og seksuel chikane
strækker sig ud
over denne valgperiode.
INTROTEKST FRA SPØRGESKEMAET
De følgende spørgsmål handler om dine eventuelle oplevelser med forskelsbehandling på
baggrund af køn, herunder seksuel chikane, i dit kommunalpolitiske virke.
Der foreligger forskelsbehandling, når en person pga. sit køn behandles ringere, end en
person med et andet køn ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Ifølge ligebehandlingsloven betragtes seksuel chikane som forskelsbehandling på
baggrund af køn, og når KVINFO laver undersøgelser som denne, tager vi således
udgangspunkt i, at seksuel chikane er et udtryk for forskelsbehandling.
Jf. ligebehandlingsloven foreligger der seksuel chikane, når der udvises enhver form for
uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål
eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende,
fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
FORSKELSBEHANDLING PÅ BAGGRUND AF KØN, HERUNDER SEKSUEL
CHIKANE
1.
Har du oplevet at få uønskede eller nedværdigende kommentarer eller
vittigheder om dit køn?
2.
Har du oplevet at blive afbrudt, vendt øjne ad eller ikke blive lyttet til i en
politisk diskussion med kollegaer?
3.
Har du oplevet at blive kaldt navne eller lign. som du oplevede som
nedværdigende (fx lille skat eller søde ven)?
4.
Har du oplevet at få spørgsmål om dit privatliv, som var uønskede eller
ubehagelige for dig?
5.
Har du oplevet at få at vide, at din stemme var skinger, eller at du talte for
meget?
6.
Har du oplevet at der er en forventning om, at du udfører bestemte køns­
traditionelle opgaver, som ikke er en del af dine egentlige arbejdsopgaver
(fx at lave kaffe, skrive referat, ordne tekniske problemer eller lign.)?
7.
Har du oplevet, at der er en forventning om, at der er opgaver, som du ikke
kan udføre pga. dit køn?
8.
Har du oplevet at blive udelukket fra sociale eller politiske fælleskaber pga.
dit køn?
9.
Har du oplevet at blive holdt uden for indflydelse i din kommunalbestyrelse,
dit udvalg eller din gruppe pga. dit køn?
35
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0036.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Har du oplevet at blive tilsidesat, overset eller nedprioriteret i politiske
konstitueringer pga. dit køn?
Har du oplevet at få kommentarer om, at du primært/udelukkende er blevet
opstillet eller valgt pga. dit køn?
Har du oplevet at få kommentarer om, at din succes i kommunalpolitik
primært/udelukkende skyldtes dit køn?
Har du oplevet at få uønskede kommentarer eller vittigheder om din krop
eller dit udseende?
Har du oplevet at få uønskede eller ubehagelige invitationer til at ses eller gå
ud, hvor du oplevede, at der var seksuelle undertoner?
Har du oplevet, at et politisk møde mod din vilje udviklede sig til et møde
med seksuelle forventninger?
Har du oplevet at få tilsendt eller blive vist materiale med seksuelt indhold,
fx videoer, billeder eller tekst, som var uønsket eller ubehageligt for dig?
Har du oplevet uønskede fysiske berøringer under dit kommunalpolitiske
arbejde i denne valgperiode?
17a.
[Hvis ja] Hvem udsatte dig for uønskede fysiske berøringer, og hvilket
køn havde vedkommende?
17b.
[Hvis ja] I hvilken sammenhæng fandt dine oplevelser med uønskede
fysiske berøringer sted?
ROLLE/POSITION FOR UDØVEREN AF UØNSKEDE FYSISKE BERØRINGER
1.
En kommunalbestyrelseskollega fra mit eget parti
2.
En kommunalbestyrelseskollega fra et andet parti
3.
Et medlem af mit eget parti som ikke sidder i kommunalbestyrelsen
4.
Et medlem af et andet parti som ikke sidder i kommunalbestyrelsen
5.
En borger
6.
Andre
SAMMENHÆNG(E) FOR HÆNDELSEN/ERNE MED UØNSKEDE FYSISKE
BERØRINGER
1.
Til et kommunalbestyrelsesmøde
2.
I forbindelse med en offentlig politisk debat
3.
I en privat sammenhæng
4.
Til et socialt/politisk arrangement hvor der blev drukket alkohol
5.
Til et socialt/politisk arrangement hvor der ikke blev drukket alkohol
6.
Andet
EFFEKTEN AF FORSKELSBEHANDLING PÅ BAGGRUND AF KØN,
HERUNDER SEKSUEL CHIKANE
1.
Har du på et tidspunkt i dit kommunalpolitiske arbejde ændret dit udseende
og/eller påklædning for at undgå uønskede kommentarer (fx skiftet frisure,
ændret tøjstil, makeupvaner eller lign.)?
2.
Har du på et tidspunkt i dit kommunalpolitiske arbejde holdt dig fra sociale
eller politiske sammenhænge for at undgå grænseoverskridende personer,
kommentarer eller uønskede fysiske berøringer?
3.
Har du på et tidspunkt i dit kommunalpolitiske arbejde trukket dig fra politiske
diskussioner, fordi du følte, at diskussionen blev personligt rettet mod dit køn?
4.
Har du på et tidspunkt i dit kommunalpolitiske arbejde holdt dig fra at
diskutere specifikke politiske emner eller fagområder pga. dit køn?
5.
Har du på et tidspunkt i dit kommunalpolitiske arbejde trukket dig fra en post
eller ikke genopstillet pga. af barrierer, du møder pga. dit køn?
36
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Bilag 4: Andre undersøgelser
på området
Der findes på nuværende tidspunkt ikke noget samlet overblik over omfanget eller karak­
teren af krænkelser, hverken i politik eller på andre områder af det danske samfund. Det
særlige ved politik er i denne sammenhæng blandt andet, at mange af de engagerede er
frivillige, og andre er folkevalgte. De fleste undersøgelser på området tager udgangspunkt
i arbejdspladser eller brancher med ansatte.
For at give et billede af, hvor udbredt forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder
seksuel chikane, er i forskellige brancher i det danske samfund, ser vi i det følgende
nærmere på nogle af de undersøgelser, der for nylig er lavet i politiske partier og
ungdomsorganisationer, på uddannelser og på arbejdspladser.
SF (2021)
KVINFO har undersøgt forskelsbehandling på baggrund af køn og seksualitet, herunder
seksuel chikane, blandt alle nuværende medlemmer af SF.
Undersøgelsen viser, at 26 % af mændene og 24 % af kvinderne svarer, at de har været
udsat for mindst én konkret oplevelse med forskelsbehandling på baggrund af køn, som
vi spørger til i undersøgelsen, mens 10 % af mændene og 13 % af kvinderne svarer, at de
har været udsat for mindst én oplevelse med seksuel chikane.
Undersøgelsen viser endvidere, at respondenter, der er homo­, bi­ og panseksuelle eller
har andre seksualiteter end heteroseksuel er markant mere udsat for forskelsbehandling
på baggrund af både køn og seksualitet, herunder seksuel chikane, end heteroseksuelle
respondenter.
RADIKALE VENSTRE (2021)
KVINFO har undersøgt forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane blandt
nuværende og tidligere ansatte samt aktive medlemmer og folkevalgte i partiet Radikale
Venstre.
Her svarer 22 % af respondenterne, at de har været udsat for mindst én hændelse, der er
kategoriseret som seksuel chikane i undersøgelsen. 31 % af respondenterne svarer, at de
har haft mindst én oplevelse med forskelsbehandling på baggrund af køn.
SAMVÆR OG KULTUR I UNGDOMSPOLITISKE FÆLLESSKABER – BØRNS
VILKÅR OG SEX & SAMFUND (2021)
En nylig undersøgelse, der er foretaget af Børns Vilkår og Sex & Samfund og finansieret
af Dansk Ungdoms Fællesråd, undersøger samværet og kulturen i de danske, politiske
ungdomsforeninger.
Undersøgelsen peger på, at der på tværs af dansk ungdomspolitik hersker en grænse­
overskridende eller krænkende kultur. 46 % af de kvindelige medlemmer af en politisk
ungdomsforening har for eksempel oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd eller
krænkelser mindst én gang i løbet af de seneste to år, mens det gælder 24 % af mændene.
Undersøgelsen dækker over svar på et spørgeskema fra medlemmer af 11 danske
ungdomsforeninger. Medlemmer fra 10 ungdomsforeninger har ligeledes bidraget til
37
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0038.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
kvalitative interview. I alt har 1.169 medlemmer fra ungdomsforeningerne deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 13 %.
KOMMUNERNES LANDSFORENING (2020)
Kommunernes Landsforening har foretaget en rundspørge blandt kommunalpolitikere om
seksuelt grænseoverskridende adfærd.
Her svarer 18 % af de kvindelige respondenter, at de i løbet af den nuværende valg­
periode har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd i forbindelse med deres
hverv som kommunalpolitiker. Det tilsvarende tal for de mandlige respondenter er 3 %.
I størstedelen af tilfældene svarer respondenterne, at de blev udsat for seksuelt grænse­
overskridende adfærd af en anden politiker. Det gælder for 75 % af tilfældene. Den
næsthyppigste udøver er en borger (43 %).
DAGBLADET POLITIKEN (2021)
KVINFO og Analyse & Tal har undersøgt forskelsbehandling og uønskede seksuelle
oplevelser blandt nuværende og tidligere ansatte på Dagbladet Politiken.
Undersøgelsen viser, at 29 % af respondenterne én eller flere gange har haft verbale eller
fysiske uønskede seksuelle oplevelser inden for de seneste tre år. Hver femte har over­
været grænseoverskridende adfærd.
IT-PROFESSIONELLE OG -STUDERENDE (2020)
KVINFO har i samarbejde med IT­fagforeningen PROSA foretaget en undersøgelse af
seksuel chikane blandt fagforeningens medlemmer på arbejdspladser og IT­uddannelser.
I undersøgelsen af de beskæftigede IT­professionelle svarer 44,5 % af de kvindelige
respondenter, at de har været udsat for en eller flere krænkende handlinger. Det samme
gør sig gældende for 12 % af mændene. De tilsvarende tal i undersøgelsen af
IT­studerende er 36,8 % for kvinder og 7,5 % for mænd.
PRAKTIKANTER I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN (2020)
KVINFO har ligeledes undersøgt omfanget og karakteren af seksuel chikane og
krænkelser begået mod journalist­, fotojournalist­ og kommunikationspraktikanter såvel
som tv­ og medietilrettelægningsstuderende i løbet af deres praktik. Alle studerende i
undersøgelsen havde ved udsendelsen af spørgeskemaet netop afsluttet deres praktik.
Af de 99 kvindelige respondenter svarer 51 %, at de har oplevet én eller flere konkrete
former for seksuel chikane, som KVINFO spørger til i undersøgelsen, mens det samme
gælder for 27 % af de i alt 44 mandlige respondenter.
BALANCE OG LIGESTILLING – FAGBEVÆGELSENS
HOVEDORGANISATION (2019)
Epinion har for Fagbevægelsens Hovedorganisation foretaget undersøgelsen
Balance og
Ligestilling
blandt lønmodtagere i Danmark.
Forskellen på resultater i undersøgelser om seksuel chikane, baseret på henholdsvis
et enkelt overordnet spørgsmål over for en række spørgsmål til konkrete oplevelser,
illustreres tydeligt i denne undersøgelse.
38
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
Direkte adspurgt svarer hver tiende kvinde og hver tyvende mand i undersøgelsen, at de
har været udsat for seksuel chikane på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Når
der derimod spørges om konkrete episoder med krænkende adfærd, stiger tallene, så hver
tredje kvinde og hver fjerde mand svarer, at de er blevet udsat for mindst én krænkende
episode på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads.
Se bilag 2 om forskning, der viser, at man får et mere retvisende billede af omfanget og
karakteren af seksuel chikane, når man stiller konkrete spørgsmål frem for overordnede
spørgsmål i undersøgelser.
ARBEJDSMILJØ OG HELBRED – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER
FOR ARBEJDSMILJØ (2018)
Den største undersøgelse af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser,
Arbejdsmiljø og
Helbred,
undersøger også omfanget af seksuel chikane. Det gøres ved at stille det over­
ordnede spørgsmål ”Har du været udsat for seksuel chikane inden for de seneste
12 mdr.?”
Den seneste undersøgelse er fra 2018 og viser, at under 4 % af de adspurgte lønmod­
tagere oplyser, at de har været udsat for seksuel chikane det seneste år. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har foretaget undersøgelsen hvert andet år
siden 2012, definerer ikke, hvad seksuel chikane er, og skriver i deres rapporter, at der
ikke er en objektiv grænse for, hvad seksuel chikane er, men at det er uønsket og derfor
ubehageligt.
Resultatet her er altså forholdsvis lavt sammenlignet med resultaterne fra andre under­
søgelser, vi ser på. Med udgangspunkt i forskning hænger dette sandsynligvis sammen
med, at der er stillet et enkelt, overordnet spørgsmål, hvilket blandt andet åbner for, at
respondenter selv definerer, hvad seksuel chikane er ud fra deres personlige opfattelse af
begrebet.
ADVOKATBRANCHEN (2020)
Djøf Advokat, der er fagforeningen for ansatte advokatfuldmægtige og advokater, og
Danske Advokater, der er en brancheforening for danske advokatvirksomheder, har via
en rundspørge undersøgt omfanget og karakteren af sexisme, seksuelle krænkelser og
mobning i advokatbranchen.
Djøf Advokat offentliggjorde først en rundspørge til alle medlemmer af fagforeningen
(dvs. advokater og advokatfuldmægtige), der viser, at hver tredje kvinde og hver ottende
mand svarer, at de har oplevet én eller flere seksuelle krænkelser på deres nuværende
arbejdsplads. Siden har Danske Advokater offentliggjort en tilsvarende undersøgelse, der
når bredere ud i stillingsbetegnelserne i advokatbranchen, så for eksempel også admini­
strativt personale og studerende er omfattet.
Lægger man de to undersøgelser sammen, i alt 2.431 respondenter, svarer 18 % af kvin­
derne og 8 % af mændene, at de har oplevet én eller flere former for seksuelle krænkelser
på deres nuværende arbejdsplads, når der spørges til konkrete hændelser.
Kvinder i advokatbranchen er ikke blot mere udsatte end mænd. De oplyser også at
opleve flere forskellige typer af krænkelser end mænd. De mest hyppige hændelser, som
kvinderne oplyser, er krænkende kommentarer/vittigheder med seksuelle undertoner
(10,2 %) og uønskede berøringer (7,9 %).
39
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0040.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
ELEVER I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN (2019)
Institut for Menneskerettigheder har undersøgt omfanget af sexchikane mod elever i
hotel­ og restaurationsbranchen. I alt 357 elever har besvaret instituttets spørgeskema.
Mere end hver tredje respondent (37 %) oplyser at have været udsat for uønskede
tilnærmelser og krænkelser på sin praktikplads. Opdelt på køn gælder det 51 % af
de kvindelige respondenter og 46 % af de mandlige respondenter. De mest hyppige
hændelser er fysiske krænkelser (22 %) og verbale krænkelser (24 %).
40
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0041.png
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0042.png
Køn og kultur i kommunalpolitik
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0043.png
 LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Henvendelse af 5/11-2021 fra KVINFO om rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik
2474256_0044.png
Christians Brygge 3
1219 København K
kvinfo.dk
Tlf: 33 13 50 88
E-mail: [email protected]