Kulturudvalget 2021-22
Kulturudvalget
Til:
Dato:
Kulturministeren
10. maj 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KUU alm. del
Spørgsmål 261
Vil ministeren redegøre for, om rettighedsforvalternes opkrævninger af afgift for redistribu-
tion af kommercielle streamingtjenester i tv-pakker er i overensstemmelse med intentio-
nen bag L 205 (folketingsåret 2020-21), idet der henvises til ministerens svar på spørgs-
mål 6 på L 205 (folketingsåret 2020-21) af 21. april 2021, hvoraf det fremgår, at det ikke
er meningen, at lovændringen skal føre til nye afgifter for eksisterende aktører, idet mini-
steren skriver, at ”I lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.3) anføres det: ”Der
er ikke med de foreslåede ændringer til § 35 tiltænkt nogle ændringer i vederlagsniveauet
for eksisterende aktører på markedet. Udvidelsen af princippet forventes navnlig at få
betydning i forhold udenlandske tech-virksomheder, der udbyder tv-produkter m.v., der
indeholder danske public service onlinetjenester.” Det er altså direkte nævnt i lovbemærk-
ningerne, at det ikke er hensigten, at vederlagsniveauet ændres for eksisterende aktører
på markedet.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
På udvalgets vegne
Hans Christian Schmidt
formand
1/1