KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 439
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Forslag

til

Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget

indhold (Kulturbidragsloven)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Formålet med denne lov er at indføre en pligt for visse medietjene-

steudbydere til at betale et kulturbidrag til fremme af dansksproget indhold,

herunder til produktion af dansksprogede film, fiktionsserier og dokumen-

tarprogrammer.

§ 2.

Denne lov finder anvendelse på medietjenesteudbydere, der er etab-

leret i Danmark, og som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester,

jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på medietjenesteudbydere, der

er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on demand-audio-

visuelle medietjenester, der er målrettet mod publikum i Danmark.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder alene medietjenesteudbydere, der har en årlig

omsætning på over 15 mio. kr.

Stk. 4.

Stk. 1 gælder ikke medietjenester, der udbydes som led i udøvelse

af public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

§ 11.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Audiovisuel medietjeneste: En tjeneste, hvor hovedformålet med tjene-

sten eller en del af den, der kan adskilles herfra, er at udbyde informe-

rende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden

via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14.

november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og admi-

nistrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (di-

rektiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-

Tidende 2018, nr. L 303, side 69.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

2) On demand-audiovisuel medietjeneste: En audiovisuel medietjeneste,

der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer

kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers an-

modning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteud-

byderen.

3) Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske person, der har det re-

daktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel me-

dietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilret-

telægges.

4) Bidragspligtig omsætning: Den del af medietjenesteudbyderens brutto-

indtægter i Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuelle me-

dietjenestes tilgængeliggørelse af film, fiktionsserier og dokumentarpro-

grammer, herunder også abonnementsindtægter, transaktions- eller leje-

indtægter, annonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-

audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede

produkter, men ikke indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed

tilgængeligt via den on demand-audiovisuelle medietjeneste.

Kapitel 2

Kulturbidraget

§ 4.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal betale et årligt bidrag på 6 pct.

af deres bidragspligtige omsætning i Danmark.

Stk. 2.

Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidraget årligt bagudrettet på

baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste regn-

skabsårs omsætning i Danmark.

Stk. 3.

Betales bidraget ikke af medietjenesteudbyderen inddrives bidra-

get af restancemyndigheden.

Stk. 4.

Kulturministeren kan efter forhandling med skatteministeren fast-

sætte nærmere regler om opkrævning af bidraget, herunder regler om ryk-

kerprocedure for betaling, om forrentning og betalingsfrist.

§ 5.

Provenuet af kulturbidraget efter tilbageløb og adfærd fordeles efter

fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens administration med

50 pct. til en public service-pulje og 50 pct. til støtte af dansksproget film.

Kapitel 3

Registrering, indberetning af oplysninger og tilsyn

§ 6.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal registrere sig hos Slots- og Kul-

turstyrelsen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for registreringen

af medietjenesteudbydere i medfør af stk. 1, herunder om krav til registre-

ringens form, procedure og indhold samt frister for registreringen.

§ 7.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal én gang om året indberette en

opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i Dan-

mark til Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2.

Medietjenesteudbyderens opgørelse skal følge den ved virksom-

hedens seneste godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis. Hvis me-

dietjenesteudbyderen ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab,

skal opgørelsen af omsætningen ske i overensstemmelse med årsregnskabs-

loven.

Stk. 3.

Den bidragspligtige omsætning skal indregnes i opgørelsen, så det

klart kan defineres, at omsætningen hidrører fra en on demand-audiovisuel

medietjeneste. Der må ikke ændres i indregningen af omsætningen for at

påvirke bidragets størrelse.

Stk. 4.

Indberettede opgørelser, jf. stk. 1, skal ledsages af en erklæring

afgivet af en uafhængig godkendt revisor.

Stk. 5.

Medietjenesteudbydere, der udbyder mere end én on demand-au-

diovisuel medietjeneste, kan indberette én samlet revisorerklæring for disse.

Revisorerklæringen skal klart skelne mellem omsætningen for de respektive

on demand-audiovisuelle medietjenester, som opgørelsen vedrører.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning af

opgørelser over den bidragspligtige omsætning, herunder om indberetnin-

gens form, procedure og indhold, frister for indberetningen samt krav til re-

visorerklæringer, jf. stk. 4 og 5.

§ 8.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser efter

denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Medietjenesteudbydere skal meddele Slots- og Kulturstyrelsen de

oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige udtalelser,

som forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtel-

sen, jf. stk. 1. Styrelsen kan fastsætte en frist for medietjenesteudbydernes

afgivelse af sådanne oplysninger.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov kan

indbringes for Radio- og tv-nævnet.

§ 9.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation

til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov

eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan ud-

stede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-

stedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-

rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller doku-

mentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do-

kumenter med personlig underskrift.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 10.

Med bøde straffes den, der overtræder § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7,

stk. 1, eller § 8, stk. 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter § 6, stk. 2, og § 7, stk. 6, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 11.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Kulturbidraget, jf. § 4, stk. 1, forfalder første gang til betaling i

2024 på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over den bidrags-

pligtige omsætning i Danmark i 2023.

Kapitel 6

Territorial gyldighed

§ 12.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. AVMS-direktivet

2.2 Andre landes ordninger

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danske fiktionsserier, film og dokumentarprogrammer binder os sammen

som land og befolkning og fremmer den kulturelle og sproglige mangfol-

dighed. De bidrager til vores fælles dannelse og kan både udfordre og inspi-

rere os til nye perspektiver på os selv og samfundet. Dansk indhold vinder

stor international anerkendelse og har høj kvalitet.

Med streamingtjenesternes indtog på det danske marked udfordres det eksi-

sterende finansieringsgrundlag, tilgængeligheden og udbredelsen af dansk-

sproget indhold. Der er derfor brug for at sikre, at ikke bare nationale me-

dietjenesteudbydere men også medietjenesteudbydere fra andre EU-med-

lemsstater bidrager til produktionen af dansksproget indhold, så danskerne

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

også fremover har mulighed for at møde dansksproget indhold på streaming-

tjenesterne såvel som ad andre kanaler.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen af danskspro-

gede fiktionsserier, dokumentarprogrammer og film og dermed understøtte

udbuddet af dansksproget indhold ved at indføre en pligt for visse medietje-

nesteudbydere til at bidrage økonomisk til statslige støtteordninger i form af

en public service-pulje og filmstøtteordningerne.

Med lovforslaget foreslås således, at der opkræves et finansielt kulturbidrag

fra medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle medietje-

nester (streamingtjenester) rettet mod et dansk publikum, på 6 pct. af deres

omsætning i Danmark hidrørende fra on demand-tjenesterne.

Loven vil finde anvendelse på både danske on demand-medietjenesteudby-

dere såvel som on demand-medietjenesteudbydere hjemmehørende i en EU-

medlemsstat, når de udenlandske udbydere målretter deres on demand-au-

diovisuelle medietjeneste mod publikum i Danmark.

2. Lovforslagets baggrund

Af forståelsespapiret

”Retfærdig retning for Danmark”

mellem Socialde-

mokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten frem-

går, at regeringen vil

”tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere

til danskproduceret indhold”.

Med medieaftalen af 21. maj 2022 indgået mellem regeringen, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og

Kristendemokraterne ønsker aftalepartierne, at produktionen af dansk ind-

hold skal styrkes, så danskerne også fremover har mulighed for at møde ori-

ginale dansksprogede film, fiktionsserier og dokumentarprogrammer af høj

kvalitet. Derfor skal streamingtjenesterne bidrage økonomisk til produktio-

nen i form af et kulturbidrag.

Aftalepartierne er således enige om at indføre et kulturbidrag for streaming-

tjenesterne (medietjenesteudbyderne) på 6 pct. af tjenesternes omsætning i

Danmark.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at provenuet fra kulturbidraget (op-

gjort efter tilbageløb og adfærdsvirkninger) skal fordeles med 50 pct. til en

større public service-pulje samt 50 pct. til at øge tilskuddet til dansksprogede

film.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Det vil være muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den

foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag, at søge om støtte til produktio-

nen af nyt dansksproget audiovisuelt indhold under de støtteordninger, der

finansieres af provenuet fra kulturbidragsordningen. De nærmere krav og

betingelser for modtagelse af støtte under disse ordninger fastlægges ikke

med nærværende lovforslag, men vil følge af rammerne for og reguleringen

af public service-puljen og filmstøtteordningerne.

2.1. AVMS-direktivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november

2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af

10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser

i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om

audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold

(AVMS-direktivet) har til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovi-

suelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mang-

foldighed og mediefrihed.

Direktivet indeholder en minimumsregulering af audiovisuelle medietjene-

ster, dvs. bl.a. fjernsynsudsendelser og on demand-audiovisuelle medietje-

nester.

Direktivets

anvendelsesområde omfatter også videodelingsplat-

formstjenester, dvs. tjenester, der organiserer audiovisuelt indhold, men

ikke har et redaktionelt ansvar for indholdet, samt sociale medietjenester,

hvis levering af audiovisuelt indhold efter en nærmere vurdering udgør en

væsentlig funktion i den pågældende tjeneste. Direktivet regulerer ikke so-

ciale medietjenester som sådan. Direktivet er et minimumsdirektiv, og med-

lemsstaterne kan således kræve, at udbydere af fjernsyn og on demand-au-

diovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion overholder mere detalje-

rede eller strengere bestemmelser på de områder, der samordnes ved direk-

tivet.

AVMS-direktivet giver mulighed for, at EU-medlemsstaterne kan pålægge

både nationale og medietjenesteudbydere (herunder streamingtjenesteudby-

dere) fra andre EU-medlemsstater at bidrage finansielt til fremstillingen af

europæiske programmer.

Det følger af direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemsstater, der pålægger

medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt til

fremstilling af europæiske programmer, herunder via direkte investeringer i

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

indhold og bidrag til nationale fonde, også kan pålægge medietjenesteudby-

dere, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres områder,

men som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne finansielle bi-

drag, der skal være forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.

Den tilknyttede præambelbetragtning nr. 36 uddyber, at disse finansielle

forpligtelser kan bestå i en pligt til direkte at investere i europæisk indhold

eller til at betale til en fond, som udbetaler støtte til fremstilling af europæisk

indhold. De tjenester, der er forpligtet til at bidrage til fonde/puljer, skal på

ikkediskriminerende vis kunne drage fordel af den støtte, der er tilgængelig

under ordningen.

Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at det finansielle bidrag

skal baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat,

hvor medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et sådant finansielt bi-

drag, skal den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet

af målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten,

navnlig reglerne for statsstøtte.

2.2 Andre landes ordninger

AVMS-direktivets hjemmel til at indføre et kulturbidrag er udnyttet i en

række EU-medlemsstater. European Audiovisual Observatory (Council of

Europe) giver i rapporten

IRIS Plus 2022-2: Investing in European works:

the obligations on VOD providers

et samlet overblik over de nationale ord-

ninger, der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. Ifølge rappor-

ten har 12 medlemsstater (ud over Danmark) indført – eller er ved at indføre

– bidragsforpligtelser for on demand-audiovisuelle medietjenesteudbydere.

Bidragspligten udgøres af en investeringsforpligtelse, et bidrag til en

fond/støtteordning eller en kombination af begge. Bidragssatserne i de en-

kelte landes ordninger fastsættes ud fra medietjenesteudbydernes årlige ind-

komst og varierer landene imellem både i forhold til opgørelsen af den rele-

vante indkomst og de anvendte bidragssatser.

Figur 1: Nationale kulturbidragsordninger i andre EU- medlemsstater

Land

Investerings- Rate

Bidrag

Rate

Pct. af om-

pligt

sætning

BE DE

Uafklaret

BE VL

2,0

BE WA

1,4-2,2

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

1,0

5,0

15-25

1,5

2,0

Uafklaret

40 af bidrags-

beløbet

(kun udby-

dere i andre

lande)

(kun udby-

dere i andre

lande)

1,8-2,5

5,0

5,15

Uafklaret

2,0

Uafklaret

1,5

1,0

2,0

*) Kulturbidragsordninger, hvor investeringspligt og bidrag er alternativer

Kilde: Kulturministeriets sammenstilling ud fra European Audiovisual Observatory (Coun-

cil of Europe), IRIS Plus 2022-2: Investing in European works: the obligations on VOD

providers

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag national lovgivning, der gør det muligt at opkræve et

kulturbidrag fra on demand-medietjenesteudbydere (streamingtjenesteud-

byderne). Kulturbidragsordningen indføres derfor ved forslag til en ny ho-

vedlov.

AVMS-direktivet hjemler indførelsen af en kulturbidragsordning i artikel

13, stk. 2 og 3, der har følgende ordlyd:

”2. Hvis medlemsstaterne pålægger medietjenesteudbydere under deres ju-

risdiktion at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer,

herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde,

kan de også pålægge medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester

mod publikum inden for deres områder, men som er etableret i andre med-

lemsstater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være forholdsmæs-

sige og ikkediskriminerende.

3. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, skal det finansielle bidrag kun

baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat, hvor

medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et sådant finansielt bidrag,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

skal den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet af

målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten,

navnlig reglerne for statsstøtte.”

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med afsæt i medieaftalen af 21. maj 2022 foreslås det, at der indføres en

kulturbidragsordning, der vil medføre, at medietjenesteudbydere forpligtes

til at betale et årligt bidrag på 6 pct. af udbydernes omsætning i Danmark

hidrørende fra deres on demand-audiovisuelle medietjenester til støtte af

produktionen af dansksproget audiovisuelt indhold.

De medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at

betale et kulturbidrag, sikres adgang til at ansøge om støtte til produktionen

af nyt dansksproget audiovisuelt indhold fra en public service-pulje og film-

støtteordningerne, der til dels finansieres af provenuet fra kulturbidragsord-

ningen. Dette gælder uanset, om de pågældende medietjenesteudbydere er

etableret i Danmark eller et andet EU-land. Den foreslåede kulturbidrags-

ordning indeholder dermed et incitament for medietjenesteudbydere, der be-

taler kulturbidrag, til at investere i dansksproget audiovisuelt indhold, da de

er sikret mulighed for at kunne søge om støtte hertil. Ordningen bidrager

endvidere til at fremme en mere bæredygtig dansksproget audiovisuel ind-

holdsproduktion ved at sikre, at de, der opnår en økonomisk gevinst ved at

udbrede dansksproget audiovisuelt indhold, også bidrager til at sikre den

fremadrettede produktion af dette indhold.

De nærmere krav og betingelser for modtagelse af støtte under disse ordnin-

ger fastlægges ikke med nærværende lovforslag, men vil følge af en senere

fastlæggelse af rammerne for og reguleringen af public service-puljen og

filmstøtteordningerne i relation til provenuet fra kulturbidragsordningen.

Der lægges op til, at ordningen både skal omfatte medietjenesteudbydere,

der er etableret i Danmark, og medietjenesteudbydere, der er etableret i en

anden EU-medlemsstat, når deres on demand-audiovisuelle medietjenester

er målrettet et dansk publikum. Kulturbidragsordningen gør således ikke

forskel på de on demand-medietjenesteudbydere, der opererer på det danske

marked, men sikrer disse udbydere de samme konkurrencemæssige vilkår i

relation til kulturbidragsordningen, uanset om de er etableret i Danmark el-

ler i en anden EU-medlemsstat.

Ved afgørelsen af, om en on demand-audiovisuel medietjeneste er målrettet

et dansk publikum, foreslås det, at der – i overensstemmelse med det i

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

AVMS-direktivets præambelbetragtning 38 anførte – lægges vægt på indi-

katorer såsom;

- reklame eller anden promovering, der sigter specifikt mod kunder i

Danmark,

- den on demand-audiovisuelle medietjenestes hovedsprog, og

- hvorvidt der er tale om indhold eller kommerciel kommunikation,

som specifikt er rettet mod publikum i Danmark.

Kulturbidragsordningen omfatter medietjenesteudbydere, der udbyder on

demand-audiovisuelle tjenester, herunder såkaldte SVOD-tjenester (Sub-

scription Video on Demand) og TVOD-tjenester (Transactional Video On

Demand). Det afgørende for, om tjenesten anses for at være abonnements-

baseret er, om forbrugerne på baggrund af en tilmelding gives en løbende

adgang til tjenesten for en given periode. Det er i denne forbindelse uden

betydning, om der ydes en monetær eller anden modydelse for abonnemen-

tet. Det betyder, at tjenester, der f.eks. benytter ”gratis”-abonnementer, hvor

forbrugeren ikke betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at

se reklamer eller afgiver sine data som modydelse, også vil være abonne-

mentsbaserede tjenester i dette lovforslags forstand. På tilsvarende måde er

det for de transaktionsbaserede VOD-tjenester uden betydning, om mod-

ydelsen for adgangen til indholdet på tjenesten er af monetær karakter, eller

om forbrugeren betaler for adgangen på anden vis.

Kulturbidraget, som den enkelte medietjenesteudbyder skal betale, fastsæt-

tes ud fra udbyderens omsætning i Danmark, som hidrører fra dennes on

demand-audiovisuelle medietjeneste, herunder også abonnementsindtægter,

transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og indtægter ved gensalg

af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abon-

nementsbaserede produkter.

Beregningsgrundlaget for kulturbidraget begrænses til kun at omfatte me-

dietjenesteudbydernes relevante omsætning i Danmark i overensstemmelse

med AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, hvorefter ”

det finansielle bidrag

kun baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne.”

Afgrænsningen til om-

sætning i Danmark udtrykker i den forbindelse en rimelig balance i forhold

til, at en del af den finansielle indtjening, som opnås ved at udbyde en on

demand-audiovisuel medietjeneste på det danske marked, også medvirker

til den fortsatte bæredygtighed af markedet ved at underbygge produktionen

af dansksprogede film, fiktionsserier og dokumentarprogrammer.

Streamingmarkedet er i konstant udvikling, og nye typer af audiovisuelle

medietjenester ser løbende dagens lys for bedst muligt at tilpasse tjenesterne

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

til forbrugernes behov. F.eks. tilbyder nogle medietjenesteudbydere allerede

i dag ”blandede” streamingprodukter, der både giver adgang til lineære au-

diovisuelle medietjenester, dvs. ”klassiske” fjernsynskanaler, der udbydes

af en medietjenesteudbyder med henblik på samtidig modtagelse af pro-

grammer på basis af en programflade, og adgang til on demand-audiovisu-

elle medietjenester, hvor forbrugeren selv vælger f.eks. hvilket program el-

ler hvilken film, der skal ses og hvornår, ud fra medietjenesteudbyderens

programkatalog.

Da formålet med lovforslaget er at indføre en bidragspligt for on demand-

audiovisuelle medietjenesteudbydere for at fremme produktionen af dansk-

sprogede film, serier og dokumentarer, omfatter beregningsgrundlaget ikke

indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, selvom denne gøres

tilgængelig for forbrugeren gennem en on demand-audiovisuel medietjene-

ste, f.eks. via en tilkøbsmulighed på samme platform eller på anden måde.

Omsætning hidrørende fra traditionelle lineære fjernsynskanaler, der typisk

kan dække flere programkategorier end dem, kulturbidragsordningen sigter

efter at fremme, som f.eks. live sports- eller nyhedsudsendelser, er således

undtaget fra beregningsgrundlaget for kulturbidraget. Dette skal også ses i

sammenhæng med, at sportsbegivenheder vurderes at udgøre en både om-

kostningstung men også kraftigt omsætningsdrivende del af indholdet på li-

neære kanaler. Det vurderes ikke at være i tråd med kulturbidragsordningens

formål at omfatte omsætningen fra de lineære kanaler, hvor en betydelig del

af den bidragspligtige omsætning ville hidrøre fra en type indhold, som ord-

ningen ikke sigter til at fremme. Dette gør sig også gældende, hvis den line-

ære audiovisuelle medietjeneste tilbyder såkaldte catch up-/start forfra-tje-

nester som en integreret del af den lineære tjeneste, hvor man i en nærmere

afgrænset periode kan se tidligere lineært udsendte programmer.

Det er ligeledes ikke hensigten med nærværende lovforslag, at omfatte om-

sætning fra live sportskampe selvom dette gøres tilgængeligt for forbruge-

ren gennem en on demand-audiovisuel medietjeneste, f.eks. via en tilkøbs-

mulighed på samme platform eller på anden måde. Den omfattede omsæt-

ning afgrænses således til at vedrøre tilgængeliggørelse af film, fiktionsse-

rier og dokumentarprogrammer, som også er de kategorier af kreativt audio-

visuelt indhold, som kulturbidragsordningen har til formål at fremme pro-

duktionen af.

Lovforslaget lægger op til, at der indføres en sats for kulturbidraget på 6 pct.

af den bidragspligtige omsætning i Danmark. Det følger direkte af AVMS-

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemsstaterne kan indføre en pligt for me-

dietjenesteudbydere til

”…at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være

forholdsmæssige...”

Dette krav om proportionalitet indebærer ifølge den ju-

ridiske litteratur, at der ikke må være et misforhold mellem formålet med

handlingen, dvs. hensigten om at fremme dansksprogede film, serier og do-

kumentarer, og de midler, der anvendes til at realisere formålet, dvs. bi-

dragspligten med en sats på 6 pct.

Danmark er et lille sprogområde, og markedet for dansksproget indhold er

tilsvarende af begrænset størrelse. Det vurderes derfor, at en bidragsforplig-

telse varetager et sagligt hensyn om at sikre produktion af nyt dansksproget

indhold og derigennem bidrager til den kulturelle og sproglige mangfoldig-

hed i Europa. Kulturministeriet estimerer med betydelig usikkerhed, at kul-

turbidragsordningen med en bidragssats på 6 pct. vil medføre et provenu på

ca. 170 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Dette skal ses i forhold til,

at Det Danske Filminstitut i 2021 havde et samlet tilskudsbudget på ca. 510

mio. kr. (dækker alle støtteordninger, herunder Public Service-Puljen og

filmstøtteordningerne). Det forventede provenu ved kulturbidragsordningen

ved en bidragssats på 6 pct. vurderes derfor at være af proportionalt omfang

i forhold til den øvrige støtte, der ydes på området. Det må herudover til-

lægges vægt, at flere får adgang til at søge om støtte til produktion af dansk-

sprogede film, serier og dokumentarer, når medietjenesteudbyderne sikres

adgang til at søge midlerne fra kulturbidragsordningen. Der vurderes derfor

ikke at være misforhold mellem det estimerede provenu, som en bidragssats

på 6 pct. resulterer i, og formålet om at fremme dansksprogede film, serier

og dokumentarer.

Bidragssatsen på 6 pct. må også ses i forhold til de kulturbidragssatser og

typer af kulturbidragsordninger, som er indført – eller ved at blive indført –

i de øvrige EU-medlemsstater. En bidragssats på 6 pct. er den højeste blandt

EU-medlemsstaternes bidragssatser, efterfulgt af Frankrigs bidragssats på

5,15 pct. og Spaniens bidragssats på 5 pct. Det må dog samtidig tillægges

betydelig vægt, at der ses store forskelle i forudsætningerne og opkræv-

ningsgrundlaget for de forskellige landes ordninger, ligesom der ses store

forskelle i, om ordningerne kun medfører en bidragspligt, en investerings-

forpligtelse eller en kombination af de to. Set i lyset af det relativt begræn-

sede estimerede provenu, der forventes ved den danske foreslåede kulturbi-

dragsordning, vurderes den i direkte sammenligning høje bidragssats ikke

at være uforholdsmæssig.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Det foreslås, at kulturbidragsordningen alene skal gælde medietjenesteud-

bydere, der har en årlig omsætning på over 15 mio. kr. Det er Kulturmini-

steriets vurdering, at medietjenesteudbydere med en årlig omsætning under

denne tærskel bør undtages for bidragspligten, for at undgå at ramme disse

mindre virksomheder unødigt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres

adgang til markedet.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-direktivets arti-

kel 13, stk. 6, hvorefter ”krav,

der pålægges medietjenesteudbydere, der

målretter deres tjenester mod publikum i andre medlemsstater, jf. stk. 2, fin-

der ikke anvendelse på medietjenesteudbydere med en lav omsætning eller

en lille målgruppe”.

Begrebet ”lav omsætning” er præciseret i EU-Kommis-

sionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovi-

suelle medietjenester for beregningen af andelen af europæiske programmer

i on demand-kataloger og for definitionen af et lille publikum og en lav om-

sætning (2020/C 223/03), afsnit III.3, der henviser til Kommissionens hen-

stilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder,

små og mellemstore virksomheder. Det følger heraf, at mikrovirksomheder,

dvs. virksomheder med en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR, når

omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder også

tages i betragtning, bør undtages fra den foreslåede bidragspligt, med min-

dre det er nødvendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 2-5 og de specielle bemærkninger

hertil.

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

Der gælder ikke i dag regler, der hjemler administrationen af en kulturbi-

dragsordning, herunder registrerings- og indberetningsforpligtelser for me-

dietjenesteudbydere i forbindelse hermed.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Slots- og Kulturstyrelsen administrer en række tilskudsordninger på Kultur-

ministeriets område, herunder som sekretariat for armslængdeorganer som

Medienævnet, Radio- og tv-nævnet og Statens Kunstfond. Styrelsen har så-

ledes en bred erfaring med tilskudsadministration, og styrelsens administra-

tive system vurderes at være velegnet til at håndtere en ordning som den

foreslåede.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Dertil kommer, at styrelsen gennem varetagelsen af sekretariatsbetjeningen

af Radio- og tv-nævnet, der blandt andet fører et generelt tilsyn med on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, har medarbejdermæssige kompetencer

og kendskab vedrørende den kreds af aktører, der foreslås omfattet af ord-

ningen. Det foreslås derfor, at kulturbidragsordningen administreres af

Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en pligt for de omfattede medietjenesteudbydere

til at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen og indberette årlige opgø-

relser over deres bidragspligtige omsætning i Danmark til styrelsen.

Kulturministeriet vurderer, at en registreringsordning vil være hensigtsmæs-

sig henset til, at de omfattede medietjenesteudbydere derigennem får kend-

skab til de regelsæt, de hører under, samtidig med, at der skabes et grundlag

for identifikation af de udbydere af on demand-audiovisuel programvirk-

somhed, som vil være omfattet af pligten til at betale kulturbidrag, og der-

med et grundlag for Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn med ordningen. Den

foreslåede registreringspligt vurderes dertil at være den administrativt

mindst omkostningsfulde måde at sikre kendskab i Slots- og Kulturstyrelsen

til de medietjenesteudbydere, der er omfattet af kulturbidragsordningen, idet

det vil være uforholdsmæssigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kul-

turstyrelsen at skulle foretage registreringen på baggrund af opsøgende ar-

bejde blandt alle potentielle aktører på det danske marked.

Der knyttes ikke selvstændig retsvirkning til registreringen i den forstand,

at registreringen ikke har indflydelse på, om en medietjenesteudbyder er

omfattet af pligten til at betale kulturbidrag. Registreringen er således alene

til brug for Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen.

Det er endvidere nødvendigt for administrationen af ordningen og udregnin-

gen af bidragets størrelse, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til opgø-

relser over medietjenesteudbydernes bidragspligtige omsætning. Der læg-

ges op til at forpligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette en op-

gørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i Danmark,

idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsfølsom karakter og ikke

er offentligt tilgængelige. Slots- og Kulturstyrelsen vil behandle de indbe-

rettede oplysninger fortroligt.

I relation til medietjenesteudbydernes opgørelse af den bidragspligtige om-

sætning, er det Kulturministeriets forventning, at størstedelen af de omfat-

tede medietjenesteudbydere er af en sådan størrelse, at de må forventes at

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

have revisorer, der reviderer deres regnskaber løbende, hvorunder arbejds-

handlinger vedrørende kontrol og revision af den bidragspligtige omsætning

også vil kunne udføres. Der vurderes således ikke at være behov for at stille

krav om, at indberetningen af opgørelsen skal afvente årsregnskabets sam-

lede revision for at kunne få en retvisende opgørelse over omsætningen.

Endvidere vurderes et krav om, at årsregnskaber skal være reviderede forud

for omsætningsindberetningen ikke at være hensigtsmæssigt, idet det dels

vil afstedkomme, at det årlige provenu fra kulturbidraget og dermed størrel-

sen på de midler, der kan uddeles, for danske virksomheder forventeligt først

vil kunne kendes tidligst i tredje kvartal i uddelingsåret. Dertil kommer, at

der gælder forskellige standarder for, hvornår årsregnskaber skal være aflagt

på tværs af medlemsstaterne i EU, hvilket også vil kunne medføre udfor-

dringer i forhold til at få omsætningsindberetningerne ind hurtigst muligt i

løbet af uddelingsåret, ligesom der vil kunne opstå risiko for en skævvrid-

ning i forhold til opkrævningstidspunktet for medietjenesteudbyderne af-

hængigt af, hvilket EU-land, de er etableret i.

For at sikre validiteten af de opgørelser, der indsendes til Slots- og Kultur-

styrelsen, foreslås det derfor, at medietjenesteudbyderne forpligtes til at lade

opgørelserne ledsage af revisorerklæringer, der med en høj grad af sikker-

hed slår fast, at opgørelserne er korrekte. Dette mindsker ligeledes behovet

for kontrol med opgørelserne, da denne lægges eksternt hos uafhængige

godkendte revisorer.

Der lægges op til, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af indberetnin-

gerne fra de omfattede medietjenesteudbydere, udregner de respektive ud-

byderes bidrag og fremsender en faktura til de pågældende virksomheder.

Det foreslås, at de nærmere detaljer i relation til administrationen af kultur-

bidragsordningen fastlægges i en bekendtgørelse. Der lægges derfor op til,

at kulturministeren ved bemyndigelsesbestemmelser får bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbydernes registrering og ind-

beretning og om digital kommunikation med Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal benyttes til i bekendt-

gørelsesform at fastsætte regler om, hvordan de omfattede medietjenesteud-

bydere skal registrere sig, med hvilke oplysninger og frister herfor, samt

nærmere regler om form, procedure, indhold og frister for indberetningen af

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

opgørelser over den bidragspligtige omsætning, herunder også krav til an-

vendt revisionsstandard og grad af sikkerhed for de tilhørende revisorerklæ-

ringer.

I forlængelse af forslaget om at henlægge administrationen af kulturbidrags-

ordningen til Slots- og Kulturstyrelsen, vurderes det ligeledes hensigtsmæs-

sigt at lægge tilsyns- og afgørelseskompetencen hos denne myndighed. Sty-

relsen besidder således de medarbejdermæssige kompetencer inden for for-

valtning, tilskudsadministration og juridisk sagsbehandling på medieområ-

det, hvorfor det er vurderingen at styrelsen vil være egnet til at føre tilsyn

og træffe afgørelser i medfør af nærværende lovforslag. Der lægges således

op til, at Slots- og Kulturstyrelsen udstyres med en hjemmel til at føre tilsyn

med og træffe afgørelser om overholdelsen af loven og regler udstedt i med-

før heraf, herunder føre tilsyn med medietjenesteudbydernes indbetaling af

kulturbidrag og træffe afgørelse i forhold til, hvilke medietjenesteudbydere,

der er omfattet af bidragspligten, samt omfanget af den bidragspligtige om-

sætning og dermed størrelsen på den enkelte medietjenesteudbyders kultur-

bidrag.

Endelig lægges der op til, at Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i relation

hertil kan indbringes for Radio- og tv-nævnet. Hermed sikres medietjene-

steudbyderne en administrativ klagemulighed i forhold styrelsens afgørel-

ser, der indebærer økonomiske konsekvenser for udbyderne. Kulturministe-

riets vurderer, at den overvejende del af de afgørelser, som styrelsen vil

træffe om, hvorvidt konkrete medietjenesteudbydere er omfattet af bidrags-

pligten, den korrekte opgørelse af den omfattede omsætning m.v., vil være

af både juridisk og tilskudsadministrativt teknisk karakter og vil forudsætte

en særlig teknisk indsigt på området. Denne tekniske indsigt vurderes Ra-

dio- og tv-nævnet at besidde, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at gøre

nævnet til klageinstans for afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i

henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Kulturbidragets skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et provenu

på ca. 170 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. De omfattede medietje-

nesteudbydere skønnes at indbetale et beløb på ca. 180 mio. kr. årligt sva-

rende til de isolerede kulturbidragsindtægter. Kulturbidraget skønnes sam-

tidig med usikkerhed at medføre afledt mindreprovenu på finanslovens §38

på ca. 10 mio. kr., svarende til ca. 5 pct. af de isolerede kulturbidragsind-

tægter, som Kulturministeriet overfører til Finansministeriet. Det afledte

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

mindreprovenu på §38 er forbundet med usikkerhed og afspejler hovedsa-

geligt en arbejdsudbudsvirkning. Provenuet efter tilbageløb og adfærd for-

deles efter fradrag for de administrative omkostninger forbundet med ord-

ningen med 50 pct. til en public service-pulje samt 50 pct. til at øge tilskud-

det til danske film.

Det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov nr. 149 af 10. april

1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten vil være fradragsberettiget som

en driftsomkostning i ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de

omfattede medietjenesteudbydere, der er fuldt eller begrænset skattepligtige

til Danmark.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten, idet

indførelsen af kulturbidragsordningen medfører nye administrationsopgaver

for Slots- og Kulturstyrelsen og nye opgaver for Radio- og tv-nævnet, som

sekretariatsbetjenes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det vurderes, at omkost-

ningerne forbundet hermed udgør 2 årsværk. De offentlige administrative

omkostninger forbundet med kulturbidragets administration og behandlin-

gen af eventuelle klagesager afholdes af kulturbidraget.

Langt størstedelen af Slots-og Kulturstyrelsens kommunikation med aktø-

rerne i markedet foregår allerede i dag digitalt. Lovforslagets hjemler til at

fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation og anvendelse af be-

stemte it-systemer forventes derfor ikke at medføre it-mæssige implemen-

teringskonsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenserne for re-

gioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lov-

givning. Lovforslaget indeholder enkle og klare regler i overensstemmelse

med princip 1. Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på at under-

støtte digital kommunikation mellem Slots- og Kulturstyrelsen og virksom-

hederne og på teknologineutralitet i reguleringen i overensstemmelse med

princip 2. Derudover hjemler lovforslaget mulighed for, at Slots- og Kultur-

styrelsen kan føre tilsyn med loven i overensstemmelse med princip 7 om

forebyggelse af snyd og fejl. De resterende principper vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjenesteudbydere vil

blive omfattet af kulturbidragsordningen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed samlet at medføre økono-

miske konsekvenser for medietjenesteudbyderne ved betaling af kulturbi-

draget på 180 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører mindre administrative omstillingsomkostninger for

medietjenesteudbyderne i forbindelse med registreringen hos Slots- og Kul-

turstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre løbende administrative konsekvenser for me-

dietjenesteudbyderne i forbindelse med opgørelse og årlig indberetning af

deres bidragspligtige omsætning, herunder ved afholdelse af udgifter til re-

visorerklæringer i forbindelse med indberetningen.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebæ-

rer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 6, stk.

2, og § 7, stk. 6. De administrative konsekvenser består i, at Kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler for registreringen af medietjenesteudby-

dere i medfør af stk. 1, herunder om krav til registreringens form, procedure

og indhold samt frister for registreringen. Kulturministeren kan også fast-

sætte nærmere regler for indberetning af opgørelser over den bidragspligtige

omsætning, herunder om indberetningens form, procedure og indhold, fri-

ster for indberetningen samt krav til revisorerklæringer. Lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelser vurderes at medføre administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

De samlede administrative omkostninger vurderes ikke at overstige 4 mio.

kr. på samfundsniveau og vil ikke blive kvantificeret yderligere.

Lovforslaget overholder de fem principper for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering.

De fem principper for agil lovgivning vurderes ikke at være relevante for

nærværende lovforslag, fordi reguleringen ikke vurderes at påvirke virk-

somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknolo-

gier og forretningsmodeller.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om

ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og admini-

strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medie-

tjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de æn-

drede markedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.

Lovforslaget kræver notifikation ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om

statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

10. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Regeringen har på vegne af Danmark tilsluttet sig OECD-aftalen om beskat-

ning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at

den multilaterale konvention, som forhandles på baggrund af OECD-afta-

len, vil indeholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til at

fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter eller lignende rele-

vante tiltag. OECD-aftalen har status af en politisk erklæring.

Det fremgår videre af OECD-aftalen, at Danmark forpligter sig til ikke at

pålægge digitale omsætningsskatter eller lignende relevante tiltag i perioden

fra 8. oktober 2021 og frem til det tidligste tidspunkt af enten 31. december

2023 eller ikrafttrædelsen af den multilaterale konvention.

Det foreslåede kulturbidrag vurderes umiddelbart ikke at være i strid med

OECD-aftalen eller de intentioner, som den fastlægger i forhold til forhand-

lingerne af den multilaterale konvention.

Forhandlingerne af den multilaterale konvention er ikke tilendebragt, hvor-

for forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde endnu ikke er endeligt fast-

lagt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Aftalepartierne bag medieaftalen er enige om, at det foreslåede kulturbidrag

skal følge OECD-aftalen og forpligtelsens præcise ordlyd i den multilaterale

konvention, og at det foreslåede kulturbidrag skal tilpasses i lyset heraf, så-

fremt der måtte vise sig at være behov herfor.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Se vedlagte høringsliste]

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Kulturbidragets

provenuvirkning Kulturbidragsordningen

skønnes

konsekvenser for skønnes med betydelig usikkerhed med usikkerhed at medføre et afledt

stat, kommuner samlet at udgøre 170 mio. kr. årligt ef- mindreprovenu for staten på § 38 på

og regioner

ter tilbageløb og adfærd. De isolerede i alt 10 mio. kr. årligt, som dækkes af

kulturbidragsindtægter skønnes til 180 de isolerede kulturbidragsindtægter.

mio. kr. årligt.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen, idet de offentlige administra-

tive omkostninger forbundet med

kulturbidragets administration og

eventuel klagebehandling i Radio- og

tv-nævnet afholdes af kulturbidraget.

Lovforslaget estimeres med betyde-

lig usikkerhed at medføre økonomi-

ske konsekvenser for medietjeneste-

udbyderne ved betaling af kulturbi-

draget på 180 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører mindre admi-

nistrative omstillingsomkostninger

for medietjenesteudbyderne i forbin-

delse med registreringen hos Slots-

og Kulturstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre lø-

bende administrative konsekvenser

for medietjenesteudbyderne i forbin-

delse med opgørelse og årlig indbe-

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

retning af deres bidragspligtige om-

sætning, herunder ved afholdelse af

udgifter til revisorerklæringer i for-

bindelse med indberetningen.

De samlede administrative omkost-

ninger vurderes ikke at overstige 4

mio. kr. på samfundsniveau og vil

ikke blive kvantificeret yderligere.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

retten

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om

ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og admini-

strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medie-

tjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de æn-

drede markedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.

Lovforslaget kræver notifikation ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om

statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at formålet med denne lov

er at indføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at betale et kultur-

bidrag til fremme af dansksproget indhold, herunder til produktion af dansk-

sprogede film, fiktionsserier og dokumentarprogrammer.

Bestemmelsen beskriver formålet med at indføre en kulturbidragsordning

og udtrykker lovgivers hensigt om at fremme dansksproget indhold gennem

denne støtteordning. Det er således en forudsætning for kulturbidragsord-

ningen, at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede

pligt til at betale kulturbidrag, kan modtage støtte til produktionen af nyt

dansksproget audiovisuelt indhold fra ordningens provenu. De nærmere

krav og betingelser for medietjenesteudbydernes modtagelse af støtte under

disse ordninger fastlægges ikke med nærværende lovforslag, men vil følge

af rammerne for og reguleringen af public service-puljen og filmstøtteord-

ningerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 1,

at loven finder anvendelse på medie-

tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, og som udbyder on demand-

audiovisuelle medietjenester.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at medietjenesteud-

bydere, forstået som den fysiske eller juridiske person, der har det redaktio-

nelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjene-

ste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges, jf.

definitionen i den foreslåede § 3, nr. 3, pålægges pligter i henhold til denne

lov, såfremt de udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester.

On demand-audiovisuelle medietjenester er defineret i den foreslåede § 3,

nr. 1 og 2. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil medføre, at kulturbi-

dragsordningen omfatter medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-

audiovisuelle tjenester, uanset hvilken forretningsmodel tjenesten anvender,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

herunder f.eks. de såkaldte SVOD-tjenester (Subscription Video on De-

mand), TVOD-tjenester (Transactional Video On Demand) eller kombina-

tioner heraf. SVOD-tjenester er abonnementstjenester og omfattes uanset

om tjenesten udbydes på mere sædvanlige abonnementsbetingelser, hvor

forbrugerne på baggrund af en tilmelding og mod betaling gives en løbende

adgang til tjenesten for en given periode, eller om den udbydes i et abonne-

mentslignende forhold. Det er i denne forbindelse således uden betydning,

om der ydes en monetær eller anden modydelse for abonnementet. Det be-

tyder, at tjenester, der f.eks. benytter ”gratis”-abonnementer, hvor forbruge-

ren ikke betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at se rekla-

mer eller afgiver sine data som modydelse, også vil være tjenester baseret

på abonnements- eller abonnementslignende forhold i dette lovforslags for-

stand. TVOD-tjenester er transaktionsbaserede tjenester, hvor der betales

for adgang til tjenestens indhold ud fra en klassisk ”leje”-tankegang, dvs. at

forbrugeres betaler i den enkelte situation for adgangen til f.eks. en film i en

given periode. Det er også for TVOD-tjenesterne uden betydning, om mod-

ydelsen for adgangen til indholdet på tjenesten er af monetær karakter, eller

om forbrugeren betaler for adgangen på anden vis.

De omfattede medietjenester skal være audiovisuelle, hvilket indebærer, at

medietjenesteudbydere, der alene udbyder ”rene” audio on demand-tjene-

ster, som f.eks. tjenester med podcasts, tidligere udsendte radioprogrammer

m.v., ikke omfattes af loven.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-3.

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 2,

at loven endvidere finder anvendelse

på medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og

som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester, der er målrettet mod

publikum i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre, at ordningen omfatter

medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, når de-

res abonnementsbaserede on demand-audiovisuelle medietjenester er mål-

rettet et dansk publikum.

Det følger modsætningsvist heraf, at loven ikke finder anvendelse på me-

dietjenesteudbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.

Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte on demand-audio-

visuelle medietjeneste, om den betragtes som værende målrettet et dansk

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

publikum. Det formodes, at tjenesten er rettet mod et dansk publikum, hvis

tjenesten indeholder reklame eller anden promovering, der sigter specifikt

mod kunder i Danmark, tjenestens hovedsprog er dansk, eller der er tale om

indhold eller kommerciel kommunikation, som specifikt er rettet mod pub-

likum i Danmark. Opremsningen er ikke udtømmende, og andre faktorer

kan således have betydning.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til bestemmelsens stk.

1 samt til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 3,

at loven alene finder anvendelse på

medietjenesteudbydere, der har en årlig omsætning på over 15 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil medføre, at medietjenesteudbydere,

hvis årlige omsætning ikke overstiger en tærskelværdi på 15 mio. kr. er und-

taget fra lovens anvendelsesområde.

Tærskelværdien på 15 mio. kr. fastættes med henvisning til EU-Kommissi-

onens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-

somheder, små og mellemstore virksomheder. Herefter defineres mikrovirk-

somheder som værende virksomheder med en samlet årlig omsætning på

højst 2 mio. EUR, når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyt-

tede virksomheder også tages i betragtning.

Medietjenesteudbydere, der på grund af deres samlede årlige omsætning ka-

tegoriseres som mikrovirksomheder omfattes ikke af kulturbidragsordnin-

gen, for at undgå at bidragspligten skal ramme disse mindre virksomheder

unødigt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres adgang til markedet,

jf. også EU-Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7, i

direktivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen af andelen af eu-

ropæiske programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et lille

publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.3.

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 4,

at loven ikke finder anvendelse på

medietjenester, der udbydes som led i udøvelse af public service-virksom-

hed, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 11.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til udgangspunktet i

§ 2, stk. 1, hvorefter, en medietjenesteudbyder er omfattet af lovens anven-

delsesområde, hvis den udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en medietjenesteudby-

der, der alene udbyder en on demand-audiovisuel medietjeneste som led i

udøvelse af public service-virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4.

september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, alligevel ikke

er omfattet loven.

Såfremt en medietjenesteudbyder udbyder flere on demand-audiovisuelle

medietjenester eller opererer med opdelte medietjenester, hvoraf kun en del

udbydes som led i udøvelsen af public service-virksomhed, vil det alene

være den del af medietjenesten/medietjenesterne, der er underlagt en public

service-forpligtelse, der falder under undtagelsen i § 2, stk. 4. Den del af

medietjenesteudbyderens on demand-audiovisuelle medietjenester, der ud-

bydes på almindelige kommercielle vilkår, omfattes således ikke af undta-

gelsen i § 2, stk. 4.

Henvisningen til § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., medfø-

rer, jf. § 11, stk. 1, at kulturbidragsordningen ikke gælder for on demand-

audiovisuelle medietjenester fra DR, de regionale TV 2-virksomheder og

TV 2 DANMARK A/S, hvis de udbydes som led i udøvelsen af public ser-

vice-virksomhed efter reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., kapitel 4, 6 og 6 a.

Den samme undtagelse gør sig gældende for andre foretagender, som har

fået tilladelse til at drive public service-virksomhed, jf. lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, stk. 2, såfremt de udbyder en on demand-

audiovisuel medietjeneste som led heri.

Det bemærkes, at undtagelsen i stk. 4, alene finder anvendelse i forhold til

stk. 1, og således ikke finder anvendelse i forhold til medietjenesteudbydere,

der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som vil kunne omfattes af

loven efter den foreslåede § 2, stk. 2. Dette skyldes, at eventuelle on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, der drives som led i udenlandsk public

service, må antages at være målrettet sit eget nationale territorium og alle-

rede af den grund ikke vil være omfattet af loven.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder den begrebsterminologi, der anven-

des i lovforslaget. Bestemmelsens nr. 1-3, gennemfører AVMS-direktivets

artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g, der ligeledes er gennemført ved

Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk.

3 og 4.

Det foreslås i § 3,

nr. 1,

at definere begrebet audiovisuel medietjeneste som

en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan

adskilles herfra, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende

billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som

defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Bestem-

melsen følger ordlyden fra Radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og

skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i § 3,

nr. 2,

at definere begrebet on demand-audiovisuel medie-

tjeneste som en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjeneste-

udbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt

tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et program-

katalog udvalgt af medie-tjenesteudbyderen. Bestemmelsen følger ordlyden

fra Radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 3, og skal fortolkes i overensstem-

melse hermed.

Det foreslås i § 3,

nr. 3,

at definere begrebet medietjenesteudbyder som den

fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af

audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,

hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Bestemmelsen følger ord-

lyden fra Radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 4, og skal fortolkes i overens-

stemmelse hermed.

Det foreslås i § 3,

nr. 4,

at definere begrebet bidragspligtig omsætning, som

den del af medietjenesteudbyderens bruttoindtægter i Danmark, som hidrø-

rer fra den on demand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af

film, serier og dokumentarprogrammer, herunder også abonnementsindtæg-

ter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og indtægter ved

gensalg af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i andre virksomhe-

ders abonnementsbaserede produkter, men ikke indtægter hidrørende fra li-

neær programvirksomhed.

Definitionen afgrænser den del af medietjenesteudbyderens omsætning, der

skal udgøre basis for beregningen af det kulturbidrag, som medietjenesteud-

byderen skal betale.

Den bidragspligtige omsætning er et bredt defineret begreb, der som ud-

gangspunkt omfatter al omsætning, som medietjenesteudbyderen genererer

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

via sin on demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængeliggø-

relse af film, serier og dokumentarprogrammer i Danmark. Opremsningen i

§ 3, nr. 4, er således ikke udtømmende.

Den bidragspligtige omsætning kan omfatte indtægter direkte fra f.eks. for-

brugernes abonnementsbetalinger for adgang til tjenesten eller betalinger for

streaming af en film. Men den kan også omfatte indtægter, der kan genereres

indirekte med afsæt i forbrugernes tilslutning til eller anvendelse af tjene-

sten, f.eks. indtægter fra salg af reklameplads på den on demand-audiovisu-

elle medietjeneste, eller indtægter fra andre virksomheders salg af abonne-

mentsbaserede produkter, hvor den pågældende on demand-audiovisuelle

medietjeneste indgår, f.eks. tv-pakker, mobilabonnementer m.v.

Udgangspunktet om, at al omsætning genereret via den on demand-audio-

visuelle medietjeneste i Danmark er omfattet, fraviges for så vidt angår ind-

tægter, der hidrører fra eventuel lineær programvirksomhed, der udøves

gennem den on demand-audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en

blandet tjeneste, hvor der ud over muligheden for at streame on demand-

audiovisuelt indhold kan købes adgang til en lineær audiovisuel medietje-

neste/kanal, hvor der sendes ”live” tv (dvs. sker samtidig modtagelse af pro-

grammer på basis af en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der

hidrører fra salget af adgangen til den lineære kanal, ikke være omfattet af

begrebet bidragspligtig omsætning. Dette gælder også, selvom den lineære

audiovisuelle medietjeneste tilbyder såkaldte catch up-/start forfra-tjenester

som en integreret del af den lineære tjeneste, hvor man i en nærmere afgræn-

set periode kan se tidligere lineært udsendte programmer.

Til § 4

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 1,

at medietjenesteud-

bydere, jf. § 2, skal betale et årligt bidrag på 6 pct. af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjenesteudbydere, der

omfattes af loven, bliver forpligtede til at betale et finansielt bidrag årligt på

6 pct. af deres bidragspligtige omsætning, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, i det

såkaldte kulturbidrag.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2 og § 3, nr. 4.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 2,

at Slots- og Kultur-

styrelsen opkræver bidraget årligt bagudrettet på baggrund af medietjene-

steudbydernes opgørelser over det seneste regnskabsårs omsætning i Dan-

mark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen gives

hjemmel til at opkræve bidraget fra de omfattede medietjenesteudbydere

som led i styrelsens administration af kulturbidragsordningen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §

7, stk. 1, hvorefter medietjenesteudbydere én gang om året skal indberette

en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i

Danmark.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 3,

at betales bidraget

ikke af medietjenesteudbyderen, vil bidraget blive inddrevet af restance-

inddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Slots- og Kulturstyrelsen

efter opkrævning af bidraget kan konstatere, at bidraget efter en forgæves

rykkerproces ikke er blevet betalt inden for en fastsat frist, oversender sty-

relsen kravet på bidraget til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik

på inddrivelse heraf efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 4,

at kulturministeren efter forhandling

med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af bidra-

gene, herunder regler om rykkerprocedure for betaling, om forrentning og

betalingsfrist.

De nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte be-

stemmelser om Slots- og Kulturstyrelsens opkrævning, henholdsvis restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af kulturbidrag som f.eks. beta-

lingsfrister, forrentning af bidragsbeløbet samt om behandlingen af anmod-

ninger om henstand eller afdragsvis betaling af bidragsbeløbet.

Til § 5

De gældende regler for tildeling af støtte under Public Service-Puljen følger

af bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 om tilskud til produktion

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

af dansk public service tv (Public Service-Puljen), der er hjemlet i § 11 a og

§ 92 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

De gældende regler for tildeling af støtte under filmstøtteordningerne, der

administreres af Det Danske Filminstitut, følger af filmloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020 om film.

Det følger af den foreslåede

§ 5,

at provenuet af kulturbidraget fordeles med

50 pct. til en public service-pulje og 50 pct. til støtte af dansksprogede film

efter fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens administration.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det provenu, der fremkommer

ved, at medietjenesteudbydere, jf. § 2, betaler et årligt bidrag på 6 pct. af

deres bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. den foreslåede § 4, skal for-

deles ligeligt mellem en public service-pulje og de danske filmstøtteordnin-

ger, der administreres af Dansk Film Institut. Provenuet fordeles til de

nævnte støtteordninger efter fradrag af omkostningerne til Slots- og Kultur-

styrelsens administration af ordningen.

I overensstemmelse med præambelbetragtning 36 til AVMS-direktivet er

det en forudsætning for kulturbidragsordningen, at de medietjenesteudby-

dere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag,

kan ansøge om støtte til produktionen af nyt dansksproget audiovisuelt ind-

hold fra en public service-pulje og filmstøtteordningerne, der til dels vil

blive finansieret af provenuet fra kulturbidragsordningen. De nærmere krav

og betingelser for medietjenesteudbydernes modtagelse af støtte under disse

ordninger fastlægges ikke med nærværende lovforslag, men vil følge af

rammerne for og reguleringen af public service-puljen og filmstøtteordnin-

gerne.

Til § 6

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6,

stk. 1,

at medietjenesteud-

bydere, jf. den foreslåede § 2, skal registrere sig hos Slots- og Kulturstyrel-

sen.

Bestemmelsen skaber en forpligtelse for de medietjenesteudbydere, der er

omfattet af bidragspligten, til at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er væsentligt, at Slots- og Kulturstyrelsen, der skal administrere op-

krævningen af kulturbidraget, har kendskab til, hvilke medietjenesteudby-

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

dere, der er omfattet af ordningen. Det vurderes hensigtsmæssigt at lade for-

pligtelsen til registrering ligge hos medietjenesteudbyderne, idet det vil være

uforholdsmæssigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kulturstyrelsen at

foretage registreringen på baggrund af opsøgende arbejde. Endvidere vur-

deres en registreringsordning at være hensigtsmæssig henset til, at medie-

tjenesteudbyderne derigennem også får kendskab til, hvilket regelsæt, de

hører under, og kan få vejledning m.v. herom af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er knyttet selvstændig retsvirk-

ning til registreringen, idet registreringen alene er til brug for Slots- og Kul-

turstyrelsens administration af ordningen og således ikke har indflydelse på,

om en medietjenesteudbyder er omfattet af pligten til at betale kulturbidrag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler for registreringen af medietjenesteudbydere i medfør

af stk. 1, herunder om krav til registreringens form, procedure og indhold

samt frister for registreringen.

Bestemmelsen medfører, at kulturministeren bemyndiges til administrativt

at fastsætte regler for, hvordan de omfattede medietjenesteudbydere skal re-

gistrere sig og med hvilke oplysninger. Kulturministeren kan i den forbin-

delse fastsætte krav til registreringens form, procedure og indhold. Der kan

endvidere fastsættes krav til frister for registreringen.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne nærmere forhold vedrø-

rende og krav til registreringen administrativt, bl.a. henset til forholdenes

processuelle karakter og muligheden for lettere at kunne tilpasse registre-

ringsforpligtelsen i takt med udviklingen af den administrative organisering

hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed kan det løbende sikres, at Slots- og

Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. iden-

tificere og kontakte de relevante medietjenesteudbydere, men også samtidig,

at der ikke stilles krav om unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 7

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at medietjenesteudbydere

én gang om året skal indberette en opgørelse over det seneste regnskabsårs

bidragspligtige omsætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen.

Bestemmelsen indebærer, at det påhviler medietjenesteudbyderne at indbe-

rette en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

i Danmark. Det er nødvendigt for administrationen af ordningen og udreg-

ningen af bidragets størrelse, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til op-

gørelser over medietjenesteudbydernes bidragspligtige omsætning. Indbe-

retningspligten indføres, idet disse oplysninger typisk vil være af forret-

ningsfølsom karakter og ikke er offentligt tilgængelige. De indberettede op-

lysninger vil blive behandlet fortroligt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Den indberettede opgørelse af den bidragspligtige omsætning skal tage ud-

gangspunkt i det seneste regnskabsår, idet der ikke stilles særskilt krav om,

at selve årsregnskaberne skal være reviderede for at kunne anvendes som

grundlag for indberetningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 1. pkt.,

at medietjeneste-

udbyderens opgørelse skal følge den ved virksomhedens seneste godkendte

regnskab anvendte regnskabspraksis.

Bestemmelsens første punktum medfører, at der stilles krav om, at medie-

tjenesteudbyderens opgørelse over den bidragspligtige omsætning skal

følge den ved virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regn-

skabspraksis. Dette sikrer, at medietjenesteudbyderen ikke kan ændre i sin

regnskabspraksis, f.eks. i forhold til hvordan indtægter fra lineære tjenester

indregnes, hvilket kan være med til at sikre, at opgørelserne er så retvisende

som muligt.

Det følger af den foreslåede

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis medietjenesteudbyderen

ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgørelsen af den

bidragspligtige omsætning ske i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Bestemmelsens andet punktum skal sikre, at nystartede virksomheder og

virksomheder, der af anden grund har været undtaget fra at udarbejde god-

kendte årsregnskaber, også har mulighed for at indberette en opgørelse. Der

stilles for denne type virksomheder krav om, at opgørelsen skal ske i over-

ensstemmelse med årsregnskabsloven, hvilket skal sikre en fælles standard

for opgørelser fra nystartede virksomheder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at den bidragspligtige om-

sætning skal indregnes i opgørelsen, så det klart kan defineres, at den bi-

dragspligtige omsætning hidrører fra en on demand-audiovisuel medietje-

nester. Der må ikke ændres i indregningen af den bidragspligtige omsætning

for at påvirke bidragets størrelse.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at der er gennemsigtighed i forhold

til, hvorfra den indberettede omsætning hidrører. Der stilles ikke krav om,

at medietjenesteudbyderne skal indberette deres samlede omsætning, da

dette vurderes at være unødigt bebyrdende og ikke tjener et formål i forhold

til beregningen af bidragets størrelse.

Endvidere medfører bestemmelsen, at der ikke i forbindelse med opgørelsen

må ændres i indregningen af den bidragspligtige omsætning for at påvirke

bidragets størrelse, hvilket skal sikre, at medietjenesteudbydere f.eks. ikke

kan lave om i deres interne omregninger for forskellige typer indtægter re-

lateret til den on demand-audiovisuelle medietjeneste med henblik på at be-

tale et mindre bidrag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at indberettede opgørelser

over den bidragspligtige omsætning, skal ledsages af en erklæring afgivet af

en uafhængig godkendt revisor.

Bestemmelsen indebærer, at medietjenesteudbyderne skal sikre, at deres

indberettede opgørelser over den bidragspligtige omsætning ledsages af en

revisorerklæring om, at opgørelserne er retvisende. Dermed sikres Slots- og

Kulturstyrelsen et korrekt grundlag for at udføre et effektivt tilsyn med kul-

turbidragsordningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 5,

at medietjenesteudbydere,

der udbyder mere end én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan indbe-

rette én samlet revisorerklæring for disse. Revisorerklæringen skal klart

skelne mellem omsætningen for de respektive on demand-audiovisuelle me-

dietjenester, som opgørelsen vedrører.

Bestemmelsen skal tjene til at sikre, at medietjenesteudbydere, der måtte

have mere end én on demand-audiovisuel medietjeneste har mulighed for at

lave fælles indberetninger af den bidragspligtige omsætning for disse tjene-

ster. Formålet hermed er at gøre indberetningen så ressourcemæssigt og ad-

ministrativt effektiv for de omfattede medietjenesteudbydere. Det bemær-

kes, at der er tale om en fakultativ bestemmelse, hvormed den enkelte me-

dietjenesteudbyder fortsat har mulighed for at indberette særskilte opgørel-

ser for hver enkelt on demand-audiovisuel medietjeneste, hvis udbyderen

vurderer dette mere hensigtsmæssigt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 6,

at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler for indberetning af opgørelser over den bidragsplig-

tige omsætning, herunder om indberetningens form, procedure og indhold,

frister for indberetningen samt krav til revisorerklæringerne, jf. stk. 4 og 5.

Bestemmelsen medfører, at kulturministeren bemyndiges til administrativt

at fastsætte regler for medietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser

over bidragspligtig omsætning. Kulturministeren kan i den forbindelse fast-

sætte krav til proceduren for indberetningen og indberetningens form og

indhold. Der kan endvidere fastsættes krav til frister for indberetningen. En-

delig kan der fastsættes krav til de afgivne revisorerklæringer om omsæt-

ningsopgørelserne, herunder efter hvilken revisionsstandard og med hvilken

grad af sikkerhed, erklæringen skal afgives.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne nærmere krav til medie-

tjenesteudbydernes indberetninger administrativt, bl.a. henset til forholde-

nes processuelle karakter og muligheden for lettere at kunne tilpasse kra-

vene til indberetningerne i takt med udviklingen af selve administrations-

ordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed kan det løbende sikres, at

Slots- og Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling af kulturbidrag og

føre tilsyn med ordningen, men også samtidig, at der ikke stilles krav om

unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 8

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at Slots- og Kulturstyrel-

sen fører tilsyn med og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i

medfør heraf.

Bestemmelsen medfører, at Slots- og Kulturstyrelsen gives kompetence til

at føre tilsyn med ordningen samt til at træffe afgørelser efter loven og regler

udstedt i medfør heraf.

Afgørelser truffet efter loven forventes bl.a. at kunne omfatte afgørelser i

relation til medietjenesteudbydernes indbetaling af bidrag, opgørelse af den

bidragspligtige omsætning og afgørelser vedrørende, hvilke medietjeneste-

udbydere, der er omfattet af bidragspligten, herunder om deres on demand-

audiovisuelle medietjeneste er målrettet publikum i Danmark.

Det følger af den foreslåede

stk. 2,

at medietjenesteudbydere skal meddele

Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med

udøvelse af tilsynsforpligtelsen. Styrelsen kan fastsætte en frist for afgivel-

sen af sådanne oplysninger m.v.

Bestemmelsen medfører, at de omfattede medietjenesteudbydere forpligtes

til at tilvejebringe og meddele styrelsen oplysninger i form af dokumenter,

skriftlige udtalelser mv. til brug for styrelsens udøvelse af tilsynet med ord-

ningen. Det foreslås at indføre denne meddelelsespligt af hensyn til styrel-

sens muligheder for at føre et effektivt tilsyn med ordningen, idet de nød-

vendige oplysninger i udstrakt grad vurderes at være forretningsfølsomme

oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, og det derfor må forventes,

at der vil være et væsentligt behov for sagsoplysning, partshøringer m.v.

Bestemmelsens andet punktum indebærer, at Slots- og Kulturstyrelsen har

mulighed for at fastsætte en frist for, hvornår sådanne oplysninger skal være

styrelsen i hænde. Dermed gives styrelsen mulighed for at tilrettelægge og

føre et effektivt tilsyn med passende sagsbehandlingstider. Styrelsen gives

ligeledes mulighed for at sikre passende fremdrift i kommunikationen med

medietjenesteudbyderen omkring indbetaling af kulturbidraget henset til, at

disse oplysninger ofte må forventes at ligge til grund for styrelsens bereg-

ning af kulturbidragets størrelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at afgørelser truffet af

Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov eller bekendtgørelser fastsat i med-

før af loven kan indbringes for Radio- og tv-nævnet.

Den overvejende del af de afgørelser, som styrelsen vil træffe om, hvorvidt

konkrete medietjenesteudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte

opgørelse af den omfattede omsætning m.v., vil være af både juridisk og

tilskudsadministrativt teknisk karakter og vil forudsætte en særlig teknisk

indsigt på området. Radio- og tv-nævnet varetager allerede i dag en række

opgaver på radio- og tv-området, jf. §§ 40-44b i Radio- og fjernsynsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v., og vurderes at besidde den fornødne ekspertise og indsigt

til at kunne behandle eventuelle klager over Slots- og Kulturstyrelsens af-

gørelser i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

Til § 9

Med forslaget til § 9,

stk. 1,

skabes der hjemmel til, at kulturministeren kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultur-

styrelsen om forhold, som er omfattet af kulturbidragsloven eller regler, som

er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. Slots- og Kulturstyrelsen vil

først og fremmest kommunikere med virksomheder og deres rådgivere om

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

konkrete sager og vejledning om kulturbidragsordningen i henhold til kul-

turbidragsloven. Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår al-

lerede digitalt.

Forslaget indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige

meddelelser m.v. til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af

kulturbidragsloven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for be-

hørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på anden vis end den

foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den fore-

skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige

vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reg-

lerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-

skrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myn-

dighederne, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være

kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er til-

gængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med

samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,

når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede registrerings-, indbe-

retnings-, og meddelelsespligt i §§ 6-8. Af bekendtgørelsen, der vil udmønte

bemyndigelsen, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes af pligten til at

kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken

måde. Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse

således, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om

forhold, som er omfattet af kulturbidragsloven eller regler udstedt i medfør

heraf, skal foregå digitalt, fx via e-mail eller eventuelt via den offentlige

digitale postløsning.

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen kan styrelsen stille krav om,

at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kon-

taktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse

til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en

pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen,

inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-

mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for

kommunikation om forhold, som er omfattet af kulturbidragsloven eller reg-

ler udstedt i medfør af loven.

I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan

der bl.a. fastsættes regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse

meddelelser, herunder afgørelser, til den pågældendes digitale postkasse

med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital

kommunikation. Fritagelsesmuligheden kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det

er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en

virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital sig-

natur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen

computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale

signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende

at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digital kommunika-

tion. I så fald må den pågældende anvende en offentlig tilgængelig computer

på f.eks. et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommu-

nikationen på den pågældendes vegne.

Efter det foreslåede

stk. 2

kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om

anvendelse af bestemte IT-systemer, digitale formater og digital signatur el-

ler lignende.

Det foreslåede

stk. 3

fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for

at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af

meddelelsen. For meddelelser, der sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, er

styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Slots- og Kultur-

styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som

meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Slots- og Kul-

turstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen,

dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt

blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først

for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed

eller en person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for de på-

gældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den

pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes

hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler

herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller

den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Der kan efter forslaget til § 9,

stk. 4,

fastsættes regler om, at Slots- og Kul-

turstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter kulturbi-

dragsloven eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maski-

nel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af

en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-

sen eller dokumentet.

Til § 10

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at det straffes med bøde,

hvis de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, eller §

8, stk. 2, overtrædes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjenesteudbydere, jf. § 2,

kan ifalde bødeansvar, hvis de ikke betaler det årligt opkrævede bidrag på 6

pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. § 4, stk. 1.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, kan endvidere ifalde bødeansvar, hvis de

ikke registrerer sig hos Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 6, stk. 1, eller ikke

indberetter en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige om-

sætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 7, stk. 1.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, kan endeligt ifalde bødeansvar, hvis de ikke

meddeler Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, udleverer de dokumen-

ter m.v. eller afgiver de skriftlige udtalelser, som forlanges af styrelsen i

forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtelsen, inden for den af styrelsen

fastsatte frist, jf. § 8, stk. 2.

For en nærmere redegørelse for ansvarssubjektet henvises til de specielle

bemærkninger til § 2.

For en nærmere redegørelse for gerningsindholdet henvises til de specielle

bemærkninger til § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 2.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at der fastsættes en mulighed for at bødestrafsanktionere

regler udstedt i medfør af kulturbidragsloven. Det vil konkret dreje sig om

regulering i bekendtgørelsesform udstedt med hjemmel i den foreslåede § 6,

stk. 2, § 7, stk. 6, og § 9, stk. 1, om medietjenesteudbydernes registrering og

indberetning samt digital kommunikation.

Det forslåede

stk. 3

giver adgang til at pålægge juridiske personer strafan-

svar efter reglerne i den gældende straffelovs kapitel 5 om strafansvar for

juridiske personer.

Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestemmelser om strafan-

svar for selskaber m.v. medmindre andet er bestemt, omfatter enhver juri-

disk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,

foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelo-

vens § 26, stk. 1.

Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for

så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan

sidestilles med de ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2.

Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der

inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en

eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske per-

son som sådan, jf. straffelovens § 27.

Til § 11

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturbidraget, jf. § 4, stk. 1, forfalder til betaling

første gang i 2024 på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over

den bidragspligtige omsætning i Danmark i 2023.

Den foreslåede overgangsordning afgrænser kulturbidragsordningen bagud

i tid og slår fast, at der ikke kan opkræves kulturbidrag ”bagudrettet” i 2023

på baggrund af omsætningen for 2022. Den foreslåede overgangsordning vil

således sikre, at de omfattede medietjenesteudbydere får tid til at indstille

sig på den nye bidragspligt og indrette deres forretningsgange herefter, f.eks.

i relation til håndteringen af korrekt opgørelse af den bidragspligtige om-

sætning.

Til § 12

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 439: LOVUDKAST: Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

UDKAST

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet sags-

området er overtaget af henholdsvis de færøske og grønlandske myndighe-

der.