KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 355
Offentligt

Hvidbog

Kulturudvalget 2021-22

KUU Alm.del - Bilag 355

Offentligt

Center for dokumenta on og informa on

Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965

Dansk Vejhistorisk Selskab

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Udgiver: Dansk Vejhistorisk Selskab 2022

Tekst: Jørgen Burchardt

Tak for hjælp l Steﬀen Elmer Jørgensen, Nils Zeeberg og Per Winther.

Den vejbaserede instrastruktur har undergået mange forandringer. Nogle har

været så store, at befolkningens forhold dras sk ændredes.

Det skete blandt andet i årene e er år 1900, hvor landets befolkning skulle

lære at håndtere den nye teknik.

Denne anskuelsestavle hang i mange skoler, for at børn lærte de nye nødven-

dige regler.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Hvidbog

Center for dokumenta on og informa on

Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965

Rådgivning af Kulturministeriet ved udpegning af for dsminder

Dansk Vejhistorisk Selskab

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Benzintanke som den i “Baronessen fra benzintanken” fra 1960 synger på sid-

ste vers. Om få år er er de ersta et af ladestandere.

Sådan forandrer vejsektorens infrastruktur sig l stadighed.

Benzintanken fra ﬁlmen eksisterer i øvrigt endnu i privat eje.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Indhold

Forord

Forslaget l museumslov giver problemer

Kan museernes give råd om bevaring?

Industrisamfundets for dsminder i fare

Vejtransportens infrastrukturs særlige problemer

Konklusion på museer som rådgivere

116 forespørgsler l Dansk Vejhistorisk Selskab

Forskning på danske universiteter

Forskning på danske museer

Interna onale erfaringers ny e

Construc on History Society

Interna onal Associa on of Transport Museums (IATM)

Intern.Ass.for the History of Transport, Traﬃc & Mobility (T²M.)

Interna onal Congress on Construc on History

PROHITECH

Nordiske og bal ske samarbejde om transporthistorie

Manglende opmærksomhed – eksempel et

Manglende opmærksomhed – eksempel to

Manglende opmærksomhed – eksempel tre

Danbro

Hvad med de privat ejede broer?

Er Danbro brugbart?

Amerikansk forbillede: InfoBridge

Vision: Register over danske broer

Eksisterende registre over danske veje

Vision: Register over danske veje

Eksempel Sorø

Eksempel crowdsourcing

Resultat e er syv år

De skabte redskaber

Rammer

Syvårsplan

Ledelse og organisering

Økonomi

Formelle regler er ikke nok

Registre over den landbaserede infrastruktur

Hjælp fra lokale ildsjæle

Center for dokumenta on og informa on

Bilag

Dansk Vejhistorisk Selskab

Norske vegmuseum og den norske verneplan

Danmarks Vejmuseum

Danmarks Vej- og Bromuseum

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

De tradi onelle ﬁrkantede chaussé-

sten indførtes kort før år 1900.

Findes mon et fredet stykke original

vej med rendesten og dens øvrige

vejudstyr?

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Forord

Danmark er lsyneladende et for fa gt land l at have råd l et

museum for den landbaserede transport. Det er et tab for landets

skoleelever, som ikke får lært om det moderne samfunds livsner-

ve: traﬁkken og transporten på landets veje og broer. Det er også

et tab for de administratorer og entreprenører, som ikke får den

nødvendige oplysning om og hjælp l, hvorledes historiske vej- og

broanlæg bedst og mest nænsomt kan bevares.

Det manglende museums na onale overblik, dets samlinger og

kendskab l interna onale erfaringer står således heller ikke l rå-

dighed for kulturministeren, når for dsminder ifølge den foreslåe-

de Museumslov fremover skal udpeges.

Dansk Vejhistorisk Selskab fremlægger derfor et forslag l et Cen-

ter for dokumenta on og informa on, hvorved ministeren e er en

årrække kan få et kvaliﬁceret overblik over landets ældste anlæg.

Centeret skal fungere mindst syv år, da det tager d at opbygge

viden, når hverken de danske universiteter eller museer har ud-

ført den nødvendige grundforskning eller indhentet udenlandske

erfaringer. Ingen vil i dag kunne udvælge de få, men væsentligste

for dsminder. Uden kvaliﬁceret viden overses vig ge anlæg, mens

lfældige og uvæsentlige måske bevares i stedet.

Vi har lladt os at udvide rådgivningen l også at omfa e stats-

lige ins tu oner på vejområdet, kommunerne og private ﬁrmaer,

når de søger oplysning om et historisk anlæg. De skal kunne ringe

og få hjælp, når en ældre bro skal udvides med en ekstra kørebane,

eller når et vejstykke i en by nænsomt skal brolægges med hensyn

l en historisk bebyggelse.

Vi er klar over, at midler l historisk bevaring skal prioriteres.

Derfor vil vores forslag kun omfa e et projekt over syv år. Here er

vil den planlagte evaluering fortælle, hvilke værdifulde og nødven-

dige ak viteter bør fortsæ e i andet regi.

Niels Chr. Skov Nielsen

Formand for Dansk Vejhistorisk Selskab

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Billederne af Geels Bakke nord for København viser lidt af udfordringerne ved

den landbaserede infrastruktur. Linjeføringen er o e den samme over d, og

hvor nye teknologier l stadighed aﬂøser hinanden i takt med transportmid-

lernes udvikling.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Forslaget l museumslov giver problemer

Industrisamfundets fortidsminder i fare

Det er en paradoksal situa on danmarkshistorien står i. Ifølge

forslaget l den nye museumslov ophører den automa ske be-

sky else af for dsminder opført e er 1865. Omkring 1864 på-

begyndtes industrialismen, hvor der anlagdes mange og meget

forskelligartede anlæg. Mange var bygget af stål fra dens nye

stålværker og støbt i beton med cement fra landets cemen a-

brikker. De ligger i alle dele af landet, og et velvalgt udvalg bør

sikres som for dsminder.

Alle anlæg kan naturligvis ikke fremover fredes. Det er natur-

ligt, at der skal ske en bevidst udvælgelse. Den del af loven er

yderst fornu ig.

Men det ser desværre ud som om, at Kulturministeriet ikke har

en løsning klar på, hvordan denne fredning kan gennemføres.

Det frem dige arbejde er ikke deﬁneret nærmere, så omfanget

kendes ikke. Kvalitet og ambi onsniveau er heller ikke angivet.

Der ﬁndes heller ingen sikkerhed for lstrækkelige bevillinger l

det ukendte frem dige arbejde. Der ligger ingen planer for po-

ten elle rådgivende organer.

Dansk Vejhistorisk Selskab er ikke tryg ved situa onen, hvorfor

vi har udgivet denne hvidbog.

Vejtransportens infrastrukturs særlige problemer

For dsminder ligger i det åbne land. De er sider i danmarkshisto-

rien l i princippet evig d, som frem dige borgere kan ”læse”.

For dsminderne er de mest auten ske dele af historien. De lig-

ger, hvor de oprindelig blev skabt, og de er o e af samme form,

som da de anvendtes.

Heldigvis har vi opbygget et bevarings- og fredningssystem for

bymiljøer og bygninger. Landet over er mange huse fredede og

derved bevaret for e er den. Fredning kan ske af ret nye byg-

ninger, og et velfungerende landsdækkende system er opbygget.

By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Land-

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Det industrielle samfund har skabt mange meget store bygningsværker. Broer

hører l de største.

I Skotland er den ikoniske Forth Bridge fra 1890 fredet. Det er en bedri , at

forpligte sig l at bevare den 2,467 m lange bro.

Den ældste Lillebæltsbro fra 1935 er en af Danmarks vig gste broer - måske

den vig gste. Har vi råd l i al frem d l at udpege broen som et for dsminde.

Hvem skal betale vedligehold, når den engang går ud af brug? (foto Staunited

CC BY 3.0).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

skabskultur udvikler og gennemfører projekter alene eller i sam-

arbejde med en bred vi e af aktører. Sam dig har mange kom-

muner en generel overvågning af i princippet alle ejendomme af

regional og lokal betydning.

Ud over bebyggelser dominerer anlæg fra den landbaserede

infrastruktur landskabet. Veje og broer hører l de vig ge dele af

det moderne industrisamfund. Fysiske minder om de e område

er i fare for uigenkaldeligt at forsvinde af ﬂere grunde.

For det første ﬁndes der ingen oparbejdet tradi on for beva-

ring, som det er lfældet ved bygninger.

For det andet genbruges anlæg o e og ombygges på en helt

anden måde end bygninger. Kun sjældent får enkelte dele

lov til at stå urørte; de indgår som del af den landbaserede

infrastruktur, som skal holde den aktuelle standard. Når traﬁk-

ken øges, udvides broer i bredden med en ekstra kørebane. Når

tungere køretøjer kommer på vejene, udvides de lsvarende med

nye belægninger, ekstra kørebaner og cykels er. Lamper, skilte,

parkeringspladser, grø er, rundkørsler, benzintanke, motorvejs-

anlæg, oplagspladser osv. moderniseres løbende. Der ﬁndes få

– om noget - vejstykker bevaret i deres fulde udstrækning med

belægning af de originale brosten indført omkring 1890 med l-

hørende afvandingsanlæg.

For det tredje er det svært at få stykker af infrastrukturen l at

indgå i det meget anvendte begreb i bevaringsarbejdet, ”kultur-

miljø”, idet veje og broer indgår i mere end små og afgrænsede

enheder, men har betydning i den landsomfa ende infrastruktur.

For det erde ﬁndes intet museum med ansvar for vejtrans-

portens infrastruktur, hvorfor der ikke ﬁndes en opbygget kom-

petence med en formidling på området. Mere om det nedenfor.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Det lokale turistbureau reklamerer med, at Frihedsbroen over Kongeåen har

“bevaret de karakteris ske rød-hvide-gelænderfarver, der i perioden 1864 l

1920 blev brugt l at markere danskheds-følelsen i området.”

Farverne er også det eneste, som er bevaret af den gamle s lrene betonbros

overbygning. Det dligere elegante rækværk fra 1924 er ersta et af en meget

bastant aﬂøser. Den ansvarlige bestyrer af bygningsværket burde have ha et

center l at rådgive sig om prak ske og historiske nænsomme løsninger (foto

Visit Vejen Turis nforma on).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Kan museernes give råd om bevaring?

Kulturministeren har i et svar l Folke ngets Kulturudvalg givet

udtryk for, at de danske museer samlet set har kompetencer l

rådgivning omkring den vejbaserede infrastruktur. Som det hed i

svar 5 l lovforslag L/135:

”Styrelsen besidder selv faglige kompetencer inden for den land-

baserede infrastrukturs kulturarv og rådfører sig desuden i nød-

vendigt omfang med bl.a. de kulturhistoriske museer, oﬀentlige

myndigheder og øvrige forskningsmiljøer…. I forbindelse med

den konkrete udpegning af for dsminder fra og med 1865, som

er foreslået indført i det fremsa e lovforslag, vil Slots- og Kultur-

styrelsen ligeledes rådføre sig i nødvendigt omfang med de kultur-

historiske museer, oﬀentlige myndigheder, forskningsmiljøer mv.”

Påstanden om museerne som rådgiver for veje og broer ville vi

sæ e på prøve. Vi ﬁk Vagn Jørgensen l at kontakte

lfældige

kulturhistoriske museer. Hans henvendelse lød:

”Jeg har en bro på min ejendom, jeg vil restaurere. Den er fra

omkring 1924 og har ha et rækværk af jernrør.

Hvem kan rådgive mig i hvilke rør man brugte og hvilken maling

man brugte.”

Og svarene en arbejdsuge senere lød:

Museum 1 (stort museum i provinsen):

Kære Vagn Sørensen

Tak for din henvendelse.

XX Museum er hårdt ramt af corona-krisen, som har betydet et

stort fald i gæster og dermed en voldsom reduk on i museets

indtægter fra publikum.

Vi har derfor må e opsige en del faste medarbejdere og pt har

vi kun ressourcer l at sikre museumsgæsterne på museet en

god oplevelse.

Vi har må e neddrosle vores ak vitetsniveau på en række om-

råder og desværre er forespørgsler som din et af disse områder.

Vi håber på din forståelse.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Der er antagelig ikke mere end 50 år imellem de to billeder. Vejmanden om-

kring 1915 mestrede sit håndværk. Siden udviklede byggeriet af veje sig l at

blive et højt specialiseret arbejde baseret på industrielle produkter frems llet

på avancerede fabrikker og planlagt af ingeniører.

Kun et specialiseret museum vil have en medarbejder, som kender alle ders

ski ende teknologier.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Museum 2 (lille provinsmuseum):

Henviste l Center for Bygningsbevaring, som annonce-

rer: ”Centeret kan desværre ikke længere påtage sig at

yde gra s telefonrådgivning. Vi henviser l vores egne

anvisningsblade her på hjemmesiden, Kulturstyrelsen,

'Informa on om Bygningsbevaring' samt l www.bygge-

ﬁlm.dk”

Henvendelsen førte videre l Rådvad Smedje (et andet

spinoﬀ fra det nu nedlagte Rådvadcenteret/Nordisk Cen-

ter l Bevarelse af Håndværk). Smedjen er en privat virk-

somhed baseret på betaling for ydelser.

Museum 3 (stort na onalt museum): Automa sk ”tak for mail”

besked; intet svar inden for en arbejdsuge.

Museum 4 (stort teknisk museum): Henvisning l Rådvadscen-

terets vejledning om blymønje på Slots- og Kulturstyrelsens

hjemmeside.

Museum 5 (mindre provinsmuseum): Henviste l arkiv, som fore-

slog, at rækværk var opført af vandrør. Henviste også l Rådvad-

centeret.

Museum 6 (mindre provinsmuseum): Kunne ikke umiddelbart

give råd, men ville undersøge nærmere; bad om billeder.

Museum 7 (mindre provinsmuseum): Kunne ikke umiddelbart

give råd, men ville undersøge nærmere, bad om billeder.

Museum 8 (mindre provinsmuseum): Kunne ikke umiddelbart

give råd, men ville undersøge nærmere, bad om billeder.

Museum 9 (mindre provinsmuseum): Intet svar

Museum 10 (mindre provinsmuseum): Bad om fotograﬁer; hen-

viste l Rådvadcenteret.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

De lokale museer er vig ge vagthunde i bevaringsarbejdet i deres område. I

anledning af 25 års jubilæet for begrebet “kulturmiljøer” diskuterede museer-

ne på baggrund af rapporten “Danmarks kulturmiljøer i 25 år”.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Konklusion på museer som rådgivere

Hvis et ministerium eller en privatperson spørger l restaurering

af en af landets mest udbredte broer fra 1920’erne, vil der anta-

gelig ikke kunne gives et fyldestgørende svar.

Ingen museer kendte l de mest elementære dele. Vi formo-

der, at landets øvrige poten elle ca. 40 statsanerkendte kulturhi-

storiske museer heller ikke kunne have svaret trods deres velvilje.

Vi kan udlede tre konklusioner:



Danske museer er utrolig hjælpsomme, og lmed svare-

de syv museer eller et lkny et lokalhistorisk arkiv hur-

gt. Det viser et eﬀek vt dansk museumsvæsen. Flere

museer lbød lmed at udføre den forskning, som ikke

fandtes. Imponerende.



Flere museer henviste l viden fra Rådvadcenteret, hvis

rådgivning om blymønje var korrekt. Det viser de erfa-

ringsopsamlende ins tu oner vig ghed.



Der ﬁndes ingen forskning eller museum, som museer-

ne kan henvise l. Hvilke typer rør brobyggere anvendte

i 1920’erne kendte ingen – var de svejsede eller trukne,

hvilken type jern? Den anvendte yderste maling kendtes

ikke.

Museernes rådgivning af ministeren ser altså ikke ud l at være

baseret på dybtgående eller omfangsrig viden på specialområdet.

Men museerne er villige l at give svar, når den nødvendige

forskning står l rådighed.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Vejskilte og andre markeringer ved veje hører l de mest interessante emner

ved spørgsmål l Vejhistorisk Selskab.

Mange elementer er vanskelige at bevare. Vejskilte som vist på billedet vil

myndighederne antagelig llade, men af hensyn l regler og sikkerhed må

mange ældre genstande vige pladsen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

116 forespørgsler l Dansk Vejhistorisk Selskab

Når de danske museer ikke kan svare på spørgsmål om vejhisto-

rie, ﬁnder mange personer og ins tu oner videre l Vejhistorisk

Selskab. Vi har de seneste godt fem år fået 116 af denne type

henvendelser.

Henvendelserne er e erfølgende sendt rundt l selskabets

kontakter, og det er herved lykkedes at besvare de ﬂeste spørgs-

mål. Interessen er størst omkring milesten og kilometersten, og

selskabet har derfor etableret et særligt udvalg for de e område.

Udvalget foretager llige sonderinger i udvalgte dele af landet. Vi

har i øvrigt et godt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen på

de e område.

Henvendelserne fordelte sig således på disse områder:

•

26 om veje og vejnavne,

6 om vejskilte,

19 om milesten,

24 om kilometersten,

•

19 om andre sten (vejvisersten, skelsten, vildtba-

nesten, mindesten),

•

8 om broer og stenkister,

14 om andre vejhistoriske emner.

Nogle spørgsmål må vi give op over for, når det drejer sig om

komplicerede forhold, ingen dligere har forsket i.

Vi er også glade for, at vi har ha ﬂere henvendelser fra muse-

er og kommuner, som vi har kunnet hjælpe i deres arbejde.

Det høje serviceniveau skyldes delvist lfældigheder. Der har

i selskabets bestyrelse i en periode været dligere ansa e fra

Rigsarkivet, en dligere chef for Ingeniørregimentet og en d-

ligere direktør fra Danmarks Vejmuseum l at danne kernen af

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Hovedværket om de danske landevejes historie er resultatet af et forsknings-

projekt udskrevet af Dansk Vejhistorisk Selskab i anledningen af 200 års jubi-

læet for Vejforordningen af 1793.

Der ﬁndes desværre ingen lsvarende forskning om veje i byer og de mindre

veje på landet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

historikere, og hvor sam dig ingeniører og andre teknikere har

kunnet bistå med tekniske spørgsmål.

Denne frugtbare konstella on varer naturligvis ikke evigt, og

serviceniveauet må have sine grænser, når arbejdet udføres i

personernes fri d, og hvor der ikke er midler l at betale trans-

port og overnatning ved besig gelse.

Forskning på danske universiteter

En gennemgang af de seneste års forskning på landets universite-

ter bliver uhyggelig kort. Den rådgivning, ministeren kan forven-

te sig fremover om veje og broer, bygger således på meget lidt

forskning. Vi har ikke kunne iden ﬁcere nogen større videnska-

belig a andling udgivet på noget dansk eller udenlandsk forlag.

Tilsvarende lykkedes det ikke at iden ﬁcere nogen ar kel op-

taget i et interna onalt peer review bedømt dsskri . Måske har

vi overset en ar kel eller to, som med meget god vilje kan have

med nyere vej- og brohistorie at gøre, men i hvert fald, kan vi

konstatere, at der ikke på noget dansk universitet ﬁndes et forsk-

ningsmiljø med professor, lektorer og phd.-studerende inden for

området.

Rundt omkring på universiteterne skrives lejlighedsvis om em-

ner i periferien af infrastrukturens historie. Der ﬁndes enkeltstå-

ende forskere på RUC og Aalborg Universitet med forskning i mo-

bilitet, og en del forskere har et vist historisk perspek v, når de

skriver om planlægning af den frem dige infrastruktur. Men et

egentligt forskningsmiljø omkring den landbaserede infrastruk-

turs historie ﬁndes ikke.

En undtagelse er dog Kartograﬁsk Dokumenta onscenter på

Syddansk Universitet. Centeret var således en central aktør i rap-

porten ”De kulturhistoriske interesser i landskabet” udgivet af

Skov- og Naturstyrelsen i 1997. Danmarks Vejmuseum var i de

samme år i samarbejde med centeret om at skabe et na onalt

vejhistorisk atlas. Det var tænkt som et tværfagligt procesorien-

teret projekt om en række synkrone oversigtskort med vig gere

bebyggelser, anlæg, veje og broer. Som en karteret videnbank

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Siden Danmarks Vej- og Bromuseum udgav bogen om de danske landeveje og

deres transport, har ingen museer - eller universiteter - udgivet større mono-

graﬁer om emnet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

ville atlasset derfor kunne give forskere og interesserede både et

topograﬁsk arbejdsredskab og en løbende opdateret statusover-

sigt for de ældste historiske der. Da museet nedlagdes, stop-

pede de e arbejde. Der blev således ikke udarbejdet en model,

som kunne anvendes for den e er 1865.

Kartograﬁsk Dokumenta onscenter eksisterer endnu. Det vil

dog antagelig ophøre, når den nuværende leder går på pension

ved årets udgang. Ministeren vil herved miste den eneste rådgi-

ver på et dansk universitet.

Forskning på danske museer

Samme nedslående beretning kan skrives om forskningen på

danske museer. Der ﬁndes ingen museer med vej- og brohisto-

rie som hovedemne, og kun sporadisk forskes i området, hvis et

særlig interessant emne beskrives i en populærvidenskabelig ar-

kel i museets årbog.

Ingen museer har de seneste år udgivet hverken større viden-

skabelige bogværker eller publicerede peer review bedømte ar-

kler i interna onale dsskri er.

En undtagelse var Danmarks Tekniske Museum, som i en læn-

gere årrække havde en internationalt anerkendt transportforsker

tilknyttet. I forbindelse med et direktørski e ophørte forskerens

lknytning. På samme d ophørte museet med at udpege en

repræsentant l Dansk Vejhistorisk Selskabs bestyrelse. Heri-

gennem havde museet ellers ha en fast forbindelse l alle hi-

storiske ak viteter på området for veje og broer, men museet

nedprioriterede området.

Interna onale erfaringers ny e

Alle lande i verden arbejder med de samme udfordringer, som

dem Danmark står over for. Det ville derfor være naturligt, hvis vi

drager ny e af erfaringerne fra andre lande. Vi ville også kunne

bringe vores erfaringer videre og få dem deba eret og derved

forbedret vores arbejdsmetoder.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Vejbyggere har al d lært af kolleger i udlandet. Det blev sat i system i 1908,

hvor kongressen, World Road Congress, begyndte sin række af kongresser

hvert erde år.

Tilsvarende har forskere i vejes historie og senere igen bevaring af bygnings-

anlæg startet et interna onalt samarbejde for at lære af hinandens erfaringer.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Vi vil i det følgende nævne nogle af de vig gste organisa oner

og konferencer for det interna onale arbejde for bevaring og vi-

den om vej- og brohistorie.

Construc on History Society

Selskabet har hovedkvarter på Cambridge University, men i man-

gel af anden organisa on fungerer selskabet på mange måder

som verdens førende på området. En gang årligt samles verdens

forskere inden for konstruk oner for at fortælle om forskning på

deres områder. Det er en bred kreds af arkitekter, ingeniører og

kulturhistorikere, som fortæller om materialer og konstruk oner

l alle former for konstruk oner og igennem alle der. Her ﬁndes

også fast forskning om konstruk oner af veje og broer.

Ingen danskere deltager i selskabet (undtagen en enkelt dan-

sker, som betaler sin deltagelse af egen lomme). Ingen danske

administra ve organer, museer eller universiteter følger med i

den interna onale forskning.

Interna onal Associa on of Transport Museums (IATM)

Interna onal Associa on of Transport and Communica on Mu-

seums (IATM) er en verdensomspændende medlemsorganisa -

on af museer, som dækker lu fart, vejtransport, jernbanetrans-

port, søtransport, pos jenester, telekommunika on og ﬁlateli.

Foreningen udgiver et nyhedsbrev to gange årligt samt en årbog.

IATM arrangerer en årlig konference, hvor emner af stor interes-

se og betydning præsenteres og diskuteres. Emnerne omfa er

transport- og kommunika onsmuseernes rolle i dag, husning og

konservering af nogle af de største og mindste genstande, som

museerne besidder, e kken involveret i restaurering og dri af

køretøjer, dokumenta on og bevarelse af ﬁlatelis ske samlinger,

fortolkning og præsenta on af indsamlinger, brug af ny teknologi

og fundraising.

IATM er anerkendt af og lkny et den interna onale verdens-

organisa on, Interna onal Council of Museums (ICOM).

For Danmarks vedkommende er kun Danmarks Jernbanemu-

seum og Enigma medlemmer.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Udenlandske erfaringer behøver ikke kun at være højt proﬁlerede videnskabe-

lige teorier, men kan også være inspira on l prak ske ltag.

Det vil således være relevant, at udgive en håndbog i at værne og lre e-

lægge bevaring af gamle veje og s er ud fra danske forhold. Den norske bog

er udgivet af Statens vegvesen og Riksarn kvaren (svarer l danske Slots- og

Kulturstyrelsen).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Interna onal Associa on for the History of Transport, Traﬃc &

Mobility (T²M)

T²M er den interna onale sammenslutning for forskning i trans-

port, traﬁk og mobilitet. Transportens og mobilitetens historie

omfa er både rela oner mellem mennesker, materielle gen-

stande og infrastrukturer.

Organisa onens hovedak vitet er den årlige konference, hvor

forskere fra alle verdensdele præsenterer resultater fra pågåen-

de forskning. Sammenslutningens tyngde ligger i Europa, som

a older hver anden konference, mens hver anden konference

afvikles i Amerika eller Asien.

I lknytning l organisa onen udgives tre videnskabelige ds-

skri er. Journal of Transport History har den tæ este forbindel-

se, og den har også siden 1953 etableret status som verdens fø-

rende på området.

Det andet dsskri er Transfers: The Interdisciplinary Journal

of Mobility Studies, udgiver forskning om processer, strukturer

og konsekvenser af bevægelse af mennesker, ressourcer og va-

rer. Tidsskri et kombinerer empirien fra tradi onel mobilitetshi-

storie med nyere metodiske lgange fra samfundsvidenskab og

humaniora.

Endelig undersøger dsskri et Mobili es de store bevægel-

ser af mennesker, genstande, kapital og informa on over hele

verden, såvel som mere lokale processer med daglig transport,

bevægelse gennem oﬀentlige og private rum og materielle gen-

standes rejse i hverdagen.

Danmarks Jernbanemuseum er eneste danske museum, som

er medlem af T²M.

Interna onal Congress on Construc on History

Denne kongres er verdens største for forskere inden for kon-

struk oners historie. Den a oldes hver tredje år. Også den har

sin største vægt blandt europæiske forskere, hvorfor den o est

a oldes i Europa. Blandt de ﬂere hundrede præsenta oner er

seks kon nenter repræsenteret.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Teknisk forvaltning i en sjællandsk by var ikke opmærksom på de formelle reg-

ler, da de ville lægge ny belægning på byens centrale bro. Broen var fredet, så

Slots- og Kulturstyrelsen må e stoppe arbejdet.

Til kommunens undskyldning kan nævnes, at en søgning i Danbro ville have

resulteret i et forkert opførelsesår., idet den gamle bro fra 1802 angives at

være fra 1923.

Kulturministeriets register “Fund og for dsminder” ville i øvrigt ikke ﬁnde bro-

en ud fra kriterierne “Køge” og “Nyere d” (foto Danbro).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Ingen danske universiteter eller museer var repræsenteret på

den seneste kongres.

PROHITECH

PROHITECH-konferenceserien lbyder en vig g pla orm for for-

skere, ingeniører, arkitekter og andre specialister l at præsente-

re og diskutere en lang række emner relateret l besky else af

historiske konstruk oner. Emnerne spænder fra konstruk ons-

og jordskælvsteknik, interven onsstrategier, materialer og tek-

nologier, arkitektur og byplanlægning, repræsenteret ved et ud-

s llingsvindue af forskellige casestudier, der dækker forskellige

byggematerialer. Et nyt sæt underemner bliver også behandlet,

såsom bæredyg ghed, energieﬀek vitet, genbrug og lpasning

l klimaændringer.

Ingen danske universiteter eller museer var repræsenteret på

den seneste kongres.

Nordiske og bal ske samarbejde om transporthistorie

Alle nordiske og bal ske lande samt Polen deltager i et regionalt

samarbejde. Kun ét land deltager ikke: Danmark.

En vig g del af samarbejdet sker gennem udgivelsen af den

nordiske fællespublikation

Braut, Nordiske vejhistoriske studier.

Ini a vet l dsskri et blev oprindelig taget af det daværende

Danmarks Vejmuseum i 1996, men i dag bringer dsskri et in-

gen ar kler om dansk transporthistorie.

Tilsvarende deltager ingen danskere i det nordiske/bal ske

samarbejde omkring konferencer og tema-møder.

Formelle regler er ikke nok

Vi har i Danmark en fornem række af love, som besky er for-

dsminder. Disse regler er imidler d ikke nok, hvis de daglige ad-

ministratorer i en hek sk arbejdsdag ikke er opmærksomme på

reglerne.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

En lokal gruppe borgere syntes, at den gamle bro fra

1700’tallet var skjult. De ville bringe den frem l glæde

for både lokale og turister.

Broen l højre er ikke restaureret helt færdi, for grup-

pen blev præsenteret for en regning på op l 60.000

kr. eller mere, hvis de ville færdiggøre restaureringen

(foto Silke Å Brolav).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

I det følgende vises tre eksempler på, at overholdelse af regler

er kikset, og at der er et behov for en folkelig opmærksomhed.

De handler alle tre om ældre for dsminder, men vig gheden af

en opmærksomhed på bevaring gælder for dsminder fra alle

aldre.

Manglende opmærksomhed – eksempel et

En bro i en middelstor Sjællandsk købstad opførtes i 1802. Det

var den centrale bro l byens centrum over byens å. Broen er

stadig i brug og blev fredet i 1918. Den er udvidet ﬂere gange af

hensyn l traﬁkken.

Kommunen ville igen for et par år siden forbedre broens bro-

sten med en ny belægning. Anlægsfolk og entreprenører blev

bes lt, og traﬁkale omlægninger var meddelt borgere og bussel-

skaber.

Da arbejdet skulle i gang, kom der imidler d et telefonopkald

fra Slots- og Kulturstyrelsen. Den var blevet opmærksom på, at

der skulle ske en ombygning af en fredet bro. En be ngelse hav-

de været, at styrelsen på forhånd var blevet hørt om forandrin-

gerne.

Kommunen må e stoppe byggeriet, og først e er en længere

periode med forberedelse af en ny byggesag ﬁk broen sin nye

belægning.

Manglende opmærksomhed – eksempel to

En lokal historisk interesseret var igennem mange år kørt forbi

en gammel bro fra antagelig 1700-årene. Man kunne nærmest

ikke se broen, der helt var overgroet. Et træ voksede i midten af

broen.

Han ﬁk samlet en lokal gruppe med hænderne skruet godt på

l at restaurere broen. Det skulle gå rig gt l, så grundens ejer,

kommunen, blev spurgt om lladelse l at restaurere broen. Det

ﬁk de lov l.

Arbejdet gik i gang. Det blev mere omfa ende, end de havde

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Hverken kommune eller ingeniørﬁrma var opmærksom

på, at der bag nyere stykker cement gemte sig en bro

fra 1700-tallet.

Det fandt man ud af, da Slots- og Kulturstyrelsen kræ-

vede, at der i stedet for den moderne bro byggedes en

kopi af den gamle fredede bro.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

forventet, men takket være lån af entreprenørmaskiner kunne

mange år ers buske og lgroning ernes. Et vadested ved siden

af broen opdagedes og blev sam dig renset for mudder og aﬀald.

I sommeren 2021 var broen næste restaureret færdig, og hvor

kun et rækværk og en lag grus manglede. Da ﬁk gruppen brev fra

kommunen om, at arbejdet øjeblikkeligt skulle stoppes. Slots- og

Kulturstyrelsen havde opdaget arbejdet, og da broen var fredet,

skulle styrelsen give lladelse.

Gruppen søgte lladelse, som de ﬁk hur gt. Der var i lladel-

sen den klausul, at det lokale museum skulle inddrages ved ar-

bejdet.

Museet blev kontaktet, og det ville da godt hjælpe de frivillige

folk. Det ville dog koste 40.000 kr. og måske endda 60.000 kr.

De historisk interesserede vil gerne – gra s – gøre restaure-

ringen færdig, men har ikke det krævede beløb. Det kunne ellers

blive et vig gt element i den lokale historie og et besøgsværdigt

synligt mindesmærke.

Manglende opmærksomhed – eksempel tre

En bro i Sønderjylland skulle repareres, og kommunen kontakte-

de et ﬁrma for at få broen sat i stand. Ingeniørﬁrmaet fremlagde

et projekt, som kommunen godkendte, og arbejdet gik i gang.

Da den nye rørbro var bygget, opdagede en historisk interes-

seret, at den gamle fredede bro fra 1770’erne var væk og erstat-

tet af en ny bro af en helt anden konstruk on. Han klagede l

myndighederne, og Slots- og Kulturstyrelsen bad e erfølgende

kommunen om at retablere den nedrevne bro.

Den gamle bro var uigenkaldelig væk, og løsningen med en bro

med samme udseende, var en acceptabel løsning – undtagen for

ska eyderne i kommunen, som må e betale 1�½ mio. ekstra for

broen.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Databasen Danbro kan vise mange af

landets broer på et danmarkskort.

Her ses et udsnit af kort fra Faaborg,

hvor de blå pile angiver et bygværk.

Ved at trykke på en pil, kan brugeren

komme videre l informa onerne om

årstal, konstruk on og fotograﬁer - hvis

de ﬁndes.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Registre over den landbaserede infrastruktur

Danbro

En beskrivelse af registeret over de aktuelle 23.262 anlæg, hvor-

af de 22.288 er i dri , 742 er udgået af prak sk brug (men kan

dog endnu eksistere) samt 232 under planlægning og opførelse.

Registeret omfa er ud over broer også andre lsvarende anlæg

som tunneller og bolværker.

Databasen er ikke oﬀentlig, idet den er beregnet for et brofor-

valtningssystem for de betalende kommuner og andre brugere.

De første skridt blev oprindelig taget af Vejdatalaboratoriet i

1978. I 1987 beslu edes det at etablere et pc-baseret system,

som kunne anvendes decentralt. DSB og COWI havde forinden

samarbejdet om et broforvaltningssystem, og på basis af erfa-

ringerne herfra etableredes ud fra Vejdirektoratets krav en udga-

ve af Danbro udviklet af Vejdirektoratet. Undervejs lføjedes et

prisbogsmodul l opsamling af erfaringspriser fra repara onsar-

bejder, og et eksisterende budgetstyringsmodul blev indbygget.

Senere udvidedes med faciliteter for generale ersyn, vedlige-

hold og budgetstyring.

Der etableredes samarbejde mellem Forsvaret, Banestyrelsen

og Vejdirektoratet for en fælles standard for registrering, så man

kunne udveksle data, og det endte med, at oplysninger fra alle

tre ins tu oner kom l at ligge i registeret.

Danbro består grundlæggende af tre systemer:

• Danbro Citrix: Et ældre registreringssystem med gan-

ske få brugere, hvor indlæggelse af oplysninger om alle

de almindelige bygværker sker

• Danbro+: Et ældre registreringssystem

bygværker, fx Lillebæltsbroen

l de store

• DanbroWeb: Et nyere opslagssystem med rig g man-

ge brugere, hvor man kan søge oplysninger om bygvær-

kerne. Langt de ﬂeste opfa er de e system som Dan-

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

De ﬂeste private broer over vand er registreret i de of-

fentlige vandløbsregula ver, som her i Faaborg-Midt-

fyn kommune.

Alle landets regula ver skal gennemgås, hvis et

landsdækkende register skal etableres.

Private broer uden for vandløb ﬁndes ikke i regula -

verne.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

bro, og systemet er blevet meget populært hos rig g

mange udover selve bygværksbestyrerne - rådgivere,

entreprenører og historisk interesserede.

Når et bygværk ﬁndes i Danbro, registreres alle lgængelige

oplysninger. Det kan være tegninger, generale ersyn, sære er-

syn samt typisk mange billeder. Nogle billeder ﬁndes i scannede

pdf-ﬁler som en del af en generale ersynsrapport, mens det har

været muligt at indlægge digitale billeder i godt 25 år.

Generelt ﬁndes alle Vejdirektoratets bygværker i Danbro, lige-

som Banedanmark også har sine bygværker registreret. En del

kommuner mangler – antagelig ca. 30. Sam dig har forsvaret sat

nogle få restrik oner på udvalgte dokumenter for typisk de store

bygværker (Lillebæltsbro-størrelse). Disse ﬁndes i Danbro Citrix,

men fremgår ikke i DanbroWeb af sikkerhedsmæssige årsager.

Alt materiale i Danbro aﬂeveres hvert 5. år l Rigsarkivet. Se-

neste aﬂevering er fra november 2021, og generelt vil alt mate-

riale i Danbro derfor kunne genﬁndes hos Rigsarkivet, men er

typisk meget le ere at ﬁnde direkte i Danbro.

I løbet af 2023 ersta es Danbro af dTims, der er Vejdirekto-

ratets nye system l ”Asset Management”, dvs. håndtering af

belægninger, bygværker, vejmarkeringer, vejudstyr mv. De e

system vil også blive lbudt l Banedanmark og kommunerne,

der – mod betaling – vil kunne fortsæ e med deres bygværker i

det fælles system. Ingen kender den frem dige opbakning, men

risikoen er, at den aktuelle dækning af bygværker ikke oprethol-

des i samme omfang, og hvor oplysninger derfor ender i ﬂere

forskellige systemer.

Det vil altså blive et funk onelt tab, hvis Danbros data ender

i en række forskellige systemet. Netop bygværkerne har rig g t

ﬂere interessenter: Bane-broerne over en stats- eller kommune-

vej, statsvejenes krydsninger med kommuneveje eller de mange

broer, der står i skellet mellem kommunerne, da skellet o e føl-

ger fx et vandløb. Tilsvarende bliver services som Traﬁkkortets

erhvervsdel med broklasser, frirumsproﬁl mv. vanskeligere at

gøre dækkende.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Broer har o e bevaringsværdi for mere end deres kulturhistorie og typiske

konstruk on. De kan være bygningsværker med et arkitektonisk islæt, som

denne nyere motorvejsbro ved Frederikshavn (foto: Vejdirektoratet).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Hvad med de privat ejede broer?

Mangel på oplysninger om broer er nævnt ved de mange mang-

lende kommuners bidrag. De er desværre ikke de eneste. Private

vejbroer er kun undtagelsesvist med i Danbro. Jernbanebroer på

visse private baner mangler muligvis også. Desuden er en del d-

ligere oﬀentlige broer heller ikke medtaget, hvis de er gået ud af

brug.

En punktundersøgelse af broer i Ringe viser et stort antal mang-

lende broer i Danbro. Et usikkert es mat angiver, at knap halvde-

len af områdets broer ikke fandtes i Danbro. Ud fra samme andel

i hele landet, ﬁndes i alt knap 40.000 broer i Danmark, hvor kun

lidt over halvdelen er registreret i Danbro.

Mange manglende broer over vand er registreret i de lokale

vandløbsregula ver. Ved at gennemgå landets regula ver, får

man de ﬂeste af de manglende broer. Heriblandt også spang og

andre primi ve broer.

Der vil dog stadig mangle broer og tunneller, hvor private har

anlæg, som ikke fører over vand. De er antagelig slet ikke regi-

streret i noget register.

Er Danbro brugbart?

Det angives af kulturministeren i et svar l Folke ngets Kulturud-

valg, at Danbro anvendes l vurdering af landets broer og lsva-

rende anlæg.

Når mange broer, som nævnt i foregående afsnit, mangler i

Danbro, er registeret ikke brugbart l at give et dækkende over-

blik. De manglende måske næsten halvdelen af landets broer er

en kri sk andel.

Kan Danbro ellers anvendes over for de medtagne broer? En

undersøgelse af 20 lfældige anlæg viser:

16 % mangler opførelsesår

24 % mangler tegninger

4 % mangler fotograﬁer

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Alle i hele verden kan studere de amerikan-

ske broer. Federal Highway Administra on

har etableret en database med oplysninger,

som er lgængelig på interne et.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Registeret er et ualmindelig ny gt redskab for historikere. An-

læg lokaliseres på kort, og det store antal fotograﬁer gør det me-

get ny gt, når konstruk onstypen skal vurderes.

Registeret er dog ikke anvendeligt for at vurdere broer med

henblik på fredning. Det valg kan kun tages med fyldestgøren-

de informa oner om alle anlæg i landet. Mange tusinde anlæg

mangler i Danbro, og lsvarende mangler tusinde af registrerede

anlæg i Danbro helt basale oplysninger om opførelsesår og kon-

struk onsform ud fra tegninger.

Hvis arbejdet skal udføres korrekt, skal der skabes et fyldest-

gørende historisk register. Hullerne i Danbro skal udfyldes, og de

øvrige manglende broer skal iden ﬁceres og oplysninger frem-

skaﬀes.

Amerikansk forbillede: InfoBridge

Den amerikanske befolkning har en fri og let adgang l at få op-

lysninger om USA’s 619.622 broer. Via en søgemaskine på info-

bridge. wa.dot.gov kan alle se nærmere på alle amerikanske

broers historie. Databasen er opre et af hensyn l at vedligehol-

de broer, men historikere, bevaringsfolk og andre interesserede

kan hente ny ge oplysninger i databasen.

Således ses, at den ældste amerikanske bro er fra 1697 og

ligger i Philadelphia. Den er 25 m lang og muret med tre buer.

Selvom der dagligt kører mere end 12.000 køretøjer på broen, er

dens lstand stadig god.

Databasen skabtes ud fra et forskningsprojekt for Long-Term

Bridge Performance (LTBP) hos Federal Highway Administra on.

Det skal hjælpe bro-branchen med bedre at forstå broers yde-

evne. De overordnede mål er at overvåge broer landsdækkende

for at indsamle oplysninger af høj kvalitet over en længere ds-

horisont. De e opnås både ved almindelige manuelle inspek -

oner men også gennem mere avancerede tekniske målinger af

den strukturelle sundhed. For at nå disse mål krævedes et tæt

samarbejde med statens transportafdelinger, den akademiske

verden og industrien.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Et udtræk fra et anlægsprojekt i 2019 viser, hvor

mange oplysninger et graﬁsk informa onssystem

kan levere.

Måske kan historiske oplysninger også lægges ind,

men vejes lange udstrækning og deres stadige tek-

niske opdatering giver vanskeligheder.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

LTBP InfoBridge-webportalen indeholder ﬂere værktøjer l

en analyse af brodata. Det giver brugerne mulighed for at lagre,

genﬁnde, formidle, analysere og visualisere data indsamlet gen-

nem statslige, na onale og LTBP-programmers indsats.

Man kan mistænke projektet for at have en skjult poli sk di-

mension: at vise poli kerne, at de amerikanske broers vedlige-

hold er u lstrækkelig, hvorfor de bør bevilge ﬂere penge. Som

forskningsdatabase er den et fund for amerikanske traﬁkhistori-

kere. Det indeholder dog ikke kvalita ve oplysninger om broers

historiske værdi ud over årstal for opførelse.

Vision: Register over danske broer

Digitaliseringsstyrelsen har den poli k vedrørende oﬀentlige

data, at de i vid udstrækning skal kunne videreanvendes. Der

store mængder data kan have værdi for samfundet på andre om-

råder, end hvor de oprindelig blev skabt.

Det er oplagt at udny e data i de bestående databaser som

f.eks. Danbro. Hvordan det rent prak sk kan foregå må under-

søges nærmere, men mest prak sk ville være, at databasen

blot udvides med ekstra historiske oplysninger koblet op l hver

enkelt bygningsværk. Man kunne tænke sig, at denne del blev

oﬀentlig lgængelig, så både ins tu oner og enkeltpersoner

vil kunne anvende oplysningerne. Måske kunne man også, som

det senere omtales, lade interesserede privatpersoner opdatere

dele af registeret.

Eksisterende registre over danske veje

Der ﬁndes over 75.000 km oﬀentlige veje i Danmark. Der ﬁndes

intet register over veje, som man vil kunne anvende ved udpeg-

ning af for dsminder. Man skal måske re ere sige, at der ﬁndes

mange registre, for hver kommune er ansvarlig for at holde styr

på sine egne veje. Ud over de oﬀentlige veje kommer et ikke ube-

tydeligt antal private veje.

Et af registrene har dog en anseelig størrelse, nemlig det regi-

ster, som er opbygget af Vejdirektoratet. Det markedsføres un-

der produktnavnet ”Vejman”, hvori også andre dele af et totalt

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Billedet viser, hvorledes en moderne

geograﬁsk database er opbygget. Bru-

gerne kan ”tænde” for de lag, som er

anvendelige for deres projekt.

Måske kan en sådan database få lfø-

jet historiske lag? (foto Vejdirektora-

tet).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

vejforvaltningssystem beﬁnder sig. Heri ﬁndes alle de statslige

veje registreret, som administreres af Vejdirektoratet.

Der er tale om en omfa ende registrering af forløb og elemen-

ter. Alt er sat på et GIS system, så det er let at se placering af vej-

skilte, asfaltbelægninger og andre fysiske anlæg. Desuden ﬁndes

mere ”bløde” oplysninger som antal uheld.

Registeret lbydes også ud fra princippet om indtægtsdækket

virksom l de enkelte kommuner. Herved er vejene fra lidt mere

end halvdelen af landets kommuner også medtaget i registeret.

Som det nævntes under Danbro vil de digitale redskaber blive

udviklet hen mod interna onalt anvendte standardsystemer og

indgå i et fælles system.

Vejdirektoratets Centrale Vej- og S fortegnelse (CVF) indehol-

der administra ve oplysninger om alle veje (stats-, kommune-,

private) og s er, herunder vejnavne og hvem der er vejmyndig-

hed for hver enkelt vejstrækning. CVF indeholder ingen histori-

ske oplysninger.

CPR Vejregister indeholder en komplet fortegnelse over alle

danske veje med en række distriktsopdelinger. Der er registreret

godt 105.000 veje.

Nogle kommuner (deriblandt Gladsaxe) har udarbejdet et vej-

navneregister med oplysninger om bl.a. hvornår en vej er blevet

navngivet og historien bag vejnavnet.

Vil disse registre kunne beny es l bevaringsarbejdet? Det er

helt sikkert, at de i den aktuelle form vil kunne anvendes som en

skabelon for de historiske anlæg. Om de indeholder historiske

data af særlig høj værdi er usikkert. Sam dig er registrene – i

deres nuværende form – ikke beregnet på at give historiske levn

en vægt.

I hvilken udstrækning databasen arkiveres, så oplysningerne

sidenhen kan anvendes ved historiske undersøgelser, er ikke be-

kendt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Lokale ildsjæle er nødvendige for at sikre formidling af bevaringsværdige an-

læg. Her indvies i Sorø en informa onstavle og stander for foldere ved et styk-

ke bevaret landevej fra 1700-tallet.

Den lokale gruppe samlede historien i en folder, som besøgende fremover kan

medtage (foto Rolf Lehmann, DN Sorø).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

De store eﬀek ve systemer ﬁndes ikke om de private veje. Hel-

ler ikke de oﬀentlige s er i skove og natur ﬁndes registrerede.

Det er o e her endnu ret uberørte vejføringer ﬁndes bevaret.

Vision: Register over danske veje

Det er oplagt at udny e data i de bestående databaser i lighed

med forslaget l et register over historiske broer.

Hvordan det rent prak sk kan foregå må undersøges nærme-

re. Opgaven er imidler d en del mere kompliceret end ved den

rela vt simple database Danbro, da registrene over veje er op-

bygget på en langt mere kompliceret måde. Muligvis gør opbyg-

ningen det også vanskeligt at overskue historiske ændringer e er

opdateringer.

Man kan naturligvis tænke sig, at også databasen over veje og

lsvarende anlæg blev oﬀentlig lgængelig, så både ins tu oner

og enkeltpersoner vil kunne anvende oplysningerne. Måske skal

en opdatering ske, som det senere omtales fra registreringen af

den norske bevaringsplan, gennem et tæt samarbejde med de

aktuelle vejmyndigheder, og man kunne også, som det senere

omtales, lade interesserede privatpersoner opdatere basen. Især

de privat ejede veje vil kræve en særlig indsats.

Hjælp fra lokale ildsjæle

Lokale ildsjæle er en nødvendighed, når historie skal reddes og

formidles. Det har Vejhistorisk Selskab mange eksempler på om-

kring bevaring af for dsminder.

Eksempel Sorø

Et af de større projekter var formidlingen af et unikt stykke fredet

landevej i Sorø. Krebshusalléen, som er en chaussé fra 1780’erne,

blev fredet lbage i 1965, men hvad det var, fremgik ikke, hvis

man kørte forbi.

Takket være en lokal indsats, ﬁndes nu en informa onstav-

le, og der blev udarbejdet en folder l reklame for vejstykket.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

“Danmark set fra lu en” er et af Det Kongelige Biblioteks succesfulde projekt

med crowdsourcing, hvor brugere hjælper med at placere lu billeder på et

danmarkskort.

Til eksempel er mere end 1.500.000 skråfotos blevet placeret af frivillige hjæl-

pere. Billedet viser placering af lu billeder ved Korsør Havn.

Crowdsourcing er oplagt at anvende over for kortlægning af landets mange

veje og broer.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Vejstykket havde llige en unik funk on i den ene ende, hvor en

runding endnu kan ses, hvor da dens vognmænd udvekslede va-

rer i perlekæden af transport med hestevogne over landet.

Arbejdet udførtes af Sorø Kommune, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn og Sorø

Bevaringsforening i samarbejde med Vejhistorisk Selskab.

Eksempel crowdsourcing

I den historiske verden har crowdsourcing eller med et mere

dansk ord, brugergenereret indhold, vist sin store bere gelse.

Således har Landsforeningen l bevaring af Foto og Film jævnligt

på sine møder vist hvorledes privatpersoner kan iden ﬁcere lu -

fotos placering i landskabet hos Det Kongelige Bibliotek, og hvor

forbipasserende kan hjælpe Københavns Museum med billeder

og kommentarer.

Projekter af denne type skal forberedes nøje, så de højeste

kvalitetskrav opfyldes. Man kunne tænke sig et samarbejde med

lokale museer og arkiver, Danmarks Naturfredningsforening, be-

varingsforeninger m.ﬂ., således at registrene opdateredes lokalt.

Et besøg på alle landets bygningsværker eller veje vil være meget

omkostningsfuldt, hvis det skal udføres fra centralt hold. Lokale

ildsjæle vil sikkert være med l at supplere den lokale historie på

det lokale museum eller lokalhistoriske arkiv.

Center for dokumenta on og informa on

Vi foreslår et center, som i løbet af en periode på syv år opbygger

den nødvendige viden på området den vejbaserede infrastruktur.

Af prak ske årsager afgrænses arbejdet l 1865-1965, så den

væsentligste periode dækkes.

Resultat e er syv år



Kulturministeriet kan få en op mal rådgivning l udpeg-

ning af for dsminder fra den vejbaserede infrastrukturs.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Raadvad - Nordisk center l bevarelse af håndværk 1989-2004 er en model l,

hvorledes et center kan blive en vig g ins tu on i bevaringsarbejdet. Mange

bygninger landet over vedligeholdes med respekt for de gamle håndværk tak-

ket være centerets viden. Raadvad Centeret er et kendt navn.

Centeret er i dag en privat virksomhed ejet af et udenlandsk selskab og drives

under navnet Center for Bygningsbevaring.

Et center for vejsektorens infrastruktur e er 1865 kræver - ud over kunnen fra

mange håndværk - sam dig en omfa ende viden om videnskabelige forhold

(foto Lars Plougmann CC BY-SA 2.0).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"



Kommuner, entreprenører og statsins tu oner kan få en

kvaliﬁceret hjælp, når de skal restaurere eller ombygge et

bestående anlæg.



Befolkningen vil kunne få en klar forståelse for værdien af

for dsminder, og hvorledes man som borger kan bidrage

l bevaring

De skabte redskaber



en fuldstændig og opdateret oversigt over danske broer,

deres konstruk on, historie og betydning



en fuldstændig og opdateret oversigt over danske veje og

vejanlægs historie, konstruk on og betydning



et kendskab l den interna onale forskning i den landba-

serede infrastruktur



kendskab l alle udlandets erfaringer i bevaring af infra-

strukturens anlæg



en dansk forskning i danske broer og veje – inklusiv de

mange mindre veje og broers betydning



rådgivning ved telefontjeneste og udbygget hjemmeside

omkring bevaring og repara oner



opsøgende informa onstjeneste – uds lling ved Organi-

sa onen Danske Museers årlige faglige orienteringsmø-

de, vejbranchens årlige konferencer Vejdage og Brodag,

og forskningsverdens Traﬁkdage på Aalborg Universitet.

Rammer



En dsbegrænset ins tu on på syv år (så de bedste folk

kan lkny es)



En bemanding på syv personer l at etablere et totalt re-

gister over danske veje og broer og formidling af viden

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Mange års forskning og organisatoriske forberedelser resulterede i 2002 i en

na onal bevaringsplan for norske vejrelaterede kulturminder.

Forudsætningen var et velfungerende Norsk vegmuseum i lknytning l Sta-

tens vegvesen. De ﬂeste landes vejmuseer hører under den na onale vejorga-

nisa on. Det princip afskaﬀedes herhjemme, da Danmarks Vej- og Bromuse-

um mistede sine bevillinger fra Traﬁkministeriet i 2012.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Ingeniør - l at give den tekniske basis

Kulturhistoriker – l at give de samfundsmæssige

sammenhænge

Geograf – l at give den rumlige forståelse

Datama ker – l at håndtere de opdaterede re-

gistre

Formidler – l at sikre spredning af viden

Organisator – l at sikre eksterne samarbejde

Administrator – l at klare korrespondance, regn-

skab



Tre phd. studerende l at dække udyrkede områder

danske broers konstruk onshistorie

danske vejes konstruk onshistorie

den vejbaserede infrastrukturs kulturhistorie

Syvårsplan

2023 organisa onen sæ es på plads; phd. s llinger opslås

2024 forskning starter; interna onale kontakter opdyrkes

2025 databasers konstruk on fastlægges, kontakt l områdets

aktører

2026 start på opdatering af databaser – herunder en folkelig

crowdsourcing

2027 forskningen formidles

2028 opsøgende informa onstjeneste

2029 evaluering

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Det er en stor opgave at få en detaljeret vurdering af landets mere end 75.000

km vej og antagelig meget mere end 30.000 broer.

De mange forskellige dele af infrastrukturen skal vurderes af eksperter på for-

skellige områder, og deres bevaringsværdige værdi kan vurderes ud fra mange

synsvinkler.

Måske skal der udvikles et vurderingssystem i lighed med SAVE-systemet for

bygninger.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Ledelse og organisering

Ins tu onen skal være en stærk organisa on, således at den kan

håndtere sin tosidede poli k: at have en tæt forbindelse med de

prak ske ins tu oner, som både leverer informa oner, og som

sam dig er modtagere af den opsamlede viden. Til eksempel vil

en tæt kontakt l de danske museer være nødvendig, idet de vil

kunne formidle kontakt l de lokale ildsjæle. Omvendt vil muse-

erne fremover a age den opbyggede viden.

Den tæ e kontakt skal altså kunne ske gennem en organise-

ring, som er mere handlingsre et end en ”s llesiddende” besty-

relse normalt er.

Forslag l deltagere:



Vejbranchen (Vejdirektoratet, kommuner, ingeniør- og entreprenørvirksomheder)

Slots- og Kulturstyrelsen

Organisa onen Danske Museer

Konservatorskolen

Danske universiteter

Danmarks Turistråd

Dansk Vejhistorisk Selskab, Dansk Teknologihistorisk Selskab, Selskabet l Bevaring af

Industrimiljøer

Økonomi

Den foreslåede organisa on vil naturligvis kræve en sikker øko-

nomi. I alt vil et årligt budget på knap 10 mio. kunne dække af-

lønning. Heri regnes med den forudsætning, at ins tu onen kan

få lokaler hos en centralt beliggende ins tu on, så udgi er l

rejser og dsforbrug minimeres. Hvis ins tu onen sam dig har

en interesse i området, vil udgi erne l lokaler minimeres.

Honorering af de tre forskere er en større udgi , og her vil

honorering via Kulturministeriets Forskningsudvalg være en

mulighed. Det kræver naturligvis, at ins tu onen i forvejen har

en stærk faglig ansvarlig forsker ansat. De phd. studerende skal

sam dig hver være lkny et et universitet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Tidsskri et Vejhistorie udgivet af Dansk Vejhistorisk Selskab er landets eneste

dsskri dedikeret vej- og brohistorie.

Tidsskri et indeholder forskningsbaserede ar kler om alle historiske perioder.

Hovedvægten er den danske historie, og enkelte vig ge udenlandske bidrag

bringes lejlighedsvis. Anmeldelser af danske bøger og vig ge udenlandske ud-

givelser holder læserne opdateret på højeste niveau.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Bilag

Dansk Vejhistorisk Selskab

Selskabet blev s et i 1982 med formål at fremme interessen for

den historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug ud fra

samfundsmæssige og tekniske synspunkter.

Formålet søges realiseret ved indsamling og registrering af

eﬀekter samt kortlægning og bevaring af historisk interessante

vejstrækninger og bygværker. Der samarbejdes i den forbindelse

med andre relevante ins tu oner, selskaber og personer samt

ved kontakt med lsvarende ins tu oner i de andre nordiske

lande.

Selskabet udgiver det populærvidenskabelige dsskri Vej-

historie med to udgivelser om året. Alle historiske perioder be-

handles ligesom en bred kreds af emner. Tidsskri et bringer des-

uden anmeldelser af den nyeste li eratur på området.

Selskabet formidler viden om vejhistorie l alle interesserede

på sin hjemmeside, facebookside og i nyhedsbreve.

Løbende a oldes møder om transporthistoriske emner. Årligt

afvikles et eller ﬂere ekskursioner l interessante anlæg. O e

foregår ekskursionerne i udlandet, hvor en større kreds besøger

vedkommende lands vig gste anlæg.

Selskabet har et forskningsudvalg, som arbejder med de histo-

riske emner på højt akademisk niveau. Desuden ﬁndes et udvalg

omkring milesten, hvis medlemmer ak vt registrerer milesten og

bidrager med deres bevaring, restaurering og formidling.

Som nævnt andetsteds udfører selskabet en omfa ende råd-

givningsvirksomhed for ins tu oner og private.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Norsk vegmuseum på Hunderfossen i Lullehammer er et av Norges største

tekniske industrielle museumsanlæg. Det består af tre museer og en stor mu-

seumspark med samlinger og uds llinger ude og inde (foto: Ole A. Flatmark/

Norsk vegmuseum).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Norske vegmuseum og den norske verneplan

Vores mindre nordiske naboland Norge har prioriteret vejtrans-

portens historie højt. Her ﬁndes det velfungerende Norsk veg-

museum, som forvalter det historiske arbejde ved statens veje,

broer og andre vejrelaterede kulturminder.

Tilbage i 1997 ﬁk Statens vegvesen (modsvarer vores Vejdirek-

toratet) l opgave at udarbejde en værneplan i samarbejde med

Riksan kvaren. Mere end 100 personer var med l at registrere

og kortlægge mere end 1.000 vejminder. Her valgtes i 2002 et re-

præsenta vt og prioriteret udvalg på 97 vejhistoriske miljøer og

173 enkeltobjekter – heraf nye fra 1999. Ud fra denne anbefaling

er Riksan kvaren begyndt at frede. I 2009 var mere end 40 broer,

40 veje og 19 vejrelaterede bygninger fredet. Sideløbende bliver

anlæg restaureret l glæde for landets beboere og for turister.

Det store arbejde er lykkedes takket være Norsk vegmuseum.

Det er et etatsmuseum for Statens vegvesen åbnet i 1992. Fra at

være et museum for historien om vej- og vejanlægget i Norge har

Norsk vegmuseum også etableret Norsk klippesprængningsmu-

seum og det norske Køretøjshistoriske Museum. Alle faciliteter

er samlet ved Hunderfossen nord for Lillehammer.

Museet er et na onalt museum, der arbejder med at kort-

lægge, restaurere og forvalte en lang række gamle veje og broer

rundt i Norge. Museet forsker i og formidle de spor af dligere

traﬁk, der er en del af den fælles kulturarv. Museet samarbejder

med Riksan kvaren, amtskommuner, kommuner og private for

at opnå de e.

Museet rummer magasiner, pakhuse, arkiver, fotoarkiver, fag-

biblioteker og værksteder. I museumsparken ﬁndes en række

bygninger med betydning for dagligdagen langs vejene, såsom

rutebilsta on, landhandel, tanksta on og vejfogedbolig. Her ud-

s lles også mange maskiner, der har været brugt l vejbyggeri og

stensprængning.

Alle museumsbygningerne ligger i gåafstand fra hinanden og

der er let adgang fra parkeringspladsen l vejmuseet og køretøjs-

museet. Vejmuseet og Køretøjsmuseet har åbent hele året, mens

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Store ﬂo e planer med Danmarks største arkitekt, en ﬂot og traﬁkalt central

beliggenhed faldt desværre l jorden på grund af uheldige begivenheder. Dan-

marks Vejmuseum eksisterede kun 1991-1996.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Fjeldsprængningsmuseet er åbent om sommeren.

Foruden museerne ved Hunderfossen har Norsk vegmuseum

ﬂere regionale faciliteter og uds llingsmagasiner andre steder i

landet.

Danmarks Vejmuseum

I 1970’erne blev det klart, at ingen museer i landet tog sig af vej-

og brohistorien. Sam dig skete en kra ig mekanisering, hvor

mange redskaber blev ersta et af nye. Værkstederne ved lan-

dets forvaltninger havde disse redskaber liggende, og medarbej-

derne syntes, at det var forkert at smide de historiske genstande

ud. Man begyndte derfor rundt omkring at skabe små samlinger.

I 1979 s edes Danmarks Vejhistorisk Samling e er drø elser

mellem Vejdirektoratet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk

Ingeniørakademi, industrien og amterne. Roskilde Museum hjalp

med l at registrere samlingerne. Dansk Vejhistorisk Selskab var

med l at drive udviklingen, og i 1991 så et egentligt museum

dagens lys, Danmarks Vejmuseum.

En stor og ﬂot vision skulle realiseres. Det skulle være et kom-

bineret velkomstcenter for rejsende, en motorvejsrestaurant,

forretning og museum. Placeringen blev tæt på vandkanten på

Farø ud for den smukke bro. Bygningen var tegnet af landets fø-

rende arkitekt, Henning Larsen. I en nærliggende by ﬁk museet

magasiner i en dligere sa sta on. Alt tegnede lovende.

Imidler d kuldsejlede projektets økonomiske basis. Centrale

sponsorer trak deres lovede store bidrag, fordi branchens øko-

nomi uventet forværredes. Museets bestyrelse forsøgte at redde

museet ved kun at opføre halvdelen af bygningen. Det hjalp ikke.

Hverken museet eller restauranten havde lstrækkelig med plads

l deres ak viteter. Derved kunne de store udgi er l byggeriet

ikke afdrages, og i 1996 endte museet i landets hid l største mu-

seumskonkurs. Samlingen blev sat l salg, hvor det dog lykkedes

at redde de ﬂeste genstande ud af konkursboet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Danmarks Vej- og Bromuseum opførte en

moderne uds llingsbygning. Den færdige

bygning ﬁk dog kun en kort leve d med ud-

s lling, da museet lukkede e er kun 18 må-

neders uds llinger (foto Chris ne Lcl).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Danmarks Vej- og Bromuseum

E er Danmarks Vejmuseums konkurs ﬂy ede den samlinger l

lfældige lagre for i 1999 at ende på Holbæk Kasernes tidligere

ridehus s llet l rådighed af Forsvarets Bygningstjeneste.

De herreløse samlinger ﬁk en ejer, da Danmarks Vej- og Bro-

museum blev etableret i 2003. Folke nget beslu ede ved en

traﬁka ale at bevilge midler l museets dri på ca. 2�½ mio. om

året. I 2004 valgte det daværende Traﬁkministerium at lægge

museet i Nyvang ved Holbæk. Beliggenheden blev valgt på grund

af synergieﬀekten med det nærliggende oplevelsescenter An-

delslandsbyen.

Museet kom i funk on oktober 2005 med at indre e uds l-

ling, udgive en bog om landevejenes historie, udarbejde hjem-

meside med meget fagligt informa vt materiale og lave ak vi-

teter rundt omkring med Det Rullende Museum. Museet kunne

ikke rykke ind i et eksisterende byggeri, hvorfor museet må e

bygge nyt. I 2010 stod bygningen færdig, og i juni 2011 indviedes

det af transportminister Hans Chris an Schmidt.

Der skete imidler d et regeringsski e, og i marts 2012 med-

delte den nye transportminister, at museets bevilling på Finans-

loven bor aldt fra 2013, fordi museumsdri ikke var en kerneop-

gave i Transportministeriet.

Bestyrelse og ledelse forsøgte at ﬁnde andre ﬁnansieringsmu-

ligheder men uden held, og det beslu edes at afvikle museet.

Uds llingen lukkede 31. august 2012 e er at have været åben i

14 måneder (o e måneder, hvis ferier fratrækkes). Det oﬀentli-

ges tab ved at a ænde det nybyggede hus beløb sig l 10 mio.

kr.

Afvikling af museets samling af museumsgenstande skete ved

at lbyde genstandene l andre museer. En stor del, antagelig

størsteparten, blev ikke afsat, og i stedet blev det lbudt diverse

foreninger eller giverne inden der evt. foretoges kassa on. Disse

dele vil antagelig på sigt uigenkaldeligt forsvinde.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Jørgen Burchardt, tidl. dir. i Vejdirektoratet fremsender hvidbog Center for dokumentation og information "Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965"

Dansk Vejhistorisk Selskab

c/o Vejdirektoratet,

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal,

1577 København V.

[email protected]