Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 434
Offentligt
Kulturudvalget 2021-22
Forslag
til
Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
(Ny styringsform på institutionerne m.m.)
§1
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret
ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1,
udgår »højere «.
2.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter »og kan«:
», hvor det er relevant, «
3.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og kan, hvor det er relevant, drive forskning på
videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.«
4.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter »og kan«:
», hvor det er relevant, «
5.
§ 5, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal
udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan, hvor det er relevant,
drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.«
6.
Overskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uddannelser og videngrundlag«
7.
§ 11
affattes således:
Ȥ 11.
Uddannelsesinstitutionerne træffer selv beslutning om, hvilken
kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed
eller forskning der skal drives på institutionen.«
1
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
8.
§ 15
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
15.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af
uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf.
§ 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.
9.
§ 16 ophæves, og i stedet indsættes:
»Bestyrelse
§ 16.
Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske
Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk
Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er
statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og
strategi, herunder dens økonomi og udvikling.
Stk. 3.
Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer, en studerende, en
underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra
uddannelsesinstitutionen.
Stk. 4.
Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have viden og erfaring
om henholdsvis
1) ledelse, strategi og udvikling,
2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher,
som den pågældende institution skal uddanne til og gerne bredere
viden om kulturlivet i Danmark og internationalt,
3) erfaring med og viden om udvikling og drift af
uddannelsesinstitutioner, og
4) økonomi, jura, HR m.v.
Stk. 5.
Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig
annoncering. Kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen blandt
de eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
1 bestyrelsesmedlem vælges af og blandt de studerende på
uddannelsesinstitutionen.
2
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Stk. 7.
1 bestyrelsesmedlem vælges af og blandt underviserne på
uddannelsesinstitutionen.
Stk. 8.
1 bestyrelsesmedlem vælges af og blandt det teknisk-administrative
personale på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 9.
De fire eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med
mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Studenterrepræsentanten,
jf. stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg.
Medarbejderrepræsentanter, jf. stk. 7 og 8, vælges for fire år med
mulighed for ét genvalg. Studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges
efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.
Stk. 10.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for annoncering og
udpegning af medlemmer efter stk. 5.
§ 16 a.
Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage,
hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. §.
16, stk. 1-2. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16, stk.
5-8.
Bestyrelsens opgaver
§ 16 b.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af
Kulturministeriet.
§ 16 c.
Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.
§ 16 d.
Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens
mål og opgaver.
§ 16 e.
Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor institutionens
budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for
ressourcernes anvendelse.
§ 16 f.
Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra
studienævnene, jf. § 15 h, stk. 3, for de uddannelser, som institutionen
udbyder.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende
studieordningerne.
3
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Rektor
§ 16 g.
Rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse
herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk
udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed,
administration og økonomi.
Stk. 2.
Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på
institutionen.
Kollegiale organer og aftagerinddragelse
§ 16 h.
Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver
indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor, jf. § 16
f, stk. 1-2, om studieordninger for de uddannelser, som institutionen
udbyder.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om studienævnenes
opgaver og sammensætning m.v.
§ 16 i.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette andre kollegiale
organer på uddannelsesinstitutionen.«
§ 16 j.
Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens
aftagere med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og
udvikling.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor nærmere regler
om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af lovens § 15, stk. 5 og 6 forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 16.
Stk. 3.
Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. § 16, stk. 5,
skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for
forlængelse.
Stk. 4.
Når de interne medlemmer af bestyrelserne, jf. § 16, stk. 6-8, skal
udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de nuværende
skoleråd/konservatorieråd.
4
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddannelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Uddannelsesstruktur og videngrundlag
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
5
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at udmønte Aftale om styrkelse af de
kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet af 22. december 2021.
Aftalen, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie Grønne,
Alternativet, og Kristendemokraterne, fastslår, at de kunstneriske
uddannelsesinstitutioner:
-
-
-
-
-
-
-
Den Danske Filmskole
Den Danske Scenekunstskole
Det Jyske Musikkonservatorium
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Rytmisk Musikkonservatorium
Syddansk Musikkonservatorium
er vigtige uddannelses- og kulturinstitutioner, som bidrager til et rigt dansk
kunst og kulturliv. Der lægges i aftalen vægt på, at de kunstneriske
uddannelsesinstitutioner skal have klare rammer, så der er fokus på, at
skolerne kan udføre deres hovedopgave, som er at uddanne kunstnere på
højeste niveau. Det indebærer, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur på
uddannelsesinstitutionerne med bestyrelser, der skal være uafhængige og
fagkyndige, og det forudsætter, at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk
praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Aftalen bygger på en rapport
fra udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser
(Strukturudvalget).
Med lovforslaget skabes det lovgivningsmæssige grundlag for at indføre
bestyrelser og en mere fleksibel intern styringsstruktur, der passer til den
enkelte institution. For så vidt angår videngrundlaget, indføres der med
lovforslaget samme krav for alle de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
med hensyn til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og
forskning. Den forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bortfalder, således at
Kunstakademiet lige som de øvrige uddannelsesinstitutioner kan forske,
hvor det er relevant, men ikke er forpligtet til det.
6
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2. Lovforslagets baggrund
I foråret 2021 blev Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske
uddannelser (Strukturudvalget) nedsat af kulturministeren for at undersøge
og komme med anbefalinger til ledelse og strukturer på de kunstneriske
uddannelser, muligheden for at indføre og indrette bestyrelser, og at styrke
uddannelsernes praksisbasering og de studerendes trivsel. Udvalget var
sammensat af Kulturministeriet samt rektorer, undervisere, studerende og
aftagere med faglig tilknytning til og viden om de kunstneriske uddannelser.
Udvalget afgav den 29. november 2021 en rapport til kulturministeren
med en række anbefalinger funderet på udvalgets vurdering af de aktuelle
behov og udfordringer på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
På baggrund af rapporten fra Strukturudvalget blev der den 22. december
2021 indgået Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under
Kulturministeriet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og
Kristendemokraterne.
Aftalen bygger på en fælles forståelse af, at de kunstneriske uddannelser
under Kulturministeriet bidrager til et rigt kunst- og kulturliv i Danmark.
Aftalepartierne lægger vægt på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
skal have klare rammer for, at skolerne kan udføre deres hovedopgave, som
er at uddanne kunstnere på højeste niveau. Dette forudsætter klare
ledelsesstrukturer med bestyrelser, der skal være uafhængige og fagkyndige,
god studentertrivsel og evalueringskultur, samt at uddannelserne fokuserer
på kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Dette lovforslag implementerer de indsatser fra aftalen, der kræver en
ændring af Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016 med
senere ændringer. Dette gælder aftalens punkter om bestyrelser, forskning,
interne råd og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Derudover indeholder aftalen også en række indsatser vedrørende
forbedring af rammerne for de studerendes trivsel, forenkling og
afbureaukratisering af akkrediteringskonceptet for de kunstneriske
uddannelser og styrkelse af uddannelsernes fokus på et bæredygtigt
arbejdsliv, der gennemføres ved ændringer i bekendtgørelser for
institutionerne, gennem et samarbejde mellem ministeriet og institutionerne
og gennem samarbejde institutionerne imellem.
7
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddannelser
3.1.1. Gældende ret
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er i medfør af lovens § 1
statsinstitutioner og er dermed underlagt Kulturministeriets tilsyn.
Ifølge § 15, stk.1 i lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i dag af en
rektor, som ansættes af kulturministeren, og som er skolens øverste leder
med samlet ansvar for institutionen. Et eller flere kollegiale organer
(konservatorie- eller skoleråd) drøfter og afgiver udtalelse til rektor om
blandt andet skolens budget, struktur, organisation og langsigtede
virksomhed.
Efter lovens § 15, stk. 5, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler
for styrelse af institutionerne. Kulturministeren kan desuden fastsætte
nærmere regler for aftagerpaneler, jf. lovens § 16.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af Strukturudvalgets rapport og den politiske aftale ændres
styrelsesformen på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra den
nuværende model, hvor en rektor ansat af Kulturministeriet varetager den
øverste ledelse på institutionen, til en model, hvor bestyrelsen varetager den
øverste ledelse og ansætter rektor. Dette vil ske ved, at lovens kapitel 5
revideres, så uddannelsesinstitutionerne fremover ledes af en bestyrelse,
som ansætter rektor.
Strukturudvalget vurderer i sin rapport, at bestyrelser vil styrke
uddannelsesinstitutionernes evne til at agere strategisk og foretage relevante
langsigtede prioriteringer. Dertil har udvalget også vurderet, at bestyrelser
kan være med til at styrke ledelseskraften på institutionerne, skabe øget
armslængde mellem ministeriet og institutionerne samt understøtte
repræsentation og forankring af studerende og personale i ledelsen af de
kunstneriske uddannelser. Udvalget lægger i rapporten vægt på, at
bestyrelsen etableres som et strategisk stærkt ledelsesorgan, der kan sætte
langsigtet retning for institutionen. Beslutninger vedrørende den daglige
drift og uddannelsernes indhold delegeres til rektor, evt. med inddragelse af
et skole- eller konservatorieråd. Udvalget lægger også vægt på, at der
etableres en enkel struktur med en forholdsvis lille bestyrelse, som kan sikre
beslutningsdygtigheden, og at bestyrelsen fokuserer på de overordnede
strategiske beslutninger og den ledelsesmæssige sparring med rektor.
8
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
På den baggrund foreslås det, at Den Danske Scenekunstskole, Den
Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske
Kunstakademis
Billedkunstskoler,
Det
Kongelige
Danske
Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk
Musikkonservatorium frem over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.
Bestyrelserne vil blive sammensat således, at bestyrelsen på den enkelte
institution består af syv medlemmer i alt med et flertal af eksterne
medlemmer. Fire eksterne medlemmer vil blive udpeget af kulturministeren
efter offentlig annoncering. Derudover vil et bestyrelsesmedlem blive valgt
af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen, et
bestyrelsesmedlem vil blive valgt af og blandt underviserne på
uddannelsesinstitutionen, og et bestyrelsesmedlem vil blive valgt af og
blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.
De eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges med baggrund i en
kompetenceprofil for bestyrelsen som samlet enhed. Kompetenceprofilen
for den samlede bestyrelse skal understøtte bestyrelsernes brede
kunstfaglige profil, brancheforankring, uafhængighed og fagkundskab. Det
indebærer, at bestyrelserne skal være sammensat af kompetencer inden for
•
•
Ledelse, strategi og udvikling
Indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som
den pågældende institution skal uddanne til, og gerne bredere viden om
kulturlivet i Danmark og internationalt
Erfaring med og viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner,
og
Kompetencer inden for økonomi, jura og HR.
•
•
Bestyrelsen på den enkelte institution vil varetage den overordnede og
strategiske ledelse af institutionen og har det overordnede ansvar for
institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling. Hvis
bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar for at overholde
bevillingsbetingelserne eller udviser grov økonomisk uansvarlighed, kan
kulturministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 16 a.
Bestyrelsen vil ansætte rektor på den enkelte institution, og rektor
ansætter og afskediger institutionens øvrige personale.
For så vidt angår uddannelsesinstitutionernes kollegiale organer
præciserer forslaget, at bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn.
Studienævnene skal afgive indstilling til bestyrelsen eller, hvis bestyrelsen
bemyndiger rektor hertil, til rektor om studieordninger for de uddannelser,
som institutionen udbyder.
9
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Forslaget indebærer samtidig en afskaffelse af den hidtidige forpligtelse
til at inddrage institutionens øverste kollegiale organ (der f.eks. kan være
konservatorie-
eller
skoleråd)
i
sager,
der
vedrører
uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk
uddannelsesinstitution og fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens
langsigtede virksomhed og udvikling, da disse sager nu forankres i
bestyrelsen. Samtidig gives der med forslaget mulighed for, at skolerne
fortsat vil kunne oprette kollegiale organer, som for eksempel skole- eller
konservatorieråd, med henblik på at sikre en dialog mellem forskellige
parter på skolen.
Med lovforslaget vil uddannelsesinstitutionernes pligt til at etablere
aftagerpaneler blive afskaffet. I stedet bliver institutionerne pålagt selv at
fastsætte regler for aftagerinddragelse med henblik på at sikre
uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling. Med ændringen vil
uddannelsesinstitutionerne få frihed til selv at vælge en model for
tilrettelæggelse af aftagerinddragelsen, som passer til institutionens behov.
3.2. Videngrundlag
3.2.1. Gældende ret
I lovens kapitel 2 om uddannelsesinstitutionernes formål er der fastsat
rammer for den uddannelse og vidensproduktion, der foregår på skolerne.
Lovens § 5 fastlægger, at Det Kongelige Danske Kunstakademis
Billedskoler er forpligtet til at bedrive forskning, mens de andre
uddannelsesinstitutioner
kan
forske inden for deres respektive fagområder,
jf. lovens §§ 2-4.
Lovens §§ 2-5 fastlægger, at institutionerne, med undtagelse af Den
Danske Filmskole, er forpligtede til at udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) tager
udgangspunkt i et kunstnerisk værk og en kunstnerisk praksis og handler om
at placere dette i forhold til et fagområde. KUV skal kunne formidles til og
bedømmes af fagfæller med henblik på, at der sker en vidensopbygning på
institutionen. Værket skal ledsages af en refleksion, som kan være skriftlig
eller have form af lyd, billede, performance mv.
I medfør af lovens § 4 har musikkonservatorierne pligt til at udøve
pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV). Der findes ikke en fælles
definition af PUV, men det beskrives af musikkonservatorierne som et felt,
der relaterer sig til nye didaktiske og metodiske tilgange samt materialer
inden for musikpædagogik, og som bl.a. formidles i den ordinære
10
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
undervisning i instrumental- og holdpædagogik, samt i den supervision
underviserne udøver i forhold til de studerendes undervisningspraktik. I
PUV er der også fokus på videndeling og dokumentation, således at den
viden, der genereres, kommer andre til gode såvel inden for som uden for
institutionerne. Med hjemmel i lovens § 4, stk. 2, kan konservatorierne
ligeledes på videnskabeligt grundlag bedrive forskning, herunder i
musikpædagogik. Forskning i musikpædagogik er en vigtig del af
konservatoriernes virksomhed og væsentligt for deres aktiviteter og
videngrundlag, da der stort set ikke bedrives denne type forskning på
universiteterne eller professionshøjskolerne.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kunstnerisk praksis og KUV er centrale elementer i videngrundlaget for
Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser. I rapporten fra
udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser fremgår en
gennemgang af ECTS-vægtningen i studieordningerne sammenholdt med
underviserprofiler og udvalgte stillingsopslag. Denne gennemgang tegner et
billede af, at langt størstedelen af videngrundlaget på institutionerne i dag
udgøres af kunstnerisk praksis og KUV. Blandt andet er det primært
kunstnere med et aktivt virke, der ansættes som undervisere på
uddannelsesinstitutionerne, heriblandt mange eksterne undervisere fra de
respektive kunstneriske brancher, der underviser som timelærere, afholder
masterclasses mv., eller som indgår i censorkorpsene på uddannelserne.
De foreslåede ændringer omkring videngrundlag indføres som følge af
Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, og
Kristendemokraterne og på baggrund af arbejdet i Udvalg for reform og
udvikling af de kunstneriske uddannelser.
Med
dette
forslag
vil
reglerne
for
de
kunstneriske
uddannelsesinstitutioner blive ensrettet, så der stilles de samme krav for alle
institutioner med hensyn til kunstnerisk udviklingsvirksomhed og
videnskabelig forskning som en del af deres videngrundlag. Konkret vil det
blandt andet betyde, at den forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov
er pålagt Det Kongelige Danske Kunstakademi, bortfalder. Kunstakademiet
vil således fortsat kunne bedrive forskning, men institutionen får mulighed
for selv at skønne, hvornår det er relevant. Ligeledes vil bestemmelserne for
de øvrige institutioner blive ændret, så det i loven vil blive understreget, at
Kulturministeriets kunstneriske uddannelser skal have fokus på relevansen
for deres fagområde, når det besluttes, om der bedrives videnskabelig
11
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
forskning på institutionerne. Dertil kommer, at bestemmelsen for Den
Danske Filmskole vil blive ændret, så institutionen på linje med de øvrige
institutioner skal bedrive kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Dette gøres i
forlængelse af udvalgets vurdering af, at KUV har tilført uddannelserne et
udviklingsfokus og kvalitetsløft samt et øget fokus på at lagre og samle
viden i institutionerne, så den ikke kun er båret af enkeltpersoner.
Med
ændringen
vil
alle
videregående
kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet få den samme forpligtelse
i forhold til kunstnerisk udviklingsvirksomhed, mens kravet om
videnskabelig forskning bortfalder for Kunstakademiet og erstattes af en
forskningsmulighed på lige fod med de øvrige videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det giver alle
institutionerne samme muligheder for at styrke kunstnerisk praksis som det
centrale bærende element i videngrundlaget. Ligestillingen af
institutionerne
understreger,
at
kunstnerisk
praksis
udgør
omdrejningspunktet for undervisningen på Kulturministeriets videregående
kunstneriske uddannelser.
Derudover indebærer forslaget, at betegnelsen »højere videregående
uddannelser« erstattes konsekvent med »videregående uddannelser«.
Betegnelsen »højere videregående uddannelser« er udgået af brug for
uddannelser både under Kulturministeriet samt på det øvrige
uddannelsesområde. Derfor foretages denne opdatering af betegnelsen af
uddannelserne i forbindelse med dette forslag til ændring af loven.
12
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for
kommuner, regioner eller staten.
Lovforslagets forventes at medføre implementeringskonsekvenser for de
berørte uddannelsesinstitutioner, idet de skal etablere nye arbejdsgange
m.m. for at betjene en ny bestyrelse. Dette kan fx indbefatte behov for at
ansætte ekstra årsværk på de enkelte institutioner. Merudgifter i forbindelse
med de nye bestyrelser afholdes inden for de bevillinger, der er afsat til
uddannelsesinstitutionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for
borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til
lovforslag har i perioden fra den [… til den …] været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
13
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0014.png
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Lovforslagets forventes at
medføre
implementeringskonsekvenser
for
de
berørte
uddannelsesinstitutioner, idet
de
skal
etablere
nye
arbejdsgange m.m. for at
betjene en ny bestyrelse. Dette
kan fx indbefatte behov for at
ansætte ekstra årsværk på de
enkelte
institutioner.
Merudgifter i forbindelse med
de nye bestyrelser afholdes
inden for de bevillinger, der er
afsat
til
uddannelsesinstitutionerne.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Nej
14
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, at Den Danske Scenekunstskole som højere videregående uddannelsesinstitution
har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i
scenekunst indtil det højeste niveau.
Det følger af lovens § 3, stk. 1, at Den Danske Filmskole som videregående uddannelsesinstitution
har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.
Det følger af lovens § 4, stk. 1, at Musikkonservatorierne som højere videregående
uddannelsesinstitutioner har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt
grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det
højeste niveau.
Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som
højere videregående uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag
at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det
højeste niveau.
Det følger af den foreslåede ændring, at i
§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1,
og
§ 5, stk. 1,
udgår »højere«,
således at Den Danske Scenekunstskole, musikkonservatorierne og Kunstakademiets
Billedkunstskoler fremover benævnes "videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner" lige som
Den Danske Filmskole. Hermed indføres samme betegnelse for de syv kunstneriske
uddannelsesinstitutioner. Formålet med ændringen er, at betegnelsen for uddannelsesinstitutionerne
bliver mere tidssvarende og i overensstemmelse med praksis på det øvrige uddannelsesområde.
Til nr. 2
Lovens § 2 indeholder regler om Den Danske Scenekunstskoles formål. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
I § 2, stk. 2, der omhandler kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabelig forskning, foreslås
i forhold til videnskabelig forskning at indsætte ordene "hvor det er relevant"
,
således at det fremgår,
at Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan, hvor det er
relevant, drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.
Formålet med ændringen er at institutionens forskning begrænses til relevante områder. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
15
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Lovens § 3 indeholder regler om Den Danske Filmskoles formål. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at nyaffatte den
§ 3, stk. 2,
således at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og kan, hvor det er relevant, drive forskning på videnskabeligt grundlag inden
for sine fagområder.
Formålet med ændringen er at indføre samme forpligtelse for Den Danske Filmskole, som i dag er
gældende for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, til at udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed.
Ændringen indfører en ny forpligtelse for Den Danske Filmskole til at udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed, hvilket før var valgfrit for uddannelsesinstitutionen. Forskning begrænses,
lige som på de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner til relevante områder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Lovens § 4 indeholder regler om musikkonservatoriernes formål. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
I § 4, stk. 2, der omhandler kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabelig forskning, foreslås
i forhold til videnskabelig forskning at indsætte ordene "hvor det er relevant". Forslaget indebærer,
at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan, hvor det er relevant,
drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.
Formålet med ændringen er, at musikkonservatoriernes forskning begrænses til relevante områder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Lovens § 5 indeholder regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers
formål.
Det foreslås at nyaffatte den nuværende
§ 5, stk. 2,
således at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen,
hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.
Forslaget indebærer, at det ikke længere er en forpligtelse for institutionen at drive forskning på
16
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
videnskabeligt grundlag, men at den lige som de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan
drive forskning, hvor det er relevant.
Formålet med ændringen er at ophæve den hidtil gældende forpligtelse for Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler til at drive forskning, således at det nu er valgfrit for institutionen
at drive forskning på relevante områder lige som for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Overskriften til kapitel 3 i lov om xx er
”Uddannelser,
kunstnerisk udviklingsvirksomhed og
forskning m.v."
Det foreslås at ændre
overskriften
til ”Uddannelser og videngrundlag”.
Ændringen af overskriften til kapitel 3 i loven medfører ikke en ny retstilstand, men er en
konsekvensrettelse på baggrund af Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under
Kulturministeriet, og skal alene skabe sproglig klarhed.
Til nr. 7
Ifølge gældende ret træffer uddannelsesinstitutioner, hvor der drives kunstnerisk
udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning selv beslutning om, hvilken
kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der skal
drives på institutionen.
Bestemmelsen giver den enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte frihed til at drive forskning,
kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige
ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet.
Det foreslås at nyaffatte den nuværende
§ 11,
således at uddannelsesinstitutionerne fortsat selv
træffer
beslutning
om,
hvilken
kunstnerisk
udviklingsvirksomhed,
pædagogisk
udviklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på institutionen, men der ikke længere skelnes
mellem uddannelser, der skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og andre. Den foreslåede
ændring af § 11 er en konsekvens af, at uddannelsesinstitutionerne med de foreslåede ændringer af
§§ 2-5 vil få ens regler vedrørende deres videngrundlag.
Til nr. 8 (§ 15)
Det fremgår af den gældende lovs § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om
kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. de gældende lovs § 5, stk.
3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.
Reglerne fremgår konkret af kapitel 15, i bekendtgørelse nr. 1474 af 01/10/2020 om Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Reglerne omfatter også kunsthallens styrelsesforhold, der
17
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens
beføjelser og kvalifikationer.
Det foreslås, at lovens § 15 ophæves og i stedet indsættes en bestemmelse, der giver
kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes styrelse samt
om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. Bestemmelsen
viderefører den nuværende lovs § 15, stk. 5 og stk. 6.
Til nr. 9 (§§ 16-16j)
Det fremgår af § 15, stk. 1-3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og
afskediges af kulturministeren. Rektor træffer afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke er
henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer. Det fremgår af § 15, stk. 4, i lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at institutionerne har
mulighed for at oprette et eller flere kollegiale organer, der inddrages i sager, der vedrører
institutionens overordnede interesser og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens
langsigtede virksomhed og udvikling. De gældende regler om andre kollegiale organer fremgår af
gældende lovs § 15, stk. 4. På baggrund af bestemmelsens § 15, stk. 4, 1. pkt, er der nedsat et eller
flere andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionerne. I § 15, stk. 4. 2. pkt. fremgår det, at
uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører
uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og
medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører
uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og
medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling. Et
eksempel på disse organer er fx et skoleråd, som drøfter og afgiver udtalelse til rektor om
studieordninger, undervisningsplaner m.m. Ifølge § 15, stk. 5 fastsætter kulturministeren nærmere
regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer i de enkelte
uddannelsesinstitutioners eller fagområders styrelsesbekendtgørelser samt nærmere regler om, at
uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører
uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved
fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutionens langsigtede virksomhed og udvikling.
Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive udtalelse til rektor om
skolens budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed. Det øverste kollegiale organ er
således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten er placeret hos rektor.
Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af 16/11/2021) og
Cirkulære af 27. august 2013 om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten pligt til at oprette
samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg
18
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Det foreslås, at § 16 ophæves, og i stedet indsættes ti nye bestemmelser om
uddannelsesinstitutionernes styrelse, herunder om bestyrelsernes ansvar, sammensætning, udpegning
og opgaver, om rektors ansvar og opgaver samt om kollegiale organer og aftagerinddragelse.
Til § 16
Det følger af den foreslåede § 16,
stk.
1, at Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole,
Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk
Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil medføre, at den overordnede ledelse på
uddannelsesinstitutionerne, som efter den gældende lov varetages af rektor, fremover vil blive
varetaget af en bestyrelse.
Det følger af den foreslåede § 16,
stk. 2,
at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens
drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling. Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens
forvaltning af de statslige bevillinger og andre tilskud samt uddannelsesinstitutionens samlede
varetagelse af opgaverne inden for institutionens formål, jf. §§ 2-5. Bestyrelserne bliver således
ansvarlige for institutionens samlede virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for
institutionens virke f.eks. i rammeaftaler, jf. 16 d, stk. 4, der indgås med Kulturministeriet. Disse
ansvarsområder er tidligere tilfaldet institutionernes rektorer. Vedrørende rammeaftaler se yderligere
de specielle bemærkninger til den foreslåede § 16 d, stk. 4.
Det følger af den foreslåede § 16,
stk. 3,
at bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer samt af
én studerende, én underviser og én teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.
Bestemmelsen vil medføre, at institutionernes bestyrelser sammensættes af dels interne medlemmer,
der vælges repræsentativt på institutionerne af studerende og personale, og som vil kunne bidrage
med et kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen, dels af eksterne medlemmer der
udpeges af ministeren, og som vil udgøre bestyrelsens flertal. Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at bestyrelsen sammensættes med i alt syv medlemmer, hvoraf et flertal på fire er eksterne
medlemmer, mens et mindretal på tre er henholdsvis en studerende, en underviser og en teknisk-
administrativ medarbejder, dvs. tre interne medlemmer, som har kendskab til de lokale forhold på
uddannelsesinstitutionen.
Det følger af den foreslåede § 16,
stk. 4,
at medlemmerne af bestyrelsen tilsammen skal have viden
og erfaring om henholdsvis ledelse, strategi og udvikling, indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det
kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til og gerne bredere viden om
kulturlivet i Danmark og internationalt, erfaring med og viden om udvikling og drift af
uddannelsesinstitutioner, og økonomi, jura, HR m.v. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
bestyrelsen samlet besidder en kompetenceprofil, der dækker de i stk. 4 nævnte områder, og at
kulturministeren i sin udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. § 16, stk. 5, skal sikre, at de i
§ 16, stk. 4 nævnte kompetencer er til stede i bestyrelsen som samlet enhed. I vurderingen af, om
19
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
bestyrelsen opfylder den foreslåede fælles kompetenceprofil indgår de valgte interne
bestyrelsesmedlemmer også i vurderingen.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,
1. pkt.,
at kulturministeren udpeger de fire eksterne
bestyrelsesmedlemmer.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,
2. pkt.,
at kulturministerens udpegning af eksterne
medlemmer sker efter åben offentlig annoncering. Annonceringen sikrer, at branche- og
lønmodtagerorganisationer, studenterorganisationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,
3. pkt.,
at kulturministeren udpeger formanden for
bestyrelsen blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.
For udpegning af medlemmer i overgangen til bestyrelser gælder særlige bestemmelser. Se
nærmere i lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærkninger.
Efter den foreslåede § 15,
stk. 6,
vil 1 bestyrelsesmedlem skulle vælges af og blandt de studerende
på uddannelsesinstitutionen.
Efter den foreslåede § 16,
stk. 7,
vil 1 bestyrelsesmedlem skulle vælges af og blandt underviserne
på uddannelsesinstitutionen.
Efter den foreslåede § 16,
stk. 8,
vil 1 bestyrelsesmedlem skulle vælges af og blandt det teknisk-
administrative personale på uddannelsesinstitutionen.
Den foreslåede § 16,
stk. 9,
indeholder bestemmelser om, hvilke udpegnings- og valgperioder, som
vil gælde for henholdsvis de eksterne og interne medlemmer af bestyrelsen.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 9,
1. pkt.,
at de fire eksterne medlemmer udpeges for en
periode på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 9,
2. pkt.,
at studenterrepræsentanten, jf. stk. 6, vælges for
to år med mulighed for ét genvalg.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 9,
3. pkt.,
at medarbejderrepræsentanter, jf. stk. 7 og 8,
vælges for fire år med mulighed for ét genvalg.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 9,
4. pkt.,
at studenter- og medarbejderrepræsentanter
vælges efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution. Bestemmelsen vil
medføre, at studenterrepræsentanten vælges af og blandt de studerende og to medlemmer vælges af
og blandt medarbejderne for henholdsvis det teknisk/administrative og det undervisende personale.
De vælges repræsentativt på institutionerne efter regler, der fastsættes af bestyrelserne for den enkelte
institution med henblik på, at de studerende og underviserne på uddannelsesinstitutionen høres, samt
at der sikres repræsentative og demokratiske valg af studerende og medarbejdere til
bestyrelsesposterne. Reglerne kan indeholde bestemmelser om valg af suppleanter for studenter- og
medarbejderrepræsentanter, hvis det skønnes relevant for at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.
For valg af repræsentanter i overgangen til bestyrelser gælder særlige bestemmelser. Se nærmere i
lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærkninger.
20
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Det følger af den foreslåede § 16,
stk. 10,
at kulturministeren fastsætter nærmere regler for
annoncering og udpegning af medlemmer efter stk. 5. Annonceringen sikrer, at branche- og
lønmodtagerorganisationer, studenterorganisationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren.
Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler
for offentlig annoncering af eksterne bestyrelsesmedlemmer f.eks. i forhold til frister, proces for
indstilling, mv. Reglerne vil også indeholde kriterier for udpegning af eksterne
bestyrelsesmedlemmer med henblik på at sikre medlemmernes uafhængighed og bestyrelsens
optimale sammensætning efter principperne i rapporten ”God ledelse i selvejende kulturinstitutioner”
(Januar 2011). Endelig vil det fremgå, at de eksterne medlemmer, herunder formanden, vil modtage
et honorar for deres bestyrelseshverv, der fastsættes af Kulturministeriet, men udbetales af
institutionerne.
Til § 16 a
Det følger af den foreslåede
§ 16 a,
at kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde
tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 1-2. I så fald
beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16, stk. 5-8.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren i tilfælde at, at bestyrelsen udviser
økonomisk uansvarlighed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af Kulturministeriet,
eller bestyrelsen træffer beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare, kan afbeskikke
bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsesperioden og beskikke en ny bestyrelse.
Til § 16 b
Det følger af den foreslåede
§ 16 b,
at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden, som
godkendes af Kulturministeriet.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 b vil medføre, at bestyrelserne skal udfærdige udkast til
forretningsorden, der sendes til godkendelse i Kulturministeriet. En sådan forretningsorden kan f.eks.
indeholde retningslinjer for arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen
til institutionens administration og organisering, procedure for opfølgning på aktivitetsudvikling,
planer, budgetter samt procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende herunder
vurdering af afvigelser m.m.
Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet ligeledes skal godkende, hvis en bestyrelse på
et senere tidspunkt ønsker at foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.
Til § 16 c
Det følger af den foreslåede
§ 16 c, stk. 1 og 2,
at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og
fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed. Bestyrelsen skal følge de regler, som
Kulturministeriet og/eller Finansministeriet fastlægger eller aftaler for løn, ansættelse og pension i
forbindelse med ansættelse af rektorer. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at institutionernes
21
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
bestyrelser skal følge de gældende overenskomster, ansættelsesregler og -vilkår ved ansættelse
rektorer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i sammenlignelige funktioner.
Kulturministeriet inddrages i forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne for løn, vilkår
mv.
Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansættelsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af
ansættelsesudvalg mv.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre, at bestyrelserne vil skulle fastlægge
retningslinjer for rektors virksomhed. Dette kan eksempelvis indebære en definition af rektors
ansvarsområder og arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelse. Retningslinjerne skal være en skriftlig
instruks.
Til § 16 d
Det følger af den foreslåede
§ 16 d,
at bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om
institutionens mål og opgaver. Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være bestyrelserne,
som øverste ledelser af institutionerne, der indgår og underskriver eksempelvis rammeaftaler med
Kulturministeriet. Denne opgave har tidligere været varetaget af rektor. Bestyrelserne vil fortsat
skulle samarbejde med rektor og institutionernes øvrige daglige ledelser om indgåelse af aftaler med
Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.
Til § 16 e
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 16 e,
at bestyrelserne efter indstilling fra rektor
godkender institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for
ressourcernes anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at bestyrelserne som de øverste ledelser af de
kunstneriske uddannelsesinstitutioner gives indsigt i og indflydelse på institutionernes økonomi og
anvendelse af deres bevilling. De nærmere rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens
forretningsorden, jf. § 16 b og bestyrelsens instruks af rektor, jf. § 16 c, stk. 2.
Til § 16 f
Det følger af den foreslåede § 16 f,
stk. 1,
at bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling
fra studienævnet, jf. § 16 h, stk. 3, for de uddannelser, som institutionen udbyder.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre, at bestyrelserne som den øverste ledelse
for institutionen fremover godkender studieordninger efter indstilling fra studienævn.
Det følger af den foreslåede § 16 f,
stk. 2,
at bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende
studieordningerne. Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere godkendelsen af
studieordninger, jf. 16 f, stk. 1 til rektor, hvilket også er praksis på sammenlignelige
uddannelsesområder. Dette kan gøres af hensyn til at fokusere bestyrelsernes arbejde på strategiske
spørgsmål og institutionens udvikling. De nærmere rammer og processer for en sådan delegation skal
22
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. § 16 b og bestyrelsens instruks af rektor, jf. 16 c, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16 g
Den foreslåede
§ 16 g
beskriver rektors beføjelser og arbejdsområde.
Det følger af den foreslåede § 16 g,
stk. 1,
at rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og
ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk
udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration og
økonomi.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil medføre, at rektor i sager vedrørende institutionens
langsigtede udvikling, økonomi, regnskab og budget, struktur og organisering og regler for valg til
kollegiale fora vil skulle referere til bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. De
nærmere rammer for rektors arbejde beskrives i bestyrelsens instruks.
Det følger af den foreslåede § 16 g,
stk. 2,
at rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere
på institutionen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16 h
Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4 har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller
flere kollegiale organer. Dette omfatter bl.a. studienævn. De nærmere regler om studienævnenes
opgaver og sammensætning er fastsat, jf. den gældende lovs § 15, stk. 4 og fremgår i dag af kapitel
13 i bekendtgørelse nr. 1484 af 01/10/2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af
01/10/2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af
01/10/2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 01/10/2020
om Den Danske Scenekunstskole.
Her fremgår det, at der under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Det fremgår
også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra
konservatorierådet. Der fremgår regler om antal undervisere og studerende i studienævnet samt den
periode de kan være repræsenterede i studienævnene, regler om valg af formand og næstformand
samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være medlemmer af studienævn.
Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er beslutningsdygtige, regler om
mødekadencer og forretningsorden.
Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for rektor for undervisningens faglige
niveau og tilrettelæggelse, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de
af institutionen fastsatte studieordninger, og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse
af eksterne censorer.
Det følger af den foreslåede
§ 16 h, stk. 1,
at bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn,
som afgiver indstilling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om studieordninger for de
uddannelser, som institutionen udbyder.
23
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Formålet med bestemmelsen er, at det fortsat skal være obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne
at oprette studienævn på institutionerne, selv om den i dag gældende pligt til at oprette et eller flere
kollegiale organer ophæves, jf. lovforslagets § 16 1.
Det følger af den foreslåede § 16 h,
stk. 2,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for
studienævnenes opgaver og sammensætning m.v. Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren
som i dag, i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 4 kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes
opgaver og sammensætning, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser.
Til § 16 i
Ifølge den gældende lov s § 15, stk. 4 har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller
flere kollegiale organer. Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 2062
af 16/11/2021) og Cirkulære af 27. august 2013 om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten pligt til
at oprette samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg
Den foreslåede bestemmelse i
§ 16 i
indebærer, at det ikke længere er obligatorisk for
uddannelsesinstitutionerne at oprette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. 16 h, men at
bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov
for. Ud over studienævnene, jf. nærmere § 16 h, og de kollegiale organer, som institutionerne i medfør
af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse
oprette andre kollegiale organer, der f.eks. kan være en videreførelse af de nuværende skole- eller
konservatorieråd. Er der tale om interne organiseringer med deltagelse af personale og studerende vil
deltagelse ikke være honorarbelagt. Er der derimod tale om kollegiale organer med ekstern deltagelse,
som fx aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at udbetale honorar, jf. cirkulære om betaling til
medlemmer af kollegiale organer i staten, CIR nr. 9418 af 04/07/2013. Takst fastsættes efter
godkendelse fra Kulturministeriet, således at det sikres, at taksterne på tværs af Kulturministeriets
område er samstemmende. Bestyrelsen vil ligeledes være ansvarlig for at fastsætte regler for valg af
medlemmer til andre kollegiale fora, der nedsættes på institutionen.
Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de enkelte uddannelsesinstitutioner
hjemmel til, efter indstilling fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov
for. Samtidig afskaffes bestemmelsen om, at uddannelsesinstitutionen har et øverste kollegialt organ,
idet denne funktion fremover vil varetages af bestyrelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
(Til § 16 j )
Det fremgår af gældende lovs § 16, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.
Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpaneler med hjemmel i bestemmelsen:
Bekendtgørelse nr. 1484 af 01/10/2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af
24
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
01/10/2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af
01/10/2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 01/10/2020
om Den Danske Scenekunstskole. Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpanelets
opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling
af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor
skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med
aftagerpanelet. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at
rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger de øvrige
medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Det fremgår også, at aftagerpanelet skal bestå af
5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne
tilsammen skal have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de
ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne udpeges på
grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er
muligt - det internationale arbejdsmarked m.m.
I den foreslåede bestemmelse § 16 j fastslås, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor fastsætter
nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne. Bestemmelsen indebærer, at
rektor kan indstille til regler vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte uddannelsesinstitution
omkring mødekadencer og forretningsorden mv.
Formålet med bestemmelsen er, at uddannelsesinstitutionernes pligt til at etablere aftagerpaneler
jf. §16 i den nuværende lov afskaffes og erstattes af en pligt til at sikre aftagerinddragelse efter regler
fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.
Den foreslåede bestemmelse sigter på at give uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at vælge en
model for tilrettelæggelse af aftagerinddragelsen, som passer til institutionens behov. Der vil således
fortsat være mulighed for at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen skønner dette mest
anvendeligt, men aftagerinddragelsen vil også kunne tage andre former.
Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil den nuværende bekendtgørelse nr. 1243 af
11/12/2009 om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner skulle
ophæves.
Kapitel 14 i følgende bekendtgørelser vil blive ophævet efterfølgende:
Bekendtgørelse nr. 1484 af 01/10/2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af
01/10/2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af
01/10/2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 01/10/2020
om Den Danske Scenekunstskole.
25
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslås i
stk. 2,
at regler fastsat i medfør af § 15, stk. 5 og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af
14. juni 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens
§ 16, jf. lovforslagets § 1.
De gældende regler i lovens § 15, stk. 5 og 6, ophæves, jf. lovforslagets § 1. Reglen i stk. 5
indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelse af
uddannelsesinstitutionerne. Reglen i stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot
Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 5 og 6,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den nye lovs § 15 ,
jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås i
stk. 3,
at personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, varetager hverv på
institutioner omfattet af gældende lovs § 1 i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og
bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter
regler fastsat i medfør af dette lovforslag.
Det foreslås i
stk. 4,
at når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. foreslåede § 16, stk. 5,
skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for forlængelse. De eksterne
medlemmer udpeges således, at halvdelen af de eksternt udpegede første gang i 2023 udpeges uden
mulighed for genudpegning. Dette sikrer forskudt kontinuitet i udskiftningen af eksterne
bestyrelsesmedlemmer. Således skal to medlemmer udskiftes fra 2027, og de to andre kan genudpeges
til bestyrelsen for yderligere fire år.
Det foreslås i
stk. 5,
at når de interne medlemmer af bestyrelserne, jf. foreslåede §16, stk. 6-8, skal
udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de nuværende skoleråd/konservatorieråd. På denne
måde sikres, at udpegningen sker efter de interne regler, som gælder på den enkelte institution.
26
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0027.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om videregående
kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.
juni 2016, som ændret ved lov nr.
435 af 8. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 2.
Den Danske Scenekunstskole
har som højere videregående
uddannelsesinstitution til opgave
på kunstnerisk og, hvor det er
relevant, videnskabeligt grundlag
at give uddannelse i scenekunst
indtil det højeste niveau.
§ 4.
Musikkonservatorierne har
som højere videregående
uddannelsesinstitutioner til opgave
på kunstnerisk og, hvor det er
relevant, videnskabeligt grundlag
at give uddannelse i musik og
musikpædagogik og tilgrænsende
fagområder indtil det højeste
niveau.
§ 5.
Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler
har som højere videregående
uddannelsesinstitution til opgave
på kunstnerisk og videnskabeligt
1.
I
§ 2, stk. 1
udgår »højere«.
1.
I § 4, stk. 1
udgår »højere«.
1.
I § 5, stk. 1
udgår »højere«.
27
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0028.png
grundlag at give uddannelse i
maler-, billedhugger- og grafisk
kunst med tilgrænsende kunstarter
indtil det højeste niveau.
Stk. 2.
---
§ 2.
---
Stk. 2.
Den Danske
Scenekunstskole skal udøve
kunstnerisk udviklingsvirksomhed
og kan på videnskabeligt grundlag
drive forskning inden for sine
fagområder.
§ 3.
---
Stk. 2.
Den Danske Filmskole kan
udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og kan på
videnskabeligt grundlag drive
forskning inden for sine
fagområder.
2.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter »og
kan«: », hvor det er relevant, «
3.
§ 3, stk. 2, affattes således:
»Stk.
2.
Den Danske Filmskole
skal udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og kan,
hvor det er relevant, drive
forskning på videnskabeligt
grundlag inden for sine
fagområder.«
§ 4.
---
4.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter »og
Stk. 2.
Musikkonservatorierne skal kan «: », hvor det er relevant, «
udøve kunstnerisk og pædagogisk
udviklingsvirksomhed og kan på
videnskabeligt grundlag drive
forskning inden for deres
fagområder.
§ 5.
---
5.
§ 5, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Det Kongelige Danske
»Stk. 2.
Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler
Kunstakademis Billedkunstskoler
skal udøve kunstnerisk
skal udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og skal på
udviklingsvirksomhed og kan,
videnskabeligt grundlag drive
hvor det er relevant, drive
forskning inden for billedkunsten. forskning på videnskabeligt
Stk. 3.---
grundlag inden for sine
fagområder.«
28
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0029.png
Kapitel 3
6.
Overskriften
til kapitel 3 affattes
Uddannelser, kunstnerisk
således:
udviklingsvirksomhed og forskning
»Kapitel 3
m.v.
Uddannelser og
videngrundlag«
§ 11.
Uddannelsesinstitutioner, der
7.
§ 11
affattes således:
driver kunstnerisk
Ȥ
11. Uddannelsesinstitutionerne
udviklingsvirksomhed,
træffer selv beslutning om, hvilken
pædagogisk udviklingsvirksomhed kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
eller forskning, træffer selv
pædagogisk udviklingsvirksomhed
beslutning om, hvilken kunstnerisk eller forskning der skal drives på
udviklingsvirksomhed,
institutionen.«
pædagogisk udviklingsvirksomhed
eller forskning der skal drives på
institutionen.
§ 15.
Uddannelsesinstitutionerne
8.
§ 15
ophæves, og i stedet
ledes hver især af en rektor, som
indsættes:
har det overordnede ansvar for
»§ 15. Kulturministeren fastsætter
institutionens virksomhed.
nærmere regler om styrelse af
Stk. 2.
Rektor træffer afgørelse i
uddannelsesinstitutionerne.
alle sager, som ikke ved lov er
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter
henlagt til kulturministeren eller til nærmere regler om
institutionens kollegiale organer.
kunsthalsvirksomheden i
Stk. 3.
Kulturministeren ansætter
udstillingsbygningen ved
og afskediger rektor ved hver
Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3,
enkelt uddannelsesinstitution.
herunder om kunsthallens
Stk. 4.
På
styrelsesforhold. «
uddannelsesinstitutionerne
nedsættes et eller flere kollegiale
organer. Uddannelsesinstitutionens
øverste kollegiale organ inddrages
i sager, der vedrører
uddannelsesinstitutionens
overordnede interesser som
kunstnerisk uddannelsesinstitution,
og medvirker ved fastlæggelsen af
retningslinjer for dens langsigtede
virksomhed og udvikling.
29
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0030.png
Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter
nærmere regler om styrelse af
uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 6.
Kulturministeren fastsætter
nærmere regler om
kunsthalsvirksomheden i
udstillingsbygningen ved
Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3,
herunder om kunsthallens
styrelsesforhold.
9.
§ 16
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Bestyrelse
§ 16.
Den Danske
Scenekunstskole, Den Danske
Filmskole, Det Jyske
Musikkonservatorium, Det
Kongelige Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler, Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium og
Syddansk Musikkonservatorium er
statsinstitutioner, hvis overordnede
ledelse varetages af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen har det
overordnede ansvar for
institutionens drift og strategi,
herunder dens økonomi og
udvikling.
Stk. 3.
Bestyrelsen består af fire
eksterne medlemmer, en
studerende, en underviser og en
teknisk-administrativ medarbejder
fra uddannelsesinstitutionen.
30
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0031.png
Stk. 4.
Medlemmerne af
bestyrelsen skal tilsammen have
viden og erfaring om henholdsvis
1) ledelse, strategi og
udvikling,
2) indsigt i og kunstnerisk
erfaring fra det kunstfelt og
de brancher, som den
pågældende institution skal
uddanne til og gerne
bredere viden om
kulturlivet i Danmark og
internationalt,
3) erfaring med og viden om
udvikling og drift af
uddannelsesinstitutioner,
og
4) økonomi, jura, HR m.v.
Stk. 5.
Kulturministeren udpeger
de fire eksterne
bestyrelsesmedlemmer.
Kulturministerens udpegning af
eksterne medlemmer sker efter
offentlig annoncering.
Kulturministeren udpeger
formanden for bestyrelsen blandt
de eksterne
bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
1 bestyrelsesmedlem
vælges af og blandt de studerende
på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 7.
1 bestyrelsesmedlem
vælges af og blandt underviserne
på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 8.
1 bestyrelsesmedlem
vælges af og blandt det teknisk-
administrative personale på
uddannelsesinstitutionen.
31
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0032.png
Stk. 9.
De fire eksterne medlemmer
udpeges for en periode på fire år
med mulighed for forlængelse i
yderligere én periode.
Studenterrepræsentanten, jf. stk. 6,
vælges for to år med mulighed for
ét genvalg.
Medarbejderrepræsentanter, jf. stk.
7 og 8, vælges for fire år med
mulighed for ét genvalg.
Studenter- og
medarbejderrepræsentanter vælges
efter regler, der fastsættes af
bestyrelsen for den enkelte
institution.
Stk. 10.
Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler for
annoncering og udpegning af
medlemmer efter stk. 5.
§ 16 a.
Kulturministeren kan
beslutte, at bestyrelsen skal træde
tilbage, hvis ministeren vurderer,
at bestyrelsen ikke lever op til sit
ansvar, jf. §. 16, stk. 1-2. I så fald
beskikkes en ny bestyrelse efter
reglerne i § 16 , stk. 5-8.
Bestyrelsens opgaver
§ 16 b.
Bestyrelsen fastsætter selv
sin forretningsorden, som
godkendes af Kulturministeriet.
§ 16 c.
Bestyrelsen ansætter og
afskediger rektor.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastsætter
retningslinjer for rektors
virksomhed.
32
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0033.png
§ 16 d.
Bestyrelsen indgår aftaler
med Kulturministeriet om
institutionens mål og opgaver.
§ 16 e.
Bestyrelsen godkender
efter indstilling fra rektor
institutionens budget, herunder
fordelingen af ressourcerne og
principperne for ressourcernes
anvendelse.
§ 16 f.
Bestyrelsen godkender
studieordninger efter indstilling fra
studienævnene, jf. § 15 h, stk. 3,
for de uddannelser, som
institutionen udbyder.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan bemyndige
rektor til at godkende
studieordningerne.
Rektor
§ 16 g.
Rektor er ansvarlig for
institutionens daglige drift og
ledelse herunder undervisning,
kunstnerisk praksis, kunstnerisk og
pædagogisk
udviklingsvirksomhed, forskning, ,
kunst- og
kulturinstitutionsvirksomhed,
administration og økonomi.
Stk. 2.
Rektor ansætter og
afskediger medarbejdere og ledere
på institutionen.
Kollegiale organer og
aftagerinddragelse
33
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0034.png
§ 16 h.
Bestyrelsen skal nedsætte
et eller flere studienævn, som
afgiver indstilling til bestyrelsen
eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2,
om studieordninger for de
uddannelser, som institutionen
udbyder.
Stk. 2.
Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om
studienævnenes opgaver og
sammensætning m.v.
§ 16 i.
Bestyrelsen kan efter
indstilling fra rektor oprette andre
kollegiale organer på
uddannelsesinstitutionen.«
§ 16 j.
Bestyrelsen skal sikre
inddragelse af
uddannelsesinstitutionens aftagere
med henblik på at sikre
uddannelsernes kvalitet, relevans
og udvikling.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastsætter efter
indstilling fra rektor nærmere
regler om aftagerinddragelse på
uddannelsesinstitutionerne.«
§ 2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2023.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af
lovens § 15, stk. 5 og 6 forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør
lovens § 16, jf. denne lovs § 1.
Stk. 3.
Når de fire eksterne
medlemmer af bestyrelserne, jf. §
16, stk. 5, skal udpeges første
34
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fra kulturministeren
2604456_0035.png
gang, udpeges to af medlemmerne
uden mulighed for forlængelse.
Stk. 4.
Når de interne medlemmer
af bestyrelserne, jf. § 16, stk. 6-8,
skal udpeges første gang, sker det
efter regler fastsat af de nuværende
skoleråd/konservatorieråd.
35