KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 444: Meddelelse om materiale fra Billedkunstnernes Forbund (BKF) vedr. kunstens rolle i samfundet, offentlig forpligtigelse, grøn omstilling mv.., udleveret ifm. deres foretræde for Kulturudvalget den 26/8-22 på Kulturmødet Mors 2022.

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 444
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Billedkunstnernes Forbunds foretræde for Folketingets Kulturudvalg fredag den 26. august 2022 kl. 9.30 på Kulturmøde Mors

Billedkunstnernes Forbund (BKF)

arbejder for en visionær kulturpolitik

på billedkunstområdet. Vi har følgende

konkrete forslag til at styrke kunsten

i hele landet.

Styrk børns og unges møde med billedkunsten

Forpligt de offentligt støttede kunstinstitutioner på

at betale kunstnerhonorar

Forpligt de offentligt støttede kunstinstitutioner på

at arbejde for ligestilling og mangfoldighed

Gør kunsten til en naturlig del af den grønne omstilling

Modernisér kunstcirkulæret

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 444: Meddelelse om materiale fra Billedkunstnernes Forbund (BKF) vedr. kunstens rolle i samfundet, offentlig forpligtigelse, grøn omstilling mv.., udleveret ifm. deres foretræde for Kulturudvalget den 26/8-22 på Kulturmødet Mors 2022.

Styrk børns og unges møde med billedkunsten

BKF foreslår at give billedskolerne og de billedkunstneriske grundkurser (BGK) en lovramme og

statstilskud, så alle børn og unge i hele landet får mulighed for at møde den professionelle bil-

ledkunst, lære om kunstneriske arbejdsprocesser og afprøve deres talent.

Landets selvejende og kommunale billedskoler drives for usikre kommunale og private midler, og

har ingen fælles lovramme, der kan sikre standarder for undervisningskvalitet og for underviseres

arbejdsvilkår. Til sammenligning er landets musikskoler statsstøttede og har egen lovgivning, der

blandt andet sikrer fælles standarder for læreplaner og refusion af lærerlønninger.

Alle børn skal møde en professionel arbejdende billedkunstner i løbet af deres skolegang. Det

kan gøres ved at udvide Huskunstnerordningen og inddrage kunstnere som undervisere i dagin-

stitutioner, folkeskole og gymnasium. Billedkunstfaget skal styrkes kvalitativt og timemæssigt,

både i læreruddannelsen og i folkeskolen, og billedkunst bør gøres obligatorisk på grundskolens

ældste trin.

I folkeskolen ses billedkunst stadig primært som et ’småbørnsfag’ og udbydes derfor kun obli-

gatorisk til 6. klasse og derefter som valgfag. Men billedkunst er et centralt dannelsesfag med

mange muligheder for fordybende, tværfagligt samarbejde også i folkeskolens ældste klasser. I

Huskunstnerordningen, hvor kunstnere fra alle kunstarter samarbejder med elever i længere pro-

jektforløb, er billedkunstnere da også den mest efterspurgte faggruppe.

Foto: Mette Kit Jensen

Forpligt de offentligt støttede kunstinstitutioner på at betale

kunstnerhonorar

Cirka halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutio-

ner de seneste år, har finansieret det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele

af kunstnerne har ikke fået honorar af udstillingsstedet, og hele 80 procent har ikke modtaget

støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen. Det viste en undersøgelse i 2019.

Vi ved, at kunstinstitutionernes budgetter er pressede efter en lang årrække med besparelser,

og derfor har vi et stort ønske om, at der bliver spædet til, så kunstneren ligesom alle andre

involverede faggrupper får en fair betaling for arbejdet, og ligefrem kan begynde at overveje at

indbetale til sin pension.

Det er i CBS-forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum fra 2018 (som er de seneste

gennemgribende tal, vi har) dokumenteret, at billedkunstnere har meget lave indtægter:

Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere i alle aldre i denne undersøgelse er 242.000 kr. før

skat. Halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen tjener under 200.000 kr. Og hele 17 procent af

kunstnerne har en indkomst på under 100.000 kr. Den allerfattigste gruppe består i høj grad af

nyuddannede kunstnere. I et større perspektiv skal det nævnes, at fattigdomsgrænsen i Danmark

i 2018 var 117.000 kr. efter skat.

Samtidig viser tal fra Erhvervsministeriets Vækstteam for Kreative Erhverv viser, at kreative er-

hverv omsætter for 234 milliarder kroner, fylder 6 milliarder i statskassen og beskæftiger 79.000

personer (2018). Kunsten og kunstnere skaber betragtelige indtægter i kultursektoren. Det står

i kontrast til, at størstedelen af landets professionelle kunstnere stadig lever med yderst lave

indkomster.

Peter Holst Henckel: Portræt af en udstilling. SPECTA 2020.

Forpligt de offentligt støttede kunstinstitutioner på

at arbejde for ligestilling og mangfoldighed

BKF fik sidste år en egentlig politik om ligestilling og mangfoldighed, som retter sig bredt mod

de mange forskellige former for diskriminering, der kan finde sted i kunstlivet. Vi mener, at alle

kunst- og kulturinstitutioner bør formulere, nedskrive og forpligte sig på en politik for mangfol-

dighed og ligestilling:

For eksempel står kvindelige kunstnere kun bag 22 procent af de værker, som danske kunstmuse-

er har erhvervet i perioden 2004-2019. Kigger man på museernes soloudstillinger bød 29 procent

på kvindelige kunstnere, mens de udgjorde 34 procent på gruppeudstillingerne.

Hvis institutionerne modtager offentlig støtte, skal støtten være betinget af, at institutionerne

årligt og offentligt rapporterer, hvordan de lever op til deres politik på området. Det handler ikke

kun om lige vilkår for kønnene, men også om ligestilling i forhold til racialisering, religion, sek-

suel orientering, social klasse, alder, funktionsvariationer mm.

I BKF har vi fulgt vores mangfoldighedspolitik op med en Tilgængelighedspulje, hvor kunstnere

med handicap har mulighed for at søge midler til assistenttimer i forbindelse med værkproduk-

tion, ansøgninger, udstillingsforberedelser mv. Antallet af ansøgninger viser, at der er et stort

behov for puljen. Med initiativet ønsker vi at danne grundlag for, at private såvel som offentlige

fonde tager medansvar for at sikre lige adgang til kunstlivet for alle billedkunstnere – og vi bidra-

ger gerne med viden på området.

Ida Sønder Thorhauge, Udsnit af The Sixth Sense of Cassandra. Foto: Rine Rodin.

Gør kunsten til en naturlig del af den grønne omstilling

Studio Thinkinghand har sammen med arkitekterne i Henning Larsen, Etn og Skala designet Sundskolen i Guldborgsund.

Omstillingen til grøn infrastruktur, bæredygtig energi og nye vaner i hverdagen kræver, at vi har

kunsten og kulturen med. Billedkunstnere kan bidrage med hidtil oversete vinkler, skabe tværfag-

lige samarbejder og facilitere inddragende processer, som øger holdbarheden og kvaliteten af de

grønne projekter i borgernes hverdag.

Udvikling af ny teknologi alene er desværre ikke nok til at afværge klimakrisen. Faktisk siges det,

at vi allerede har opfundet al den teknologi, der skal til for at gøre os CO2-neutrale i 2050. Pro-

blemet er bare, at vi er for langsomme til at udbrede den. Måske fordi vi mangler et økonomisk

incitament, eller fordi vi hænger fast i gamle vaner. Selvfølgelig skal vi fortsætte med at forske i

gode teknologiske løsninger, men de kan kun bringe os et stykke ad vejen. Vi mennesker er en del

af løsningen og må selv omstille os og ændre på mange af vores vaner for at løse problemerne –

og her spiller kunsten en afgørende rolle.

Behovet for at formulere det, der endnu ikke findes, og afdække verden, er kunsten god til – god

til at tænke nyt, skabe nye fortællinger, sætte samtaler i gang, styrke identitet og tilhørsforhold.

Eksempel: i Guldborgsund kommune har man ved byggeriet af Sundskolen krævet, at byggeriet

er bæredygtigt og lever op til kravene for en såkaldt FN’s verdensmålsskole. Det gælder både i

materialevalg, energiforbrug, lokal forankring og i forhold til elevernes lærings- og udfoldelses-

muligheder.

Skolen bliver dermed Danmarks første svanemærkede folkeskole. Udsmykningen er lagt i hæn-

derne på kunstnerduoen Studio Thinkinghand, der skal skabe et inspirerende, udfordrende, san-

seligt og æstetisk læringsmiljø i form af en svampelabyrint, hvor skolens elever bliver inddraget i

tilblivelsen ved at indsamle mikrober fra egne haver til brug for værket, der hermed tilbyder både

fællesskab og ejerskab, og ikke mindst bygger bro mellem de fysiske rammer, det lokale liv og

folk og det bæredygtige arbejde.

Det er et eksempel på, at billedkunsten skal tænkes som mere end blot et æstetisk eller isoleret

lag, der lægges ovenpå bygninger, klimaløsninger mv., men også som en mulighed for at bygge

bro mellem de mange led og parter, der er i for eksempel byggeprojekter. I kunsten findes relatio-

nelle eksperter, og kunsten kan bidrage med nye perspektiver, hjælpe os til at trodse kortsigtede

økonomiske hensyn og egen vanetænkning og skabe den folkelige opbakning, der er en forud-

sætning for, at vi helhjertet går ind i den grønne omstilling.

Vi håber i Billedkunstnernes Forbund, at såvel myndigheder og beslutningstagere som private og

offentlige fonde i højere og højere grad vil få øjnene op for, at fremtidens bæredygtige byggepro-

jekter vil trække på samarbejder i et kryds af fagligheder, hvor kunsten har sin naturlig plads, og

at der vil blive afsat de nødvendige midler.

Illustration: Arkitekterne Josephine Philipsen, Andrés Hernández Wiliamson og kunstneren Louisa Brandos forslag

Membranen, der vandt idékonkurrencen om en stormflodsbeskyttelse i Vejle. Forslaget gør vandet til en naturlig og

integreret del af hele kvarteret Fjordbyen.

Modernisér kunstcirkulæret

BKF vil udvide det statslige kunstcirkulære, så det fremover ikke kun omfatter byggeri, men også

anlægsarbejde, hvortil vi foreslår, at der afsættes 0,5 procent af anlægssummen til kunstneriske

opgaver.

Man bør gøre cirkulærets bestemmelser om, hvor kunsten skal placeres, mere fleksible, så kun-

sten kommer ud der, hvor den er mest relevant i borgernes hverdag. For eksempel bør midler

genereret fra anlæg af motorveje kunne bruges til at integrere kunst i offentlige myndigheders

selvbetjeningsportaler og i andre velfærdsløsninger. Lad cirkulæret omfatte alle aktieselskaber

med statslig andel, ikke kun aktieselskaber med statslig majoritet.

Samtidig bør man forpligte regioner og kommuner til at følge samme praksis som staten på dette

område. Et opdateret, tidssvarende kunstcirkulære vil give flere borgere i hele landet mulighed

for at opleve alt det, kunsten kan give os: Nye erkendelser, øget lokalforankring, meningsfulde

møder og oplevelser i vores fælles, offentlige rum.

Syddansk Universitet, Campus Kolding, kunstner Tobias Rehberger. Foto Hasse Glyng.

Vingårdstræde 21, 1. th.,

1070 København K

Tlf. 3312 8170 - www.bkf.dk