KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 203 om, hvordan vores nabolande har implementeret reglerne om reelle ejere og risikobaseret kundekendskabsprocedurer i hvidvaskdirektivet i forhold til foreninger, fra erhvervsministeren

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

08. september 2020

Besvarelse af spørgsmål 203 alm. del stillet af udvalget den 15. april

2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Hansen

(V).

Spørgsmål:

Hvordan har vores nabolande implementeret reglerne om reelle ejere og

risikobaseret kundekendskabsprocedurer i hvidvaskdirektivet i forhold til

foreninger? Herunder bedes oplyst, om der er lande der har defineret ”reelle

ejere” og fastsat identifikationskrav

og kriterier vedr. risikoafvejning di-

rekte i lovteksten for så vidt angår foreninger, eller om der som i den danske

lovgivning er givet bemyndigelse til myndigheder til at fastsætte nærmere

regler om, hvordan disse begreber skal defineres m.v.?

Svar:

Finanstilsynet har foretaget en nabohøring for at undersøge, hvordan vores

nabolande har implementeret hvidvaskdirektivets regler om reelle ejere og

risikobaserede kundekendskabsprocedurer. I den forbindelse har Finanstil-

synet forespurgt ni lande og modtaget svar fra Tyskland, Holland, Sverige,

Estland og Letland.

Finanstilsynet oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Nabohøringen

viser, at fire ud af de fem lande, der har svaret, ikke defi-

nerer ”reelle ejere” for så vidt angår

foreninger direkte i deres lovgivning.

De anvender EU’s generelle

definition af reelle ejere, hvorefter

”reel ejer”

er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer

kunden. I praksis vil det typisk være foreningens bestyrelse eller daglige

ledelse, der betragtes som reelle ejere, da der yderst sjældent er en enkelt

person, som udøver kontrol over en forening eller foreningens midler ved

direkte ejerskab, kontrol eller enebegunstigelse.

Det fremgår endvidere af høringen, at landene har implementeret reglerne

for identifikationskrav og kriterier vedrørende risikovurdering af forenin-

ger på en række forskellige måder.

Nedenfor fremgår en oversigt over, hvordan landene har implementeret

reglerne.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 203 om, hvordan vores nabolande har implementeret reglerne om reelle ejere og risikobaseret kundekendskabsprocedurer i hvidvaskdirektivet i forhold til foreninger, fra erhvervsministeren

2/3

Danmark

Definition af reelle

ejere

Ikke defineret i lov-

givningen fsva. for-

eninger.

Tyskland

Ikke defineret i lov-

givningen fsva. for-

eninger.

Holland

Sverige

Ikke defineret i lov-

givningen fsva. for-

eninger. Dog særre-

gel for religiøse for-

eninger, hvor den

person, der i vedtæg-

terne betegnes som

”successor”

efter

foreningens opløs-

ning, skal betragtes

som reel ejer.

Ikke defineret i lov-

givningen fsva. for-

eninger.

Identifikations- og doku-

mentationskrav

Det beror på en konkret risiko-

vurdering af kunden, hvordan

og hvilke oplysninger der skal

indhentes. Vurderingen kan

dog ikke føre til, at der ikke

indhentes nogle oplysninger.

Virksomhederne skal fast-

lægge de relevante identifika-

tionskrav og dokumentations-

krav ud fra en risikoanalyse og

risikoklassificering af kunden.

Dog mindst oplysninger om

navn, fødselsdato og

–sted.

Virksomhederne skal identifi-

cere de reelle ejeres identitet

ved at træffe rimelige foran-

staltninger.

Kontrol af oplysninger

De indhentede identitetsoplysnin-

ger skal kontrolles ud fra en risi-

kovurdering af, hvad der er rime-

lige foranstaltninger i forhold til

den konkrete kunde.

Der skal træffes tilstrækkelige

foranstaltninger for at verificere

informationen.

Virksomhederne skal verificere

oplysningerne ved at træffe rime-

lige foranstaltninger. Kontrollen

skal udføres gennem en pålidelig

og uafhængig kilde, og det er

virksomhedens ansvar ud fra sin

egen vurdering at fastlægge,

hvilke dokumenter, information

eller data, der er nødvendige.

Oplysningerne skal verificeres

mod eksterne registre (Bolags-

værket el.lign.) eller andre pålide-

lige kilder, medmindre risikoen

tilknyttet til foreningen vurderes

som lav. Når der er tale om en

kunde, der ikke møder fysisk op,

skal der foretages andre former

for verificering, fx elektronisk

identifikation, indhentelse af cer-

tificeret kopi af legitimation eller

ved at sende en bekræftelse til

den pågældende adresse.

Oplysningerne skal verificeres

mod register over reelle ejere el-

ler andre pålidelige kilder.

Ikke krav i lovgivningen om at

kontrollere de reelle ejeres identi-

tet.

Identifikationskrav og doku-

mentationskrav er fastsat i lov-

givningen, hvor der bl.a. er

krav om indhentelse af oplys-

ninger om mindst navn,

adresse, ID-nummer.

Letland

Ikke defineret i lov-

givningen fsva. for-

eninger.

Defineret i lovgiv-

ningen fsva. forenin-

ger som formanden

eller ledelsesmed-

lemmer.

Estland

Krav om indhentelse af identi-

tetsoplysninger om navn, ID

nummer, fødselssted og

–dato,

samt ejerandel og typen af

ejerandel.

Indhentelse af oplysninger om

de reelle ejere i Estlands offi-

cielle register over foreninger

eller tilsvarende register fsva.

udenlandske foreninger.

Med venlig hilsen

3/3

Simon Kollerup