Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 57
Offentligt
2498538_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Historiske Huse
Borgergade 111
1300 København K
Tlf. 45 57 12 22
[email protected]
www.historiskehuse.dk
Bygningskulturens Hus, den 9. december 2021
Til kulturudvalgets medlemmer
I anledning af at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har modtaget rapporten fra en
arbejdsgruppe, der har haft til opgave at vurdere behovet for en ændring af museumslovens
bestemmelser på fortidsmindeområdet, noterer Historiske Huse sig med tilfredshed, at
1
arbejdsgruppen blandt andet anbefaler, at
hverdagen skal gøres lettere for borgere, der bor på
fortidsminder. Man anbefaler, at der indføres en bagatelgrænse i forhold til ændringer, således at
der gives større fleksibilitet og kan imødekommes ønsker om mindre og midlertidige ændringer fra
beboere på fortidsminder.
2
arbejdsgruppen foreslår, at der oprettes en ny kulturarvsafdeling under Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som skal behandle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser om
dispensation efter museumslovens §29.
Historiske Huse har følgende kommentarer og ønsker:
Ad 1.
Fortidsmindeloven og administrationen af samme har pr tradition været meget restriktiv og alle
fortidsminder, hvad enten de er synlige eller ikke synlige eller om de er 4000 år eller 100 år gamle,
administreres ens. Historiske Huse ønsker, at en fremtidig lovgivning levner mulighed for individuel
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Henvendelse af 9/12 fra Historiske Huse vedr. fortidsmindelovgivningen
2498538_0002.png
sagsbehandling med skyldigt hensyn til alder og betydning og ikke som i dag, hvor alle fortidsminder
pr definition er af lige stor betydning og administreres herefter.
Fortidsmindeloven omfatter over 100.000 fortidsminder, hvoraf ca. 32.000 er synlige.
Af disse udgør de fredede voldsteder 1000. Heraf er en lille del beboet. Som eksempel kan nævnes,
at ud af 90 voldsteder på Fyn er ca. 30 beboede. Vi taler altså om, at under 1% af alle landets synlige
fortidsminder er beboet.
Når vi yderligere begrænser os til voldsteder fra 1500-tallet og frem, er antallet langt mindre.
Trods det at disse voldsteder, som mange fejlagtigt tror, ikke er bygget som værn mod fjenden, men
blot anlagt som et udtryk for tidens mode ved anlæg af herregårde, administreres de med nøjagtig
samme nidkærhed som en 4000 år gammelt gravhøj.
Historiske Huse ønsker, at der gives mulighed for at leve et moderne liv på privatejede beboede
voldsteder, der er anlagt fra 1500-tallet og fremefter. Foreningen foreslår, at der ved en lempelse af
loven gives mulighed for tidsbegrænsede tilladelser til etablering eller opsætning af eksempelvis,
paraboler, trampoliner, mindre drivhuse, pavilloner, terrasser, blomsterkummer, cykelstativer,
havemøbler, m.m.
Loven levner i dag ikke mulighed herfor, blandt andet med et argument om, at intet må sløre
oplevelsen af fortidsmindet. Historiske huse mener ikke, dette argument giver mening at anvende i
privatejede haveanlæg, hvortil offentligheden ikke har adgang.
Historiske Huse er opmærksom på, at der ikke må foretages udgravninger i voldsteder til eksempelvis
swimmingpools eller trampoliner.
Eksempel på spørgsmål til ministeren:
Vil ministeren tage skridt til at ændre lovgivningen, således at der på privatejede beboede
voldsteder, uden offentlig adgang og etableret efter år 1500 kan foretages en individuel
sagsbehandling med dispensation fra en meget restriktiv lovgivning?
Vil ministeren i bekræftende fald arbejde for tidsbegrænsede tilladelser til etablering eller
opstilling af paraboler, trampoliner, mindre drivhuse, pavilloner, terrasser havekrukker og
havemøbler m.m. på disse senere anlagte voldsteder.
Ad 2.
Historiske huse bifalder udvalgets anbefalinger om Miljø- og Fødevareklagenævnets fremtidige
mulighed for at indkalde ad hoc sagkyndige i konkrete sager. Derudover bifalder foreningen
ligeledes, at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet på 2 personer.
Historiske Huse, som først og fremmest repræsenterer de private ejere af de fredede bygninger, men
også i vidt omfang repræsenterer de private ejere af fortidsminder i Danmark, anbefaler, at ejerne
gennem Historiske Huse bliver en del af den arbejdsgruppe, som deltager i udpegning af sagkyndige
på kulturarvsområdet.
2/3
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Henvendelse af 9/12 fra Historiske Huse vedr. fortidsmindelovgivningen
2498538_0003.png
Eksempel på spørgsmål til ministeren:
Vil ministeren tage skridt til, at de private ejeres interesseorganisation ved Historiske Huse
bliver repræsenteret i den gruppe af udpegningsberettigede, som skal pege på sagkyndige
på kulturarvsområdet til Miljø- og Fødevareklagenævnets kulturarvsafdeling.
Historiske Huse håber på Kulturudvalgets engagement i denne sag, og at udvalget vil tage skridt til at
stille ministeren spørgsmål, som fremmer foreningens ærinde.
Med venlig hilsen
Birthe Iuel
direktør
3/3
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)