Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 428
Offentligt
Kulturudvalget 2021-22
Skagen den 24. juni 2022
Kære Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets Kulturudvalg.
Vi sender dette åbne brev i afmagt. Skagen Kunstmuseer og Frederikshavn kommune har nu
gennem de seneste mange år, forgæves forsøgt at få jer til at ændre på tildelingen af statslige
midler til de statsanerkendte museer.
Selv om der sker en åbenlys forskelsbehandling har ingen af Jer, indtil nu, taget initiativ til at
foretage ændringer af den skæve fordeling af midlerne. Vi må derfor sige, nok er nok. Det er
meget frustrerende for os fortsat at have forståelse for og acceptere at blive holdt hen i det
uvisse. Det magter vi ikke længere.
Som I jo ganske udmærket ved, modtager Skagen Kunstmuseer kun 1,7 millioner kroner om året i
statsligt driftstilskud. Dette beløb står langt langt fra mål med de krav, vi er underlagt af samme
myndighed.
Vi vil gerne gøre Jer opmærksom på nogle faktiske forhold. I har hørt det før, men nu får I dem
igen.
Vi driver 3 museer: Skagens Museum og de to kunstnerhjem: Anchers Hus og Drachmanns Hus.
Vi har en egenfinansiering på ikke mindre end 85%
Vi har 220.000 gæster om året.
Vi har, i højsæsonen tilknyttet ikke færre end 85 medarbejdere plus 19 medarbejdere i vore to
cafeer. Dvs. i alt 104 medarbejdere. Denne medarbejderstab består af en mangfoldighed af
fagligheder. Projektledere, kunsthistoriker, arkitekter, historiker, snedkere, grafiker, vagter,
butiksmedarbejdere, konservatorer, kommunikationsmedarbejdere, ledere, økonomer,
kontoruddannede, designere, formidlere, praktikanter, efterlønnere, kokke, bagere, journalister
osv.
Skagen Kunstmuseer består af en bygningsmasse på 11 bygninger, hvoraf de 7 er fredet bygninger.
Herudover tre museumshaver. Alene vedligeholdelse af disse, koster langt mere end
statstilskuddet.
Skagen Kunstmuseer erhverver, forvalter, registrerer, forsker i, udstiller, formidler og konservere
over 16.000 klenodier. Vi har verdens største samling af Skagensmalerne. Det forpligtiger og det er
dyrt.
Skagen Kunstmuseer har investeret i de nødvendige og tidssvarende magasinfaciliteter.
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Henvendelse af 24/6-22 fra Frederikshavn Kommune om statsstøtte til statsanerkendte museér
2599622_0002.png
Skagen Kunstmuseer har besøg af ca 500 skoleklasser om året. Skoleklasser som I forlanger, skal
kunne komme gratis ind. Det har vi naturligvis intet imod, men igen. Omkostningerne derved står i
skærende kontrast til det meget beskedne statstilskud.
Skagen Kunstmuseer er, jfr. museumsloven, særdeles aktiv på den internationale kunstscene.
F.eks. har vi de seneste tre år haft et tæt samarbejde med Musée Marmottan omkring Krøyer, som
er landet i 2 store udstillinger: først en Krøyer-udstilling i Paris og derefter det omfattende projekt
”Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner”, som vises i Skagen denne sommer. Hele
projektet er under protektion af Hendes Majestæt Dronningen. En internationalisering, som hele
landet og dermed staten nyder godt af.
Vi ønsker ikke at blande os i, hvad I tildeler andre statsanerkendte museer, men må forlange, at I
træder i karakter og forøger det årlige bidrag til Skagen Kunstmuseer med et betragteligt beløb.
For at sige det rent ud. Denne åbenlyse forskelsbehandling kan og må ikke fortsætte. Nu må I vise
handlekraft. I stedet for blot fine skåltaler.
Vi må, og det med rette syntes vi, forlange handling fra Jeres side nu!
Med venlig hilsen
Bjarne Kvist
Bestyrelsesformand Skagen Kunstmuseer
E-mail:
[email protected]
Mobil: 28606460
Flemming Vogdrup
Næstformand Skagen Kunstmuseer
E-mail: [email protected]
Mobil: 40874863
Peter Laigaard
Formand Frederikshavn kommunes Kultur og Fritidsudvalg
E-mail:
[email protected]
Mobil: 30708779
Kurt Kirkedal Jensen
Næstformand Frederikshavn kommunes Kultur og Fritidsudvalg
Medlem af Skagen Kunstmuseers bestyrelse
E-mail:
[email protected]
Mobil: 23288675