UDKAST
Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del - Bilag 454
Offentligt
Forslag
til
Lov om Kulturens Analyseinstitut
Kapitel 1
Formål og opgaver
§ 1.
Kulturens Analyseinstitut skal som uafhængigt institut skabe overblik
over og indsigt på kunst- og kulturområdet, herunder for kunstnere, organi-
sationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet.
§ 2.
Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og faktabaserede
undersøgelser til opgave at
1) skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og
kultur og samfund lokalt, nationalt og internationalt,
2) bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og
udvikling lokalt, nationalt og internationalt,
3) skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på området natio-
nalt og internationalt og vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiati-
ver,
4) gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalu-
eringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling,
5) stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed for offentlighe-
den, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur (kravet gælder
ikke rekvirerede opgaver),
6) formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant
måde,
7) give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutnings-
tagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens
sociale og økonomiske aspekter, og
8) fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturli-
vets aktører.