Kulturudvalget 2021-22
Folketinget
Att.: Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Brøndby den 4. februar 2022
Anmodning om foretræde for Folketingets Kulturudvalg
Dansk Boldspil-Union (DBU) anmoder hermed om foretræde for Folketingets
Kulturudvalg i forbindelse med Herrelandsholdets deltagelse i VM 2022 i Qatar.
Der anmodes om foretræde i perioden den 7.-18. marts 2022.
Formålet med foretræde for Kulturudvalget er at orientere om DBU’s politiske
arbejde i forbindelse med Herrelandsholdets deltagelse i VM i Qatar, der
afvikles fra den 21. november til den 18. december 2022. DBU havde også
foretræde for Kulturudvalget i oktober 2019, hvorfor denne anmodning skal ses
som en opdatering på DBU’s Qatar-indsats.
Siden 2015 har DBU aktivt ført en kritisk dialog, der blandt andet involverer flere
besøg i Qatar – senest i december 2021, samarbejde med NGO’er og breve og
møder med blandt andre FIFA, hvor DBU har presset på for forbedringer af
arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i Qatar. Efter kvalifikationen
til VM var færdigspillet, præsenterede DBU i november 2021 en række nye,
kritiske tiltag frem mod og under slutrunden i Qatar, som DBU også vil give
udvalget en status på.
De praktiske detaljer vedrørende foretræde kan aftales med Public Affairs
konsulent Jeppe Rønnebæk Kongsbak,
tlf.: 21445090.
Venlig hilsen
Jakob Jensen
Adm. direktør – DBU