Kulturudvalget 2021-22
I årene 2014-2017 gav en særlig bevilling mulighed for at over 35 millioner avissider blev
digitaliseret og gjort tilgængelige i Mediestream.
Jeg tror at formålet bl.a. har været at borgerne efterfølgende skulle have nytte af resultatet af denne
digitalisering.
Ikke mindst fordi hele projektet med digitalisering blev betalt af det offentlige
–
burde borgerne
også have en forventning om en nem adgang til at kunne benytte Mediestream.
Det forekommer derfor urimeligt at landets borgere skal ofre tid og transportomkostninger
fordi adgangen til aviserne er koncentreret på kun et par geografiske steder i hele Danmark.
I vor digitale tidsalder med Mit-ID osv. burde Mediestream i fuldt omfang kunne benyttes af
borgerne fra en hjemlig PC
–
eller i det mindste fra en PC på et af landets folkebiblioteker.
Når ophavsretten ikke forhindrer offentligheden adgang fra Det Kgl. Bibliotek
–
mener jeg, at
det med den fornødne legitimation
–
lige godt kunne ske sikkert fra enhver PC.
Jeg har forstået at
man efter pligtafleveringsloven kun har ret til fremvisning på Det Kongelige
Bibliotek og Det Danske Filminstitut, men ikke mere end det.
Så måske burde pligtafleveringsloven på dette punkt ændres og bringes i harmoni med den
digitale verden vi lever med i dag.
Med venlig hilsen
Bent Willemoes
Solgården 30
3250 Gilleleje