Diskriminerer Familierets-
huset fædre i samværssager?
“Det
er et utrygt miljø at være i. Som far oplever man sig
bortdømt fra starten. Man føler sig bagud.” Sådan siger en far,
der har været igennem en samværssag ved Familieretshuset. Og
han er kun én af mange fædre, der føler sig diskrimineret i de
samværssager, som det offentlige afgør for par, der bliver skilt.
Hvert andet ægteskab i Danmark resulterer i en skilsmisse,
og hvert år ender mere end 25 % af alle skilsmisseforældre i
Familieretshuset. Samværssagerne handler altid om, hvor meget
den enkelte forælder skal se børnene. Og sagerne falder ofte ud
til mødrenes fordel. Men hvorfor gør de det?
Det er der ifølge bogen
Køn og ulighed i samværssager
flere og
komplekse årsager til. Nogle af dem er begrundede i fordelingen
af arbejdsopgaver i familierne inden skilsmissen, mens andre ikke
helt så let lader sig forklare – de peger på et mere overordnet
behov for at ændre kønsforskelle i forældreroller, sociale normer
og samfundsstrukturer.
Forfatterne tager fædrenes bekymringer om forfordeling
alvorligt og undersøger, om Familieretshuset – den tidligere
Statsforvaltning – systematisk kønsdiskriminerer i samværssager.
Baseret på et større forskningsprojekt ved Aarhus Universitet
afdækker forfatterne mødre og fædres adfærd og oplevelser i
mødet med Familieretshuset.
KØN OG ULIGHED I
SAMVÆRSSAGER
Af Mette Bisgaard, Vibeke
Lehmann Nielsen og Mogens Jin
Pedersen
ISBN 978 87 7219 425 7
204 SIDER
PRIS 199,95 KR.
UDKOMMER 5. NOVEMBER 2021
KONTAKT FORFATTERNE
Mette Bisgaard
Tlf. +45 40 40 77 82
KONTAKT FORLAGET
Tlf. 53 55 05 42
OM FORFATTEREN
Mette Bisgaard er post.doc ved Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet. Vibeke Lehmann Nielsen er professor ved Institut
for Statskundskab, Aarhus Universitet. Mogens Jin Pedersen er
lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
tlf. 53 55 05 42
unipress.dk