KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 370: Kopi af B 153 (revideret e-sportsstrategi) (V)Fremsat den 1. marts 2022 af Stén Knuth (V) m.fl.

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 370
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Beslutningsforslag nr.

B 153

Folketinget 2021-22

Fremsat den 1. marts 2022 af Stén Knuth (V), Jane Heitmann (V), Bertel Haarder (V), Jan E. Jørgensen (V),

Ellen Trane Nørby (V), Hans Christian Schmidt (V) og Kim Valentin (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om udarbejdelse af anbefalinger til en revideret e-sportsstrategi

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fremlægge anbefalinger til en revideret e-sports-

strategi – et arbejde, der også skal afdække e-sportens muligheder og udfordringer samt komme med en anbefaling af,

hvilket ministerium der skal have ressortansvaret for e-sport. Arbejdsgruppens kommissorium skal godkendes af Folketingets

Kulturudvalg, og resultaterne af arbejdet skal fremlægges for Folketingets Kulturudvalg senest inden udgangen af 2022.

AX027435

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 370: Kopi af B 153 (revideret e-sportsstrategi) (V)Fremsat den 1. marts 2022 af Stén Knuth (V) m.fl.

Bemærkninger til forslaget

En stigende anerkendelse og udbredelse af e-sport som en

mere etableret sport og som redskab i uddannelsessystemet

har skabt en række muligheder og udfordringer for sporten,

der afføder et behov for politisk handling.

E-sport engagerer store dele af den danske befolkning

hver eneste dag (»Danmark får en strategi for esport«,

Kulturministeriet, den 27. april 2019), og noget tyder på,

at e-sport formår at inddrage mange børn og unge, som

ikke almindeligvis bliver inddraget i andre fællesskabsfor-

mer. Det gør sig gældende i forbindelse med LAN-aktivite-

ter, i klubregi og på uddannelsesområdet, særlig i folkesko-

ler, på ungdomsuddannelser og på efter- og højskoler. Her

bidrager e-sporten bl.a. til at styrke udøvernes kompetencer

inden for kommunikation, strategi, samarbejde, fokusering

og inklusion af flere udsatte i positive fællesskaber. Et øget

fokus på en foreningsorganisering af e-sporten, herunder

tilrettelæggelse af bedre og mere organiserede rammer for

e-sportens udfoldelse, er grundlæggende elementer for at

inddrage flere i fællesskabet.

Danmark er førende inden for e-sport og gaming (»Dan-

mark får en strategi for esport«, Kulturministeriet, den 27.

april 2019), og den konventionelle sport og flere forbund

under DIF har taget e-sport til sig med nye afdelinger for

bl.a. e-fodbold, e-roning, e-cykling og e-sejlsport.

For at fastholde Danmarks stærke position i e-sportsver-

denen er der bl.a. behov for at afklare, hvordan talentud-

viklingen understøttes bedre. Dette kan eventuelt realiseres

gennem Team Danmark, for så vidt angår talentudvikling,

og/eller via en gameruddannelse, når vi ser ind i fremtidens

behov for at undervise i og udvikle spil, gaming m.v.

Parallelt med sin udbredelse har e-sport også fået en større

økonomisk tyngde (»Global omsætning for eSport forventes

at nå 10 mia. kr. i 2023«, Dansk Erhverv, den 16. april

2021). Dette er en konsekvens af en øget professionalisering

af sporten, der har bibragt flere af de udfordringer, der ken-

des fra øvrige sportsgrene, f.eks. ved oprettelse af hold, hvor

flere udøvere i dag indgår i kontraktforhold med klubberne,

og i forhold til afholdelse af flere præmietunge spilleturne-

ringer, hvor matchfixing er blevet mere udbredt. Dermed

er der behov for at styrke udøvernes retssikkerhed og under-

støtte, at det foregår på rimelige kontraktvilkår.

Samtidig har den stigende udbredelse af e-sport medført

flere nye udfordringer som følge af særprægene ved digital

sportsudøvelse. Spiludbydernes magtmonopol gør, at udø-

verne har dårlige forudsætninger (nærmest ingen) for at an-

ke en eventuel udelukkelse fra at spille. Derudover er der

udfordringer med reklamer i spil, hvilket betyder, at udøver-

ne – ofte børn og unge – uforvarende bliver eksponeret for

reklamer, ligesom belønningssystemer i spillene skaber en

øget risiko for ludomani.

Med lanceringen af VLAK-regeringens e-sportsstrategi i

2019 blev der skabt en ramme for det strategiske arbejde,

der skal understøtte e-sport (»National strategi for esport«,

Kulturministeriet, april 2019). Strategien giver mulighed for,

at regeringen kan arbejde sammen med branchen om at

understøtte og fremme de muligheder, der opstår, herunder

mulighederne i uddannelsessystemet, og samtidig løse de

udfordringer, der følger af en sport i udøvermæssig og kom-

merciel vækst.

Forslagsstillerne finder det beklageligt, at strategien ikke

har et mere tydeligt aftryk i den nuværende regerings førte

politik. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at

nedsætte en arbejdsgruppe, hvis arbejde dels skal bidrage

til at revidere og ajourføre strategien, dels skal undersøge,

hvordan man fra offentlig side kan understøtte e-sport, så

potentialerne bedre kan indfries.

Kulturministeriet og Erhvervsministeriet har hidtil drevet

arbejdet, men med henblik på at sikre sig en bredere rege-

ringsindsats bør arbejdsgruppen også bestå af repræsentanter

fra Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsmini-

steriet.

Arbejdsgruppen skal udforme anbefalingerne med henblik

på at inkludere disse i en revideret udgave af VLAK-rege-

ringens »National strategi for esport« fra 2019.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 370: Kopi af B 153 (revideret e-sportsstrategi) (V)Fremsat den 1. marts 2022 af Stén Knuth (V) m.fl.

Skriftlig fremsættelse

Stén Knuth

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved

at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af

anbefalinger til en revideret e-sportsstrategi.

(Beslutningsforslag nr. B 153)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.