KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Miljøministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

12. november 2021

Sendt til:

[email protected]

12.11.2021

DGIs bemærkninger til udkast til bruttoliste med de 21 forslag til

placeringer af op til ti naturnationalparker og tilhørende vurderinger.

DGI bakker op om naturnationalparker med bedre natur og bedre biodiversitet.

DGI er dog bekymret for negativ indvirkning på mulighederne for adgang og friluftsliv ved indsat-

sen for øget biodiversitet, særligt på grund af hegning og udsætning af store græssere.

DGI ser det som vigtigt, at hegning og fritgående husdyr ikke vil komme til at begrænse dansker-

nes adgang til et aktivt idræts- og fritidsliv i vores fælles natur.

Naturen er danskernes foretrukne sted at være aktiv

Brugen af naturen til aktiviteter og fællesskaber er vokset markant over de seneste årtier, og na-

turen er i dag det sted, hvor flest voksne danskere dyrker en eller flere af deres motions- og

idrætsaktiviteter

Frivillige idrætsforeninger såvel som selvorganiserede motionsaktiviteter samler danskere i sunde

og meningsfulde fællesskaber omkring idrætsaktiviteter i naturen, herunder løbere, orienteringslø-

bere, gå-hold, vandrefællesskaber, cyklende, ridende m.v. Skovene og naturen bruges desuden til

afholdelse af mange idrætsevents på alle niveauer.

Seneste rapport fra Idrættens Analyse Institut viser tydeligt at naturen er voksne danskeres fore-

trukne rum til idræt og motion.

https://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2021/b454_naturen-er-fortsat-en-populaer-arena-

for-motionsaktiviteter/?fbclid=IwAR2hwl0VeMCiW_EiC3ffevdzr14HF2guR40TM2Bxlm3VBzRa-

JTmlU-lI80

Generelle bemærkninger

DGI noterer sig, at de retslige rammer for etablering og forvaltning af naturnationalparker er blevet

tilføjet som et selvstændigt kapitel i Naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelsesloven angiver i sin formålsbestemmelse, at loven særligt har flere ligestillede for-

mål:



at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighe-

derne for friluftslivet.

DGI finder det positivt, at det netop er disse overordnede formål, der skal indramme etablering og

forvaltning af de kommende naturnationalparker.

Offentlighedens adgang til naturnationalparkerne skal sikres og fastholdes. Dette er afgørende for

DGI. Det gælder ikke kun de lovmæssige rammer for adgang, men i særdeleshed den reelle ad-

gang.

Barrierer, der sænker befolkningens reelle adgang til naturnationalparkerne bør undgås. Barrierer

for den reelle adgang kan være foranstaltninger som manglende sikring og fortsat vedligehold af

den rekreative infrastruktur. Det kan være hegn og udsatte husdyr som køer, heste, elge og bison

I ”Danskernes Motionsvaner” (IDAN 2016) fremgår det bl.a., at naturen er det mest populære sted at dyrke sine aktiviteter (44 pct. angi-

ver, at de dyrker én eller flere af deres aktiviteter i naturen).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

eller indskrænkning i muligheder for organiserede idræts- og friluftslivsaktiviteter og foreningers og

eventarrangørers muligheder for at afholde arrangementer i områderne.

Erfaringer med eksisterende hegninger med store græssere viser tydeligt en indskrænkning i of-

fentlighedens reelle adgang, i særdeleshed for det organiserede foreningsliv. Et godt eksempel er

Bisonskoven på Bornholm, som besøges af op mod 100.000 turister om året, men den lokale be-

folkning og ikke mindst det lokale foreningsliv har fået indskrænket deres lovlige og reelle adgang

betragteligt i Bisonskoven. Det lokale foreningsliv kan efter Bisonskovens etablering ikke få tilladel-

ser til arrangementer i området, der kan ikke laves foreningsaktiviteter, og befolkningens lovlige

adgang i henhold til Naturbeskyttelsesloven er ligeledes reduceret væsentligt, f.eks. er der forbud

mod fri fladefærdsel, og det er ikke tilladt at larme eller at løbe. Sikkerhedsafstand på mindst 100

meter kan nok accepteres i en mindre indhegning, men i de kommende naturnationalparker med

hegninger i større skovområder vil det ikke kunne fungere i praksis på grund af manglende oversigt

og tiltagende besværet færdsel i skovbunden når skoven bliver ”vildere”.

Erfaringer fra både ind- og udland viser samtidig, at hegn og græsning ikke er problemfrit, når der

samtidig er et aktivt friluftsliv. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning sammenfatter såle-

des:

”Naturpleje med store græssende dyr har dog samtidig vist sig ikke at være helt uproblema-

tisk, specielt ikke når den anvendes i områder, der også er forbundet med rekreative interesser. I

Danmark var der i 2017 et dødsfald og flere personskader som følge af uheldige møder mellem

kvæg og motionister/hundeluftere

I både 2020 og 2021 har vi igen set ulykker med kvæg der har angrebet borgere på Naturstyrel-

sens arealer, i nogle tilfælde endda med alvorlig livstruende personskade.

Lokale løsninger og friluftsliv

Lokal borgerinddragelse og involvering af lokale aktører og foreninger er essentielt for naturnatio-

nalparkenes fremtidige succes. DGI mener klart, at processen med Naturnationalparker går alt for

hurtigt. Det er tydeligt, at særligt hegn med store græssere er den knast der skaber modstand. Det

er uheldigt for processen, at netop det redskab som organisationer, kommuner, og lokale gerne vil

diskutere, nemlig hegning og store græssere, ikke er til diskussion, men allerede er endeligt beslut-

tet på Christiansborg forud for en egentlig inddragelse af organisationer og lokale. Resultatet er, at

både kommuner, organisationer og lokale med rette føler at de ikke bliver reelt inddraget.

Den fremtidige succes opnås bedst, hvis befolkningens muligheder for god adgang og et rigt fri-

luftsliv understøttes i naturnationalparkerne og der sikres opbakning til gode lokalt forankrede løs-

ninger.

Særligt bynære statsskove er meget vigtige rekreative områder med markant brugertryk. DGI fore-

slår, at bynære statsskove i udgangspunktet ikke udpeges til naturnationalparker. Statsskovene

har væsentligt bedre sikret adgang end private skove, og mulighederne for forenings- og fælles-

skabsaktiviteter og ikke mindst mulighederne for at få tilladelser til at afholde arrangementer er

bedre i statsskovene. Statsskovene er derfor af overordentlig stor betydning for en bred vifte af fri-

luftsaktiviteters eksistens, fx cykelløb, løbeevents, spejderløb, orienteringsløb, rollespil etc. DGI vil

på det kraftigste opfordre til, at foreninger og fællesskaber sikres fortsat mulighed og tilladelser til

at afholde arrangementer og events i de kommende naturnationalparker såfremt de etableres på

arealer hvor disse essentielle aktiviteter foregår i dag.

Hegn og udsatte dyr

DGI anbefaler en restriktiv tilgang til hegning og udsætning af store græssere i alle naturnational-

parkerne. I de tilfælde hvor der udsættes husdyr under hegn, skal der sikres gode og tilgængelige

adgangsveje i og til området. Der bør i videst mulige omfang vælges ikke-opsøgende vilde hjem-

mehørende arter som hjortevildt, ikke bison, elge og husdyr som køer og heste.

Konkrete problematikker vedr. sikkerhed og ansvar for organiseret idræt- og friluftsliv:



Kan spejderlederen på 15 år medbringe fire yngre spejdere på spejdertur i deres lokale na-

turnationalpark, når skiltningen anbefaler, at børn skal være ifølge med voksne, og at der

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet: 2020.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/237043761/No-

tat_Friluftsliv_og_gr_ssende_dyr_web.pdf

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

anbefales rolig gang uden høje lyde og pludselige bevægelser? Hvis der sker en ulykke

mellem udsatte husdyr og spejderne på tur, hvem har så ansvaret? Spejderlederen på 15

år?



Hvis en pædagog på tur med fx børnehavebørn kommer ud for en ulykke med bissende

kvæg, og et eller flere af børnene kommer til skade, er pædagogen så eneansvarlig i situa-

tionen? Kan pædagogen blive gjort personligt ansvarlig for at have bragt børnene i den

farlige situation?

Hvordan skal kommuner agere i forhold til instrukser til lærere, pædagoger, foreningsliv i

de nye naturnationalparker, fx blandt udsatte køer og heste, når adgang er på eget an-

svar, og ejers anvisninger skal følges? Vi forudser, at kommunerne bliver nødt til at vise

rettidig omhu og good governance og indskrænke personale og foreningers muligheder for

sikkerhedens skyld, hvilket vil give betydelige begrænsninger i adgang for institutioner og

betydelige begrænsninger for foreningsliv, friluftsliv og organiserede aktiviteter.

I dag er der store problemer med løse hunde overalt i vores samfund. Kvægs reaktion på

hunde i snor og især løse hunde er udløsende faktor ved størstedelen af ulykker med frit-

gående husdyr på Naturstyrelsens arealer. Eksempelvis ulykken på Helgenæs, hvor en

dame i tresserne fik livstruende skader og var indlagt længe på intensiv efter at være ble-

vet trampet ned af naturplejekvæg.

Dette problem vil ikke forsvinde med oprettelsen af naturnationalparker og vil være en be-

tydelig risiko for borgere, grupper og det organiserede foreningslivs aktiviteter. Risikoen

er, at de uforvarende kommer i farlige situationer fx pga. andre besøgendes løse hunde,

eller forkerte opførsel.

Eksemplet fra Helgenæs viser tydeligt, at en gåtur med familien hurtigt kan udvikle sig til

en livstruende situation, og at ingen i efterspillet vil tage ansvar. Den forulykkede kvinde

vurderes af Naturstyrelsens jurister til selv at være en del af skylden for ulykken på trods

af at hunden var ført af andre naturgæster. Naturstyrelsen har afvist at kunne holdes er-

statningsansvarlig.

Naturstyrelsens forslag til de 23 potentielle områder er primært skovområder ofte med

dårlig sigtbarhed på grund af bevoksning, løv mv. Den dårlige sigtbarhed vil uvægerligt re-

sultere i pludseligt opståede situationer, hvor besøgende uforvarende fx i løb, eller på cy-

kel vil kunne stå midt i en flok af udsatte husdyr – med farlige situationer til følge.

Vil foreningernes børnehold kunne færdes sikkert? Eksempelvis orienteringsløb, hvor børn

løber uden voksne? Mountainbikeklubber, hvor børnene fx kører korte runder uden en vok-

sen? Folkeskoleklasser, der nyder idræt i skoven? Baseret på forvaltningsplanerne for de to

første naturnationalparker er det DGI´s vurdering at børns nuværende aktiviteter i områ-

derne vil blive stærkt begrænset.



•

Øvrige bemærkninger

DGI undrer sig over, at det under Miljøministeriet eksisterende Adgangsforum ikke på no-

get tidspunkt har været inddraget eller spurgt til råds i forberedelsen af hverken Natur- og

Biodiversitetspakke, naturnationalparkerne eller det relaterede lovforslag. Der har kun væ-

ret afholdt to møder inden for de seneste mange år: henholdsvis den 5. september 2016

og d. 19. januar 2019. Adgangsforum kunne have kvalificeret forarbejdet til naturnational-

parkerne, i særdeleshed arbejdet med adgang og friluftsliv. Forløbet til nu og de præsente-

rede forvaltningsplaner indikerer at der nu i langt højere grad end tidligere er brug for

drøftelser i Adgangsforum.

IUCN: DGI anbefaler, at Miljøministeriet ikke søger at få naturnationalparkerne kategorise-

ret under IUCN-krav. Særlig beskyttelse af truet flora eller fauna bør kunne håndteres in-

•

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

den for Naturbeskyttelseslovens § 27. DGI vurderer, at kravene til IUCN’s kategori I b po-

tentielt vil medføre store begrænsninger af offentlighedens adgang og store begrænsninger

for visse friluftsaktiviteter samt en problematisk indskrænkning af infrastruktur til friluftsliv.

Bemærkninger til de 21 forslag til mulige Naturnationalparker

DGI vil på det kraftigste fraråde, at følgende områder bliver udpeget til Naturnationalparker:

Tisvilde Hegn

Bidstrupskovene

Pamhule Skov

Svanninge Bakker

Rold Skov

Søhøjlandet

Teglstrup Hegn

Områderne har særdeles mange aktive rekreative brugere og borgere, som ikke har andre sam-

menlignelige offentlige skove at tage til i nærheden. Konsekvenserne ved hegn og store græssere i

særligt disse områder vil have en stor negativ indflydelse på de lokale foreningers muligheder for et

aktivt idræts- og friluftsliv.

Pædagoger, folkeskolelærer, naturvejledere, trænere fra frivillige foreninger, spejderledere og

guider har et udvidet ansvar for dem, de tager med ud på tur. Med ansvar følger nødvendigvis et

forsigtighedsprincip og vurdering af risiko for den pågældende tur og mulige situationer. Med det

in mente, vil de nye naturnationalparker sandsynligvis hegne størstedelen af de organiserede

idræts- og friluftslivsaktiviteter ude, da aktiviteterne ikke kan gennemføres under hensyntagen til

de gode råd der pt. er udarbejdet for færdsel i indhegninger med store græssere (her henvises til

Naturstyrelsens nødvendige sikkerhedsskiltning ved indhegninger med udsatte husdyr).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

DGIs Landsdele har været kontaktet og er blevet bedt om at kommentere ift. deres lokal-

kendskab. Desværre var tidsfristen for indsendelse af bemærkninger så kort, at det ikke

har været muligt for alle Landsdele at indsende rettidigt.

Der er indsendt følgende bemærkninger:

DGI FYN

”Fra ministeriets oversigtsliste over arealer, anses den rekreative udnyttelse af arealerne i Faa-

borg-Midtfyn Kommune (FMK) for ”høj” – og ”moderet” på Langeland.

Aktivitetsviften i FMK er bred men omhandler helt centralt MTB, gang/løb – herunder orienterings-

løb, naturlegeplads, skiløb, m.v. – området er samtidig et centralt element i FMK’s profilering som

”Outdoor kommune”.

Iflg. lokal kilde på Langeland, er det ligeledes vurderingen at motions- og bevægelsesaktiviteter

ikke er stærkt udfordret. Det angives at området, ud over at være græsningsareal for vildheste,

især anvendes til kystaktiviteter – overvejende lystfiskeri. Hot-spots for idræt og motion og out-

door udfoldes på de kanter især i områderne mod nord, omkring Bagenkop og Ristinge. Igen har vi

som i FMK såvel projekter som aktiviteter i samarbejde med medlemsforeninger i de to sidst-

nævnte lokaliteter.

DGI Midt-og Vestsjælland



Hvilke aktiviteter har I, i jeres Landsdelsforeninger i de udpegede områder på bruttolisten?

MTB, løb

Hvilke foreninger eller faciliteter kender i til i de pågældende områder?

Foreninger: MTB foreninger og Løbeforeninger.

Faciliteter: MTB spor, Løbestier

Hvilke arrangementer, stævner, løb eller foreningsaktiviteter finder sted i dag i de pågæl-

dende områder?

MTB løb, Løbeevents/crossløb

Er der andre lokale problematikker i forhold til ændret formål og brug af de udpegede om-

råder som I kan se?

Andelen af offentlig skov er meget begrænset i vores geografi, så det vil være eks-

tra sårbart at mindske tilgængeligheden for udfoldelse af aktiviteter i Bidstrupsko-

vene.



Særlige bekymringer fra den lokale mountainbike og sporbyggerforening i Bidstrupsko-

vene:

Den lokale cykelklub MUDnRACE sidder med en række bekymringer omkring NNP, og kan netop se,

at der bliver foreslået en mulig NNP i Bistrupskovene. Vi har meget lidt stats- og kommunal skov i

vores landsdel, og derved vil en eventuel NNP kunne ramme os hårdt. Bekymringerne bliver ikke

mindre af at den lokale klub ikke kan få svar på en række spørgsmål som vedrører MTB-rytterne

som dyrker sin idræt i en eventuel kommende NNP.

Spørgsmål fra foreningen:

1. MUDnRACE, den lokale MTB-forening ved Bistrupskovene står for alt sporarbejdet. Hvordan

vil de være stillet, hvis skoven bliver udvalgt til en NNP? Vil de kunne omlægge sporet, som

et sporlaug til tider er nødt til? Vil de forsat kunne gøre brug af maskiner (fx minigraver) til

sporbyggerdage? Vil man forsat kunne bruge materialer til sporarbejdet, som ikke er 100

procent naturlige i Bistrupsskovene? Helt konkret ved jeg, at de benytter granitskærver til

at forstærke sporet med, som de graver ned. Vil dette blive ulovligt?

2. Vil de forsat kunne afholde MTB Løb inden for indhegningen? Vi har for nyligt lige afholdt

DGI MTB Cup med stor succes i netop bistrupskovene.

3. Vil det være forsvarligt og ikke mindst sikkert at lave B/U træning inden for indhegningen?

Hvis der skulle ske ulykker med de store græssere, hvem vil så have ansvaret? Er det træ-

neren, klubben eller forældrene? Roskilde Mountainbike Klub har en stor og velfungerende

B/U afdeling, og de træner fast i Bistrupskovene.

4. Hvordan vil man som MTBer skulle køre i en NNP? Vil det være forbudt at lave hurtige be-

vægelser eller at larme?

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

5. Findes der nogle erfaringer om, at store klovdyr kan gøre skade på et MTB Spor? Hvis ja,

hvilke?

DGI Sønderjylland:

DGI Sønderjylland er i tæt dialog med lokale foreninger vedr. Pamhule Skov. Holdningen fra en ko-

alition af foreninger der er afhængige af Pamhule Skov til deres aktiviteter, er samlet i nedenstå-

ende brev:

”Indhegning af naturen - Det bliver også et nej tak herfra!

Kære Miljøminister Lea Wermelin, Sundhedsminister Magnus Heunicke, Naturstyrelsen Sønderjyl-

land og Haderslev Byråd.

Vi er en del foreninger med lokale frivillige og lokale borgere, som er meget bekymrede for vores

skov i Pamhule. Den er livsnerve og centrum for det, vi elsker mest, nemlig vores aktive fritid, hvor

vi går ture, løber, cykler, rider, lærer, leger og meget andet i skoven.

Hver uge, året rundt får vi et utal af børn, unge og voksne med ud i naturen for at dyrke motion.

Ud over at styrke folkesundheden udvikler vi også robuste fællesskaber, som ingen af os kan være

foruden.

Vi er bange for, at de fællesskaber smuldrer for os, hvis Haderslev byråd anbefaler og Miljøministe-

riet indfører en Naturnationalpark i Pamhule Skov.

De steder, hvor man allerede arbejder med Naturnationalparker, ved vi, at det lukker for udvikling

af friluftsliv og særligt faciliteter som fx mountainbikespor. Friluftslivet kommer altid i anden

række. Det kan i fremtiden være for farligt at dyrke sin sport eller opholde sig i skoven med børn,

da man ikke kan lade dem være uden opsyn i få minutter på grund af store dyr og problemer i for-

hold til sikkerhed og ansvar i folde med store græssere. Det vil også betyde, at skoven evt. vil

være lukket i perioder, så man ikke kan nyde naturen eller dyrke sin sport året rundt.

Naturnationalparker forudser vi vil afholde foreninger helt fra muligheden at afholde events som løb

og stævner. Samtidig er det dyrt både for kommunen og foreningerne, når de store dyr slider på og

måske ødelægger skovveje, stier og moutainbikespor. Vi har igennem flere år i et godt samarbejde

med Naturstyrelsen tilgodeset, at vi kunne være i skoven allesammen. Dette i høj grad i hensynta-

gen til naturen.

Både Naturstyrelsen Sønderjylland og Haderslev Byråd siger, at I vil det aktive fritidsliv. Vi repræ-

senterer foreninger, der stortrives og får en masse mennesker i alle aldre op af sofaen, væk fra

skærmene og ud i naturen og fællesskabet.

Hvis I indfører eller bakker op om store græssende dyr i et område, hvor dernderefter ikke må æn-

dres det mindste på tilstanden, så der ikke kan holdes events eller udvikles på de faciliteter, vi har

bygget op gennem mange år, så lukker I samtidig ned for en hel masse menneskers brug af sko-

ven.

I Pamhule har vi ikke mulighed for at flytte andre steder hen, fordi der ikke findes lignende skov i

nærheden. Vi frygter, at vi må opgive vores passion, fordi det simpelthen bliver for svært at dyrke

den.

Vi tror på, at der er plads til os alle i skoven - både natur og mennesker. Vi har brug for, at I sort

på hvidt fortæller os, at vi også kan være i Pamhule i mange år fremover, hvis vi skal bevare gej-

sten i vores arbejde med at styrke sundheden og fællesskabet i befolkningen.

På vegne af

DGI Sønderjylland

Dansk Rideforbund

Dansk Islandshesteforening

Danmarks Cykle Union

Fodslaw Haderslev

Haderslev Motion

Haderslev Idrætsforening

Hammelev Sogn Ungdomsforening

Hjerteforeningen

Haderslev Triathlon 2000

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Team Meins RUNning

Haderslev Idrætssamvirke

Børnehuset Chilli - forældrebestyrelsen

Marstrup Beboerforening

Borgerforeningen for Hoptrup og Omegn

Hoptrup Marstrup Idrætsforening herunder

HMIF Mountainbike, Funsters og Ung MTB

Signe Marie Plenge, Formand for HMIF Mountainbike”

DGI Storstrømmen:

Her er svar vedr. Ulvshale Skov på Møn.



Hvilke aktiviteter har I i jeres Landsdelsforeninger i de udpegede områder på bruttolisten?

DGI Storstrømmen afholder årligt i samarbejde med en lokal forening motionsløb i områ-

det. Derudover afholder vi ca. et par gange årligt en guidet tur med fokus på natur, kultur,

svampetur eller lignende.

Hvilke foreninger eller faciliteter kender i til i de pågældende områder?

Der er ingen lokale idrætsforeninger lige i nærområdet. Men flere foreninger fra Stege (7-8

km derfra) bruger ofte området til deres foreningsaktiviteter. Det gælder både Møns Løbe –

og Motionsklub og sandsynligvis også spejdergrupper m.fl.

Af faciliteter eller mødesteder er der primært tre steder vil jeg mene: 1) campingpladsen,

2) Ulvshale Naturcenter og p-pladsen lige inden broen til Nyord.

Hvilke arrangementer, stævner, løb eller foreningsaktiviteter finder sted i dag i de pågæl-

dende områder?

Udover ovenstående aktiviteter kender jeg til et enkelt andet årligt tilbagevendende moti-

onsløb samt mere løst ad hoc brug til f.eks. orienteringsløb osv.

Er der andre lokale problematikker i forhold til ændret formål og brug af de udpegede om-

råder som I kan se?

Der er et stort sommerhusområde lige ved Ulvshale, og stranden er vel nok Møns mest be-

søgte badestrand. Jeg er ikke bekendt med institutioner, der regelmæssigt bruger området.



DGI Østjylland

Hvilke aktiviteter har I i jeres Landsdelsforeninger i de udpegede områder på bruttolisten?

Vandring, løb og MTB. Baseret på ”heat data” fra motionsapps er der ganske stor aktivitet

af cyklende og løbende i Mols Bjerge.

Natureventyr har lavet ruter netop ved Kalø

Hvilke foreninger eller faciliteter kender I til i de pågældende områder?

Svært at se på kortet hvordan området er afgrænset. Jeg har primært kendskab til de ”blå

foreninger” som ikke er påvirket.

Jeg ved dog at mange løbeklubber og enkelte cykelklubber anvender området til deres

træning. Derudover er der rigtig mange familier og særligt fra Aarhus der besøger dette

naturområde.

Hvilke arrangementer, stævner, løb eller foreningsaktiviteter finder sted i dag i de pågældende

områder?

Puls 8410 laver hvert år Kaløbet i området. Derudover laver de også nogle af deres træ-

ninger i området.

Er der andre lokale problematikker i forhold til ændret formål og brug af de udpegede områder

som I kan se?

Vil være særlig opmærksom på området omkring Kalø. Her kommer rigtig mange menne-

sker som bruger skovene. Særligt også ”naturuvante” som er nye i naturen. Der har indtil

nu være flere problematikker med indhegning i Nationalparken og kunne godt frygte at

dette kunne blive det samme her.

DGI Nordjylland

DGI Nordjyllands bemærkninger til udkast til bruttoliste med de 21 forslag til

placeringer af op til ti naturnationalparker og tilhørende vurderinger.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

DGI bakker op om at styrke natur og biodiversitet.

DGI er dog bekymret for negativ indvirkning på mulighederne for adgang, idræts- og friluftsliv ved

indsatsen for øget biodiversitet, særligt på grund af hegning og udsætning af store græssere.

DGI ser det som vigtigt, at hegning og fritgående husdyr ikke vil komme til at begrænse dansker-

nes adgang til et aktivt idræts- og fritidsliv i vores fælles natur.

Offentlighedens reelle adgang til de kommende Naturnationalparker skal sikres og fastholdes. Dette

er afgørende for DGI. Det gælder ikke kun de lovmæssige rammer for adgang, men i særdeleshed

den reelle adgang.

Barrierer, der sænker befolkningens reelle adgang til naturnationalparkerne, som hegn og udsatte

husdyr som køer, heste, elge og bison bør undgås. Erfaringer med eksisterende hegninger med

store græssere viser tydeligt en indskrænkning i offentlighedens reelle adgang, i særdeleshed for

det organiserede foreningsliv, særligt når man kigger på de vedtagne forvaltningsplaner for natur-

nationalparkerne Fussingø og Grib Skov.

Uagtet at intentionerne har været fri og uhindret adgang, viser de første erfaringer altså

nu, at eksempelvis mountainbikespor er uforeneligt med naturnationalparker. Det er der-

for tid at stoppe op, gøre status over erfaringerne, og revurdere den videre udrulning.

Lokale løsninger og friluftsliv

Lokal borgerinddragelse og involvering af lokale aktører og foreninger er essentielt for naturnatio-

nalparkenes fremtidige succes. DGI mener klart, at processen med Naturnationalparker går alt for

hurtigt. Det er tydeligt, at særligt hegn med store græssere er den knast der skaber modstand. Det

er uheldigt for processen, at netop det redskab som organisationer, kommuner, og lokale gerne vil

diskutere, nemlig hegning og store græssere, ikke er til diskussion, men allerede er endeligt beslut-

tet forud for en egentlig inddragelse af organisationer og lokale. Resultatet er, at både kommuner,

organisationer og lokale med rette føler at de ikke bliver reelt inddraget.

Særligt statsskove med et stort opland, som Rold Skov er meget vigtige rekreative områder med

markant brugertryk. DGI foreslår, at Rold Skov ikke udpeges til naturnationalpark. Rold skov har

som statsskov væsentligt bedre sikret adgang end private skove, og mulighederne for forenings-

og fællesskabsaktiviteter og ikke mindst er mulighederne for at få tilladelser til at afholde arrange-

menter bedre. Statsskovene er derfor af overordentlig stor betydning for en bred vifte af friluftsak-

tiviteters eksistens, fx cykelløb, løbeevents, spejderløb, orienteringsløb, rollespil etc. DGI vil på det

kraftigste opfordre til, at foreninger og fællesskaber sikres fortsat mulighed og tilladelser til at af-

holde arrangementer og events i de kommende naturnationalparker såfremt de etableres på area-

ler hvor disse essentielle aktiviteter foregår i dag.

Indskrænkning i muligheder for organiserede idræts- og friluftslivsaktiviteter og forenin-

gers og eventarrangørers muligheder for at afholde arrangementer i Rold Skov er uac-

ceptabelt og Rold Skov bør ikke udpeges til Naturnationalpark.

Peter Otte Yde Thomsen

Formand DGI Nordjylland

Fra DGI Nordjyllands område er der kommet yderligere bemærkninger fra en sammen

slutning af foreninger, Friluftsnetværket Rold Skov

Input til DGI

Friluftsnetværket Rold Skov

Rold Skov og Rebild Bakkers betydning for det aktive friluftsliv

Friluftsnetværket Rold Skov

Friluftsnetværket Rold Skov er en uformel sammenslutning for alle foreninger og brugergrupper,

som udøver deres friluftsaktiviteter i Rold Skov.

Netværket omfatter pt 32 foreninger og brugergrupper (samlet liste i Bilag 1)

Netværket har i dette input alene fokus på rammerne for det aktive friluftsliv i Rold Skov, som er

meget mangfoldigt og udviklet over mange år.

Geografisk betydning

Rold Skov er det eneste større offentlige naturområde i hele Himmerland og Vendsyssel, som ikke

er omfattet af adgangsbegrænsninger. Bilag 2 viser adgangen til offentlige skove i Himmerland og

det sydlige Vendsyssel.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Rold Skov har derfor afgørende betydning for mere end 300.000 menneskers muligheder for at

dyrke et aktivt friluftsliv i deres hverdag.

Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at friluftsforeningerne rekrutterer deres medlemmer fra et stort

geografisk område.

Dertil kommer de mange gæster og selvorganiserede brugergrupper fra hele Danmark, der besøger

området. Naturstyrelsen Himmerland har opgjort besøgstallet alene for Rebild Bakker, St. Øksø og

MTB-sporene til knap 600.000 årlige besøg. Bemærk, dette er alene det antal, som passerer de tre

opsatte tællere. Det reelle antal årligt besøgende er derfor markant højere.

Rold Skov og Rebild Bakker rummer derudover også nogle unikke landskabs- og terrænmæssige

kvaliteter for det aktive friluftsliv, som betyder at en række aktiviteter ikke blot kan flyttes til en

anden placering, uden at miste stor værdi. Dette gælder særligt Rebild Bakker og Stendalen, med

de store højdeforskelle.

Forslaget til udpegning af NNP i Rold Skov omfatter 70% af den offentligt ejede del af Rold Skov.

De resterende 30% er gennemskåret af veje, jernbane og Skørping by. Disse små og fragmente-

rede områder er desuden allerede godt udnyttede med økobaser, hundeskov, MTB teknikbane,

MTB-spor, Skiløjper mv.

Det er derfor fuldstændigt urealistisk, at den tilbageværende del af statsskoven, kan anvendes som

kompenserende arealer for de aktiviteter og brugere som fortrænges fra NNP-området.

Mod syd omfatter den foreslåede udpegning desuden hele Statens areal, helt ind til bygrænsen i

Arden, hvilket vil efterlade friluftslivet i Arden uden nogen adgang til offentlig skov udenfor NNP’en.

Friluftslivets størrelse

Det aktive friluftsliv fylder rigtig meget i Rold Skov og Rebild Bakker. Kortet herunder viser en om-

fattende brug af dele af Rold Skov og Rebild Bakker, som tænkes inddraget til NNP, baseret på data

indsamlet med aktivitetsappen Strava for gående, løbende og cyklende gæster.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

De omkringliggende lokalsamfunds identitet og foreningsliv er således i høj grad bygget op omkring

det særlige landskab og mulighederne for et aktivt friluftsliv.

Dette kan bl.a. direkte aflæses ved, at Rebild Kommune i dag har landets højeste foreningsdelta-

gelse i de ca. 130 registrerede foreninger.

Det lokale friluftsforeningsliv og brugergrupper tæller bl.a.:

5 MTB-klubber + et stort antal MTB-fællesskaber,

3 spejdergrupper,

3 rideforeninger + flere ridefællesskaber

1 hundeklub,

1 orienteringsklub

1 skiklub mv.

Dertil kommer de mange brugere, som kommer til området på egen hånd og benytter friluftslivets

faciliteter

Friluftslivets faciliteter

Et langvarigt og fremragende samarbejde mellem Naturstyrelsen og foreningslivet om udvikling af

faciliteter til det aktive friluftsliv, har desuden skabt nogle af landets bedste faciliteter for friluftsli-

vet, herunder særligt nogle af Danmarks absolut bedste og største MTB-spor, Danmarks eneste re-

elle Down Hill MTB-bane, Danmarks eneste dedikerede skiløjpe, regionens vigtigste skovområde for

ridning og Nordjyllands største område, hvor hundetræning kan foregå i skov.

I den forbindelse har områdets store og sammenhængende størrelse stor betydning. I samarbejde

med Naturstyrelsen Himmerland, og med respekt for sårbar natur og behov for stillezoner, er det

lykkedes at finde plads til, at de fleste aktiviteter kan have egne spor, stier mv.

Friluftslivet i Rold Skov er derfor fri for de konflikter mellem forskellige brugergrupper, som man

desværre oplever mange andre steder.

Friluftslivets aktiviteter

Foreninger og brugergrupper arrangerer og afholder med udgangspunkt i de fantastiske rammer i

Rold Skov og Rebild Bakker et utal af større og mindre løb, stævner, kurser, sociale arrangementer

mv. for deltagere fra hele landet.

I 2019 blev der således givet skovtilladelse til 462 friluftsaktiviteter (Se Bilag 3). Det omfatter bl.a.

hundetræning, små og store MTB-løb, spejderaktiviteter, motionsløb, orienteringsløb, rollespil, He-

stens dag, trailløb mv.

Disse mange aktiviteter er ikke blot et tilbud til klubbernes egne medlemmer, men er med til at

give mange tusinde mennesker aktive oplevelser i naturen, og har stor betydning for at de enkelte

friluftsidrætter og aktiviteter opretholdes på nationalt plan. Der bliver på landsplan færre og færre

områder hvor man kan få lov at arrangere orienteringsløb, MTB-løb, ridefælleskaber mv.

Rold Skov har således betydning for såvel folkesundhed, livskvalitet og meningsfulde fællesskaber

generelt i Himmerland, samt for udvikling og opretholdelse af flere friluftsidrætter og aktiviteter på

nationalt plan.

Friluftslivets udfordringer og bekymringer ved udpegning af NNP

Det aktive friluftslivet er i lovgrundlaget for NNP’erne ikke på nogen måde er sikret selvstændige

rettigheder til opretholdelse og udvikling af aktiviteter indenfor NNP-området eller i kraft af en for-

pligtelse til at anvise kompenserende arealer og tiltag.

Dette vækker naturligvis en stærk bekymring for, at det aktive friluftsliv med tiden helt kan for-

trænges fra en NNP i Rold Skov, under henvisning til græssende dyr og forbedrede naturkvaliteter.

Derudover har Friluftsnetværket en række helt konkrete bekymringer, som vi mener bør afklares,

inden en evt. udpegning:

●

Kompenserende arealer

En række aktiviteter vil allerede ved etablering af en NNP være udfordrede, det gælder særligt hun-

detræning, ridning og MTB. Disse aktiviteter er sjældent velkomne i private skove. Der er derfor

behov for, at der allerede i forbindelse med udpegning af en NNP anvises kompenserende arealer.

I og omkring Rold Skov findes der ikke arealer der kan kompensere for tabet ved en evt. NNP uden

at mange brugergruppe skal presses ind på et lille område, hvilket vil medføre flere konflikter mel-

lem brugergrupperne..

●

Store arrangementer

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

De store arrangementer er fundamentet under foreningernes økonomi, og dermed muligheder for

at opretholde det vigtige ungdoms- og breddearbejde.

De store motions- og eliteløb og stævner har desuden betydning for særligt frilufts idrætterne på

nationalt plan.

Og endelig bidrager de til kendskab og opmærksomhed på de enkelte friluftsaktiviteter – og der-

med rekruttering af medlemmer, er identitetsskabende for hele området, og bidrager til erhverv og

bosætning.

Det er derfor af afgørende betydning for foreningslivet og lokalsamfundene, at der fortsat kan af-

holdes store arrangementer i Rold Skov og Rebild Bakker.

●

Friluftsliv og store græssere (kvæg og heste)

Der er en række problematiske aspekter ved en kombination af aktivt friluftsliv og store græssere

Først og fremmest skaber det utryghed hos brugerne, og vil dermed alene af den grund kunne be-

grænse aktiviteten i området.

Kvæg og heste er desuden uforenelige med hundetræning, og problematiske i kombination med

ridning, og vil betyde at nogle af de friluftsaktiviteter, der har sværest ved at få arealer til deres

aktiviteter andre steder, fortrænges.

MTB-sporten er i Nordjylland flere steder vant til at dele spor med store græssere. Derfor er udfor-

dringerne på dette område kendte:

Dels er det en velunderbygget erfaring, at de etablerede spor ødelægges,i de områder hvor der al-

lerede går kvæg. Dette er særligt problematisk, hvis spor og faciliteter ikke må udbygges eller for-

stærkes, som det fx er muligt i Kongshøj.

Derudover er det en sikkerhedsudfordring på spor, hvor der køres med høj fart, er begrænset over-

sigt, og som bruges som konkurrencespor.

På spor som primært bruges til turkørsel, eller stier som deles med vandrere og andre brugere, er

dette et mindre problem, da farten i forvejen holdes nede – som det fx er tilfældet i de hegnede

områder i Mols Bjerge.

Dertil kommer, spørgsmålet om ansvar i forbindelse med ulykker, hvor trænere, spejderledere mv.

der færdes med børn og unge i områder med udsatte græssere, ifalder ansvar for deltagerne.

Hvis ikke denne ansvarsproblematik ændres, vil det kunne forhindre foreningerne i at udføre det

store og vigtige børne- og ungdomsarbejde, som foregår i dag.

●

Hegn og passager

Hvis området skal hegnes, er det af stor betydning for det aktive friluftsliv, at der etableres passa-

ger ind og ud af hegnet, som passer til de forskellige krydsende spor og stier.

Dette gælder særligt rideruter, skiløjper og MTB-spor, hvor fx klaplåger og færiste ikke er mulige

eller egnede.

Derudover bør hegnet være så lavt, at det alle steder kan passeres af orienteringsløbere, terrænlø-

bere, vandrere og andre, som bevæger sig på tværs i landskabet.

Konklusion

Friluftsnetværket Rold Skov , mener på baggrund af friluftslivets store betydning i Rold Skov og Re-

bild Bakker, de manglende muligheder for at anvise kompenserende arealer, det aktive friluftslivs

disharmoni med store græssere, samt de store usikkerheder om, hvilke friluftsaktiviteter der kan

fortsættes inden for NNP-konceptet, at det vil være uhensigtsmæssigt at udpege Rold Skov.

Det Grønne Råd i Rebild Kommune har udarbejdet et forslag til et alternativt område i og omkring

Rold Skov, som ikke vil have samme negative indflydelse på friluftslivet som den foreslåede NNP.

Friluftsnetværket Rold Skov v opfordrer derfor Naturstyrelsen til at samarbejde med det Grønne

Råd om at realisere dette forslag, således der kommer mere natur OG det omfattende aktive fri-

luftsliv kan fastholdes i Rold Skov

Besøg Friluftsnetværket Rold Skov på Facebook her:

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Bilag 1: Foreninger og brugergrupper i Netværket Friluftsliv Rold Skov

Arden Fællesråd

Arden Sportsrideklub (ASR)

Skørping Rideklub

Rebild Bakker MTB

Runners DK/Sportsuniverse

Rold Skov Orienteringsklub

Skovløberne

Rold Skov Gruppe, De Gule Spejdere i Danmark

Rold Skov Heste Laug

Rold Skov Sporlaug

Rold Skov Cykel Shop (RSCS Cycling)

Televom cykelklub

Smartcykler.dk

DDS - Rold Skov Division

Outdoor - Nord

Aarestrup Gymnastik og Idrætsforening

Søens Folk, St. Økssø

Marianne Køpke - arbejds- og livsmentor

Islandshesteforeningen Isafold

Aarestrup Spejder

Støvring Motionscykelklub

Aalborg Orienteringsklub

Rold Skov Skiklub

Aarestrup Rideklub

Hestefolket Himmerland

Rold DH MTB-spor

Rold Skov MTB

Rebild Efterskole - Sport og Adventure

Danmarks Civile Hundeførerforening

Skørping Idrætscenter

Reden 5 Aalborg

Jens Bang division

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Bilag 2: Oversigt over offentlige skove i Himmerland og den sydlige del af Vendsyssel

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Bilag 3: Arrangementer og anmeldte deltagerere i Rold Skov 2017-2019

2020 tal er udeladt pga. Covid-19 epidemien.

Antal anmeldte delta-

gere

Antal arrangementer

År

2017

2018

2019

2017

2018

2019

Dagorienteringsløb

3075

3400

4195

Hundetræning

143

169

661

1625

1786

Kørsel med vogn (hund/hest)

Lejrslagning

111

106

3968

2469

3185

March

610

Militærøvelse

2343

770

407

Motionsløb

6650

6881

9976

MTB/cykling (ikke konkurrence)

1310

790

310

MTB/cykling (konkurrence)

2100

2620

1650

Natorienteringsløb

430

755

340

Ridning

300

370

220

Rollespil

150

Skovtur

600

210

190

Træklatring

208

152

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21

Øvrige

5130

3327

8274

I alt

377

396

462

27499

23425

30693

Mvh

Thomas Larsen Schmidt, konsulent, Idrættens Arenaer, DGI