Kulturudvalget 2021-22
Beretning nr.
00
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Kulturudvalget den 0. september 2022
2. udkast
til
Beretning
om
tilvejebringelse af finansiering til zoologiske anlægs indsats for eksotiske
rescue-dyr og overskudsdyr
1. Baggrund
Der findes dyr, der kommer i nød. Det kan f.eks. være,
fordi privatpersoner ikke længere kan tage sig af deres ek-
sotiske kæledyr, fordi dyrene er ulovligt indført, fordi der
er indført forbud mod cirkusdyr, fordi der er kapacitetsbe-
grænsninger i zoologiske anlæg, fordi dyr tvangsfjernes fra
zoologiske anlæg, eller fordi de er »i overskud« fra zoologi-
ske anlæg eller forsøgslaboratorier osv. Fremtidsudsigterne
for disse såkaldte rescue-dyr er ikke nødvendigvis lyse, og
ofte ender det enkelte dyr med at blive aflivet i mangel på
alternativer.
Der findes imidlertid zoologiske anlæg i Danmark, der
arbejder for at give netop rescue-dyr og »overskudsdyr«, der
ellers ville have været aflivet, et værdigt liv og formidle
historierne om dyrenes liv i rammer, der kan sammenlignes
med traditionelle zoologiske anlæg.
Danmarks første og eneste rescue-zoo for eksotiske dyr,
Odsherred Zoo Rescue, er et godkendt zoologisk anlæg. I
parken modtages og behandles bl.a. dyr, som har været
brugt til dyreforsøg, dyr, som er blevet tvangsfjernet fra
privatpersoner eller andre zoologiske anlæg, eller dyr, som
er i »overskud« fra andre zoologiske anlæg, hvorfor de der
ville blive aflivet (www.odsherreds-zoo.dk).
Statstilskud til zoologiske anlæg
Det fremgår af KUU alm. del – svar på spørgsmål 304
og 305, folketingsåret 2021-22, at der er 33 godkendte zoo-
logiske anlæg i Danmark. Det vil sige anlæg, som Fødeva-
restyrelsen har godkendt til at holde levende dyr af vilde
arter. Af de 33 godkendte zoologiske anlæg modtager otte
anlæg et årligt statsligt driftstilskud fra Kulturministeriet i
henhold til lov om statstilskud til zoologiske anlæg (lov nr.
255 af 12. april 2000). Loven stiller en række krav, der bety-
der, at tilskuddet udelukkende tilfalder følgende otte anlæg:
Aalborg Zoo, Den Blå Planet, Givskud Zoo, Kattegatcentret,
Nordsøen Oceanarium, Odense Zoo, Randers Regnskov og
Zoologisk Have København.
De otte anlæg modtog i 2022 36,9 mio. kr. i statsligt
driftstilskud (»Statsligt driftstilskud til zoologiske anlæg fra
2005 og frem«, Kulturministeriet).
Lov om statstilskud til de zoologiske anlæg pålægger
imidlertid ikke de statsstøttede anlæg forpligtelser i forhold
til rescue-dyr. Nogle af de nævnte zoologiske anlæg har i en
lang årrække modtaget dyr konfiskeret af myndighederne og
har opbevaret dem i kortere eller længere tid efter aftale med
pågældende myndighed, men det eneste zoologiske anlæg
i Danmark, der fokuserer på indsatsen for eksotiske rescue-
dyr og »overskuds-dyr«, som andre zoologiske anlæg ikke
længere vil huse, er Odsherred Zoo Rescue.
I udlandet, f.eks. Holland, England, USA m.v., er indsat-
sen for eksotiske rescue-dyr mere udbredt og her er zoologi-
ske anlæg med fokus på rescue-dyr bredt anerkendt.
2. Politiske bemærkninger
[Et flertal i udvalget] finder, at Danmark bør styrke ind-
satsen for at sikre et værdigt liv og trygge rammer for ekso-
tiske rescue-dyr og overskudsdyr, der eller ville have været
aflivet, ligesom dyrenes historier bør formidles til danske
børn og voksne. De nuværende regler og forpligtelser, der
er udformet, for at zoologiske anlæg i Danmark kan opnå
statsstøtte, er ikke indrettet til at adressere udfordringerne
med eksotiske rescue-dyr. Derfor er der behov for en ny-
tænkt og styrket indsats, der er målrettet rescue-indsatsen
for eksotiske dyr.
[Et flertal i udvalget] opfordrer kulturministeren til at
arbejde for at etablere en pulje under Kulturministeriet, der
er målrettet arbejdet med eksotiske rescue-dyr og de eksoti-
DokumentId
Journalnummer