KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Rapport fra arbejdsgruppen

Principper for

hjælpepakker ved

nye epidemier

December 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Sammenfatning ........................................................................................................................ 3

1.1 Indledning ................................................................................................................................ 3

1.2 Baggrund ................................................................................................................................. 4

1.3 Behovet for hjælpepakker ........................................................................................................ 5

1.4 Principper for hjælpepakker ..................................................................................................... 8

1.5 Fra principper til lovforslag ..................................................................................................... 12

1.6 Rapportens opbygning ........................................................................................................... 13

2. Arbejdsgruppens nedsættelse og arbejde .......................................................................... 14

2.1 Arbejdsgruppens sammensætning ........................................................................................ 14

2.2 Arbejdsgruppens arbejde og arbejdsform .............................................................................. 15

3. Arbejdsgruppens opgave ...................................................................................................... 16

3.0 Kapitlets opbygning ................................................................................................................ 16

3.1 Arbejdsgruppens opdrag ........................................................................................................ 16

3.2 Hvornår finder arbejdsgruppens principper anvendelse? ....................................................... 17

3.3 Definition af hjælpepakker...................................................................................................... 18

3.4 Afgrænsning af arbejdsgruppens rapport ............................................................................... 20

3.5 Fremtidige sundhedskriser og anbefalingernes tidshorisont .................................................. 21

4. Begrundelser for hjælpepakker ............................................................................................ 23

4.0 Kapitlets opbygning ................................................................................................................ 23

4.1 Hvorfor hjælpepakker? ........................................................................................................... 23

4.2 Begrundelser for hjælpepakker .............................................................................................. 23

5. Kompensationsordninger og likviditetstiltag under Covid-19-pandemien ....................... 28

5.0 Kapitlets opbygning ................................................................................................................ 28

5.1 Dansk økonomi før, under og efter Covid-19 ......................................................................... 28

5.2 Kompensationsordninger og likviditetstiltag under Covid-19 hidtil ......................................... 33

5.3 læringspunkter ....................................................................................................................... 43

6. Håndtering af Covid-19 internationalt .................................................................................. 47

6.0 Kapitlets opbygning ................................................................................................................ 47

6.1 Hjælpepakker i de europæiske lande ..................................................................................... 47

6.2 Den økonomiske udvikling i europæiske lande ...................................................................... 49

6.3 Landegennemgang ................................................................................................................ 53

6.4 Forsikringsløsninger som supplement til statslige hjælpepakker ........................................... 58

7. Retlige rammer ....................................................................................................................... 61

7.0 Kapitlets opbygning ................................................................................................................ 61

7.1 Hjemmelsgrundlag under Covid-19-pandemien ..................................................................... 61

7.2 Erfaringer med regeludstedelse til fremtidige sundhedskriser................................................ 64

7.3

Statsstøtteretlige rammer for kompensation .......................................................................... 67

8. Principper for hjælpepakker ................................................................................................. 70

8.1 Brug af hjælpepakker ............................................................................................................. 70

8.2 Design af hjælpepakker ......................................................................................................... 73

8.3 Hurtig effekt af hjælpepakker ................................................................................................. 76

8.4 Reetablering af velfungerende markeder ............................................................................... 77

8.5 Anvendelse af principperne.................................................................................................... 78

Bilag 1: Politisk aftale om en ny epidemilov ............................................................................... 79

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Bilag 2: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. kompensation for indgreb som følge

af epidemiloven ............................................................................................................................. 84

Bilag 3: Opsummering af input fra følgegruppen ....................................................................... 85

Bilag 4: Sekretariat ........................................................................................................................ 86

Bilag 5: Beskrivelse af Covid-19-relaterede kompensationsordninger og

likviditetstiltag ............................................................................................................................... 87

B5.1 Lønkompensationsordningen .................................................................................................. 87

B5.2 Kompensationsordningen for faste omkostninger ................................................................... 89

B5.3. Kompensationsordningen for selvstændige mv. .................................................................... 90

B5.4 Arrangørordningen .................................................................................................................. 92

B5.5 Behovet for et stærkt statsligt likviditetsberedskab ................................................................. 93

B5.6 Karakteristika ved likviditets- og garantiordninger ................................................................... 94

B5.7 Skattemæssige likviditetstiltag ................................................................................................ 95

B5.8 Garanti- og låneordninger i Vækstfonden og EKF .................................................................. 96

B5.9 Garantiordning for rejsegarantifonden .................................................................................... 97

B5.10 Pulje til omstilling af minkavlere og følgeerhverv .................................................................. 98

Bilag 6: Anvendelse af Covid-19-relaterede kompensationsordninger .................................. 100

B6.1 Udviklingen i omsætningen og krav til omsætningsnedgang ................................................ 104

B6.2 Erfaringer fra efteråret 2020 .................................................................................................. 108

B6.3 Overgang fra generelle til målrettede ordninger .................................................................... 108

B6.4 Komplekse restriktioner ........................................................................................................ 109

B6.5 Komplekse dokumentationskrav ........................................................................................... 110

B6.6 Virksomheder, der ’falder uden for’ de målrettede ordninger ................................................ 110

B6.7 Regionale nedlukninger ........................................................................................................ 112

Bilag 7: Uddybende om administrationen med kompensationsordningerne ........................ 114

B7.1 Administration på CVR-nummer eller P-enhedsniveau ......................................................... 114

B7.2 Kompensationsmuligheder for nystartede virksomheder ...................................................... 114

B7.3 Kompensations- og referenceperioder .................................................................................. 114

B7.4 Periodebaseret opgørelse ..................................................................................................... 116

B7.5 Alternative referenceperioder og nystartede virksomheder ................................................... 116

Bilag 8: Kontrol med kompensationsordningerne ................................................................... 117

Bilag 9: Oversigt over statsstøttegodkendelser ....................................................................... 119

Bilag 10: Overblik over kompensationsordninger i de europæiske lande ............................. 120

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

1. SAMMENFATNING

1.1

INDLEDNING

Covid-19-pandemien ramte Danmark og resten af verden i foråret 2020. For at begrænse smitten og

mindske presset på sundhedsvæsenet blev der i mange lande indført en række restriktioner. Sam-

men med spontane adfærdsændringer blandt forbrugere og virksomheder mv. betød det, at store

dele af erhvervs-, kultur- og fritidslivet i Danmark og en række andre lande i flere perioder har oplevet

at blive begrænset i at drive forretning og gennemføre aktiviteter.

Omkostningerne ved smittefare, restriktioner og nedlukninger rammer dele af økonomien hårdere

end andre, fordi virus smitter via kontakt. Det betyder, at navnlig kontaktintensive erhverv og aktivi-

teter har mærket konsekvenserne af Covid-19-pandemien, mens samfundet som helhed har en fæl-

les interesse i at mindske smitterisikoen. Krisen har endvidere i høj grad været præget af uforudsi-

gelighed pga. nye mutationer og nye smittebølger på den ene side og nye behandlingsformer og

vacciner på den anden. Det betyder, at der løbende er sket ændringer til restriktionsbilledet, alt efter

de sundhedsmæssige hensyn.

På den baggrund har der været stillet omfattende hjælpepakker til rådighed for erhvervs- og kulturliv

mv. Et bredt flertal af Folketingets partier har således indgået mere end 30 politiske aftaler om hjæl-

pepakker siden krisens start. Disse brede politiske aftaler er efterfølgende blevet udmøntet i lovgiv-

ning, bekendtgørelser og i mere end 70 aktstykker, hvor Folketingets Finansudvalg har givet sin til-

slutning til den bevillingsmæssige hjemmel. Der har således været en stærk og bred politisk vilje til

at holde hånden under dansk økonomi, virksomheder, kultur og arbejdspladser mv. under Covid-19-

pandemien.

Hjælpepakkerne dækker over en række kompensationsordninger, låne- og garantiordninger, andre

likviditetstiltag samt puljer og tiltag på arbejdsmarkedsområdet. Der er mod slutningen af 2021 udbe-

talt kompensation for ca. 50 mia. kr. på tværs af de forskellige kompensationsordninger i Erhvervs-

ministeriet og Kulturministeriet. Herudover er der stillet godt 600 mia. kr. til rådighed i likviditet gen-

nem rentefrie låneordninger og udskudte betalingsfrister for skatter og afgifter, og der er stillet låne-

og garantiordninger i EKF og Vækstfonden til rådighed for yderligere ca. 90 mia. kr.

På erhvervs- og kulturområdet mv. har der i tillæg til brede kompensationsordninger være stillet en

række målrettede puljeordninger mv. til rådighed. Endelig har der været en række tiltag på dagpen-

geområdet, sygedagpenge- og barselsdagpengeområdet, SU- og kontanthjælpsområdet samt tiltag

i den aktive beskæftigelsesindsats.

Låne- og garantiordninger, puljeordninger og tiltag ift. ledige mv., er velkendte værktøjer, der tidligere

har været benyttet under kriser. Derimod er den generelle brug af kompensationsordninger et nyt

værktøj (institutionel innovation), som er blevet udviklet under Covid-19-krisen, og det kan anvendes

i stor skala som følge af den digitale omstilling af det danske samfund.

Hjælpepakkerne har haft betydelige gavnlige effekter for samfundsøkonomien. De understøtter bl.a.

en mere lige fordeling af omkostningerne ved smittesituationen, og holder virksomheder og instituti-

oner mv. klar til hurtigt at genoptage aktivitet, når smittesituationen tillader det. Det er således også

vurderingen, at hjælpepakkerne har været medvirkende til, at Danmark er blandt de vestlige lande,

som indtil videre er kommet bedst igennem pandemien. Allerede i 2. kvartal 2021 oversteg BNP

niveauet fra før pandemien. Det er omtrent samtidig med USA, mens BNP i EU først i 3. kvartal 2021

omtrent kom op på niveauet fra 4. kvartal 2019, jf. Økonomisk Redegørelse fra december 2021.

Det

Økonomisk redegørelse, december 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

understreges af, at OECD’s generalsekretær har udtalt, at ”Danmarks politiske svar på pandemien

har bidraget til en hurtig økonomisk genopretning.”

Mange andre europæiske lande har benyttet sig af tilgange, der ligner den danske, til håndtering af

de økonomiske konsekvenser af Covid-19-pandemien, hvor der har været benyttet en bred vifte af

hjælpepakker. Det kan bl.a. tilskrives de statsstøttemæssige rammer, som er fastsat af EU-Kommis-

sionen, og som danner grundlag for særligt kompensationsordninger og låne- og garantiordninger.

Hjælpepakkerne har desuden bidraget til at bevare jobs, så beskæftigelsen ikke er faldet i samme

grad, som faldet i aktiviteten umiddelbart ville tilsige. I Økonomisk Redegørelse fra december 2021

anslås det, ud fra en række forudsætninger, at faldet i beskæftigelsen i Danmark i 2020 var 60.000

personer mindre, end det havde været i fravær af hjælpepakker. Også her peger OECD på, at dansk

økonomi har klaret krisen godt, og at hjælpepakkerne – herunder lønkompensationsordningen – har

bidraget til at undgå langvarige negative konsekvenser for arbejdsmarkedet i form af fx høj langtids-

ledighed.

Hjælpepakkerne har imidlertid også en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Navnlig

har de en indbygget status quo-bias, dvs. at de har en tendens til at fastholde økonomien i en ”før-

Covid-19-tilstand” og modvirke den dynamik, som fører til, at ressourcer flytter derhen, hvor de ud-

nyttes bedst. Hjælpepakkerne kan derfor på sigt hæmme den produktivitetsfremgang, som historisk

set har været den væsentligste årsag til vækst og højere velstand. Samtidig medfører de betydelige

offentlige omkostninger og er forbundet med en risiko for svindel, ligesom de kan mindske incitamen-

tet for virksomheder mv. til selv at forberede sig bedst muligt på evt. fremtidige kriser. Ud fra et sam-

fundsøkonomisk hensyn bør hjælpepakker derfor ikke fastholdes for længe.

1.2

BAGGRUND

Et år efter Covid-19-krisen ramte, fik Danmark, den 1. marts 2021, en ny epidemilov, der erstattede

den midlertidige epidemilov, der blev vedtaget i marts 2020. Den nye epidemilov blev til på baggrund

af en politisk aftale,

jf. Stemmeaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternati-

vet om en ny epidemilov

(bilag 1).

Af aftalen fremgår det bl.a., at der i overensstemmelse med grundloven skal ydes erstatning for ind-

greb, der måtte have karakter af ekspropriation. Det fremgår desuden, at en fremtidig kompensati-

onsordning i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation, kræver grun-

dige overvejelser og politiske forhandlinger.

Med henblik på at tilvejebringe et godt beslutningsgrundlag for kompensation i de tilfælde, hvor der

ikke er tale om ekspropriation, indgik det i aftalen, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af

økonomiske eksperter og ministerierepræsentanter. Endvidere har der været nedsat en følgegruppe

med repræsentanter fra erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur- og fritidsli-

vet, jf. bilag 3, hvor følgegruppens overordnede input også fremgår.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese

berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende foran-

staltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses og andre util-

sigtede skadevirkninger.

Det fremgår også af den politiske aftale, at arbejdsgruppens anbefalinger og de ændringer, som

arbejdet måtte give anledning til, vil blive forhandlet politisk og vil på den baggrund kunne gennem-

føres ved et selvstændigt lovforslag.

OECD: Denmark: Focus on climate policy and labour market inclusion for a strong and sustainable recovery.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

1.3

BEHOVET FOR HJÆLPEPAKKER

Hjælpepakker er et fællesbegreb, der dækker over bl.a. kompensationsordninger, likviditetstiltag, ak-

tivitetsfremmende tiltag, arbejdsmarkedsordninger til lønmodtagere og ledige mv. En nærmere af-

grænsning fremgår af kapitel 3.

Formålet med hjælpepakker er bl.a. at mindske de økonomiske omkostninger for virksomheder mv.,

som rammes af en pandemi som Covid-19 og forholdsregler mod denne ved at bidrage til en mere

rimelig fordeling af den økonomiske byrde. Samtidig kan hjælpepakker holde hånden under store

dele af erhvervs- og kulturlivet, så virksomheder og institutioner mv. har mulighed for at genoptage

aktiviteten effektivt og hurtigt, når smittetrykket falder, og smittereducerende tiltag bliver løftet.

I ka-

pitel 4 gives der en samfundsøkonomisk begrundelse for, hvorfor hjælpepakker kan være et relevant

instrument under kriser som Covid-19-pandemien, der udgør et uventet og midlertidigt stød til øko-

nomien.

Det er endvidere væsentligt, at der er opbakning og forståelse for behovet for hjælpepakker, og at

det sker med inddragelse af erhvervsliv, kulturliv og arbejdsmarkedets parter – det som under Covid-

19 blev betegnet ved ”samfundskontrakten”. Det er her vigtigt, at der ved brug af hjælpepakker er

fokus på balance mellem forskellige erhverv og aktører, ift. hvor hårdt de bliver ramt af en sundheds-

krise, fx virksomheder, kulturinstitutioner, lønmodtagere, selvstændige, freelancere og ledige mv.

1.3.1 Overvejelser om hjælpepakker

Arbejdsgruppen har gjort sig en række overvejelser ift. brugen af hjælpepakker, som kan være rele-

vante ved evt. fremtidige epidemier. I den sammenhæng forstås epidemier som sjældne, enkeltstå-

ende og svært forudsigelige stød og ikke som gentagne hændelser med en grad af fælleskarakterer,

hvor der snarere er tale om en ændret normaltilstand for samfundet og økonomien.

For det første er det vigtigt at slå fast, at alle epidemier er forskellige, og det vil derfor være vanskeligt

at fastlægge en fast formel for, hvordan hjælpepakker bedst designes og anvendes. Samtidig er der

ved sundhedskriser, ligesom ved alle andre kriser, behov for en så høj grad af forudsigelighed som

muligt. Det er derfor en væsentlig opgave for staten at danne grundlag for, at virksomheder mv. har

mulighed for at agere inden for de opstillede rammer for hjælpepakker så tidligt som muligt.

For det andet er det en vanskelig afgrænsning, hvornår smitte- og restriktionsbilledet er så omfat-

tende, at det kalder på, at der indføres hjælpepakker. Kategoriseringen af en sygdom som samfunds-

kritisk vil give mulighed for at introducere en række smitte- og kontaktreducerende foranstaltninger,

jf. epidemiloven, hvilket er en naturlig grund til at overveje indførelsen af hjælpepakker. Arbejdsgrup-

pens opdrag er fokuseret på denne situation, og der ses derfor ikke på situationer, hvor hjælpepakker

indføres i fravær af smittereducerende tiltag. Det kan dog ikke udelukkes, at overvejelser kan finde

anvendelse i denne type situationer. Under alle omstændigheder må det dog være en forudsætning

for at overveje hjælpepakker i tilknytning til restriktioner, at virksomheders og institutioners mulighe-

der for at gennemføre aktiviteter påvirkes væsentligt. For eksempel vil krav om brug af mundbind,

krav om coronapas og lignende kunne betragtes som en form for ”new normal”, hvorfor det må for-

ventes, at virksomheder, institutioner og selvstændige mv. tilpasser sig, og dermed ikke vil have brug

for hjælpepakker.

Indføres der derimod hårdere kontaktreducerende restriktioner såsom forsamlingsforbud, begræns-

ning af åbningstider eller nedlukninger af erhverv eller aktiviteter, er det vurderingen, at der vil være

klare argumenter for indførelsen af hjælpepakker. Dette begrundes med, at man, ved indførsel af

restriktioner som disse, direkte og væsentligt påvirker muligheden for at drive forretning eller gen-

nemføre aktiviteter. I praksis vil både adfærds- og restriktionsbilledet imidlertid næppe være entydigt,

og alle kriser – også sundhedskriser – har deres særlige kendetegn.

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker II, 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

For det tredje kan der være behov for forskellige kombinationer og typer af hjælpepakker afhængig

af sundhedskrisens karakter og dybde. Hjælpepakkerne skal adressere den udfordring, som er skabt

af en given sundhedskrise, og som ikke kendes på forhånd. Opstår der et akut behov for likviditet,

kan man med fordel gøre brug af skattemæssige likviditetstiltag, da disse har en hurtig effekt. Om-

vendt har disse tiltag også en generel karakter, der kan medføre forvridninger og tab for statskassen,

hvis de bliver opretholdt i lang tid. Er der derimod tale om en mere omfangsrig sundhedskrise, hvor

smittebekæmpelsen nødvendiggør brug af kontaktreducerende restriktioner i form af begrænsning i

åbningstider og aktiviteter, vil der være behov for at indføre økonomiske tilskud (kompensationsord-

ninger), som kan holde hånden under virksomhedernes soliditet i erhvervs- og kulturlivet mv.

For det fjerde bør de specifikke vilkår for kompensation afhænge af situationen, ske ud fra et princip

om hjælp til selvhjælp, og kompensationen bør ikke have en for høj dækning af omkostninger eller

tab. Baggrunden er, at det er vigtigt at bevare et incitament til at komme tilbage på et normalt aktivi-

tetsniveau, hvor man ikke længere har brug for kompensation eller lignende. Det bemærkes desuden,

at kompensation eksempelvis via generelle ordninger, som under Covid-19, vil give dækning ikke

blot for effekterne af restriktioner, men også for effekterne af spontane adfærdsændringer og afledte

virkninger heraf blandt forbrugere og investorer. Ligeledes tages der hånd om evt. effekter af restrik-

tioner, som er indført i andre lande (fx indrejserestriktioner eller krav om karantæne ved hjemkomst).

For det femte skal der tages højde for de rammer, som fastsættes af EU-Kommissionen ift. statsstøt-

tegodkendelser af kompensationsordninger mv. Her er der fx generelt krav om, at man ikke må over-

kompensere, og i de nuværende midlertidige Covid-19 retningslinjer er der krav om, at man skal have

en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. for at kunne opnå kompensation. Der er således i kom-

pensationsordningerne indbygget forskellige balancer. Fx rummer ordningerne for faste omkostnin-

ger og selvstændige en automatisk ”exit”, der betyder, at virksomheder træder ud af kompensations-

ordningerne, når deres omsætningsnedgang bliver mindre end 30 pct., og de er på vej på fode igen.

For det sjette kan der være behov for, at virksomheder mv. sørger for at polstre sig til evt. fremtidige

kriser. Større stødpuder vil medvirke til, at virksomheder mv. i højere grad kan klare det pludselige

chok, som en sundhedskrise kan medføre. Eksempelvis er mange industrivirksomheder typisk bedre

rustet, da de ofte afsætter deres varer på eksportmarkederne, og kan blive genstand for pludselige

chok. Det har derimod historisk set i mindre grad været tilfældet for de hjemmemarkedsorienterede,

kontaktintensive serviceerhverv, fx hoteller, restauranter, rejsebranchen og kulturliv, der i høj grad

har mærket konsekvenserne af Covid-19-pandemien.

I forbindelse med dette er det drøftet, om en evt. fremtidig brug af forsikringsløsninger ville kunne

fungere som et supplement til statslige hjælpepakker. Dette kan være en løsning, såfremt der i frem-

tiden vil være hyppigere forekomster af epidemier. Det skal dog understreges, at dette først vil være

relevant i et sådant scenarie og kræver et betydeligt vidensgrundlag omkring risici for veldefinerede

hændelser (dvs. hændelsen skal være forsikringsbar), som aktuelt ikke er til stede. Arbejdsgruppen

anbefaler således ikke, at forsikringer i den nuværende situation skal erstatte hjælpepakker, men

peger på, at forsikringer kan være et relevant element ved fremtidige kriser, som kan overvejes.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

1.3.2 Erstatning og kompensation

I den politiske aftale om en ny epidemilov skelnes der mellem erstatning og kompensation. Såfremt

der gennemføres foranstaltninger efter epidemiloven eller regler, som er fastsat i medfør heraf, der

udgør et ekspropriativt indgreb, så ydes der fra statens side fuldstændig erstatning til den eller de

berørte ejere. Dette er forbeholdt de situationer, hvor der er tale om indgreb, der har karakter af

ekspropriation. Det følger af epidemiloven og arbejdsgruppens kommissorium, og uddybes i kapitel

Offentlige myndigheders erstatningsansvar reguleres grundlæggende af dansk rets almindelige civil-

retlige erstatningsregler. Erstatningspligt forudsætter, at der foreligger et ansvarsgrundlag, altså som

udgangspunkt at den offentlige myndighed (skadevolder) har handlet ansvarspådragende. Herud-

over skal en række øvrige betingelser være opfyldt for, at en offentlig myndighed har erstatningspligt.

Erstatning ydet efter et ekspropriativt indgreb forudsætter en konkret vurdering af borgerens eller

virksomhedens faktiske økonomiske tab. Her vil det konkrete økonomiske tab typisk blive vurderet

efter en besigtigelse af virksomheden af en takstkommission, hvorefter størrelsen af erstatningen

bliver opgjort. Det er tilfældet med minkbranchen, hvor det blev besluttet, at alle mink på landets

minkfarme skulle aflives i forbindelse med håndteringen af Covid-19. Det blev her vurderet, at mink-

branchen skulle ydes fuld erstatning. Tidshorisonten i forbindelse med erstatning ved ekspropriation

er typisk mere langvarig end når der ydes kompensation, da der ved ekspropriation er tale om en

mere kompleks administrativ opgave.

Under Covid-19-pandemien er det herudover ikke vurderingen, at der har været tale om ekspropria-

tive indgreb over for virksomheder mv., som har udløst erstatning. Det er derfor også vurderingen, at

staten ikke har handlet ansvarspådragende. Staten har i stedet stillet en række kompensationsord-

ninger til rådighed for at understøtte virksomheder, selvstændige, kulturinstitutioner og lønmodtagere

mv. Kompensation bliver i udgangspunktet ydet, når offentlige myndigheder foretager en handling

eller et indgreb, der i betydeligt omfang påvirker virksomheder mv. økonomisk.

Kompensationsordninger er derfor oftest mere generelle i deres natur. Der er typisk opstillet en række

objektive kriterier for at modtage kompensation som følge af restriktioner. Det kan fx være adgangs-

krav, herunder krav om en omsætningsnedgang, eller forudsatte kompensationsniveauer og loft over

støtte, når man har opnået adgang til kompensation. Ved brug af de generelle kompensationsmodel-

ler kommer hjælpen hurtigere ud til den kompensationsberettigede, end det er tilfældet ved erstat-

ning, og kompensationen forudsætter alene, at man lever op til de opstillede krav om fx omsætnings-

nedgang. Det gælder uanset, om der er tale om, at man er ramt af en konkret restriktion, eller man

er ramt af en adfærdsændring som følge af Covid-19. Hermed tager de generelle kompensations-

ordninger også højde for problematikkerne omkring underleverandører og forsyningskæder, hvor le-

verandører fra andre erhverv, der bliver indirekte ramt af Covid-19 således også får adgang til kom-

pensation, hvis de lever op til de fastsatte generelle adgangskrav.

I udgangspunktet er formålet – både for så vidt angår erstatning og kompensation – at yde økonomisk

dækning for tab. Der hvor de to metoder for at yde dækning adskiller sig er ikke mindst ift. det statslige

indgrebs økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder. Har det en ekspropriativ karakter,

vil det have en mere indgribende karakter og dermed større økonomiske konsekvenser end fx en

midlertidig, kortvarig nedlukning. Ved erstatning vil skadelidte som udgangspunkt skulle løfte en

større bevisbyrde for det lidte tab, end ved opnåelse af retten til kompensation, der som oftest vil

bero på objektive kriterier uden noget stort skønselement fra tilskudsmyndighedens side.

Arbejdsgruppen har i sine overvejelser haft fokus på situationer, hvor der indføres midlertidige re-

striktioner, og ikke hvor der er tale om ekspropriation af virksomhed mv. Spørgsmålet om hjælpepak-

ker og kompensation, er således relevant i tilfælde, hvor der ikke finder et ekspropriativt indgreb sted.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

1.3.3 Forudsigelighed og rettidig handling

I en krisesituation er stabilitet og forudsigelighed i sig selv ønskværdigt og efterspørges af både er-

hvervs-, kultur- og fritidsliv. Det gælder også fsva. de kompensationsordninger mv., der måtte blive

stillet til rådighed. Det er imidlertid umuligt at forudse alle relevante omstændigheder og udfaldsrum

i forbindelse med en sundhedskrise, og det vil med stor sandsynlighed være nødvendigt at korrigere

reguleringen for de faktiske og retlige forhold, som opstår og afdækkes undervejs.

Over for forudsigelighed og stabilitet står rettidig handling, som også efterspørges af erhvervs-, kultur-

og fritidsliv, dvs. at staten hurtigt og effektivt opstiller ordninger, der hjælper de hårdt ramte i tide.

Under Covid-19-pandemien har erhvervs- og kulturlivet og offentlige myndigheder været i en ny og

uventet situation. Det skabte stor usikkerhed og behov for nytænkning, da krisen ramte, da man

endnu ikke kendte til karakteren af krisen eller til effekten af hjælpepakker. Usikkerhed og uforudsi-

gelighed er hæmmende for samfundsøkonomien, da det bl.a. typisk vil få virksomheder og hushold-

ninger til at holde igen med investeringer og forbrug for i stedet at spare op, så man individuelt er

mere modstandsdygtig over for potentielle negative begivenheder.

I løbet af Covid-19-krisen er det dog lykkedes at skabe større forudsigelighed til gavn for den enkelte

virksomhed og institution mv. og til gavn for økonomien som helhed. Det er bl.a. opnået ved brug af

kendte hjælpepakker ved nye smittebølger samt brug af kendte restriktioner. Dette kan bl.a. ses ved

introduktionen af de nye restriktioner i december 2021, og den medfølgende genåbning af de gene-

relle kompensationsordninger, dvs. lønkompensationsordningen, ordningen for faste omkostninger,

ordningen for selvstændige mv. og arrangørordningen, genåbning af kendte målrettede ordninger på

kulturområdet, samt genintroduktionen af refusion af sygedagpenge til virksomheder fra første syge-

dag, hvis den ansatte er smittet med corona, og barselsdagpenge til forældre, der skal passe et barn,

som er hjemsendt fra skole eller daginstitution på grund af corona mv.

Såvel forudsigeligheden som rettidigheden kan i høj grad kobles til ønsket om samtidighed mellem

restriktioner og hjælpepakker. Under Covid-19-pandemien har dette været efterstræbt, og man kan

derfor med fordel gøre brug af dette igen. Som bekendt arbejdes der med en trappemodel for restrik-

tionerne, hvor det kan overvejes i hvilken udstrækning det er muligt at knytte restriktioner og hjælpe-

pakker tættere sammen.

1.4

PRINCIPPER FOR HJÆLPEPAKKER

På baggrund af rapportens kapitler og arbejdsgruppens drøftelser er der udarbejdet 18 principper for

hjælpepakker ved evt. fremtidige epidemier. Principperne præsenteres overordnet i de følgende af-

snit, mens en mere detaljeret gennemgang findes i kapitel 8.

Det skal i den forbindelse understreges, at indretningen af hjælpepakker beror på en vurdering af

den konkrete situation, hvorfor principperne er formuleret på et abstraktionsniveau, som tillader til-

pasning. Det skyldes grundlæggende, at enhver krise – også sundhedskriser – har sine egne ken-

detegn, som politikken må indrettes efter.

Principperne er fordelt inden for fire overordnede temaer, der kommer omkring hele krisecyklussen

begyndende med overvejelser om at indføre hjælpepakker, over valg af instrumenter, til konkret de-

sign af ordninger og afsluttende med udfasning og genetablering af markedsvilkårene.

Det første tema, ”Brug af hjælpepakker” adresserer hvornår og i hvilke situationer, det er relevant at

benytte hjælpepakker. Det andet tema, ”Design af hjælpepakker” handler om hvilke typer hjælpepak-

ker, der er relevante i en given situation. Det tredje tema, ”Hurtig effekt af hjælpepakker” tager stilling

til nogle konkrete karakteristika ved hjælpepakker, der medvirker til at sikre, at den ønskede effekt

opnås. Endelig omhandler det fjerde tema, ”Reetablering af velfungerende markeder” udfasning af

hjælpepakker og en tilbagevenden til normale markedsvilkår.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

1.4.1 Brug af hjælpepakker

De syv principper i dette tema sigter mod at skabe en ramme for, hvornår hjælpepakker er et relevant

værktøj at tage frem, jf. tabel 1.1 nedenfor.

Tabel 1.1 Brug af hjælpepakker

1.1

Hjælpepakker bør anvendes i forbindelse med en samfundskritisk sygdom, hvor krisen udgør et pludseligt,

midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør særlige restriktioner, der i betydeligt

omfang begrænser aktivitet for virksomheder, institutioner og selvstændige mv.

1.2

Kompensationsordninger bør udgøre reel hjælp, så berørte virksomheder, institutioner og selvstændige mv.

er i stand til at håndtere krisen, men bør samtidig have karakter af hjælp til selvhjælp i form af et indbygget

incitament til at komme tilbage til et normalt aktivitetsniveau.

1.3

Hjælpepakker bør så vidt muligt indrettes, så de ikke kompenserer for strukturelle forandringer og er ikke et

velegnet instrument i tilfælde af konjunkturtilbageslag eller ved gentagne epidemier.

1.4

Hvorvidt - og i hvilket omfang - en given restriktion skal udløse hjælpepakker, bør bero på en vurdering af,

hvor begrænsende restriktionen er for virksomheder, institutioner og selvstændiges mv. produktion eller ak-

tivitet samt de samfundsøkonomiske konsekvenser herved.

1.5

Sunde og holdbare offentlige finanser, en stabil økonomi uden truende ubalancer samt en robust finansiel

sektor har en selvstændig værdi i forbindelse med sundhedskriser, samtidig med at disse faktorer giver bedre

forudsætninger for at indføre hjælpepakker med færre omkostninger.

1.6

Hvis gentagne epidemiske sundhedskriser på sigt viser sig at være ”new normal”, bør det undersøges, om

de økonomiske konsekvenser heraf i højere grad kan og bør håndteres via forsikringsordninger.

1.7

Virksomheder, institutioner og selvstændige mv. bør så vidt muligt sørge for, at have oparbejdet ”stødpuder”,

som kan afhjælpe den akutte likviditetsmangel, som lejlighedsvist kan forekomme, hvis sundhedskriser bliver

et gentagende fænomen.

Kilde: Principperne fremlægges i rapportens kapitel 8.

Hjælpepakkerne har deres begrundelse i, at der pludseligt og uventet er opstået en sundhedskrise

med restriktioner og adfærdsændringer, som væsentligt begrænser virksomheder, institutioner og

selvstændige mv. i at drive forretning og gennemføre aktiviteter i en midlertidig periode. Hvorvidt

restriktionerne og adfærdsændringerne er omfattende nok til at udløse hjælpepakker, bør bero på en

konkret vurdering. Det vurderes dog, at der ved indførelse af restriktioner, som betydeligt begrænser

aktivitet, vil være behov for at indføre hjælpepakker, og særligt kompensation, som modsvar på de

begrænsninger, som bliver påført og som gør berørte virksomheder, institutioner og selvstændige

mv. i stand til at håndtere krisen. Herunder kan der også være behov for at indføre tiltag på arbejds-

markedsområdet.

Hjælpepakker bør derimod ikke anvendes til at kompensere for strukturelle og konjunkturelle foran-

dringer, hvor der i stedet kan ses på andre værktøjer. Derudover bør ordningerne have karakter af

hjælp til selvhjælp, hvor ordningerne, via en vis grad af selvbetaling, har et indbygget incitament for

modtagerne til at arbejde sig tilbage til et normalt aktivitetsniveau og til at opbygge individuelle stød-

puder.

I tilfælde af fremtidige sundhedskriser bemærkes det, at sunde og holdbare offentlige finanser, en

stabil økonomi og en robust finansiel sektor giver bedre forudsætninger for at indføre hjælpepakker

med færre omkostninger. Dette skyldes bl.a., at landets kreditværdighed vil være markant bedre, og

staten kan således låne væsentligt billigere på de internationale kapitalmarkeder, og en midlertidig

forøgelse af statsgælden kan bedre og hurtigere nedbringes igen.

Hvis gentagne epidemiske sundhedskriser på sigt viser sig at være ”new normal”, kan det overvejes

at supplere hjælpepakkerne med forsikringsordninger. Tilsvarende bør virksomheder mv. så vidt mu-

ligt have oparbejdet stødpuder, som kan afhjælpe eventuel akut likviditetsmangel.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

1.4.2 Design af hjælpepakker

Der er udarbejdet fire principper inden for temaet design af hjælpepakker, jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2 Design af hjælpepakker

2.1

Med hjælpepakker skal der sendes et klart signal til virksomheder, institutioner og selvstændige mv. samt til

arbejdstagere og de finansielle markeder om, at staten handler hurtigt og resolut ift. at holde hånden under

dem og økonomien.

2.2

Hjælpepakker kan udgøre et effektivt værktøj i en sundhedskrise, der kan nå hurtigt og bredt ud, men de

bør udfases, så snart det er muligt for ikke at understøtte virksomheder mv., der ikke ville være levedygtige

på sædvanlige markedsvilkår.

2.3

Det må bero på en vurdering af krisens karakter, hvilke typer af hjælpepakker der skal tages i anvendelse.

Fx kan garanti- og likviditetsordninger være tilstrækkelige i nogle tilfælde, mens der i andre situationer skal

tages kompensationsordninger og andre foranstaltninger i anvendelse.

2.4

Generelle kompensationsordninger baseret på objektive kriterier er at foretrække frem for ordninger målret-

tet enkelte brancher eller specifikke restriktioner. Generelle ordninger bør så vidt muligt indrettes med til-

strækkelig fleksibilitet til, at de også kan rumme særlige udfordringer i de berørte sektorer.

Kilde: Principperne fremlægges i rapportens kapitel 8.

Når der er truffet et valg om at udarbejde hjælpepakker, er det væsentligt, at hjælpepakkerne giver

en tidlig og troværdig markering af villigheden til og muligheden for at holde hånden under de ramte

virksomheder, selvstændige, kulturliv, lønmodtagere mv. Det skal bidrage til at fastholde tilliden til

økonomien generelt hos forbrugere, investorer, virksomheder mv.

Derudover er det væsentligt, at hjælpepakkerne er generelle og baseret på så objektive kriterier som

muligt frem for målrettet enkelte brancher eller specifikke restriktioner, da målrettede ordninger kan

være vanskelige at forstå og anvende. Samtidig er det erfaringen, at målrettede ordninger kan have

vanskeligt ved at tage højde for værdikæder og øvrige tæt forbundne erhvervsaktiviteter mv., og at

de er administrativt tunge.

Hjælpepakker vil i vid udstrækning udgøre statsstøtte. Det betyder, at de konkrete ordninger, der

etableres, skal leve op til reglerne for tildeling af statsstøtte i regi af EU samt nationale regler. Det

anbefales, at det tilstræbes at opnå brede og fleksible statsstøttegodkendelser fra EU-Kommissio-

nen, så det bliver muligt at lave løbende justeringer og tilpasninger af ordningerne.

1.4.3 Hurtig effekt af hjælpepakker

Sundhedskriser som Covid-19-pandemien nødvendiggør hurtig handling ift. etablering af hjælpepak-

ker med henblik på at hjælpe økonomisk ramte virksomheder og kulturinstitutioner mv. Det er således

et selvstændigt formål, at hjælpen hurtigt kommer ud til modtagerne, samt at der er en høj grad af

transparens, hvilket de fem principper under dette tema sigter mod, jf. tabel 1.3.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel 1.3 Hurtig effekt af hjælpepakker

3.1

Der bør udarbejdes en tværministeriel plan, der bl.a. sætter rammerne for ansvarsfordelingen og beskriver

best practice i forbindelse med udbetaling af kompensation og øvrige hjælpepakker.

3.2

Hjælpepakker bør være gennemskuelige for ansøgerne og med kortest mulig sagsbehandlingstid.

3.3

Ved etablering af kompensationsordninger er det vigtigt, at ansøgning og sagsbehandling it-understøttes,

samt at der benyttes velkendte it-systemer og teknologier, som kan videreudvikles ved behov for tilpasninger.

3.4

Hensynet til hurtig udbetaling skal balanceres med hensynet til kontrol og svindelforebyggelse. Desto større

og mere akut krisen er, desto tungere bør hensynet til hurtig udbetaling veje.

3.5

Involvering af interessenter i form af bl.a. branche- og erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, in-

stitutioner, eksperter, virksomheder og kultur- og fritidsliv er vigtig for at sikre, at hjælpepakkerne får den

ønskede effekt og er anvendelige.

Kilde: Principperne fremlægges i rapportens kapitel 8.

Idet der med rimelighed også ved fremtidige sundhedskriser kan forventes behov for hjælpepakker,

bør der udarbejdes en tværministeriel plan, der bl.a. sætter rammerne for ansvarsfordelingen og be-

skriver best practice i forbindelse med udbetaling af kompensation og øvrige hjælpepakker med af-

sæt i erfaringerne fra Covid-19-pandemien. Erfaringerne taler i den sammenhæng for at benytte og

videreudvikle velkendte teknologier og it-systemer, som allerede er gennemtestede og i drift, da man

herved undgår en række af de børnesygdomme, som ofte kan forekomme ved nye it-løsninger.

For at hjælpen kan komme hurtigt ud til modtagerne, er det desuden vigtigt med hjælpepakker, som

er simple at forstå og anvende for ansøgerne og administrere for de relevante myndigheder. Dette

gælder ikke mindst ved designet af de forskellige kompensationsordninger, som fra start bør inde-

holde fleksibilitet til at rumme forudsigelige udviklinger. I den forbindelse skal der tages stilling til

balancen mellem hensynet til hurtig udbetalinger over for hensynet til at forebygge svindel. Her bør

ordningerne ikke gøres for komplicerede. Endvidere kan der ses på behovet for øgede klagemulig-

heder, hvilket er nærmere omtalt i kapitel 7.

Det bemærkes desuden, at det for at skabe den nødvendige effekt af hjælpepakkerne er nødvendigt

med involvering af bl.a. erhvervs- og kulturlivets organisationer og arbejdsmarkedets parter mv., som

kan bidrage til udformningen af hjælpepakkerne og understøtte, at ordningerne er forståelige og lette

at anvende.

1.4.4 Reetablering af velfungerende markeder

Hjælpepakker har en iboende tendens til at bevare økonomisk status quo og svække dynamikkerne

i bl.a. erhvervslivet, ligesom de medfører betydelige offentlige udgifter. Det er derfor væsentligt, at

hjælpepakker har en udløbsdato, og at en velfungerende markedssituation reetableres hurtigst mu-

ligt, hvilket de to sidste principper i arbejdsgruppens rapport omhandler, jf. tabel 1.4.

Tabel 1.4 Reetablering af velfungerende markeder

4.1

Hjælpepakker bør ikke fastholdes længere end højest nødvendigt og skal i videst muligt omfang tillade en

hurtig reetablering af et velfungerende marked.

4.2

Vejen ud af hjælpepakkerne bør indarbejdes fra start i form af klarhed om udløb af kompensations- og ga-

rantiordninger, regler for tilbagebetaling af lån samt niveau for adgangskrav til ordningerne.

Kilde: Principperne fremlægges i rapportens kapitel 8.

En hurtig reetablering af velfungerende markeder kræver, at der ved udarbejdelse af hjælpepakkerne

allerede dér tages stilling til, hvordan hjælpepakkerne kan udfases igen. Det omfatter bl.a. udløbsda-

toer på kompensationsordninger og garantiordninger mv. samt regler for tilbagebetaling af eventuelle

lån. Adgangskrav til ordningerne i form af fx krav om et givent niveau af omsætningsnedgang kan

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

ligeledes bidrage til, at ordningerne i væsentlig grad udfaser sig selv i takt med, at aktiviteten i sam-

fundet igen stiger.

1.5

FRA PRINCIPPER TIL LOVFORSLAG

Det fremgår af den politiske aftale, at arbejdsgruppens anbefalinger og de ændringer, som arbejdet

måtte give anledning til, vil kunne gennemføres ved et selvstændigt lovforslag. Ved anvendelsen af

de 18 principper kan følgende overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag:

Det forekommer i den forbindelse nærliggende, at overvejelser herom først og fremmest må rette sig

mod det nye kompensationsinstrument, der er udviklet i forbindelse med Covid-19-pandemien, mens

det forekommer vanskeligere ift. eksempelvis målrettede puljeordninger. Hertil kommer, at der på

skatte- og beskæftigelsesområdet indgår hjælpepakker, som en integreret del af anden lovgivning.

Langt størstedelen af kompensationsordningerne har materiel hjemmel i lov om erhvervsfremme i

form af bemyndigelse til erhvervsministeren. Ved et selvstændigt lovforslag om kompensation under

fremtidige epidemier vil kompensationssystemet selvsagt kunne foldes mere ud, fx i form af en ram-

melovgivning, men det bør nøje overvejes, hvor langt man kan gå.

Rapporten afdækker, at det er vanskeligt på forhånd at forudsige en sundhedskrises udvikling og

alvorlighed, og dermed også restriktionsniveauet. Dermed kan det også være yderst vanskeligt på

forhånd at sammensætte de rette kompensationsordninger og kompensationsniveauer. I krisens ud-

gangspunkt kan der fx være behov for én type af kompensation, mens en forværring af krisen kan

tilsige et bredere sikkerhedsnet. Danmark har, i lighed med andre europæiske lande, oplevet en

sådan udvikling under den nuværende Covid-19-pandemi, senest med en genåbning af de generelle

kompensationsordninger i december 2021. Alene på grund af en krises uforudsigelighed kan det

derfor være vanskeligt på forhånd at lovgive om kompensation.

Hertil kommer, at der, uanset forudgående national lovgivning, vil skulle tilvejebringes statsstøttegod-

kendelse til kompensation hos EU-Kommissionen. Efter EU-Kommissionens nuværende statsstøtte-

regler er en række af de eksisterende godkendelser givet med hjemmel i Temporary Framework,

hvor EU-Kommissionen har givet særlige muligheder for støtte, end hvad der normalt tillades. Tem-

porary Framework løber ind til udgangen af første halvår af 2022. Det er derfor ikke klart, hvad der

vil kunne statsstøttegodkendes under en evt. fremtidig epidemi.

Endvidere vil der også skulle tilvejebringes særskilt bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgif-

ter, hver gang der etableres eller ændres i en kompensationsordning. Alene på Erhvervsministeriets

område er der fremsendt omkring 70 aktstykker til Finansudvalget vedrørende Covid-19 siden smit-

tens udbrud tilbage i marts 2020. Der vil således skulle tilvejebringes hjemmel til både statsstøtte og

udgiftsafholdelse uanset, at der lovgives om restriktioner og kompensation i fx en rammelov.

Endelig skal det bemærkes, at virksomheder, kulturliv mv. under de ordninger, der gælder under

Covid-19, allerede har et retskrav på kompensation. Det har de i de tilfælde, hvor ordningerne er

udmøntet i form af objektive krav og kriterier fastsat i aktstykker, statsstøttegodkendelser og bekendt-

gørelser. Eksempelvis er der fastsat et adgangskrav på 30 pct. omsætningsnedgang til ordningen for

faste omkostninger, og ud fra en trappemodel kan virksomheden regne med kompensation ud fra

den faktiske omsætningsnedgang. Tilsvarende krav og kriterier er fastsat i de øvrige kompensations-

ordninger, hvilket giver virksomheder mv. en vis grad af forudsigelighed, når krisen rammer.

Overordnet set er det således på forhånd vanskeligt at afgrænse og definere et lovbundet retskrav til

kompensation som følge af konkrete restriktioner i forbindelse med en fremtidig sundhedskrise. Dette

svarer i øvrigt til overvejelserne om forsikringsordninger. Ved et lovhjemlet retskrav risikerer man at

blive låst fast i en konkret kompensationsmodel. Endelig rummer de nuværende generelle kompen-

sationsordninger i dag den fleksibilitet, at kompensation ikke er afhængig af, om en omsætningsned-

gang skyldes restriktioner eller den skyldes adfærdsændringer fra borgere og virksomheder som

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

følge af Covid-19 i samfundet, eller om restriktioner rammer fx en virksomhed direkte eller også ram-

mer fx leverandører indirekte.

1.6

RAPPORTENS OPBYGNING

Rapporten består af otte kapitler. I rapportens kapitel 3 præsenteres en afgrænsning af arbejdsgrup-

pens opgave, hvor der er særligt fokus på hvilke hjælpepakker, der er undersøgt i rapporten. I kapitel

3 er der desuden en definition af hjælpepakker, samt en nærmere beskrivelse af sondringen mellem

erstatning og kompensation.

I kapitel 4 gives der en samfundsøkonomisk begrundelse for, hvorfor hjælpepakker med fordel kan

benyttes under kriser som Covid-19-pandemien, der udgør et uventet og midlertidigt stød til økono-

mien.

I kapitel 5 gennemgås erfaringerne med centrale hjælpepakker under Covid-19-pandemien for at

skabe det bedst mulige grundlag for fremtidig brug af hjælpepakker. Her gennemgås de centrale

tiltag på Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet og Beskæftigelsesministeriets om-

råde. Der samles desuden op på de administrative erfaringer, som er gjort under Covid-19, hvor det

i høj grad har været vigtigt, at processerne har været it-understøttet, og at ordningerne har favnet

bredt. Det bliver tydeligt, at der under håndteringen af Covid-19 er skabt et velkendt og velafprøvet

sæt af ordninger, som alt andet lige vil kunne benyttes igen i lignende krisesituationer.

I kapitel 6 er der særlig fokus på Sverige, Norge og Tysklands håndtering af Covid-19-pandemien.

Kapitlet viser desuden et overblik over brug af hjælpepakker på tværs af de europæiske lande, hvor

tilgangene til hjælpepakker har varieret. Det er dog vigtigt at bemærke, at EU-medlemslandene alle

opererer inden for de samme rammer for statsstøtte, hvorfor der kan findes mange lighedspunkter

for de forskellige hjælpepakker. Den største forskel eksisterer i dækningsgraden, hvor nogle lande

har valgt at kaste et meget bredt sikkerhedsnet ud, mens andre vælger et mere målrettet regime. De

enkelte landes digitaliseringsgrad spiller her også en rolle for administrationen og udbetalingen af

kompensation. Her står særligt de skandinavske lande godt.

I kapitel 7 har arbejdsgruppen valgt at kaste lys over de retlige rammer for hjælpepakker – både i

nationalt regi og ift. de statsstøtteretlige rammer, der i særlig høj grad er rammesættende for, hvilke

hjælpepakker, der er mulige at etablere og på hvilke vilkår. Der samles desuden op på de erfaringer,

som er gjort under Covid-19-pandemien ift. udvalgte juridiske aspekter. Her er der fokus på, at der

så vidt muligt skal skabes forudsigelighed gennem en begrænsning af ændringer til retsgrundlaget

og brug af en præcis afgrænsning ved hjælpepakker.

På baggrund af rapportens kapitler og arbejdsgruppens drøftelser indeholder kapitel 8 18 principper

for hjælpepakker ved evt. fremtidige epidemier. Principperne er bl.a. blevet udformet på baggrund af

en række generelle drøftelser i arbejdsgruppen om forholdet mellem restriktioner og hjælpepakker.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

2. ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE

OG ARBEJDE

Den 18. december 2020 indgik regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet en politisk aftale om en ny

epidemilov,

jf. bilag 1.

Den 1. marts 2021 trådte den nye epidemilov i kraft, jf. lov nr. 285 af 27. februar 2021. Loven hjemler

en række forskellige smittereducerende tiltag i tilfælde af smitsomme sygdomme mv. Det fremgår af

loven, at såfremt gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør af loven

udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Med den politiske aftale blev det besluttet, at spørgsmålet om kompensation i forbindelse med for-

anstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation, skulle behandles i en arbejdsgruppe bestående

af økonomiske eksperter og ministerierepræsentanter. Det er arbejdsgruppens opgave, at tilveje-

bringe et grundlag for efterfølgende politiske forhandlinger og evt. med henblik på et selvstændigt

lovforslag.

I henhold til aftalen er arbejdsgruppen konkret stillet følgende opgave:

Arbejdsgruppen vil få til opgave at udarbejde principper for kompensation, som vil kunne

tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smit-

tereducerende foranstaltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkono-

mien fastlåses, og andre utilsigtede skadevirkninger.

Arbejdsgruppens rapport tager i overensstemmelse med den politiske aftale sit primære udgangs-

punkt i et samfunds- og erhvervsøkonomisk perspektiv. Rapporten skal endvidere ses i sammen-

hæng med tidligere rapporter om erfaringer med hjælpepakker under Covid-19 samt udfasning heraf.

Af aftalen følger det, at arbejdsgruppen skulle afslutte arbejdet inden udgangen af 2021.

Arbejdsgruppens opgaven er nærmere beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen,

jf. bilag 2.

2.1

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING

I den politiske aftale af den 18. december 2020 fremgår følgende om sammensætning af arbejds-

gruppen:

Med henblik på at tilvejebringe et godt beslutningsgrundlag, nedsætter regeringen en ar-

bejdsgruppe bestående af økonomiske eksperter og ministerierepræsentanter. Arbejds-

gruppen skal være forankret i Erhvervsministeriet. Der nedsættes en følgegruppe med re-

præsentanter fra erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur- og fri-

tidslivet.

Arbejdsgruppen blev nedsat i juni 2021 og har bestået af følgende medlemmer:



Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet (formand)

Jørgen Elmeskov, tidligere rigsstatistiker, tidligere vicecheføkonom i OECD & medlem af Klima-

rådet

Birthe Larsen, lektor i økonomi ved CBS

Yvette Lind, adjunkt i jura ved CBS

Martin Ulrik Jensen, afdelingschef i Finansministeriet

Michael Skaarup, afdelingschef i Skatteministeriet

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Der har også været nedsat en følgegruppe,

jf. bilag 3,

der har givet input til arbejdsgruppen og på

den måde har været med til at kvalificere arbejdsgruppens rapport. Følgegruppens input har i relevant

omfang indgået ved udarbejdelsen af rapporten. Der er udarbejdet en oversigt over følgegruppens

væsentligste input samt følgegruppens medlemmer i bilag 3. Arbejdsgruppen og følgegruppen er

blevet sekretariatsbetjent af Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet,

jf. bilag 4.

2.2 ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE OG ARBEJDSFORM

Arbejdsgruppen har i alt afholdt seks møder i tidsperioden juni 2021 til december 2021. Foruden de

seks møder er der afholdt to møder med følgegruppen. Erfaringerne fra håndtering af Covid-19-pan-

demien indgår som et væsentligt erfaringsgrundlag i arbejdet. Hovedparten af analysearbejdet er

udfærdiget på et tidspunkt, hvor Covid-19 ikke længere syntes at være en væsentlig faktor i det

danske samfund, og hvor samfundet var helt åbent.

Til sidst i forløbet steg smittetal og indlæggelser imidlertid igen, og flere lande blev ramt af endnu en

bølge af Covid-19. Dette var også tilfældet for Danmark. På tidspunktet for offentliggørelsen af denne

rapport, er Covid-19 igen kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, og der er indført flere smit-

tedæmpende tiltag, herunder lukning af en række erhverv, institutioner og aktiviteter, begrænsninger

i åbningstider og arealkrav mv.

Det betyder, at det ikke har været muligt at trække på et afsluttet sæt af erfaringer med en pandemi-

håndtering. I stedet indgår de erfaringer, der er gjort fra foråret 2020 og henover den anden smitte-

bølge, der slap sit greb i løbet af foråret 2021.

Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten på baggrund af materiale fra følgende myndigheder: Er-

hvervsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet samt Justitsministeriet. Foruden disse er der indhentet bi-

drag fra de danske ambassader i en række europæiske lande samt trukket på EU-Kommissionen og

OECD.

Der er desuden anvendt en række tidligere rapporter, som er relevante for arbejdet. Der er løbende

henvist til disse gennem rapporten.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

3. ARBEJDSGRUPPENS OPGAVE

3.0 KAPITLETS OPBYGNING

Dette kapitel beskriver den stillede opgave og fastlægger de centrale begreber, herunder erstatning

over for kompensation og definitionerne af de enkelttiltag, der samlet set kan betegnes som hjælpe-

pakker. Det beskrives også i hvilke situationer, rapportens anbefalinger finder anvendelse, og der

gives bud på, hvordan det sikres, at anbefalingerne bevarer deres relevans i årene fremover.

3.1

ARBEJDSGRUPPENS OPDRAG

Det fremgår af den politiske aftale, at arbejdsgruppen skal:

[…] udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese berørte virksomhe-

der, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende foranstaltnin-

ger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses, og andre

utilsigtede skadevirkninger.

Den politiske aftale samt kommissoriet for arbejdsgruppen er vedlagt som

bilag 1 og 2.

Ved ”principper” forstås et overordnet sæt retningslinjer, der efterfølgende kan danne grundlag for

udformning af konkrete tiltag. Det er ikke arbejdsgruppens opgave at komme med forslag til indret-

ningen af konkrete hjælpepakker – herunder kompensationsordninger, likviditetstiltag mv.

I den opgave, arbejdsgruppen er stillet, indgår også et fokus på at mindske risikoen for, at de ordnin-

ger og tiltag, der eventuelt måtte blive udformet på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger, får

utilsigtede konsekvenser for samfundsøkonomien. Fastholdes hjælpepakker eksempelvis for længe,

er der forøget risiko for en svækket dynamik, som er en central drivkraft bag stigende velstand og en

velfungerende økonomi.

3.1.1 Distinktion mellem erstatning og kompensation

Det fremgår af epidemiloven, at ”udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de

berørte ejere” (§ 60, stk. 2). Spørgsmålet om hjælpepakker, som er omdrejningspunktet for denne

rapport, er altså ikke relevant i de tilfælde, hvor der finder et ekspropriativt indgreb sted.

Det antages i bemærkningerne til lovforslag nr. L 134 af 22. december 2020 (Lov om epidemier m.v.),

pkt. 7.1.4, at foranstaltninger efter epidemiloven eller regler fastsat i medfør heraf ofte ikke vil skulle

anses for ekspropriative indgreb. Her kan hjælpepakker i stedet komme ind.

Det bemærkes, at sådanne hjælpepakker eller -ordninger ikke er knyttet op på de almindelige erstat-

ningsretlige betingelser, efter hvilke der bl.a. skal være tale om, at en ansvarlig skadevolder har

handlet ansvarspådragende. Støtte i form af hjælpepakker eller -ordninger ydes alene ud fra de be-

tingelser, som måtte blive fastsat i forbindelse med etableringen af den konkrete ordning. Såfremt

det ønskes at vedtage en rammelov om kompensation mv., bør dette ske efter nøje overvejelser, da

der er en række uforudsigelige parametre ved alle sundhedskriser, samtidig med at man, uafhængig

af evt. lovgivning, altid vil skulle tilvejebringe statsstøttemæssig hjemmel hos EU-Kommissionen samt

bevillingsmæssig hjemmel.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

3.2 HVORNÅR FINDER ARBEJDSGRUPPENS PRINCIPPER ANVEN-

DELSE?

Epidemiloven fastsætter rammerne for hvilke tiltag, der kan tages i brug for at beskytte samfundet og

enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske syg-

domme, ved at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og indfø-

relsen her i landet, jf. epidemilovens §§ 1 og 2.

Klassificeringen af den specifikke sygdom afgør hvilke bemyndigelser, der kan gøres brug af i forbin-

delse med håndteringen af sygdommen. En smitsom sygdom åbner for færrest muligheder, og en

samfundskritisk sygdom åbner for flest.

Ved en smitsom sygdom forstås en sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer

eller andre smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem mennesker, jf. epidemilovens § 2, stk.

2. Efter epidemilovens bestemmelser kan man bl.a. iværksætte spildevandsovervågning i forbindelse

med håndtering af en smitsom sygdom.

Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed

eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan 1) medføre behandling, sygefravær eller re-

habiliteringsforløb af langvarig karakter, 2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig

trussel mod samfundsheden, eller 3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv

forebyggelse eller behandling, jf. § 2, str. 3. Ved en alment farlig sygdom kan man bl.a. fastsætte

indrejserestriktioner og smitteopsporing, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde lukning

af konkrete skoler m.v. og lokalt påbyde besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. Derudover kan man

bl.a. fastsætte en række regler vedrørende oplysningspligter og behandling af personoplysninger,

når der er tale om en alment farlig sygdom. Endelig kan der ved alment farlige sygdomme iværksæt-

tes foranstaltninger over for enkeltpersoner, herunder påbud om undersøgelse, indlæggelse, isola-

tion og behandling.

Det er Sundhedsstyrelsen, der vurderer, om en sygdom er alment farlig på baggrund af en række

parametre, herunder om sygdommen er særligt smitsom, kræver langvarig behandling og om udbre-

delse af sygdommen truer folkesundheden.

Ved en samfundskritisk sygdom forstås efter epidemilovens § 2, stk. 4, en alment farlig sygdom, vis

udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.

Det er således en forudsætning, at sygdommen forinden er kategoriseret som alment farlig.

Kategoriseringen af en alment farlig sygdom som samfundskritisk er en politisk beslutning. Denne

træffes pba. en indstilling fra Epidemikommissionen, som forelægges for Folketingets epidemiudvalg.

Udtaler et flertal i Epidemiudvalget sig imod kategoriseringen, kan regeringen ikke kategorisere syg-

dommen som samfundskritisk.

I modsætning til kategoriseringen af sygdomme som smitsomme og alment farlige sygdomme af-

hænger kategoriseringen samfundskritisk sygdom ikke alene af sundhedsfaglige vurderinger, men

også af vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser og potentielle negative og

skadelige virkninger for samfundet. Der kan således, som anført i bemærkningerne til lovforslaget

om en ny epidemilov, ikke entydigt eller udtømmende redegøres for, hvilke sygdomme der vil kunne

kategoriseres som samfundskritiske. I bemærkningerne til lovforslaget anføres dog, at Covid-19 er

et oplagt eksempel på en sygdom, der vil kunne kategoriseres som samfundskritisk.

Til håndtering af en samfundskritisk sygdom finder alle epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser

anvendelse, herunder mulighed for at fastsætte samfundsmæssige foranstaltninger efter epidemilo-

vens kapitel 6 såsom forsamlingsforbud, og gennerelle restriktioner og nedlukninger af bl.a. skoler,

butikker, kulturtilbud, transportmidler m.v.

I henhold til den politiske aftale om epidemiloven af 18. december 2020 samt kommissoriet for ar-

bejdsgruppen finder arbejdsgruppens anbefalinger således anvendelse i forbindelse med et eventu-

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

elt fremtidigt scenarie, hvor der indføres smitteforebyggende foranstaltninger med det formål at be-

skytte samfundet og enkeltpersoner. I henhold til epidemiloven vil smitteforebyggende foranstaltnin-

ger oftest blive iværksat ved samfundskritiske sygdomme.

Med afsæt i ovenstående vil begrebet

sundhedskrise

blive brugt gennemgående til at beskrive en

situation, hvor der bliver indført smitteforebyggende foranstaltninger med det formål at beskytte sam-

fundet og enkeltpersoner.

Det ligger uden for denne rapports rækkevidde at beskæftige sig med andre typer kriser, fx naturka-

tastrofer, forureningsudslip o.l.

Hensigten med at indføre hjælpepakker til erhvervs-, kultur- og fritidslivet i en situation, hvor der bliver

indført smitteforebyggende foranstaltninger, er bl.a. at kompensere for indgreb, som tiltagene med-

fører. Det bør imidlertid bemærkes, at erhvervs-, kultur- og fritidslivet godt vil kunne opleve lavere

aktivitet og omsætningsnedgang mv. i forbindelse med en sundhedskrise, selvom der ikke bliver

indført smitteforebyggende foranstaltninger. Det kan ske alene på baggrund af ændret adfærd blandt

eksempelvis forbrugere og virksomheder mv. (evt. afledt af restriktioner i andre lande). Et eksempel

herpå kan være rejsebranchen, der rammes af indrejserestriktioner i andre lande eller generelt min-

dre rejselyst blandt forbrugere og erhvervsrejsende. Eftersom denne rapports formål er at udarbejde

principper for hjælpepakker i tilfælde af smittereducerende foranstaltninger i medfør af epidemiloven,

finder principperne ikke nødvendigvis anvendelse i en situation, hvor aktiviteten og omsætningen

mindskes som følge af ændret adfærd, om end deres relevans ikke kan udelukkes. Det er dog ikke

et fokus for nærværende rapport.

3.3 DEFINITION AF HJÆLPEPAKKER

For at bremse en sundhedskrise under udvikling kan det være nødvendigt at iværksætte smittefore-

byggende foranstaltninger med hjemmel i epidemiloven, som helt eller delvist begrænser den øko-

nomiske aktivitet i samfundet – eksempelvis hel eller delvis nedlukning af en række aktiviteter, ind-

førelse af forsamlingsforbud mv. Sådanne smitteforebyggende foranstaltninger vil i forskelligt omfang

medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet.

For at modgå disse økonomiske konsekvenser har der under håndteringen af Covid-19 i Danmark

været taget en række forskellige instrumenter i brug over for virksomheder, lønmodtagere, kulturliv

mv. Disse meget forskellige tiltag har samlet set fået betegnelsen ”hjælpepakker”.

Hjælpepakker dækker over en værktøjskasse med en række forskellige instrumenter, der kan tages

i anvendelse. Figur 3.1 viser forskellige instrumenter, som er blevet taget i anvendelse under Covid-

19-pandemien og er udarbejdet af Den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpe-

pakker II. Fælles for instrumenterne er, at staten spiller en hovedrolle, mens private aktører står i

baggrunden. Arbejdsgruppen definerer og anvender i rapporten følgende hovedgrupper af indsatser:



Kompensationsordninger, hvor staten helt eller delvist dækker omkostninger hos

virksomheder og kulturinstitutioner mv. til eksempelvis løn og faste omkostninger.

Skattebaserede likviditetsordninger, hvor staten på skatteområdet udskyder beta-

lingsfrister eller yder lån for virksomhedernes afregninger af skatter og afgifter.

Garanti- og låneordninger, hvor virksomhederne kan tage lån i en bank, og hvor

staten stiller garanti for en del af lånet (fx 80-90 pct.).

Aktivitetsfremmende ordninger i form af fx puljer og tilskud til udvalgte brancher

eller rettet mod afgrænsede problemstillinger.

Tiltag rettet mod arbejdsmarkedet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur 3.1 Overblik over typer af hjælpepakker i forbindelse med Covid-19

Lønmodtagere og ledige

Øvrige til-

tag

Kompensationsordninger

Erhvervs- og kulturliv

Likviditet

Sikkerheds-

net

Lån og garantier

mv.

Skatter

Anm.: Figur 3.1 er baseret på ”Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker II”. De instrumenter,

der fremgår er eksempler fra Covid-19-setuppet. Fremadrettet kan der være behov for andre instrumenter – de i tabellen viste instru-

menter har således alene til formål at illustrere, at begrebet hjælpepakker dækker et bredt antal konkrete instrumenter.

*Fx arbejdsfordelingsordningen, suspension af forbrug af dagpenge og forlængelse af dagpengeperioden, suspension af 225-timersre-

gel mv.

Hjælpepakker er således både kendte økonomisk-politiske instrumenter og en relativt ny type eks-

traordinære tiltag med forskellige karakteristika.

Kompensationsordninger er grundlæggende kendetegnet ved, at der er tale om rettigheder til øko-

nomisk hjælp, som virksomheder og kulturinstitutioner mv. får, når de lever op til et nærmere fastsat

sæt kriterier. I forbindelse med Covid-19-krisen har eksempler på kriterier været, at virksomheder

skulle være stiftet før krisen og ikke være i økonomisk krise, inden Covid-19 kom til Danmark. Virk-

somheder mv. skulle samtidig opleve en tilstrækkeligt stor omsætningsnedgang sammenholdt med

en referenceperiode, stå over for at afskedige et tilstrækkeligt stort antal medarbejdere eller være

ramt af forbud mod at holde åbent eller af forsamlingsforbud mv. Kompensation skal således ikke

betales tilbage, når kompensationsmodtageren lever op til kriterierne.

Skattebaserede likviditetstiltag dækker over udskydelse af betalingsfrister for skatter og afgifter samt

rentefrie låneordninger for virksomhedernes afregning af skatter og afgifter. Hertil kommer de øvrige

likviditetstiltag dvs. garanti- og låneordninger i regi af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit

samt i Rejsegarantifonden, samt tiltag der skal styrke virksomhedernes soliditet efter Covid-19 i regi

af Genstartsfonden og Danmarks Genopretningsfond.

Til forskel fra kompensationsordninger er garanti- og låneordningerne på Erhvervsministeriets om-

råde kendetegnet ved, at staten indtager en medierende eller faciliterende rolle, samt tager en del af

risikoen. Dette har fungeret ved, at staten har stillet sikkerhed for størstedelen af et banklån. Her er

der altså tale om, at markedet grundet nervøsitet i en krise ville tage for høje risikopræmier til for

alvor at kunne hjælpe virksomhederne igennem krisen. Den tilførte likviditet skal betales tilbage til

Arbejdsmarkedsforanstaltninger*

Lønkompensationsordningen

Faste omkostninger

Selvstændige mv.

Arrangørordningen

Øvrige kompensationsordninger

Udskydelse af betalingsfrister

Rentefri låneordninger

Vækstfonden og EKF

Andre ordninger

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

långiver. Disse tiltag har desuden været kendetegnet ved, at de indebærer en kreditvurdering af an-

søgere, fordi garantistiller og långiver hver især har båret en del af risikoen, til forskel fra kompensa-

tionsordningerne, hvor alle ansøgere der levede op til et forholdsvist afgrænset sæt kriterier, har

været kompensationsberettigede uden videre kreditvurdering.

I tillæg til lån med statsgaranti ydes der naturligvis også lån på markedsvilkår, hvor kreditværdige

virksomheder og kulturinstitutioner går i banken eller til investorer uden indblanding fra statens side,

men hvor finansiel regulering kan spille en rolle. Frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer under

Covid-19 var således et redskab møntet på kreditinstitutterne for at give dem større mulighed for at

låne ud til danske husholdninger og virksomheder mv. Ved at frigive bufferen blev penge- og realkre-

ditinstitutters udlånskapacitet samlet set øget med over 200 mia. kr.

Hvor kompensation skal hjælpe virksomheder og kulturinstitutioner mv. igennem krisen ved at dække

en del af deres omkostninger og tab, har aktivitetsfremmende ordninger i form af fx puljer og tilskud

til udvalgte brancher eller rettet mod afgrænsede problemstillinger til formål at hjælpe erhvervs- og

kulturlivet igennem en sundhedskrise ved at øge eller genstarte aktiviteten på udvalgte områder.

Heller ikke denne støtte skal betales retur, når blot tilskud anvendes inden for de fastsatte formål, fx

til omstilling af erhverv eller arrangementer og projekter, som iværksættes ved ophævelsen af restrik-

tioner.

Ved siden af disse tiltag kommer tiltag rettet mod arbejdsmarkedet, eksempelvis tiltag der i ekstraor-

dinært stort omfang holder hånden under mennesker, der måtte miste deres job som følge af krisen.

Det samme gælder tiltag, der skal afhjælpe eller mindske negative eksternaliteter på eksempelvis

børne-, social- og undervisningsområdet.

3.4 AFGRÆNSNING AF ARBEJDSGRUPPENS RAPPORT

Som led i den gradvise genåbning af samfundet i både sommeren 2020 og 2021 indgik regeringen

og et bredt flertal af Folketingets partier politiske aftaler, der omfattede såvel udfasning af kompen-

sationsordninger som etablering af tiltag til fremme af aktiviteter mv. med henblik på at give erhvervs-

og kulturlivet mulighed for bl.a. at tilpasse sig den nye virkelighed, som Covid-19 medførte. Dette

skete bl.a. med fokus på, at der uanset tilstedeværelsen af restriktioner har kunnet gennemføres

konkrete aktiviteter til gavn for både publikum, arrangørerne og deres underleverandører mv. Såle-

des blev der fx etableret en pulje til omstilling af dansk erhvervsliv med henblik på at understøtte

innovation og omstilling for særligt hårdt ramte erhverv. Aktivitetspuljen til kulturaktiviteter blev etab-

leret for at styrke aktiviteten i kulturlivet og understøtte, at der i højere grad blev afholdt nye eller

allerede planlagte publikumsrettede kulturaktiviteter under hensyn til Covid-19-restriktioner og -ret-

ningslinjer. Ligeledes blev der nedsat genstartsteams på bl.a. Erhvervsministeriets og Kulturministe-

riets områder, der kom med anbefalinger til indsatser på både kort og længere sigt, der kunne un-

derstøtte erhvervs- og kulturlivets vej gennem og ud af krisen.

Disse aktivitetsfremmende tiltag mv. har således haft fokus på at understøtte virksomheders, kultur-

aktørers og tilknyttede værdikæders fortsatte drift og udvikling.

De aktivitetsfremmende tiltag, og sondringen mellem brug af hhv. kompensationsordninger og akti-

vitetsfremmende tiltag, belyses ikke nærmere i denne rapport. Det skal dog bemærkes, at der er tale

om redskaber, der har haft afgørende betydning for særligt aktørerne på kulturområdet, og som kan

være relevante at bringe i spil igen i en lignende situation.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

3.5

FREMTIDIGE SUNDHEDSKRISER OG ANBEFALINGERNES TIDS-

HORISONT

Risikobilledet for sundhedskriser har ændret sig i takt med globaliseringen, klimaforandringer, urba-

nisering og et stigende befolkningstal, som i stigende grad gør verden mere sårbar over for en po-

tentiel pandemi. Denne rapport beskriver ikke det fremtidige risikobillede, men fokuserer i stedet på

de hensyn, der kan have en indvirkning på design af hjælpepakker ved en evt. fremtidig epidemi.

Selvom man på verdensplan kan beskrive en række risikofaktorer for, at pandemier kan opstå, så er

dette langt fra ensbetydende med, at man kan forebygge dem eller altid nå at håndtere dem i opløbet.

Risikofaktorerne er for mange og med mange gensidige afhængigheder, som gør eventuel pandemi-

udvikling for kompleks at sætte på formel. Dertil kommer, at en pandemi som oftest er kendetegnet

ved, at det er en ny type sygdom eller en ny variant af en sygdom, som man først skal blive klogere

på, afsøge mulig behandling for og derefter eventuelt indrette samfundet efter i større eller mindre

grad.

Covid-19-pandemien har netop vist, at en pandemi er uforudsigelig og fyldt med dilemmaer. Rappor-

ten

Hverdag med øget beredskab

fra september 2021 fra Ekspertgruppen om en langsigtet strategi

for et genåbnet Danmark opstiller fire centrale dilemmaer, som har været centrale i håndteringen af

Covid-19-pandemien:

Hensynet til smittespredning, samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed samt individuel frihed.

Hensynet til den enkeltes autonomi vs. hensynet til det fælles bedste.

Hensynet til at handle rettidigt vs. hensynet til at sikre forudsigelighed i tiltag.

Hensynet til at handle rettidigt vs. hensynet til at handle evidensbaseret.

De fire dilemmaer omhandler alle balancen mellem indgriben og tilbageholdenhed, hvor der er en

tiltagsgevinst og en tiltagsbyrde. Det er en politisk opgave at vurdere balancen i dilemmaerne i epi-

demihåndteringen. De politiske beslutninger understøttes af faglig vejledning fra myndighederne med

bistand fra en lang række eksperter. Disse hensyn vil forventeligt også kunne gøre sig gældende i

fremtiden og vil derfor også have betydning for, hvilken organisering af hjælpepakker man vælger.

I et fremtidigt perspektiv er det dog vigtigt at bemærke, at typen af sundhedskrise vil have stor betyd-

ning for, hvorvidt der skal laves restriktioner el. lign., og hvorvidt der skal være hjælpepakker tilgæn-

gelige for erhvervs-, fritids- og kulturlivet. Covid-19 er bl.a. karakteriseret ved smitte via dråbe- og

kontaktsmitte samt relativt høj risiko for smitte ved indånding af virusfyldte aerosoler, hvilket gør vi-

russen meget smitsom.

Selve smitteforholdene har haft stor betydning for valg af restriktioner, som

blev anbefalet af myndigheder og øvrige sundhedseksperter, herunder også det internationale sund-

hedssamarbejde i regi af WHO, og dermed også for balancen mellem indgriben og tilbageholdenhed.

En fremtidig sundhedskrise er ikke nødvendigvis karakteriseret ved en lignende smitte, og det er

derfor ikke sikkert, at hverken restriktionsniveau eller øvrig brug af smitteforebyggende tiltag vil være

den samme i fremtidige pandemiscenarier.

Samtidig har vi set, at en pandemi kan ændre karakter undervejs, hvor fx udviklingen i mutationer i

nogle tilfælde har betydet stramninger i restriktionsniveauet, mens udviklingen og udrulningen af vac-

ciner har haft en positiv effekt på epidemikontrollen. Dette understreger yderligere vanskeligheden i

at kunne forudse karakteren af kommende pandemier, særligt hvis der skal laves en kobling til even-

tuel iværksættelse af nødvendige tiltag og restriktioner samt eventuel ibrugtagning af hjælpepakke-

løsninger. Desuden kan man diskutere, hvorvidt restriktioner altid skal føre til hjælpepakker, hvis man

nærmer sig en situation, hvor sundhedskriser er mere hyppige og dermed i højere grad er en del af

”normalen”.

Hverdag med øget beredskab, september 2021

Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark: Videnspapir: Smitte og virusevolution, september 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Fordi det er uvist, hvornår der igen opstår en sundhedskrise, er rapportens anbefalinger forsøgt skre-

vet tilpas generelle til, at de vil være relevante både på kort og længere sigt. Det hensyn tager sam-

tidig hånd om det forhold, at alle sundhedskriser er forskellige, hvilket fordrer et behov for generelle

anbefalinger, hvis anvendelse ikke begrænses tidsmæssigt. Samtidig er det arbejdsgruppens vurde-

ring, at anbefalingerne løbende bør genbesøges for at sikre deres fortsatte relevans.

Da den forhenværende epidemilov, der i hovedtræk kunne dateres tilbage til 1915, blev aktuel i for-

bindelse med håndteringen af Covid-19-krisen, gav det anledning til at overveje lovens indhold og

relevans. Disse overvejelser opstod i marts 2020, hvor der blev fremsat et lovforslag om ændring af

epidemiloven.

I den forbindelse blev det bl.a. klart, at de økonomiske aspekter af loven ikke kunne imødegå det

akutte og store behov for likviditet i virksomheder mv., der fra den ene dag til den anden blev ramt

hårdt på deres omsætning.

Den forhenværende epidemilovs økonomiske aspekter ville medføre en uforholdsmæssig lang ad-

ministrativ proces og betyde, at virksomheder mv. skulle vente længe på den nødvendige likviditet –

dette vel at mærke på et tidspunkt, hvor virksomheder mv. havde akut behov for likviditet. Med andre

ord var det vurderingen, at det ikke var muligt med det hidtidige setup at sikre en hurtig udbetaling af

likviditet til virksomheder mv.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

4. BEGRUNDELSER FOR HJÆLPEPAK-

KER

4.0 KAPITLETS OPBYGNING

Dette kapitel beskriver de samfunds- og erhvervsøkonomiske begrundelser for og konsekvenser af

brugen af statslige hjælpepakker, herunder både i form af kompensations- og likviditetsordninger.

Her beskrives baggrunden og motivationen for brugen af hjælpepakker under sundhedskriser samt

omkostningerne og gevinsterne ved brugen af dem.

4.1

HVORFOR HJÆLPEPAKKER?

For at understøtte virksomheder, selvstændige, institutioner og lønmodtagere mv. igennem den helt

ekstraordinære Covid-19-krise i 2020 og 2021 blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed.

Baggrunden for hjælpepakkerne var, at store dele af økonomien både nationalt og internationalt

uventet og voldsomt blev ramt af omfattende inddæmningstiltag, som sammen med den generelle

smittefare og de heraf affødte adfærdsændringer i en periode helt eller delvist fjernede virksomheders

mv. forretningsgrundlag.

Der var tale om en situation, som markedsmekanismerne ikke selv kunne klare. Selvom husholdnin-

ger og virksomheder mv. har finansielle stødpuder til håndtering af økonomiske udsving, og der er et

socialt sikkerhedsnet, så blev det ikke set som tilstrækkeligt ift. den uforudsete og ekstraordinære

situation. Der var derfor behov for offentlig intervention i form af hjælpepakker.

Det er vigtigt at understrege, at en sundhedskrise vil have store omkostninger for samfundsøkono-

mien, erhvervs- og kulturlivet og husholdningerne uanset håndteringen. En række internationale stu-

dier indikerer imidlertid, at en tidlig indsats for at reducere smittespredningen kan være fordelagtig,

både ift. at reducere de sundhedsmæssige omkostninger, men også ift. at begrænse de makroøko-

nomiske tab.

Det skyldes bl.a., at der kan være store makroøkonomiske tab ved at lade smitten

brede sig for meget, fx i kraft af øget forsigtighed og usikkerhed, som kan føre til både lavere forbrug

og færre investeringer.

Ekspertgruppen for en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark konkluderer, at en ”tidlig og til-

strækkelig indsats er hensigtsmæssig ift. at undgå skrappere tiltag senere hen, hvilket kan reducere

de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Mens der på helt kort sigt kan være en afvejning

mellem økonomi og sundhed, er der set over blot nogle få uger eller måneder ikke nødvendigvis

noget trade-off, idet en tidlig, proaktiv indsats kan forebygge større omkostninger senere hen.”

En sundhedskrises karakter gør imidlertid, at dele af økonomien rammes særligt hårdt. Mens sam-

fundet som helhed har en fælles interesse i at mindske smitterisikoen, rammer omkostningerne ved

smittefare, nedlukning og restriktioner dele af økonomien hårdere end andre.

4.2 BEGRUNDELSER FOR HJÆLPEPAKKER

Begrundelsen for hjælpepakkerne diskuteres i dette afsnit med udgangspunkt i de tre overordnede

opgaver, som statens økonomiske politik normalt har:

Se fx Caselli F., F. Grigoli, W. Lian and D. Sandri (2020), Protecting lives and livelihoods with early and tight lockdowns,

Covid Econom-

ics 66, CEPR,

Aghion, P., P. Artus, M. Oliu-Barton and B. Pradelski, (2021), Aiming for zero Covid-19 to ensure economic growth, og

Oliu-Barton, M., B.S.R. Pradelski, P. Aghion, P. Artus, I. Kickbusch, J.V. Lazarus, D. Sridhar and S. Vanderslott, (2021), SARS-CoV-2

elimination, not mitigation, creates best outcomes for health, the economy, and civil liberties

Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark: Videnspapir: Betydning af Covid-19 for samfundsøkonomien, sep-

tember 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier



økonomisk efficiens og allokering,

fordelings- og forsikringshensyn, og

konjunkturstabilisering og en stabil makroøkonomi.

De tre hensyn afføder en lang række overvejelser, som trækker i forskellige retninger ift., hvornår

hjælpepakker indføres, hvordan de indrettes, og hvornår de udfases igen. Tidsperspektivet spiller

desuden en væsentlig rolle for konsekvenserne af at gøre brug af hjælpepakker. Generelt er gevin-

sterne ved hjælpepakker størst ved kort varighed, mens omkostningerne stiger ved brug over en

længere periode. Effekterne er overordnet beskrevet i tabel 4.1 og gennemgås nedenfor.

Tabel 4.1 Gevinster og omkostninger ved hjælpepakker

Hensyn

Kort periode med hjælpepakker



Efficiens og allokering



Fordeling og forsikring



Lang periode med hjælpepakker

Hæmmer omstilling og dynamik

Mindsker velstand og vækst

Mindsker incitamenterne til at tilpasse

forretningsmodellen

Bevarer gode jobmatch



Undgår konkurser for ellers rentable



virksomheder mv. samt pres for salg af



hele eller dele af virksomheden på et

ugunstigt tidspunkt

Mindsker incitamenterne til at tilpasse

forretningsmodellen

Omfordeler byrder fra de få til hele



samfundet

Kompenserer for statslig indgriben i for-

retningsmuligheder

Forsikrer mod uforudset chok

Modgår fald i indkomst



Større tryghed om de økonomiske ud-

sigter

Bedre afsæt for genopretning

Undgå langvarige ar på økonomien

Kortsigtsargumenter bortfalder, når

smitte er under kontrol, og restriktioner

ophæves

Konjunkturstabilisering og sta-

bil makroøkonomi



Uegnet som instrument til at modgå ge-

nerelle konjunkturudsving

Kilde: Rapport fra den Økonomiske Ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker II

4.2.1 Efficiens og allokering

Fordele

I et kraftigt og uforudset, men forventeligt kortvarigt, tilbageslag fremkaldt af en sundhedskrise kan

hjælpepakker være en investering i at bevare gode jobmatch og undgå en konkursbølge blandt ellers

rentable virksomheder mv.

I en sundhedskrise kan der hurtigt opstå markant usikkerhed i markederne. Det kan føre til, at pen-

geinstitutterne ikke i samme omfang låner ud, og der kan opstå en mangel på likviditet. Mangel på

likviditet kan føre til, at ellers rentable virksomheder mv. må lukke. Hvis mange virksomheder mv. går

konkurs på samme tid, vil det have store makroøkonomiske konsekvenser.

I en sådan situation kan det være relevant med et statsligt likviditetsberedskab, så virksomheder mv.

hurtigt og relativt nemt kan få adgang til likviditet, de ellers ville have opnået via salg i forretningen

eller evt. have søgt i markedet.

Manglende adgang til likviditet via en virksomheds sædvanlige kanaler kan også bidrage til, at hårdt

ramte virksomheder mv. kan være nødt til at udvide deres ejerkreds med nye investorer, evt. med

uønskede ejere. Specifikt for særligt kritiske eller samfundsbærende sektorer, som infrastruktur eller

forsknings- og videnstunge virksomheder, kan adgang til likviditet bidrage til at imødegå risikoen for,

at likviditetsudfordringer medfører at dele af eller hele virksomheden sælges.

Overvejelserne i dette kapitel bygger i vid udstrækning på Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpe-

pakker II.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Et likviditetsberedskab giver virksomheder mv. adgang til lån, som senere skal betales tilbage. I en

kraftig, uforudset og midlertidig krise, hvor en virksomheds forretningsmuligheder i en periode helt

eller delvist er væk, kan der imidlertid også være argumenter for kompensationsordninger til virksom-

heder mv. Det skal ses i lyset af, at virksomheder mv. over en årrække har ansat og optrænet med-

arbejdere med specifik viden tilknyttet den aktuelle stilling og virksomhed. Der vil derfor være omstil-

lingsomkostninger i forbindelse med nyansættelser, optræning mv., samt potentielt kapitaltab (fx spe-

cifikke maskiner, robotter o.l.) og tab af virksomhedsspecifik viden. Hjælpepakker er i den forstand

en investering i at bevare den produktivitet, der ellers vil mistes, hvis job- og kapitalmatch går tabt.

Det bemærkes i den forbindelse, at hjælpepakker bør fungere som en investering i økonomiens sam-

lede kapacitet, men ikke i specifikke jobs eller virksomheder mv. – selvom det er disse, der indirekte

hjælpes.

Ulemper

En central mekanisme i en markedsøkonomi er dynamikken i den private sektor, hvor der hele tiden

er virksomheder mv., der lukker, nye virksomheder mv. åbner, nogle virksomheder mv. vokser og

andre taber markedsandele. Hjælpepakker lægger en bremse på denne dynamik, fx ved at forhindre

at uproduktive virksomheder mv. lukker eller ved at fastholde medarbejdere i bestemte jobmatches.

Mange likviditetsordninger er brede og tilgængelige for alle virksomheder mv., uanset om de er på-

virket af pandemien eller ej. Det gælder fx ordninger som udskudt skat eller momslån. Også for kom-

pensationsordninger vil det være umuligt præcist at kompensere de virksomheder mv., som er påvir-

ket af sundhedskrisen. Det er således også muligt for virksomheder mv., der ikke er negativt påvirket

af den konkrete krise, at modtage støtte.

Hjælpepakkerne vil med andre ord medvirke til at fastholde virksomhederne mv., som de er, hvorved

deres incitament til at tilpasse sig reduceres. Samtidig bliver urentable virksomheder mv. holdt kun-

stigt i live, og de vil i givet fald lægge beslag på ressourcer, der kunne være anvendt bedre andre

steder i økonomien. Det hæmmer den produktivitetsfremgang, som er hovedgrundlaget for økono-

misk vækst. Den samfundsøkonomiske omkostning bliver større, jo længere tid økonomien er fast-

låst.

I den sammenhæng er det endvidere vigtigt at sondre mellem restriktioner, der direkte begrænser

erhvervsaktiviteter (fx nedlukning) og mere generelle krav. Den første type restriktioner er særlige og

kan begrunde hjælpepakker. Virksomheder mv. er dog altid underlagt en række krav til udførelsen af

deres aktivitet. Denne type krav har en permanent karakter og er en del af grundlaget for at føre

forretning, og eventuelle omkostningsforøgelser (fx hygiejnekrav) må afspejles i priserne og i konkur-

rencen mellem virksomheder mv. Hermed vil priserne bidrage til en efficient allokering af efterspørgs-

len.

4.2.2 Fordeling og forsikring

Fordele

I forbindelse med en eventuel fremtidig sundhedskrise kan der opstå behov for at indføre restriktioner,

som kommer samfundet som helhed til gode, men hvor nogle virksomheder mv. temporært fratages

dele af deres forretningsgrundlag. Hjælpepakker kan i den forbindelse bruges til at fordele denne

byrde mere jævnt. En mere jævn fordeling af byrderne kan ligeledes bidrage til at skabe en større

accept af sundhedsmæssigt nødvendige restriktioner.

Hjælpepakker og andre foranstaltninger, som de ændringer i dagpengesystemet, der har fundet sted

i forbindelse med Covid-19, kan i dette lys ses som en forsikring, der med tilbagevirkende kraft dæk-

ker hændelser, som virksomheder mv. og lønmodtagere ikke havde indflydelse på. Denne type af

implicitte forsikringer bidrager til, at Danmark opfattes som et land med stabile rammevilkår, så både

husholdninger og virksomheder mv. er villige til at påtage sig risiko, fx ved at starte en ny virksomhed,

udvikle et nyt produkt eller foretage skift af job, hvilket er vigtigt for innovation og vækst.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Ulemper

Hjælpepakker som forsikring kan udgøre en sovepude for modtagerne. Forventningen om dem kan

ligefrem afføde decideret moral hazard. Opstår der en forventning om løbende ’bail-outs’, er der en

risiko for, at virksomheder mv. og lønmodtagere ikke forbereder sig på usikre tider i tilstrækkelig grad.

Såfremt sundhedskriser bliver mere tilbagevendende, kan der argumenteres for, at denne type chok

(en sundhedskrise med tilhørende restriktioner mv.) ikke længere er tilsvarende ukendte og uven-

tede. I et sådant tilfælde må virksomheder mv. tilpasse deres forretningsmodel til at kunne håndtere

perioder med restriktioner, hvorfor fx fordelingsargumentet kan komme til at spille en mindre rolle.

Det indebærer bl.a., at virksomhederne mv. skal tilpasse sig og sikre et vist kapitalgrundlag for at

vedblive med at være rentable og levedygtige, da de ellers vil gå konkurs. Håndteringen af sund-

hedskriser kommer således til at indgå som konkurrenceparameter.

Denne pointe er central for hjælpepakker i forbindelse med eventuelle fremtidige sundhedskriser, da

gevinsten ved hjælpepakker i høj grad også vil afhænge af hyppigheden af behovet. Hvis kriser i

samme skala som Covid-19 indtræffer stadig oftere, kan der altså argumenteres for, at det er en del

af dynamikkerne på markedet, og at der derfor ikke skal ydes kompensation og likviditetsstøtte til

virksomheder mv. Virksomhederne mv. skal i stedet indrette deres forretningsmodeller ud fra den

viden, som man løbende opnår i takt med, at kriser bliver en del af normaliteten.

I en sådan situation bør der også tænkes i forsikringsmuligheder. Allerede i dag findes der forsik-

ringsløsninger for fx IT-nedbrud og ”katastrofeforsikring” mod stormflod. I andre områder af verden

er der forsikringer mod konsekvenser af jordskælv. Sammenligningen er imidlertid ikke én-til-én. For-

sikring mod jordskælv er knyttet til ødelæggelse af fysiske ejendele (maskinel, bygninger m.m.), mens

en sundhedshændelse omvendt påvirker produktions- og afsætningsmuligheder. Det kan gøre det

vanskeligt at tilvejebringe forsikringsløsninger på markedsvilkår, hvilket også beskrives nærmere i

kapitel 8.

4.2.3 Konjunkturstabilisering og stabil makroøkonomi

Fordele

Et væsentligt argument for introduktion af hjælpepakker (herunder både kompensations- og likvidi-

tetsordninger) under en potentiel fremtidig sundhedskrise er at skabe grundlaget for, at økonomien

hurtigt kan genstarte, så snart smitteudviklingen tillader det. Det reducerer risikoen for et dybt og

langvarigt økonomisk tilbageslag med potentielt strukturelle skadevirkninger på økonomien i form af

øget langtidsledighed, færre investeringer, mindre forskning og innovation mv.

Muligheden for hjælpepakker kan, særligt i begyndelsen af pandemien, bidrage til at reducere usik-

kerhed hos medarbejdere og virksomheder mv., uanset om de gør brug af dem eller ej. Øget usik-

kerhed og pessimisme som følge af en sundhedskrise kan føre til beslutninger, som for den enkelte

giver mening, men som påvirker samfundet som helhed negativt. Udbredt pessimisme reducerer den

aggregerede efterspørgsel og kan dermed blive selvforstærkende. Selvom husholdningerne eller

virksomhederne mv. ikke har brug for hjælpepakker, kan selve eksistensen af hjælpepakker således

understøtte husholdningernes forbrugslyst og virksomhedernes investeringslyst.

En tidlig markering af villigheden og muligheden for at stille omfattende hjælpepakker til rådighed i

forbindelse med en pandemi kan sende et klart signal om et beredskab til håndteringen af situationen.

Hjælpepakker kan desuden være med til at modvirke, at mange virksomheder mv. går konkurs sam-

tidig som følge af midlertidige økonomiske udfordringer, som forårsages af fx smittereducerende til-

tag. En større konkursbølge kan risikere at medføre en finansiel krise gennem tab i den finansielle

sektor. Vægten af dette argument afhænger dog i nogen grad af soliditeten af den finansielle sektor.

Ulemper

Hjælpepakkernes funktion som konjunkturstabiliserende middel kan også blive en ulempe, og de er

generelt ikke velegnede som instrument i tilfælde af normale konjunkturtilbageslag. I sammenligning

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

med almindelige konjunkturtilbageslag er der det særlige ved pandemier, at det er uhensigtsmæssigt

med aktivitet i nogle dele af økonomien (de kontaktintensive erhverv), som derfor kan være underlagt

restriktioner. Både økonomiens efterspørgsels- og udbudsside er ramt, og der er således ikke den

sædvanlige konkurrence om efterspørgslen blandt alle virksomheder mv., som normalt vil føre til, at

øget efterspørgsel giver mere produktion og beskæftigelse.

Selvom hjælpepakker kan styrke den samlede aktivitet på kort sigt, medfører det en forvridning og

kan i yderste konsekvens medføre så meget kapacitetspres i de upåvirkede sektorer, at der opstår

en egentlig overophedning, fx med uholdbart store lønstigninger.

Hjælpepakker adskiller sig fra de traditionelle konjunkturstabiliserende redskaber ved, at staten un-

derstøtter virksomheder mv. og beskæftigede, fordi de producerer og arbejder

mindre.

Hjælpepak-

kerne er derfor helt særlige instrumenter i en nedlukningssituation, men de er hverken egnet til at

stabilisere konjunkturerne generelt eller til at løse eventuelle strukturproblemer.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

5. KOMPENSATIONSORDNINGER OG LI-

KVIDITETSTILTAG UNDER COVID-19-

PANDEMIEN

5.0 KAPITLETS OPBYGNING

Dette kapitel omhandler håndteringen af Covid-19 i Danmark med fokus på hjælpepakker i form af

kompensationsordninger og likviditetstiltag. Indledningsvist gives en overordnet status på dansk øko-

nomi før og under Covid-19. Dernæst gives en faktuel gennemgang af centrale kompensationsord-

ninger og likviditetstiltag på Erhvervsministeriets, Kulturministeriets, Skatteministeriets og Beskæfti-

gelsesministeriets områder under pandemien. Afslutningsvist drages en række læringspunkter.

5.1

DANSK ØKONOMI FØR, UNDER OG EFTER COVID-19

Herunder gennemgås tilstanden i dansk økonomi før og under pandemien. Det er i sammenhæng

med kompensationsordningerne og likviditetstiltagene på både Erhvervsministeriets, Kulturministeri-

ets og Skatteministeriets områder relevant at se på den økonomiske udvikling over denne periode.

5.1.1 Dansk økonomi før Covid-19

Forud for Covid-19-pandemien var dansk økonomi inde i en mild højkonjunktur. I årene 2015-2019

voksede BNP med 2,5 pct. om året i gennemsnit. Fra 2014 til 2019 steg beskæftigelsen med over

200.000 personer, mens antallet af ledige blev reduceret med knap 30.000 personer. På trods af den

stærke fremgang, var der ikke tegn på opbygning af truende ubalancer. Husholdningernes forbrugs-

kvote var lav, og der var ikke overdreven optimisme. Boligmarkedet, som var en væsentlig udløsende

faktor bag finanskrisen, så forholdsvis balanceret ud op til Covid-19-pandemien. Selvom boligpri-

serne var steget i en periode, reflekterede det i høj grad udviklingen i renter og indkomster. Der var

heller ikke tegn på uholdbar gældssætning blandt husholdningerne, på trods af at renten var lav.

Danske virksomheder stod også forholdsvis stærkt efter en årrække med konsolidering, hvilket be-

tød, at virksomhederne under ét var relativt velpolstrede.

Opsparingsoverskuddet (nettofordringser-

hvervelsen) i de ikke-finansielle virksomheder lå fx i de seneste år op til krisen på 5-10 pct. af brutto-

værditilvæksten, virksomhederne havde øget deres egenkapital, og samtidig var investeringerne vok-

set betydeligt. Også de finansielle virksomheder havde konsolideret sig i en årrække. Det havde

betydning for, hvor modstandsdygtige virksomhederne var ift. at imødegå tilbageslaget. En stor egen-

kapital og betydelige likviditetsreserver gør alt andet lige virksomhederne bedre i stand til at tackle

en periode med lavere indtjening. Også husholdningerne havde konsolideret sig siden finanskrisen

bl.a. ved at nedbringe deres bruttogæld. Husholdningernes forbrugs- og gældskvote var således al-

lerede relativt lav ved indgangen til Covid-19-pandemien, hvilket bidrog til, at det private forbrug hur-

tigt steg, så snart smittespredningen aftog, og restriktionerne blev lempet.

De offentlige finanser var ligeledes sunde. I årene 2017-2019 var der overskud på den faktiske of-

fentlige saldo på omtrent 2,2 pct. af BNP i gennemsnit om året, mens der var overskud på den struk-

turelle saldo siden 2016. I 2019 var ØMU-gælden reduceret til knap 34 pct. af BNP, og Danmark

havde desuden en negativ offentlig nettogæld svarende til en nettoformue på ca. 6 pct. af BNP.

Udviklingen afspejlede bl.a., at den økonomiske politik var afstemt med konjunktursituationen, her-

under gennem forøgelse af arbejdsudbuddet.

Se fx Økonomisk Redegørelse, december 2020.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

5.1.2 Dansk økonomi under Covid-19 (marts 2020 – november 2021)

Dansk økonomi var således stærk og uden truende ubalancer, inden Covid-19-pandemien ramte i

foråret 2020. Det var dog uundgåeligt, at pandemien, som i udgangspunktet var en sundhedskrise,

også medførte store samfundsøkonomiske tab som konsekvens af bl.a. smittedæmpende restriktio-

ner, nedlukning af visse aktiviteter og adfærdsændringer.

I foråret 2020 medførte pandemien en historisk stor og brat tilbagegang i dansk økonomi. Den sene-

ste opgørelse viser, at det kvartalsvise BNP faldt med 6,2 pct. i andet kvartal 2020. Aktivitetsnedgan-

gen var ikke ligeligt fordelt i hele økonomien, men var i høj grad koncentreret i kontaktintensive ser-

viceerhverv som restauranter og frisører samt i turisme og oplevelses- og kulturorienterede erhverv.

Som følge af at nedgangen var forholdsvist synkron globalt, blev også mange eksporterende virk-

somheder berørt negativt under første smittebølge.

Understøttende tiltag i form af bl.a. hjælpepakker fra regeringer på globalt plan var dog med til at

begrænse aktivitetsnedgangen, hvilket også gjorde sig gældende herhjemme. Herhjemme holdt løn-

kompensationsordningen hånden under beskæftigelsen og indkomsterne, mens andre ordninger gav

virksomheder mv. kompensation for faste omkostninger og adgang til nødvendig likviditet. Lempelig

pengepolitik og andre tiltag fra centralbankerne bidrog dels til at holde hånden under privat efter-

spørgsel gennem formue- og likviditetseffekter og dels til at undgå voldsom markedsuro og til at

reducere de lange renter og dermed at gøre det forholdsvist nemt og billigt for staterne at finansiere

hjælpepakker. En række forhold bidrog således til, at den økonomiske aktivitet kunne vende tilbage,

så snart smitten tillod det.

I forlængelse af genåbningen sidst på foråret i 2020 steg aktiviteten således hurtigt, og i løbet af

sommeren og efteråret 2020 var der stor fremgang i økonomien. På den baggrund blev faldet i dansk

BNP begrænset til 2,1 pct. for 2020 som helhed. Til sammenligning faldt BNP med hele 4,9 pct. i

2009 under finanskrisen.

Vinteren 2020-2021 bød dog på en ny smittebølge, hvilket affødte restriktioner og nedlukninger på

ny samt nye hjælpepakker. Nedgangen under anden smittebølge blev markant mindre sammenlignet

med foråret 2020. Den nuværende opgørelse af BNP-udviklingen i første kvartal 2021 viser et fald

på 0,4 pct.

Det langt mindre tilbageslag under anden smittebølge end under første smittebølge afspejler dels, at

der ikke var samme udprægede grad af usikkerhed, hverken herhjemme eller internationalt, hvorfor

fx eksporten ikke blev ramt i samme omfang. Dels var der en større omstilling i retning af bl.a. onli-

nehandel, hvilket holdt hånden under detailsalget og forbruget.

Efter genåbningen af store dele af detailhandlen i marts 2021 og efterfølgende andre dele af økono-

mien, vendte aktiviteten hurtigt tilbage. Den seneste opgørelse af nationalregnskabet viser, at BNP

voksede 2,1 pct. i andet kvartal 2021 og dermed nåede et højere niveau end før Covid-19-pande-

mien,

jf. figur 5.1.

Den forstærkede smittespredning og fremkomsten af en ny virusvariant fra det sene efterår 2021 har

ført til fornyede restriktioner, men det er endnu for tidligt at sige, hvorledes dette vil påvirke de øko-

nomiske data. Foreløbige tal for tredje kvartal 2021 viser fortsat fremgang i BNP på 1,1 pct.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur 5.1 Kvartalsvis BNP

Anm.: Sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik.

Pandemien satte også sit tydelige aftryk på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i andet kvartal

2020 faldt med 75.000 personer. Lønkompensationsordningen, som holdt hånden under godt

250.000 beskæftigede, da den var på sit højeste, var en afgørende faktor for, at nedgangen ikke blev

større. Beskæftigelsen steg hurtigt igen henover sommeren 2020 som følge af genåbningen. Under

anden smittebølge var der en mindre tilbagegang i beskæftigelsen på godt 18.000 personer i første

kvartal 2021, som blev efterfulgt af en meget stærk fremgang i andet kvartal og tredje kvartal på i alt

108.000 personer. Dermed er også den samlede beskæftigelse i efteråret 2021 på et højere niveau

sammenlignet med fjerde kvartal 2019. Det dækker over, at den private beskæftigelse i tredje kvartal

2021 var 1,9 pct. højere end før Covid-19-pandemien, mens den offentlige beskæftigelse i perioden

er steget 3,5 pct.,

jf. figur 5.2.

Figur 5.2 Udvikling i beskæftigelsen

Anm.: Inkl. orlovspersoner. Sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er ført en stærkt understøttende finanspolitik, siden pandemien ramte. Det bidrog til et underskud

på den offentlige saldo i 2020 på 0,2 pct. af BNP, hvilket dog er lavt i international sammenhæng og

ud over det gode udgangspunkt bl.a. afspejler større end forventede indtægter fra pensionsbeskat-

ning og fra frigivelse af feriemidler. I 2021 ventes et underskud i omtrent samme størrelsesorden at

stige, men i 2022 og 2023 skønnes et lille overskud med konjunkturudsigterne i

Økonomisk Redegø-

relse, december 2021,

jf.

figur 5.3.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

ØMU-gælden som andel af BNP ventes at blive samlet set, så den i 2023 udgør knap 35 pct. af BNP,

jf. figur 5.4. Der er således langt op til Vækst- og Stabilitetspagtens grænse på 60 pct. af BNP.

Figur 5.3 Faktisk og strukturel offentlig saldo og 5.4 ØMU-gæld

Faktisk og strukturel offentlig saldo

ØMU-gæld

Anm.: I begge figurer er 2021-2023 skøn fra Økonomisk Redegørelse, december 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 2021.

5.1.3 Stor forskel på tværs af brancher

Fremgangen i dansk økonomi i andet kvartal 2021 var især drevet af, at aktiviteten steg i de brancher,

der havde været begrænset af restriktioner. Selvom økonomien som helhed i andet kvartal 2021 var

tilbage over før-corona aktivitetsniveau, var dette ikke gældende for alle brancher både opgjort ved

beskæftigelse og bruttoværditilvækst (BVT). Det gælder især kultur, fritid og anden service samt han-

del og transport mv., som dækker over en række kontaktintensive serviceerhverv. Modsat var aktivi-

tetsniveauet i andet kvartal især højt i bygge og anlæg, erhvervsservice samt information og kommu-

nikation, jf. figur 5.5.

Figur 5.5 Beskæftigelse og BVT i brancherne

Beskæftigelse og BVT i brancherne – 2. kvartal 2021 ift. 4. kvartal 2019

2. kvt. 2021 ift. 4 kvt. 2019, pct.

-20

Kultur, fritid og anden service

Handel og transport mv.

Råstofindvinding

Offentlig administration mv.

Finansiering og forsikring

Boliger

Industri

Ejendomshandel mv.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Information og kommunikation

Erhvervsservice

Forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

-20

-15

-10

-5

-15

BVT

-10

-5

Beskæftigelse

2. kvt. 2021 ift. 4 kvt. 2019, pct.

Anm.: BVT i kædede værdier. Sorteret efter relativ udvikling i BVT.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Hjælpepakkerne og de statslige lånegarantier har været medvirkende til, at omfanget af konkurser i

aktive virksomheder under Covid-19-pandemien har været begrænset eller endda på historisk lave

niveauer,

jf. figur 5.6.

Omfanget af tabte fuldtidsjob i forbindelse med konkurserne har også været

begrænset under Covid-19-pandemien. Der er dog enkelte servicebrancher, hvor antallet af konkur-

ser har været markant højere under Covid-19-pandemien end i tidligere år. Det gælder eksempelvis

inden for luftfart, rejsebureauer, hoteller mv. og restauranter,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2021.

Figur 5.6 Udvikling i konkurser

Anm.: Tabte fuldtidsjob er tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Opsummerende kan man sige, at genåbningen af økonomien og den mere generelle aktivitetsfrem-

gang, den har medført, gør, at Danmark i efteråret 2021 befinder sig i en anden konjunktursituation,

hvor der er pres på økonomien. Det kommer fx til udtryk ved, at virksomheder på tværs af flere

brancher ikke længere oplever mangel på efterspørgsel, men i stedet i høj grad oplever mangel på

arbejdskraft og materialer.

5.1.4 Dansk økonomi aktuelt

Covid-19 blev pr. 10. september 2021 ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom i

Danmark. Pandemien hærger dog fortsat i mange lande, ligesom smitten har været stigende i Dan-

mark, hvilket bl.a. har medført, at Covid-19 igen kategoriseres som samfundskritisk, og der er gen-

indført en række restriktioner. Der er derfor fortsat usikkerhed knyttet til den videre udvikling, forstær-

ket gennem fremkomsten af den tilsyneladende mere smitsomme omikron-variant og risikoen for

mutationer i form af mere vaccineresistente varianter.

Der er for nærværende ikke tegn på, at Covid-19-pandemien har medført vedvarende strukturel

skade i dansk økonomi. Eksempelvis har der indtil videre kun været få konkurser, ligesom erhvervs-

livets investeringer ikke er blevet ramt i stort omfang. Selvom antallet af langtidsledige midlertidigt

steg, har det heller ikke sat sig i et vedvarende højere niveau. Normaltilstanden for dansk økonomi

vil dog næppe være helt som inden Covid-19-pandemien. Nogle adfærdsændringer kan have bidt

sig fast, og nogle husholdninger kan fortsat have fokus på risikoen for smitte. Det kan betyde øgede

omkostninger til fx hygiejne blandt nogle virksomheder, fx restauranter og andre kontaktintensive

serviceerhverv. På kulturområdet kan det konstateres, at der i forlængelse af genåbningen over som-

meren og efteråret 2021 i visse dele af branchen har været en nedgang i publikum, herunder uden-

landske turister, som ikke er tilbage på normalniveau.

Derudover har Covid-19-pandemien sat fart på en række omstillingsprocesser, som allerede var un-

dervejs inden smitteudbruddet. Den høje grad af digitalisering har gjort det muligt for mange at op-

retholde aktiviteten gennem hjemmearbejde.

Digitaliseringen er også fremmet i form af bl.a. omstil-

ling af salgskanaler i detailhandlen fra fysiske butikker til online salg. I forlængelse af genåbningen i

Danmarks Nationalbank: Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien, Economic Memo, august 2021.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

2021 er salget i fysiske butikker vendt tilbage, men onlinesalget forventes at forblive på et højere

niveau efter corona sammenlignet med årene før.

Digitaliseringen kan også have skubbet til erhvervsstrukturen, fx i form af mindsket behov for kontor-

og forretningslokaler som følge af øget brug af hjemmearbejde. Omfanget af forretningsrejser kan

tilsvarende være permanent reduceret. Omvendt kan efterspørgsel efter hjemmekontorer være ste-

get.

5.2

KOMPENSATIONSORDNINGER OG LIKVIDITETSTILTAG UNDER

COVID-19 HIDTIL

For at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af Covid-19-pandemien blev der i foråret 2020

indført en række økonomiske hjælpepakker i form af omfattende kompensationsordninger og likvidi-

tetstiltag mv., som bidrog til at holde hånden under virksomheder, lønmodtagere og kulturliv. De to

hovedspor, kompensationsordninger og likviditetstiltag, blev etableret på få uger, på et tidspunkt hvor

Covid-19 endnu var et ukendt fænomen, hvorfor usikkerheden om fremtiden var stor.

Fra foråret 2020 og hen over 2021 bølgede smitten med Covid-19 op og ned. Det samme gjorde

restriktionsniveauet, og hjælpepakkerne blev løbende justeret gennem flere brede politiske aftaler,

indtil de endeligt blev gradvist udfaset.

Hjælpepakkerne omfattede bl.a. direkte støtte i form af de fire hovedkompensationsordninger; løn-

kompensationsordningen, ordningen for selvstændige mv., ordningen for faste omkostninger samt

arrangørordningen.

Derudover omfattede hjælpepakkerne betydelige likviditetstiltag. Disse kan opdeles på to hovedom-

råder: 1) Tiltag, der hurtigt kan stille likviditet bredt til rådighed for virksomheder mv., herunder fx

udskydelse af betalingsfrister og rentefrie låneordninger for moms, lønsumsafgift, A-skat og AM-bi-

drag; 2) Markedsbaserede tiltag, der indeholder et element af kreditvurdering, herunder fx garanti-

og låneordninger i regi af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit samt i Rejsegarantifonden.

Hertil er der en tredje form for tiltag i et genstartsregi, der styrker virksomhedernes soliditet efter

Covid-19 i gennem Genstartsfonden og Danmarks Genopretningsfond. Endelig blev der taget en

række initiativer på arbejdsmarkedsområdet.

Tabel 5.1

nedenfor præsenterer i kort form kompensationsordninger, likviditetstiltag og tiltag på ar-

bejdsmarkedsområdet under Covid-19. Nærmere beskrivelser af de enkelte elementer fremgår af

bilag 5.

I forlængelse heraf belyser

bilag 6,

hvordan kompensationsordningerne blev anvendt under

Covid-19-pandemien.

Tabel 5.1 Kompensationsordninger, likviditetstiltag og tiltag på arbejdsmarkedsområdet

Kompensationsordninger

Lønkompensationsordningen

I lønkompensationsordningen kunne virksomheder hjemsende medarbejdere med lønkompensation, hvis de stod over for

at afskedige min. 30 pct. eller min. 50 ansatte. Der kunne søges kompensation for hele virksomheden eller for produktions-

enheder i virksomheden. Der kunne konkret opnås 75 pct. kompensation af lønnen for funktionærer og 90 pct. for ikke-

funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned, svarende til at hhv. staten og virksomhederne har afholdt ca. 1/3 og ca.

2/3 af udgifterne.

Faste omkostninger

Der kunne opnås kompensation for faste omkostninger efter en trappemodel, hvis virksomheder oplevede en omsætnings-

nedgang på min. 35 pct., senere 30 pct., ift. en referenceperiode. Virksomheder, der var tvangslukket og ingen omsætning

havde, kunne få dækket 100 pct. af deres faste omkostninger. En særlig light-version af ordningen kompenserede for faste,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

stedbundne omkostninger (husleje, varme, ejendomsforsikring mv.) med et loft på 150.000 kr. pr. måned pr. CVR-nummer

eller p-enhed.

Selvstændigordningen mv.

Der kunne opnås 90 pct. kompensation ved et omsætningstab på min. 30 pct. op til et loft på 33.000 kr. pr. måned. Tvangs-

lukkede selvstændige uden omsætning kunne få 100 pct. i kompensation. Freelancere og kunstnere med B-indkomst

kunne opnå kompensation på maks. 23.000 kr. og freelancere med blandet A- og B-indkomst (kombinatører) kunne opnå

kompensation på maks. 20.000 kr. pr. måned.

Arrangørordningen

Som arrangør kunne man søge om kompensation, hvis man var hovedansvarlig for planlægningen af ét eller flere arrange-

menter med offentlig adgang og mindst 350 forventede deltagere, der skulle have været afholdt i Danmark i perioden fra

den 6. marts 2020 til og med den 31. august 2021, og som blev aflyst, udskudt eller afholdt med væsentligt færre deltagere

som følge af et gældende forsamlingsforbud eller andre Covid-19-relaterede restriktioner. Kompensationen dækkede arran-

gørens tab.

Likviditetstiltag

Udskydelse af betalingsfrister for skatter og afgifter

Betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms og lønsumsafgift er ad flere gange blevet udskudt.

Rentefrie låneordninger for moms og indkomstskatter

Virksomhederne har haft mulighed for at søge om rentefri lån, svarende til de beløb, de rettidigt har indberettet i moms,

lønsumsafgift eller A-skat og AM-bidrag for de perioder, lånene er stillet til rådighed for.

Garanti- og låneordninger i Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit

Ordningerne gav virksomheder, der var økonomisk ramt af Covid-19, nemmere adgang til likviditet ved at give virksomhe-

derne mulighed for at søge om lån eller kredit i banken med 90 pct. statsgaranti. Der blev desuden etableret særlige Covid-

19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden målrettet hhv. iværksættere i de tidlige faser og venturevirksomheder for at

forbedre adgangen til risikovillig kapital via attraktiv lånefinansiering.

Rejsegarantifonden

Der blev etableret en statslig garantiordning i Rejsegarantifonden målrettet danske pakkerejseselskaber, der var medlem af

Rejsegarantifonden. Ordningen gav rejseselskaber mulighed for at få dækket de faktiske omkostninger ved aflyste og af-

brudte rejser som følge af Covid-19. Derudover blev der ydet tilskud til dækning af konkursramte selskabers træk på garan-

tiordningen.

Ophævet loft på Skattekontoen

Loftet på virksomhedernes Skattekonto er midlertidigt hævet fra 200.000 kr. til 100 mia. kr. frem til den 1. februar 2022. Fra

den 1. februar 2022 til den 1. maj 2023 fastsættes loftet på skattekontoen til 350 mio. kr. Herefter nedsættes loftet igen til

normalniveauet på 200.000 kr. Det hævede loft på Skattekontoen giver virksomheder, der ikke har haft behov for ekstra

likviditet som følge af udskudte betalingsfrister, eller som har ønsket at indfri deres rentefri lån, før det forfalder til betaling,

mulighed for at indbetale til Skattekontoen og på den måde undgå at betale negative renter af evt. uønsket likviditet.

Tiltag på arbejdsmarkedsområdet

Suspension af forbrug af dagpenge og forlængelse af dagpengeperioden

Forbruget af dagpengeperiode har været suspenderet ad flere omgange og i længere perioder, mens dagpengeperioden er

blevet forlænget med to måneder for personer, der har opbrugt deres dagpengeret i perioden 1. november 2020 til og med

den 31. oktober 2021.

Umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændige og midlertidigt ophør med drift af selvstændig

virksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende har fået ret til dagpenge uden forudgående medlemskab af en a-kasse, hvis de modtog

kompensation fra enten Erhvervsministeriets kompensationsordninger eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteord-

ning. Samtidig blev det gjort muligt for personer, der drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i brancher med

forbud mod drift eller var på en af de midlertidige kompensationsordninger, at ophøre midlertidigt, så de kunne modtage

dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed helt.

Midlertidig arbejdsfordeling

Virksomheder kunne ved midlertidig arbejdsfordeling nedsætte arbejdstiden, så medarbejderne delte det arbejde, der var

på virksomheden, og i den resterende tid var medarbejderne ledige. På den måde undgik virksomhederne opsigelser. Med-

arbejderne modtog sædvanlig løn for det arbejde, de udførte, mens medarbejdere, der var medlem af en a-kasse, modtog

supplerende dagpenge, når de var ledige.

Suspension af 225-timersreglen

Personer i kontanthjælpssystemet fik ikke nedsat deres hjælp, og hjælpen bortfaldt ikke i suspensionsperioden, som følge

af at de ikke opfyldte betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Udvidet ret for arbejdsgivere til refusion og for selvstændige til sygedagpenge for visse typer fravær

Der var en udvidet ret for arbejdsgivere til refusion og for selvstændige til sygedagpenge for visse typer af fravær som følge

af Covid-19 med det formål at afbøde mulige negative økonomiske konsekvenser.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

Der blev ad flere omgange indført midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge, så ingen sygedagpengemodtagere

skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Ret til sygedagpenge for lønmodtagere og for lønmodtagere til pårørende i den særlige risikogruppe

Der var i en periode ret til sygedagpenge for lønmodtagere og for lønmodtagere til pårørende, der var i øget risiko for et

alvorligt sygdomsforløb ved smitte med Covid-19.

Dagpenge efter barselsloven til pasning af børn

Der var i en periode ret til dagpenge efter barselsloven til forældre til børn op til 14 år, der som følge af et eller flere kon-

krete Covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole, daginstitution m.v. blev hjemsendt fra dagtilbuddet, skolen, institutionen

m.v., samt til forældre til børn der blev konstateret smittet med Covid-19.

Mulighed for at se helt eller delvist bort fra visse perioder ved opfyldelse af beskæftigelseskrav for ret til

sygedagpenge og barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende

Når det skal vurderes, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, vil der kunne ses helt eller

delvist bort fra visse perioder under Covid-19. Det sikrer, at bl.a. en eller flere perioder, hvor den selvstændige ikke har kun-

net drive virksomhed grundet myndighedernes nedlukning af en række erhverv, ikke forhindrer den selvstændige i at opnå

ret til syge- eller barselsdagpenge.

Suspension samt delvis nedlukning af beskæftigelsesindsatsen – herunder digitale samtaler

Den aktive beskæftigelsesindsats har været underlagt skærpede restriktioner, hvor ret og pligt-reglerne har været suspen-

deret, der blev ikke igangsat eller videreført nytteindsatsforløb, nye fysiske løntilskudsjob eller virksomhedspraktikforløb, og

forløb hos private udbydere, der tilbyder øvrig vejledning og opkvalificeringsforløb, blev ikke videreført eller oprettet. Det var

dog muligt at tilbyde frivillige digitale løntilskudsjob og virksomhedspraktikløb samt at deltage i forløb hos private udbydere,

hvis indholdet kunne tilrettelægges, så det kunne foregå digitalt. Derudover havde jobcentre og a-kasser mulighed for at

gennemføre lovpligtige samtaler enten telefonisk eller digital.

Øvrige tiltag, bl.a. puljer

I tillæg til ovenstående blev der på en række områder iværksat yderligere stimulerende og/eller kompenserende initiativer.

Disse omfattede bl.a. en række arbejdsmarkedstiltag, nødpuljer til kulturinstitutioner, aktivitetspuljer til kultur- forenings- og

idrætsliv, indsats mod ensomhed, udbetaling af feriepenge, særlig støtte til luftfarten, støtte til udvalgte leverandører der ikke

var direkte ramt af restriktioner mv.

Anm.: Flere af tiltagenes støttelofter og beløbsgrænser mv. blev justeret løbende under Covid-19-pandemien. I tabel 5.1 er de enkelte

tiltag beskrevet, som de primært har taget sig ud. De enkelte beskrivelser af likviditetstiltag og kompensationsordninger er

uddybet i bilag 5.

Kilder: Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit samt Rejsega-

rantifonden.

5.2.1 Karakteristika ved likviditetstiltag

Likviditetstiltag på skatteområdet

Med den usikkerhed, der ramte økonomien med Covid-19-pandemien, var det ikke sikkert, at de

finansielle institutioner ville eller kunne dække virksomhedernes akutte behov for likviditet. Derfor var

der en forøget risiko for, at mange virksomheder ville gå konkurs, alene fordi de midlertidigt ikke

kunne skaffe likviditet. For at undgå dette stillede staten ekstra likviditet til rådighed for virksomhe-

derne ved at udskyde betalingsfrister og senere indføre rentefri låneordninger.

I marts 2020 besluttede alle partier i Folketinget at udskyde betalingsfristerne for en række skatter

og afgifter for hurtigt at styrke virksomhedernes likviditet, så de fik bedre mulighed for at klare sig

igennem en periode med forholdsvis lav eller slet ingen omsætning. Senere er der indgået flere afta-

ler om yderligere udskydelser af betalingsfristerne.

I forbindelse med den anden bølge af corona, der ramte Danmark i efteråret 2020, og som fortsatte

ind i 2021, blev det besluttet igen at skærpe restriktionerne for at inddæmme smitten. Der var fortsat

usikkerhed om varigheden og de samfundsøkonomiske følger af restriktionerne, og det skabte for-

nyet efterspørgsel efter likviditet i de virksomheder, der blev hårdest ramt af restriktionerne, som fx

hoteller, restauranter, rejsebureauer og frisører mv., hvor fysisk fremmøde er nødvendigt for omsæt-

ning.

For så vidt muligt at målrette den ekstra likviditet til de virksomheder, der havde særligt behov for

hjælp, blev det besluttet at indføre en række låneordninger, som gav mulighed for at anmode om et

rentefrit lån for afregninger af moms, lønsumsafgift og/eller A-skat og AM-bidrag. Låneordningerne

er mere målrettede end udskydelse af betalingsfrister, fordi låneordningerne ikke påvirker alle virk-

somheder. Det er således kun de virksomheder, der vurderer, at de har et behov for ekstra likviditet,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

som søger om et rentefrit lån. Ansøgningerne om lån blev behandlet hurtigt af skatteforvaltningen og

inden for 12 dage, og virksomhederne fik således hurtigt stillet likviditet til rådighed gennem låneord-

ningerne.

Figur 5.7 nedenfor viser den likviditet, der samlet er stillet til rådighed for virksomhederne i perioden

april 2020 til maj 2023. På figuren kan det ses, at der i starten af pandemien blev stillet likviditet til

rådighed i form af betalingsfristudskydelser, og herefter fra foråret 2021 især blev gjort brug af låne-

ordninger. Figuren viser også, at den konkrete efterspørgsel på likviditeten fra låneordninger udgør

knap 13 pct. af den likviditet, der er stillet til rådighed gennem låneordningerne.

Figur 5.7 Likviditet og tilbagebetalingsprofil for betalingsfristudskydelser og lån

Mia. kr.

300

250

200

150

100

Mar. Maj Jul. Sep. Nov. Jan. Mar. Maj Jul. Sep. Nov. Jan. Mar. Maj Jul. Sep. Nov. Jan. Mar. Maj

2020

2021

2022

2023

Udskydelse af betalingsfrister

Rentefri låneordninger (faktisk udnyttelse)

Rentefri låneordninger (likviditet stillet til rådighed)

Mia. kr.

300

250

200

150

100

Anm.: Grafen viser den likviditet, der er til rådighed for virksomhederne i december 2021, når rapporten offentliggøres. Det er i figuren

antaget, at den likviditet, der er stillet tilrådighed for virksomhederne, bliver tilbagebetalt til tiden. Det vil sige, at figuren ikke afspejler

statens evt. tab ved likviditetsordningerne. Udnyttelsesgraden af de rentefri låneordninger er mindre end den likviditet, der samlet

set er stillet til rådighed, som virksomhederne kunne søge lån for. For moms- og lønsumsafgiftslåneordningerne var

udnyttelsesgraden ca. 20 pct., mens det for A-skat og AM-bidragslåneordninger var ca. 10 pct. Samlet er der udnyttet ca. 13 pct. af

potentialet for de rentefri låneordninger. Anvendelsesgraden for betalingsfristudskydelser kendes som udgangspunkt ikke, da

betalingsfristerne er blevet udskudt for alle virksomheder, og derfor har haft virkning for alle virksomheder.

Kilde: Skatteministeriet

I begyndelsen af Covid-19-pandemien blev der således særligt gjort brug af betalingsfristudskydel-

ser, hvorefter der i højere grad blev gjort brug af låneordninger. Administration af låneordningerne er

relativt ressourcekrævende for skatteforvaltningen, og derfor er låneordningerne løbende blevet sup-

pleret med betalingsfristudskydelser for at understøtte den store efterspørgsel efter likviditet.

Hvis en virksomhed ikke kan overholde en betalingsfrist til skatteforvaltningen, kan den under visse

betingelser normalt oprette en betalingsordning på skattekontoen, som har en løbetid på 12 måneder

og en månedlig rente på 0,7 pct. For at hjælpe virksomhederne på fode igen, er det aftalt mellem

regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at virksomhederne helt ekstraordinært kan oprette en be-

talingsordning med en løbetid på 24 måneder, hvis de ikke kan tilbagebetale den likviditet, der forfal-

der til betaling i april 2022. Samtidig er betalingsfristerne for en stor andel af lånene udskudt til den

1. april 2022. Renten er dog fortsat 0,7 pct. pr. måned, da renten ikke kan nedsættes for kun de

fordringer, der vedrører coronalån, men ville skulle nedsættes for alle fordringer, dvs. også krav, der

ikke vedrører coronalånene. Det var derfor ikke systemmæssigt muligt at nedsætte renten kun for

nogle.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Hvis en virksomhed ikke kan tilbagebetale likviditetsstøtten til skatteforvaltningen, når den forfalder,

kan virksomheden vælge at få et lån i banken, i stedet for at oprette en betalingsordning, evt. gennem

de statslige garanti- og låneordninger, jf. senere.

Grundlæggende er likviditetstiltagene på skatteområdet således kendetegnet ved følgende:



Ved at udskyde betalingsfrister eller tilbyde rentefri låneordninger uden kreditvurdering for virk-

somheders betaling af skatter og afgifter, kunne man hurtigt stille likviditet til rådighed for alle

virksomheder, så de bedre kunne klare sig igennem en periode med forholdsvis lav eller slet

ingen omsætning. Det er således et effektivt værktøj til hurtigt at stille likviditet til rådighed for

alle virksomheder, uanset virksomhedens konkrete økonomiske situation.

Da alle virksomheder som udgangspunkt har adgang til likviditetsstøtten – uanset om det er en

betalingsfristudskydelse eller en låneordning – målrettes støtten ikke entydigt til de virksomhe-

der, der er særligt hårdt ramt af pandemien. Derfor kan den bremse den naturlige dynamik i

erhvervslivet ved også at holde hånden under virksomheder, der ikke er levedygtige. En kunstigt

forlænget levetid for virksomheden kan dermed blive helt eller delvist finansieret gennem opbyg-

gelsen af offentlige tilgodehavender, som ikke bliver fuldt tilbagebetalt.

De mange betalingsfristudskydelser og låneordninger kan også skabe risiko for, at virksomhe-

derne oparbejder store ”gældspukler”, hvilket udfordrer virksomhedernes fremtidige muligheder

for at investere.



De grundlæggende karakteristika for likviditetstiltagene betyder, at tilbagebetalingsprofilen optimalt

set på den ene side bør tage højde for, at virksomhederne får tid til at oparbejde en indtjening, så de

har midler til at tilbagebetale pengene. En periode med store ekstra betalinger ud over de ordinære

betalinger kan øge risikoen for konkurser. På den anden side bør tilbagebetalingsprofilen ikke være

unødigt lang, fordi den også holder hånden under de virksomheder, der ikke er rentable, hvilket øger

risikoen for statslige tab.

Samlet set er det i forbindelse med fremsættelsen af lovforslagene for likviditetstiltagene skønnet,

at tabet vil udgøre ca. 2 mia. kr., jf.

tabel 5.2.

Det samlede tab foranlediges både af de virksomhe-

der, der går konkurs, og dermed ikke kan betale den moms og A-skat mv., som de har fået ud-

skudt, og de mistede renteindtægter afledt af rentefriheden. Tabet skal ses i lyset af, at likviditeten

netop er stillet til rådighed for at hjælpe virksomheder, der havde akut brug for hjælp, og ikke nød-

vendigvis kunne få likviditet fra private långivere, givet usikkerheden i den ekstraordinære situation

under Covid-19-pandemien.

Tabel 5.2 Oversigt over udskydelser af betalingsfrister og rentefri låneordninger som følge af Covid-

19-pandemien

Likviditet stillet til rå-

dighed (mia. kr.)

Betalingsfristudskydelser (1)

- A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

- Moms og lønsumsafgift

- Afgifter

Låneordninger (2)

- Moms og lønsumsafgift

- A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

I alt (1+2)

332,5

211

120

1,5

278

133

145

611

Udnyttelse af ord-

ningen (mia. kr.)

Kan ikke opgøres

36,1

22,6

13,5

369

Forventet tab fra

ordningerne (mia.

kr.)

0,3

0,1

1,7

1,3

0,4

2,0

Anm.: 1) Det forventede tab fra ordningerne er opgjort ud fra det mindre provenu efter tilbageløb og adfærd, som svarer til Skatte-

ministeriets skøn i de enkelte lovforslag omregnet til 2021-niveau. 2) Der er forudsat fuld udnyttelse af betalingsfristudskydelserne,

da anvendelsesgraden for betalingsfristudskydelser som udgangspunkt ikke kendes, da betalingsfristerne er blevet udskudt for alle

virksomheder.

Kilde: Skatteministeriet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Garantiordninger

Ud over likviditet på skatteområdet, er der også stillet likviditet til rådighed for virksomhederne gen-

nem garanti- og låneordningerne i EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. For at gøre det

lettere for virksomheder mv., der har omsætningstab grundet pandemien, at få nye lån, kreditter og

garantier i deres pengeinstitut, er der i Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit etableret en

Covid-19 garantiordning, hvor der kan søges om, at staten stiller garanti for en del af lånene. Ordnin-

gerne er blevet justeret ad flere omgange. Med den seneste justering garanterer SMV-ordningerne

for 90 pct. af bankernes nye udlån til ellers rentable små og mellemstore virksomheder, mens udlån

til store virksomheder garanteres med 80 pct. af staten.

Grundlæggende er garantiordningerne kendetegnet ved følgende:



Garantiordningerne fungerer på markedsvilkår og udmøntes af bankerne og indeholder der-

for en kreditvurdering, hvilket gør likviditetstiltaget mindre indgribende i den naturlige dyna-

mik i erhvervslivet end de skattemæssige likviditetstiltag, bl.a. fordi virksomheder, som ikke

vurderes at være rentable, frasorteres. Alt andet lige reduceres risikoen for tab for statskas-

sen både af kreditvurderingen og, i mere begrænset omfang, af at den marginale risiko bæ-

res af bankerne.

Virksomhederne kan få lån gennem garantiordningerne, hvis de kan dokumentere et om-

sætningstab. Det bidrager dermed til at gøre det lettere for virksomheder mv., der har om-

sætningstab grundet pandemien, at få nye lån, kreditter og garantier i deres pengeinstitut,

ved at der stilles en garanti for lånene. De virksomheder mv., der ellers ikke kunne få lån på

markedsvilkår, kan dermed få lån.



Anvendelsesgraden på tværs af garantiordningerne indikerer, at ca. 1/3 af garantierne enten er tilba-

gebetalt eller ikke anvendt. Det skyldes til dels, at der fra krisens start blev trukket massivt på de

skattebaserede likviditetstiltag, som sikrede virksomhederne en billigere likviditet. Likviditetsbehovet

blev dog mindre end forventet, hvorfor en række virksomheder mv. undlod at optage det ellers bevil-

gede lån eller valgte at tilbagebetale lånet før tid. Eftersom iværksættere og venturevirksomheder

normalt ikke kan opnå lån på markedsvilkår, var især Covid-19-matchfinanseringsordningerne i

Vækstfonden særligt efterspurgte blandt disse grupper. Disse ordninger gav således iværksættere

og venturevirksomheder støtte, da de private investorer strammede vilkårene eller trak sig helt ud af

markedet for risikovillig kapital under Covid-19-pandemien.

Tabel 5.3

viser i forlængelse heraf det aktuelle træk på tværs af garanti- og låneordningerne i Vækst-

fonden og EKF Danmarks Eksportkredit.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel 5.3 Træk på låne- og garantiordningerne i EKF og Vækstfonden

Samlet træk på garantiordninger

Garantiordning

SMV’er - EKF

SMV’er - VF

STV’er - EKF

STV’er - VF

Total

Antal virksomheder

131

709

903

Aktive garantier, mio. kr.

748,8

1.730,4

1.457,5

2.163,8

6.100,5

Garantier hvor det underliggende lån er tilbagebetalt, eller garantien er tildelt men ikke aktiveret

Garantiordning

SMV’er - EKF

SMV’er - VF

STV’er - EKF

STV’er - VF

Total

Anm.: Dataudtræk er fra den 15. december 2021.

Kilde: Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.

Antal virksomheder

183

200

Aktive garantier, mio. kr.

16,3

233,5

65,9

2.748,9

3.064,6

I tillæg til lån med statsgaranti ydes der, som nævnt tidligere, også lån på markedsvilkår, hvor kredit-

værdige virksomheder mv. går i banken eller til investorer uden indblanding fra statens side. Frigivel-

sen af den kontracykliske kapitalbuffer under Covid-19 var således et redskab møntet på kreditinsti-

tutterne for at give dem større mulighed for at låne ud til danske husholdninger og virksomheder mv.

Ved at frigive bufferen blev penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet samlet set øget med over

200 mia. kr.

Udfasning af likviditetsstøtte

Erfaringerne fra Covid-19-pandemien har vist, at likviditetsordninger i form af udskydelser af beta-

lingsfrister og rentefri lån på skatteområdet særligt i begyndelsen af en pandemi kan være effektive

ift. hurtigt at nå bredt ud til virksomheder mv. og til at håndtere, at der kan være stor usikkerhed om

de finansielle institutioners villighed til at stille likviditet til rådighed for virksomhederne. Det markante

og uforudsete stød til økonomien medførte en betydelig risiko for, at mange virksomheder mv. ville

gå konkurs alene på grund af manglende likviditet med risiko for en selvforstærkende effekt på øko-

nomien, men likviditetsstøtten bidrog til, at en hurtig genopretning af økonomien blev mulig.

På lidt længere sigt udgjorde Covid-19-pandemien ikke et lige så uforudset og pludseligt stød til virk-

somhedernes drift, og usikkerheden var markant lavere, end da pandemien først ramte. En lavere

grad af usikkerhed og en bedre forståelse af konsekvenserne af pandemien indebærer, at der er et

mindre behov for hurtig og bred likviditetsstøtte, som ikke indebærer kreditvurdering. Det skyldes

også, at støtten ikke er målrettet virksomheder mv., der er negativt påvirket af Covid-19-pandemien.

Støtten er derfor forvridende og indebærer en risiko for at holde hånden under virksomheder mv., der

ikke er produktive.

Der vil dog, selvom usikkerheden er mindre, i en periode stadig være virksomheder mv., der har

behov for likviditetsstøtte. I den situation kan likviditetsstøtte i form af garantiordninger træde ind og

udgøre et sikkerhedsnet under dansk erhvervsliv og kan fungere som en gradvis overgang til normale

markedsøkonomiske kanaler.

Garantiordningerne giver således ikke lige så hurtig adgang til likviditet, som betalingsfristudskydel-

ser og rentefri låneordninger uden kreditvurdering for virksomhedernes betalinger af moms, lønsums-

afgift, A-skat og AM-bidrag. Garantiordningerne er dog velegnede til at håndtere den situation, der

opstår når virksomhederne skal tilbagebetale deres lån fra skatteforvaltningen, eller når de udskudte

betalingsfrister forfalder til betaling, da virksomheder mv., der er hårdt ramt af Covid-19-pandemien

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

og dermed ikke kan få et normalt lån i deres bank, alligevel har mulighed for at få et lån med stats-

garanti.

Det vil dog ikke være alle virksomheder mv., der vil kunne opnå lån i banken. Nogle virksomheder

mv. havde allerede inden pandemien en dårlig indtjeningsevne eller en lav egenkapital og kan derfor

ikke få lån i banken. Nogle af disse virksomheder mv. vil gå konkurs. Det er en normal og nødvendig

del af en dynamisk markedsøkonomi. Det bidrager til, at både arbejdskraft og kapital anvendes bedst

muligt.

5.2.2 Karakteristika ved kompensationsordninger

Kompensationsordningerne komplementerede hinanden og spændte til sammen et sikkerhedsnet ud

under virksomheder, lønmodtagere og kulturliv. Dette blev ligeledes understreget af den økonomiske

ekspertgruppe om udfasning af hjælpepakker II.

Grundlæggende var kompensationsordningerne kendetegnet ved bl.a. følgende:



Der er som hovedregel alene sket en delvis kompensation af eksempelvis lønomkostninger

eller faste omkostninger. Modtagerne har derfor haft et klart incitament til at skabe aktivitet

og ”arbejde sig ud af ordningerne”. Alene virksomheder mv. med forbud mod at holde åbent

og uden omsætning har haft adgang til 100 pct. kompensation for faste omkostninger.

Kompensationsordningerne blev fra starten etableret med fastsatte udløbsdatoer for at sig-

nalere, at der var tale om midlertidige tiltag. Udløbsdatoerne blev løbende flyttet, i takt med

at smitten med Covid-19 udviklede sig.

For at sikre hurtig udbetaling af kompensation blev der åbnet for ansøgning og udbetaling

af kompensation baseret på ansøgernes forventninger til omsætningsnedgang, hjemsen-

delser mv. Ordningerne er derfor designet med en efterfølgende slutafregning, hvor kom-

pensationsbeløbet op- eller nedjusteres, baseret på de faktiske forhold.



Lønkompensationsordningen og ordningen for selvstændige mv. dækkede omkostninger til løn til

både ansatte og virksomhedsejere, så afskedigelser i vidt omfang har kunnet undgås. Kompensati-

onsordningen for faste omkostninger dækkede en bred vifte af de løbende, faste omkostninger, som

virksomheder mv. har skullet afholde – Covid-19 eller ej. Samlet set sikrede disse tre kompensati-

onsordninger, at forpligtelser kunne overholdes over for både kreditorer og ansatte samt på tværs af

værdikæder, hvor ”huller” i sikkerhedsnettet kunne have startet en negativ spiral og sneboldeffekt.

Dertil tog arrangørordningen hånd om arrangører af store arrangementer, der var ramt af forsam-

lingsforbuddet. Ordningen gav mulighed for fuld underskudsdækning, herunder af både variable og

faste omkostninger, som de pågældende arrangementer normalt ville finansiere. Der var derfor tale

om en særdeles gunstig ordning. Underskudsdækningen blev givet under forudsætning af, at arran-

gører havde ageret økonomisk ansvarligt, herunder søgt at begrænse sine tab. Dette for at undgå

spekulation og moral hazard.

Kompensationsordningerne havde til formål at hjælpe etablerede virksomheder mv. gennem Covid-

19-krisen. For at fjerne et eventuelt incitament til at etablere nye virksomheder mv. med henblik på

at modtage kompensation har der siden kompensationsordningernes start været et adgangsgivende

krav om, at virksomheder, på tværs af alle kompensationsordningerne, skulle være registreret i CVR

inden den 1. november 2020. Oprindeligt var skæringsdatoen for registrering i CVR den 9. marts

2020. Efter en sommer med lavt smittetryk og lempede restriktioner, hvor der var god grund til at

stifte nye virksomheder, fik pandemien som bekendt fat igen, og det blev derfor besluttet politisk at

ændre skæringsdatoen til den 1. november 2020. Fristen er senest ændret til den 7. december 2021

med aftalen om genåbning af de generelle hjælpepakker fra december 2021.

Trods disse kompensationsordninger har mange virksomheder mv. måttet trække på deres egenka-

pital og optage lån, herunder moms- og skattelån fra staten, jf. ovenfor. Dette fordi ordningerne kun

delvist dækkede virksomheders og selvstændiges variable og faste omkostninger samt omsætnings-

og indkomsttab.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Alle fire ordninger havde som hovedregel også en ”søsterordning” på Kulturministeriets område. Tre

af disse ordninger var målrettet virksomheder og institutioner, hvor mindst halvdelen af omsætningen

bestod af offentligt driftstilskud. Derudover blev selvstændigordningen spejlet med en kunststøtte-

ordning målrettet indtægtstab fra kunstnerisk virke (CPR-ordning).

Tabel 5.4

viser det samlede træk på kompensationsordningerne. På Erhvervsministeriets område

findes en uddybning i

tabel B5.1

bilag 5.

Tabel 5.4 Virksomheder og personer, der har modtaget kompensation

Antal virksomheder og personer der har modtaget kompensation samt udbetalt kompensation

Antal kompenserede

virksomheder*

På Erhvervsministeriets område

Lønkompensation

Faste omkostninger

Selvstændige mv.**

Arrangementer

I alt

På Kulturministeriets område

Midlertidig kunststøtteordning****

Kompensation til kommunale kulturinstitutioner******

Arrangementer

I alt

2166

146

2.501

210

137

424

Kompensationsordning for selvejende institutioner***** 157

37.021

37.073

80.230

694

155.018

347.254

90.149

437.403

19.480

18.295

11.199

1.146

50.120***

Antal kompenserede

personer

Godkendt kom-

pensation (mio.

kr.)

Anm.: *En virksomhed har mulighed for at søge kompensation via forskellige ordninger, hvorfor antal kompenserede virksomheder

ikke kan summeres på tværs af ordningerne.

**Selvstændige mv. inkluderer selvstændige, freelancere med B-indkomst og freelancere med A- og B-indkomst, samt sæsonaf-

hængige selvstændige og freelancere.

*** Det bemærkes, at kulturlivet har modtaget ca. 4,2 mia. kr. under de kompensationsordninger, der administreres af Erhvervs-

ministeriet. Data er opgjort på branchekoder.

****Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombineret A- og B-indkomst

*****Kompensationsordning for selvejende institutioner med mere end 50 pct. i offentlig tilskud og Kompensation til kommunale

kulturinstitutioner og visse kommunale spillesteder og kulturhuse (nødpulje formål 4)

******Kompensationsordning for selvejende institutioner med mere end 50 pct. i offentlig tilskud og Kompensation til kommunale

kulturinstitutioner og visse kommunale spillesteder og kulturhuse (nødpulje formål 4)

Tallene er opgjort pr. 6. december 2021 for Erhvervsministeriet og pr. 8. december 2021 for Kulturministeriet.

Kilde: Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet.

5.2.3 Karakteristika ved tiltag på arbejdsmarkedsområdet

Tiltag på dagpengeområdet

Grundlæggende har tiltagene på dagpengeområdet haft til hensigt at holde hånden under dagpen-

gemodtagere, så de ikke mistede retten til dagpenge under epidemien, hvor mulighederne for at finde

arbejde var væsentligt forringet. Det har særligt været hensigten, da forbruget af dagpengeperioden

blev suspenderet to gange; første gang fra den 1. marts 2020 til den 21. august 2020 og anden gang

fra den 1. januar 2021 til den 20. juni 2021, og da dagpengeperioden blev forlænget med to måneder

for personer, der havde opbrugt deres dagpengeret i perioden fra den 1. november 2020 til den 31.

oktober 2021.

Tilsvarende var det hensigten med tiltaget, at give umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for

personer, der havde modtaget kompensation efter Erhvervsministeriets kompensationsordning eller

Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning. Den lempeligere adgang til dagpengesystemet for

selvstændige erhvervsdrivende gav to gange ret til at få dagpenge med det samme uden forudgå-

ende medlemskab af en a-kasse. Begge gange var det som led i udfasningen af de midlertidige

kompensationsordninger for selvstændige. Konkret blev der åbnet op for, at målgruppen fik en umid-

delbar ret til dagpenge ved at betale et medlemsbidrag svarende til et års medlemskab. I modsætning

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

til første gang var der anden gang en forpligtelse til fortsat medlemskab af a-kassen et år fremadret-

tet. Derudover gjaldt de almindelige krav i beskæftigelsessystemet, herunder beskæftigelseskravet.

De to gange, der var en lempeligere adgang til dagpengesystemet for selvstændige erhvervsdri-

vende, var det også muligt for personer, der drev selvstændig virksomhed, som havde været drevet

som hovedbeskæftigelse i brancher med forbud mod drift, at ophøre denne aktivitet midlertidigt, så

de kunne få dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed.

Et andet tiltag på dagpengeområdet – midlertidig arbejdsfordeling – havde til formål at fastholde

medarbejdere på deres arbejdspladser, hvor der ikke var nok arbejde til at udfylde en hel arbejdsdag

eller –uge. Oprindeligt er arbejdsfordeling et værktøj, som en virksomhed kan benytte, når den i en

midlertidig periode med arbejdsmangel ikke kan beskæftige medarbejderne i fuldt omfang. I forbin-

delse med Covid-19 er der indført en ny midlertidig ordning, som kan benyttes som alternativ til den

traditionelle arbejdsfordeling. Den nye midlertidige ordning gav mulighed for at nedsætte arbejdsti-

den, så medarbejderne delte arbejdet, der var på virksomheden, og i den resterende tid var medar-

bejderne ledige. Medarbejderne modtager sædvanlig løn, når de arbejder, og de medarbejdere, der

er medlem af en A-kasse, modtager supplerende dagpenge, når de er ledige. For at medarbejderne

kan få supplerende dagpenge, skal arbejdsfordelingen indeholde en frigørelsesmulighed, således at

medarbejderen kan sige op uden varsel for at tage andet arbejde på en anden virksomhed.

Tiltag på sygedagpenge- og barselsdagpengeområdet

Tiltagene på sygedagpengeområdet havde til formål at holde hånden under både personer, der grun-

det sygdom stod uden for arbejdsmarkedet, og som har kæmpet for at få en fod inden for igen, og

personer, der blev eller var i risiko for at blive syge, samt arbejdsgivere, som oplevede flere medar-

bejdere med længere sygdomsforløb som følge af Covid-19.

Der blev derfor indført en forlængelse af retten til sygedagpenge, så ingen sygedagpengemodtagere

i en periode overgik til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der blev desuden indført et

tiltag, der gav ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der var i øget risiko for et alvorligt sygdomsfor-

løb ved smitte med Covid-19, og for lønmodtagere til pårørende, der var i øget risiko for et alvorligt

sygdomsforløb ved smitte med Covid-19. Derudover fik arbejdsgivere ret til refusion og selvstændige

til sygedagpenge ved bestemte typer af fravær som følge af Covid-19 med henblik på at afbøde de

negative økonomiske konsekvenser som følge af smittespredningen.

Der var også et hensyn at tage ift. forældre, der måtte blive hjemme med deres børn (op til 14 år),

fordi der var konstateret et eller flere smittetilfælde i deres dagtilbud, skole eller institution, eller hvis

deres børn selv var smittet med Covid-19. De berørte forældre fik ret til dagpenge efter barselsloven

i op til 10 dage pr. barn i to perioder.

Tiltag på kontanthjælpsområdet

225-timersreglen på kontanthjælpsområdet indebærer, at personer, der har modtaget kontanthjælp

m.v. i sammenlagt et år eller derover inden for tre år, skal have haft mindst 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for at kunne fastholde den fulde ydelse.

Grundet Covid-19 var den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene og de generelle rådigheds-

regler i kontanthjælpssystemet helt eller delvist suspenderet i perioden fra 12. marts 2020 indtil 1.

september 2021. Det blev gjort for at inddæmme smittefaren i samfundet og sikre, at situationen ikke

gik ud over bl.a. nogle af de mere udsatte borgere i vores samfund, idet krisen i høj grad også påvir-

kede dem.

225-timersreglen, som er reguleret i lov om aktiv socialpolitik, blev løbende suspenderet i flere peri-

oder. Sammenlagt var reglen suspenderet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8.

september 2020 og igen i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. juni 2021.

Suspensionen medførte, at personer i kontanthjælpssystemet i suspensionsperioderne ikke fik ned-

sat hjælpen, og at hjælpen ikke bortfaldt i suspensionsperioderne, når de ikke opfyldte betingelsen

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Den enkelte fik dermed en længere periode til at opfylde arbejdskravet.

Personer, der allerede havde fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før den 9. marts

2020, fik ikke i suspensionsperioden sat ydelsen op til tidligere niveau. Personer, der havde fået

nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen var bortfaldet, og som i suspensionsperioden havde ordinære

arbejdstimer, kunne tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Tiltag i den aktive beskæftigelsesindsats

Den aktive beskæftigelsesindsats var i en lang periode underlagt en række skærpede restriktioner

for at mindske smittespredningen af Covid-19. De skærpede restriktioner var følgende:



Der kunne ikke igangsættes nye fysiske løntilskudsjob og virksomhedspraktikforløb, dog var der

mulighed for igangsættelse af frivillige digitale løntilskudsjob og virksomhedspraktikforløb.

Der kunne ikke igangsættes eller videreføres nytteindsatsforløb.

Forløb hos private udbydere, som tilbød øvrig vejledning og opkvalificeringsforløb blev ikke vi-

dereført eller oprettet, med mindre indholdet kunne tilrettelægges, så det foregik digitalt. Var der

kurser, der var åbne for fysisk fremmøde, var det muligt at give et sådant kursus, hvis der var en

arbejdsgivererklæring om, at den ledige kunne ansættes ordinært efter opkvalificeringen.

Ret og pligt-reglerne blev midlertidigt suspenderet, således at jobcentret ikke havde pligt til at

afgive tilbud og den ledige (dagpenge-, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere) ikke havde

ret til et tilbud.



Da rådighedsforpligtelsen for ledige blev genindført den 26. maj 2020, fik landets jobcentre og a-

kasser mulighed for at afholde telefoniske og digitale samtaler med ledige, og rehabiliteringstemaet

kunne afholde møder virtuelt. Muligheden blev forlænget flere gange frem til 1. august 2021, da der

ikke længere var restriktioner af hensyn til eventuel smittespredning.

5.3

LÆRINGSPUNKTER

I det følgende afsnit peges der på en række centrale læringspunkter fra Covid-19-håndteringen i

relation til kompensationsordningerne.

5.3.1 Hurtig udbetaling og forudsætning om slutafregning

Kompensationsordningerne havde det til fælles, at de alle blev etableret hen over få dage og uger.

De blev samtidig indrettet således, at det var muligt for virksomhederne og aktører/selvstændige at

søge om kompensation med det samme og få den udbetalt

ex ante

– baseret på forventninger til

fremtiden.

En hurtig proces for etablering og udbetaling fra hjælpepakkerne skulle bidrage til at understøtte

stabiliteten i dansk økonomi og holde hånden under danske virksomheder, selvstændige og arbejds-

pladser. Det gjaldt både ift. at undgå en situation, hvor udpræget forsigtighed på de finansielle mar-

keder kunne medføre, at kreditgivningen frøs til, og en situation, hvor virksomheder mv. og forbrugere

holder igen med investeringer og forbrug for i stedet at lægge penge til side på grund af risikoen for

fx ledighed.

Det betød samtidig, at der blev indbygget en slutafregning, hvor virksomheder og selvstændige mv.

ex post

skulle indberette, hvordan det faktisk gik med henblik på at få beregnet den korrekte kom-

pensation. Altså en bagudrettet opgørelse samt op- eller nedjustering af kompensationsbeløbene.

Figurerne i

bilag 6

viser, hvordan ansøgningerne på Erhvervsministeriets område fordeler sig over

kompensationsperioder, -ordninger, brancher og geografi.

Tabel B5.1

bilag 5

viser, hvordan ansøg-

ningerne og udbetalingerne på Erhvervsministeriets og Kulturministeriets områder fordeler sig på

tværs af kompensationsordninger.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

5.3.2 Simple kompensationsordninger

Det har været tydeligt i forbindelse med administrationen af kompensationsordningerne, at komplek-

siteten af hjælpepakkerne har haft stor betydning for administrationens effektivitet. Jo mere kom-

plekse hjælpepakkerne er – med bl.a. en længere række krav til ansøgere – desto mere manuel og

langsommelig bliver sagsbehandlingen.

Et eksempel herpå er anvendelsen af såkaldte ”målrettede ordninger” i efteråret 2020, hvor virksom-

hederne skulle dokumentere at være ramt af specifikke restriktioner – fx rejsevejledninger. Det er

erfaringen herfra, at det har været yderst komplekst og forvirrende for virksomhederne, herunder

aktører i kulturbranchen, at skulle leve op til et adgangskrav om at være ramt af én eller flere speci-

fikke restriktioner. Ift. EU-reglerne for statsstøtte er det også en fordel at have enkle og let forklarlige

løsninger for at opnå en hurtig godkendelse i EU-Kommissionen.

Først og fremmest er restriktioner et begreb, som virksomheder mv. ikke er vant til at operere efter,

dvs., at det er ressourcekrævende og komplekst for virksomhederne fx at skulle dokumentere, hvor

stor en del af omsætningsnedgangen, der kan henføres til forskellige restriktioner. Derudover øges

kompleksiteten, når restriktionerne udstedes af andre myndigheder end de myndigheder, som admi-

nistrerer kompensationsordningerne. Der har i forlængelse heraf været usikkerhed blandt virksom-

hederne om fortolkningen af, hvilke restriktioner der er adgangsgivende, og hvorledes disse fortolkes

ift. kompensationsordningerne. Dette var en udfordring for sagsbehandlingen og ansøgningsproces-

sen på tværs af de fleste kompensationsordninger.

Anvendelsen af de generelle kompensationsordninger – særligt fra december 2020 og frem – gjorde

den løbende tilpasning af ordningernes støttebetingelser lettere for både administrationen og er-

hvervs- og kulturlivet. Disse erfaringer blev også lagt til grund ved genåbningen af samfundet medio

2021, hvor det politisk blev besluttet at moderere de nye, tilpassede kompensationsordninger, der

dækkede sommerperioden 2021, med højere omsætningsnedgang som adgangskrav frem for at

gøre ordningerne restriktionsbaserede igen. I forbindelse med genindførelsen af restriktioner i de-

cember 2021, er det ligeledes de generelle ordninger, der er taget i brug.

Undervejs i Covid-19-håndteringen blev der løbende besluttet justeringer af kompensationsordnin-

gerne. Ændringerne betød, at ordningerne løbende blev mere komplekse for virksomhederne at for-

stå og anvende, hvilket har været i modstrid med hensigten om at sikre hurtig og simpel hjælp. Der-

udover påførte ændringerne den statslige administration en betydelig arbejdsbelastning, før de kunne

træde i kraft. Det har bl.a. været nødvendigt med nye aktstykker, bekendtgørelser, it-systemer og

oplæring af sagsbehandlere hver gang, der er foretaget en tilpasning. Det førte til længere sagsbe-

handling for virksomheder mv. og øget kompleksitet ved at søge kompensationsordningerne.

5.3.3 Omfattende og hurtige likviditetstiltag der skaber ro på markedet

De statslige likviditetsstøtteordninger indebar en meget stor tilførsel af likviditet og har været med til

at begrænse de økonomiske konsekvenser af krisen. Det er vurderingen, at statens massive og hur-

tigt iværksatte likviditetstiltag har været afgørende for hurtigt at skabe ro på de finansielle markeder.

Samtidig var likviditetsindsprøjtningen til dansk erhvervs- og kulturliv et vigtigt element i at hjælpe

virksomheder og kulturaktører igennem pandemien, særligt i starten af pandemien hvor der var stor

usikkerhed om de økonomiske konsekvenser.

De skattebaserede likviditetstiltag har stillet en markant mængde likviditet til rådighed for virksomhe-

derne især i starten af pandemien i form af betalingsfristudskydelser. Herefter har det i højere grad

været i form af rentefri lån for virksomhedernes afregninger af skatter og afgifter. Anvendelsesgraden

af ikke-skattebaserede låne- og garantiordninger har generelt ligget langt under den afsatte ramme,

hvilket formodentlig skyldes, at de skattebaserede likviditetstiltag og kompensationsordninger har

været mere attraktive end garantier med en tilknyttet præmiebetaling, samt at krisen ikke blev så lang

og dyb som først frygtet. Desuden fungerede likviditetsordningerne som et tryghedsskabende forsik-

ringselement, hvorfor en lav udnyttelsesgrad ikke er ensbetydende med, at der ikke har været en stor

effekt af tiltagene.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Skattebaserede likviditetstiltag er en hurtigt tilgængelig og fleksibel løsning på en akut likviditetskrise

blandt virksomheder mv. Modsat garantiordninger, der fungerer på markedsvilkår og inkluderer kre-

ditvurderinger af virksomhederne, indeholder både forlængelse af betalingsfrister for moms og ind-

komstskatter og rentefri låneordninger tilsammen et betydeligt subsidieelement. Denne type støtte

kan være konkurrenceforvridende og indebærer en risiko for, at hånden holdes under virksomheder

mv., der ikke er produktive nok til at klare sig under normale markedsforhold, hvilket øger risikoen for

statslige tab. Tilbagebetalingsprofilen for likviditetsstøtten bør således ikke være unødigt lang, for at

undgå at staten i for lang tid holder hånden under de virksomheder mv., der ikke er rentable, hvilket

også øger risikoen for statslige tab.

Den økonomiske ekspertgruppe om udfasning af hjælpepakker II konkluderede bl.a., at likviditets-

ordningerne har bidraget til at reducere antallet af konkurser blandt levedygtige virksomheder og

selvstændige, hvilket understøtter en hurtig genopretning af økonomien.

Likviditets- og garantiordninger fungerede i princippet på den måde, at staten brugte sin høje kredit-

værdighed til at sikre virksomhederne billig likviditet. Statens økonomiske styrkeposition bør særligt

i en krisetid anvendes bedst muligt – også givet sandsynligheden for at staten vil lide tab i processen.

Særligt i starten af en sundhedskrise og i en situation med nedlukninger, der dæmper samfunds- og

erhvervsaktiviteten, er der ræson i at give statslig likviditetsstøtte til virksomheder og kulturinstitutio-

ner, som er særligt hårdt ramt. Herefter er der behov for en gradvis tilbagevenden til mere normale

markedsvilkår, hvor virksomhederne går i banken for at få lån. I den situation udgør garanti- og låne-

ordninger, som indebærer et element af kreditvurdering, et godt værktøj til at håndtere virksomhe-

dernes gradvise overgang fra den rentefri støtte på skatteområdet til almindelige lån i banken til at

håndtere likviditetsproblemer. Særligt likviditetsstøtte, der indeholder en kreditvurdering, såsom ga-

ranti- og låneordningerne i Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit, der udmøntes via ban-

kerne, er således med til at målrette likviditetsstøtten og er et mindre indgribende tiltag i markedet

end kompensation.

5.3.4 Administrativt setup

Kompensationsordninger

Covid-19-krisens omfang og den hastende karakter i kompensationsudbetalingen til erhvervs- og

kulturlivet gjorde, at administrationen af hjælpepakkerne var en ressourcetung opgave. Erhvervssty-

relsen har for at holde sagsbehandlingstiden så kort som mulig haft op til ca. 500 medarbejdere ansat

til at behandle ansøgninger, udvikle it, udarbejde regelgrundlag mv. Slots- og Kulturstyrelsen har haft

op til 60 midlertidigt ansatte medarbejdere til administration af kompensationsordninger, puljer mv.

Det er en central erfaring fra håndtering af Covid-19-krisen, at der har været høje krav til fleksibiliteten

i administrationen med kompensationsordningerne. Det har derfor været nødvendigt at flytte eksiste-

rende medarbejdere og ansætte nye samt oplære personel i hidtil ukendte jobfunktioner. Derudover

har det været nødvendigt at kunne op- og nedskalere arbejdsstyrken afhængigt af restriktionsni-

veauet, omfanget af støtteadgang og udviklingen i sagsbehandlingstider.

Både Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen havde en række gode forudsætninger for at

varetage opgaven med administrationen af kompensationsordningerne. Styrelserne havde erfaring

med fx sagsbehandling af ansøgninger og etablering af it-systemer hertil. Det betød, at styrelserne

kunne anvende et eksisterende fagsystem som grundlag for udvikling af ordningerne.

Administrationen har derudover været afhængig af fagspecifikke kompetencer uden for de to styrel-

sers områder. Derfor har et effektivt samarbejde både mellem Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kultur-

styrelsen samt med andre relevante myndigheder, herunder særligt Justitsministeriet og fagspeci-

fikke styrelser såsom Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen samt Skattestyrelsen, været særdeles

effektivt i det administrative setup.

Andre myndigheder, fx Rigspolitiet samt erhvervsorganisationer mv., har ligeledes været løbende

inddraget. Organisationer og aktører mv. på både Erhvervsministeriets og Kulturministeriets område

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

har bl.a. gennem etablerede sektorpartnerskaber bidraget med unik viden og input fra deres med-

lemmer og sektorer ift. deres specifikke udfordringer med kompensationsordningerne og ansøg-

ningsprocessen mv. Inddragelsen af organisationer og aktører har i høj grad betydet, at Erhvervssty-

relsen og Slots- og Kulturstyrelsen lettere kunne bistå med at tilpasse kompensationsordningerne,

så håndsrækningen til erhvervs- og kulturlivet blev optimeret.

Bilag 7

rummer en uddybning af det

administrative setup.

Likviditetsstøtte på skatteområdet

Skattestyrelsen har håndteret administration af den skattemæssige likviditetsstøtte, hvoraf særligt de

rentefri låneordninger var ressourcekrævende. Det skyldes, at Skattestyrelsen har kontrolleret alle

ansøgninger, inden et lån er blevet udbetalt. Gennem kontrollen sikrer Skattestyrelsen, at virksom-

hederne opfylder betingelserne for at få et lån. Ansøgning om udbetaling af lånet er sket gennem

virk.dk, men er behandlet af Skattestyrelsen, der i udgangspunktet har behandlet alle ansøgninger

om lån inden for 12 arbejdsdage.

5.3.5 Effektiv sagsbehandling

Erhvervsstyrelsen effektiviserede løbende sagsbehandlingen gennem flere rekrutteringsrunder. Der-

udover har det været nødvendigt at bygge sagsbehandlingssystemer, der ud fra en række eksiste-

rende datakilder kunne visitere sagerne automatisk. Disse ”sagsbehandlingsmotorveje” har især ef-

fektiviseret sagsbehandlingen og nedbragt sagsbehandlingstiderne på kompensationsordningerne

for selvstændige mv. og lønkompensationsordningen. Omvendt har de mere komplekse ordninger

for faste omkostninger og arrangører, der har større dokumentationskrav, krævet mere manuel sags-

behandling, hvorfor samme automatisering ikke har været mulig. I stedet har fleksibiliteten i Erhvervs-

styrelsens administrative setup understøttet sagsbehandlingen gennem løbende prioritering af sags-

behandlingsressourcer.

Slots- og Kulturstyrelsen har i høj grad baseret sagsbehandlingen på eksisterende it-systemer og

sagsbehandlingsprocedurer. Gennem organisering, standardisering og vidensopsamling er der lø-

bende opnået effektivisering og optimering af sagsbehandlingen.

Tempoet i sagsbehandlingen har i høj grad også været afhængig af kompleksiteten af ordningerne.

Jo større krav til kontrol af dokumentation, desto længere har sagsbehandlingen varet. Derfor har

styrelserne mere effektivt kunne sagsbehandle sager under de generelle kompensationsordninger,

hvor virksomheder mv. ikke skulle dokumentere, at omsætningsnedgang skyldtes konkrete restrikti-

oner.

Det er samtidig Erhvervsstyrelsens og Slots- og Kulturstyrelsens erfaring, at effektiviteten af sagsbe-

handlingen blev begrænset som følge af, at der har været behov for at indhente supplerende oplys-

ninger fra ansøgerne i de tilfælde, hvor ansøgninger ikke har været fyldestgørende. Dette for at sikre

en korrekt kompensationsudbetaling. Derudover har sagsbehandlingstiden været længere i perioder,

hvor styrelserne modtog mange ansøgninger på samme tidspunkt.

Bilag 8

rummer en uddybning angående kontrollen med kompensationsordningerne i sagsbehand-

lingen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

6. HÅNDTERING AF COVID-19 INTERNA-

TIONALT

6.0 KAPITLETS OPBYGNING

Dette kapitel kigger ud over Danmarks grænser og undersøger de økonomiske foranstaltninger, som

andre lande har taget i forbindelse med håndteringen af Covid-19, og om der kan identificeres rele-

vante erfaringer og læringspunkter.

Kapitlet giver et overblik over hjælpepakkerne i andre lande. Der er fokus på de virksomhedsrettede

hjælpepakker, og der er ikke tale om en komplet præsentation af alle tiltag, som også – som i Dan-

mark – tæller andre typer tiltag, fx rettet mod eneforsørgere, børnefamilier o.l.

I tillæg hertil præsenteres en mere dybdegående beskrivelse af hjælpepakker, og hvordan de har

fungeret i udvalgte lande med fokus på bl.a. den administrative organisering ift. håndtering af ansøg-

ninger og udfasning af hjælpepakker mv. De udvalgte lande er Sverige, Norge og Tyskland. Til sidst

adresseres muligheden for brug af forsikringsløsninger som et supplement til hjælpepakker.

6.1 HJÆLPEPAKKER I DE EUROPÆISKE LANDE

På tværs af de europæiske lande er der under Covid-19 indført hjælpepakker med det formål at holde

hånden under erhvervs-, kulturlivet og lønmodtagerne. Fælles for alle EU-landene er, at EU-stats-

støttereglerne sætter en ramme omkring de konkrete ordninger, når der er tale om direkte erhvervs-

støtte. Det gælder dog, at nogle medlemslande har søgt om mange specifikke godkendelser hos

Europa-Kommissionen (fx Danmark), mens andre har søgt få og meget generelle godkendelser (fx

Spanien). Pr. 1. oktober 2021 har Danmark opnået 73 godkendelser hos EU-Kommissionen, mens

Spanien har 19 og Sverige 38,

jf. bilag 9.

Dette kan indikere, at landene er gået til denne proces på

forskellig vis, hvor der er søgt om meget specifikke godkendelser fra nogle lande, mens andre har

søgt få, men brede statsstøttegodkendelser af deres kompensationsordninger.

Hjælpepakkerne har haft forskellig udformning og indhold på tværs af landene, men kan samlet be-

skrives inden for to kategorier: kompensationsordninger med direkte tilskud og likviditetstiltag.

Tabel

6.1

viser det overordnede udbud af ordninger på tværs af 27 lande, mens det fulde overblik over

landenes hjælpepakker inkl. betingelser og træk på ordningerne findes i

bilag 10.

Det bemærkes, at

der er en række usikkerheder ved tallene, som primært skyldes forskellige definitioner på tværs af

landegrænser samt et stadigt usikkert datagrundlag i en række lande. Usikkerheden stammer pri-

mært fra ubehandlede ansøgninger, fortsat åbne ordninger og ændringer til hjælpepakkerne.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel 6.1 Overblik over kompensationsordninger og likviditetstiltag i de europæiske lande

Rangering af lande er lavet pba. udbud af hjælpepakker samt betingelser for dækning.

Det bemærkes, at overblikket er udarbejdet pba. overordnede karakteristika for ordningerne. Der vil altså være forskelle landene imellem.

Desuden bemærkes det, at likviditetstiltag er en bred betegnelse af fx skatteordninger, låneordninger o.l. Lønkompensation vil tilsvarende

dække ordninger, som er rettet mod lønmodtagere i et bredt perspektiv.

Land

Lønkompensation

Selvstændige

Faste omkostninger Arrangører

Likviditetstiltag

Lande med omfattende hjælpepakker

Danmark

Belgien

Frankrig

Holland

Norge

Schweiz

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Østrig

Lande med mindre omfattende hjælpepakker

Estland

Finland

Irland

Island

Tjekkiet

Ungarn

Lande med mindst omfattende hjælpepakker

Bulgarien

Grækenland

Italien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Spanien

Kroatien

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader – informationer indhentet oktober 2021.

Af ovenstående overblik kan det ses, at flertallet af de europæiske lande har benyttet sig af en bred

vifte af ordninger. Særligt lønkompensation og likviditetstiltag er udbredte, og det samme gælder en

kompensationsordning for faste omkostninger. Men betingelserne for fx lønkompensation varierer fra

land til land. Nogle lande, fx Ungarn, gav løntilskud til ansatte, der er gået ned i tid pga. nedsat behov

for arbejdskraft i virksomhederne som følge af Covid-19. I Norge har man kunnet få lønkompensation,

hvis man genansætter delvist hjemsendte eller afskedigede medarbejdere, mens man i andre lande

har eller har haft en ordning, der minder mere om den danske, hvor der kompenseres for fx 85 pct.

af lønomkostningerne ved hjemsendelse. Dette gælder også for de andre hjælpepakker.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

En række lande har brugt lønkompensationsordninger i andre tilfælde før, og det samme gør sig

gældende for kompensation til selvstændige. Under Covid-19 så man dog for første gang en kom-

pensationsordning for faste omkostninger, som Danmark var først til at vedtage. Herefter blev denne

type ordning introduceret i mange andre lande.

Den mindst udbredte type af hjælpepakke er kompensation målrettet arrangører af større begiven-

heder eller kompensation til kulturlivet. Det skal dog bemærkes, at de berørte virksomheder og ar-

rangører i vid udstrækning vil kunne benytte andre hjælpepakker.

På trods af at de fleste landes ordninger ikke kan sammenlignes en-til-en med andre landes ordnin-

ger, er det dog muligt at gruppere landene, som det også fremgår af tabel 6.1. Disse grupperinger

baserer sig på udbuddet af ordninger, dækningsgraden og til en vis grad også den udbetalte kom-

pensation. Det sidstnævnte er dog ikke fuldt afdækket i nærværende rapport.

Første gruppe af lande er Danmark, Belgien, Frankrig, Holland, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sve-

rige, Tyskland og Østrig. Det er lande, som vi ofte sammenligner os med, og hvor der er store lig-

hedstegn i tilgangene. Fælles er, at der er udbudt en bred vifte af hjælpepakker. Hjælpepakkerne i

disse lande har en relativ høj dækningsgrad og støtteintensitet. Sverige, Norge og Tysklands tilgange

beskrives nærmere nedenfor.

Anden gruppering er Estland, Finland, Irland, Island, Tjekkiet og Ungarn. Disse lande kan kaldes en

mellemgruppe. Gruppen adskiller sig fra den første gruppe ved at have færre eller mindre dækkende

ordninger, mens de adskiller sig fra den tredje gruppe ved dog at have et større udbud af hjælpepak-

ker eller mere dækkende betingelser end landene i gruppe 3.

Tredje gruppe af lande er Bulgarien, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal,

Rumænien, Kroatien og Spanien. Disse lande har et mindre udbud af hjælpepakker, samtidig med

at en del af ordningerne har betingelser, som begrænser målgruppen i højere grad, end det har været

tilfældet i Danmark.

Oversigten i

tabel 6.1

er baseret på indmeldinger fra de danske ambassader i de pågældende lande

i oktober 2021. Det bemærkes, at hjælpepakkerne løbende er blevet tilpasset, suppleret og udfaset

igen. Der findes derfor ikke et komplet billede af, hvordan ordningerne har set ud under hele pande-

mien. Ændringerne i hjælpepakkerne har desuden afspejlet den sundhedsmæssige situation.

Landene har løbende udfaset ordningerne, men pga. stigende smittetal i løbet af efteråret 2021, står

flere lande over for en situation, hvor de genindfører restriktioner og i nogle lande også kompensati-

onsordninger. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, hvordan de europæi-

ske landes vej ud af hjælpepakker har været.

OECD har i Employment Outlook 2021 analyseret lønkompensationsordninger. I OECD-rapporten

fokuseres der på vigtigheden af, at lønkompensationsordninger er midlertidige, da de ellers ved lem-

pelse af restriktioner kan understøtte virksomheder, som lider under strukturelle problemer frem for

påvirkning fra restriktioner. Samtidig fremhæves det, at ordningerne skal sættes i kraft så hurtigt som

muligt, samt at udbetalingerne skal falde tidligt under krisen. Endelig konkluderer OECD også, at

man så vidt muligt skal målrette ordningerne, så de ikke understøtter virksomheder, som er udfordret

pga. andre omstændigheder, samt udforme ordningerne, så de ikke gør det mere attraktivt at forblive

i dem frem for at genoptage normal drift, så snart det er muligt.

6.2 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I EUROPÆISKE LANDE

Covid-19 har ramt dansk og international økonomi hårdt. Mange lande oplevede en historisk stor

tilbagegang i den økonomiske aktivitet under første smittebølge i foråret 2020, og trods en betydelig

OECD: Employment Outlook 2021: Navigating the COVID-19 Crisis and Recovery, 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

genopretning hen over sommeren endte 2020 med store fald i BNP på tværs af lande. Efter vinterens

smittebølge i 2020/2021 vendte aktiviteten hurtigt tilbage, og i Danmark ligger den nu over niveauet

før pandemien.

Det vurderes umiddelbart, at de enkelte landes hjælpepakker har været en vigtig faktor i at begrænse

det økonomiske tilbageslag under pandemien og bidrage til genopretningen. Den synkrone indsats

med store hjælpepakker på tværs af lande har formentligt medført betydelige positive spillovers og

har dermed forstærket effekten af de enkelte landes hjælpepakker.

Landene har valgt hver deres tilgang til hjælpepakker. Det er ikke muligt på baggrund af erfaringerne

at konkludere, om en bestemt strategi har været mere effektiv end andre til at begrænse det sam-

fundsøkonomiske tab. Udviklingen i den økonomiske aktivitet påvirkes af en lang række andre for-

hold, herunder bl.a. graden af smitte og restriktionsniveauet, erhvervsstruktur og konjunktursituation

op til Covid-19-pandemien. Samtidig viser en rapport fra Danmarks Nationalbank at mere digitalise-

rede økonomier i højere grad klarer sig godt gennem krisen, hvor både infrastruktur og digitale kom-

petencer nævnes som afgørende faktorer.

Ud over hjælpepakker har den traditionelle økonomiske politik – dvs. finans- og pengepolitikken –

samtidig understøttet udviklingen, idet der er reageret markant og hurtigt men i varierende grad på

tværs af lande, afhængigt ikke mindst af deres makroøkonomiske råderum.

6.2.1 Udviklingen i økonomien

Covid-19-pandemien har medført store fald i den økonomiske aktivitet på tværs af lande. I EU27-

landene faldt BNP med knap 6 pct. i 2020, men der er stor forskel på, hvor hårdt de enkelte lande er

blevet ramt. I Danmark blev BNP reduceret med 2,1 pct., mens aktiviteten eksempelvis faldt med 4,5

pct. i Tyskland og med mere end 10 pct. i Spanien. Også mange andre sydeuropæiske lande ople-

vede voldsomme tilbageslag.

Figur 6.1 Faktisk og skønnet udvikling i BNP-vækst i 2020

Anm.: Ovenstående figur viser to forskellige skøn for udvikling i BNP-vækst fra hhv. IMF og OECD, samt den faktiske BNP-vækst, som

er under niveauet for den skønnede vækst for samtlige af de udvalgte lande. Skønnene er lavet før udbruddet af Covid-19.

Kilde: IMF, OECD og Eurostat.

For alle lande gælder, at nedgangen i første halvår 2020, især i 2. kvartal, var markant større end i

1. kvartal 2021 under anden bølge af Covid-19-pandemien. Alle lande oplevede også en betydelig

genopretning i 3. kvartal 2020,

jf. figur 6.2.

Danmarks Nationalbank: Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien, august 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur 6.2 BNP-udvikling i udvalgte europæiske lande

Anm.: Sæson- og kalenderkorrigeret hvor relevant. Norge er fastlandsøkonomien.

Kilde: IMF, OECD og Eurostat.

Parallelt med udviklingen i BNP har Covid-19-pandemien medført store fald i beskæftigelsen og sti-

gende ledighed på tværs af lande. Også her er der betydelige forskelle på tværs af lande. Nedgangen

på det danske arbejdsmarked har været i den milde ende, mens Spanien har oplevet det største fald

i beskæftigelsen blandt de europæiske lande,

jf. figur 6.3.

Beskæftigelsestallene er dog vanskeligere at sammenligne på tværs af lande end normalt, hvilket

skal ses i lyset af de forskellige støtteordninger, som fx den danske lønkompensationsordning, der

udover i varierende grad at have holdt hånden under beskæftigelsen også har påvirket de statistiske

målemetoder og definitioner.

Figur 6.3 Udvikling i beskæftigelsen i udvalgte europæiske lande

Anm.: Sæsonkorrigeret udvikling ifølge nationalregnskabet.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Der er generelt ført en stærkt understøttende finanspolitik på tværs af de europæiske lande siden

pandemien ramte, herunder med kompensationsordninger, likviditetsstøtte og andre stimulerende

tiltag. Det har forværret den offentlige saldo og øget den offentlige gæld. Det gælder især i de syd-

europæiske lande, hvor udgangspunktet var dårligere, med offentlige underskud på omtrent 10 pct.

af BNP i 2020, mens underskuddet på den offentlige saldo i Danmark har været begrænset,

jf. figur

6.4.

Det begrænsede offentlige underskud i Danmark afspejler dels, at dansk økonomi klarede sig

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

relativt godt gennem Covid-19-pandemien, og dels engangsforhold, bl.a. skat fra udbetaling af ferie-

penge samt højt provenu fra skat på pensionsafkast. Ser man på offentlige gældskvoter, er det også

fortsat de sydeuropæiske lande, der ligger højt og har set størst forværring,

jf. figur 6.5.

Figur 6.4 Offentlig saldo og 6.5 ØMU-gæld

Figur 6.4

Offentlig saldo i 2020 i udvalgte europæiske

lande

Figur 6.5

ØMU-gæld i 2019 og 2020 i udvalgte europæiske

lande

Kilde: Eurostat

6.2.2 Mange forhold påvirker den økonomiske udvikling

Covid-19-pandemien har som nævnt ramt de europæiske lande meget forskelligt. Generelt gælder,

at både den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen relativt hurtigt er blevet genoprettet oven på de

store tilbageslag, som ramte i starten af pandemien. Det skyldes først og fremmest, at der meget

hurtigt er blevet udviklet og produceret vacciner, men også den historisk store penge- og finanspoli-

tiske indsats har bidraget til, at aktiviteten er vendt tilbage, når økonomierne er blevet genåbnet.

Hjælpepakker har med stor sandsynlighed været af stor betydning, både ift. at mindske de økonomi-

ske omkostninger for virksomheder mv. under nedlukningen og ift. at holde berørte virksomheder mv.

klar til ny fremgang i takt med genåbningen af samfundet. Den synkrone indsats med store hjælpe-

pakker på tværs af lande har formentligt medført betydelige positive spillovers og har dermed for-

stærket effekten af de enkelte landes hjælpepakker.

En række internationale organisationer, som fx OECD og IMF har også peget på, at den markante

finans- og pengepolitiske indsats på tværs af lande både har bidraget til at mindske tilbageslaget og

til den relativt hurtige genopretning af den globale økonomi. Særligt effekten af lønkompensations-

ordninger har været undersøgt under pandemien, og i artiklen

Preserving Job Matches during the

Covid-19 Pandemic: Firm-level evidence on the Role of Government Aid

er det estimeret, at ord-

ningerne har medført 81.000 færre fyringer i Danmark, end det havde været tilfældet uden.

Pandemiens gennemslag på BNP afhænger af en lang række andre forhold end hjælpepakker, her-

under strukturelle forhold som erhvervsstruktur og økonomiens sundhedstilstand før krisen samt for-

hold knyttet til pandemien som fx selvregulerende adfærd, timing samt omfang og udformning af

smittedæmpende tiltag,

jf. afrapporteringen fra Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et gen-

åbnet Danmark.

Preserving Job Matches during the COVID-19 Pandemic: Firm-level evidence on the Role of Government Aid

Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark: Videnspapir. Betydning af Covid-19 for samfundsøkonomien, sep-

tember 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Et arbejdspapir fra IMF peger eksempelvis også på, at en række underliggende forhold – ud over

dem, som mere direkte knytter sig til pandemien i form af højere dødelighed eller strengere restrikti-

oner – kan øge BNP-tabet. Det drejer sig fx om økonomiens konjunktursituation i opløbet til krisen

eller forskelle i erhvervsstruktur, hvor fx et større turisterhverv kan øge de samfundsøkonomiske om-

kostninger.

Selvom det ikke er muligt ud fra den makroøkonomiske udvikling at isolere effekten af de forskellige

hjælpepakker, kan der godt drages erfaringer fra de enkelte lande. I nedenstående afsnit ses på

erfaringerne fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

6.3 LANDEGENNEMGANG

Danmark, Sverige, Norge og Tyskland ligner på mange punkter hinanden på både økonomiske og

sociale aspekter, ligeså vel som de fire lande har sundhedsvæsener af høj kvalitet. Der eksisterer

dog en række forskelligheder som fx sundhedsmæssig håndtering af epidemien, valg af restriktioner,

teststrategi, politisk struktur og dermed placering af beslutningskraft i forbindelse med afbødende

tiltag.

6.3.1 Sveriges økonomiske håndtering af Covid-19

Sverige har i løbet af krisen vedtaget en række virksomhedsrettede hjælpepakker. Nedenstående

oversigt viser de udbudte ordninger samt antallet af ansøgninger og udbetalt beløb. Oplysninger om

ordningerne uddybes i de følgende afsnit. De store og mest anvendte hjælpepakker i Sverige er rettet

mod virksomheder i bred forstand, og man har kun i mindre grad haft ordninger til specifikke sektorer,

herunder medier, kultur, idræt, kollektiv trafik samt luft- og søfart.

Tabel 6.2 Oversigt over hjælpepakker i Sverige

Hjælpepakke

Faste omkostninger

Arrangører

Lønkompensation + Løntilskud (korttidsar-

bete)

Reducering af lejeomkostninger

Selvstændige

Udskydelse af skatteindbetalinger

Statsgaranterede lån

Antal ansøgninger

93.000

203.000

752

Udbetalt beløb/udnyttelse af ordning

€ 1,3 mia.

€ 5,1 mia.

€ 0,3 mia.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader. Indsamlet august 2021.

En af de vigtigste hjælpepakker har været aftalen om kompensation til midlertidig hjemsendelse,

korttidsarbete.

Med denne aftale kunne virksomheder reducere deres medarbejderes arbejdstid med

op til 80 pct. De havde derfor mulighed for at reducere lønomkostninger med over 70 pct., mens

medarbejdere bibeholdt næsten 90 pct. af deres normalløn under hjemsendelsen (utilstrækkelige

oplysninger gør, at ordningen ikke er dækket i tabel 6.2). Med denne aftale dækker staten dermed

en stor del af lønomkostningerne for virksomhederne, mens den sidste del fordeles mellem virksom-

heder og medarbejdere.

Sverige har også indført direkte kompensation til virksomheder, som har lidt et omsætningstab pga.

Covid-19, som i høj grad minder om Danmarks kompensationsordning for faste omkostninger. Ad-

gang til kompensationsordningen,

omställningstödet,

forudsætter en omsætningsnedgang på 30, 40

eller 50 pct. alt efter perioden, da ordningen løbende er blevet tilpasset. Herudover skal virksomhe-

den have haft en nettoomsætning på min. 250.000 SEK. Støtten kan dække mellem 70-90 pct. af de

faste omkostninger, og der kan maksimalt gives 97 mio. SEK pr. virksomhed for perioden august

2020 til september 2021.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Støtten til de større virksomheder suppleres af en kompensationsordning til enkeltmandsvirksomhe-

der og interessentskaber,

omsättningsstöd

(ikke dækket i tabel 6.2). For at kunne modtage kompen-

sation skal virksomheder have oplevet en omsætningsnedgang på min. 70 pct. i perioden marts til

juni 2021, samt have haft en omsætning på mindst 180.000 SEK i 2019. Ved opfyldning af betingel-

serne kan enkeltmandsvirksomheder få kompensation for 90 pct. af deres omsætningstab fra marts

til juni 2021, dog maksimalt 96.000 SEK. Interessentskaber kan få 24.000 SEK ganget med antallet

af fysiske personer, der har del i virksomheden.

I tillæg til de tre ovenstående kompensationsordninger er der indført en kompensationsordning for

reducering af lejeomkostninger. Her kan udlejere, som reducerer den faste husleje for lejere i udsatte

sektorer, søge om kompensation for en del af nedsættelsen. Kompensationen dækker 50 pct. af

reduktionen. Ordningen blev iværksat den 1. april 2020 og var gældende til september 2021.

Med

denne ordning fordeles tabet mellem lejer, udlejer og stat.

Derudover blev der i april 2020 lanceret en låneordning, som løb til september 2021, kaldet

Fore-

tagsakuten.

Låneordningen er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder, hvor regerin-

gen giver lånegaranti på 70 pct. af nye lån til virksomheder i økonomiske vanskeligheder som følge

af Covid-19. Hver enkelt virksomhed kan som udgangspunkt låne op til 75 mio. SEK. Lånene admi-

nistreres af bankerne, og ved slutningen af april 2021 var der udstedt lån for 2,6 mia. SEK fordelt på

752 aftaler.

Derudover har der været en række yderligere initiativer, såsom støtte til luftfart, støttepakker til sports-

og kulturliv, lån til udbydere af pakkerejser, støtte til medier og kompensation til kommercielt fiskeri.

I tillæg til støttepakker til sports- og kulturliv er der vedtaget en kompensationsordning for arrangører

af større arrangementer med over 250 deltagere,

evenemangsstöd,

som enten må aflyses eller æn-

dres væsentligt som følge af Covid-19. Denne ordning blev vedtaget den 15. juli 2021. Ordningen er

umiddelbart dækkende i perioden juni til december 2021, og den dækker op til 70 pct. af omkostnin-

gerne ved de aflyste arrangementer, og støtten kan maksimalt være på 17,5 mio. SEK.

Sverige har fordelt opgaven med sagsbehandling af de mange ansøgninger på tværs af statslige

myndigheder.

Tillväxtverket,

en myndighed under det svenske erhvervsministerium, har behandlet

ansøgninger om statsligt løntilskud. Her var der en eksisterende organisation med 600 medarbejdere,

hvoraf 400 er almindelige sagsbehandlere, og 70 medarbejdere arbejder med udvidet kontrol. Dette

er ikke tilfældet for behandling af ansøgninger inden for ordningen for faste omkostninger og arran-

gører, hvor der er blevet oprettet en ny organisation under Skatteverket,

Kontroll Stödåtgärder.

Her

er der ansat ca. 180 sagsbehandlere, som primært foretager manuel sagsbehandling. I tillæg til dette

har Skatteverket håndteret de store mængder af udskydelser af skatteindbetalinger, hvor der har

været oprettet 20-30 midlertidige stillinger, og der har været op til 350 medarbejdere til at varetage

sagsbehandlingen. Her blev alle sager behandlet manuelt.

Ligesom i Danmark har Sverige udviklet videre på et eksisterende it-system, som har skullet tilpasses

løbende – særligt ved ændringer af ordningerne. Tillväxtverket fremhæver særligt, at de har haft

udfordringer med, at systemet ikke har været gearet til mængden af ansøgninger, at tiden har været

begrænset ift. it-udvikling pga. politiske beslutninger, og at lovgivningen er blevet ændret og forlæn-

get flere gange. I alt har kompensationsordningen for statsligt løntilskud undergået ændringer 12

gange på et år. Ligesom i Danmark har Sverige i højere grad benyttet sig af generelle ordninger pba.

erfaringer med målrettede ordninger, som medførte risiko for, at en række virksomheder ville falde

uden for hjælpepakkerne.

Man har i Sverige fra pandemiens start prioriteret store brede ordninger – dels for at have ordninger

som var så generelle, at de ikke ville være statsstøtte (set ud fra EU-reglerne) og dels for at skulle

igennem få godkendelsesprocesser hos EU-Kommissionen. Man har desuden prioriteret store og

brede ordninger for at kunne kanalisere dem ind i eksisterende systemer hos myndigheder, som har

erfaring med hjælpepakker.

Store dele af afsnittet er baseret på informationer fra den svenske regerings hjemmeside

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

6.3.2 Norges håndtering af Covid-19

Norge har i høj grad håndteret Covid-19-pandemien på en måde, som kan sammenlignes med den

danske håndtering. Ligesom i Danmark har Norge i store dele af pandemien haft påbud og forbud,

som skulle sikre begrænset samfundsaktivitet og dermed også smittespredning.

Norge har ligesom Danmark vedtaget en række hjælpepakker rettet mod virksomheder. Nedenstå-

ende tabel 6.3 viser de udbudte ordninger samt antallet af ansøgninger og udbetalte beløb. Ordnin-

gen for faste omkostninger, som er den største i Norge, har været ændret løbende under krisen.

Dette har været nødvendigt for at rette op på utilsigtede konsekvenser eller ændringer ift. statsstøt-

teregler.

Den vigtigste tilpasning har imidlertid været en løbende justering af dækningsgraden, som er justeret

efter den økonomiske situation og graden af genåbning af samfundet. Riksrevisjonen har i en rapport

også fokuseret på ændringerne, som de i høj grad tilskriver den hurtige reaktion ved krisens start.

Norge formåede, ligesom Danmark, hurtigt at få støtte ud til virksomhederne, men dette medførte

også, at der var oversete brancher og målgrupper, som måtte inkluderes ved efterfølgende tilpasnin-

ger.

16.

Stortinget har, ligesom Folketinget i Danmark, været optaget af designet af ordningerne, og

der har derfor været politiske processer ved ændringer. Ændringer i reglerne er som udgangspunkt

sket før en tilskudsperiode startes, men det har ikke været muligt ved alle ændringer. Det bemærkes,

at Norge, ligesom Danmark, primært har søgt om statsstøttegodkendelser på et detaljeret niveau.

Tabel 6.3 Oversigt over hjælpepakker i Norge

Hjælpepakke

Faste omkostninger

Lønkompensation

Selvstændige og freelancere

Kultur, idræt og frivillighed

Statsgaranterede lån

Andre lån, garantier og risikokapital

Antal ansøgninger

37.000

4.200

25.000

12.000

4.000

1.000

Udbetalt beløb/udnyttelse af ordning

€ 1,1 mia.

€ 0,3 mia.

€ 0,2 mia.

€ 0,5 mia.

€ 1,1 mia.

€ 0,8 mia.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader. Indsamlet august 2021.

Kompensationsordningen for faste omkostninger dækker perioden marts 2020 til oktober 2021. For

at leve op til vilkårene skal virksomheder have et omsætningstab på minimum 30 pct.

I ordningen

for faste omkostninger fratrækkes der en egenandel fra kompensationen. I tillæg til de faste omkost-

ninger var der i dele af perioden mulighed for at søge tilskud til dækning af omkostninger pga. tabt

varelager, påbud om lukning eller forbud mod alkoholservering fra november 2020 til april 2021.

Norges lønkompensationsordning er udformet sådan at virksomheder, som genansætter delvist eller

helt hjemsendte/afskedigede medarbejdere, kan modtage kompensation for deres løn. Der kan sø-

ges om kompensation for ansatte, som var hjemsendt eller opsagt pr. 31. august 2020, og der kan

søges om tilskud for perioden oktober 2020 til januar 2021. Ansatte skal have været ansat i hele

denne periode, og virksomheden må ikke hjemsende eller opsige medarbejdere i lignende stillinger

i samme periode. For at kunne søge om kompensation skal virksomheden have haft en omsætnings-

nedgang på minimum 15 pct. i den pågældende måned. Ved omsætningsfald på 70 pct. kan der

modtages op til 25.000 NOK, hvorefter beløbet reduceres ved lavere omsætningsfald. Desuden blev

reglerne om sygefravær tilpasset, så virksomheder kun skulle betale sygedagpenge for de første tre

dage mod de normale 16 dage, hvorefter staten overtager udgiften.

Norge har ligeledes vedtaget en kompensationsordning for selvstændige og freelancere samt for

kompensation for faste omkostninger. Kompensationen til selvstændige og freelancere dækker for et

Riksrevisjonen: Riksrevisjonens undersøkelse av søknadsbaserte tilskudd i møte med virusutbruddet i 2020

Store dele af afsnittet er baseret på informationer fra den norske regerings hjemmeside

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

omsætningstab frem til 30. september 2021. Støtten kan maksimalt dække op til 80 pct. af omsæt-

ningstabet frem til 31. oktober 2020, mens den dækker op til 60 pct. af omsætningstabet fra 1. no-

vember 2020 og frem. Der er maksimal dækning på ordningen på ca. 630.000 NOK, og virksomheder

skal selv dække tabet i de første 16 dage.

En af de brancher, som er blevet ramt hårdt af restriktioner igennem hele pandemien, er arrangører

af arrangementer inden for fx kulturen og sporten. For at holde hånden under denne del af erhvervs-

livet har Norge vedtaget en arrangørordning. Her kan arrangører af arrangementer med mindst 350

deltagere, som er aflyst pga. restriktioner fra den 5. marts 2020 til den 31. december 2020, søge om

kompensation for op til 60 pct. af det faktiske underskud knyttet til arrangementet. Ordningen er for-

længet til også at gælde i 2021, hvor grænsen for deltagere er sat ned til 200 personer. Arrangemen-

tet skal have været planlagt før 1. januar 2021. Der ydes desuden støtte til idræt, frivillighed og kul-

tursektoren.

I tillæg til kompensationsordningerne er der vedtaget en lånegarantiordning, som håndteres af ban-

kerne. Staten garanterer for 90 pct. af beløbet ved banklån for virksomheder, som har økonomiske

problemer grundet Covid-19. Ordningen har en ramme på 50 mia. NOK. Pr. 4. august 2021 er der

udstedt 4.258 lån med et samlet beløb på 11,2 mia. NOK. For større virksomheder er der en grænse

på 150 mio. NOK, mens der for små og mellemstore virksomheder er en grænse på 50 mio. NOK.

Ud over den ovennævnte lånegarantiordning er der vedtaget en række andre mindre ordninger. Der

er vedtaget en tiltagspakke rettet mod iværksættere og vækstvirksomheder, hvor der både er kom-

pensation, lån og investeringskapital til rådighed. Event- og turismebranchen har fået bevilliget 2,1

mia. NOK til omstilling, og der er vedtaget en særlig lånegarantiordning for luftfartsbranchen med en

ramme på 8 mia. NOK.

Den brede vifte af hjælpepakker i Norge har været administreret af forskellige styrelser, fx Innovasjon

Norge, Kulturrådet, Skatteetaten, Brønnøysundregistrene og Sjøfartsdirektoratet. Dog har ingen af

de ovennævnte myndigheder haft kapacitet til at håndtere den egentlige sagsbehandling på de helt

store kompensationsordninger, hvor der i den første del af krisen kom ca. 25.000 ansøgninger om

måneden. Norge har derfor benyttet sig af en model, hvor Brønnøysundregistrene har haft en auto-

matiseret sagsbehandling, som er suppleret af vejledningstjenester fra to private organisationer, Re-

visorforeningen og Regnskap Norge. Har virksomheder eller personer haft spørgsmål, har de derfor

skullet kontakte organisationerne direkte uden om myndighederne. I tillæg benyttes selskaberne

PwC og KPMG til at bistå med kontrol af enkelte ansøgere ved stikprøvekontrol før udbetaling.

Udbetalingen af særligt kompensationsordningerne har medført et behov for kontrol, både før og efter

udbetaling. Norge har i høj grad benyttet sig af maskinelle kontroller, hvor oplysninger i ansøgninger

er blevet sammenlignet med oplysninger i registre, fx virksomhedsregisteret samt konkursregisteret.

Det bemærkes, at tilgangen til kontrol har ændret sig i løbet af krisen. Den første periode bar præg

af, at kontrol inden udbetaling var begrænset til de maskinelle kontroller, og der var derfor et stort

behov for efterkontrol, som viste sig at være administrativt krævende for myndighederne. Der blev

derfor lavet ændringer, så der foretages en kontrol inden udbetaling af private aktører. Herfra skulle

ansøgninger til ordningen for faste omkostninger bekræftes af en revisor eller autoriseret regnskabs-

fører. Desuden offentliggøres fulde datasæt for faste omkostninger med information om det enkelte

tilskud.

Det er forventningen, at hjælpepakkerne afvikles i takt med, at restriktionerne lempes. Dette gøres

for at skabe incitament for at genoptage aktiviteten hurtigst muligt og dermed ikke fastholde virksom-

heder på hjælpepakker længere end nødvendigt. Hvornår dette sker er usikkert på nuværende tids-

punkt, da også Norge oplever stigninger i smittetallene.

6.3.3 Tysklands håndtering af Covid-19

Tysklands strategi har mange lighedspunkter med den danske og norske med påbud og forbud for

at sikre begrænset aktivitet og smitte i landet. Der er dog en forskel fra de tre øvrige lande og til

Tyskland, idet Tyskland er en forbundsstat med en større grad af decentral styring i delstaterne og

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

dermed mindre styring fra centralt hold. Fælles er dog, at der i marts 2020 blev lukket ned for skoler,

børnehaver, restauranter, butikker o.l. Det bemærkes også, at Tyskland har haft en længere udfas-

ningsperiode for restriktioner, da tempoet for vaccination har været langsommere end i de nordiske

lande. Desuden oplever Tyskland ligeledes stigninger i smittetallene, og evt. ændringer i hjælpepak-

kerne som følge heraf er ikke afspejlet i denne rapport.

Tyskland har ligesom Danmark vedtaget en række hjælpepakker rettet mod virksomheder. Neden-

stående tabel 6.4. viser de udbudte ordninger samt antallet af ansøgninger og udbetalte beløb. Op-

lysninger om ordningerne uddybes i de følgende afsnit.

Tabel 6.4 Oversigt over hjælpepakker i Tyskland

Hjælpepakke

Lønkompensation

Strakshjælp

Faste omkostninger

November-december hjælp

Soloselvstændige

Kultur

Statsgaranterede lån

Udskydelser skattebetalinger

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgninger

47.000.000

2.200.000

794.000

707.000

244.000

Udbetalt beløb/udnyttelse af ordning

€ 38 mia.

€ 13,5 mia.

€ 25,8 mia.

€ 13 mia.

€ 1,5 mia.

€ 900 mio.

€ 54 mia.

€ 93 mia.

Tysklands lønkompensation,

kurzarbeitergeld,

har haft en nøglerolle under pandemien ligesom i

mange af de andre lande. Denne ordning er forlænget til udgangen af 2021. Medarbejdere, hvis

arbejdstid nedsættes med mindst halvdelen, modtager op til 70 pct. af den mistede nettoløn fra fjerde

måned (77 pct. ved mindst et barn) og 80 pct. fra syvende måned (87 pct. med mindst et barn). Den

maksimale varighed af ydelsen for arbejde på nedsat tid, betalt af den tyske arbejdsmarkedsstyrelse,

er 24 måneder. Formålet med ordningen har været at skåne virksomhederne for en stor udgift, så

der i højere grad kan undgås afskedigelser og dermed en stigning i arbejdsløshed og tab af jobmat-

ches.

I april 2020 var 6 mio. mennesker omfattet af lønkompensation, mens det tal i august 2021

var på 1 mio. mennesker. Dette svarer til 3,1 pct. af arbejdsstyrken. Kurzarbeit har løbende været et

værktøj, som er blevet brugt af den tyske regering i krisetider. Under Covid-19-pandemien har der

dog været behov for yderligere støtte, hvorfor ordningen er forbedret. Medarbejdere kan få dækket

en større del af deres løn, jf. ovenstående, hvor den normale sats er 60 pct. Samtidig er de 24 må-

neders varighed en væsentlig forbedring fra de traditionelle seks måneder. Samtidig er det blevet

lettere for arbejdsgivere at få adgang til ordningen, da de ikke længere behøver at reducere arbejds-

tiden for mindst 30 pct. af deres medarbejdere, for at få adgang til ordningen men derimod 10 pct.

Ligesom i de andre lande, har Tyskland også vedtaget en række hjælpepakker rettet mod de virk-

somheder, som har været hårdt ramt af Covid-19-pandemien. En af de primære kompensationsord-

ninger er kompensation for faste omkostninger,

Überbrückungshilfe.

Denne ordning har været aktiv

fra juni 2020 til juni 2021. Støtten er bygget op efter en trappemodel, hvor støtten afhænger af om-

sætningstabet. Ved et omsætningstab på mellem 30 og 50 pct., kan man få 40 pct. af de faste om-

kostninger dækket. Ved et omsætningstab på 50 til 70 pct. vil 60 pct. af de faste omkostninger blive

dækket. Det øverste trin er ved et omsætningstab på over 70 pct., og her kan man få 90 pct. af de

faste omkostninger dækket. Fra 1. juli til 30. september 2021 gælder ovenstående ordning fortsat,

men med en ny genstartbonus hvor der opnås personaleomkostningsstøtte til de virksomheder, der

i løbet af genåbningsperioden ansætter nyt personale eller genansætter fra lønkompensationsord-

ningen.

Store dele af afsnittet er baseret på informationer fra den tyske regerings hjemmeside

IMF: Kurzarbeit: Germany’s Short-Time Work Benefit, juni 2020

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Inden den ovenstående ordning blev introduceret eksisterede ordningen strakshjælp fra april til juni

2020. Denne ordning var rettet mod mindre virksomheder med mindre end 10 ansatte samt soloselv-

stændige. Virksomheder med op til 5 ansatte kunne modtage et engangsbeløb på 9.000 EUR, mens

virksomheder med op til 10 ansatte kunne modtage 15.000 EUR.

I tillæg til kompensationsordningen for faste omkostninger, blev der etableret en udvidet ordning for

november 2020, hvor der var en nedlukningsperiode på fire uger kaldet

november – december hjælp.

Her kunne virksomheder få adgang til en engangsbetaling på op til 75 pct. af den omsætning, de

havde i november 2019, såfremt virksomheden var direkte eller indirekte ramt af den nationale ned-

lukning. Der var afsat 10 milliarder EUR til denne ordning. Der er desuden afsat et beløb på to milli-

arder EUR rettet mod kulturlivet og genstart heraf. Pakken gælder til udgangen af 2021, og den skal

hjælpe til en hurtigere genåbning efter pandemien og udgifter forbundet hermed.

De store kompensationsordninger blev suppleret af en ordning rettet mod de soloselvstændige.

Denne retter sig mod de virksomheder, hvor de faste omkostninger er så lave, at de ikke er omfattet

af de resterende ordninger. Her kan soloselvstændige søge om kompensation for seks måneders

omsætning, dog maksimalt 7.500 EUR. Som udgangspunkt skal dette delvist tilbagebetales, med-

mindre den selvstændige har haft en omsætningsnedgang på 60 pct. i perioden januar til juni 2021.

Virksomheder kan desuden søge om midlertidige rentefrie udsættelser af deres skattebetalinger for

2020. Udsættelsen gælder for indkomstskat, selskabsskat og moms. I tillæg til dette er det muligt for

små og mellemstore virksomheder at få ’ekspreslån’,

KfW-Schnellkredit,

hvis virksomheden har haft

overskud i 2019. Hver virksomhed kan opnå et lån på op til tre måneders omsætning fra 2019, dog

maksimalt 800.000 EUR for virksomheder med over 50 ansatte, og 500.000 EUR for virksomheder

med op til 50 ansatte. Lånene tages med garanti fra regeringen.

Til behandling af de mange ansøgninger på tværs af hjælpepakkerne er der oprettet 21 bevillings-

kontorer, hvor over 5.000 medarbejdere har været involveret i processen. Undersøgelse, behandling,

afgørelse og udbetaling er delstaternes ansvarsområde. Med til kvalitetssikringen af ansøgningerne

er en tredjepart, fx en revisor eller skatterådgiver, involveret mhp. at minimere misbrug af ordnin-

gerne.

6.3.4 Opsamling på landegennemgange

På tværs af landene tegner der sig en klar tendens til, at der har været behov for at tilpasse hjælpe-

pakkerne løbende. Dette følger af, at Covid-19-pandemien var en ny situation, og der har været be-

hov for at lære af fejl og gøre sig erfaringer undervejs.

De løbende ændringer har i både Norge, Tyskland og Sveriges tilfælde ført til mere generelle ordnin-

ger i de senere faser af pandemien. Der har været en erkendelse af, at brugen af specifikke ordninger

i højere grad kan føre til, at virksomheder falder mellem to stole, samtidig med at administrationsbyr-

den stiger ved disse løsninger.

Fælles for landene er desuden et grundlæggende princip om en fordeling af den økonomiske byrde

mellem virksomheder mv., stat og lønmodtagere. Dette afspejles i de delvise dækninger, som er

indbygget i kompensationsordningerne. Der sker dermed ikke en fuld dækning for alle tab.

6.4 FORSIKRINGSLØSNINGER SOM SUPPLEMENT TIL STATSLIGE

HJÆLPEPAKKER

Arbejdsgruppen har ikke kendskab til nogle konkrete initiativer i andre lande med henblik på at indføre

forsikringsordninger, der kan udløse kompensation i forbindelse med epidemier og restriktioner be-

sluttet i denne forbindelse. Emnet har dog været diskuteret i nogle lande, men der er for nærværende

en række hindringer for etableringen af sådanne ordninger.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Relevansen af en forsikringsordning afhænger bl.a. af, om det økonomiske tab, som ordningen skal

dække, kan defineres og beregnes. Dvs. det kræver kriterier for, hvad der skal dækkes, og hvem der

skal dækkes fra ordningen. Desuden skal hyppigheden af forsikringsbegivenheden kunne forudsiges

med rimelig sikkerhed, for at de forventede udgifter kan beregnes, og forsikringspræmien fastsættes.

Der kan skelnes mellem rent private, markedsbaserede forsikringsordninger og statslige forsikrings-

ordninger. Forskellen ligger overordnet i, hvordan udgifterne til at dække de økonomiske tab i ord-

ningen finansieres.

Det skal ift. finansiering bemærkes, at der bl.a. i USA eksisterer såkaldte katastrofeobligationer, der

udstedes af forsikringsselskaber, hvor institutionelle investorer ved køb af obligationen påtager sig

risikoen for at skulle dække de økonomiske tab fra midlerne indskudt ved køb af obligationen i tilfælde

af, at den relevante "katastrofebegivenhed" opstår. Investorerne får omvendt en høj forrentning på

midlerne brugt til at købe obligationen i dens løbetid, der typisk er kort, fx 3-5 år. Investoren har derfor

højt afkast, men også høj risiko for tab, hvis katastrofen indtræder. Katastrofeobligationer til finansie-

ring af en forsikringsordning imod epidemier vil medføre, at institutionelle investorer ud over deres

potentielle øvrige tab ved en epidemibegivenhed vil kunne tabe de indskudte midler brugt til at købe

obligationerne.

Der findes i dag ikke markedsbaserede eller statslige forsikringsordninger i Danmark, der dækker

omsætningstab eller andre former for tab som følge af restriktioner (fx nedlukninger) i forbindelse

med håndteringen af en epidemi.

Ift. etablering af en ren markedsbaseret forsikringsordning, så vurderes der ikke at være grundlag for

en sådan med det nuværende erfaringsgrundlag. Der er med afsæt i nedlukningerne under Covid-

19 et meget begrænset grundlag for at beregne de forventede fremtidige økonomiske tab og den

forventede hyppighed af fremtidige nedlukninger. Det er derfor svært at fastsætte forsikringspræmien

korrekt. Det kan enten betyde, at præmien fastsættes prohibitivt højt, så ingen ønsker at tegne for-

sikringen, eller at produktet ikke udbydes.

Der er på nogle områder oprettet statslige katastrofeerstatningsordninger, der skal sikre erstatning

for de økonomiske tab fra visse skadesbegivenheder, hvor risikoen ikke kan håndteres på kommer-

cielle vilkår. Disse ordninger giver typisk erstatning for økonomiske tab på bygninger og løsøre til

borgere og i et vist omfang også virksomheder. Det gælder fx stormflodsordningen og NBCR-terror-

forsikringsordningen. Begge ordninger finansieres af obligatoriske bidrag opkrævet via forsikringspo-

licerne. For terrorforsikringsordningen gælder, at bidragene først opkræves i en årrække efter, at en

skadesbegivenhed indtræffer. Det skal ses i lyset af vanskeligheden ved at forudsige hyppighed og

omfang af en relevant skadesbegivenhed og skal sikre, at der ikke opbygges en stor garantiformue,

som kan risikere at henstå i mange år uden at blive bragt i anvendelse. I stedet finansieres udgifter

ved en eventuel begivenhed ved statsgaranterede lån, som så efterfølgende afdrages via opkræv-

ning af bidrag på policerne. For stormflodsordningen er der opbygget en vis pulje til dækning af ska-

der, men denne suppleres med en mulighed for statsgaranteret låntagning, hvis skadesomfanget

overstiger puljens størrelse.

På nuværende tidspunkt har forsikringsselskaberne, som ville skulle håndtere infrastrukturen om-

kring en statslig ordning, ikke erfaring med at håndtere alle de forskellige typer økonomiske tab, som

en epidemisk sundhedskrise medfører. Det er desuden erfaringen fra håndteringen af Covid-19, at

det har været nødvendigt løbende at justere hjælpepakkerne, efterhånden som pandemien udviklede

sig. Det er vanskeligt at indbygge samme form for fleksibilitet i en forsikringsordning, uanset om den

er privat eller statsligt garanteret. Endelig vil det være vanskeligt at forudsige skadesomfanget, hvor-

for der ikke på nuværende tidspunkt vurderes at være grundlag for at fastlægge størrelsen af en

garantiformue i en statslig ordning.

Både Storbritannien og Tyskland samt EU-Kommissionen har gjort overvejelser om en forsikrings-

baseret løsning afledt af erfaringerne med håndtering af Covid-19. Dette ser dog ikke ud til at ud-

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

mønte sig i noget konkret. Udfordringerne hermed skyldes især, at det med det nuværende, begræn-

sede erfaringsgrundlag samt usikkerhederne om hvornår og hvordan en evt. ny sundhedskrise måtte

ramme, er vanskeligt at beregne udgifterne til, og dermed præmierne ved, en sådan ordning.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

7. RETLIGE RAMMER

7.0 KAPITLETS OPBYGNING

Dette kapitel beskriver hjemmelsgrundlaget for hjælpepakkerne under Covid-19-pandemien. Kapitlet

giver dermed også et overblik over, hvilke relevante hjemler der eksisterer i den nuværende lovgiv-

ning, og hvilke der har måtte tilvejebringes undervejs. Dernæst beskrives en række juridiske aspek-

ter, som kan have indvirkning på udformningen af nye hjælpepakker. Endelig afdækkes de mulighe-

der og begrænsninger, som følger af EU’s statsstøtteregler.

7.1

HJEMMELSGRUNDLAG UNDER COVID-19-PANDEMIEN

Under Covid-19 er der etableret en lang række hjælpepakker, som er beskrevet i tidligere kapitler.

Det retlige grundlag for etableringen af hjælpepakkerne blev baseret på henholdsvis eksisterende

lovgivning, og ved vedtagelse af ny lovgivning og tekstanmærkninger til aktstykker, som tilvejebragte

det nødvendige hjemmelsgrundlag for den administrative udstedelse af nye regler om kompensation.

Det bevillingsmæssige grundlag for etableringen af hjælpepakkerne blev tilvejebragt i form af akt-

stykker.

I det følgende afsnit beskrives det eksisterende samt tilvejebragte hjemmelsgrundlag på henholdsvis

Erhvervs-, Skatte-, Kultur- og Beskæftigelsesministeriets områder. Af nedenstående tabel 7.1 frem-

går et overblik over den eksisterende lovgivning, som har dannet hjemmelsgrundlag for hjælpepakker

under Covid-19-pandemien.

Tabel 7.1 Hjemmelsgrundlag i eksisterende lovgivning (før marts 2020)

Erhvervsministeriet

Erhvervsfremmeloven

Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data

Opkrævningsloven

Moms- og lønsumsafgiftslåneloven

A-skattelåneloven

Angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov om adgang til iværksættere af midlertidig arbejdsfordeling

Lov om sygedagpenge

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)

Lov om aktiv socialpolitik

Skatteministeriet

Kulturministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Hjælpepakkerne under Covid-19 blev som bekendt etableret på baggrund af politiske aftaler. Disse

aftaler blev udmøntet i aktstykker, som navnlig tilvejebragte de bevillingsmæssige hjemler, efterfulgt

af statsstøttegodkendelser samt bekendtgørelser indeholdende de konkrete regler og vilkår for kom-

pensationsordningerne.

7.1.1 Hjemmelsgrundlag på Erhvervsministeriets område

På Erhvervsministeriets område har lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018

dannet hjemmelsmæssigt fundament for regeludstedelsen om kompensationsordningerne. Lov om

erhvervsfremme er en rammeregulering, der var gældende forud for Covid-19-krisen, og som kunne

anvendes til nærmere udmøntning af kompensationsordningerne. På baggrund af de politiske aftaler

om kompensationsordninger mv. er der vedtaget aktstykker, som har tilvejebragt den bevillingsmæs-

sige hjemmel for kompensationsordningerne.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

De eksisterende hjemler for erhvervsministerens administrative udstedelse af regler og vilkår for

modtagelse af støtte i medfør af lov om erhvervsfremme er blevet suppleret ved bemyndigelsesbe-

stemmelser i tekstanmærkningerne til aktstykkerne. Disse bestemmelser (tekstanmærkning 140,

143, 144, 145, 147, 150, 155, 159) er optaget og videreført på Finansloven for 2021 og 2022 under

§ 8. Erhvervsministeriet, da bemyndigelser i medfør af aktstykker per definition kun gælder i det fi-

nansår, de vedtages i. Kompensationsordningerne kunne herefter etableres, og vedkommende mi-

nister kunne derfor i bekendtgørelser fastsætte de nærmere bestemmelser, herunder kriterier for at

opnå kompensation, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for kompensation, modtagerkreds, udbetaling

af kompensation, tilbagebetaling af kompensation og renter, dokumentation, regnskab, revision og

rapportering, tilsyn og kontrol mv.

Processen med etablering af både materiel og bevillingsmæssig hjemmel fulgte, som beskrevet i

Folketingets redegørelse for Håndteringen af Covid-19 i foråret 2020

, den sædvanlige parlamenta-

riske procedure for aktstykker, som også i en krise viste sig både robust og i tilstrækkelig grad flek-

sibel.

Endvidere har lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, lov nr. 438 af 8. maj 2018 og tilhørende

bekendtgørelse med ændringer, dannet det hjemmelsmæssige fundament for, at Erhvervsstyrelsen

har kunnet indhente og behandle data fra mange kilder. Dette har muliggjort en hurtig og effektiv

ansøgningsproces samt efterfølgende kontrolproces.

For alle ordningerne administreret af Erhvervsstyrelsen er der udstedt bekendtgørelser og efterføl-

gende ændringsbekendtgørelser. Dette gør sig også gældende for Slots- og Kulturstyrelsen, som

uddybes nedenfor. Der har af hensyn til hurtigst mulig ikrafttræden ikke været gennemført offentlig

høring over bekendtgørelsesudkastene. Udkastene har dog alle været sendt i forudgående høring

hos de relevante aftalepartier forud for udstedelse. Erhvervsstyrelsen har endvidere udarbejdet om-

fattende vejledningsmateriale om kompensationsordningerne, som løbende er blevet offentliggjort på

styrelsens hjemmeside, ligesom der har været indrykket annoncer i pressen og på de sociale medier.

7.1.2 Hjemmelsgrundlag på Skatteministeriets område

De likviditetsmæssige tiltag, der er indført på skatteområdet under Covid-19-pandemien, administre-

res af Skattestyrelsen og er bl.a. udarbejdet på baggrund af politiske aftaler, som er udmøntet ved

lovgivning, der har tilvejebragt det fornødne hjemmelsmæssige grundlag. Dette er bl.a. sket via ind-

førelse af tre nye love og efterfølgende ændringer hertil. Angivelses- og betalingsfristudskydelseslo-

ven fastsætter bl.a., hvilke betalingsfrister der er udskudt, og midlertidige regler om forhøjelse af loftet

på skattekontoen og udvidelse af den maksimale varighed af betalingsordninger for skattekontoen.

Moms- og lønsumsafgiftslåneloven og A-skattelåneloven fastsætter bl.a., hvilke betalinger der kan

opnås lån på baggrund af, og regler om lånebetingelser, tilbagebetaling af lånene og straf ved over-

trædelse af reglerne. Lovgivningen omhandler alene de konkrete tiltag, og i tilfælde af nye tiltag vil

der derfor skulle gennemføres ny lovgivning. De to lånelove indeholder desuden en solnedgangs-

klausul, således at disse to love automatisk ophæves. Skattestyrelsen har administreret udskydelse

af betalingsfrist for virksomhederes afregning af skatter og afgifter, samt rentefri låneordninger for

virksomheders afregning af skatte og afgifter.

For de rentefrie låneordninger er der tillige udstedt bekendtgørelser og efterfølgende ændringsbe-

kendtgørelser. Der har af hensyn til hurtigst mulig ikrafttræden ikke været gennemført offentlig høring

af de fleste af lovforslagene. For de lovforslag, hvor der er gennemført høring, har høringen været

gennemført med en periode på ca. 1 uge.

7.1.3 Hjemmelsgrundlag på Kulturministeriets område

På Kulturministeriets område eksisterer der ikke tilsvarende gældende lovgivning, der har kunnet

udgøre den samlede primære hjemmel for hjælpepakker inden for ministerområdet, som det var til-

fældet på Erhvervsministeriets område. Hjemlen på Kulturministeriets område for de generelle hjæl-

pepakker er således hovedsageligt tilvejebragt gennem aktstykker, bekendtgørelser og i en enkelt

Håndteringen af Covid-19 i foråret 2020, s. 352

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

særlig ny lov (lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøj-

skoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse

med Covid-19).

Kulturministeren har i oktober 2021 fremsat et lovforslag om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og

tilsyn med Covid-19-kompensationsordninger med henblik på at sikre tilsvarende muligheder for be-

handling af data i den efterfølgende kontrolproces, som er tilgængelige for Erhvervsstyrelsen.

For ordningerne på Slots- og Kulturstyrelsens område er der, ligesom på de andre ministerområder,

udstedt enten bekendtgørelser og efterfølgende ændringsbekendtgørelser eller udarbejdet nærmere

puljebeskrivelser. Der har ikke været gennemført offentlig høring af hensyn til hurtig ikrafttræden,

men bekendtgørelserne og puljebeskrivelserne har været i høring hos relevante aftalepartier. Slots-

og Kulturstyrelsen har ligeledes udarbejdet omfattende ansøgnings- og vejledningsmateriale, som

løbende er offentliggjort, udbygget og kvalificeret.

7.1.4 Hjemmelsgrundlag på Beskæftigelsesministeriets område

På Beskæftigelsesministeriets område er ændringer af eksisterende regler om dagpenge, sygedag-

penge, barselsdagpenge, kontanthjælp og beskæftigelsesindsatsen sket ved lovgivning.

Reglerne om suspension af forbrug af dagpenge, forlængelse af dagpengeperioden og umiddelbar

ret til dagpenge for visse selvstændige og muligheden for midlertidigt ophør med drift af selvstændig

virksomhed er sket på grundlag af ændringer til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 215 af 12. februar 2021.

Den midlertidige arbejdsfordelingsordning er etableret med hjemmel i lov nr. 1336 af 11. september

2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af Covid-19

som ændret ved lov nr. 1964 af 15. december 2020 om ændring af lov om adgang til iværksættelse

af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af Covid-19 og lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Reglerne, der gav en udvidet ret for arbejdsgivere til refusion og for selvstændige til sygedagpenge

for visse typer fravær som følge af Covid-19, midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, ret

til sygedagpenge for lønmodtagere i øget risiko for et alvorligt sygedomsforløb ved smitte med Covid-

19, og for lønmodtagere til pårørende, i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med

Covid-19 og mulighed for at se helt eller delvist bort fra visse perioder ved opfyldelse af beskæftigel-

seskrav for ret til sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, er indført ved ændringer af lov

om sygedagpenge.

Reglerne om dagpenge efter barselsloven ved pasning af børn pga. Covid-19 samt reglerne om mu-

lighed for at se helt eller delvist bort fra visse perioder ved opfyldelse af beskæftigelseskrav for ret til

barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er indført ved ændring af barselsloven.

Reglerne om suspension af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere m.v. er sket på grundlag

af en ændring af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 med

senere ændringer. Med hjemmel i bl.a. § 13, stk. 15, og § 44 i lov om aktiv socialpolitik, er der i

bekendtgørelsesform fastsat nærmere regler om hel og delvis suspension af beskæftigelsesindsat-

sen som følge af Covid-19 m.v.

Reglerne om jobcentres og a-kassers mulighed for at afholde digitale samtaler er indført med hjem-

mel i epidemiloven.

Der er desuden med hjemmel i gældende lov blevet udstedt ændringer til bekendtgørelse nr. 1926

af 12. oktober 2021 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag og bekendtgørelse nr. 1701 af 19.

august 2021 om udbetaling af dagpenge, og med hjemmel i gældende lov udstedt ændringer til be-

kendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed og bekendtgørelse nr. 1700 af

19. august 2021 om rådighed.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Der har af hensyn til hurtigst mulig ikrafttræden ikke været tid til at sende bekendtgørelser og lov-

forslag i høring. Få lovforslag og bekendtgørelser har været sendt i høring, dog med meget kort

høringsfrist med undtagelse af et lovforslag på dagpengeområdet, som var i høring i fem uger.

7.1.5 Tværgående opsamling

Af ovenstående afsnit ses det, at det i overvejende grad har været nødvendigt at tilvejebringe nye

hjemler i forbindelse med indførelsen af hjælpepakker. Dette gælder for alle fire ministerområder,

men er særligt tilfældet for Kulturministeriet og Skatteministeriet. Det vurderes, at den løbende tilve-

jebringelse af hjemler har fungeret, og at det som udgangspunkt ikke har forsinket de forskellige

initiativer.

7.2

ERFARINGER MED REGELUDSTEDELSE TIL FREMTIDIGE

SUNDHEDSKRISER

Enhver sundhedskrise vil være unik, og det kan derfor være vanskeligt at forudse det konkrete behov

for hjælpepakker. På samme måde som der gælder samfunds- og erhvervsøkonomiske hensyn ved

brug af hjælpepakker, kan der peges på en række juridiske aspekter, bl.a. på baggrund af erfarin-

gerne med håndteringen af Covid-19, som der kan drages nytte af ved udarbejdelse af regler om

hjælpepakker ved fremtidige sundhedskriser. Til dette hører også overvejelser om, hvorvidt formålet

med hjælpepakker er hurtig udbetaling, og om der er en bred eller smal målgruppe.

7.2.1 Forudsigelighed

I en krisesituation er stabilitet og forudsigelighed i sig selv ønskværdigt, hvilket bør holdes for øje ved

reguleringstiltag. Dette har også været et ønske fra erhvervs- og kulturlivet under Covid-19-pande-

mien. Da det er umuligt at forudse alle relevante omstændigheder og udfaldsrum i den første fase af

en sundhedskrise, vil det med stor sandsynlighed blive nødvendigt at korrigere reguleringen for de

faktiske og retlige forhold, som afdækkes og opstår undervejs.

Hyppige ændringer i retsgrundlaget skaber dog usikkerhed om retstilstanden, og med reglernes kom-

pleksitet stiger også risikoen for fejl. I bestræbelserne på at løse en specifik udfordring kan man

uforvarende komme til at skabe flere eller større udfordringer af både administrativ, praktisk, retlig og

teknisk karakter, end dem man konkret søger at løse.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der udvises tilbageholdenhed med hyppige ændringer i

retsgrundlaget, ligesom såvel nødvendigheden og timingen af hvert enkelt korrektionstiltag som den

forventede effekt bør overvejes. Dog bemærkes det, at ændringer ikke kan undgås, og ændringer

ofte sker i anledning af en forandret smittesituation, restriktionsniveau eller lignende. Det bør derfor

tilstræbes, at der arbejdes for at sikre, at der eksisterer nogle overordnede rammer med større grad

af fleksibilitet, således at ændringer i smittesituationen mv. ikke kræver ændringer i retsgrundlaget i

en ligeså hyppig grad, som det var tilfældet under Covid-19-pandemien.

7.2.2 Præcis afgrænsning og brug af gængse juridiske begreber

Ved nye hjælpepakker bør der i politiske aftaler opnås enighed om så præcis og tydelig afgrænsning

af anvendelsesområdet som overhovedet muligt, gerne ved brug af eksisterende juridiske begreber.

Dette er i erkendelse af, at der ved introduktion af nye juridiske begreber ofte opstår uklarhed og

fortolkningsspørgsmål, der efterfølgende skal kommunikeres ud til offentligheden samt anvendes i

praksis.

Ift. likviditetsordningerne har det dog været erfaringen, at forløbene kan være af så hastende karak-

ter, at det kan være uhensigtsmæssigt at lægge sig fast på en præcis og tydeligt definerbar afgræns-

ning af anvendelsesområdet allerede i den politiske aftale, da det kan begrænse fleksibiliteten, hvis

det fx efterfølgende opdages, at det tænkte anvendelsesområde alligevel ikke kan systemunderstøt-

tes.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Jo bredere og mindre specialiseret en gruppe, der er omfattet af en hjælpepakke, desto større er

behovet for, at reguleringen holdes simpel og forståelig for de omfattede. I det hele taget kan det

anbefales at holde reguleringen så enkel, ensartet og præcis, som overhovedet mulig af hensyn til

målgruppens mulighed for at forstå og agere korrekt i henhold til reglerne. Dette taler for, at det

afhængigt af sundhedskrisens karakter kan være hensigtsmæssigt med generelle ordninger med

relativt enkle og nemt dokumenterbare betingelser frem for mange målrettede og detaljerede ordnin-

ger.

7.2.3 Implementeringsfokus og kontrolforanstaltninger

Ved fremtidige sundhedskriser bør der være fokus på, at den ønskede regulering skal kunne imple-

menteres, herunder it- og dataunderstøttes. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der opstå store praktiske

udfordringer, da indførelse af nye regler kan kræve ændringer i centrale it-komponenter, som vil være

afgørende for sagsbehandlingen.

Det er væsentligt, at der for ethvert krav i en hjælpepakke er overvejet tilsvarende effektive it- og

dataunderstøttede kontrolbeføjelser. Som led heri er det vigtigt at være realistisk om, hvad der rent

faktisk kan understøttes og kontrolleres. Kontrolkrav kan efter omstændighederne både være byrde-

fulde for modtageren af kompensation eller likviditet og kræve væsentlige administrative ressourcer

at gennemføre, hvilket kan påvirke sagsbehandlingstiden. Her kan der evt. kigges på muligheden for

dataudveksling mellem myndigheder, som kan danne grundlaget for kontrollen. Under Covid-19-pan-

demien har hjælpepakkerne hovedsageligt været udformet med henblik på udbetaling på forskud for

at sikre likviditet til erhvervs-, kultur- og fritidslivet – betinget af en efterfølgende kontrol og efterregu-

lering af udbetalingerne.

7.2.4 Klagemuligheder

Under Covid-19-pandemien er de relevante kompensationsbekendtgørelser blevet reguleret sådan,

at der som udgangspunkt ikke har været mulighed for administrativ rekurs, dvs. at afgørelser vedr.

kompensation ikke har kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at virksomheder under Covid-19 pandemien generelt har

været uden klageadgang, idet der altid er mulighed for at klage som en del af det almindelige offent-

lige system. Såfremt en virksomhed måtte have fået afslag på ansøgningen om kompensation under

Erhvervsministeriets område, eller har været utilfreds med det godkendte kompensationsbeløb, har

virksomheden haft følgende tre klagemuligheder:

1. Klage til Erhvervsstyrelsen (såkaldt remonstration), som kan genoptage behandlingen af sagen, og

træffe en ny afgørelse, idet styrelsen som forvaltningsmyndighed er forpligtet til at træffe en lovlig og

rigtig afgørelse.

2. Klage til Folketingets Ombudsmand så snart Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse. Folketingets

Ombudsmand afgør selv, om sagen tages op.

3. Sagsanlæg ved domstolene. Såfremt kravet i sagen beløber sig til under 50.000 kr. (uden renter og

omkostninger) er det muligt at anvende småsagsprocessen.

Hvis der opstår en ny sundhedskrise i Danmark, kan det – ved etablering af kompensationsordninger

i den forbindelse – overvejes, om der skal etableres et særskilt administrativt klagesystem som en

fjerde klagemulighed, jf. ovenfor, således at en virksomhed kan klage til en anden administrativ myn-

dighed, som typisk vil være et departement. Dette afhænger i høj grad af, hvilken krise der er tale

om. Jo mere objektive kriterier kompensationsordningen hviler på, og jo større hensynet er til hurtig

administration og udbetaling af kompensation, som det i høj grad har været tilfældet med Covid-19-

pandemien, desto mere taler for at afskære administrativ klageadgang og i stedet fokusere på korrekt

sagsbehandling og effektive remonstrationsprocedurer. Objektive kriterier kan fx være krav til om-

sætningsnedgang, konkrete faste omkostninger og opgørelser af antal medarbejdere og løn.

Hvis hensynet til hastighed er et andet, og hvis kompensationsordningen eller likviditetstiltaget inde-

holder større elementer af skøn, kan det overvejes at etablere en administrativ rekursinstans, som er

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

bestykket med fagkyndige personer, der har indgående juridisk indsigt i den givne kompensations-

ordning, og som har så stor arbejdskapacitet, at organet kan håndtere det antal klager, der må for-

ventes inden for en forsvarlig sagsbehandlingstid.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv skal det understreges, at situationen med en epidemi

kan kræve hurtigere behandling af klagesager end disse normalt ville blive behandlet af de relevante

instanser. Behovet for at få adgang til bistandsforanstaltninger er tidsfølsomt og presserende, og som

sådan bør dette prioriteres af de relevante agenturer. Dette kan kræve en koordinering mellem rele-

vante klageinstanser og de involverede myndigheder.

7.2.5 Lovgivningsproces

Under Covid-19-pandemien har der været et udbredt politisk ønske om, at kompensationsordnin-

gerne skulle træde i kraft hurtigst muligt. Der er derfor ikke gennemført den sædvanlige fire-ugers

offentlige høring inden udstedelsen af bekendtgørelserne for hjælpepakkerne. Høringsprocessen er

beskrevet i pkt. 6.1 i vejledning om lovkvalitet og pkt. 7 i vejledning om administrative forskrifter.

For at kunne udstede administrative regler (bekendtgørelser) eller fremsætte lovforslag så hurtigt

som muligt i en fremtidig krisesituation kan det overvejes at undlade den sædvanlige proces for for-

udgående offentlig høring i mindst fire uger over den påtænkte regulering.

Den offentlige høring over lovforslag kan således evt. foretages som beskrevet i Folketingets Udvalg

for Forretningsordens beretning af 24 marts 2021 om hastebehandling af regeringens lovforslag

(2020-21, Alm. del, bilag 107), dvs. således, at høringen sker i et ganske kort tidsrum, at høringen

sker samtidig med fremsættelsen af lovforslaget, at høringen sker over et notat i stedet for selve

lovforslaget, eller at høringen begrænses til de mest centrale interessenter og foretages mundtligt.

Helt ekstraordinært kan høring også undlades. I så fald bør regeringen ifølge beretningen skriftligt,

tidligt og tydeligt begrunde dette over for det relevante folketingsudvalg.

Hvis der er behov for hastebehandling af lovforslaget i Folketinget, kan det ligeledes overvejes at

anmode Folketinget om at dispensere fra Folketingets forretningsordens tidsmæssige krav til folke-

tingsbehandlingen, herunder kravet om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter frem-

sættelsen. Der henvises i den forbindelse også til den ovennævnte beretning fra Udvalget for Forret-

ningsordenen.

Lignende fremgangsmåder med hensyn til den offentlige høring kan evt. anvendes ved udstedelse

af bekendtgørelser. Hvis der er brug for omgående udstedelse af bekendtgørelsen, kan høring und-

lades. I sådanne tilfælde bør det dog overvejes at sende bekendtgørelsen i høring alligevel, dels med

henblik på at orientere om udstedelsen, dels for at indhente eventuelle bemærkninger til brug for

overvejelser om efterfølgende revision af bekendtgørelsen.

Både ved lovforslag og bekendtgørelser bør den sædvanlige fremgangsmåde for høring, der er be-

skrevet i vejledning om lovkvalitet og vejledning om administrative forskrifter, i videst muligt omfang

følges og således kun fraviges i det omfang, det er nødvendigt.

Hvis de sædvanlige fremgangsmåder for høring ikke følges, er det henset til reguleringens sigte og

samfundsøkonomiske betydning af afgørende betydning, at der på anden vis og i relevant omfang

sikres en hurtig og effektiv procedure for forudgående inddragelse af interesseorganisationerne og

arbejdsmarkedets parter, således at eventuelle uoverensstemmelser og utilsigtede konsekvenser

kan afdækkes inden regeludstedelsen. Under Covid-19-pandemien har Erhvervsstyrelsen fx haft en

række tekniske fora samt løbende møder med brancheorganisationerne og FSR – danske revisorer,

hvor ny regulering og løbende tilpasninger er blevet drøftet. Der er desuden afholdt orienteringsmø-

der, hvor nye regler er gennemgået mhp. at skabe en forståelse af, hvorfor ændringer er lavet samt

evt. konsekvenser for virksomhederne.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

7.3

STATSSTØTTERETLIGE RAMMER FOR KOMPENSATION

Hjælpepakker udgør i altovervejende grad statsstøtte i EU-retlig forstand. Inden for EU er der særlige

regler for, hvordan medlemslandene må give statsstøtte. Dette er i normale tider med til at under-

støtte, at der konkurreres på nogenlunde ensartede vilkår mellem medlemslandene. I det følgende

afsnit beskrives erfaringer med statsstøttegodkendelser af hjælpepakker under Covid-19-pandemien

samt en overordnet beskrivelse af statsstøtteregelsættene i normale tider og under pandemien. Her-

efter vurderes rammerne for statsstøtte ved en evt. fremtidig epidemi, hvor der kan ske ændringer til

de juridiske rammebetingelser, som har været midlertidige under Covid-19-pandemien.

7.3.1 Statsstøttemæssige erfaringer under Covid-19

Overordnet har EU’s statsstøtteregler været gældende under Covid-19-pandemien. Det har således

været en forudsætning for at yde støtte, at denne var i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

EU-Kommissionen har beføjelse til at vedtage retsakter om statsstøttes forenelighed med traktaten

og dermed beføjelse til at afgøre om de ordninger, som medlemsstaterne anmelder, kan godkendes.

Beskyttelsen af de fælles konkurrenceregler er en grundsten i EU-samarbejdet, hvorfor det ikke som

udgangspunkt er let at få lov til at give statsstøtte.

Når der er tale om statsstøtteregler, er der en række regler, som altid gælder. Dette vil også være

tilfældet ved en evt. fremtidig sundhedskrise, hvor der vil være behov for statsstøtte. Der eksisterer

følgende permanente statsstøtteregler, som i et vist omfang har været anvendt i Danmark i forbin-

delse med Covid-19-pandemien:



Krisestøttebestemmelsen (EUF-traktaten artikel 107, stk. 2, litra b) er en særlig bestemmelse i

EUF-traktaten, der giver mulighed for at yde støtte ved "naturkatastrofer og usædvanlige begi-

venheder". EU-Kommissionen kvalificerede Covid-19 som en usædvanlig begivenhed. EU-Kom-

missionen fortolkede bestemmelsen restriktivt, hvilket indebar, at der kunne ydes kompensation

for nettotab lidt som følge af, at en virksomhed var forhindret i at udøve sine aktiviteter pga. et

offentligt, Covid-19-relateret forbud. Støtte som påtænkes tildelt i overensstemmelse med denne

bestemmelse kræver forudgående godkendelse af EU-Kommissionen.

De minimis-støtte

, hvor der efter de minimis-forordningen kan ydes støtte på op til ca. 1,5 mio.

kr. pr. virksomhed over tre regnskabsår. Loftet er absolut, og dermed skal al tidligere de minimis-

støtte, som virksomheden har modtaget inden for perioden medtages ved beregning af støttelof-

tet. Hvis betingelserne i forordningen overholdes, skal der ikke ske forudgående anmeldelse til

og godkendelse af EU-Kommissionen.

Gruppefritagelsesforordningen

indeholder forskellige muligheder for at yde drifts- og investe-

ringsstøtte. Gruppefritagelsesforordningen giver fx mulighed for at yde støtte til fremme af kultur,

forskning og udvikling, energi- og miljø, SMV’er mv. Hvis alle krav i forordningen opfyldes, kan

der ydes støtte, uden at EU-Kommissionen godkender støtten først. I relation til Covid-19-støtte

var udfordringen, at disse regler var fastsat med henblik på at fremme projekter mv. og således

ikke med det formål at kompensere for aktiviteter, der ikke kunne afholdes eller var underlagt

restriktioner. Derfor var disse regler vanskelige at anvende i forbindelse med Covid-19-kompen-

sation.



Anmeldelse til EU-Kommissionen af støtteordninger er en forudsætning for ordningens lovlighed, hvis

ikke ordningerne kan indrettes på baggrund af enten de minimis-reglerne eller gruppefritagelsesfor-

ordningen. Denne afgørelseskompetence, som gælder for samtlige EU- og EFTA-lande, har under

Covid-19-pandemien medført, at EU- og EFTA-landene har haft en vis ensretning af deres støtteord-

ninger. Dette hænger i høj grad sammen med, at landene inden anmeldelse til EU-Kommissionen

rådfører sig hos både EU-Kommissionen og andre medlemslande.

Jf. Europa EU-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 om de minimis-støtte som statsstøtte

Jf. Europa EU-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-

hold til traktatens artikel 107 og 108

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Herudover er der mulighed for at lave midlertidige regler, som kan aktiveres under kriser som Covid-

19. Da Covid-19-pandemien brød ud i foråret 2020, vedtog EU-Kommissionen et sæt midlertidige

rammebestemmelser (Temporary Framework), som skulle gælde ud over de eksisterende forenelig-

hedsbestemmelser. De danske kompensationsordninger er i vidt omfang erklæret forenelige på bag-

grund af Temporary Framework (TF), som var et sæt midlertidige regler, der gav mulighed for at yde

støtte til at ”afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi”. Kravene til at yde kompen-

sation under TF var lempeligere end under krisebestemmelsen, hvorfor der gjaldt lavere lofter for den

støtte, der maksimalt kunne ydes pr. virksomhed.

Den generelle lønkompensationsordning, der blev introduceret i foråret 2020, var et eksempel på en

ordning, der omfattede alle virksomheder i Danmark på samme vilkår, og som derfor ikke indebar

statsstøtte. Ordningerne for kombinatører (herunder Kunststøtteordningen) har været indrettet efter

de minimis-reglerne, og kunne derfor iværksættes uden forudgående anmeldelse til EU-Kommissio-

nen. Kulturministeriets Covid-19-relaterede aktivitetspulje til kulturaktiviteter samt en række nødpuljer

var indrettet efter gruppefritagelsesforordningen.

De rentefri låneordninger på skatteområdet udgør som udgangspunkt ikke statsstøtte, når de gøres

tilgængelige for alle virksomheder i Danmark på samme vilkår. For nogle af låneordningerne er lå-

nene målrettet og således ikke stillet til rådighed for alle virksomheder, men er derimod kun stillet til

rådighed for en afgrænset gruppe af virksomheder – fx til små og mellemstore virksomheder. Ord-

ningerne udgør dermed selektiv støtte, som skal statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen. Det

kunne lade sig gøre inden for TF, og de låneordninger, der er målrettet små og mellemstore virksom-

heder, er derfor notificeret og godkendt af EU-Kommissionen i henhold til TF afsnit 3.9 (udskydelse

af skattebetalinger). Retningslinjerne foreskriver for den form for støtte, at støtten senest skal være

ydet (dvs. lånene er udstedt) inden udgangen af 2021, og at støtten senest skal være tilbagebetalt

inden udgangen af 2022 (dvs. tilbagebetalingsfristen for lånene). Retningslinjerne er løbende blevet

revideret af EU-Kommissionen, herunder også fristerne for, hvornår støtte skal være tilbagebetalt.

7.3.2 Særlige regler under Temporary Framework

Under de midlertidige regler under TF er der en række støttelofter, som løbende er blevet hævet i

takt med krisens varighed og øget støttebehov hos virksomhederne. Statsstøtte, som er godkendt

under TF, tildeles på koncernniveau. Dette betegnes som ”det brede virksomhedsbegreb”. Virksom-

hedsbegrebet er imidlertid blevet tilpasset undervejs fra det brede virksomhedsbegreb til et smallere.

Reglerne om det brede virksomhedsbegreb i TF forudsætter, at alle enheder, som faktisk eller i prak-

sis kontrolleres af samme enhed, skal betragtes som én virksomhed (koncern). Dette inkluderer så-

kaldte ”partnervirksomheder”. Det smallere virksomhedsbegreb er tæt på koncerndefinitionen i års-

regnskabsloven og indebærer bl.a., at virksomheder er koncernforbundne ved bestemmende indfly-

delse. Konkret gælder, at virksomheder kun er koncernforbundne, når der mellem virksomheder be-

står én af følgende former for forbindelse:



En virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller del-

tagerne i en anden virksomhed.

En virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-

, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed.

En virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i

medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter.

En virksomhed, som er aktionær eller selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder alene, i

medfør af en aftale med andre aktionærer eller selskabsdeltagere i denne anden virksomhed,

over flertallet af aktionærernes eller selskabsdeltagernes stemmerettigheder.

I foråret 2020, da Covid-19-pandemien ramte Danmark, var fokus på at hjælpe erhvervs- og kulturli-

vet så hurtigt som muligt – også på EU-plan. I løbet af denne periode blev kompensationen ydet

under krisebestemmelsen. Vigtigheden af at hjælpe erhvervs- og kulturlivet så hurtigt som muligt

betød, at konstruktionen af det administrative set-up i mindre grad centrerede sig om statsstøttereg-

lerne.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

De ændrede forhold – for så vidt angår støtte under TF-reglerne fra sommeren 2020 og frem – re-

sulterede i, at det administrative set-up ikke var tilpasset de nye krav, hvorfor Erhvervsstyrelsen og

Slots- og Kulturstyrelsen måtte foretage ændringer i bekendtgørelser, it-systemer og vejledningsma-

teriale. Det betød endvidere, at flere ordninger i efteråret 2020 tog længere tid at få statsstøttegod-

kendt af EU-Kommissionen, hvilket forlængede tiden mellem en politisk aftale var indgået, og hvornår

kompensationen kunne udbetales. Derudover opstod uklarhed hos erhvervs- og kulturlivet, som op-

levede kompensationsordningerne endnu mere komplekse, herunder særligt ift. støttelofter, ad-

gangskrav og dokumentationskrav.

7.3.3 Rammer for statsstøtte ved en fremtidig sundhedskrise

Ved en fremtidig sundhedskrise, som udløser hjælpepakker, vil der være behov for at forholde sig til

statsstøttereglerne. Ved en fremtidig krise i stil med Covid-19-pandemien vurderes det, at krisebe-

stemmelsen under EUF-traktaten igen kan blive relevant. Dette gælder dog kun såfremt EU-Kom-

missionen vurderer en ny sundhedskrise som en usædvanlig begivenhed, som lever op til kriterierne

for i bestemmelsen. Derudover vil de andre permanente regelsæt også være gældende: Herunder

muligheden for tildeling af de minimis-støtte og gruppefritagelsesforordningen, som er beskrevet

ovenfor.

Ved en ny sundhedskrise vil der dog også være statsstøttemæssige rammer, som man endnu ikke

kender til, ligesom det har været tilfældet med Temporary Framework under Covid-19-pandemien.

Der vil derfor være behov for at danne sig et overblik over de rammer, som EU-Kommissionen fast-

sætter ved behov for etablering af hjælpepakker ved en fremtidig sundhedskrise.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

8. PRINCIPPER FOR HJÆLPEPAKKER

Dette kapitel præsenterer en række principper for udformningen af hjælpepakker ved eventuelle

fremtidige sundhedskriser. Principperne er udformet med henblik på stillingtagen i forbindelse med

indførelsen af smittereducerende foranstaltninger forårsaget af en enten alment farlig eller samfunds-

kritisk sygdom som defineret i epidemiloven, som begrænser muligheden for at drive forretning eller

gennemføre aktiviteter væsentligt. Udvalgte betragtninger kan være relevante i andre situationer.

Smittereducerende foranstaltninger, som har karakter af ekspropriation vil i overensstemmelse med

epidemiloven (og grundlovens § 73, stk. 1), indebære krav på fuldstændig erstatning for den eller de

berørte ejere mv. Principperne for hjælpepakker forholder sig derfor ikke til sådanne situationer.

Principperne er fordelt inden for følgende fire overordnede temaer:

1. Brug af hjælpepakker

2. Design af hjælpepakker

3. Hurtig effekt af hjælpepakker

4. Reetablering af velfungerende markeder

Den hidtidige håndtering af Covid-19-pandemien har givet nogle vigtige erfaringer, som er relevante

for udformningen af hjælpepakker i forbindelse med fremtidige sundhedskriser. Samtidig skal det

understreges, at indretning af hjælpepakker vil bero på en vurdering af den konkrete situation. Det

skyldes grundlæggende, at enhver krise – også sundhedskriser – har sine egne kendetegn, som

politikken må indrettes efter. De formulerede principper skal dog bidrage til at skabe en øget forudsi-

gelighed for både virksomheder, institutioner og selvstændige under en fremtidig sundhedskrise.

8.1

BRUG AF HJÆLPEPAKKER

Formålet med hjælpepakker er at mindske og fordele de økonomiske omkostninger for samfundet,

erhvervsliv og kulturliv som følge af restriktioner i forbindelse med en midlertidig, pludseligt og uventet

opstået sundhedskrise. Det skal ses i lyset af, at mens det for samfundet som helhed kan være

fornuftigt at indføre nedlukninger, der mindsker smitterisikoen, påhviler omkostningerne forbundet

hermed typisk udvalgte dele af økonomien. Idet pandemier bl.a. er kendetegnet ved smitte fra person

til person, vil det særligt være kontaktintensive erhverv og aktiviteter, der rammes af restriktioner, og

som derfor i udgangspunktet bærer en relativt stor del af de økonomiske omkostninger. Erfaringer

viser dog, at også andre aktiviteter, bl.a. som følge af leverandørforhold og værdikædeproduktion,

kan være tæt forbundne med de direkte berørte aktiviteter, og disse vil derfor også kunne blive på-

virket.

Hjælpepakker bidrager til en mere jævn fordeling af de byrder, som følger af restriktioner, idet hele

samfundet betaler for hjælpepakker, som særligt anvendes af de virksomheder, institutioner og selv-

stændige, der rammes af restriktionerne og typisk også af spontane adfærdsændringer forbundet

med epidemien. Dermed mindskes uforudsigeligheden i den økonomiske situation og omfanget af

stødet til økonomien.

Hjælpepakkerne har deres begrundelse i, at der pludseligt og uventet er opstået en sundhedskrise

med restriktioner, som væsentligt begrænser virksomheder, institutioner og selvstændige i at drive

forretning og gennemføre aktiviteter i en midlertidig periode. I sådan en situation har hjælpepakker

en række gavnlige virkninger, herunder at sikre en mere ligelig fordeling af byrden ved smittereduce-

rende tiltag, holde økonomien klar til en hurtig genopretning, når smittesituationen tillader det, og

undgå ”arvæv” i form af fx tab af gode jobmatch og virksomhedsspecifik viden, fx om arbejdsproces-

ser eller kunder, som kan have mere langvarige konsekvenser for økonomien,

jf. kapitel 4.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Hertil kommer et rimelighedshensyn, som kan tilsige, at virksomheder, som har fået frataget betyde-

lige dele af deres forretningsmuligheder som følge af midlertidige restriktioner, bør have adgang til

kompensation i en afgrænset periode. I den forbindelse er alternativet til restriktioner under en sund-

hedskrise næppe en fortsættelse af normal økonomisk aktivitet, så en kompensation baseret på nor-

maltilstanden vil i et vist omfang kompensere både for den direkte effekt af sundhedskrisen og for

restriktionerne. Uagtet denne betragtning bliver det i højere grad samfundet, som bærer byrden i en

sundhedskrise frem for enkelte erhverv og virksomheder. Det bemærkes, at lønmodtagere under

Covid-19-pandemien har modtaget støtte via virksomheder gennem lønkompensationsordninger, li-

gesom ledige har haft adgang til en række midlertidige arbejdsmarkedsinitiativer.

1.1 Hjælpepakker bør anvendes i forbindelse med en samfundskritisk sygdom, hvor krisen

udgør et pludseligt, midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør

særlige restriktioner, der i betydeligt omfang begrænser aktivitet for virksomheder, insti-

tutioner og selvstændige mv.

Grundet de samfundsøkonomiske forvridninger, som kan skabes ved en lang periode med hjælpe-

pakker, er det afgørende, at de indrettes på en måde, hvor støtteniveauet giver virksomhederne mv.

et incitament til at arbejde sig ud af kompensationsordningerne. Det er derfor vigtigt, at staten ikke

yder fuld støtte, men at der derimod er tale om hjælp til selvhjælp.

1.2 Kompensationsordninger bør udgøre reel hjælp, så berørte virksomheder, institutioner

og selvstændige mv. er i stand til at håndtere krisen, men bør samtidig have karakter af

hjælp til selvhjælp i form af et indbygget incitament til at komme tilbage til et normalt ak-

tivitetsniveau.

Det er ikke nødvendigvis et selvstændigt formål at opretholde eksisterende erhvervsstrukturer. Det

bør derfor tilstræbes ikke at kompensere for strukturelle forandringer som følge af eksempelvis varigt

ændrede forbrugs- og adfærdsmønstre, nye produktionsformer mv. Det handler grundlæggende om

ikke at hæmme den dynamik og omstilling, som er et væsentligt fundament for produktivitetsfrem-

gang og dermed højere velstand.

Hjælpepakker er endvidere ikke et gavnligt instrument ift. almindelige konjunkturudsving. Det skyldes

grundlæggende, at hjælpepakker har til formål at mindske omkostningerne ved

ikke

at producere

eller gennemføre aktiviteter i en periode, hvor det er hensigtsmæssigt ift. smittefaren. Konjunktursta-

biliserende tiltag er derimod rettet mod at understøtte produktion på en markedskonform måde, hvor

virksomheder konkurrerer om efterspørgslen.

1.3 Hjælpepakker bør så vidt muligt indrettes, så de ikke kompenserer for strukturelle for-

andringer og er ikke et velegnet instrument i tilfælde af konjunkturtilbageslag eller ved

gentagne epidemier.

I forbindelse med en sundhedskrise kan der indføres smitteforebyggende tiltag, som fortsat tillader

økonomisk aktivitet under hensyntagen til forskellige forholdsregler. Det tæller fx hygiejnekrav, af-

standskrav og krav om brug af mundbind mv.

Det er normalt og en grundlæggende del af det at drive virksomhed i Danmark, at der er forskellige

krav forbundet med aktiviteten. Det kan fx være krav til miljøbeskyttelse, hygiejne eller arbejdsvilkår.

Disse krav er ens for alle virksomheder i en branche og er en del af de konkurrencevilkår, som virk-

somheder opererer under og har mulighed for at indrette sig efter.

Det vurderes på den baggrund, at smitteforebyggende krav, som ikke i betydeligt omfang begrænser

muligheden for at drive forretning og gennemføre aktivitet, ikke bør give adgang til hjælpepakker. Det

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

vil også virke som en tilskyndelse til, at virksomheder, institutioner og selvstændige i et vist omfang

tilpasser sig situationen og finder nye forretningsområder eller forretningsmodeller.

Den konkrete vurdering af, om en restriktion skal udløse hjælpepakker er naturligvis afhængig af den

pågældende situation og derfor umulig at regulere på forhånd. Ikke desto mindre er det antaget, at

udformningen og implementeringen af hjælpepakker vil blive kommunikeret rettidigt, og at foranstalt-

ninger, når det er muligt, vil blive truffet med en klar tidsramme, og at der konstrueres en plan for

udfasning af foranstaltningerne for at skabe klarhed, forudsigelighed og stabilitet i størst udstrækning.

1.4 Hvorvidt - og i hvilket omfang - en given restriktion skal udløse hjælpepakker, bør bero

på en vurdering af, hvor begrænsende restriktionen er for virksomheder, institutioner og

selvstændiges mv. produktion eller aktivitet samt de samfundsøkonomiske konsekvenser

herved.

Danmark har hidtil klaret sig godt under coronapandemien – både sundhedsmæssigt og økonomisk.

En lang række forhold har haft betydning for den gunstige udvikling, herunder hjælpepakkerne. Co-

vid-19-krisen har imidlertid også understreget værdien af at have sunde offentlige finanser, så der er

manøvrerum i finanspolitikken, også til at gribe ind med initiativer som hjælpepakker, uden at der

opstår tvivl om statens kreditværdighed og handlemuligheder. Sunde offentlige finanser kan således

i sig selv bidrage til at reducere usikkerheden ud over den effekt, der kommer fra de hjælpepakker,

som de muliggør, mens en robust finansiel sektor kan mindske behovet for yderligere likviditet.

Hertil kommer, at dansk økonomi forud for Covid-19-krisen var i en gunstig situation uden truende

ubalancer på fx boligmarkedet eller arbejdsmarkedet, hvor husholdningerne i en årrække havde kon-

solideret sig, og med en robust finansiel sektor, der kan tilbyde likviditet til erhvervslivet. Dette vur-

deres også at have bidraget til at undgå, at en midlertidig sundhedskrise udviklede sig til en økono-

misk krise af mere langvarig karakter. Til dette bemærkes det desuden, at klare rammer for hvordan

hjælpepakker er designet, og hvem målgruppen er, er afgørende for at bankerne hurtigt kan hjælpe

virksomheder mv. med akutte likviditetsproblemer.

1.5 Sunde og holdbare offentlige finanser, en stabil økonomi uden truende ubalancer samt

en robust finansiel sektor har en selvstændig værdi i forbindelse med sundhedskriser,

samtidig med at disse faktorer giver bedre forudsætninger for at indføre hjælpepakker

med færre omkostninger.

Et argument for at indføre statslige hjælpepakker kan være, at der er tale om et uforudset chok.

Hjælpepakker kan i den forbindelse anskues som en fælles forsikring, som uden specifikke forudgå-

ende bidrag dækker begivenheder, som virksomheder mv. og lønmodtagere ikke har indflydelse på,

og som sender et stærkt signal om Danmark som et land med stabile rammevilkår – også i usikre

tider.

Eksplicitte forsikringsordninger kan også i nogle tilfælde dække økonomiske tab fra pludseligt opstå-

ede begivenheder. I en situation, hvor epidemier eller pandemier bliver hyppigt tilbagevendende be-

givenheder og del af en ny normalsituation, bør det overvejes, om forsikringsordninger enten som

supplement eller som erstatning for statslige hjælpepakker kan dække økonomiske tab fra pande-

mier. I den nuværende situation vurderes der dog ikke at være grundlag for forsikringsordninger på

epidemiområdet, hvilket diskuteres yderligere i kapitel 6.

1.6 Hvis gentagne epidemiske sundhedskriser på sigt viser sig at være ”new normal”, bør

det undersøges, om de økonomiske konsekvenser heraf i højere grad kan og bør håndte-

res via forsikringsordninger.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Ved gentagne epidemier som medfører restriktioner bør virksomheder og institutioner i højere grad

sikre sig ved at opbygge stødpuder. Stødpuderne skal medvirke til, at der ikke opstår akut likviditets-

mangel ved et pludseligt stød, som ikke er forudset. Såfremt virksomhederne og institutionerne er

polstret, vil man fjerne nogle af de risici, som følger ved indførelse af restriktioner. Det vil således i

højere grad være muligt for virksomheder og institutioner, at trække på finansielle reserver i en kor-

tere periode. Evnen til at opbygge polstring vil afhænge af en række faktorer som fx branche og

sæsonafhængigheder samt størrelse af virksomheden. Desuden vil særligt nystartede virksomheder

kunne have svært ved at have tilstrækkelig med kapital. Opbygningen af kapital og stødpuder skal

ikke ses som et alternativ til indførsel af hjælpepakker, men i stedet som et supplement, som kan

afhjælpe likviditetsmangel og konkurser.

Samtidig skal det bemærkes, at generøse hjælpepakker i sig selv kan reducere incitamenterne til

opbygning af stødpuder. I det omfang stødpuder især opbygges i erhverv, der er udsat for og føl-

somme for epidemier og relaterede restriktioner, vil en øget rolle for sådanne stødpuder reducere

noget af den skævvridning, der ligger i at generelle hjælpeordninger finansieret gennem generel be-

skatning fortrinsvis anvendes i bestemte brancher.

1.7 Virksomheder, institutioner og selvstændige mv. bør så vidt muligt sørge for, at have

oparbejdet ”stødpuder”, som kan afhjælpe den akutte likviditetsmangel, som lejligheds-

vist kan forekomme, hvis sundhedskriser bliver et gentagende fænomen.

8.2 DESIGN AF HJÆLPEPAKKER

Indretningen af hjælpepakker i en række af de lande, som Danmark ofte sammenlignes med har

været undersøgt i kapitel 6. Her beskrives det, at landene omkring os har anvendt forskellige hjæl-

pepakkeværktøjer i forbindelse med Covid-19, og at der særligt har været forskelle mellem landene

ift. fordelingen af hjælpepakker mellem kompensation og lån/garantier. Der er for nærværende ikke

basis for at drage stærke konklusioner omkring effektiviteten af forskellige typer af hjælpepakker,

givet at selve tilbageslaget skabt af epidemien og de indførte restriktioner også har varieret meget

mellem landene.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at en tidlig og troværdig markering af villigheden og muligheden for at

stille omfattende hjælpepakker til rådighed i forbindelse med Covid-19-pandemien havde en stor be-

tydning som et klart signal om et beredskab til håndteringen af situationen. Signalværdien deri går

videre end, hvad der kan aflæses ud af den faktiske brug af ordningerne, idet det har selvstændig

værdi at vide, at muligheden for hjælp er til stede, hvis man er ramt.

2.1 Med hjælpepakker skal der sendes et klart signal til virksomheder, institutioner og

selvstændige mv. samt til arbejdstagere og de finansielle markeder om, at staten handler

hurtigt og resolut ift. at holde hånden under dem og økonomien.

Likviditetsordninger via skattesystemet er et effektivt instrument ift. hurtigt at nå bredt ud, og til at

håndtere risikoaversion i markedet. Særligt i begyndelsen af en pandemi, hvor der kan være stor

usikkerhed omkring de finansielle institutioners villighed til at stille likviditet til rådighed for virksom-

heder mv., og hvor markedsbaserede ordninger ikke vil kunne udrulles lige så hurtigt, fordi der vil

skulle ske en kreditvurdering af modtagerne, vil likviditetsordninger via skattesystemet være hen-

sigtsmæssige.

På længere sigt kan disse fordele ved likviditetsordninger via skattesystemet dog være ulemper. I

den konkrete krisehåndtering i Danmark har den rentefri støtte igennem udskudte betalingsfrister og

moms og skattelåneordninger således udgjort et betydeligt subsidieelement, som har kunnet udkon-

kurrere lån på markedsvilkår. Hertil påtager staten sig også betydelige kreditrisici, når modtagerne

ikke kreditvurderes forud for modtagelse af likviditetsstøtten. Eventuelle tab skal dækkes af staten.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Manglende kreditvurdering kan endvidere betyde, at produktionsfaktorerne ikke allokeres efficient,

da urentable virksomheder mv. holdes kunstigt i live, hvorved deres ressourcer kunne være anvendt

bedre andre steder i økonomien.

2.2 Hjælpepakker kan udgøre et effektivt værktøj i en sundhedskrise, der kan nå hurtigt og

bredt ud, men de bør udfases, så snart det er muligt for ikke at understøtte virksomheder

mv., der ikke ville være levedygtige på sædvanlige markedsvilkår.

Hjælpepakker dækker over flere forskellige instrumenter, som det fremgår af kapitel 3, og som erfa-

ringerne med håndteringen af Covid-19 i ind- og udland viser, jf. kapitel 5 og 6.

Tidligt i en pandemi kan der opstå stor usikkerhed og en situation, hvor mange virksomheder samti-

digt kommer i en likviditetsklemme. Den statslige likviditetsstøtte kan i sådan en situation relativt

hurtigt sikre, at alle virksomheders likviditetssituation lettes ved at udskyde skatte- og afgiftsbetalin-

ger. Kompensationsordninger tager længere tid at rulle ud, mens de i højere grad end likviditetsord-

ninger kan målrettes konkrete tab som følge af en pandemi og de nedlukninger, der følger med. Hvis

tilbageslaget er relativt kortvarigt og begrænset, kan det være tilstrækkeligt med tiltag, der sikrer

likviditet, og som når hurtigt og bredt ud. Samtidig kan det, afhængigt af de konkrete restriktioner,

overvejes at bruge kompensation parallelt med eller som supplement til likviditetsordninger, såfremt

virksomheder, institutioner og selvstændige væsentligt begrænses i deres evne i at drive forretning

og gennemføre aktiviteter som følge af restriktioner. Sammensætningen af likviditetstiltag og kom-

pensation og evt. puljer vil i høj grad afhænge af karakteren af den konkrete sundhedskrise, herunder

hvor bredt og dybt den rammer i erhvervs- og kulturlivet, og hvor længe den varer.

Garanti- og likviditetsordninger har den fordel, at de ikke påvirkes af den risikoaversion, som ban-

kerne kan udvise i den usikre periode omkring krisens start. Likviditetsstøtten bør dog ikke stå alene

i en alvorlig krise, bl.a. fordi en række virksomheder mv. i så fald vil oparbejde en gældspukkel, som

er vanskelig at tilbagebetale efterfølgende. Samtidig gør gælden det svært for virksomheder mv. at

investere tilstrækkeligt, da en høj gældsgearing kan være en barriere for at opnå fremtidig ekstern

finansiering. I sådan en situation vil det være relevant også at overveje kompensationsordninger.

2.3 Det må bero på en vurdering af krisens karakter, hvilke typer af hjælpepakker der skal

tages i anvendelse. Fx kan garanti- og likviditetsordninger være tilstrækkelige i nogle til-

fælde, mens der i andre situationer skal tages kompensationsordninger og andre foran-

staltninger i anvendelse.

Erfaringerne med hjælpepakkerne under Covid-19 viser, at generelle kompensationsordninger er

både nemmere at anvende og administrere end målrettede ordninger koblet til restriktioner,

jf. kapitel

Herudover er generelle ordninger med en begrænsning af de løbende justeringer at foretrække,

da det vil skabe en øget grad af forudsigelighed samt ligebehandling for virksomheder mv.

Generelle kompensationsordninger baseret på simple kriterier, fx omsætningsnedgang, indebærer

imidlertid det dilemma, at der er en risiko for at kompensere virksomheder mv., som selv under nor-

male omstændigheder ikke havde været levedygtige. Dermed fastholdes arbejdskraft og kapital, som

kunne have fundet mere produktiv anvendelse andetsteds. Dette er navnlig relevant i erhverv, hvor

det er let at starte nye virksomheder op, hvorfor tabet ved konkurs – ud fra et samfundsøkonomisk

perspektiv – er begrænset. Tilføjelsen af adgangskrav til ordningerne om et givent niveau af omsæt-

ningsnedgang, bidrog til at målrette ordningerne mod de hårdest ramte virksomheder, institutioner

og selvstændige, ligesom ordningerne automatisk blev mindre anvendt, i takt med at virksomheder-

nes mv. omsætning normaliserede sig.

Ved etablering af hjælpepakker skal der tages stilling til, hvilke muligheder der skal være for klage

over en afgørelse om eksempelvis kompensation. Klagemulighederne vil fx kunne reguleres i den

relevante kompensationsbekendtgørelse, såfremt lovgrundlaget giver mulighed herfor.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Der vil altid være klagemuligheder som en del af det almindelige offentlige system til fx den behand-

lende forvaltningsmyndighed (remonstration) eller Folketingets Ombudsmand, ligesom en virksom-

hed altid vil have adgang til domstolsprøvelse i medfør af grundlovens § 63. Hvorvidt klageadgangen

herudover også bør omfatte fx administrativ rekurs bør afvejes ift. krisen og formålet med kompen-

sationsordningen. I det omfang ordningen overvejende er baseret på objektive krav, kan det tale for,

at der

ikke

skal være mulighed for administrativ klageadgang. Omvendt kan man med fordel overveje

at give administrativ klageadgang i tilfælde af ordninger, hvor der indgår større brug af skøn. Det

beror således på en konkret vurdering, om virksomhederne ligeledes bør gives en administrativ kla-

gemulighed. Der vil endvidere skulle ske en afvejning af de retssikkerhedsmæssige aspekter over

for det potentielle ressourceforbrug og risiko for overbelastning hos den myndighed, der i givet fald

skal behandle klagerne.

Hjælpepakker vil i vid udstrækning udgøre statsstøtte. Det betyder, at de konkrete ordninger, der

etableres i forbindelse med en eventuel fremtidig sundhedskrise, skal leve op til reglerne for tildeling

af statsstøtte i regi af EU samt nationale regler. Hvis virksomheder mv. modtager støtte i strid med

statsstøttereglerne, er det modtageren selv og ikke staten, som skal betale tilbage. Det skal derfor

understreges, at virksomhederne mv. skal være bevidste om det ansvar, der følger med at modtage

støtten. Da situationen kræver en hurtig behandling af ansøgningerne, må det også forventes, at

efterfølgende kontrol, hvis den modtagende virksomhed ikke har overholdt reglerne og kravene, kan

medføre, at virksomheden skal tilbagebetale modtaget støtte. Dette er et resultat af en balancegang

mellem på den ene side at yde hurtig bistand og på den anden side at sikre juridisk efterlevelse og

ligebehandling af virksomheder.

I forbindelse med Covid-19 er der udbetalt kompensation i henhold til en række forskellige statsstøt-

tebestemmelser, som der også er redegjort nærmere for i

kapitel 7.

De forskellige kompensations-

ordninger er statsstøttegodkendt separat, og der er foretaget ændringsnotificeringer i takt med at

kompensationsordningerne løbende er blevet justeret.

Det anbefales, at det tilstræbes at opnå brede og fleksible statsstøttegodkendelser fra EU-Kommis-

sionen, så det bliver muligt at lave løbende justeringer og tilpasninger af ordningerne, såfremt det

viser sig nødvendigt, uden at skulle gennemgå en ny statsstøttegodkendelsesproces, hvilket forsin-

ker sagsbehandling og udbetaling.

I forbindelse med Covid-19 blev der etableret en række puljer og målrettede ordninger på fx erhvervs-

, medie- og kulturområdet. Disse ordninger og puljer var med til at holde hånden under særligt udsatte

brancher, der ikke i tilstrækkeligt grad var dækket via de øvrige kompensationsordninger. Erfaringen

med særligt de målrettede ordninger på erhvervsområdet var, at de var administrativt tunge og kunne

være svære at benytte for nogle virksomheder mv., fx grundet specifikke ansøgningskrav. Erfarin-

gerne med puljerne har været, at de blev ansøgt i varierende omfang. Mens nogle puljer blev fuldt

udnyttet, blev andre kun søgt i begrænset omfang.

Derudover var det en særlig udfordring for de målrettede ordninger, at de ikke i tilstrækkelig grad tog

højde for forbundne erhvervsaktiviteter, hvor fx leverandører og underleverandører, der indgik i en

restriktionsramt virksomheds værdikæde, ikke var omfattet.

På kultur- og fritidsområdet var en lang række af de puljer og målrettede ordninger, der blev etableret

i forbindelse med Covid-19, helt afgørende for aktørerne. Nogle har i praksis fungeret som aktivitets-

understøttende kompensationsordninger fx som følge af kapacitetsbegrænsninger. De har dermed

understøttet, at der – trods restriktioner – har været en vis aktivitet, som kom hele værdikæden til

gavn.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

2.4 Generelle kompensationsordninger baseret på objektive kriterier er at foretrække frem

for ordninger målrettet enkelte brancher eller specifikke restriktioner. Generelle ordninger

bør så vidt muligt indrettes med tilstrækkelig fleksibilitet til, at de også kan rumme særlige

udfordringer i de berørte sektorer.

8.3 HURTIG EFFEKT AF HJÆLPEPAKKER

Covid-19-krisen ramte akut i foråret 2020 og medførte et markant stød til økonomien. Dette nødven-

diggjorde akut handling ift. etablering af hjælpepakker med henblik på at hjælpe økonomisk ramte

virksomheder og kulturinstitutioner mv.

De omfattende hjælpepakker var baseret på politiske aftaler og trepartsaftaler, som blev indgået på

baggrund af hasteforhandlinger. Ligeledes blev relevante aktstykker hastebehandlet i Folketingets

Finansudvalg med henblik på at kunne udbetale kompensationsmidler hurtigst muligt. Derudover blev

der også allokeret væsentlige administrative ressourcer til på meget kort tid at kunne udarbejde lov-

og bekendtgørelsestekst, it-systemer og sagsbehandlingsvejledninger med henblik på at kunne im-

plementere og administrere de pågældende hjælpepakker.

Det vurderes, at lignende behov kan opstå i forbindelse med eventuelle fremtidige sundhedskriser,

hvor der skal etableres hjælpepakker. For at kunne agere hurtigt og effektivt er det en forudsætning,

at staten er bedst muligt beredt. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en tværministeriel plan, der

bl.a. sætter rammerne for ansvarsfordelingen og beskriver best practice i forbindelse med udbetaling

af kompensation og øvrige hjælpepakker med erfaringerne fra Covid-19 in mente. Planlægning bør

ske på et abstraktionsniveau, der tillader tilpasninger alt efter naturen af en eventuelt kommende

krise.

3.1 Der bør udarbejdes en tværministeriel plan, der bl.a. sætter rammerne for ansvarsfor-

delingen og beskriver best practice i forbindelse med udbetaling af kompensation og øv-

rige hjælpepakker.

For at sikre en hurtig effekt fra hjælpepakkerne er det vigtigt med ordninger, som er simple at anvende

for ansøgerne og administrere for de relevante myndigheder. Dette gælder ikke mindst ved designet

af de forskellige kompensationsordninger, som fra start bør indeholde fleksibilitet til at rumme for-

skellige mulige udviklinger, herunder et eventuelt behov for regionale nedlukninger.

Hjælpepakker bygger på nationale regler, som giver de nødvendige materielle og bevillingsmæssige

hjemler for udbetaling af hjælpepakker på de forskellige ministerområder. Under Covid-19-pande-

mien har der både været brugt eksisterende lovgivning samt ny lovgivning. Den nye regulering om-

fatter både nye love samt en række bekendtgørelser og aktstykker.

Reguleringen af hjælpepakker har stor betydning for, hvordan den efterfølgende proces med ansøg-

ning, udbetaling samt kontrol forløber. De retlige rammer kan i høj grad være med til at skabe en vis

forudsigelighed for modtagerne af hjælpepakker, og man kan derfor med fordel stræbe efter at be-

grænse antallet af løbende ændringer til reguleringen.

Ud over forudsigelighed bidrager enkel regulering samt få ændringer også til en mere effektiv admi-

nistration, hvor der ikke løbende skal ændres i sagsbehandlingsprocedurer, it-systemer eller kontrol-

procedurer.

I denne forbindelse bemærkes det desuden, at klarhed over hvem der er dækket af hjælpepakkerne

samt under hvilke vilkår bidrager til klarhed for bankerne. Dette er afgørende for at bankerne under-

støtter en effektiv proces ift. udbetaling af likviditet til de berørte virksomheder, institutioner og selv-

stændige.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

3.2 Hjælpepakker bør være gennemskuelige for ansøgerne og med kortest mulig sagsbe-

handlingstid.

Administrationen af hjælpepakker og organisering heraf har vist sig afgørende for tempoet for udbe-

taling under Covid-19-pandemien. Som nævnt har designet af simple hjælpepakker været afgørende,

men understøttelse af velfungerende it har ligeledes stor betydning for tempoet for udbetalinger og

muligheden for at føre en effektiv kontrol.

Erfaringer fra Covid-19 taler for at benytte velkendte teknologier og systemer, som allerede er gen-

nemtestede og i drift, da man herved undgår en række af de børnesygdomme, som ofte kan fore-

komme ved nye it-løsninger.

Både ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen skal være it-understøttet, og der kan med fordel

bruges maskinelle kontroller, som sørger for at matche data fra ansøgninger med offentlige registre

samt fx momsdata. Pba. dette anbefales det, at man fremadrettet arbejder for at sikre en endnu bedre

tværgående datainfrastruktur, der kan sikre nemmere datadeling mellem myndigheder. Dette skal

gøres under hensyntagen til datasikkerhed og GDPR-lovgivning mv.

3.3 Ved etablering af kompensationsordninger er det vigtigt, at ansøgning og sagsbehand-

ling it-understøttes, samt at der benyttes velkendte it-systemer og teknologier, som kan

videreudvikles ved behov for tilpasninger.

Kontrollen af ansøgningerne til hjælpepakker er med til at sikre, at virksomheder mv. er berettiget til

den støtte, de modtager. Omvendt vil en omfattende kontrolproces forlænge sagsbehandlingen.

Der kan skelnes mellem forudgående kontrol og efterfølgende kontrol. Først og fremmest mindsker

forudgående kontrol risikoen for, at virksomheder mv. modtager kompensation og først efterfølgende

opdager, at de ikke er berettiget til midlerne. Hvis man derimod kun udfører kontrol efter udbetalin-

gerne, vil tempoet være højere, men det vil også være tilfældet med risikoen for uberettiget udbetaling

og direkte svindel. Der skal derfor findes en balance mellem kontrolmekanismer før udbetalinger,

hvor der tages hensyn til hurtig udbetaling, samt efterkontrol, som skal sikre, at alt er gået til efter de

gældende regler.

3.4 Hensynet til hurtig udbetaling skal balanceres med hensynet til kontrol og svindelfo-

rebyggelse. Desto større og mere akut krisen er, desto tungere bør hensynet til hurtig

udbetaling veje.

Involvering af interessenter er væsentlig for at skabe den nødvendige effekt af konkrete hjælpepak-

ker. Bidrag udefra kan medvirke til at sikre, at ordningerne er forståelige og lette at anvende. Erfa-

ringerne fra Covid-19 er således, at samspillet mellem staten og relevante interessenter, har medført,

at hjælpepakkerne bedre kunne designes ud fra de forskellige målgruppers behov, og at der blev

etableret et hurtigt feedback-loop fra brugerne af ordningerne til beslutningstagerne.

3.5 Involvering af interessenter i form af bl.a. branche- og erhvervsorganisationer, arbejds-

markedets parter, institutioner, eksperter, virksomheder og kultur- og fritidsliv er vigtig for

at sikre, at hjælpepakkerne får den ønskede effekt og er anvendelige.

8.4 REETABLERING AF VELFUNGERENDE MARKEDER

kapitel 4

blev det beskrevet, hvilke samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger, der er ved

hjælpepakker. Det fremgik her, at hjælpepakker har en iboende tendens til at bevare økonomisk

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

status quo og svække den dynamik i bl.a. erhvervslivet, som er en central drivkraft bag højere pro-

duktivitet og stigende velstand. Derudover medfører hjælpepakker betydelige offentlige udgifter, er

administrativt tunge og indebærer en risiko for svindel. Det er derfor væsentligt, at hjælpepakker har

en udløbsdato, så de sender et tydeligt signal om, at overlevelse med støtte ikke er en længereva-

rende løsning.

4.1 Hjælpepakker bør ikke fastholdes længere end højest nødvendigt og skal i videst mu-

ligt omfang tillade en hurtig reetablering af et velfungerende marked.

For hurtigt at kunne reetablere en normaltilstand i økonomien er det hensigtsmæssigt, at der tidligt i

processen udarbejdes en strategi for, hvordan hjælpepakkerne kan udfases igen. Det anbefales så-

ledes, at vejen ud af hjælpepakkerne indgår i planlægningen af dem fra start. Det omfatter udløbs-

datoer på kompensationsordninger og garantiordninger mv. samt regler for tilbagebetaling af even-

tuelle lån. Adgangskrav til ordningerne i form af fx krav om et givent niveau af omsætningsnedgang

kan ligeledes bidrage til, at ordningerne i nogen grad udfaser sig selv, idet virksomheder mv. auto-

matisk falder ud af ordningerne, i takt med at deres omsætning normaliseres. For virksomheder hvis

aktivitet er permanent, negativt påvirket vil et sådant adgangskrav dog ikke nødvendigvis være til-

strækkeligt.

Afhængig af sundhedskrisens karakter kan det dog vise sig hensigtsmæssigt løbende at forlænge

hjælpepakker. Man kan i den forbindelse overveje at koble varigheden af hjælpepakker direkte til

kategoriseringen af en sygdom som samfundskritisk, jf. epidemiloven, samt et vist niveau af medføl-

gende restriktioner, fx forsamlingsforbud, begrænsning af åbningstider mv.

4.2 Vejen ud af hjælpepakkerne bør indarbejdes fra start i form af klarhed om udløb af

kompensations- og garantiordninger, regler for tilbagebetaling af lån samt niveau for ad-

gangskrav til ordningerne.

8.5 ANVENDELSE AF PRINCIPPERNE

Ovenstående principper er udarbejdet på baggrund af bl.a. erfaringerne fra den hidtidige håndtering

af Covid-19 og de hjælpepakker, som blev etableret i forbindelse hermed. Det har ikke været arbejds-

gruppens formål at evaluere på hjælpepakkerne under Covid-19 eller opstille antagelser over, hvilke

alternative hjælpepakker der kunne have været opstillet, og hvilken effekt de måtte have haft.

Formålet har været at opstille principper, baseret på de tilgængelige erfaringer, som kan anvendes i

forbindelse med fremtidige sundhedskriser, hvor et behov for hjælpepakker måtte opstå. Princip-

perne er således ikke et indspil til den igangværende håndtering af Covid-19, som fortsat pågår pa-

rallelt med arbejdsgruppens arbejde. Da alle sundhedskriser er forskellige, er principperne udarbej-

det på et abstraktionsniveau, som tillader tilpasning til den aktuelle situation.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 1: POLITISK AFTALE OM EN NY

EPIDEMILOV

Stemmeaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

EN NY EPIDEMILOV

Den gældende epidemilov, herunder de lovændringer, der blev vedtaget af Folketinget i marts 2020,

ophæves den 1. marts 2021.

Aftalepartierne er enige om, at Danmark også fremadrettet skal have en epidemilov, som skal sikre

myndighederne de nødvendige handlemuligheder for at forebygge, inddæmme og begrænse udbre-

delsen af smitsomme sygdomme. Der nedsættes en national epidemikommission, som får en central

rolle i epidemikontrollen.

En ny lov skal ikke blot sikre den fortsatte håndtering af den igangværende Covid-19-epidemi, men

også fremtidige epidemier og ukendte sygdomme, som ingen kender konsekvenserne af eller udsig-

terne for. En ny lov skal desuden have øget fokus på forebyggelse af smitsomme sygdomme lokalt

og sikre håndteringen af mindre og lokale udbrud og forekomster.

En ny lov skal derfor fortsat give mulighed for at iværksætte både foranstaltninger over for enkeltper-

soner og foranstaltninger af mere samfundsindgribende karakter.

Aftalepartierne er enige om, at den gældende epidemilov ikke i tilstrækkelig grad sikrer parlamenta-

risk kontrol med udmøntning af beføjelser efter loven og åbenhed om beslutningsgrundlaget. Parti-

erne er derfor enige om, at der skal indføres parlamentarisk kontrol med anvendelsen af indgribende

bemyndigelsesbestemmelser og åbenhed om det faglige grundlag for de bekendtgørelser, den på-

gældende minister udsteder i medfør heraf.

Aftalepartierne er også enige om, at anvendelsen af tvang skal begrænses. En ny lov skal derfor ikke

indeholde regler, der giver mulighed for at tvangsvaccinere.

Det er også afgørende for aftalepartierne, at retssikkerheden styrkes, bl.a. ved automatisk domstols-

prøvelse af individuelle påbud, som har karakter af frihedsberøvelse, og udtrykkelige bestemmelser

om proportionalitet og mindstemiddelprincippet som bærende for foranstaltninger, der gennemføres

i medfør af epidemiloven.

Endelig er aftalepartierne enige om, at spørgsmålet om udarbejdelse af principper for kompensation

for indgreb, som ikke udgør ekspropriation, sker i en arbejdsgruppe med økonomiske eksperter og

ministerierepræsentanter.

Aftalepartierne kan ikke støtte det udkast til lovforslag, som sundheds- og ældreministeren tidligere

har sendt i offentlig høring. Aftalepartierne er derfor i hovedsagen enige om følgende ændringer:

1. Indførelse af særlige bestemmelser om parlamentarisk kontrol

Der indføres krav om, at der skal ske forelæggelse for et folketingsudvalg forud for udmøntning af de

ministerbemyndigelser til at fastsætte regler, der er nævnt nedenfor.

Udvalgets kontrolfunktion vil bestå i, at ministeren ikke må udstede reglerne, hvis et flertal i udvalget

er imod. Et flertal i udvalget vil således i disse situationer have vetoret. Dog vil ministeren kunne

foretage ophævelse, lempelse og uvæsentlige ændringer (fx præciseringer) af regler, som tidligere

er blevet forelagt for udvalget. En minister vil med andre ord altid kunne lempe eller helt ophæve

regler, fx i en situation, hvor ministeren vurderer, at der ikke længere er fornødent retligt grundlag i

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

medfør af reglerne i epidemiloven. Udvalget vil dog skulle orienteres, hvis epidemikommissionen har

indstillet, at de pågældende regler opretholdes.

Følgende ministerbemyndigelser vil være omfattet af den særlige ordning for parlamentarisk kontrol

(bestemmelserne i høringsudkastet er angivet i parentes):



Kategorisering af en alment farlig sygdom som en samfundskritisk sygdom (§ 2, stk. 5)

Fastsættelse af regler om, at private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage myndighedsop-

gaver i henhold til loven (§ 5, stk. 2)

Delegation af beføjelser fra en minister til andre myndigheder (§ 5, stk. 3)

Fastsættelse af regler om, at personer, der har deltaget i en bestemt begivenhed mv., skal lade

sig teste og isolere (§ 8, stk. 5)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om forbud mod, at flere personer befinder sig

på samme sted (forsamlingsforbud) (§ 20, stk. 1)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud mod adgang til

behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 25)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud mod brug af eller

adgang til offentlige institutioner, faciliteter m.v. (§ 27)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud mod brug af eller

adgang til offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner (§ 29)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgang til

transportmidler (§ 30)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod brug af

eller adgang til lokaler og andre lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og

hvortil offentligheden har adgang (§ 31)

Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om krav om anvendelse af personlige smitte-

forebyggende midler i det offentlige rum (§ 32)

Generelle regler om krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende (§ 35)

Fastsættelse af krav om, at juridiske personer skal registrere bestemte relevante oplysninger (§

43, stk. 4)

Indførelse af yderligere oplysningspligter (§ 43, stk. 5)

Fastsættelse af yderligere regler om behandling af personoplysninger (§ 47)

Fastsættelse af regler, der fraviger rettigheder og forpligtelser i anden lovgivning, og fastsættelse

af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre vareforsyningen (§§ 48-50)



Der indføres samtidig en procedure for

særligt hastende tilfælde, hvor der foreligger en overhæn-

gende og akut fare for eller trussel mod folkesundheden.

I sådanne tilfælde kan der udstedes regler

uden forudgående forelæggelse for udvalget. Det kan være i situationer, hvor der foregår hamstring

af samfundskritiske varer fx lægemidler fra apoteker, eller hvor smitten introduceres i Danmark ved

en pludselig begivenhed fx via et angreb. Regeringen vil i givet fald uden unødigt ophold (det vil som

altovervejende hovedregel sige samtidigt med udstedelse af reglerne og senest inden for 1-2 dage

efter udstedelsen af reglerne) skulle forelægge sagen for udvalget og herunder redegøre for, hvorfor

udstedelsen af reglerne ikke kunne afvente forelæggelsen. Hvis et flertal i udvalget under denne

efterfølgende forelæggelse modsætter sig reglerne, skal ministeren ophæve dem.

Der er enighed om, at kontrollen bør foretages af et nyt stående folketingsudvalg med 21 medlemmer.

Der er desuden enighed om, at der er behov for at sikre, at drøftelser i udvalget, der finder sted som

led i forelæggelser og orienteringer efter den særlige parlamentariske kontrolordning, kan foregå

formfrit og i et rum, hvor der kan være en fortrolig drøftelse om, hvilke initiativer der bør tages. Der

er derfor enighed om, at forelæggelser og orienteringer bør ske på lukkede udvalgsmøder i overens-

stemmelse med reglerne i Folketingets forretningsorden. Der er i øvrigt enighed om at foretage de

ændringer af forretningsordenen, der er nødvendige som led i indførelsen af den særlige ordning for

parlamentarisk kontrol.

Udvalget vil være omfattet af de almindelige regler i Folketingets forretningsorden om førelse af pro-

tokol over forhandlingernes emne og udfald mv.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Der er enighed om, at bekendtgørelser, der udstedes i medfør af epidemiloven, sendes i høring i

videst muligt omfang.

2. Ændring af Epidemikommissionens rolle og sammensætning

Der nedsættes en national Epidemikommission, som skal afgive indstilling – enten efter anmodning

fra den pågældende minister eller af egen drift – før der kan udstedes regler, som omfattes af mo-

dellen for parlamentarisk kontrol.

Vedkommende minister forudsættes i øvrigt i almindelighed at imødekomme anmodninger fra det

ovenfor nævnte folketingsudvalg om at anmode kommissionen om en indstilling.

Når en minister forelægger regler for folketingsudvalget som led i den parlamentariske kontrol, skal

ministeren samtidig oplyse udvalget om kommissionens indstilling vedrørende reglerne.

Kommissionens indstilling vil ikke være bindende, og den pågældende minister vil således kunne gå

imod indstillingen og udstede reglerne, medmindre folketingsudvalget udtaler sig imod. Dette vil sikre,

at beslutninger, der er politiske, ikke træffes af embedsmænd.

Der indføres herudover krav om, at folketingsudvalget orienteres, hvis kommissionen indstiller, at de

ovennævnte bemyndigelser udnyttes, men ministeren beslutter ikke at følge denne indstilling, dog

med undtagelse af indstillinger om uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.

Der indføres desuden en forpligtelse til at offentliggøre Epidemikommissionens indstillinger, når der

som led i den parlamentariske kontrol er sket forelæggelse for eller orientering af folketingsudvalget.

Endelig udvides kommissionens sammensætning, således at også Erhvervsministeriet, Finansmini-

steriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet udpeger medlemmer, ligesom sundheds-

og ældreministeren udpeger et medlem efter indstilling fra KL og et medlem efter indstilling fra Dan-

ske Regioner.

Det vil blive fastsat direkte i loven, at uafhængige eksperter vil kunne deltage i udvalgets møder ad

hoc.

3. Automatisk udløb af bekendtgørelser

Af hensyn til muligheden for løbende at føre parlamentarisk kontrol indføres krav om, at enhver be-

kendtgørelse, der omfattes af modellen for parlamentarisk kontrol, skal forsynes med en udløbsklau-

sul.

Kategoriseringen af en sygdom som samfundskritisk vil skulle ske med en tidsmæssig gyldighed på

maksimalt 6 måneder ad gangen. Epidemikommissionen skal herudover løbende vurdere grundlaget

for kategoriseringen af den alment farlige sygdom som samfundskritisk og vil kunne indstille til rege-

ringen, at kategoriseringen ændres. Ønsker regeringen ikke at følge en sådan indstilling, vil regerin-

gen efter ordningen for parlamentarisk kontrol skulle orientere udvalget herom.

De øvrige bekendtgørelser, der omfattes af den parlamentarisk kontrol, vil som udgangspunkt skulle

udstedes med en tidsmæssig gyldighed på maksimalt 4 uger ad gangen. I særlige tilfælde, fx hvor et

hensyn til forudsigeligheden for erhvervslivet tilsiger en længere tidsmæssig gyldighed, vil bekendt-

gørelser dog kunne udstedes med en længere gyldighedsperiode.

Udvalget vil som led i den parlamentariske kontrol kunne udtale sig imod bekendtgørelsen, hvis ud-

valget ikke er enigt i, at bekendtgørelsen skal have den gyldighedsperiode, som regeringen har lagt

op til. En forlængelse af reglerne vil kræve en fornyet forelæggelse for folketingsudvalget.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

4. Mulighederne for at anvende tvang over for grupper begrænses

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltninger rettet mod en gruppe af enkeltpersoner

begrænses, således at bestemmelsen alene vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at perso-

ner, som har opholdt sig eller befundet sig et sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en

begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk

sygdom, har pligt til at lade sig undersøge og isolere. Manglende overholdelse af pligten vil kunne

straffes med bøde.

Bemyndigelsen vil være omfattet af modellen for parlamentarisk kontrol.

5. Muligheden for at påbyde vaccinationer udgår

Bestemmelser om tvangsvaccinationer udgår.

Der vil således med den nye epidemilov ikke længere være mulighed for at påbyde vaccination mod

selve epidemisygdommen eller for at påbyde vaccination mod andre smitsomme sygdomme af hen-

syn til at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet.

6. Automatisk domstolsprøvelse ved påbud, der har karakter af frihedsberøvelse

Der indføres en automatisk domstolsprøvelse – og ikke blot domstolsprøvelse efter begæring – ved

individuelle påbud om foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse.

7. Obligatorisk administrativ efterprøvelse af tvangsforanstaltninger

Der indføres pligt til løbende at efterprøve (revurdere) påbud om tvangsforanstaltninger med henblik

på at sikre, at et påbud om fx behandling fortsat er relevant og proportionalt.

8. Udvidelse af fravigelsesbestemmelser

Det skal fortsat være muligt i medfør af epidemiloven at fravige forpligtelser og rettigheder i anden

lovgivning. Det skal bl.a. gælde, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse

af en samfundskritisk sygdom, påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbre-

delsen af en sådan sygdom (smitteforebyggelse), eller når opfyldelse af de pågældende rettigheder

og forpligtelser bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger mod sam-

fundskritiske sygdomme truffet efter loven.

Fravigelse af forpligtelser og rettigheder omfattes af modellen for parlamentarisk kontrol.

Det skal derudover fremadrettet som noget nyt være muligt at fravige autorisationslovens regler om

forbeholdt virksomhedsområde, fx for at sikre den tilstrækkelige medarbejderkapacitet til løsning af

specifikke opgaver, eksempelvis vaccinationer.

Fravigelse vil kunne ske efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

9. Kompensation

Der skal i overensstemmelse med grundloven ydes erstatning for de indgreb, der måtte have karakter

af ekspropriation.

En fremtidig kompensationsordning i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ek-

spropriation, kræver grundige overvejelser og politiske forhandlinger.

Med henblik på at tilvejebringe et godt beslutningsgrundlag, nedsætter regeringen en arbejdsgruppe

bestående af økonomiske eksperter og ministerierepræsentanter. Arbejdsgruppen skal være foran-

kret i Erhvervsministeriet. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra erhvervslivets or-

ganisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur- og fritidslivet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Arbejdsgruppen vil få til opgave at udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese

berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende foran-

staltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses, og andre util-

sigtede skadevirkninger.

Arbejdsgruppen skal afrapportere inden udgangen af 2021. Arbejdsgruppens anbefalinger og de æn-

dringer, som arbejdet måtte give anledning til, vil derefter blive forhandlet politisk og vil på den bag-

grund kunne gennemføres ved et selvstændigt lovforslag.

10. Stemmeaftalens udmøntning

Aftalepartierne er enige om, at der skal fremsættes et lovforslag, inden Folketinget går på juleferie.

Samtidigt med fremsættelsen sendes lovforslaget i ny offentlig høring, der udløber den 15. januar

2021.

Aftalepartierne vil stemme for lovforslaget, medmindre den offentlige høring giver anledning til behov

for markante og grundlæggende ændringer, som ikke gennemføres ved ændringsforslag som led i

folketingsbehandlingen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 2: KOMMISSORIUM FOR AR-

BEJDSGRUPPE VEDR. KOMPENSATION

FOR INDGREB SOM FØLGE AF EPIDEMI-

LOVEN

Formålet med epidemiloven er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme

ved at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og indførelsen her

i landet.

Under coronakrisen er det blevet tydeligt, hvordan ændret adfærd og tiltag rettet mod at inddæmme

en smitsom sygdom kan have markant betydning for danskernes hverdags- og arbejdsliv. Det gælder

fx anbefalinger om at holde afstand og øget fokus på hygiejne, men også lovbundne foranstaltninger

i form af fx tvangslukning af virksomheder, forsamlingsforbud og grænselukninger.

Samtidig har forløbet med Covid-19 vist, at det er vanskeligt på forhånd at forudsige rækkevidden af

tiltag, som kan vise sig nødvendige, når en konkret smitsom sygdom spreder sig i samfundet. Af

samme grund kan det være vanskeligt at foregribe, hvordan der i en given situation bør kompenseres

for potentielle foranstaltninger, som iværksættes i medfør af epidemiloven, og anbefalinger.

Derfor nedsættes en arbejdsgruppe bestående af uafhængige eksperter med økonomiske og juridi-

ske kompetencer og ministerierepræsentanter, som skal rådgive regeringen om økonomisk ansvar-

lige principper for kompensation i forbindelse med foranstaltninger, som iværksættes med hjemmel i

epidemiloven ved eventuelle fremtidige epidemier. Arbejdsgruppens formandskab varetages af Er-

hvervsministeriets departementschef. I tillæg hertil udpeger Finansministeriet og Skatteministeriet

hver én repræsentant på afdelingschefniveau til arbejdsgruppen. Der nedsættes i tillæg hertil en føl-

gegruppe med repræsentanter fra erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur-

og fritidslivet.

For samfundsøkonomien er det vigtigt at forebygge, at en kortvarig nedlukning af store dele af øko-

nomien omsætter sig i en langvarig økonomisk krise. Uden hjælpepakkerne under coronakrisen ville

mange flere job og virksomheder være gået tabt, hvilket ville have givet et dårligere afsæt for genop-

retning. Hjælpepakkerne kan således have en vigtig funktion, men bibeholdes de for længe, kan det

få store negative samfundsøkonomiske og provenumæssige konsekvenser.

Arbejdsgruppen får til opgave at udarbejde principper for kompensation og likviditetsstøtte, som vil

kunne tilgodese berørte virksomheder og lønmodtagere i tilfælde af smittereducerende indgreb, og

som samtidig tager højde for andre samfundsøkonomiske hensyn, herunder at mindske risikoen for,

at samfundsøkonomien fastlåses, og andre utilsigtede skadevirkninger. Relevante samfundsøkono-

miske hensyn kan fx være at sikre, at der ikke fastholdes arbejdskraft i sektorer med begrænset

aktivitet, ligesom den naturlige virksomhedsdynamik, hvor højproduktive virksomheder udkonkurrerer

lavproduktive virksomheder, i videst muligt omfang skal opretholdes. Ansvarlige principper for kom-

pensation tjener således som et vigtigt værktøj i forbindelse med eventuelle fremtidige epidemier,

eftersom de bl.a. kan hjælpe med at imødegå tab af real og human kapital ved konkurser og høj

ledighed.

Arbejdsgruppen betjenes af et sekretariat bestående af Erhvervsministeriet (formand), Finansmini-

steriet og Skatteministeriet med mulighed for at inddrage Sundhedsministeriet, Kulturministeriet og

Justitsministeriet i relevant omfang.

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde med udgangen af 2021.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 3: OPSUMMERING AF INPUT FRA

FØLGEGRUPPEN

Arbejdsgruppen har modtaget input fra en følgegruppe bestående af en række organisationer fra

erhvervs-, kultur- og fritidslivet samt repræsentanter fra arbejdsmarkedet, jf. tabel B3.1.

Tabel B3.1 Følgegruppemedlemmer

Dansk Industri (Underdirektør, Morten Granzau Nielsen)

Dansk Erhverv (Direktør, Morten Langager)

Landbrug & Fødevarer (Erhvervspolitisk chef, Morten Holm Østergaard)

Finans Danmark (Cheføkonom & analysechef, Niels Arne Dam)

SMVdanmark (Cheføkonom og politisk chef, Mia Amalie Holstein)

Erhvervsorganisationer

HORESTA (Politisk direktør, Kirsten Munch Andersen)

Danske Soloselvstændige (Kommunikationsansvarlig og bestyrelsesmedlem,

Tom Carstensen)

DRC – Danmarks Restauranter og Caféer (Vicedirektør, Jeppe Møller-Her-

skind)

FSR – Danske revisorer (Chefkonsulent, Ellen Marie Friis Johansen)

DA (Vicedirektør, Steen Müntzberg)

FH (Teamchef, Jeppe Wahl-Brink)

Arbejdsmarkedsorganisationer

3F (Cheføkonom, Frederik Imer Pedersen)

HK (Næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen)

Dansk Metal

(

Forbundssekretær og daglig leder af Forhandlingssekretariatet,

Keld Bækkelund Hansen)

DIF (Administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen)

Kultur- og fritidslivsorganisationer

Dansk Live (Sekretariatschef, Esben Marcher)

Revy Danmark (Direktør, Jani Lykke Methmann)

Der har været afholdt to møder mellem arbejdsgruppen og følgegruppen. Organisationerne har lige-

ledes haft mulighed for at komme med skriftlig inputs til arbejdet. Arbejdsgruppen har valgt at indar-

bejde inputs fra følgegruppen som en integreret del af rapporten.

Sammenfatning af følgegruppens input

Der er store overlap mellem de forskellige organisationers input. De centrale pointer, der går igen

blandt flere følgegruppemedlemmer er:



Simple, generelle kompensationsordninger er at foretrække frem for målrettede ordninger

Ansøgningsprocesser mv. skal være så enkle som muligt, så det er let at søge kompensation,

hvilket også medvirker til, at kompensationen udbetales så hurtigt som muligt

Det er vigtigt at prioritere hurtig udbetaling først og derefter dokumentation og kontrol

Der bør tages højde for branchediversitet.

Statsstøttereglerne ikke må blive en unødig barriere for muligheden for kompensation

Ud over de generelle tilbagemeldinger har udvalgte organisationer også meldt ind med følgende

tematikker:



Ønske om fuld kompensation ved hele eller delvise nedlukninger



Ønske om mulighed for at klage over afgørelser



Øget grad af samarbejde mellem brancherne og myndighederne



Øget fokus på at holde hånden under arbejdsmarkedet gennem en forbedret lønkompensati-

onsordning, der skaber incitament for at fastholde alle medarbejdere

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 4: SEKRETARIAT

Arbejdsgruppen er blevet betjent af et sekretariat bestående af Erhvervsministeriet (formand), Fi-

nansministeriet og Skatteministeriet.

Sekretariatsmedlemmer:

Torben Skovgaard Andersen, administrationsdirektør, Erhvervsministeriet

Lone Ank, erhvervsøkonomisk direktør, Erhvervsministeriet

Mads Ammitzbøll Thomsen, kontorchef, Erhvervsministeriet

Ditte Rex, kontorchef, Finansministeriet

Merete Godvin Jensen, kontorchef, Skatteministeriet

Christian Daniel Vissing Pallisgaard, fuldmægtig, Erhvervsministeriet

Kristian Yde Halse, chefkonsulent, Erhvervsministeriet

Morten Schiellerup Bager, specialkonsulent, Erhvervsministeriet

Signe Holmegaard Sørensen, fuldmægtig, Erhvervsministeriet

Toke Lago von Kappelgaard, specialkonsulent, Finansministeriet

Christine Pilgaard Dahm, fuldmægtig, Skatteministeriet

Janus Munck Adamsen, chefkonsulent, Skatteministeriet

Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsmi-

nisteriet er inddraget i relevant omfang.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 5: BESKRIVELSE AF COVID-19-RE-

LATEREDE KOMPENSATIONSORDNIN-

GER OG LIKVIDITETSTILTAG

Det samlede træk på kompensationsordningerne på Erhvervsministeriets område ses nedenfor:

Tabel B5.1 Samlet træk på kompensationsordningerne

Samlet status for kompensationsordningerne på Erhvervsministeriets område

Antal godkendte

ansøgninger

Erhvervsministeriet

Lønkompensation

Selvstændige mv.

Faste omkostninger

Arrangørordningen

Total

100.417

202.186

74.995

844

378.442

183

108

1.498

181

1.970

37.021

80.382

37.073

694

102.383

347.254

90.149

439.376

19,5

11,2

18,3

1,2

50,2

Antal ansøgnin-

ger under be-

handling

Antal kompen-

serede virksom-

heder (unikke)

Antal kompen-

serede personer

Udbetalt beløb

(mia. kr.)

Anm.: For antallet af kompenserede personer på lønkompensation er der i 1 pct. af tilfældene tale om, at en virksomhed har ansøgt

om nul kroner i kompensation til en medarbejder, og at det bevilgede kompensationsbeløb derfor også er nul. En virksomhed

kan få godkendt kompensation på flere ordninger, hvorfor antallet af unikke virksomheder ikke kan lægges sammen på tværs

af ordningerne.

Tallene er opgjort pr. 6. december 2021 for Erhvervsministeriet.

Kilde: Erhvervsministeriet og egne beregninger.

B5.1 LØNKOMPENSATIONSORDNINGEN

Lønkompensationsordningen

har haft til formål at hjælpe virksomheder mv., der som følge af Covid-

19 har måttet hjemsende medarbejdere, gennem delvis kompensation for virksomhedens lønudgifter

med henblik på at mindske behovet for afskedigelse af medarbejdere. Det har således været en

forudsætning for at opnå kompensation, at virksomhederne i perioden ikke har afskediget nogen

ansatte af økonomiske årsager. Figur B5.1 viser, den samlede godkendte kompensation for den på-

gældende måned fra april 2020 til og med oktober 2021. Godkendelsestidspunktet er ikke nødven-

digvis sammenfaldende med kompensationsperioden, da virksomheder mv. har kunnet søge med

tilbagevirkende kraft.

Ordningen blev etableret og er løbende tilpasset på baggrund af trepartsaftaler mellem arbejdsmar-

kedets parter. Det har i den forbindelse været et krav, at mindst 30 pct. eller mere end 50 medarbej-

dere blev hjemsendt. Ordningen har omfattet både funktionærer og ikke-funktionærer samt både

fuldtids- og deltidsansatte målt som antal ansatte frem for fx arbejdstimer. Kun medarbejdere i et

bestående ansættelsesforhold var dog omfattet.

Virksomheden kunne i den forbindelse forlods eller bagudrettet søge om kompensation for en del af

lønnen til de hjemsendte medarbejdere. For funktionærer har virksomheder kunnet opnå 75 pct.

kompensation af lønnen, dog maksimalt 30.000 kr. pr. medarbejder pr. måned i kompensation. For

ikke-funktionærer har virksomheder mv. kunne opnå 90 pct. kompensation for alle løndele, dog mak-

simalt 30.000 kr. pr. medarbejder pr. måned.

Lønkompensationsordningen blev etableret som ”moderordning” på Erhvervsministeriets område for virksomheder og selv-

ejende institutioner mv. med under 50 pct. offentlig finansiering.

Der blev etableret ”søsterordninger” på bl.a. Kulturministeri-

ets område for virksomheder og institutioner med 50 pct. eller mere i offentlig finansiering samt kommunale institutioner med

driftstilskud fra Kulturministeriet og visse kommunale spillesteder og kulturhuse.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B5.1 Træk på lønkompensationsordningen i perioden april 2020 til og med oktober 2021

07 mia. kr.

06 mia. kr.

05 mia. kr.

04 mia. kr.

03 mia. kr.

02 mia. kr.

01 mia. kr.

0 mia. kr.

Godkendt lønkompensation

Måned for afgørelsestidspunkt

Anm.: Tallene er opgjort pr. 6. december 2021.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Figur B5.1 viser, at trækket på lønkompensationsordningen var størst i begyndelsen af Covid-19-

krisen og derefter faldt gradvist, for derpå igen at stige i forbindelse med anden nedlukning.

Virksomheder mv. med forbud mod at holde åbent og helt uden omsætning har kunnet opnå tilsva-

rende dækning for lønomkostninger i den periode, virksomheden har været tvangslukket.

Ordningen var baseret på virksomheders CVR-numre samt medarbejderes CPR-numre. Det har altså

været krav, at der var tale om danske virksomheder og medarbejdere med fast arbejdssted i Dan-

mark. Udstationerede medarbejdere, der var midlertidigt udstationeret i andre lande, kunne således

været omfattet af ordningen, ligesom udenlandske statsborgere med et dansk CPR-nummer kunne

være omfattet af ordningen.

Virksomheder mv., der ved indtrædelse i ordningen levede op til adgangskravet om at hjemsende

mindst 30 pct. eller mere end 50 medarbejdere, har efterfølgende gradvist kunnet kalde medarbej-

derne tilbage på arbejde, uden at virksomheden samlet set derved faldt ud af lønkompensationsord-

ningen. Virksomheder mv. har således kunnet opnå kompensation for de medarbejdere, der konkret

var hjemsendt.

Det er bl.a. på denne baggrund, at der har været behov for at etablere et system med sagsbehandling

baseret på forventninger og efterfølgende slutafregning, hvor de faktiske forhold kendes, herunder

hvor mange der blev hjemsendt i hvilke perioder etc.

Lønkompensationsordningen blev udfaset som en generelt ordning i sommeren 2021, og genindført

i december 2021. Der foreligger endnu ikke data herfor.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

B5.2 KOMPENSATIONSORDNINGEN FOR FASTE OMKOSTNINGER

Kompensationsordningen for faste omkostninger

har haft til formål at dække en del af virksomhe-

dernes fast omkostninger i den periode, hvor virksomhederne har været hårdt ramt af Covid-19. Figur

B5.2 viser, den samlede godkendte kompensation for den pågældende måned fra maj 2020 til og

med oktober 2021. Godkendelsestidspunktet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med kompen-

sationsperioden, da virksomheder mv. har kunnet søge med tilbagevirkende kraft.

Figur B5.2 Træk på kompensationsordningen for faste omkostninger i perioden maj 2020 til og med

oktober 2021

1800 mio. kr.

1600 mio. kr.

1400 mio. kr.

1200 mio. kr.

1000 mio. kr.

800 mio. kr.

600 mio. kr.

400 mio. kr.

200 mio. kr.

0 mio. kr.

Godkendt kompensaiton til faste omkostninger

Måned for afgørelsestidspunkt

Anm.: Tallene er opgjort pr. 6. december 2021.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

For at opnå kompensation via denne ordning, har det været et krav, at virksomheden var ramt af

Covid-19-krisen. Det har de konkret skullet dokumentere ved at vise en omsætningsnedgang i kom-

pensationsperioden sammenholdt med en referenceperiode, der som udgangspunkt har været

samme periode i 2019. Der skulle endvidere foreligge en revisorerklæring på det. For at opnå kom-

pensation har virksomhederne skullet opleve en omsætningsnedgang på minimum 30 pct., dog var

kravet minimum 35 pct. før oktober 2020.

Kompensationsordningen har været indrettet således, at kompensationssatsen har været stigende i

takt med omsætningsnedgangen. Det vil sige, at virksomheder mv., der oplevede en stor omsæt-

ningsnedgang, fik dækket en forholdsmæssigt større andel af deres faste omkostninger. Dette har

fungeret efter en trappemodel. Oprindeligt kunne virksomheder mv. opnå op til 80 pct. kompensation

for deres faste omkostninger, dette blev hævet til 90 pct. pr. 1. november 2020

Virksomheder mv. med forbud mod at holde åbent og uden omsætning har dog kunnet opnå fuld

dækning for deres faste omkostninger i den periode, de var tvangslukket.

Kompensationsordningen for faste omkostninger blev etableret som ”moderordning” på Erhvervsministeriets område for virk-

somheder og selvejende institutioner mv. med under 50 pct. offentlig finansiering. Der blev etableret ”søsterordninger” på bl.a.

Kulturministeriets område for virksomheder og institutioner med 50 pct. eller mere i offentlig finansiering samt kommunale in-

stitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet og visse kommunale spillesteder og kulturhuse.

Dog var der særlige regler under krisebestemmelsen, hvor virksomheder også efter den 1. november fortsat kunne opnå 80 pct.

kompensation for deres faste omkostninger. Yderligere stiller statsstøttebestemmelsen TF 3.12 krav om, at virksomheden kun kan

få dækket en andel af de udækkede faste omkostninger (tabet) i kompensationsperioden, hvilket særligt kan begrænse den kom-

pensation, der kan ydes til store virksomheder.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Eksempler på faste omkostninger, der har været kompensationsberettigede, er: husleje, anden leje

af fx grund, inventar, leasing og lager mv., fællesomkostninger til drift og vedligehold, el, vand og

varme, nødvendig vedligeholdelse af materielle anlægsaktiver og lejede aktiver, forpagtningsafgift,

nødvendig rengøring, ejendomsskatter, licenser på software mv., abonnementer, forsikringer, rente-

omkostninger mv.

Virksomheder mv. har ansøgt om kompensation baseret på deres forventede omsætning og omkost-

ninger. Det betyder, at der er behov for en slutafregning, hvor den faktiske omsætning i kompensati-

onsperioden sammenholdes med den rette referenceperiode og de faktisk afholdte, faste omkostnin-

ger.

Undervejs i Covid-19-krisens forløb blev ordningen udvidet med en såkaldt light-version, hvor virk-

somheder mv. havde mulighed for at søge om kompensation for de faktisk afholdte, stedbundne faste

omkostninger for hele virksomheden eller enkelte produktionsenheder, fx enkelte butikker eller re-

stauranter i en kæde uden krav om revisorerklæring med henblik på at sikre en enklere ansøgnings-

og udbetalingsproces for mindre erhvervsdrivende. Der kunne opnås kompensation for 50 pct. af de

faktisk afholdte, stedbundne faste omkostninger med et loft over den månedlige kompensation via

denne ordning på 150.000 kr. pr. CVR-nummer eller enhed. Virksomheder eller enkelte produktions-

enheder, der har været tvangslukkede og ikke har haft omsætning i kompensationsperioden, kunne

opnå kompensation for 100 pct. af de faktisk afholdte stedbundne faste omkostninger, dog med

samme loft på 150.000 kr. pr. enhed.

Som en del af udfasningen af kompensationsordningerne i sommeren 2021 blev ordningen for faste

omkostninger tilpasset i en version særligt tiltænkt udsatte virksomheder mv. fra den 1. juli og frem

til den 31. december 2021. Konkret betød det, at ordningen blev videreført, men at kravet for omsæt-

ningsnedgang blev hævet fra min. 30 pct. til min. 45 pct. for at fokusere på særligt hårdtramte virk-

somheder mv. I forbindelse med genåbningen af de generelle kompensationsordninger i december

2021, er adgangskravet igen fastsat til 30 pct. fra december 2021.

B5.3. KOMPENSATIONSORDNINGEN FOR SELVSTÆNDIGE MV.

Som pendant til lønkompensationsordningen, som ikke dækkede virksomhedsejere og -ledere, har

der været etableret en ordning målrettet selvstændige mv., dvs. selvstændige, kombinatører (herun-

der kunstnere) med både A- og B-indkomst samt freelancere med B-indkomst.

Figur B5.3 viser den samlede godkendte kompensation for den pågældende måned fra april 2020 til

og med oktober 2021. Godkendelsestidspunktet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med kom-

pensationsperioden, da virksomheder mv. har kunnet søge med tilbagevirkende kraft.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B5.3 Træk på kompensationsordningen for selvstændige mv. i perioden maj 2020 til og med

oktober 2021

3000 mio. kr.

2500 mio. kr.

2000 mio. kr.

1500 mio. kr.

1000 mio. kr.

500 mio. kr.

0 mio. kr.

Godkendt kompensaiton til selvstændig mv.

Måned for afgørelsestidspunkt

Anm.: Tallene er opgjort pr. 6. december 2021.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Figur B5.3 viser, at trækket på kompensationsordningen for selvstændige mv. i høj grad har fulgt

hhv. første og anden nedlukning af samfundet.

Det har været et adgangskrav, at den selvstændige oplevede et omsætningstab på minimum 30 pct.

som følge af Covid-19. Den selvstændige, samt evt. medarbejdende ægtefælle, skulle endvidere eje

mindst 25 pct. af virksomheden og have B-indkomst på minimum 10.000 kr. pr. måned i 2019. Virk-

somheden måtte desuden maksimalt have 25 fuldtidsansatte og den selvstændiges årsindkomst

måtte ikke overstige 800.000 kr.

I søsterordningen på Kulturministeriets område gjaldt der som adgangskrav et indtægtstab på min.

30 pct. på kunstnerisk virke, som både A- og B-indkomst. Ansøgere kunne her modtage maksimalt

75 pct. af deres tabte indtægt på kunstnerisk virke, dog maksimalt 23.000 kr. pr måned.

Selvstændige mv., der levede op til disse krav, har kunnet søge om kompensation for 90 pct. af

omsætningsnedgangen i kompensationsperioden sammenlignet med en referenceperiode, der som

udgangspunkt var samme periode i 2019 (for kunstnere var referenceperioden 2017, 2018 eller

2019). Der kunne således opnås kompensation for op til 30.000 kr. pr. måned for selvstændige uden

ansatte og op til 33.000 kr. pr. måned for selvstændige med ansatte svarende til mindst en fuldtids-

stilling. Indtil den 9. december 2020 var kompensation maksimalt 23.000 kr. pr. selvstændig pr. må-

ned. Det blev ændret med den politiske aftale af 9. februar 2021. Selvstændige med forbud mod at

holde åbent har kunnet modtage 100 pct. kompensation for deres omsætningstab, dog inden for

ovennævnte lofter, i den periode virksomheden har været tvangslukket.

Der har ikke været krav om revisorerklæring ved ansøgning om kompensation for omsætningstab.

Derimod har det været et krav for at opnå ret til de høje kompensationslofter på hhv. 30.000 kr. og

33.000 kr. pr. måned, at virksomhedsejere ikke trak mere end 23.000 kr. pr. måned ud af virksomhe-

den.

Selvstændige har kunnet søge om kompensation for tabt omsætning baseret på forventninger til

omsætningstab mv., hvorfor der også for denne kompensationsordning foretages en slutafregning

baseret på faktiske forhold, som indberettes af kompensationsmodtager.

Som en del af udfasningen af kompensationsordningerne i sommeren 2021 blev ordningen for selv-

stændige (men ikke ordningerne for kombinatører, kunstnere og freelancere) også tilpasset med det

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

samme krav om omsætningsnedgang på min. 45 pct. som på ordningen for faste omkostninger. Der-

udover blev det i forbindelse med udfasningen et krav, at den tilpassede ordning kun kan benyttes af

selvstændige, som enten har ansatte svarende til minimum én fuldtidsansat, er tvangslukket eller har

modtaget kompensation for faste omkostninger. I forbindelse med aftalen og genåbning af de gene-

relle kompensationsordninger i december 2021, blev selvstændigordningen genindført med en krav

om omsætningsnedgang på min. 30 pct. mv. gældende fra den 1. december 2021.

B5.4 ARRANGØRORDNINGEN

Arrangørordningen

har været etableret for arrangører af offentlige arrangementer med mindst 350

samtidige fysiske deltagere, der blev aflyst, udskudt eller ændret væsentligt med henvisning til Covid-

19. Arrangementerne skulle være planlagt før den 5. marts 2020 (for de tidligste arrangementer),

eller senest den 6. april 2020 (for de senere), eller være fast tilbagevendende, ligesom arrangøren

skulle være CVR-registreret. Det var alene hovedarrangører, der kunne søge om kompensation via

ordningen.

Figur B5.4 viser, den samlede godkendte kompensation for den pågældende måned fra marts 2020

til og med oktober 2021. Godkendelsestidspunktet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med kom-

pensationsperioden, da virksomheder mv. har kunnet søge med tilbagevirkende kraft.

Figur B5.4 Træk på kompensationsordningen for arrangører i perioden maj 2020 til og med oktober

2021

200 mio. kr.

180 mio. kr.

160 mio. kr.

140 mio. kr.

120 mio. kr.

100 mio. kr.

80 mio. kr.

60 mio. kr.

40 mio. kr.

20 mio. kr.

0 mio. kr.

Godkendt kompensaiton til arrangementer

Måned for afgørelsestidspunkt

Anm.: Tallene er opgjort pr. 6. december 2021. For deludbetalte beløb er det datoen for den sidste deludbetaling der anvendes

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Af figur B5.4 fremgår det, at trækket på arrangørordningen har været størst i andet halvår af 2021.

Det skyldes hovedsageligt, at mange arrangører har søgt ordningen op til fristen den 28. februar

2021. Herefter har der pågået en sagsbehandling, hvorefter udbetalingsbeløbene er blevet godkendt.

Beløbene, der er godkendt i september og oktober 2021, er i høj grad båret af udbetalinger til store

sportsarrangementer.

Arrangørordningen blev etableret som ”moderordning” på Erhvervsministeriets område for virksomheder og selvejende insti-

tutioner mv. med under 50 pct. offentlig finansiering. Der blev etableret en ”søsterordning” på Kulturministeriets område for

virksomheder og institutioner med 50 pct. eller mere i offentlig finansiering.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Ordningen har haft til formål at holde hånden under arrangører, der var hårdt ramt af Covid-19-rela-

terede forsamlingsforbud eller andre restriktioner såsom sektionerings-, afstands- og arealkrav. Kon-

kret kunne arrangører opnå kompensation for det underskud/tab, der ikke kunne afværges, knyttet til

arrangementer, der ikke kunne afholdes som oprindeligt planlagt som følge af et gældende forsam-

lingsforbud eller andre Covid-19-relaterede restriktioner.

Arrangementets realiserede underskud blev beregnet som de realiserede omkostninger fratrukket

realiserede indtægter. Der knyttede sig en såkaldt tabsbegrænsningspligt til ordningen, som medvir-

kede til, at arrangører skulle agere økonomisk forsvarligt og unddrage sig krav og udgifter mv., som

de ikke var kontraktuelt forpligtet til at afholde.

Arrangørordningen har også dækket den forholdsmæssige andel af en virksomheds variable og faste

omkostninger, herunder lønomkostninger, som arrangementet skulle have dækket. Der var således

tale om en reel underskudsdækning, når blot arrangørerne søgte at begrænse deres tab mest muligt.

Kompensation på arrangørordningen blev oftest givet, efter arrangementet skulle have været afholdt

og dermed på baggrund af realiserede tal, hvorfor denne ordning ikke indebar en reel slutafregning

for alle virksomheder mv. Dog kunne virksomheder mv. blive anmodet om at foretage en efterkontrol

med evt. inddragelse af revisor, hvor yderligere supplerende dokumentation kunne kontrolleres.

Leverandører til store arrangementer, der blev aflyst, udskudt eller ændret væsentligt med henvisning

til Covid-19 opnåede indirekte kompensation via arrangørordningen, idet arrangører efter at have

modtaget kompensation via arrangørordningen kunne honorere de krav, der var mellem leverandører

og hovedarrangører.

Arrangørordningen blev genindført i forbindelse med aftalen om genåbning af de generelle kompen-

sationsordninger i december 2021.

I tillæg til arrangørordningen blev der i 2021 blevet etableret en leverandørordning, hvor leverandører

og kunstnere mv. kunne søge om kompensation, såfremt de, grundet Covid-19, ikke som vanligt

kunne indgå kontrakter med arrangører af et større arrangement. Der kunne opnås kompensation,

hvis leverandøren kunne sandsynliggøre, at skulle have været leverandør til et større arrangement,

som er aflyst, udskudt eller væsentligt ændret, selvom der ikke foreligger en kontrakt. Derudover

gjaldt der en række øvrige krav.

B5.5 BEHOVET FOR ET STÆRKT STATSLIGT LIKVIDITETSBERED-

SKAB

Covid-19-pandemien var et eksternt stød, som viste sig at medføre store udsving i virksomhedernes

mv. omsætning, samtidig med at deres omkostninger ikke nødvendigvis faldt. Ekstra likviditet var

således nødvendig for, at virksomhederne mv. kunne modstå udsving i omsætningen.

På baggrund af dette iværksatte regeringen i marts 2020 likviditetsunderstøttende initiativer på skat-

teområdet og i form af garanti- og låneordninger. Et stærkt likviditetsberedskab skulle sikre, at virk-

somhederne mv. ikke blev nødt til at reducere antallet af medarbejdere eller gennemføre andre uhen-

sigtsmæssige tiltag for at tilpasse omkostningerne og kapaciteten. Derfor stillede staten ekstra likvi-

ditet til rådighed for virksomhederne mv. ved at udskyde betalingsfrister og senere indføre rentefri

låneordninger for kildeskatter og moms.

Likviditetsberedskabet blev bredt ud med særligt fokus på at understøtte og supplere låne- og kredit-

markedet gennem garantiordningerne og de skatterelaterede likviditetsordninger, egenkapitalmarke-

det gennem Covid-19-matchfinansieringsordningerne og markedet for forsikring af handelskreditter

gennem den statslige garantidækning for virksomheders handel og eksport.

Indledningsvist dækkede den finansielle sektors hjælp til erhvervslivet over ydelseshenstand, bevilli-

gede overtræk og låne- og kreditforhøjelser. Denne dækning blev givet selvom de politisk aftalte

ordninger, som bl.a. introducerede garantiordninger, hvor långivere, typisk bankerne, mod betaling

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

kan få statsgaranti af nye lån til virksomheder mv. ramt af Covid-19-pandemien, endnu ikke var fær-

digudrullet. Bankerne ydede således i de første uger af krisen lån og anden bistand med egne midler

og altså for egen risiko – dog med viden om, at der politisk var taget stilling til statsgarantierne for

lånene.

Tiltagene supplerede og understøttede den finansielle sektor og gav sikkerhed for, at den ikke stod

alene med risikoen ved en fortsat, og på nogle områder intensiveret, understøttelse af danske virk-

somheder mv. i en krisesituation.

Låne- og kreditmarkedet understøttede en del af de sunde (kreditværdige) virksomheder mv. med

finansiering, men usikkerheden om dybden og længden af krisen ville nødvendigvis medføre en øget

forsigtighed fra låne- og kreditmarkedet. Ved at staten påtog sig en garantistillelse for låne- og kre-

ditmarkedets udlån, kunne man reducere risikoen for, at ellers sunde virksomheder mv. ikke ville

kunne have en rimelig adgang til finansiering som supplement til kompensationen, som for langt de

fleste virksomheder mv. ikke dækkede hele omsætningstabet.

På skatteområdet blev der stillet likviditet til rådighed for virksomhederne gennem udskudte beta-

lingsfrister og låneordninger for virksomhedernes afregninger af A-skat, AM-bidrag, moms og løn-

sumsafgift. Gennem disse tiltag kunne alle virksomheder mv., uanset kreditværdighed, få stillet likvi-

ditet til rådighed.

Likviditet stillet til rådighed uden forudgående kreditvurdering af virksomhederne skal ses i lyset af,

at likviditeten stilles til rådighed for at imødegå behovet for likviditet hos virksomheder mv., der som

følge af Covid-19-pandemien stod i en ekstraordinært svær økonomisk situation, og som derfor ville

have sværere ved at få likviditet gennem mere normale kreditkanaler. Ved at stille likviditet til rådig-

hed uden kreditvurdering, bliver det også muligt at stille likviditeten til rådighed for virksomhederne

hurtigt, og skatteforvaltningen har kunnet behandle alle ansøgninger om lån inden for 12 arbejds-

dage. Virksomheder mv. under konkurs, rekonstruktion, tvangsopløsning eller likvidation har dog ikke

fået godkendt lån fra skatteforvaltningen.

Behovet for det stærke likviditetsberedskab var størst i starten af nedlukningen og blev tilpasset bl.a.

i takt med, at udskudte betalingsfrister forfaldt til betaling, og vilkårene (udlåningsgrad og risikovillig-

hed) på låne- og kreditmarkedet blev normaliseret med undtagelse af garantiordningerne, hvor ga-

rantiprocenten løbende blev forhøjet efter ordningernes etablering. Den statslige garantidækning blev

afviklet i takt med, at markedsbetingelser på kreditforsikringsområdet og kreditforsikringskapaciteten

kunne opretholdes uden den statslige garantiramme.

B5.6 KARAKTERISTIKA VED LIKVIDITETS- OG GARANTIORDNINGER

Et dynamisk erhvervsliv er karakteriseret ved, at nye virksomheder mv. opstår, og ikke-rentable virk-

somheder mv. lukker. Denne dynamik sættes i nogen grad ud af funktion, når kompensation uddeles

generelt, dvs. uagtet hvor sund og bæredygtig, virksomheden er, hvilket kan være tilfældet for kom-

pensationsordninger og skattebaserede tiltag, der ikke indebærer kreditvurderinger.

Likviditets- og garantiordninger kendetegnes ved, at udskydelse af skatter og moms eller statsgaran-

tier for lån, indebærer en selvrisiko, da likviditeten skal betales tilbage på et tidspunkt. Kompensation

indebærer derimod en risiko for, at nogle virksomheder mv. holdes kunstigt i live. Der er også risiko

for, at der oparbejdes ”gældspukler” med en generøs likviditetsstøtte uden kreditvurderinger, hvilket

udfordrer virksomhedernes fremtidige muligheder for at investere.

Der er yderligere forskel mellem på den ene side kompensationsordninger og garantiordninger (fx

statsgaranteret likviditetskaution) og rentefri skattemæssig likviditetsstøtte. Kompensationsordninger

og garantiordninger kan målrettes konkrete tab som følge af en pandemi og de nedlukninger, der

følger med, mens rentefri skattemæssig likviditetsstøtte har en række uhensigtsmæssige konsekven-

ser. Det handler særligt om, at rentefri skattemæssig likviditetsstøtte ikke er målrettet virksomheder

mv. påvirket af pandemien, og det kan derfor bremse den naturlige dynamik i erhvervslivet ved at

holde hånden under virksomheder mv., der ikke er levedygtige (såkaldte zombievirksomheder), samt

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

at der ikke er foretaget en kreditvurdering i forbindelse med långivningen. Den manglende kreditvur-

dering øger risikoen for statslige tab, fordi nogle virksomheder mv. ikke vil kunne betale likviditeten

tilbage til tiden, og kan være betydeligt markedsforvridende ift. finansiering på almindelige, markeds-

mæssige vilkår.

Risikoen for statslige tab, som følge af at virksomheder mv. går konkurs og ikke kan betale likvidi-

tetsstøtten tilbage, skal ses i lyset af, at der i en situation, hvor der ikke var blevet stillet likviditet til

rådighed for virksomhederne, sandsynligvis ville have været rentable virksomheder mv., der gik kon-

kurs på grund af likviditetsmangel, hvilket også ville have udgjort et tab for staten.

Garantiordningerne gennem EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden er, siden de blev etable-

ret, blevet justeret af flere omgange. Med den sidste justering garanterer SMV-ordningerne for 90

pct. af bankernes nye udlån til ellers rentable små og mellemstore virksomheder, mens udlån til store

virksomheder garanteres med 80 pct. af staten.

Den konkrete låneanmodning beroede på bankens kreditvurdering af den enkelte virksomhed, hvilket

erhvervsøkonomisk set er er fordel, da det gennem kreditvurderinger netop er sunde virksomheder

mv., støtten målrettes til. Den finansielle sektor spillede således en stor rolle i at vurdere og under-

støtte danske virksomheders løbende likviditetsbehov og målrette de statslige garantier.

B5.7 SKATTEMÆSSIGE LIKVIDITETSTILTAG

For at skabe øget likviditet hos virksomhederne i starten af pandemien anvendtes udskydelse af

betalingsfrister for skatter og afgifter som redskab, og sidenhen er der i højere grad blevet anvendt

låneordninger, hvor virksomhederne kunne anmode om et rentefrit lån svarende til deres afregninger

af moms, lønsumsafgift og/eller A-skat og AM-bidrag. Udskydelse af betalingsfrister var som ud-

gangspunkt tilgængelig for alle virksomheder mv., mens de rentefri låneordninger var målrettede i

det omfang, at det i højere grad kun vil være virksomheder mv. med likviditetsudfordringer, der vil

søge om lån. Den likviditet, der stilles til rådighed for virksomhederne enten i form af lån eller ud-

skudte betalingsfrister, skal tilbagebetales på et senere tidspunkt. Låneordningerne forfalder til beta-

ling fra april 2022 og frem til maj 2023. Betalingsfristerne for en stor andel af lånene er udskudt til

den 1. april 2022. Virksomhederne kan helt ekstraordinært oprette en betalingsordning med en løbe-

tid på 24 måneder til en rente på 0,7 pct., hvis de ikke kan tilbagebetale den likviditet, der forfalder til

betaling i april 2022. Ved at sprede tilbagebetalingsdatoerne ud over flere år gives virksomhederne

bedre tid til at oparbejde en tilstrækkelig indtjening og/eller til at finde alternativ finansiering inden

tilbagebetalingsfristerne.

De skatterelaterede likviditetstiltag er beskrevet jf. tabel B5.2 nedenfor:

Tabel B5.2 Skatterelaterede likviditetstiltag

Udskydelse af betalingsfrister for moms og indkomstskatter

Betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms og lønsumsafgift er af flere gange blevet udskudt.

Rentefri låneordninger for moms og indkomstskatter

Virksomhederne har haft mulighed for at søge om rentefri lån, svarende til de beløb, de rettidigt har indberettet i moms, løn-

sumsafgift eller A-skat og AM-bidrag for de perioder, lånene er stillet til rådighed for.

Forhøjet loft på skattekontoen

Loftet på virksomhedernes skattekonto er midlertidigt hævet fra 200.000 kr. til 100 mia. kr. frem til den 1. februar 2022. Fra den

1. februar 2022 til den 1. maj 2023 fastsættes loftet på skattekontoen til 350 mio. kr. Herefter nedsættes loftet igen til normalni-

veauet på 200.000 kr. Det hævede loft på skattekontoen giver virksomheder, der ikke har haft behov for ekstra likviditet som

følge af udskudte betalingsfrister, eller som har ønsket at indfri sit rentefri lån, før det forfalder til betaling, mulighed for at

indbetale til Skattekontoen og på den måde undgå at betale negative renter af evt. uønsket likviditet.

Kilde: Skatteministeriet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

B5.8 GARANTI- OG LÅNEORDNINGER I VÆKSTFONDEN OG EKF

Garantiordningerne blev oprettet i marts 2020 og skal gøre det lettere for virksomheder mv., der har

omsætningstab grundet Covid-19-pandemien at få nye lån, kreditter og garantier. Ordningerne under

Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit blev oprettet for at supplere og understøtte det private

egenkapitalmarked, kreditforsikringsmarked og låne- og kreditmarked, som på baggrund af Covid-

19-nedlukningerne og den usikkerhed, der fulgte med, ikke kunne udfylde behovet i markedet.

Formålet med ordningerne var direkte at understøtte virksomhederne gennem lån under Covid-19-

matchfinanseringsordningerne samt indirekte at understøtte virksomhederne via garantistillelse til

pengeinstitutter mv. og kreditforsikringsselskaberne. Hertil kommer Genstartsfonden og Danmarks

Genopretningsfond, som blev oprettet primært med fokus på at understøtte virksomhedernes soliditet

efter Covid-19. Dette blev gjort bl.a. med henblik på at øge deres mulighed for at rejse likviditet frem-

over ved at afhjælpe gældspukler. Initiativerne i regi af Genstartsfonden og Danmarks Genopret-

ningsfond var således designet til at genstarte virksomhedernes vækst i tiden efter pandemien.

Ordningerne spejlede i høj grad Vækstfonden og EKF’s eksisterende produkter og erfaringer fra fi-

nanskrisen, dog med en række betydelige lempelser ift. målgruppe, dækning og vilkår. Desuden fik

ordninger tilført en betydelig tabsramme og dermed et betydeligt subsidieelement, dvs. at støtten

forventes samlet set at være tabsgivende for staten.

Garantiordninger i Vækstfonden og EKF blev etableret med en samlet kapacitet på 17,9 mia. kr.

målrettet SMV-segmentet. SMV-ordningerne giver virksomheder mulighed for at søge om lån eller

kredit i banken med 90 pct. statsgaranti, 80 pct. for segmentet af store virksomheder, samt en løbetid

på op til 6 år.

Der er etableret særlige Covid-19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden målrettet hhv. iværk-

sættere i de tidlige faser og venturevirksomheder. Ordningerne har en samlet kapacitet på 4,5 mia.

kr., heraf 1,8 mia. kr. i tabsrammer.

I tillæg til garantiordningerne i Vækstfonden og EKF blev der etableret mulighed for, at Covid-19-

ramte virksomheder kunne få tilført ny kapital igennem henholdsvis Genstartsfonden (via Vækstfon-

den) og Danmarks Genopretningsfond. Genstartsfonden under Vækstfonden kunne bidrage med an-

svarlig kapital og egenkapital til Covid-19-ramte SMV’er samt små mid-caps for op til 3 mia. kr., sær-

ligt inden for brancher som var hårdt ramt af krisen. Genopretningsfonden støttede samfundsbæ-

rende virksomheder, der som følge af Covid-19-krisen fik behov for at styrke deres kapitalgrundlag.

Garantiordningerne på tværs af Vækstfonden og EKF beskrives nærmere jf. tabel B5.3 nedenfor.

Tabel B5.3 Garantiordningerne på tværs af Vækstfonden og EKF

Garantiordning i Vækstfonden

I marts 2020 blev der etableret en garantiordning for små og mellemstore virksomheder i regi af Vækstfonden. Der kunne under

ordningen ydes garanti til et långivende pengeinstitut, leasingselskab mv. for nye lån og driftskreditter, som pengeinstituttet,

leasingselskabet mv. vil yde en virksomhed, der vil lide eller forventer at lide et omsætningstab på min. 30 pct. som følge af

Covid-19. Garantiordningen indebar, at staten kunne garantere for op til 90 pct. af pengeinstitutters, leasingselskabers mv.

udlån til ellers kreditværdige SMV'ere, der har eller forventer af få omsætningstab på minimum 30 pct. Garantierne dækkede

nye kreditter ydet til dækning af driftstab opstået som følge af Covid-19. Der blev etableret en tilsvarende ordning for større

virksomheder i regi af Vækstfonden, som kan garantere 80 pct. af lån fra private långivere. Det bemærkes, at garantiprocenterne

løbende blev justeret under krisen.

Garantiordning i EKF (likviditetskaution)

I marts 2020 blev der etableret en ny ordning, likviditetskaution, hvor der kunne stilles garanti over for de berørte virksomheders

pengeinstitutter, leasingselskaber mv. inden for en ramme på i alt 1,0 mia. kr. i 2020 med en tilknyttet tabsramme på 100,0 mio.

kr. Garantien stilledes til pengeinstitutters, leasingselskabers mv. udlån for at understøtte den fortsatte drift hos eksporterende

danske små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Ordningen stillede garanti til et långivende pengeinstitut, leasingselskab

mv. for nye lån og driftskreditter, som skulle ydes til en eksportvirksomhed, der havde lidt eller forventede at lide omsætningstab

på minimum 30 pct. som følge af Covid-19. Der blev etableret en tilsvarende ordning for større virksomheder i regi af EKF, som

kan garantere 80 pct. af lån fra private långivere. Det bemærkes at garantiprocenterne løbende blev justeret under krisen.

Statslig garantidækning for virksomhedernes handel og eksport i EKF

I maj 2020 blev der etableret en midlertidig statslig garantidækning for forsikring af virksomhedernes samhandel med uden-

landske og indenlandske købere i 2020. Garantien indebar, at staten dækkede 90 pct. af forsikringsselskabernes tab op til 5

mia. kr. og 100 pct. af forsikringsselskabernes tab derefter.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Covid-19-matchfinansieringsordning

I april 2020 blev der etableret to Covid-19-matchfinansieringsordninger i regi af Vækstfonden; 1) til iværksættere i de tidligere

faser 2) til vækst- og venturevirksomheder. Med ordningerne kunne Vækstfonden finansiere iværksættere i de tidligere faser

med op til mellem 75 pct. og 100 pct. af virksomhedernes kapitalbehov inden for en låneramme på 1.500 mio. kr. Vækstfonden

tilbød produkter, der i udgangspunktet indeholdt 1:3-matching og for nogle virksomhedstyper tilbyde fuld statslig finansiering.

Med ordningen kunne Vækstfonden også medfinansiere venturevirksomheder med op til 75 pct. (op til 1:3-matching) af virk-

somhedernes kapitalbehov og for nogle virksomhedstyper kunne tilbyde fuld statslig finansiering.

Genstartsfonden og Danmarks Genopretningsfond

I tillæg til låne- og garantiordningerne skabte man desuden muligheden for, at Covid-19-ramte virksomheder kan få tilført ny

kapital igennem henholdsvis Genstartsfonden (via Vækstfonden) og Danmarks Genopretningsfond (via ATP). Initiativerne har

til formål at sikre solvensen i virksomheder, hvis egenkapital er blevet udhulet af Covid-19 krisen, og som derfor ikke har mu-

lighed for at optage ny gældsfinansiering til at dække drifts- og investeringsomkostninger.

Genstartsfonden

Genstartsfondens formål var at sikre solvens i ellers sunde virksomheder, der har brug for kapital. Fondens investeringer er

foretaget på markedsvilkår, og investeringsfokus er på mindre, nye virksomheder, SMV’er og små mid-caps med en holdbar

forretningsmodel, som har gode chancer for at overleve samt solide vækstperspektiver. Fondens fokus vil være på sektorer,

der er særligt hårdt ramt af Covid-19-krisen. Genstartsfonden kan foretage investeringer direkte eller indirekte via fonde.

Danmarks Genopretningsfond

I juni 2020 blev Danmarks Genopretningsfond, der er et statsligt investeringsselskab, oprettet. Danmarks Genopretningsfond

har til formål at foretage kapitalindskud i større, samfundsbærende virksomheder i Danmark, der er ramt af Covid-19-krisen,

med henblik på at styrke virksomhedernes kapitalgrundlag. Genopretningsfonden, der virker som en investor of last resort,

fungerer dermed som et sikkerhedsnet.

Kilde: Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.

B5.9 GARANTIORDNING FOR REJSEGARANTIFONDEN

I marts 2020 blev der etableret et forstærket sikkerhedsnet for pakkerejseudbydere i regi af Rejse-

garantifonden, da der her var tale om en specielt udsat branche, som blev omgående og hårdt ramt,

da rejserestriktionerne blev indført. Ordningen havde en samlet kapacitet på 2,25 mia. kr., og var

målrette danske pakkerejseselskaber, der er medlem af Rejsegarantifonden og supplerer låne- og

garantiordningerne i Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.

Rejsegarantifondens dækningsområde blev udvidet til også at omfatte ekstraordinære situationer

som fx Covid-19, således at rejseudbydere kunne optage lån gennem et træk på en statsgaranti.

Samtidig fik forbrugerne deres indbetalinger til rejser retur gennem Fondskassen.

Ordningen gav rejseselskaberne mulighed for at få dækket de faktiske omkostninger ved aflyste og

afbrudte rejser som følge af Covid-19. Staten har desuden givet et tilskud på samlet 725 mio. kr.

samt etableret en tabsramme på 300 mio. kr. til dækning af konkursramte selskabers træk på garan-

tiordningen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B5.5 Fordeling af lån i Rejsegarantifonden over tid

Rejsegarantifonden

500

450

400

350

300

250

200

150

100

-50

Godkendt lånebeløb i mio. kr. (akk.)

Godkendt lånebeløb i mio. kr. (ugentlig ændring)

Anm.: Data ikke dækker over udbetaling af lån alene. Grafen dækker over det totale godkendte lånebeløb pr. uge. Det vil sige fondens

udbetaling af lån, modregnet lånemodtagernes tilbagebetaling af lån. Den lilla kurve viser den ugentlige nettoændring. Hvis den

er over 0 er der udbetalt mere fra fonden, end der er tilbagebetalt fra lånemodtagerne. Den blå kurve viser den akkumulerede

status. Altså hvor mange midler Rejsegarantifonden samlet har udlånt, modregnet hvor meget den samlet har fået tilbagebetalt.

B5.10 PULJE TIL OMSTILLING AF MINKAVLERE OG FØLGEERHVERV

SAMT ØVRIGE PULJER

Pulje til omstilling af minkavlere og følgeerhverv

Som en del af

Aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af Covid-19

mellem

regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance blev der bl.a. afsat 50 mio.

kr. til at hjælpe minkavlere og følgeerhverv med erhvervsmæssig omstilling eller iværksætteri efter

nedlukningen af det danske minkerhverv i 2020.

Midlerne udmøntes som en pulje via ansøgningsrunder i 2021 og 2022, hvor minkavlere og følgeer-

hverv kan søge om tilskud til erhvervsomlægning eller iværksætteri gennem fx rådgivning, udviklings-

og innovationsforløb, indkøb af udstyr og materialer samt kompetenceudvikling relateret hertil.

Ansøgere til puljen skal bl.a. opfylde krav om, at den virksomhed de søger omstilling af, pr. 15. juni

2020 var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) som aktiv virksomhed. Ansøgere in-

den for følgeerhverv skal dertil dokumentere, at mindst halvdelen af virksomhedens omsætning i

2017-2019 hidrørte fra handel med danske minkvirksomheder, og at virksomheden har oplevet en

omsætningsnedgang på mindst 30 pct. som følge af nedlukningen af minkerhvervet grundet Covid-

19. Der stilles endvidere krav om medfinansiering i medfør af EU’s statsstøtteregler.

Første ansøgningsrunde havde frist primo oktober, og ansøgerne forventes at få svar primo novem-

ber 2021. Det er forventningen, at 2. ansøgningsrunde åbnes 1. halvår 2022.

Øvrige puljer

I tillæg til ovenstående har der været etableret puljer på en række områder, fx i form af stimuli eller

kompensation til ramte områder. På Erhvervsministeriets område har der bl.a. været etableret en

sommerpakke samt en restaurantpulje, pulje til letfordærvelige varer og to decemberpuljer for sæ-

sonbetonede varer, mens der på Kulturministeriets område bl.a. har været etableret en række nød-

puljer, en aktivitetspulje, genstartspuljer, pulje til udsatte, sårbare og ældre under corona-krisen, en

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

pulje til kulturaktiviteter mv. På Social- og Ældreministeriets område har der også været en række

puljer, fx pulje til varmestuer, væresteder og tilbud til udsatte børn og familier. Ovenstående er ikke

en udtømmende liste.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 6: ANVENDELSE AF COVID-19-RE-

LATEREDE KOMPENSATIONSORDNIN-

GER

Forskellige restriktioner og kompensationsordninger har været gældende på forskellige tidspunkter.

Med henblik på at kigge nærmere på forskelle i anvendelsen af kompensationsordningerne over tid

kan der opstilles en række perioder, som er udtryk for de forskellige ansøgningsperioder og over-

gange mellem generelle og målrettede ordninger, jf. tabel B6.1.

Tabel B6.1 Periodeinddeling af kompensationsordningerne

Der kan opstilles en række perioder, som er udtryk for de forskellige ansøgningsperioder og overgange mellem generelle og

målrettede ordninger.

Den første periode går fra 9. marts 2020, hvor kompensationsordningerne startede og til 8. juli 2020, hvor der var

generelle kompensationsordninger og et højt niveau af restriktioner og smittetal.

Anden periode går fra 9. juli til 31. august 2020, hvor der fortsat var generelle kompensationsordninger, men et lavere

niveau af restriktioner og smittetal.

Tredje periode går fra uge 36-49 2020 og dækker over perioden, hvor der var målrettede kompensationsordninger for

virksomheder mv. ramt af én eller flere Covid-19-relaterede restriktioner.

Fjerde periode går fra uge 50 2020 og frem til 30. juli 2021, hvor der var en genindførelse af de generelle kompensa-

tionsordninger.

Sidste periode går fra 1. juli 2021 og til den 30. november 2021, hvor der har været tilpassede generelle kompensati-

onsordninger for særligt udsatte virksomheder med en højere omsætningsnedgang. Den 1. december 2021 blev de

generelle ordninger genindført.

Det bemærkes, at der ud over de ovennævnte perioder kan være tale om en særskilt periode i ugerne 45-48 2020, da Nordjyl-

land blev lukket ned, hvor der var mere vidtgående kompensationsmuligheder til virksomheder mv. berørt af den regionale

nedlukning. I bilagets figurer, tabeller mv. anvendes ovenstående periodeopdelinger på forskellig vis for at illustrere kompen-

sationsordningernes anvendelse i forskellige perioder. Ved nogle opgørelser slås nogle perioder fx sammen, mens der fokuse-

res på enkelte perioder for andre opgørelser. Dette fremgår ved den enkelte opgørelse.

Virksomhederne har søgt hjælpepakker på forskelligt grundlag og med forskellige forventninger til tidshorisont. De kan fx have

søgt for den periode, de forventede at have et behov, eller de kan havde søgt for den samlede mulige periode. Ligeledes kan

de havde søgt med tilbagevirkende kraft.

Der er ikke gennemført den endelige slutafregning, hvor virksomheder mv. indberetter deres faktiske omsætningstab mv. for

alle kompensationsperioder. Det betyder, at data ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af udnyttelsen af kompensati-

onsordningerne og den faktiske periode, hvor virksomheden har ret til at modtage kompensation. Det er derfor ikke muligt på

baggrund af data at analysere overgange – fx i forbindelse med åbningen af frisører den 20. april 2020.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Efterspørgslen efter hjælpepakker var størst under den første nedlukning i foråret 2020 jf.

figur B6.1,

hvor der på tværs af ordningerne for faste omkostninger, selvstændige mv. og lønkompensation blev

modtaget væsentligt flere ansøgninger sammenlignet med senere perioder. Tilsvarende er den stør-

ste udbetaling af kompensation sket under den første nedlukning.

Den lavere anvendelsesgrad under anden bølge indikerer, at der i sommerperioden 2020 var fal-

dende smittetal, lempede restriktioner samt en målretning af kompensationsordningerne, ligesom

virksomhederne til en vis grad havde omstillet sig og dermed havde mindre behov for hjælpepakker.

Det bemærkes dog, at det fortsat er muligt at søge om kompensation for den sidste periode, hvorfor

tallene vil ændre sig.

100

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B6.1 Fordeling af kompenserede virksomheder over tid

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Antal kompenserede virksomheder - faste omkostninger

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Antal kompenserede virksomheder - Selvstændige

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Antal kompenserede virksomheder - lønkompensation

Anm.: Figuren opgør antallet af virksomheder, der har modtaget kompensation på hhv. ordningen for faste omkostninger, løn eller

selvstændige mv. i en given måned, dvs. at samme virksomhed vil tælle med i månedsopgørelsen i samtlige måneder, virk-

somheden har modtaget kompensation for. På lønkompensationsordningen tælles virksomheden med, hvis min. 1 medarbejder

er blevet kompenseret i den pågældende måned. Data opgjort pr. 7. december 2021.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

101

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Nogle brancher har været hårdere mærket af Covid-19-krisen end andre, hvilket afspejler sig i antallet

af modtagne ansøgninger fordelt på brancheniveau,

jf. figur B6.2.

Der er modtaget flest ansøgninger

fra virksomheder inden for handels-, hotel- og restaurationsbranchen, som også er de brancher, der

har været påvirket af forbud mod at holde åbent og rejserestriktioner i lange perioder. Virksomheder

indenfor vidensservice, sundhed- og socialvæsenet samt andre serviceydelser har ligeledes været

hårdt ramt.

Figur B6.2 Fordeling af virksomheder på brancher og ordninger

Videnservice

Vandforsyning og renovation

Undervisning

Transport

Sundhed og socialvæsen

Råstofindvinding

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel…

Offentlig administration, forsvar og politi

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Kultur og fritid

Information og kommunikation

Industri

Hoteller og restauranter

Handel

Finansiering og forsikring

Energiforsyning

Ejendomshandel og udlejning

Bygge og anlæg

Andre serviceydelser mv.

Faste

Løn

Selvstændig

5.000 10.00015.00020.00025.00030.00035.000

Anm.: Opgørelsen tæller antal af virksomheder, der har minimum én godkendt ansøgning siden marts 2020. Figuren opgør antallet

af virksomheder, der har modtaget kompensation på hhv. lønkompensationsordningen, ordningen for selvstændige mv. eller

faste omkostninger fordelt på brancher. Virksomhedens branchetilhørsforhold er bestemt af virksomhedens nuværende bran-

chekode, og opgørelsen tager således ikke højde for, at en virksomhed kan have skiftet branche efter at have ansøgt om

kompensation. Data opgjort pr. 6 december 2021.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

102

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B6.3 Fordeling af kompenserede virksomheder inden for brancher i de opgjorte perioder

Anm.: Opgørelsen tæller antal af virksomheder, der har minimum én godkendt ansøgning i den pågældende periode. Figuren opgør

kompenserede virksomheder fordelt på brancher og perioder. De mørkerøde søjler opgør antal kompenserede virksomheder, hvor kom-

pensationsperioden er startet før d. 8. december 2020. De lyserøde søjler opgør perioden fra d. 9. december 2020 og frem. Freelancere

og kombinatører er ikke medtaget.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Det er endvidere muligt at se nærmere på udviklingen af antal virksomheder inden for en branche,

som har modtaget kompensation under de første nedlukningsperioder (inden den generelle nedluk-

ning i december 2020) og under de senere nedlukningsperioder (efter den generelle nedlukning i

december 2020)

jf. figur B6.3

ovenfor. Her bliver det tydeligt, at de fleste brancher er hårdest påvirket

i de første nedlukningsperioder, dvs. i foråret, sommeren og efteråret 2020, mens antallet af kom-

penserede virksomheder er faldet under de senere nedlukningsperioder. Det bemærkes endvidere,

at særligt kulturlivet har været påvirket ligeligt på tværs af nedlukningsperioderne grundet forsam-

lingsforbud mv., mens virksomheder inden for den industrielle sektor, offentlig administration og er-

hvervsservice har været betydeligt mindre påvirket under de senere nedlukningsperioder. Også in-

den for handels- og transportbranchen er der en tydelig forskel i virksomhedernes påvirkning under

perioderne – den relative forskel mellem perioderne er dog mindre sammenlignet med virksomhe-

derne inden for fx den industrielle sektor.

Det er endvidere muligt at se nærmere på den geografiske fordeling af kompensation mellem de fem

regioner,

jf. figur B6.4

nedenfor. Langt størstedelen af virksomheder, der har ansøgt om kompensa-

tion, er beliggende i hovedstadsområdet. Fordelingen mellem regionerne vurderes at afspejle den

generelle geografiske placering af virksomheder og viser således, at kompensationsordningerne er

blevet søgt nogenlunde ligeligt af virksomheder beliggende i alle fem regioner.

103

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B6.4 Andel af erhvervsaktive virksomheder, der har modtaget kompensationsmidler, fordelt på

regioner

Hovedstaden

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

40 %

Anm.: Opgørelsen tæller antal af virksomheder, der har minimum én godkendt ansøgning. Det regionale tilhørsforhold er målt ud fra

CVR-nummerets placering, hvorfor virksomheden kan have p-enheder beliggende i andre regioner, uden det fremgår af figuren.

Det samlede antal virksomheder for hver region kommer fra Danmarks Statistik og er baseret på tal fra 2019. Antallet af virk-

somheder, der har modtaget kompensation, stammer derimod fra 2020 og 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen

B6.1 UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN OG KRAV TIL OMSÆTNINGS-

NEDGANG

Der var mange virksomheder mv., som oplevede en stor omsætningsnedgang under Covid-19-kri-

sen, men påvirkningen har været forskellig alt efter branchetilhørsforhold,

jf. figur B6.5

nedenfor. I 3.

kvartal 2020 var det 27,5 pct. af alle virksomheder, som oplevede en omsætningsnedgang på mini-

mum 30 pct., mens mindre end 20 pct. af alle virksomheder oplevede en omsætningsnedgang på

min. 50 pct.

104

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B6.5 Andel virksomheder med omsætningsnedgang

Andel af virksomheder, der har oplevet hhv. 30 pct. og 50 pct. omsætningsnedgang i 3. kvartal 2020

Pct. af virksomhederne i branchen

Landbrug,

skovbrug og fiskeri

Industri,

råstofindvinding…

Bygge og anlæg

Offentlig

administration,…

Handel og

transport mv.

Alle virksomheder

30 pct. nedgang

50 pct. nedgang

Anm.: Figuren opgør andel af virksomheder, der har oplevet hhv. 30 eller 50 pct. omsætningsnedgang, fordelt på brancher.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er endvidere muligt at kigge nærmere på, hvordan virksomheders kompensationsmuligheder

påvirkes, hvis kravet om omsætningsnedgang skærpes. Nedenstående figurer er baseret på ansøg-

ninger til selvstændigordningen for sommerperioden 2020 (9. juli – 31. august 2020). I denne periode

har restriktionerne været lempet væsentligt sammenlignet med forudgående og efterfølgende perio-

der. Skærpes kravet til omsætningsnedgang for sommerperioden fra 40 til 50 pct. vil det medføre et

betydeligt fald i andel af samlet kompensationsbeløb,

jf. figur B6.6

nedenfor. Brancherne Vidensser-

vice, Kultur og Fritid, Information og kommunikation samt Rejsebureauer, rengøring og anden ope-

rationel service oplevede alle kun et mindre fald i det samlede kompensationsbeløb ved skærpelse

af omsætningsnedgangskrav. Derimod har brancherne Hoteller og Restauranter, Handel, Transport

samt Andre serviceydelser et væsentlig større fald i kompensationsbeløb som konsekvens af større

krav til omsætningsnedgang.

Ejendomshandel

og udlejning

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

Kultur, fritid og

anden service

Finansiering og

forsikring

105

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B6.6 Fald i kompensationsbeløb ved ændret omsætningskrav, sommer 2020

Procentvis fald i andel af samlet kompensationsbeløb ved ændret omsætningsnedgangskrav for sommer-

perioden

Pct.

Pct

Hoteller og restauranter

Bygge og anlæg

Kultur og fritid

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Undervisning

Videnservice

Transport

Handel

Industri

Andet

Andre serviceydelser mv.

Min. 40 pct. omsætningsnedgang

Min. 50 pct. omsætningsnedgang

Anm.: 1) Data for sommerperioden omfatter perioden 9. juli – 31. august 2020. 2) Data er baseret på godkendte ansøgninger til

selvstændigordningen opgjort per 6. april 2021. 3) Branchegruppen ”Andet” udgøres af følgende brancher, Råstofindvending,

Energiforsyning, Vandforsyning og renovation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Offentlig administra-

tion, forsvar og politi samt ukendt.

Kilde: Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Figur B6.7.

nedenfor viser andele af kompenserede virksomheder ved hhv. 30 pct., 40 pct. og 50 pct.

omsætningsnedgangskrav for sommerperioden 2020. Selvom en branche udgør en stor del af den

samlede udbetalte kompensation, er det ikke nødvendigvis en stor del af branchen, der er kompen-

seret. Fx udgør kompenserede virksomheder i branchen Handel kun 3,5 pct. af branchens erhvervs-

aktive virksomheder ved et krav om omsætningsnedgang på 30 pct., mens Transport udgør 15,9 og

Kultur og Fritid 10 pct. ved et omsætningskrav på 30 pct.,

jf. figur B.2.7.

nedenfor.

Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel…

Sundhed og socialvæsen

Information og

kommunikation

106

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Figur B6.7 Kompenserede erhvervsaktive virksomheder, sommeren 2020

Andel af kompenserede erhvervsaktive virksomheder fordelt på brancher ved ændring af krav til omsæt-

ningsnedgang (sommerperioden)

Pct.

Information og

kommunikation

Andre serviceydelser mv.

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Kultur og fritid

Hoteller og restauranter

Undervisning

Videnservice

Transport

Industri

Handel

Sundhed og socialvæsen

Min. 30 pct. omsætningnedgang

Min. 50 pct. omsætningnedgang

Rejsebureauer, rengøring og

anden operationel service

Min. 40 pct. omsætningnedgang

Anm.: 1) Data for sommerperioden omfatter perioden 9. juli – 31. august 2020. 2) Data er baseret på godkendte ansøgninger til

selvstændigordningen opgjort per 6/4-2021. 3 Antal erhvervsaktive virksomheder er opgjort pba. Firmastatistikken, DST, 2017.

4)Branchegruppen ”Andet” udgøres af følgende brancher, Råstofindvending, Energiforsyning, Vandforsyning og renovation,

Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Offentlig administration, forsvar og politi samt ukendt.

Kilde: Erhvervsministeriet.

Erhvervsstyrelsen har åbnet for modtagelse af slutafregninger,

jf. tabel B6.2.

nedenfor.

Bygge og anlæg

Andet

107

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel B6.2 Slutafregning

Data om faktisk omsætningsnedgang fra slutafregninger

Erhvervsstyrelsen har åbnet for modtagelse af første fase af slutafregningen. Når alle virksomheder mv. har indsendt deres

slutafregning, vil det være muligt at få et mere komplet billede af den faktiske omsætningsnedgang fordelt på brancher og

perioder. Herunder hvad forskellige omsætningsnedgangskrav vil betyde for virksomheders mulighed for at få godkendt kom-

pensation. Derudover vil slutafregningen give et mere komplet billede af, hvor mange og hvilke typer af brancher der har

været berettiget til kompensation, og hvilke der skal tilbagebetale kompensation.

Erhvervsstyrelsen åbnede for indsendelse af slutafregning for de første kompensationsperioder i slutningen af marts 2021.

Slutafregningen er i første omgang for kompensationsperioden 9. marts - 9. juli, 29. august eller 31. august 2020. Der er pr.

7. december 2021 modtaget knap 120.000 slutafregninger fordelt på ordningerne, og Erhvervsstyrelsen modtager fortsat

enkelte indberetninger bl.a. fra virksomheder, der skal have attesteret sin indberetning ved revisor eller faglig repræsentant.

Derudover er der etableret en særskilt slutafregningsproces for en række virksomheder, heriblandt ophørte virksomheder,

der ikke på vanlig vis kan tilgå indberetningssystemerne.

Slutafregning fordelt på kompensationsordningerne

Antal virksomheder der har Andel af virksomheder der har

indsendt slutafregninger

indsendt slutafregning

Slutafregningsperiode

Lønkompensation

Faste omkostninger

Selvstændige

9. marts – 29. august 2020

9. marts – 9. juli 2020

9. marts – 31. august 2020

Ca. 29.000

Ca. 25.000

Ca. 63.000

Ca. 96 pct.

Ca. 97 pct.

Ca. 94 pct.

Anm: Data opgjort pr. 07. december 2021.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

B6.2 ERFARINGER FRA EFTERÅRET 2020

Siden marts 2020 har Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen administreret de fire overord-

nede kompensationsordninger for det danske erhvervs- og kulturliv: Lønkompensationsordningen,

kompensationsordningen for selvstændige mv., kompensationsordningen for faste omkostninger og

kompensationsordningen for arrangører af større arrangementer.

De generelle kompensationsordninger er forholdsvist simple i deres konstruktion, da de gælder for

alle virksomheder mv., der forventer en væsentlig omsætningsnedgang eller må hjemsende en vis

andel af medarbejderstaben. Det betyder, at de også er lette for virksomhederne at forstå og benytte

samt lette for de to styrelser at administrere.

Omvendt er de målrettede ordninger mere komplekse, da virksomheder eller kulturinstitutioner både

skal dokumentere en væsentlig omsætningsnedgang, og at omsætningsnedgangen skyldes en eller

flere af de Covid-19-relaterede restriktioner. Det er de to styrelsers erfaring, at det er sværere for

virksomhederne og kulturinstitutionerne at gennemskue, hvorvidt de er berettiget til kompensation

samt hvor stor en kompensation, de kan modtage i de målrettede vs. de generelle kompensations-

ordninger. De målrettede kompensationsordninger er også sværere for styrelserne at administrere

sammenlignet med de generelle kompensationsordninger.

B6.3 OVERGANG FRA GENERELLE TIL MÅLRETTEDE ORDNINGER

Med overgangen til de målrettede kompensationsordninger blev kompensationsmulighederne for

danske virksomheder mv. indsnævret, da de målrettede ordninger var tiltænkt de særlige brancher,

der fortsat var ramt af restriktioner. Dette blev afspejlet i et faldende antal af virksomheder mv., der

108

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

modtog kompensation under de generelle ordninger sammenlignet med de målrettede,

jf. tabel B6.3

nedenfor.

Tabel B6.3 Antal virksomheder der har modtaget kompensation

Generel ordning (foråret 2020)

Målrettet ordning (efteråret 2020)

Kompensationsordning

for faste omkostninger

Kompensationsordning

for selvstændige

Lønkompensationsordnin-

gen

Total

27.200

71.700

32.300

92.000

1.900

6.200

930

8.000

Anm.: Opgørelsen tæller antal af virksomheder, der har minimum én godkendt ansøgning i den pågældende periode. Virksomheder

med igangværende sager tælles ikke med i denne opgørelse, medmindre virksomheden har andre sag(er) i den pågældende

periode, der er godkendt. Freelancere og kombinatører er ikke medtaget i denne opgørelse, da de ikke har et tilknyttet CVR-

nummer.

Kilde: Erhvervsministeriet og egne beregninger.

B6.4 KOMPLEKSE RESTRIKTIONER

Indsnævringen af målgruppen af kompensationsberettigede virksomheder mv. med de målrettede

ordninger gjorde det sværere for virksomhederne at gennemskue, hvorvidt de kunne modtage kom-

pensation. Det skyldtes først og fremmest, at de målrettede ordninger tog afsæt i, at virksomheder

mv. skulle være ramt af Covid-19-relaterede restriktioner for at være kompensationsberettigede. Når

virksomhederne ansøgte om kompensation, var det væsentligt, at de søgte under henvisning til den

rette restriktion for at få ansøgningen godkendt. Dette besværliggjordes af, at antallet af kompensa-

tionsberettigende restriktioner var stigende i takt med, at restriktionsniveauet blev skærpet ad flere

omgange hen over efteråret 2020 og grundet et politisk ønske om tilsvarende at udvide målgruppen

for de målrettede ordninger ad flere omgange.

Oprindeligt var der fire hovedrestriktioner under de målrettede ordninger, som blev udvidet til mere

end 15 forskellige restriktioner gældende i forskellige perioder alt afhængigt af, hvornår restriktionen

indførtes,

jf. tabel B6.4.

nedenfor. Restriktionsbegrebet var desuden et nyt begreb, og det er Er-

hvervsstyrelsens erfaring, at det var svært for virksomheder mv. at vurdere, hvorvidt de var ramt af

restriktioner, hvilke de var ramt af, og hvordan de skulle dokumentere, at de var ramt.

109

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel B6.4 Kompensationsberettigende restriktioner i målrettede ordninger

10)

11)

12)

13)

14)

15)

Forbud mod at holde åbent (oprindelig restriktion)

Forsamlingsforbud 500 (oprindelig restriktion)

Grænselukning (oprindelig restriktion)

Udenrigsministeriets rejsevejledning (oprindelig restriktion)

Forsamlingsforbud 50

Forsamlingsforbud 10

Begrænsning på åbningstider

Forbud mod salg af alkohol efter kl. 22.

Regionale restriktioner (Nordjylland) med flere underrestriktioner afhængigt af virksomhedens beliggenhed

Leverandører til minkavlere

Forbud mod messeaktivitet

Leverandører til forbud mod at holde åbent

Leverandører til begrænsning på åbningstider

Leverandører til forsamlingsforbud

Leverandører til forbud mod messeaktivitet

Anm.: Opgørelsen oplister gældende restriktioner, der var kompensationsberettigende i perioden med målrettede kompensationsord-

ninger i sommeren og efteråret 2020.

Kilde: Erhvervsministeriet.

B6.5 KOMPLEKSE DOKUMENTATIONSKRAV

Under de målrettede ordninger skulle virksomheder mv. dokumentere, at deres omsætningsnedgang

skyldtes restriktionerne. Det betød, at virksomhederne i forbindelse med ansøgningerne skulle afrap-

portere på nogle udvalgte nøgletal, de normalvist ikke anvendte. Fx skulle en restaurationsvirksom-

hed under de målrettede ordninger dokumentere, hvor stor en del af omsætningsnedgangen, der

skyldtes restriktionen om begrænsning af åbningstiden og hvor stor en del af omsætningsnedgangen,

der skyldtes forsamlingsforbuddet. Det er styrelsernes erfaring, at de større dokumentationskrav er

ressourcekrævende og besværliggør ansøgningsprocessen for virksomheder mv. betydeligt.

B6.6

VIRKSOMHEDER, DER ’FALDER

UDEN

FOR’ DE MÅLRETTEDE

ORDNINGER

Når virksomheder mv. søgte om kompensation under de målrettede ordninger, skulle de således

navigere mellem mange restriktioner, leve op til større dokumentationskrav samt yderligere krav for-

anlediget af forskellige statsstøttegodkendelser. Endvidere skulle virksomhederne vurdere, hvorvidt

deres referenceperiode var retvisende, hvilke omkostninger de kunne kompenseres for samt forstå

de forskellige kompensationssatser, der afhang af bl.a. størrelsen på virksomhedens omsætnings-

nedgang, hvorvidt virksomheden var ramt af forbud mod at holde åbent, samt hvorvidt hjemsendte

medarbejdere var funktionærer eller ej. Det er de to styrelsers erfaring, at hvert enkelt element øger

kompleksiteten i de målrettede ordninger, og gør det sværere for virksomhederne at ansøge samt for

styrelserne at administrere ordningerne.

Det har betydet, at mange virksomheder mv. ikke på forhånd har kunnet gennemskue, hvorvidt de

var kompensationsberettigede under de målrettede ordninger. Det har resulteret i et stigende antal

ansøgninger fra ikke-berettigede virksomheder mv. under de målrettede ordninger,

jf. tabel B6.5

ne-

denfor.

110

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel B6.5 Afslagsprocenter i kompensationsordningerne

Generel ordning (foråret 2020)

Målrettet ordning

Kompensationsordning

for faste omkostninger

Kompensationsordning

for selvstændige

Lønkompensationsord-

ning

Total

2 pct.

3 pct.

5 pct.

4 pct.

13 pct.

21 pct.

12 pct.

21 pct.

Anm.: Opgørelsen tæller antal af virksomheder, der har fået afvist samtlige ansøgninger i den pågældende periode. Virksomheder

med igangværende sager tælles ikke med i denne opgørelse, medmindre virksomheden har andre afviste sag(er) i den pågæl-

dende periode. Freelancere og kombinatører er ikke medtaget i denne opgørelse, da de ikke har et tilknyttet CVR-nummer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den stigende afslagsprocent skyldes hovedsageligt, at ansøgende virksomheder mv. faldt uden for

de målrettede ordninger, da de ikke var omfattet af de kompensationsberettigende restriktioner,

jf.

tabel B6.6

nedenfor.

Tabel B6.6 Virksomheder der falder uden for de målrettede ordninger

Leverandører til forsamlingsforbuddet på 10: Virksomheder mv., der leverer ydelser til arbejdspladser, hvor mere end 10 per-

soner er samlet i forbindelse med dagligdags arbejdssammenhænge, er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på 10. Det ses

især for kantiner, rengøring mv., der leverer ydelser til arbejdspladser. Virksomheder mv., der leverer til enkeltpersoner og ikke

til arrangementer omfattet af forsamlingsforbuddet, er ligeledes ikke kompensationsberettiget. Det ses især for skræddere mv.

Leverandører til forsamlingsforbuddet på 50: Virksomheder mv., som ikke modtager direkte betaling for leverancer til forsam-

linger over 50 personer, kan ikke modtage kompensation. Det ses især for foredragsholdere, musikere og andre kunstnere,

som modtager betaling gennem et booking- eller managementbureau.

Virksomheder uden fastsatte åbningstider: Virksomheder, der ikke normalt har fastsatte åbningstider efter kl. 22, er ikke omfattet

af restriktion om begrænsning af åbningstider efter kl. 22. Det ses især for forsamlingshuse og hoteller.

Underleverandører, der er indirekte ramt af restriktionerne om Udenrigsministeriets rejsevejledning og grænselukning: Virksom-

heder mv., som er indirekte ramt af en af restriktionerne, kan uanset et højt omsætningstab ikke kompenseres. Dette ses

eksempelvis for fotografer, kunstnere mv. der er afhængige af ind- og udrejse af lande og for souvenirproducenter og lign.

underleverandører, som leverer til virksomheder, der er ramt af restriktionerne og kompensationsberettigede.

Forbud mod at holde åbent: Virksomheder mv. med komplekse forretningsmodeller, som udfører forskellige aktiviteter under

forskellige branchekoder, hvor kun en del af aktiviteten er tvangslukket. Det betyder, at virksomheden, som har tre tvangsluk-

kede tatovørforretninger og en ikke-tvangslukket smykkeforretning, ikke kan kompenseres som værende tvangslukket, da hele

virksomheden skal være omfattet af forbuddet mod at holde åbent. Dertil har der været en række de facto tvangslukkede

virksomheder mv., der ingen aktivitet har haft, men ikke direkte været omfattet af forbuddet mod at holde åbent. Det ses især

for underleverandører til spillesteder, natklubber, messecentre mv.

Anm.: Opgørelsen oplister en række virksomhedstyper, der faldt uden for de målrettede kompensationsordninger i sommeren og

efteråret 2020, da virksomhederne ikke var omfattet af de gældende restriktioner.

Kilde: Erhvervsministeriet.

Med overgangen fra de generelle til de målrettede ordninger skete et skift i, hvilke brancher der mod-

tog kompensation,

jf. tabel B6.7

nedenfor.

Under de målrettede ordninger har det i høj grad været virksomheder mv. inden for hotel- og restau-

rationsbranchen, transportbranchen og rejsebranchen, der har modtaget kompensation i ordningerne

for faste omkostninger, løn og selvstændige mv. Det er i overensstemmelse med, at virksomheder

mv. i disse brancher i høj grad har været underlagt restriktioner, særligt forsamlingsforbuddene, for-

bud mod at holde åbent samt rejserestriktionerne og dermed været kompensationsberettiget under

de målrettede ordninger.

111

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Samtidig har virksomheder mv. inden for handelsbranchen (fx detailbutikker), servicevirksomheder

(fx frisører og andre liberale erhverv) samt virksomheder mv. inden for videnservicebranchen (fx dyr-

læger, advokatvirksomheder og reklamebureauer) modtaget kompensation i mindre grad under de

målrettede ordninger end i de generelle ordninger. Dette korresponderer med, at virksomheder mv. i

disse brancher kun i mindre omfang har været underlagt kompensationsberettigende restriktioner.

Tabel B6.7 Branchefordeling i generelle og målrettede ordninger

Virksomheder med godkendte ansøgninger fordelt på brancher

Generelle ordninger, foråret 2020

(pct. andel)

Målrettede ordninger, sommer og efterår 2020

(pct. andel)

Andre serviceydelser mv.

(fx frisører mv)

Bygge og anlæg

Ejendomshandel og ud-

lejning

Energiforsyning

Finansiering og forsikring

Handel

Hoteller og restauranter

Industri

Information og kommuni-

kation

Kultur og fritid

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Offentlig administration,

forsvar og politi

Rejsebureauer, rengø-

ring og anden operatio-

nel service

Råstofindvinding

Sundhed og socialvæsen

Transport

Undervisning

Vandforsyning og reno-

vation

Vidensservice

11,1

4,3

1,5

0,1

0,7

17,4

10,5

5,1

5,2

4,4

2,0

0,1

5,1

0,0

11,6

4,6

3,8

0,1

12,5

1,7

2,3

1,0

0,0

0,5

8,4

27,3

3,5

2,5

7,4

0,8

0,1

11,2

0,1

0,7

22,6

3,0

0,1

6,8

Anm.: Tabellen oven for opgør, hvor stor en andel af virksomheder, der har fået godkendt min. én ansøgning på tværs af kompensa-

tionsordningerne for faste omkostninger, løn og selvstændige mv. under hhv. de generelle ordninger i foråret 2020 og de mål-

rettede ordninger i sommeren/efteråret 2020. Der tages forbehold for mindre diskrepanser i de anvendte periodeinddelinger,

der kan medføre usikkerheder i opgørelsen. Virksomheder med igangværende sager tælles ikke med i opgørelsen, medmindre

virksomheden har andre sag(er) i den pågældende periode, der er godkendt. Tilsvarende er freelancere og kombinatører er

ikke medtaget i opgørelsen, da de ikke har et tilknyttet CVR-nummer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er ikke styrelsernes erfaring, at der har været betydelige forskelle i kompensation til forskellige

landsdele i Danmark under de målrettede ordninger. Det formodes, at eventuelle mindre forskelle er

drevet af forskelle i koncentration af bestemte brancher mellem landsdelene.

B6.7 REGIONALE NEDLUKNINGER

Mens de målrettede ordninger var gældende i efteråret 2020, var der, ud over de nationale restrikti-

oner, regionale nedlukninger ad flere omgange. Den mest omfattende var nedlukningen i Nordjylland

i november 2020.

112

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Det er de to styrelsers erfaring, at kompensation i forbindelse med regionale nedlukninger er svær at

administrere, når det sker under målrettede kompensationsordninger. Det skyldes, at en regional

nedlukning ikke kun påvirker den nedlukkede region, men også de erhverv og arbejdspladser der har

tilknytning til regionen. Det gælder bl.a. for virksomheder mv. beliggende uden for regionen, der har

en stor kundekreds eller er afhængig af arbejdskraft fra regionen, virksomheder mv. beliggende i

regionen, der er afhængige af arbejdskraft fra pendlere uden for regionen, eller hvis arbejde består i

at rejse uden for regionens grænser.

Det er således erfaringen, at det i forbindelse med den regionale nedlukning af syv nordjyske kom-

muner i november 2020, var svært at lave en klar geografisk afgrænsning af, hvilke virksomheder

mv. der var påvirket af nedlukningen og dermed berettiget til kompensation.

Under de generelle ordninger er der ikke samme udfordringer forbundet med en regional nedlukning,

da alle virksomheder mv. har de samme kompensationsmuligheder – uanset om de er beliggende

inden for eller uden for den nedlukkede region.

113

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 7: UDDYBENDE OM ADMINISTRA-

TIONEN MED KOMPENSATIONSORD-

NINGERNE

B7.1 ADMINISTRATION PÅ CVR-NUMMER ELLER P-ENHEDSNIVEAU

Kompensationsordningerne har generelt været administreret pba. CVR-numre. Der har løbende væ-

ret ønsker om at undersøge mulighederne for at administrere ordningerne for særligt faste omkost-

ninger og lønkompensation på p-enheder (produktionsenheder) i stedet for CVR-numre.

Dette blev imødekommet på lønkompensationsordningen, da det på p-enhedsniveau var muligt at

verificere data om medarbejderes ansættelsessted og lønforhold op imod eIndkomst-registret.

På faste omkostninger var der ikke en generel mulighed for at søge kompensation på p-enhedsni-

veau, da det ville åbne for betydelige muligheder for svindel, som Erhvervsstyrelsen ikke kunne kon-

trollere. For det første findes det relevante registerdata kun på CVR-nummerniveau. Samtidig er et

p-nummer ikke underlagt krav i medfør af skattelovgivningen, årsregnskabsloven, bogføringsloven

og selskabsloven. Derfor kan en virksomhed (et CVR-nummer) allokere omsætning og omkostninger

imellem de enkelte p-numre og derigennem justere både omsætning, faste omkostninger samt re-

sultat og derigennem optimere kompensationen. Dog kan der søges på p-enhedsniveau på faste

omkostninger light, hvor der er et lavere kompensationsloft, og hvor der kun kompenseres for faste

stedbundne omkostninger.

På kompensationsordningen for selvstændige mv. kunne der ikke ydes kompensation på p-enheds-

niveau. Her var en p-enhedsmodel mindre relevant, da ansøgere ofte har mindre virksomheder og

typisk ikke flere p-enheder. På selvstændigordningen under Kulturministeriet (den såkaldte Kunst-

støtteordning) kunne der udelukkende søges på CPR-nummer.

B7.2 KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR NYSTARTEDE VIRKSOM-

HEDER

For at fjerne et eventuelt incitament til at etablere nye virksomheder mv. med henblik på at modtage

kompensation har der siden kompensationsordningernes start været et adgangsgivende krav om, at

virksomheder mv., på tværs af alle kompensationsordningerne, skulle være registreret i CVR inden

den 1. november 2020.

Oprindeligt var skæringsdatoen for registrering i CVR den 9. marts 2020. Efter en sommer med lavt

smittetryk og lempede restriktioner, hvor der var god grund til at stifte nye virksomheder mv., fik

pandemien som bekendt fat igen, og det blev derfor besluttet politisk at ændre skæringsdatoen til

den 1. november 2020. Med den seneste aftale om genåbning af de generelle kompensationsord-

ninger fra december 2021 er skæringsdatoen fastsat til 7. december 2021.

Det vurderes hensigtsmæssigt ved eventuel fremtidig kompensation tilsvarende at indrette adgangen

til kompensationsordninger på en sådan vis, at risikoen for spekulation og moral hazard, hvor virk-

somheder mv. eksempelvis oprettes alene med henblik på at opnå statslig kompensation, mindskes.

B7.3 KOMPENSATIONS- OG REFERENCEPERIODER

Et andet fællestræk for ordningerne var, at de med undtagelse af arrangørordningen var baseret på

kompensationsperioder: Kompensationsperioder udgjordes af perioden, hvor virksomhederne var

berettiget til at modtage kompensation. Da Covid-19 kom til Danmark, var det forventningen, at ned-

lukningen og krisen ville vare tre måneder, fra den 9. marts til den 8. juni 2020. På denne baggrund

114

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

åbnede man kompensationsordninger, hvor de pågældende måneder hen over foråret og forsomme-

ren 2020 (kompensationsperioden) som udgangspunkt skulle sammenlignes med tilsvarende måne-

der året før (referenceperioden, beskrives uddybende nedenfor).

I takt med at krisens varighed trak ud, besluttede man at forlænge kompensationsordningerne ved at

åbne for nye kompensationsperioder efter samme logik. Herved opstod et behov for periodisering af

omsætning, omkostninger, tabte indtægter og lignende hos ansøgere og sagsbehandlere. Da først

periodiseringen var sket for en tidligere kompensationsperiode, ville det stille ansøgere ulige, såfremt

man herefter gik bort fra dette princip. Selvom den periodebaserede kompensationsudbetaling retro-

spektivt gav anledning til forvirring, udsprang den af naturlige forhold knyttet til Covid-19-pandemiens

start, hvor meget var usikkert. Havde man vidst, at krisen ville strække sig over mere end et år, kunne

man med fordel have set på hele regnskabsåret som periode.

I modsætning til lønkompensationsordningen, kompensationsordningen for faste omkostninger og

selvstændigordningen mv., var arrangørordningen knyttet op på enkelte arrangementer. Ikke desto

mindre blev også arrangørordningen forlænget af forskellige omgange, ligesom der for den enkelte

arrangør har været mulighed for at søge om kompensation for flere arrangementer i en samlet an-

søgning, hvorfor også denne ordning rummer et element af periodisering.

Referenceperioder udgjordes af en periode inden Covid-19-udbruddet, som blev anvendt som sam-

menligningsgrundlag for virksomhedens økonomiske aktivitet, der kunne give en indikation af, hvor

hårdt virksomheder og institutioner var ramt af Covid-19-pandemien og dermed hvilken kompensa-

tion, de var berettiget til. På ordningerne for faste omkostninger og tabt omsætning (selvstændigord-

ningen), var det et centralt krav, at ansøgere skulle oplyse deres omsætningsnedgang målt ift. refe-

renceperioden. Referenceperioden udgør dermed den sammenligningsperiode, virksomhedens om-

sætningsnedgang opgøres forholdsmæssigt ift. og har således til formål at give et retvisende billede

af virksomhedens økonomi inden Covid-19.

Referenceperioderne blev oprindeligt fastsat i foråret 2020, da det var forventningen, at kompensati-

onsordningerne kun skulle gælde i tre måneder. Derfor blev referenceperioden fastsat til perioden

april – juni 2019 (andet kvartal) for at tage højde for evt. sæsonudsving i virksomhedernes omsæt-

ning. På kunststøtteordningen under Kulturministeriet kunne der søges med reference i udgangs-

punkt i 2017, 2018 eller 2019. Det vil sige, at virksomheder mv., der har en større andel af deres

omsætning i forårsmånederne, skulle kompenseres for en relativt større omsætningsnedgang – og

omvendt for virksomheder mv. med en mindre del af deres omsætning i forårsmånederne.

Endvidere sikrede referenceperioden på et kvartal, at der var overensstemmelse ift. indberetning af

moms mv. for at gøre ansøgningsprocessen lettere for virksomhederne. Derfor blev denne referen-

ceperiode også fastholdt, da kompensationsordningerne blev forlænget til den 8. juli 2020. Dette

yderligere henset til, at revisorerklæringen på faste omkostninger herved kunne genbruges.

Da referenceperioden og kompensationsperioden kunne have forskellig længde, er der i Erhvervs-

styrelsens ansøgningsmodul sket en omregning af omsætning for både reference- og kompensati-

onsperiode til en gennemsnitlig omsætning pr. dag i hver af de to perioder. Herefter kunne den gen-

nemsnitlige omsætning pr. dag i de to perioder sammenlignes for at beregne omsætningsnedgangen.

På denne måde blev evt. forskelle i længderne af kompensations- og referenceperioderne udlignet.

På Slots- og Kulturstyrelsens område blev det udregnet på baggrund af måneder og ikke dage, på fx

kunststøtteordningen.

Lønkompensationsordningen anvendte ikke referenceperioder, da ordningens primære adgangskrav

var hjemsendelse af min. 30 pct. eller mere end 50 medarbejdere. Virksomhederne skulle således

ikke dokumentere en omsætningsnedgang relativt til en referenceperiode for at være berettiget til at

modtage kompensation. Tilsvarende anvendte arrangørordningen ikke referenceperioder, da kom-

pensationen baseredes på realiserede tab, der knyttede sig til konkrete arrangementer og ikke virk-

somhedens omsætningstab generelt, som det var tilfældet for ordningen for faste omkostninger og

selvstændige mv.

115

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

B7.4 PERIODEBASERET OPGØRELSE

Som en del af udfasningen af de generelle kompensationsordninger i 2020 blev der indført målrettede

kompensationsordninger for virksomheder mv. ramt af restriktioner. Disse skulle gælde fra den 9. juli

til den 31. august 2020.

Da der allerede var anvendt en periodebaseret referenceperiode for de

første generelle ordninger, var det nødvendigt at fortsætte dette ved de målrettede kompensations-

ordninger. Her blev referenceperioden sat til juli – august 2019.

Hvis princippet for referenceperioden var blevet ændret – fx til hele kalenderåret 2019 – ville det have

medført en underkompensation til de virksomheder mv., fx inden for rejse- og oplevelsesindustrien,

som har en større del af deres omsætning i sommermånederne.

Derfor blev princippet om en periodebaseret referenceperiode fastholdt både ved de løbende forlæn-

gelser af de målrettede kompensationsordninger og ved genåbningen af de generelle kompensati-

onsordninger.

Referenceperioderne afspejlede i udgangspunktet perioder tilsvarende kompensationsperioderne i

det forudgående år, dvs. at hvis der søges om kompensation for perioden september – oktober 2020,

ville referenceperioden være september – oktober 2019. Hvis en kompensationsperiode starter midt

i en måned – fx den 9. december – ville referenceperioden fortsat starte den 1. i måneden året før –

i eksemplet her altså den 1. december – for at gøre det nemmere for virksomheden at periodisere

referenceomsætningen.

Med forlængelserne af kompensationsordningerne har kompensationsperioderne nu strakt sig læn-

gere end et år fra startdatoen for ordningerne den 9. marts 2020, hvorfor det ikke længere er hen-

sigtsmæssigt at anvende en referenceperiode i det forudgående år. Referenceperioderne for ansøg-

ninger om kompensation fra marts 2021 og fremefter har således i udgangspunktet været marts –

april 2019 eller april – juni 2019 for at kunne give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske

situation. Dog længere bagud i tid på kunststøtteordningen.

B7.5 ALTERNATIVE REFERENCEPERIODER OG NYSTARTEDE VIRK-

SOMHEDER

Virksomheder mv. har kunnet anvende en alternativ referenceperiode, hvis standard-referenceperi-

oderne på grund af helt særlige omstændigheder ikke har været retvisende. Det har beroet på en

konkret vurdering i forbindelse med sagsbehandlingen, hvorvidt der forelå helt særlige omstændig-

heder, der kunne udløse brugen af en alternativ referenceperiode. Det kunne fx være:

En betydelig nedgang i eller ingen omsætning grundet fx alvorlig sygdom, barsel, ferieluk-

ning, vandskade, brand, omfattende renoveringsprojekter.

Anskaffelser af aktiver eller ændringer i aktiviteten som øger omsætningen betydeligt.

Hvis virksomheden er en vækstvirksomhed.

Nystartede virksomheder mv., der ikke var stiftet i 2019, har også haft mulighed for at anvende en

alternativ referenceperiode. Denne skulle i udgangspunktet udgøre tre sammenhængende måneder

indtil kompensationsperiodens start. For virksomheder mv., der var stiftet senere end tre måneder

før kompensationsperiodens start, skulle omsætningen fra stiftelsestidspunktet og frem til kompen-

sationsperiodens start udgøre referenceperioden.

For selvstændige mv. blev de målrettede ordninger først indført fra september.

116

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 8: KONTROL MED KOMPENSATI-

ONSORDNINGERNE

Kompensationsordningerne var tilrettelagt således, at virksomheder mv. ansøgte og fik udbetalt kom-

pensation på baggrund af et forholdsvist afgrænset sæt oplysninger, som udtrykte virksomhedernes

forventninger til omfanget af hjemsendelser, lønniveauer, omsætningsfald, niveau af faste omkost-

ninger mv. i kompensationsperioden. Der blev i forbindelse med udbetalingen foretaget en række

forudgående kontroller for at sikre mest mulig korrekt udbetaling og forhindre svindel med ordnin-

gerne.

Efter kompensationsperiodens udløb skulle alle virksomheder mv., som havde fået udbetalt kompen-

sation, indberette det faktiske omfang af hjemsendelser, omsætningsfald, niveau af faste omkostnin-

ger mv. i kompensationsperioden. Der blev i den forbindelse foretaget en efterregulering baseret på

afvigelser fra det forventede samt en efterkontrol for at forhindre svindel med midlerne.

Forud for udbetaling blev alle sager kontrolleret gennem en kombination af forskellige kontrolforan-

staltninger. For kompensationsordningen for faste omkostninger gjaldt det bl.a., at ansøgningen

skulle ledsages af en erklæring udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor. Derudover foretog

Erhvervsstyrelsen – når virksomhederne ansøgte om kompensation – en række automatiske valide-

ringer, fx ved at tjekke oplysninger i ansøgningen med oplysninger i CVR- og eIndkomst-registret.

Hvis ansøgningen ikke overholdt én eller flere af de automatiske valideringer, blev sagen udtaget til

manuel sagsbehandling. De ansøgninger, hvor de automatiske valideringer pegede på opmærksom-

hedspunkter, fik forskellige mærkater, afhængigt af hvilket opmærksomhedspunkt der var tale om.

De opmærksomhedspunkter, sagerne fik i valideringsmotoren, tjente dels til at effektivisere sagsbe-

handlingen ved at fokusere denne, dels til at ansøgningerne kunne blive kontrolleret for de centrale

punkter i den specifikke ansøgning.

Slots- og Kulturstyrelsen iværksatte tilsvarende en række kontrol- og tilsynsaktiviteter i forbindelse

med administrationen af Covid-19-ordningerne. Såvel i forbindelse med tilsagn og udbetaling, men i

særdeleshed i forbindelse med afrapporteringen på ordningerne er der en række foranstaltninger,

der alle er med til at styrke kontrollen for svig og svindel på alle planer med ordningerne. Styrelsens

egne interne screening for svig og svindel samt indberetninger fra Hvidvasksekretariatet har i nogle

tilfælde ført til politianmeldelser.

Sideløbende blev der gennemført en særlig kontrol for at identificere svindel med kompensations-

ordningerne. Denne kontrol var risikobaseret og anvendte maskinlæring (ML) til at identificere mulig

svig gennem risikoscoring baseret på analyser af de ansøgende virksomheder mv. Erhvervsstyrelsen

har omsat alle oplysninger om danske virksomheders regnskaber, adresse, personkreds, momsan-

givelser og en række andre forhold til en netværksmodel, hvis formål er at finde svigmønstre. Alle

ansøgninger risikoscores automatisk i denne model, og ansøgninger har været udtaget til særlig

kontrol baseret på risikoscoren.

Derudover har Erhvervsstyrelsen samarbejdet med SØIK og skattemyndighederne om at bekæmpe

økonomisk kriminalitet og hvidvask i forbindelse med udbetalingerne fra kompensationsordningerne.

Samarbejdet består bl.a. i en hurtig udveksling af oplysninger – eksempelvis hvidvaskunderretninger

fra banker om mulig svig med kompensationsordningerne. Derudover var afdækning af svigmønstre

og risici en integreret del af samarbejdet, hvor eksperter, der var vant til at arbejde med økonomisk

kriminalitet fra forskellige vinkler, løbende gav Erhvervsstyrelsen værdifulde input om risici for svig i

ordningerne.

Endelig blev der etableret en whistleblower-ordning for kompensationsordningerne, hvor det var mu-

ligt for medarbejdere, organisationer og øvrige personer, som måtte få indsigt i mulig snyd med kom-

pensationsordningerne, at indberette dette til Erhvervsstyrelsen på en måde, hvor vedkommende

ikke skulle frygte for ansættelsesretlige eller øvrige negative konsekvenser af indberetningen. Flere

117

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

af indberetningerne er anvendt i politianmeldelser. De fleste anvendes først i forbindelse med slutaf-

regningen, da de fx omhandler medarbejdere, der har arbejdet i hjemsendelsesperioden. Dette er

lovligt, så længe virksomhederne husker at indberette det i forbindelse med slutafregningen.

Hvis der i forbindelse med sagsbehandlingen og kontrollen med en ansøgning er opstået en konkret

grund til mistanke om et strafbart forhold, har Erhvervsstyrelsen politianmeldt ansøgervirksomheden.

I den efterfølgende kontrol gennemføres, tilsvarende den forudgående kontrol, en række forskellige

sagsbehandlingstrin og kontrolforanstaltninger. Kompensation for hhv. løn og selvstændige mv. samt

faste omkostninger var således baseret på forventninger til kompensationsperioden. Der er derfor

krav om, at alle modtagere af kompensation efterfølgende indsender dokumentation for kompensa-

tionsgrundlaget, som er afgørende for fastsættelsen af det korrekte kompensationsbeløb. I forbin-

delse med slutafregningen, bliver en andel af virksomhederne pålagt forlods krav om revisorbistand.

Tilsvarende den forudgående kontrol er der udviklet automatiske valideringer af den indsendte doku-

mentation i forbindelse med slutafregningen. Fx kontrolleres der via eIndkomst-registret for, om virk-

somheder mv., der har fået lønkompensation, har udbetalt løn til de omfattede medarbejdere på et

niveau, der berettiger den udbetalte kompensation.

Ved den efterfølgende kontrol gennemføres der ligeledes en særlig risikobaseret kontrol for at iden-

tificere mulig svindel med kompensationsordningerne. I slutafregningen er brugen af intelligente kon-

troller intensiveret. Der er udviklet en række ordningsspecifikke ML-modeller, hvis præcision og træf-

sikkerhed er øget væsentligt, fordi modellerne er trænet på en bred vifte af myndighedsdata, data

der hidrører fra de allerede modtagne ansøgninger og den kontrol, der er foretaget, herunder identi-

ficerede svigmønstre. Modellerne kan også identificere indberetninger, hvor de anførte oplysninger

afviger fra normalen for den givne type af virksomheder mv.

118

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 9: OVERSIGT OVER STATSSTØTTE-

GODKENDELSER

Figur B9.1 Antal godkendte ordninger vedr. Covid-19

Antal godkendte ordninger vedr. Covid-19

100

Danmark

Tyskland

Sverige

Grækenland

Italien

Spanien

Anm.: Antallet af godkendte ordninger vedr. Covid-19 er opgjort pr. 1. oktober 2021.

119

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

BILAG 10: OVERBLIK OVER KOMPENSA-

TIONSORDNINGER I DE EUROPÆISKE

LANDE

Det bemærkes, at oplysningerne fra Udenrigsministeriet/ambassaderne er baseret på et øjebliksbil-

lede og afspejler dén empiri – og de kilder - der var tilgængelige i hhv. august og oktober 2021. Der

tages forbehold for efterfølgende ændringer og mangler i det for ambassaderne tilgængelige materi-

ale. Oplysninger fra ambassaderne, der indgår som en del af grundlaget for konkrete beslutninger,

kan med fordel bekræftes forinden.

Belgien

Tabel B10.1 Belgien: Hjælpepakker

Antal ansøgnin-

Udbetalt beløb

ger

8.085.134

586.463

€ 5,9 mia.

€ 3 mia.

€ 4 mia.

Dato for åbning/lukning af

ordning

13.03.2020-31.12.2021

20.03.2020-15.12.2020

2020-2021

Hjælpepakke

Skattelettelser/skattefritagelser for udvalgte ydelser, fx

udsættelse af betalingsdatoen eller fritagelse fra betaling

af selskabsindkomstskat, moms og specifikke afgifter

Momsrefusion til mindre virksomheder

Midlertidige dagpenge (lønkompensation) – 70 pct. af

lønnen fra staten

Udsættelse af bidrag til socialsikring v. omsætningstab

på min. 65 pct.

Selvstændige (støtte afhængig af restriktioner relateret til

virksomhed)

Anm.: 1) Der fremgår udelukkende føderale ordninger. Belgien har haft en række regionale ordninger, som ikke fremgår. 2) Aktivi-

tetsfonde: I Belgien er mange økonomiske tiltag administreret på regionalt niveau. I Valonien-regionen er der etableret 22

typer økonomisk støttepakker, som virksomheder kan ansøge. Hver type er målrettet en sektor, der har været påvirket af

regeringens Covid-19-tiltag. Disse ordninger giver støtte i størrelse af 1.000€-8.000€ - i nogle tilfælde støtte baseret på virk-

somhedens finansielle tab. De fleste af disse støtteordninger gælder også selvstændige og non-profit organisationer. Lig-

nende støtteordninger har været sat i værk i Flandern og Bruxelles regionerne. Bruxelles-regionen har været meget socialt

aktiv ved fx at tilbyde juridisk assistance mod konkurs, coaching om forretningsudvikling og rådgivning i lederskab under Co-

vid-19-pandemien. I Flandern tilbyder den flamske regering økonomisk støtte til projekter for både små, mellemstore og store

virksomheder samt til selvstændige (via det flamske organisation for innovation, VLAIO).

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Bulgarien

Tabel B10.2 Bulgarien: Hjælpepakker

Antal ansøgnin-

ger

35.029

Dato for åbning/lukning

af ordning

2020-2021

Hjælpepakke

Lønkompensation: 60/40-ordning mhp. at fastholde med-

arbejdere med 50-60 pct. af lønomkostninger dækket

Lønkompensation: Employment for you, mhp. at ansætte

personer der har mistet job pga. Covid-19

Kompensation til virksomheder i transport- og turisme-

sektor, som har oplevet omsætningsnedgang på min. 20

pct.

Lån til enkeltmandsvirksomheder og start-ups på ca.

€25.000 med lavere rente

Anm.: 1) Pr. 15.06.2021.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Udbetalt beløb

€ 653 mio.

€ 23,8 mio.

120

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Estland

Tabel B10.3 Estland: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation: Arbejdsløshedsforsikringsfonden, 60

pct. af ansats løn med et max på € 1000 pr. måned

Udviklingsfonde til landdistrikter, målrettet landbrug, fi-

skeri og madproduktion

Enterprise Estonia: Støtte til virksomheder inden for tu-

risme, detailhandel o.l. med op til € 600.000.

Støtte til aktiviteter såsom sportsbegivenheder, biografer,

filmproduktion o.l. på Kulturministeriets område – kom-

pensation fra € 5.000 – 1.800.000

Låneordning: Hos statsejede Kredex.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

90.453

6.293

2.772

339 virksomheder.

Udbetalt beløb

€ 71,3 mio.

€ 57,1 mio.

€ 30,9 mio.

€ 30,5 mio (2020).

Dato for åbning/lukning

af ordning

01.03.2021-30.04.2021

01.04.2021-20.06.2021

2020-2021

01.04.2020-30.12.2020

Finland

Tabel B10.4 Finland: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Forretningsomkostninger: Kompensation for faste om-

kostninger og lønomkostninger. Kræver omsætningsfald

på min. 10 pct. på tværs af en sektor. Alternativt 30 pct.

omsætningsnedgang for en virksomhed. Man kan mod-

tage max 70 pct. af omkostninger og max € 1,8 mio.

Lukkekompensation: Tvangslukkede firmaer (min. 15

dage). 100 pct. af lønomkostninger og 70 pct. af øvrige

omkostninger dækkes.

Arrangører: Ved aflyste arrangementer med min. 200 del-

tagere ml. 1. juni og 7. december 2021 kan man få kom-

pensation for 85 pct. af afholdte omkostninger. Arrangø-

rer skal have omsætning på min. €150.000 i 2019. Arran-

gører ansøger, men leverandører kompenseres også.

Støtte til udvikling af virksomheder.

Kapital finansiering: Finansieringsprogram med fokus på

at stabilisere firmaer i likviditetskrise. Investering på €

0,25-10 mio.

Statsgaranterede og rentefri lån

Arbejdsløshedsunderstøttelse for iværksættere og selv-

stændige erhvervsdrivende: Entreprenører blev midlerti-

digt tildelt arbejdsmarkedsstøtte ved fald i efterspørgsel

pga. Covid-19.

Kompensation til restauranter: Dækning af faste driftsom-

kostninger ekskl. råvarer, arbejdsomkostninger og inve-

steringsomkostninger.

Enkeltmandsvirksomheder: Støtte på 2.000 euro til dæk-

ning af omkostninger ved omsætningsnedgang på min.

30 pct.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning

af ordning

67.955

€ 714 mio.

01.07.2020-31.12.2021

5.951

€ 97 mio.

12.04.2021-31.12.2021

1.156

€ 129 mio.

01.06.2021-07.12.2021

62.135

31.554

€ 1.4 mia.

€ 96 mio.

€ 2,9 mia.

€ 302 mio.

19.03.2020-09.06.2020

14.04.2020-

23.04.2020-

16.03.2020-30.11.2021

€ 135,9 mio.

04.04.2020-31.05.2020

47.174

€ 94,3 mio.

09.04.2020–30.09.2020

121

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Frankrig

Tabel B10.5 Frankrig: Hjælpepakker

Antal ansøgnin-

ger

10.688.941 ansøg-

ninger (2.033.159

virksomheder)

115.095

220.860

(1.050.345 an-

satte)

685.045

133

Dato for åbning/lukning

af ordning

15.03.2020-30.09.2021

15.03.2020-31.12.2021

15.03.2020-31.10.2021

Hjælpepakke

Selvstændige/SMV: Solidaritetsfonden - Virksomheder

med omsætningstab på min. 20 pct. Dækning på 20 pct.

af referenceomsætning med loft på € 200.000.

Udsættelse af direkte skattebidrag

Lønkompensation: Betaling af lønudgifter til hjemsendte

ansatte. 84 pct. af nettolæn dækkes af staten. Ændres

fra september 2021, hvor satsen sættes til 72 pct. Ar-

bejdsgiver dækker resterende.

Fritagelse for socialsikringsbidrag, 15 pct. af ansattes løn

(lukkede virksomheder el. omsætningstab på min 50.

pct.)

Statsgaranterede lån

Direkte statslån til mindre virksomheder (0-49 ansatte) på

€ 100.000 el. € 20.000 til virksomheder i landbrugssekto-

ren el. € 30.000 virksomheder i fiskerisektoren

Faste omkostninger: 70 % af driftstab for virksomheder

med mere end 50 ansatte. 90 % af driftstab for virksom-

heder med færre end 50 ansatte. Dækker op til et maksi-

mum på 10 mio. EUR.

Transitionsfonden: Tiltaget er rettet mod mellemstore og

store virksomheder i alle sektorer undtagen den finan-

sielle sektor. For at være støtteberettiget skal de have

vedvarende finansieringsbehov, som ikke kan dækkes af

eksisterende instrumenter.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Udbetalt beløb

€ 37 mia.

€ 3,6 mia.

€ 27 mia. i 2020

€ 140 mia.

€ 95 mio.

15.03.2020-31.08.2021

15.03.2020-31.12.2021

01.04.2020-31.12.2021

Ramme på € 3 mia.

27.09.2021-

Grækenland

Tabel B10.6 Grækenland: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Tilskud til betaling af husleje til tvangslukkede virksomhe-

der

Tilskud til betaling af renter på eksisterende lån

Lønkompensation

Direkte tilskud til mindre virksomheder

Skattefri forskud der ikke kan modregnes andre gælds-

forpligtelser (0-1.000 ansatte). Der gives en afdragsfri pe-

riode.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning

af ordning

122

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Holland

Tabel B10.7 Holland: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation (NOW 1-4): Procentandelen af tilskud

til løn varierede undervejs. Første og anden periode af

NOW dækkede op til 90 pct., hvor tredje og fjerde peri-

ode gav 80-85 pct. tilskud til dækning af løn. For alle peri-

oder kræves omsætningstab på min. 20 pct.

Selvstændige (TOZO 1-4): Består af to dele: 1) Indkomst-

støtte, som afhænger af husstandens indkomst. Støtten

gives op til minimumshusstandsindkomsten. 2) Mulighed

for lån til driftskapital. Lånet kan være på max 10,157

euro for alle perioderne.

Faste omkostninger (TOGS og TVL): første ordning var

et engangsbeløb på 4.000 euro. blev fulgt af TVL, hvor

der kræver omsætningsnedgang på 30 pct. Tilskudspro-

centen har varieret for de forskellige TVL-perioder. Den

gik fra 50 pct, til 70 pct. til 85 pct. Til slut 100 pct. Her var

max udbetaling pr. 3 måneder på € 550.000 for SMV’er

og € 1,2 mio. for større virksomheder.

Arrangører: Arrangementer ml. 1. juli og 31. december

2021 aflyst pga. Covid-19. Omkostninger betalt inden ar-

rangementet afholdelses dækkes med op til 80 pct. og de

resterende 20 pct. dækkes af et lån med en rente på 2

pct.

Udsat betaling af diverse former for skat

Statsgaranterede lån (seks forskellige ordninger)

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning

af ordning

416.195

€ 20,6 mia.

01.03.2020-30.09.2021

Kommuner har fået

forskud på € 3,2

641.500

mia. euro til at

dække denne ord-

ning.

01.03.2020-30.09.2021

484.360

€ 5,8 mia.

TOGS 01.03.2020-

01.06.2020

TLV 01.06.2020-

30.09.2021

125

€ 238 mio.

01.07.2021-31.12.2021

369.170

9.210

€ 40,4 mia.

€ 1,6 mia.

01.03.2021-30.09.2021

(skal være tilbagebetalt

01.10.2027)

01.03.2020-31.12.2021

Anm.: Data er fra nederlandsk statistikbureau (CBS), der opdatere løbende. Ovenstående tal gælder frem til 31.08.2021 med undta-

gelse af TOZO, der gælder til og med 30.06.2021

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Irland

Tabel B10.8 Irland: Hjælpepakker

Antal ansøgnin-

ger

600.000

>860.000

7.091

121.331

1.036

Dato for åbning/lukning

af ordning

15.03.2020-31.12.2021

01.03.2020-07.09.2021

15.09.2020-31.12.2021

27.03.2020-31.09.2021

01.09.2020-28.02.2021

18.05.2020-14.07.2021

Hjælpepakke

Lønkompensation: Employment Wage Subsidy Scheme

Pandemic Unemployment Payment: Indkomststøtte til

ansatte/selvstændige, der har mistet arbejde pga. Covid-

19.

Likvidstøtte og genstartstilskud

Statsgaranterede lån: Credit Guarantee Scheme (80 pct.)

på € 10.000 til € 1 mio.

Fritagelse for lokal erhvervsskat

Momsnedsættelse, udsat skattebetaling mv.

Lån til SMV’er på €25.000-€1,5 mio. med rente på max 4.

pct.

Udbetalt beløb

€ 9,3 mia.

€ 8,9 mia.

€ 1,3 mia.

€ 2 mia.

€ 1,6 mia.

€ 4,9 mia.

€143 mio.

Anm.: Der synes at være oprettet aktivitetspuljer i et mindre omfang på tværs af sektorer, men der er på nuværende tidspunkt ikke

offentliggjort nogen samlet oversigt over disse puljer.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

123

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Island

Tabel B10.9 Island: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Tilskud til indtægtstab til virksomheder der har haft om-

sætningsnedgang på min. 60 .pct. – dækker op til 90 pct.

af driftsomkostninger

Lønkompensation: 85. af lønomkostninger til ellers afske-

digede ansatte. Virksomheder skal have et fald i driftsind-

tjening på min. 75 pct.

Engangstilskud til indtægtstab – virksomheder der har lidt

et tab ml. april-okt. 2020 på min. 40 pct. kan søge om

kompensation for driftsomkostninger.

Tilskud til driftsomkostninger ved nedlukning

Udskydelse af betaling af moms

Udskydelse af løbende forudbetaling af skatter

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

1.411

Udbetalt beløb

€ 42,3 mio.

Dato for åbning/lukning

af ordning

06.01.2021-31.12.2021

398 virksomheder

€ 80,5 mio.

29.05.2020-01.10.2020

2.523

1.226

€ 75,1 mio.

€ 18,7 mio.

10.11.2020-01.05.2021

24.03.2020-30.09.2021

30.03.2020-01.01.2021

31.03.2020-31.12.2020

Italien

Tabel B10.10 Italien: Hjælpepakker

Antal ansøgnin-

ger

4,2 mio.

Dato for åbning/lukning

af ordning

01.03.20-31.08.20-

Hjælpepakke

Lønkompensationstiltag for visse sektorer, herunder selv-

stændige, sæsonarbejdere, landbrug, underholdning, tu-

risme, mv.: € 600-1.000 om måneden for hjem-

sendte/nedsat tid mv.

Faste omkostninger: 60 pct. af huslejen til selvstændige

butikker og fabrikker.

Betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag forlænget

Skatteindbetalinger for virksomheder/selvstændige påvir-

ket af Covid-19 er suspenderet.

Statsgaranterede låneordninger

Øget adgang til eksportkredit

Støtteordninger til kultur- og turismesektoren

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Udbetalt beløb

€ 6 mia.

01.03.2020-31.12.2021

- Værdi på € 11 mia.

Kroatien

Tabel B10.11 Kroatien: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lån til driftsomkostninger (små og mellemstore virksom-

heder) – op til HRK 380.000. Min 60 pct. omsætnings-

nedgang

Diverse lån til driftskapital

Lønkompensation: To ordninger. En for støtte til nedsat

tid på op til HRK 3.600, smat en til bevarelse af jobs på

op til HRK 4.000.

Kompensation af faste udgifter til selvstændige med om-

sætningstab på min. 60 pct.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

7.994

120.000

9.488

Udbetalt beløb

€ 244,1 mio.

€ 1,55 mia.

€ 60,2 mio.

Dato for åbning/lukning

af ordning

09.12.2020-31.12.2021

01.03.2020-30.09.2021

01.12.2020-31.08.2021

124

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Letland

Tabel B10.12 Letland: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation: Støtte til nedsat tid

Lønkompensation: Hjælp til løntilskud

Tilskud til omsætningsaktiver

Forlængelse eller opdeling af skattebetalingstid og beta-

lingsbetinger (3 år)

Lån til driftskapital

Garantier for bankkreditferier

Eksportkreditgaranti

Kapitalfond for store virksomheder

Understøttelse til Covid-19-kriseramte sportscentre

Støtte til Covid-19-kriseramte indkøbscentre

Støtte til driftsomkostninger til hoteller

Fremme af international konkurrenceevne og eksport

Antal ansøgnin-

ger

118.956

55.928

34.559

625

244

451

Udbetalt beløb

€ 191,6 mio.

€ 22,4 mio.

€ 445,5 mio.

€ 398,3 mio.

€ 101,4 mio.

€ 109,9 mio.

€ 47,2 mio.

€ 14,9 mio.

€ 0,5 mio.

€ 2,2 mio.

€ 49 mio.

Dato for åbning/lukning

af ordning

14.03.2020 - 30.06.2020

09.11.2020 - 30.06.2021

09.11.2020 – 30.06.2021

01.11.2020 – 30.06.2021

-30.06.2021

25.03.2020 – 31.12.2021

15.04.2020 – 31.12.2021

31.07.2020-31.12.2021

-30.06.2021

04.12.2020-18.12.2020

05.08.2020-31.07.2023

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Litauen

Tabel B10.13 Litauen: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Støtte til virksomheder: Beløb udregnes pba. indkomst-

skattebetaling i 2019. Først kunne virksomheder med en

indkomstskattebetaling på over €2.000 få 25% af 2019-

beløbet udbetalt. I forbindelse med udvidelsen blev kom-

pensationsgraden fordoblet, så at virksomheder kunne få

op til 50% af 2019-beløbet udbetalt (med et loft på

€800.000)

Støtte til hårdt ramte virksomheder: Tilskuddet kan be-

regnes på to måder: 1) Som en procentsats af omsæt-

ningsfaldet, baseret på den betalte indkomstskat, eller 2)

et direkte tilskud til godtgørelse af dele af virksomhedens

faste omkostninger.

Lån til hårdt ramte virksomheder: 60 pct. omsætnings-

nedgang samt bevarelse af min. 50 pct. af personale.

Virksomheder med op til 250 ansatte kunne optage lån

på op til €100.00.

Tilskud til renteomkostninger (op til 95. pct.)

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning

af ordning

16.700

€ 85 mio.

22.12.2020-31.12.2021

37.500

€ 42 mio.

01.06.2021-31.12.2021

3.500

6.400

€ 20 mio.

€ 35 mio.

09.04.2020-31.12.2020

05.05.2020-31.12.2020

125

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Malta

Tabel B10.14 Malta: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Udsættelse af udvalgte skattebetalinger

Lønkompensation: Fra € 50 til 800 pr. ansat

Kompensation for faste omkostninger under nedluk-

ning, herunder husleje og el

Lånegarantiordning, Malta Development Bank

Produktion af Covid-19-relaterede produkter, herunder

medicin, vacciner, medicinsk udstyr, sprit, databe-

handlingsredskaber, screening- og tracking-teknologi

mv.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

€ 700 mio.

€ 430 mio.

Dato for åbning/lukning af

ordning

01.03.2020-30.04.2020

01.03.2020-31.12.2021

08.03.2020-31.12.2021

02.04.2020-31.12.2021

01.02.2020-31.12.2021

Der foreligger ikke

konsoliderede op-

lysninger

€ 108 mio.

€ 350 mio.

€ 17 mio.

Norge

Tabel B10.15 Norge: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Faste omkostninger: Kræver omsætningsnedgang på

min. 30 pct. Der fratrækkes en egenandel i ordnin-

gen.

Lønkompensation: Virksomheder kan modtage op til

NOK 25.000 ved ansættelse af afskedigede. Støtten

afhænger omsætningstab.

Arrangører: Planlagte arrangementer med min. 350

deltagere (200 fra januar 2021) som aflyses, kan få

dækket op til 60 pct. af det faktiske underskud.

Idræt, frivillighed og kultur: Tilskud til dækning af

tabte publikumsindtægter, lejeudgifter o.l. samt om-

kostninger til omstilling

Selvstændige og freelancere: Op til 80 pct. af indtægt

kompenseres. Ydelse reduceret til 60 pct. pr. 1. no-

vember 2020.

Statsgaranterede lån med garant i på 90 pct.

Andre lån, garantier og risikokapital

Antal ansøgnin-

ger

36.900

Udbetalt beløb

€ 1,1 mia.

Dato for åbning/lukning af

ordning

01.03.2020-31.10.2021

4.200

€ 0,3 mia.*

01.11.2020-30.06.2021

05.03.2020-31.12.2021

11.500

€ 0,5 mia.

25.200

4.100

1.000

€ 0,2 mia.

€ 1,1 mia.

€ 0,8 mia.

* Tal for lønkompensation indeholder ansøgninger samt udbetalt beløb for fx ordninger for turismebranchen, luftfartsbranchen o.l.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

126

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Polen

Tabel B10.16 Polen: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Under antikriseskjoldet har den polske udviklingsfond

opdelt i to skjold, som har ydet støtte til mikrovirksom-

heder, SMV’er og store virksomheder. Mikro og

SMV’er: Op til 75 % af den finansielle støtte til lån

uden tilbagebetalingspligt, hvis virksomheden inden

for 12 måneder stadig har opretholdt virksomhedsakti-

viteten og beskæftigelsen af alle ansatte. Derudover

skal SMV’er også kunne dokumentere et fald i salg.

Den finansielle støtte kan bruges til fx at dække løn-

ninger. For store virksomheder vil den finansielle støtte

være baseret på individuel analyse.

Under antikriseskjoldet har den polske Bank ydet

støtte til mikrovirksomheder og SMV’er, og som likvidi-

tetsgaranti med en ydet støtte til mellemstore virksom-

heder.

Støtte under antikriseskjoldet koordineret af den pol-

ske Socialforsikringsinstitution. Herunder socialforsik-

ringsfritagelser og tilskud til løn.

Turist vouchers: Polen har distribueret en million turist-

kuponer. Har til formål at støtte børnefamilier og turist-

industrien, der har lidt under Covid-19-pandemien.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning

af ordning

Skjold 1 2020:

348.100.

Begge skjold har

ydet støtte for €

15,7 mia.

2020: 38.900

€ 20,5 mia.

€ 8 mia.

€ 187 mio.

01.08.2020-31.03.2022

Portugal

Tabel B10.17 Portugal: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation: Dækning af løn for ansatte på op til

70 pct. med et max på €1.396 pr. måned.

Støtte til virksomheder i hårdt ramte sektorer: Støtte

på €10.000-135.000 samt €2.000 til huslejestøtte

Statsgaranterede lån

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

168.000 virksom-

heder (ca. 1 mio.

ansatte)

106.000

Udbetalt beløb

€ 1,9 mia.

€ 1,2 mia.

Ramme på € 13

mia.

Dato for åbning/lukning

af ordning

15.03.2020-

01.11.2020-

Rumænien

Tabel B10.18 Rumænien: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Statsgaranterede lån

Støtte til SMV’er

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

€ 20 mio.

€ 4,7 mia

Dato for åbning/lukning af

ordning

02.07.2020 -31.12.2021

10.04.2020 -31.12.2021

127

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Schweiz

Tabel B10.19 Schweiz: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation: Virksomheder kan modtage kom-

pensation på op til 80 pct. for ansatte, som er gået ned

i tid

Hjælp til særligt udsatte virksomheder

Støtte til særlige brancher, fx kultur, sport, arrange-

menter, turisme mv.

Overgangskreditter: Statsgaranterede lån til SMV’er

Garantier til start-ups

Støtte i forbindelse med aflysning af større publikums-

arrangementer med over 1.000 deltagere

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

33.847

137.851

636

110

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning af

ordning

2020-31.12.2021

01.09.2020-31.12.2021

2020-2021

26.03.2020-31.07.2020

01.05.2020-01.08.2020

01.05.2021-01.02.2022

€ 15,7 mia.

€ 3,8 mia.

€ 3,7 mia.

€ 15,8 mia.

€ 92,2 mio.

€ 82,4 mio.

Spanien

Tabel B10.20 Spanien: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Statsgaranterede lån med garanti på 60-80 pct.

Støtte til selvstændige og SMV’er: €4.000 – 200.000 til

virksomheder med en omsætningsnedgang på min. 30

pct.

Rekapitaliseringsfond og solvensfond rettet mod virk-

somheder, som har solvensproblemer grundet Covid-

19.

Lønkompensation: Staten dækker 75-100 pct. af soci-

alsikringsbidrag samt udbetaler arbejdsløshedsunder-

støttelse til medarbejde.

Udsættelse af skattegæld og udvalgte fradrag mv.

Antal ansøgnin-

ger

1.122.726

1.500.000

Udbetalt beløb

€ 100,8 mia..

€ 10,1 mia.

Godkendt op til €

11 mia.

€ 30 mia.

€ 269 mio.

Dato for åbning/lukning

af ordning

17.03.2020-2022

01.03.2020-01.05.2021

12.03.2021-31.12.2021

3,5 mio.

14.03.2020-28.02.2022

- p.t. 01.01.2022

Anm.: Data opdateret pr. 30. september 2021. 1) Senest tilgængelige tal fra april 2021. Samlede udgifter relateret til lønkompensa-

tion (ERTE) og støtte til selvstændige skønnes at være ca. € 41 mia. ved årets udgang. Tal dog behæftet med stor usikker-

hed. 2) Tal kun tilgængeligt for selvstændige. 3) Tal er ikke indsat af ambassaden. Tallet kan ikke bekræftes.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

128

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Storbritannien

Tabel B10.21 Storbritannien: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation: Dækning af lønudgifter for ansatte,

som ikke kan arbejde pga. Covid-19. Dækning på 60-

80 pct. på max GBP 2500 ved 80 pct. per. måned.

(Job retention scheme)

Statsgaranterede lån til større virksomheder på op til

GBP 200mio med en statsgaranti på 80pct. (Coronavi-

rus large business interruption loan scheme)

Statsgaranterede lån til SMV’er på op til GBP 5 mio

med en statsgaranti på 80 pct, med rente og gebyrer

betalt de første 12 måneder. (Coronavirus business in-

terruption loan scheme).

Eat out to Help Out: 50. pct på regninger til restauran-

ter

Momsnedsættelse for turisme, restaurations- og hotel-

branchen fra den normale 20 pct. til mellem 5-12.5pct.

Små virksomheder: Mulighed for lån til en maxværdi

på 25% af virksomhedens omsætning, dog højest

GBP 50.000. (Bounce back loan scheme)

Lånetilbud til innovationsvirksomheder på GBP

125.000-5mio. (Coronavirus Future fund)

Fjernelse af ”Business rates” for butikker og virksom-

heder indenfor restaurationsbranchen.

Tilskud (grants) til selvstændige som har mistet om-

sætning grundet Covid-19 (Self-employment income

support scheme)

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

11,7 mio. job for

1,3 mio. virksom-

heder

1,152

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning af

ordning

01.03.2020-30.09.2021

€ 82,3 mia.

€ 6,6 mia.

23.03.2020-31.03.2021

251,342

49.000 restauran-

ter

€ 31,3 mia.

23.03.2020-31.03.2021

€ 1,0 mia.

03.08.2020-30.09.2020

15.07.2020-31.03.2022

2,1 mio.

2,206

€ 56,2 mia.

€ 1,3 mia.

01.03.2020-31.03.2021

20.04.2020-02.02.2021

Skatteåret 2020-2021

2,9 mio.

€ 29,9 mia.

26.03.2020-01.10.2021

Sverige

Tabel B10.22 Sverige: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation: Løntilskud ved ansatte, der går ned

tid. Nedsat tid på 20-80 pct.

Faste omkostninger: Omställningstöd. Kompensation

på 70-90 pct. af faste omkostninger (max SEK 97

mio.) ved en omsætningsnedgang på min. 30/40/50

pct. (afhængigt af periode)

Arrangører: Arrangører af arrangementer med min.

250 deltagere til afholdelse juni-december 2021 som

må aflyses eller begrænses pga. Covid-19. Max 70.

pct dækning af omkostninger og max SEK 17,5 mio.

Selvstændige: Omsättningsstöd. Kompensation ved

tabt omsætning rettet mod enkeltmandsvirksomheder.

Op til 90 pct. kompensation, max SEK 96.000 SEK i

alt.

Reducering af lejeomkostninger: Udlejere, der sætter

huslejen ned til virksomheder i udsatte brancher, kan

søge om kompensation til en del af huslejenedsættel-

sen. 50 pct. af nedsættelsen.

Udskydelse af skatteindbetalinger

Statsgaranterede lån til små og mellemstore virksom-

heder, Företagakuten,

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning

af ordning

-30.09.2021

92.749

€ 1,3 mia.

01.03.2020-30.09.2021

Ingen udbetalinger

pr. 19. august 2021

01.06.2021-31.12.2021

Administreres regionalt af länsstyrel-

serna. Ingen nationale tal.

01.03.2020-30.09.2021

Administreres regionalt af länsstyrel-

serna. Ingen nationale tal.

202.574

752

€ 5,1 mia.

€ 0,3 mia.

01.04.2020-30.09.2021

30.03.2020-ingen slutdato

25.03.2020-30.09.2021

129

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tjekkiet

Tabel B10.23 Tjekkiet: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Lønkompensation

Statsgaranterede lån

Kompensationsbonus for selvstændige og små virk-

somheder med omsætningstab på min. 50 pct. Udbe-

taling på CZK 500-1.000 pr. kalenderdag.

Diverse skattetiltag fx udskudte betalingsfrister

Covid - Kultur: Støtte til arrangører af kulturelle arran-

gementer med omsætningsnedgang på min 50 pct.

Covid – udækkede omkostninger: Støtte til virksomhe-

der til betaling af omkostninger, der ikke dækkes af

indtægter. Omsætningstab på min. 50. pct. Max hhv.

CZK 15 el. 25 mio. pr. ansøger.

Covid - Husleje: Tilskud til 50 pct. af husleje med max

på CZK 10 mio.

Covid – Indkvartering: Støtte til hoteller o.l. for tabt for-

tjeneste oktober-december 2020. CZK 100-300 pr.

seng.

Covid – Gastro: Virksomheder lukket af restriktioner –

tilskud på CZK 400 pr. dag pr. medarbejder.

Covid – Messer: Virksomheder som driver messer,

kongresser o.l. Støtte med op til 60 pct. af udækkede

omkostninger.

Garantiordninger for rejsebureauer: Statsgaranteret

lån til dækning af lovpligtig konkursforsikring.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

1.073.133 ansatte

Udbetalt beløb

€ 1,9 mia.

€4,1 mia.

Dato for åbning/lukning af

ordning

-31.12.2021

1,4 mio.

€ 1,7 mia.

€ 2,2 mia.

-02.08.2021

€ 0,1 mia.

-22.09.2021

19.04.2021-19.07.2021

28.06.2021-13.09.2021

-08.04.2021

-29.04.2021

18.01.2021-15.03.2021

06.04.2021-14.06.2021

01.03.2021-31.12.2021

€ 0,3 mia.

€ 0,4 mia.

€ 0,2 mia.

€ 0,1 mia.

€ 0,02 mia.

€ 0,03 mia..

130

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tyskland

Tabel B10.24 Tyskland: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Strakshjælp: Støtte til små virksomheder (max 10 an-

satte) på € 9.000-15.000 i engangsudbetaling.

Faste omkostninger: Dækning på 40-90 pct. af faste

omkostninger ved omsætningsnedgang på 30-50 pct.

(afhængig af periode).

November-december hjælp: Tvangslukkede virksom-

heder i november/december 2020. Kompensation på

op til 75 pct. af omsætningen.

Soloselvstændige: Kompensation for omsætning, max

€7.,500. Skal delvist tilbagebetales, medmindre man

oplever omsætningsnedgang på 60 pct. eller mere.

Lønkompensation: 60-87 pct. kompensation af løn for

hjemsendte medarbejdere.

Kultur: Individuel hjælp samt hjælp til store arrange-

menter og festivaler.

Antal ansøgnin-

ger

2,2 mio.

793.870

Udbetalt beløb

€ 13,5 mia.

€ 25,8 mia.

Dato for åbning/lukning af

ordning

01.04.2020–31.05.2020

01.06.2020–31.12.2021

707.484

€ 13,7 mia.

25.11.2020–27.02.2020

244.298

€ 1,5 mia.

01.01.2021–31.10.2021

47 mio. fra april

2020 – juni 2021 Til og med septem-

(2,2 mio. estimeret

ber

fra juli til septem-

€ 38 mia.

ber 2021)

Ingen tilgængelig

data, men i maj

2021 var der blevet

ansøgt om € 60

mia.

€ 900 mio. uddelt af

€ 4,5 mia. ramme

01.04.2020–31.12.2021

01.07.2020–31.12.2021

Statsgaranterede lån

€ 54 mia.

23.03.2020–31.12.2021

Udskydelser af skattebetalinger og skatteinddragelse

Coronaskattelove I, II og III,

herunder skattereduktioner

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

€ 93 mia.

€ 37 mia.

01.04.2020–01.06.2021

01.06.2020 –31.12.2021

Ungarn

Tabel B10.25 Ungarn: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Støtte til mellemstore og store virksomheder: Max €

800.000, betinget af at investere € 150.000 i Ungarn

frem til juni 2021. Betingelser: 25 pct. omsætningsned-

gang samt bevarelse af base af ansatte

Lønkompensation: Rettet mod virksomheder med an-

satte, der går ned i tid med 15-75 pct. Staten dækker

70 pct. af lønnen.

Lønkompensation til mindre virksomheder (max 50 an-

satte): 50 pct. af ansatte månedlige løn – max HUF

251.000 i en periode på fem mdr.

Støtte til selvstændige: Engangsudbetaling til selv-

stændige inden for 56 præ-definerede brancher. En-

gangsudbetaling på HUF 219.000.

Lån til SMV’er med forbedrede vilkår.

Ungarsk del af EU-Kommissionens hjælpepakke med

formålet at booste økonomien.

Lån med 0 pct. Rente for mikro- og små virksomheder.

50 pct. skal bruges til faste omkostninger, og de reste-

rende 50 pct. på likviditet.

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

Antal ansøgnin-

ger

Udbetalt beløb

Dato for åbning/lukning af

ordning

08.04.2020 - 30.06.2021

€ 0,1 mia.

Godkendt til € 0,6

mia.

180.000 ansatte

€ 0,2 mia.

29.04.2020-

01.11.2020-

77.000

31.000

500

€ 0,4 mia.

€ 7,8 mia.

€ 1 mia.

€ 0,4 mia.

08.06.2021-

01.04.2020 - 01.04.2021

29.04.2020 - 30.03.2021

09.06.2020-

Østrig

131

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier

Tabel B10.26 Østrig: Hjælpepakker

Hjælpepakke

Støtte til virksomheder: Kan søge om tilskud ved om-

sætningsnedgang på min. 30 pct. Max €60.000-80.000

pr. måned.

Støtte til tvangslukkede virksomheder i november og

december 2020. Tilskud afhænger af omsætning i re-

ference. Max €800.000

Faste omkostninger I: Tre måneders faste omkostnin-

ger ml. 16. marts 2020 og 15. september 2020. Kræ-

ver omsætningsnedgang på 40 pct. og dækning på

max 75 pct. af de faste omkostninger

Faste omkostninger II: Tre måneders faste omkostnin-

ger ml. 16. september 2020 og 30. juni 2021. Kræver

omsætningstab på 30 pct. og dækning på max 50 pct.

af de faste omkostninger.

Selvstændige: Små virksomheder (max 9 ansatte) og

selvstændige søge om støtte til dækning af personlige

leveomkostninger samt dækning af nettoindtægtstab.

Statsgaranterede lån

Statslige kreditter til eksportvirksomheder

Lønkompensation

Antal ansøgnin-

ger

513.826

Udbetalt beløb

€ 3,2 mia.

Dato for åbning/lukning

af ordning

01.11.2020-30.06.2021

223.306

€ 3,3 mia.

16.12.2020-20.1.2021

149.953

€ 1,3 mia.

20.05.2020-31.08.2021

41.478

€ 606 mio.

23.11.2020 (1. tranche)

hhv. 01.07.2021 (2. tran-

che) -31.12.2021

27.3.2020-17.4.2020 (fase

1) 20.4.2020-31.7.2021

(fase 2) 2.8.2021-

31.10.2021 (fase 3)

€ 2,2 mia.

€ 4,8 mia.

- Ramme på € 3 mia.

€ 10,3 mia.

-31.12.2021

Anm.: Det bemærkes, at der er ift. kategorierne ”lønkompensation”, ”selvstændige” og ”likviditetstiltag” er tale om summen af udbeta-

linger/godkendte udbetalinger pr. 22.9.2021. Fsva. kategorien ”faste omkostninger” er der tale om summen af udbetalinger

frem til d. 15.10.2021. Ligeledes er der fsva. nogle af beløbene tale om summen af udbetalinger, som er foretaget frem til d.

15.10.2021

Kilde: Udenrigsministeriet pba. input fra ambassader.

132

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Rapport om principper for kompensation ved evt. fremtidige epidemier