Kulturudvalget 2021-22
Bilag 2
Oversigt over støttede modelforsøg 2021-2022
Modelforsøg 2021
14. september 2022
ANRV
"SKABERTRANG - kreative ungefællesskaber i nye formater"
Roskilde Kommune vil med modelforsøget udvikle nye kompetencer og
formater til fremtidens kulturskoler, kunstformidlere og uddannelsesinsti-
tutioner. Modelforsøget sigter mod at udvikle en bredere kunstpædago-
gisk faglighed præget af medskabelse og sømløst tværæstetisk og tvær-
fagligt samarbejde. Her vil man fokusere på at skabe nye måder at etab-
lere og støtte kunstneriske, kreative ungefællesskaber, der inkluderer
unge, som normalt ikke er engageret i kunst og kultur.
Tilskud:
1.015.000 kroner.
Målgruppe:
Primært 13 til 18-årige og sekundært 9 til 19-årige.
Kunstarter:
Musik, billedkunst, dans, performance og poesi/tekstskriv-
ning.
Partnere:
Roskilde Kulturskole, Roskilde Musiske Skole, Fritidsklubberne i
Roskilde, Rytmisk Musikkonservatorium, Professionshøjskolen Absalon,
Egnsteatret Aaben Dans og Museet for Samtidskunst.
"Den Magiske Musikmaskine"
Esbjerg og Odense Kommuner vil i samarbejde etablere et rejsehold af
fagprofessionelle, der sammen med skolernes egne lærere kombinerer lo-
kalkendskab med sagkundskab og omsætter det til musik. Modelforsøget
vil nå ud til flere børn og unge i skolerne gennem en agil vifte af ska-
bende aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes naturlige musikali-
tet og vækker deres interesse og nysgerrighed.
Modelforsøget bibringer derudover ekstra underviser- og kunstnerres-
sourcer i folkeskolens musikundervisning og SFO-tid, tæt på hvor børn og
unge befinder sig.
Tilskud:
1.182.000 kroner.
Målgruppe:
3.-6. klasse.
Kunstarter: Musik.
Partnere:
Odense Musikskole, Kulturskolen Esbjerg, Syddansk Musikkon-
servatorium, UC-Syd, UCL, SDU, 3 skoler fra hver af de deltagende kom-
muner
Jour. nr. 60934