Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2495232_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Kære Naturstyrelsen Himmerland
Att. Skovrider Bendt Egede Andersen
Vi fra Rold Skov Orienteringsklub takker for et godt og informativt arrangement i skoven i
går. Med denne mail ønsker vi at tydeliggøre vores bekymringer vedr. en evt. kommende
Naturnationalpark Rold Skov.
Vores største bekymring går på muligheden for fremover at kunne afholde større
arrangementer og stævner. Hvis det fremover ikke vil være en mulighed inden for hegnet
som det blev sagt under vandringen i går, så efterlader det os med meget begrænsede
muligheder idet de tilbageværende områder i Vedsted Skov, Skørpinglund og Brændeskov
rent orienteringsmæssigt ikke er specielt velegnede til store stævner pga. de mange stier i
områderne. Endvidere er det ved større orienteringsarrangementer et krav at skoven ikke
anvendes til andre orienteringsløb i en periode på 1-2 år inden arrangementet, hvilket med
det tilbageværende område vil afskære os som klub fra at tiltrække ret mange
arrangementer. Dette er yderst problematisk for os idet stævner er det som skaber
sammenhold i klubben og måske endnu vigtigere er de klubbens absolut vigtigste
indtægtskilde. På nuværende tidspunkt afholder vi 1-2 mindre stævner om året med 200-500
deltagere og hvert 4-5 år et større arrangement med 600-1000 deltagere. Hvis
naturnationalparken bliver en realitet med de skitserede forhold vil vi være tvunget til at
reducere dette til maksimalt 1 mindre arrangement hvert 3-4 år og vil ikke have nogen
mulighed for at afholde de store overhovedet.
Vores anden bekymring går på om der fortsat vil være uhindret og reel adgang til hele det
hegnede område. I forvaltningsplanen for Gribskov kan man se at der er udpeget flere
forstyrrelsesfri/stille zoner hvortil adgang skal begrænses. Disse zoner er placeret meget
spredt i området. Sker noget lignende i Rold Skov med zoner spredt ud over skoven vil det
være meget problematisk for orienteringssporten idet vi har brug for at kunne bevæge os
igennem terrænet og ikke kun på stier uden for sådanne forstyrrelsesfri zoner.
Vores tredje bekymring vedrører dyrene i området. Som udgangspunkt er mindre hegn, som
der er lagt op til i Rold Skov, ikke et større problem for orienteringssporten, så længe de kan
og må passeres på vilkårlige steder. Første problem vedr. dyrene ligger i hvorvidt især de
yngre løbere er trygge ved og tør løbe blandt dem. Men det helt store problem ligger i
ansvarsforholdet såfremt der sker uheld som involverer dyrene. Som udgangspunkt har vi jo
som klub ansvaret for dem vi sender ud i skoven. Vi har børn helt ned til 3-4 års alderen som
dog altid løber sammen med en voksen, men fra 10-12 års alderen løber børnene helt alene
i skoven. Det er selvfølgelig ikke ofte der sker uheld med dyr, men de forekommer og derfor
er det et ansvar vi er kede af at skulle tage på os.
Med venlig hilsen
Michael Niss
Formand for Rold Skov Orienteringsklub
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0002.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Kære Bendt
Tak for en god naturvandring i går. Der blev givet megen god oplysning, og der kom mange
gode indlæg.
Jeg har her en lille tilføjelse til de indlæg, der var i går.
Aalborg Orienteringsklub har, i lighed med mange af de andre organiserede idrætter, der
bruger skoven, også brug for at kunne afholde større arrangementer.
Det kunne jeg forstå på dig, at det bliver vanskeligt, hvis Rold Skov bliver udpeget til NNP.
Du ved, at vi havde planlagt Nordjysk 2-dages i marts 2021 med ca. 2.000 deltagere i Rold
Skov. Men vi måtte aflyse det på grund af Corona.
Dette er et arrangement, vi afholder hvert andet år med mange udenlandske løbere, især
nordmænd.
Arrangementet kræver en stor skov. I 2019 afholdt vi løbene i Tranum Klitplantage. Men den
er nu ved at blive til NNP. Hvilket betyder, at vi ikke kan komme der mere med store
arrangementer.
Det skal lige nævnes, at overskuddet fra Nordjysk 2-dages er det, vi driver vores
ungdomsarbejde for.
Som du kan se, så vil det være noget nær en katastrofe for Aalborg Orienteringsklub, og for
øvrigt også de andre O-klubber, hvis Rold Skov bliver til NNP.
Jeg håber, at du vil tage dette med til de videre forhandlinger.
Med venlig hilsen
Aalborg Orienteringsklub
Poul Bobach
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0003.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Fra: Mikkel Lybæch <[email protected]>
Date: ons. 10. nov. 2021 kl. 14.28
Subject: Indsigelse mod NNP Rold Skov
To: <[email protected]>
Rebild d. 9. november 2021
Att: Naturstyrelsen Himmerland
På vegne af Rebild Efterskole - Sport og Adventure vil vi gerne udtrykke vores bekymringer
omkring en eventuel Natur National Park i Rold Skov, og de konsekvenser det muligvis kan
få for os som skole i forhold til muligheder og brug af skoven fremadrettet.
Som skole bruger vi i høj grad MTB sporene, specielt i det område det ser ud til NNP
kommer til at være en del af. Det bekymrer os af flere årsager.
Hvilke restriktioner kommer der for den fortsatte brug samt vedligeholdelse af sporene?. De
forvaltningsplaner der ligger for Fussingø og Grib Skov lægger jo ikke op til at sporene kan
vedligeholdes eller udbygges?
Vi bruger både sporene til undervisning og i elevernes fritid - det er i høj grad vores
“klasselokale”. Mange elever vælger netop Rebild Efterskole pga. de fantastiske MTB spor
og rammer for friluftsliv vi har i skoven. Eleverne deltager også i arbejdsdagene som
sporlauget afholder, og det har stor værdi for eleverne. De lærer at sporene ikke kommer af
sig selv, og de kan tage viden og færdigheder med sig hjem.
Vi er bekymrede for de store græssere som vi potentielt kan møde på og omkring sporene.
Hvordan er vi stillet ved ulykker? Både i forhold til elevernes sikkerhed, men også for
underviserne som står med ansvaret for eleverne? Vi kan reelt blive tvunget til at fravælge
områder af sikkerhedshensyn.
Ud over MTB linjen bruges skoven selvfølgelig også af alle øvrige elever - det være sig i
forbindelse med løb og o-løb, overnatninger, afvikling af events (MTB-løb/alm. motionsløb).
Her vækker det også bekymring hvis der kommer omfattende begrænsninger i forhold til i
dag. Specielt hvis det kommer til at betyde at en stor del af aktiviteterne skal placeres i
yderskovene, hvor man må forvente at brugertrykket vil blive markant højere end i dag.
Som skole i lokalområdet stiller vi os, sammen med alle øvrige interessenter i området, også
en anelse undrende over den hurtige proces med manglende dialog og brugerinddragelse. .
På vegne af Rebild Efterskole
Lærer Mikkel Lybæch
Lærer Sanne Svendsen
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0004.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Forstander Troels Schrøder
Til:
Naturstyrelsen Himmerland
Møldrupvej 26
9520 Skørping
mail: [email protected]
Skørping d. 10.11.2021
Vedr. indsigelse mod udpegning af Rold Skov som naturnationalpark
Vi vil fra Rold Skov MTB’s side hermed gerne gøre indsigelse mod udpegning af Rold Skov
som en af de resterende 10 udpegede områder til naturnationalpark.
Rold Skov MTB blev etableret i 2008, er lokalområdets største MTB-klub og tæller d.d. 214
medlemmer, heraf 62 ungdomsmedlemmer. Klubben er licensklub under DCU og dækker
dermed både elite- og breddemedlemmer, og drevet udelukkende af frivillige og ulønnede
leder og trænere.
Rold Skov MTB er hjemmehørende i Skørping. Dog er klubbens medlemmer bosat i hele
regionen fra Nørresundby i nord, til Viborg i syd, fra Farsø i vest til Øster Hurup i Øst.
Alle klubbens træninger foregår i Rold Skov. Klubben har to gange ugentligt klubtræninger
for alle hold, dvs. 4 ungdomshold og 5 seniorhold. Derudover afholdes jævnligt træninger i
weekender.
Rold Skov MTB ser store udfordringer for klubbens aktiviteter hvis Rold Skov udpeges til
naturnationalpark. I det følgende vil vi redegøre for hvorfor vi ser vores aktivitetsmuligheder
væsentligt begrænset.
1. Konsekvenser af udsætning af store græssere
Rold Skov er en tæt og kuperet skov med forholdsvis dårlige oversigtsforhold på sporene.
Det vil derfor være en reel risiko for farlige situationer ved mødet mellem MTB-rytter og de
store græssere, og det vil være umuligt at overholde afstandsanbefalingerne til de store
græssere.
Rold Skov MTB ser også en udfordring i under MTB-kørsel at overholde
adgangsanbefalingerne ved færdsel blandt fritgående dyr. Det er ikke foreneligt med
MTB-kørsel at færdes stille og undgå pludselige bevægelser.
Den andel af befolkningen der er utrygge ved at færdes blandt store græssere, må også
forventes blandt Rold Skov MTB’s medlemmer. Dette vil have stor påvirkning på deltagelsen
i klubbens træninger og på sigt medlemstallet.
2. Mulighed for rekruttering af trænere til ungdomsholdene
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0005.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Rold Skov MTB forudser at de uafklarede ansvarsforhold der foreligger når en træner, under
ansvar, tager et hold voksne eller børn, med ind i en indhegning med fritgående græssere,
vil gøre det meget vanskeligt at rekruttere trænere. De frivillige trænere er helt afgørende for
klubbens virke, men det vil være vanskeligt at finde de trænere der ønsker at påtage sig
ansvaret for at deltagerne på det hold han/hun har ansvaret for overholder
adgangsanbefalingerne jf. pkt. 1.
3. Mulighederne for afholdelse af løbsarrangementer
Det fremgår af forvaltningsplanerne for Grib Skov og Fussingø at de helt store
arrangementer ikke længere vil kunne afholdes. Det fremgår også at tilladelser til øvrige
arrangementer gives med baggrund i hensynet til naturen og dyrene. Derfor er det også
beskrevet, at det må forventes at mulighederne for tilladelse mindskes efterhånden som
naturværdierne stiger.
Det vil være en trussel for Rold Skov MTB’s eksistens hvis vi ikke længere kan afholde
løbsarrangementer. En meget væsentlig del af klubbens økonomiske grundlag kommer fra
indtægter ved afholdelse af løb. Selv blot en begrænsning af disse muligheder vil have
alvorlige konsekvenser for klubbens drift og muligheder for at udvikle MTB-sporten i
lokalområdet.
4. Ingen mulighed for udvikling/opretholdelse af områdets MTB faciliteter
Rold Skov er en af kronjuvelerne for MTB-sporten i Danmark. Det skyldes først og fremmest
det meget kuperede terræn som giver helt unikke muligheder for at bygge spændende og
udfordrende spor. Det meget varierede spornet omfatter alle sværhedsgrader, hvilket har
stor betydning for en klub som Rold Skov MTB for at kunne tiltrække og fastholde
medlemmer på alle niveauer. Særligt de seneste år er spornettet blevet udviklet meget,
hvilket også afspejler sig i at Rold Skov MTB i år (2021) for første gang nogensinde i
området har afholdt et internationalt løb. Samme lokation er i 2022 udvalgt som venue for
DM i MTB.
Denne udvikling, som er foregået i tæt og fantastisk samarbejde med den lokale
naturstyrelse, vil ikke længere kunne foregå i en naturnationalpark.
Det er en kendt fra andre MTB-områder at store græssende dyr er særdeles skadelige for
MTB-spor. Dette, særligt i kombination med naturlig hydrologi, øger markant behovet for
vedligehold af sporene. Det er uafklaret hvorvidt og i hvilket omfang sporene må
vedligeholdes og evt. omlægges hvis hydrologien gør det nødvendigt. Der er så vidt vi kan
se heller ikke afsat midler til det.
Uden mulighed for udvikling og vedligehold af spor, vil MTB-sporten langsomt afvikles når
sporenes stand efterhånden forfalder og sporene ikke er tidssvarende.
5. Trængsel og konflikter i evt. kompenserende arealer
Den foreslåede udpegning i Rold Skov omfatter 70% af de statslige arealer. De resterende
30% er fragmenterede små stykker beliggende i umiddelbar nærhed af Skørping. Disse
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0006.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
arealer er naturligvis også dem der i dag primært anvendes af byens almindelige borgere til
daglige gåture, hundeluftning mv. Områderne har allerede i dag et forholdsvist højt
brugertryk.
MTB-sporene i Rold Skov oplever allerede i dag et stærkt stigende brugertryk efter at
fredningssager og rewilding-drift har reduceret MTB-mulighederne stærkt omkring Aalborg.
Det vil ganske enkelt ikke være muligt at samle mange forskelligartede brugergrupper og
aktiviteter der i dag er på statsskovens 2300 ha på de 30% der ligger uden for forslaget til
udpegning. Alle erfaringer viser at, en samling af mange forskellige brugergrupper på et lille
areal i en bynær skov giver konflikter og uhensigtsmæssig adfærd.
Områderne er derudover ikke relevante som kompenserende arealer for MTB-sporten, da de
ikke besidder den topografi der er særlig for de arealer der inddrages i naturnationalparkens
område.
Rold Skov MTB vil også gerne udtrykke kritik af den manglende inddragelse, af lokale
aktører inden selve udpegningen. Vi finder det foreliggende detaljeniveau på kortlægning af
det enormt omfangsrige og varierede frilufts- og foreningsliv i Rold Skov, helt utilstrækkelig
som baggrund for en vurdering af konsekvenserne. I en skov med et brugertryk og diversitet
som Rold Skov vil en sådan kortlægning være helt afgørende for beslutningen om en evt.
udpegning.
Helt overordnet ser Rold Skov MTB ikke muligheder for at rumme MTB-sporten på
forenings- og konkurrenceplan i en relevant form, i en udpegning af naturnationalpark- Rold
Skov MTB vil derfor anbefale at Rold Skov ikke udpeges i den foreslåede form, men at der i
stedet indgås dialog med Rebild Kommunes Grønne Råd’s forslag til naturområde, for på
den måde at gøre den helt nødvendige indsats for at øge biodiversiteten i Danmark og
Rebild Kommune.
Bestyrelsen i Rold Skov MTB
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0007.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Att: Naturstyrelsen Himmerland
Indsigelse omkring mulig naturnationalpark i Rold Skov fra MTB Rebild Bakker
Dette indlæg er skrevet på vegne af MTB Rebild Bakker. MTB Rebild Bakker er en lokalt
forankret mountainbikeklub med 49 medlemmer. Vi ønsker at udtrykke vores bekymring for
begrænsninger i vores fremtidige brug af Rold Skov i forbindelse med en eventuel
kommende naturnationalpart (NNP).
Denne bekymring bygger blandt andet på erfaringerne fra allerede etablerede NNPer eller i
NNPer, der er på vej.
1. Trængsel i yderskovene og mangel på alternative områder:
Vi er bekymrede for at mange af de utallige brugere og brugergrupper vil flytte eller
være tvunget til at flytte en del af deres aktiviteter ud i yderskovene (områderne uden
for hegnene). Dette vil give et stort pres og publikumstryk på disse områder. Det vil
desuden være svært at finde alternative områder at kunne tilbyde brugere, da skoven
er omkranset af privatejede skove.
Dette skal ses sammen med, at mange muligheder for MTB i forvejen er blevet
indskrænket i Aalborgområdet og i den nærliggende NNP i Fussingø. Dette kan
fremover give et øget tryk af MTB i Rold Skov, der jo ligger centralt i Himmerland
2. Etablering af nye supplerende spor og vedligeholdelse af allerede etablerede
spor:
Vi er bekymrede for, at man ikke fremover vil kunne etablere nye MTB-spor i
indskovene, og det vil være svært at vedligeholde og bibeholde allerede etablerede
spor på grund af en kommende dynamik i naturen i skoven. Samtidig er vi
bekymrede for at stier og spor, der ikke er afmærkede, vil forfalde og forsvinde på
grund af den føromtalte dynamik. Klubber og frivillige har brugt mange timer og et
stort beløb på etablering af sporene.
3. Store græssere:
Vi er bekymrede for, at et aktivt fritidsliv ikke er foreneligt med store græssere i NNP.
Her vil der nemt kunne opstå konflikter mellem dyr og brugere. Frygten for de store
dyr vil kunne få mange af klubbens medlemmer til at fravælge indskovene. Dette vil
på sigt også kunne hæmme rekrutteringen af nye medlemmer og dermed et tab i
folkesundheden. En stor del af klubbens aktiviteter foregår med lys i mørket. Dette vil
på sigt kunne være umuligt at gennemføre grundet de store græsseres
tilstedeværelse.
4. Store arrangementer:
Vi er bekymrede for udmeldingen om, at store arrangementer i fremtiden ikke kan
lade sig gøre. Disse er et vigtigt grundlag for klubbens økonomi og et socialt samvær
med ligestillede på tværs af landet.
5. Processen:
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0008.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Vi er bekymrede for processen, forløbet og den derafkommende mangel på
indflydelse. Vi mener ikke, at brugerne er blevet inddraget i planerne, og vi blevet
præsenteret for disse alt for sent.
6. Den lokale naturstyrelse og forslaget fra det Grønne Råd i Rebild Kommune:
Det skal kraftigt pointeres, at MTB Rebild Bakker har og altid har haft et godt og
givende samarbejde med den lokale afdeling af Naturstyrelsen. Dette, tror vi også, vil
fortsætte i fremtiden, hvilket vi er sikre på kan udmøntes i et alternativ til NNP, hvor
der både er plads til et aktivt fritidsliv for alle og biodiversitet. Her vil vi kraftigt
udtrykke vores støtte til Rebild Kommunes Grønne Råds forslag for Rold Skov og
Lindenborg Ådal.
På vegne af MTB Rebild Bakker
Bestyrelsen
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0009.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Islandshesteforeningen Isafold ønsker at gøre indsigelse imod de nuværende planer om etablering af
Naturnationalpark I Rold Skov.
Ryttere er i forvejen en af de grupper med færrest rettigheder hvad angår færdsel i naturen.
Hvor fodgængere stort set må færdes overalt, så er vores rettigheder ret begrænsede.
I statsskovene har vi dog lov til og mulighed for at færdes og det er denne mulighed vi ønsker fortsat at
være sikret.
Alternative arealer til friluftsliv i omkringliggende private skove, vil ikke nødvendigvis indbefatte ryttere
og kuske.
Vi nærer desuden en bekymring for den fare et møde med evt udsatte dyr i området vil kunne udgøre.
Vildtet, som lever i skoven og som vi ryttere ofte er heldige at opleve på helt tæt hold, da vores heste ikke
skræmmer det, har vi altid opfattet som uproblematisk at dele Skov med.
Men andre store græssere, som f.eks. heste, som er territoriale, kan udgøre en stor fare for ridende. En
hingst, der u sit territorie får færden af en hoppe I brunst vil kunne forårsage stor skade på både hest og
rytter.
Venlig hilsen Pia Steensen, formand for Islandshesteforeningen Isafold
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0010.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0011.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0012.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Til Naturstyrelsen Himmerland
Rold Skov Skiklubs bemærkninger til den mulige
udpegning af Naturnationalpark i Rold Skov
Skørping, 07.11.2021
Vi har i Rold Skov Skiklub følgende bemærkninger og bekymringer i forhold til en
mulig udpegning af Naturnationalpark i Rold Skov:
Vi har et unikt løjpenet for langrend i Rold Skov, som er udviklet i samarbejde mellem
Rold Skov Skiklub, Rold Skov Skilaug og Naturstyrelsen Himmerland. Løjpenettet er
samlet set 21 km, herunder Vedstedrunden på ca. 3 km, der som den eneste skiløjpe i
Danmark går i sit eget tracé.
Når vi har sne og løjper, kommer skiløbere fra nær og fjern og nyder vores fantastiske
natur på langrendsski.
Vi har i Rold Skov Skiklub en række bekymringer for, hvilke konsekvenser det vil få
for vores sport, hvis der udpeges en Naturnationalpark med den foreslåede
afgrænsning:
Hegn:
Hegnet om en muligt kommende naturnationalpark vil hindre den nemme
adgang til løjpenettet for langrendsløjper i Rold Skov
Skilløjperne krydser ind og ud af den foreslåede indhegning langs Rebild
Kirkevej
Det er derfor vigtigt for Rold Skov Skiklub, at der etableres mulighed for at
både løjpemaskinen og skiløberne kan krydse hegnet. Klaplåger er i den
sammenhæng ikke en mulighed.
Vedligehold af løjper
For at opretholde et godt løjpenet, er det nødvendigt at spor kan klippes og
træer beskæres, for at opnå et dækkende snelag.
Hvis Rold Skov udpeges til Naturnationalpark og “urørt skov” frygter vi
tilgroning af løjpenettet og manglende mulighed for nødvendig vedligeholdelse
af løjper.
Løjpenet og store græssere
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0013.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Løjpetracérne forventes ødelagt at kreaturer, både sommer og vinter, og ikke
mindst i perioder med sne og skiløjper – da kreaturer naturligt vil gå der, hvor
der er mest fremkommeligt.
Store kreaturer vil desuden skabe utryghed blandt mange brugere,
skiløbere.
også
Skiløb foregår i sagens natur i den mørke tid. Og når sneen endelig falder,
benyttes løjperne både dag og aften. Skiløb i mørke evt. med pandelampe, vil
være problematisk og utrygt med løse kreaturer.
Øget trafik uden for Naturnationalparken
med nuværende forslag til hegnslinje ligger Rold Skovs hovedløjpe,
Vedstedrunden udenfor naturnationalpark området.
Det må forventes at netop denne del af skoven vil opleve markant
flere
brugere, enten fordi aktiviteter flyttes ud af Naturnationalparken, eller fordi folk
er utrygge ved at færdes blandt de store græssere.
Rold Skov Skiklub er bekymret for, at det dermed vil blive umuligt
opretholde Danmarks eneste skiløjpe i eget tracé.
at
Rold Skov Skiklub har på baggrund af ovenstående svært ved at se, hvordan
udpegning af en Naturnationalpark kan være forenelig med Skiklubbens – og mange
andre foreningers – aktiviteter.
Vi anbefaler derfor, at området ikke udpeges til Naturnationalpark.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Rold Skov Skiklub
Formand Mikael Jacobsen
Ottrup Bakker 9
9520 Skørping
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Henvendelse af 7/12-21 med materiale og præsentation fra Friluftsnetværk Rold Skov forud for deres foretræde den 8/12-21
2495232_0014.png
Til MOF fra Friluftsnetværk Rold Skov
Bilag 3 - Uddrag af de indsigelser der er indsendt fra foreningerne til Naturstyrelsen
Himmerland efter opfordring på naturvandringen d. 03.11.2021.
Peter Kjær, Støvring Løbeklub
Jeg frygter at vi ikke kan komme til at, lave fælles løbeture om morgenen eller sen
eften i sommer og vinter, hvor vi laver, fælles natløb med pandelamper, og hvor vi
griller feks morgenmad og aftensmad, alt dette frygter vi ville forsvinde.
Vi laver også nordjysk trail cup i Rebild bakker/ rold skov, hvor man løber på alle de
høje bakker i februar måned, med over 300 deltager, vi frygter at man ikke kan komme
til at lave disse løb og arrengementer i fremtiden.
Med venlig hilsen
Peter Kjær
Hjortholmvej 69
Formand støvring Løbeklub.
9530 Støvring