Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2464071_0001.png
Notat
15. oktober 2021
HMB
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kulturud-
valg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag
C-333/21, European Superleague Company-UEFA og FIFA
Indledning
En spansk domstol (Juzgado de lo Mercantil n° 17 de Madrid) har forelagt EU-Dom-
stolen seks præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af konkurrencereg-
lerne i artikel 101 og 102 TEUF samt om arbejdskraftens frie bevægelighed og den
frie udveksling af tjenesteydelser i en sag, der drejer sig om, hvorvidt Union of Eu-
ropean Football Associations (herefter UEFA) og Fédération Internationale de Foot-
ball Association (herefter FIFA) har udvist konkurrenceforvridende adfærd. Den na-
tionale retssag angår en tvist mellem virksomheden European Super League Com-
pany, S. L. (herefter ESLC) på den ene side og forbundene UEFA og FIFA på den
anden side.
Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
FIFA er et privatretligt organ (en virksomhed baseret i Schweiz), der bl.a. har til
formål at organisere egne, internationale turneringer. Nationale og regionale fod-
boldforbund, herunder også UEFA, der er en sammenslutning af de europæiske fod-
boldforbund, er medlemmer af FIFA. ESLC er et aktieselskab, hvis selskabsdelta-
gere er de stiftende klubber
1
. sigter mod at blive den førende europæiske turnering
inden for rammerne af UEFA, med deltagelse af klubber og spillere på det højeste
sportsniveau.
ESLC gør gældende, at UEFA og FIFA har udvist konkurrenceforvridende adfærd
ved bl.a. 1) at nægte at anerkende etableringen af ESLC, 2) at beslutte at enhver
spiller eller klub, der deltager i denne turnering, vil blive udelukket fra de turnerin-
ger, der organiseres af FIFA og de regionale fodboldforbund
2
, samt 3) at kræve, at
ESLC’s
turnering skal anerkendes og organiseres af UEFA eller FIFA.
Sagen for EU-Domstolen vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt UEFA og FIFA har
udvist konkurrenceforvridende adfærd i strid med TEUF artikel 101 og/eller 102 ved
i deres vedtægter at kræve, at medlemmer alene kan deltage i turneringer etableret
af tredjepart, såfremt disse forinden er blevet tilladt af FIFA/UEFA, jf. forelæggel-
seskendelsens spørgsmål 1 og 2. Regeringen har valgt at fokusere på denne del af
sagen.
Af artikel 165 TEUF fremgår det, at Unionen bidrager til fremme af sport i Europa
og i den forbindelse tager hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der
bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion. Målene for Unionens
1
AC Milan, Arsenal, Atletico Madrid, Chelsea, FC Barcelona, Inter, Juventus, Liverpool, Manchester City, Manchester
United, Real Madrid og Tottenham.
2
Klub- og landsholdsturneringer.
Jour. nr. 5093
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 9: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag
2464071_0002.png
indsats er bl.a. at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdig-
hed og åbenhed i sportskonkurrence samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de
unges, fysiske og moralske integritet.
Den nuværende organisering af fodbold i Europa er blandt andet kendetegnet ved
en turneringsstruktur, der understøtter åbenhed, idet deltagelse baserer sig på kva-
lifikation og sportslige meritter. UEFA betaler de deltagende klubber under UEFA
for deltagelse i turneringer, ligesom UEFA også giver økonomisk tilskud til ikke-
deltagende klubber til brug for talentudvikling.
UEFA's mål er ifølge forbundets vedtægter bl.a. at organisere og gennemføre fod-
boldturneringer i Europa med respekt for spillernes helbred (art. 2, litra d), sikre at
sportslige værdier prioriteres før kommercielle interesser (art. 2, litra g), og at om-
fordele indtægter fra fodbolden i overensstemmelse med et solidaritetsprincip samt
at støtte reinvestering til fordel for alle fodboldniveauer (art. 2, litra h). FIFA's ved-
tægtsbestemte formål (art. 2) flugter gennemgående med UEFA's formål.
Regeringens interesse og synspunkter i sagen
I Danmark er der 1.564 fodboldklubber. Over 300.000 personer spiller fodbold i Dan-
mark i organiseret regi, heraf er 180.000 personer under 19 år
3
. Fodbold engagerer
ca. 126.000 frivillige, svarende til 9.000 fuldtidsstillinger. Fodbold er ifølge DBU med
til at skabe omsætning i Danmark på 3,3 mia. kr. om året og bidrager med 8.660 jobs
om året. Samtidig indebærer fodbolden sundhedsøkonomiske besparelser, der af
DBU årligt estimeres til et niveau mellem 400 og 1.200 mio. kr.
4
Fodbold spiller så-
ledes en betydningsfuld rolle for Danmark, herunder både ift. folkesundheden og ift.
børn og unges involvering i frivillighedskulturen og foreningslivet, der er et særligt
kendetegn for Danmark. Breddefodbolden er finansieret delvist af statsmidler og
brugerne, men en vigtig del af finansieringen hertil kommer igennem de solidari-
tetsmidler DBU modtager samt gennem professionelle klubber i Danmark. 17 pct.
af de samlede indtægter i de danske Superligaklubber stammer konkret fra UEFA’s
solidaritetsmidler. Det er indtægter, som klubberne bl.a. bruger til at understøtte
breddefodbold. Desuden distribueres 60 pct. af tv-rettighederne fra UEFA's Cham-
pions League til de nationale forbund, og en del af disse midler øremærkes til bred-
deindsatser.
Fri oprettelse af ”udbryderligaer” kan potentielt være en udfordring. Særligt
for en
lille medlemsstat som Danmark er det afgørende, at der arrangeres europæiske tur-
neringer med kvalifikationskrav baseret på sportslige meritter, og at der omfordeles
midler til gavn for breddeidrætten. Det er desuden vigtigt at beskytte sportsudøver-
nes fysiske integritet (tid til restitution mellem turneringer). Hvis der ikke tages
hensyn til disse særlige forhold, kan det få vidtrækkende konsekvenser for dansk
fodbold. Det vil eksempelvis kunne være skadeligt for dansk fodbold, hvis der etab-
leres turneringer, som danske klubber ikke vil have adgang til at deltage i, hvilket
kan medføre et fald i det sportslige niveau i dansk fodbold. Det kan ligeledes være
3
4
DBU medlemstal for 2020, dbu.dk/om-dbu/medlemstal/
Rapport "Fodboldens værdi for Danmark", DBU, januar 2018: https://www.dbu.dk/media/12378/dbu-samfundsbogon-
line.pdf
Side 2
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 9: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag
2464071_0003.png
skadeligt for dansk fodbold, hvis der udbetales færre solidaritetsmidler, og der sker
en reduktion i betalingen for deltagelse i etablerede, paneuropæiske turneringer
5
.
Frie oprettelser af ”udbryderligaer”
vil betyde et principielt opbrud med den euro-
pæiske fodboldmodel.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at
foreneligheden med EU’s konkurrenceregler
på sportens område ikke kan vurderes abstrakt. Det skal således tages i betragtning,
i hvilken overordnet sammenhæng den pågældende foranstaltning indgår og har
virkninger, og herunder særligt, hvilke mål den har. Det skal herefter undersøges,
om de konkurrencebegrænsende virkninger, som følger af foranstaltningen, er uad-
skilleligt forbundet med opfyldelsen af de nævnte mål og forholdsmæssige i forhold
til dem
6
. Ved vurderingen af de eventuelle begrundelser for begrænsninger på sports-
området skal der tages hensyn til de særlige kendetegn ved sport generelt og til spor-
tens sociale og uddannende funktion
7
.
Det er regeringens opfattelse, at formål om at fremme åbne konkurrencer med kva-
lifikation som adgangsbillet, respekt for spillernes helbred, sportslige værdier frem
for kommercielle interesser, samt solidarisk reinvestering af indtægter til bredde-
idrætten
er legitime, sportslige formål. I det omfang, UEFA og FIFA’s vedtægter er
begrundet i disse formål, må de således anses for at forfølge legitime formål.
Opfyldelsen af ovennævnte, sportslige formål, kan efter regeringens opfattelse hen-
sigtsmæssigt opfyldes ved, at én organisation har kompetencen til at fastlægge de
nærmere rammer for fodboldturneringer, herunder hvilke turneringer, der kan af-
holdes.
På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.
5
6
UEFA Champions League, UEFA Europa League og UEFA European Conference League.
Jf. Rettens dom i sag T-93/18, International Skating Union mod Europa-Kommissionen (under appel), præmis 77,
samt Domstolens dom i sag 519/04 Meca-Medina og Igor Majcen mod Kommissionen, præmis 42.
7
Jf. Rettens dom i sag T-93/18, International Skating Union mod Europa-Kommissionen (under appel), præmis 79.
Side 3