KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Henvendelse af 28/4-22 fra Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML vedr. de lokale og regionale ikke-kommercielle elektroniske medier i forhold til de pågående medieforhandlinger.

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 365
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

MEDIEUDSPIL

- for ikke-kommerciel radio og TV

AUGUST 2021

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Henvendelse af 28/4-22 fra Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML vedr. de lokale og regionale ikke-kommercielle elektroniske medier i forhold til de pågående medieforhandlinger.

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

SAML FORESLÅR

ØKONOMISKE RAMMER

BEVILLING OG TILSYN

GENERELT FOR RADIO OG TV

SÆRLIGT FOR RADIO

SÆRLIGT FOR TV

UDDANNELSE

INDLEDNING

Sammenslutningen Af Medier

Lokalsamfundet, SAML,

er en landsdækkende paraplyorganisation for de

ikke-kommercielle lokale, regionale og landsdækkende elektroniske medier. SAML varetager

medlemmernes interesser overfor lovgivere, myndigheder og ophavsretsorganisationer, jf. vores

formålsparagraf:

at koordinere aktiviteterne blandt de deltagende landsorganisationer ud fra ønsket om at styrke de ikke-

kommercielle elektroniske mediers vilkår bedst muligt. Dvs. at styrke ytringsfriheden og det lokale

demokrati, public service og public access i det lokale område, mangfoldigheden og variationen af

omtalte medier samt det demokratiskabende og folkeoplysende virke i de respektive

sendetilladelsesområder.

Se nærmere:

www.saml.dk

De lokale ikke-kommercielle radio- og tv-stationer skal styrkes for at øge sammenhængskraften og

fællesskabet i samfundet, fordi de er de eneste elektroniske medier, der reelt er borgerinddragende, og

dermed med til at sikre den lokale ytringsmulighed. Derudover er de ikke-kommercielle stationer både

folkeoplysende og demokrati-skabende samt en del af civilsamfundet, da disse stationer er

foreningsbaserede og drevet af et højt frivilligt engagement.

Mediebilledet har ændret sig markant de seneste år. Ikke mindst de store internationale koncerners indtog

og et øget fokus på hurtige og korte nyheder. Netop denne udvikling øger behovet for borgerinddragende

lokale medier og mere tid til at fordybe sig i historierne, hvilket er de ikke-kommercielle elektroniske

mediers styrke. De ikke-kommercielle stationer giver stemme til civilsamfundet og mange frivillige ildsjæle

i lokalsamfundet, hvilket er væsentligt, hvis befolkningen skal fatte interesse for lokal politik, lokale

distriktsråd o. lign. og dermed kunne tage stilling på et oplyst grundlag. De ikke-kommercielle elektroniske

medier tilfører en værditilvækst i lokalsamfundet,

rammebetingelser.

men de kan ikke løfte opgaven uden de rette

Der er med god grund opmærksomhed på manglen af lokale og regionale medier, da det er et stigende

demokratisk problem, at der er færre og færre lokale og regionale skrevne medier. Også de ikke-

kommercielle radio- og tv-stationer er lokale og regionale medier, der vil kunne være med til at udvikle det

lokale demokrati. For at kunne løfte en større del af den opgave er det nødvendigt med en bedre økonomi

til de ikke-kommercielle medier.

SAML foreslår derfor følgende til den kommende medieaftale, der forventes indgået i 2021:

SAML FORESLÅR

ØKONOMI

Driftstilskud forhøjes til 70 millioner årligt

Oprettelse af særlig innovations- og produktionsstøttepulje på 30 millioner kroner årligt

Administrationen af driftstilskud og produktionsstøtte skal ikke finansieres via den afsatte pulje

BEVILLING OG TILSYN:

En forening skal kun have mulighed for at få én sendetilladelse/programtilladelse

Oprettelse af klageinstans, således at afgørelser i Radio- og TV-nævnet kan indbringes for

anden administrativ myndighed

Begrebet ’public access’ udvides til at omfatte ’foreninger’ og ikke kun ’borgere’ i sendetilladelsesområdet

Ved vurdering af ansøgninger, bør det ændres således at nævnet har fokus på den samlede bredde i

sendesamvirket og ikke hos den enkelte ansøger

Mediesekretariatet tilstræbes en højere grad af mediefaglighed

SÆRLIGT FOR IKKE KOMMERCIEL RADIO:

Kravet om minimum én ugentlig times lokal taleradio skal fjernes og erstattes af et krav om 3 timers radio

med indslag og musik (Som DR P4) dog så den samlede længde af indslag varer min. 1 time.

Udbudsreglerne ændres, så der kan gennemføres lokale udbud af ledige sendemuligheder/Sendetid

Der afsættes DAB+ kapacitet til ikke-kommerciel radio i alle landets kommuner, hvis en evt. lukning af

FM skulle blive en realitet.

Registrering af radiostationer på kortbølge skal udvides til at omfatte mellembølge

SÆRLIGT FOR IKKE KOMMERCIELT TV:

Oprettelse af landsdækkende sendesamvirke og afvikling hos DR (Tidligere digi TV)

Den solidarisk hæftelse skal gælde alle ikke kommercielle TV stationer i hele landet og ikke i hver enkelt

region

Kravet om en fælles hjemmeside i hver region frafaldes

UDDANNELSE:

Det årlige driftstilskud til SAML forhøjes med kr. 500.000 kroner, som øremærkes til uddannelsesaktiviteter

til de ikke-kommercielle

ØKONOMISKE RAMMER

Den fremtidige støtte til de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer indrettes med en driftsstøtte

på 70 millioner kroner årligt og en særlig innovations- og produktionsstøttepulje på 30 millioner

kroner årligt.

Kravene til de ikke-kommercielle medier er de senere år blevet større og stationerne har som

konsekvens heraf sværere ved at leve op til de stillede krav. SAML forslår derfor at den samlede

pulje til driftstilskud forhøjes til 70 millioner årligt stadig med fordelingen 60% til TV og 40% til

radio.

Derudover foreslår vi der oprettes en særlig innovations- og produktionsstøttepulje, som

stationerne kan søge til dækning af de udgifter, særligt arbejdskraft, der er ifbm. at udnytte alle

de platforme, der i dag er tilgængelig for lytterne og seerne.

Den største udfordring for de ikke-kommercielle medier er pt at kunne gøre brug af alle digitale

platforme og sociale medier. Det er således vigtigt, at der sikres en fornuftig økonomi for de

enkelte stationer så stationerne kan udkomme på andre platforme end FM og flow TV.

Live Streaming, Hjemmeside, De sociale medier og ikke mindst at lægge udsendelser

tilgængelig som podcast og stream TV til download og i fremtiden kunne udnytte de muligheder

der kommer med digital radio

Men det er stadig vigtigt, at stationerne fortsat distribueres æterbårent via FM, AM eller DAB+

sendemuligheder og TV i MUX 1.

BEVILLING OG TILSYN

SAML foreslår, at administration af det almindelige driftstilskud og den særlige innovations- og

produktionspulje finansieres af midler, der ikke tages fra selve puljemidlerne.

Radio- og TV-Nævnet anvender i dag 2 millioner af puljen til administration af samme pulje, det

forekommer ulogisk.

Der bør ved ansættelse i Mediesekretariatet, der betjener Radio- og TV-Nævnet, tilstræbes en

højere grad af mediefaglighed. Dette kan se ved en efteruddannelse af nyansatte i

mediesekretariatet.

Der skal oprettes en klageinstans, således at afgørelser i Radio- og TV-nævnet kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Radio- og TV-Nævnets hidtidige gældende praksis at vurdere ansøgninger ifht. den enkelte

ansøgers bredde, bør ændres således at nævnet har fokus på den samlede bredde i

sendesamvirket, således at mangfoldigheden og variationen sikres og samtidig tilgodeser at

også helt smalle målgrupper kan nås.

GENERELT FOR RADIO OG TV

Begrebet ’public access’ udvides til at omfatte ’foreninger’ og ikke kun ’borgere’ i

sendetilladelsesområdet. Danmark er et samfund kendetegnet af mange foreninger, og den

nuværende formulering forhindrer de ikke-kommercielle stationer at komme bredere ud i deres

sendetilladelsesområde.

En forening skal kun have mulighed for at få én sendetilladelse/programtilladelse, således at

det ikke er muligt for den samme forening at søge i flere sendetilladelsesområder.

Sendetilladelsesindehaver skal have adresse og studie i sendetilladelsesområdet. Det er

væsentlig og helt essentielt for at sikre stationernes lokale forankring.

De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer er ofte første led i fødekæden ifht. nye journalister,

teknikere mv. Der bør dannes et uformelt samarbejde mellem de ikke-kommercielle stationer

og de større regionale og landsdækkende medier, herunder mellem DR og de ikke-

kommercielle stationer, der hvor det er muligt. Den engelske model med samarbejde mellem

BBC og de lokale medier bør undersøges nærmere om det er en brugbar model i Danmark.

SÆRLIGT FOR RADIO

Udbud af ledige sendemuligheder for lokale radiostationer kan grundet de gældende

udbudsregler i dag kun ske for hele landet samlet. Det er senest sket for tre år siden.

Udbudsreglerne bør ændres, (Modelen som benyttes af Medietilsynet i Norge kunne bruges –

Hvor en ansøger henvender sig og Medietilsynet laver et lokaludbud på den baggrund og

ligeledes med lokal annoncering) således at Radio- og TV-Nævnet kan gennemføre lokale

udbud af ledige sendemuligheder efter behov, og at nævnet skal gennemføre et samlet udbud

af ledige sendemuligheder mindst hvert fjerde år.

Siden 2003 har satellit- og kabelstationer, samt stationer der ønsker at sende via kortbølge, ikke

skullet have sendetilladelse, men alene registreres hos Radio- og TV-nævnet. Det skyldes, at

der her ikke er tale om en begrænset frekvensressource. Det foreslås, at denne ordning med

registrering fremfor sendetilladelser udvides til at omfatte mellembølge. da mellembølgebåndet

er velegnet til lokale niche-stationer og heller ikke er en knap ressource.

Af de 15 tilskudsberettigede ugentlige timer foreslås det at en vis procentdel kan bestå af

genudsendelser.

Radio- og TV-Nævnets hidtidige gældende praksis at vurdere ansøgninger ifht. den enkelte

ansøgers bredde, bør ændres således at nævnet har fokus på den samlede bredde i

sendesamvirket, således at mangfoldigheden og variationen sikres og samtidig tilgodeser at

også helt smalle målgrupper kan nås.

SÆRLIGT FOR TV

TV-sendesamvirkerne bør fremover ikke skulle igennem de regionale TV 2-stationer, men kunne

levere signalet direkte til DR (tidligere Digi-TV).

DR skal fakturere de ikke-kommercielle tv-sendesamvirker for de faktiske og reelle

omkostninger i forbindelse med distribution i MUX 1.

DR skal ikke fremover kunne kræve en solidarisk hæftelse i en enkelt region, hvis en TV-station

i et givent sendesamvirke lukker / bliver lukket eller på anden måde være ude af stand til at

betale sin del af de fælles omkostninger. Hæftelsen bør være landsdækkende , således at alle

tv-stationerne hæfter.

Kravene om tv-sendesamvirke i hver region bør ophæves, således at der fremover kun er ét

landsdækkende sendesamvirke, der varetager den fælles økonomi samt kontakten til

myndigheder. Sendetiden kan aftales mellem tv-stationerne regionalt. Samtidig bør kravet om

en fælles hjemmeside i hver region frafaldes, den eksisterende lrtv.dk kan udbygges med

oplysningerne om sendetider mm.

UDDANNELSE

De ikke-kommercielle elektroniske medier er kendetegnet ved en stor grad af frivillighed og ved

at være foreningsbaserede, dette bør også fremadrettet være tilfældet. Men de forskellige krav

og udfordringer stationerne står overfor dagligt kan ikke løftes udelukkende med frivillige.

SAML foreslår derfor, at det årlige driftstilskud til SAML forhøjes med kr. 500.000 kroner, som

øremærkes til uddannelsesaktiviteter til de ikke-kommercielle, lokale radio- og tv-stationers

frivillige og ansatte. Den særlige uddannelsespulje blev nedlagt per 31. december 2018

udelukkende, fordi Radio- og TV-nævnet fandt det for administrativt tungt at forvalte denne

pulje. Erfaringerne med Den Mobile Medieskole, som SAML drev fra 2013 til 2018, viser med al

ønskelig tydelighed, at der vedvarende er et stort behov for uddannelse.

KONTAKT

SAML

Søndergade 12, 1.

9000 Aalborg

tlf.: 9813 9681

mobil: 2020 9140

e-mail: [email protected]