Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2505826_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Se vedlagte høringsliste
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. december 2021
Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet
(Ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Kulturministeriet nedsatte i juni 2021 en arbejdsgruppe om ændring af museumslovens
bestemmelser, som fik til opgave at komme med forslag til konkrete ændringer i
museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder. Ændringerne skal dels
styrke hensynet til formidling og tilgængelighed i forbindelse med dispensationer til
ændringer i fortidsminder, dels løse en række andre udfordringer med den eksisterende
museumslovs bestemmelser om beskyttede fortidsminder.
Arbejdsgruppens
rapport
kan findes her.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juni 2022. Hermed sendes lovudkastet i
offentlig høring. Der vedlægges lovudkast samt høringsliste.
De primære ændringer er bl.a. følgende:
Der indføres i museumslovens § 29 j et nyt stk. 3, der angiver en række forhold, der
bl.a. kan tillægges positiv vægt, når det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt
tilfælde, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1 om, at der ikke må foretages
ændringer i fortidsmindet.
Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at fastsætte
nærmere regler om ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal søges om
dispensation.
Fortidsminder, som er opført efter 1865, vil fremover ikke være automatisk beskyttede
men først være beskyttede efter meddelelse af kulturministeren.
At der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø-og Fødevareklagenævnet, hvor der
tilknyttes to sagkyndige med faglig indsigt på kulturarvsområdet.
Dok. nr. 15891
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Kulturministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest
onsdag d. 12. januar 2022.
Høringssvar bedes sendt til [email protected] og [email protected]
med henvisning til ”Høring over
lovudkast
ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
(ændring af regler på fortidsmindeområdet)”.
Med venlig hilsen
Annette Kornerup
Side 2