Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2486031_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 203 alm. del stillet af udvalget den 15. april
2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Hansen
(V).
Spørgsmål:
Hvordan har vores nabolande implementeret reglerne om reelle ejere og
risikobaseret kundekendskabsprocedurer i hvidvaskdirektivet i forhold til
foreninger? Herunder bedes oplyst, om der er lande der har defineret ”reelle
ejere” og fastsat identifikationskrav
og kriterier vedr. risikoafvejning di-
rekte i lovteksten for så vidt angår foreninger, eller om der som i den danske
lovgivning er givet bemyndigelse til myndigheder til at fastsætte nærmere
regler om, hvordan disse begreber skal defineres m.v.?
Svar:
Finanstilsynet har foretaget en nabohøring for at undersøge, hvordan vores
nabolande har implementeret hvidvaskdirektivets regler om reelle ejere og
risikobaserede kundekendskabsprocedurer. I den forbindelse har Finanstil-
synet forespurgt ni lande og modtaget svar fra Tyskland, Holland, Sverige,
Estland og Letland.
Finanstilsynet oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Nabohøringen
viser, at fire ud af de fem lande, der har svaret, ikke defi-
nerer ”reelle ejere” for så vidt angår
foreninger direkte i deres lovgivning.
De anvender EU’s generelle
definition af reelle ejere, hvorefter
”reel ejer”
er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer
kunden. I praksis vil det typisk være foreningens bestyrelse eller daglige
ledelse, der betragtes som reelle ejere, da der yderst sjældent er en enkelt
person, som udøver kontrol over en forening eller foreningens midler ved
direkte ejerskab, kontrol eller enebegunstigelse.
Det fremgår endvidere af høringen, at landene har implementeret reglerne
for identifikationskrav og kriterier vedrørende risikovurdering af forenin-
ger på en række forskellige måder.
Nedenfor fremgår en oversigt over, hvordan landene har implementeret
reglerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 203 om, hvordan vores nabolande har implementeret reglerne om reelle ejere og risikobaseret kundekendskabsprocedurer i hvidvaskdirektivet i forhold til foreninger, fra erhvervsministeren
2486031_0002.png
2/3
Danmark
Definition af reelle
ejere
Ikke defineret i lov-
givningen fsva. for-
eninger.
Tyskland
Ikke defineret i lov-
givningen fsva. for-
eninger.
Holland
Sverige
Ikke defineret i lov-
givningen fsva. for-
eninger. Dog særre-
gel for religiøse for-
eninger, hvor den
person, der i vedtæg-
terne betegnes som
”successor”
efter
foreningens opløs-
ning, skal betragtes
som reel ejer.
Ikke defineret i lov-
givningen fsva. for-
eninger.
Identifikations- og doku-
mentationskrav
Det beror på en konkret risiko-
vurdering af kunden, hvordan
og hvilke oplysninger der skal
indhentes. Vurderingen kan
dog ikke føre til, at der ikke
indhentes nogle oplysninger.
Virksomhederne skal fast-
lægge de relevante identifika-
tionskrav og dokumentations-
krav ud fra en risikoanalyse og
risikoklassificering af kunden.
Dog mindst oplysninger om
navn, fødselsdato og
–sted.
Virksomhederne skal identifi-
cere de reelle ejeres identitet
ved at træffe rimelige foran-
staltninger.
Kontrol af oplysninger
De indhentede identitetsoplysnin-
ger skal kontrolles ud fra en risi-
kovurdering af, hvad der er rime-
lige foranstaltninger i forhold til
den konkrete kunde.
Der skal træffes tilstrækkelige
foranstaltninger for at verificere
informationen.
Virksomhederne skal verificere
oplysningerne ved at træffe rime-
lige foranstaltninger. Kontrollen
skal udføres gennem en pålidelig
og uafhængig kilde, og det er
virksomhedens ansvar ud fra sin
egen vurdering at fastlægge,
hvilke dokumenter, information
eller data, der er nødvendige.
Oplysningerne skal verificeres
mod eksterne registre (Bolags-
værket el.lign.) eller andre pålide-
lige kilder, medmindre risikoen
tilknyttet til foreningen vurderes
som lav. Når der er tale om en
kunde, der ikke møder fysisk op,
skal der foretages andre former
for verificering, fx elektronisk
identifikation, indhentelse af cer-
tificeret kopi af legitimation eller
ved at sende en bekræftelse til
den pågældende adresse.
Oplysningerne skal verificeres
mod register over reelle ejere el-
ler andre pålidelige kilder.
Ikke krav i lovgivningen om at
kontrollere de reelle ejeres identi-
tet.
Identifikationskrav og doku-
mentationskrav er fastsat i lov-
givningen, hvor der bl.a. er
krav om indhentelse af oplys-
ninger om mindst navn,
adresse, ID-nummer.
Letland
Ikke defineret i lov-
givningen fsva. for-
eninger.
Defineret i lovgiv-
ningen fsva. forenin-
ger som formanden
eller ledelsesmed-
lemmer.
Estland
Krav om indhentelse af identi-
tetsoplysninger om navn, ID
nummer, fødselssted og
–dato,
samt ejerandel og typen af
ejerandel.
Indhentelse af oplysninger om
de reelle ejere i Estlands offi-
cielle register over foreninger
eller tilsvarende register fsva.
udenlandske foreninger.
Med venlig hilsen
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 203 om, hvordan vores nabolande har implementeret reglerne om reelle ejere og risikobaseret kundekendskabsprocedurer i hvidvaskdirektivet i forhold til foreninger, fra erhvervsministeren
3/3
Simon Kollerup