Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 341
Offentligt
2556670_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
TV2 NORD
Public Service Redegørelse
2021
TV2 Nord • Søparken 4 • 9440 Aabybro
www.tv2nord.dk
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
Indhold
1. Rammer for public service-kontrakten ................................................................... 3
2. Generel information ................................................................................................. 3
TV2 Nords dækningsområde .................................................................................... 3
Seertal ....................................................................................................................... 4
3. Specifikke forpligtelser ............................................................................................ 6
3.1. Nyheds- og aktualitetsprogrammer .................................................................... 6
3.2. Dækning af det regionale område ...................................................................... 7
3.3. Udvikling af indhold og distributionsformer ........................................................ 9
3.4. Strategi samt mål og målbare succesparametre.............................................. 10
3.5. Dansk kunst og kultur ....................................................................................... 12
3.6. Indkøb af programmer og samarbejde med producenter ................................ 13
3.7. Samarbejdet med de øvrige regionale TV 2-virksomheder ............................. 14
3.8. Beskyttelse af børn ........................................................................................... 17
3.9. Betjening af handicappede ............................................................................... 17
3.10. Dansk sprog ................................................................................................... 19
3.11. Europæiske programmer................................................................................ 19
4. Dialog med befolkningen ....................................................................................... 20
5. Tilgængeliggørelse af public service-indhold ..................................................... 21
5.1. TV ..................................................................................................................... 21
5.1.1. Den regionale tv-kanal - SALTO ................................................................... 21
5.1.2. ”Vinduer” i TV 2-sendefladen ........................................................................ 22
5.1.3. Internetbaserede tjenester ............................................................................ 22
5.2. Arkiver .............................................................................................................. 25
6. Finansiering ............................................................................................................ 26
6.1 Hoved- og nøgletal ............................................................................................ 26
Side 2
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0003.png
1. Rammer for public service-kontrakten
Jf. mediepolitisk aftale for 2019-2023 gælder TV2 Nords kontrakt med kulturministeren for perioden
1. januar 2019 til 31. december 2023.
TV2 Nords bestyrelse har det overordnede ansvar for programvirksomheden, jf. de rammer, der er
fastlagt i lovgivningen og den indgåede kontrakt med kulturministeren.
Bestyrelsen består pr. 1. januar 2022 af følgende medlemmer:
Formand Cai Møller
Næstformand Bo Jeppesen
Elisabeth Pedersen
Kim Royberg (også formand for repræsentantskabet)
Lars Sennels
Karen Melchior Jensen
Lisbet Christensen (medarbejdervalgt)
2. Generel information
TV2 Nords dækningsområde
Side 3
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0004.png
Seertal
På landsplan er det totale flow-tv for nedadgående. Gennemsnitligt har alle i Danmark set 773 timers
TV mod 826 timer i 2020. I TV2 Nords dækningsområde er den totale sening gennemsnitligt 795
timer mod 874 i 2020.
De regionale TV2-vinduer i TV2 Nords område havde samlet set en dækning (set min. 1 minut) på
84,3% mod 89,4 % i 2020. Den vægtede gennemsnitsalder er 61 år, hvilket er en stigning i forhold til
2020, hvor den var 60 år.
Som det fremgår af nedenstående analyser af de regionale TV2-vinduer, er der et generelt fald i
ratingen, hvilket kan tilskrives den faldende interesse for flow-tv. Sharen falder dog ikke tilsvarende,
men stiger derimod på 17.15 og 19.30 udsendelserne.
Rating % - regionale TV2-vinduer
Kilde: Kantar-Gallup
Share - regionale TV2-vinduer
Kilde: Kantar-Gallup
Side 4
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0005.png
I 2021 blev SALTO gennemsnitligt set i 7 timer blandt ”alle” nordjyder mod 8 timer i 2020. På
landsplan var seningen af de regionale kanaler blandt ”alle” 4 timer i 2021 mod 5 timer i 2020.
Den gennemsnitlige sening af SALTO blandt ”viewers” af kanalen, var i 2021 på 118 timer mod 123
timer i 2020.
Siden starten af 2021 er SALTO udkommet i ”sløjfe”, dog med faste spejlinger af de fire regionale
TV2-vinduer. Gennemsnitligt er der stadig flest seere i tidsrummet 19.30-20.30, hvor der efter
nyhederne sendes aktuelle debatter og magasinprogrammer i ”knækket” (start i TV2-vinduet og slut
på SALTO). Men også morgengymnastik kl. 9.00 fra DGI-huset i Aalborg har vist sig at være en
succes.
SALTO - Average reach (’000) pr. dag i tidsrummet kl. 09.00-24.00
(set min. 1 min.)
Kilde: Kantar-Gallup
SALTO - Share of viewing i tidsrummet kl. 09.00-24.00
Kilde: Kantar-Gallup
Side 5
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0006.png
3. Specifikke forpligtelser
3.1. Nyheds- og aktualitetsprogrammer
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende kultur,
oplysning og underholdning samt nyheds- og aktualitetstjenester.
TV2 Nords nyheds- og aktualitetsdækning på TV har tv2nord.dk, TV2 Nord Salto og 19.30-
udsendelsen som omdrejningspunkt. 2021 har været året, hvor nedlukning af samfundet og
information om corona igen har fyldt meget på alle platforme.
I 2021 fortsatte TV2 Nords helt nye aktualitetssatsning på kanalen Salto, hvor vi i en indholdssløjfe
varierer mellem at sende aktuelle nyheder, lives og magasiner i løbet af dagen. Det er en moderne
online indholdskanal, som også kan ses på TV.
Fra morgenstunden kan nordjyderne også få et overblik over trafiksituationen, da vi viser et udvalg af
Vejdirektoratets trafikkameraer i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 9.00. Desuden er morgengymnastik kl.
9.00 specielt under corona-nedlukningen blevet yderst populært.
Vi har med stor succes også sendt live på tv2nord.dk, TV2 Nord Salto og Facebook, når der har
være aktuelle samråd i Folketinget eller pressemøder, som er relevante for nordjyderne. I det hele
taget er strategien med vores Salto indholdssløjfe, at vi hurtigt kan gå på live, når der sker
begivenheder i Nordjylland – store som små. Vi kalder strategien ”Live first” og betyder, at vi meget
hurtigere kan banke på hos nordjyderne via push-beskeder på mobilen og gøre opmærksom på, at vi
sender live.
Når det gælder vores 19.30-udsendelse, sendes nyheder i de første 20 minutter på TV2 og på TV2
Nord Salto fra mandag til torsdag. Fredag, lørdag og søndag sendes der 15 minutters nyheder.
Nyhedsudsendelsen afløses af et nyt magasinprogram, der enten er egenproduceret eller produceret
af ekstern producent.
Mandag og onsdag afløses nyhederne af to faste aktualitetsformater. Om mandagen drejer det sig
om magasinet Fokus, der typisk tager et aktuelt debatskabende emne under behandling med
relevante gæster og debattører i studiet. Onsdag er det aktualitetsmagasinet DigiTalt, der ser tilbage
på de emner og historier, som vakte mest opsigt på de sociale medier.
Men vores faste formater har været udfordret af corona-restriktioner, så i en stor del af 2021 har
DigiTalt været aflyst. Vores debat- og aktualitetsformat har vi dog holdt fast i ved at bruge løsninger,
hvor gæsterne kan medvirke fra deres computer hjemmefra. Og emnerne har været mange, lige fra
placeringen af vindmøller til foreningsidræt, der mangler medlemmer.
I forbindelse med Folketingets åbning var vi på Christiansborg, hvor vi løbende gennem hele
eftermiddagen sendte aktuelle livedebatter med de nordjyske folketingsmedlemmer.
TV2 Nord har også på mange platforme og i forskellige formater afviklet Kommunalvalg 2021. Vi har
blandt andet produceret magasinerne Kandidaterne og Kampen om borgmesterstolen. Vi har op til
valgdagen live afviklet valgdebatter for hver enkelt kommune i Region Nordjylland og Regionen. Her
var alle partier inviteret til at stille med en kandidat. Udover mere planlagte emner blev nordjyderne
også via spørgsmål fra Facebook inddraget i debatten. På selve valgaftenen og noget af natten med
Side 6
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0007.png
dækkede vi alle nordjyske kommuner tæt med live-hold på stedet, ligesom vi løbende igennem hele
aftenen/natten opdaterede nordjyderne med de aktuelle valgresultater. Dagen efter valget gav vi
ligeledes nordjyderne overblikket over vindere og tabere krydret med analyser og reportager.
Nyhedsudsendelserne og tv2nord.dk består af dagens vigtigste og væsentligste nordjyske nyheder,
reportager, features og interview-gæster i studiet. Nyhederne byder også på en dækning af nordjysk
elitesport indenfor de sportsgrene, hvor nordjyske hold er repræsenteret.
Nyhedsfladen består desuden også af grundige og velresearchede nordjyske nyhedshistorier, som
produceres af den redaktion på TV2 Nord, der hedder Nyhedsjægerne. I langt de fleste tilfælde er
der her tale om historier og emner, som TV2 Nord selv finder, dyrker og udgiver, og som nordjyderne
således ellers ikke ville få fra andre nyhedsmedier.
Vi har også i løbet af året produceret små minidoks, hvor vi sætter fokus på aktuelle emner. De har
blandt andet handlet om Aalborg Portland og begrænsning af Co2 forurening, Aalborg Håndbold og
en sag om en russisk spion i Nordjylland.
TV2 Nord har på bedste vis dækket de aktuelle større begivenheder, som har fundet sted, men f.eks.
de helt store festivaler har været aflyst i 2021 på grund af forsamlingsforbuddet.
TV2 Nord har dog kunnet sende live-programmer fra en helt nystartet demokratifestival i Musikkens
Hus, Idrætsmøde i Aalborg og Walkin Nordjylland, som er en løbeevent, hvor nordjyderne løber eller
går gennem Limfjordstunnelen.
I forbindelse med valget af ny biskop producerede TV2 Nord i samarbejde med Aalborg Stift
debatter, hvor bispekandidaterne kunne komme til orde, og vi var også direkte med, da stemmerne
blev talt op og den ny biskop fundet.
I samarbejde med P4 Nordjylland har TV2 Nord også foranstaltet en hel dag, hvor Regionsrådets
politikere var samlet for at finde løsninger på de udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor. Det
kulminerede om aftenen i en debat, hvor formålet var at nå til enighed om fælles løsninger.
TV2 Nord har også sendt flere aktuelle magasiner, hvor vi går tæt på nordjydernes hverdag, blandt
andet i serien Coronaliv.
3.2. Dækning af det regionale område
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal i deres programvirksomhed dække hele Region Nordjylland - herunder i forbindelse
med valg - og afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i Region
Nordjylland.
Antallet af historier på tv2nord.dk i 2021 fordeler sig geografisk således:
Side 7
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0008.png
KOMMUNE
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerland
Aalborg
Nordjylland
SAMLET
ANTAL 2021
163
407
389
234
50
227
90
120
254
178
1.443
1.753
5.308
Fordelingen af historier i årets løb afspejler, at TV2 Nord ikke blot har en ambition om at komme
bedst og mest muligt rundt i regionen, men at det også sker i praksis. Tallene afspejler en fornuftig
fordeling, når man tager kommunernes størrelse og indbyggertal i betragtning. Tallene afspejler
udelukkende artikler publiceret på tv2nord.dk, men da der i vidt omfang er tale om artikler, hvortil der
også knytter sig levende billeder / tv-indslag, så er tallene også en klar indikator for fordelingen af
hele TV2 Nords indholdsproduktion.
TV2 Nord betragter også omfanget af den pænt fordelte dækning som tilfredsstillende. TV2 Nords
målsætning er at udgive 5.000 artikler på tv2nord.dk årligt, og med et samlet tal på 5.308 i 2021 er
denne målsætning indfriet.
TV2 Nord har de seneste år åbnet lokalredaktioner og har i dag tre: Frederikshavn, som primært
dækker Frederikshavn og Hjørring kommuner, Hobro, som primært dækker Mariagerfjord, Rebild og
Vesthimmerland, og Aalborg, som siden sommeren 2020 har fokuseret på dækningen af
landsdelens største kommune, Aalborg. Opbygningen af disse lokalredaktioner bidrager til at sikre
en bred geografisk dækning. Det gælder ikke blot i den nyheds- og indholdsproduktion, som disse
lokalredaktioner leverer. Det gælder også i borgernes oplevelse af, at TV2 Nord er rykket tættere på
flere steder i landsdelen og nu er fysisk til stede fra Nord til Syd.
Kort Nyt hold
TV2 Nord har siden 2020 haft et dagligt Kort Nyt hold alle hverdage. Holdets primære opgave er fra
tidlig morgen at køre rundt i regionen og lave mindre historier og registreringer. Det bidrager på
daglig basis yderligere til, at TV2 Nord er i stand til at lave et større antal nyhedsregistreringer og
komme ekstra meget rundt i landsdelen på daglig og ugentlig basis.
Planlagt Live hold
I sensommeren 2021 har TV2 Nord også lavet en nyskabelse, der bidrager til at sikre flere
livesendinger fra hele Nordjylland. Mediehuset har således etableret et
Planlagt Live
hold, hvis
primære opgave er flere gange ugentligt at tage ud og sende live fra store og små begivenheder
rundt omkring i landsdelen. TV2 Nord har en ambition om i højere grad at vise nordjyderne
begivenhederne, når de foregår, og her bidrager
Planlagt Live
holdet til at nå dette mål samt
ambitionen om at sende mere live fra hele landsdelen. På grund af corona-nedlukninger har
Planlagt
Live
holdet endnu ikke vist sit fulde potentiale, da der ikke er foregået så mange events og
begivenheder som normalt, men forventningerne er store, herunder til geografisk godt fordelte live-
sendinger, når forholdene normaliseres igen.
Side 8
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0009.png
Tæt samarbejde med TV MIDTVEST
I forhold til den geografiske dækning har TV2 Nord fortsat et godt og tæt samarbejde med TV
MIDTVEST, der sikrer, at Morsø og Thisted kommuner også har synlighed via TV2 Nord, såvel i tv
som online. Dette fremgår også af oversigten over antallet af artikler publiceret i 2021.
3.3. Udvikling af indhold og distributionsformer
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal fokusere på udvikling af indhold og distributionsformer, der ud fra en
helhedsbetragtning er relevant i det pågældende regionale område, herunder ift.
befolkningssammensætningen mv.
TV2 Nord arbejder løbende på at optimere diverse publiceringsplaner, så indhold når ud til så mange
som muligt. Udover faste sendetidspunkter har vi i udgangspunktet snigpremiere på programmer på
tv2nord.dk en uge før de har premiere på TV. På Facebook og Instagram bliver der også lavet
opslag og stories, der leder brugerne videre til indholdet på tv2nord.dk.
En del af vores serier og programmer lægger vi også ud på YouTube for at komme i kontakt med et
publikum, som ikke sædvanligvis besøger tv2nord.dk. Det har vi stor succes med, hvilket resulterer i
mange tusinde visninger.
Vi laver også adskillige webdoks til vores hjemmeside, en del af dem med udgangspunkt i de
programmer, som vi producerer til TV. På den måde kan vi med det samme gennemarbejdede
indhold henvende os til forskellige målgrupper.
Vores debatformat Fokus og vores minidoks lægger vi også ud som podcast. Vi producerer vores
helt egen podcast til serien” Er der nogen?”, hvor deres mange fans kan få ekstra info og historier.
En af årets store satsninger var serien ”Udfordringen”, hvor 14 udvalgte nordjyder i løbet af 10 dage
skulle klare sig i den nordjyske natur samtidig med, at de blev stillet overfor forskellige udfordringer.
Det blev til i alt 9 actionfyldte programmer og en serie, hvor vi viste nordjyderne alle de tips og tricks
der skal til, hvis man vil dyrke outdoor-livet. Vinderen af ”Udfordringen” vandt en tur til toppen af
Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro.
Vi udvikler hele tiden indhold, der enten rammer bredt eller udvalgte målgrupper, og stadig ud fra
begrebet: Ægte nordjysk.
Programvirksomheden i 2021 bestod af en række forskellige formater og genrer, der er lige så
mangfoldige, som public service-kravet til virksomheden er. Når det gælder serier, kan bl.a. nævnes:
o
o
o
o
o
”Læsø tur retur”, hvor vi følger livet på kattegatøen i nogle af de travleste sommermåneder.
”Opgangen” var et eksperiment, hvor vi forsøgte at få beboerne i en opgang til at lære
hinanden bedre at kende.
”Surf’n turf i Løkken”. Her følger vi surfermiljøet i Løkken og to brødres kamp for at få en
nyåbnet restaurant til at køre.
”Knejter og Kødkvæg, sæson 2”, hvor vi beskriver venskab i børnehøjde. Vennerne Gustav
og Simon er vilde med at bo på landet og passe deres køer.
I ”Hjem til Nordjylland” skildrer vi en række nordjyder, der er vendt tilbage til landsdelen for at
opbygge et liv i det nordjyske.
Side 9
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0010.png
o
o
o
o
o
o
o
o
”Lovens lange snude” er en serie, hvor vi følger politihunden Ivan, lige fra den er hvalp og til
den består sin første test som politihund. Vi får her et helt særligt indblik i, hvordan politiet
træner deres hunde.
”Coronaliv” skildrer nordjyder og deres hverdag, som den har formet sig under corona-
nedlukningen.
”Musikbryggeriet” er en serie, hvor vi følger et pladestudie og det liv og de opgaver, der
foregår omkring det. Samtidig er det en fortælling om tre nordjyder, der insisterer på, at
musiklivet også skal foregå andre steder end i København.
”Sommer på Kroen” er en dejlig sommerlig serie, hvor vi portrætterer flere af de gode
gammeldags kroer, der stadig findes i Vest- og Nordjylland.
”Familien på Kroen” handler om et ungt par, der overtager Gjøl Kro, og deres bestræbelser
på at få kroen til at leve og blive en god forretning.
I ”Dyreinternatet, sæson 2” følger vi livet på Nordjyllands Dyreinternat og kommer helt tæt på
de historier, der gemmer sig blandt de efterladte dyr, som skal finde nye ejere.
I serien ”Kvindeliv” portrætterer vi forskellige nordjyske kvinder, og deres vej frem til et
succesfuldt liv.
I liveformatet ”Ud ad døren” giver vi inspiration til, hvad nordjyderne kan foretage sig
udendørs.
3.4. Strategi samt mål og målbare succesparametre
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal opstille en strategi for den femårige aftaleperiode, jf. bilag 1. Strategien kan evt.
justeres i løbet af kontraktperioden efter aftale med Kulturministeriet, såfremt REGION fremlægger
en særlig begrundelse herfor.
I forlængelse af strategien skal TV2 Nord årligt opstille mål og målbare succesparametre ift. at lægge
vægt på tilknytningen til regionen og til regional alsidighed samt ift. produktion og kvalitet.
Mål og målbare succesparametre meddeles Kulturministeriet i forbindelse med indsendelsen af TV2
Nords budget til kulturministeren og Folketinget.
I forbindelse med TV2 Nords udarbejdelse af redegørelsen for, hvordan public service-forpligtelserne
mv. er blevet opfyldt i det forudgående kalenderår, jf. afsnit 8, skal TV2 Nord redegøre for
opfyldelsen af den opstillede strategi i form af de opstillede mål og målbare succesparametre
herunder for:
1) Resultaterne af de opstillede mål og målbare succesparametre.
2) Den kommende indsats ift. de opstillede mål og målbare succesparametre.
TV2 Nords overordnede strategi for den femårige aftaleperiode er som følger:
TV2 Nord vil overføre redaktionelle ressourcer til digital produktion, således vi i 2023 markant har
øget produktionen rettet direkte til digitale platforme.
Vi vil målrettet rekruttere medarbejdere, der styrker vores digitale profil.
Vi vil fokusere vores udviklingsressourcer på det digitale område og kun i meget begrænset omfang
udvikle nye formater udelukkende til flow.
Vi vil fokusere vores investeringer, således vi i fremtiden i videst muligt omfang investerer i materiel
og udstyr, der kan bruges til digital produktion – og sekundært på flow.
Side 10
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0011.png
Endelig vil vi fokusere vores uddannelsesmidler i samme retning, således vi konstant udvikler vores
medarbejderstab – både høj og lav anciennitet – til at kunne arbejde digitalt og sekundært på flow.
Opfølgning på den overordnede strategi for 2021:
Det helt overordnede fokusområde i det forgange år har været at holde et højt, journalistisk niveau
på trods af de mange udfordringer situationen med covid-19 har givet. Vi skrinlagde, på baggrund af
en beslutning i bestyrelsen, et egentligt strategiarbejde og lagde i stedet en kortsigtet taktisk plan
med fokus på at øge mængden af livesending, gennemføre en række større arrangementer (til trods
for corona-situationen) samt fokusere på at få gennemført de sidste udeståender i Strategi 2020.
Det er lykkedes – strategien er fuldført i sin helhed og vi havde held til at gennemføre både
Frihedsfest (udsat fejring af 75-året for befrielsen med et stort anlagt TV-show med nogle af landets
største kunstnere), Årets Nordjyde og ikke mindst vores største styrkeprøve; Kommunalvalget.
Det lykkedes her at producere en valgdækning, der nøje svarede til vores høje ambitionsniveau med
livedebat om og med samtlige kommuner og region, portræt- og debatprogrammer med særligt
interessante politiske personligheder, en valgaften hvor vi sendte helt frem til klokken 02 plus de
følgende dage med intens nyhedsdækning af personlige stemmetal og de afgørende forhandlinger
om konstitueringer.
Årets sidste måneder af 2021 blev bl.a. brugt på at forberede det strategiarbejde, vi har åbent for i
starten af 2022.
Vi ser tilbage på et 2021 med en konstatering af, at det lykkedes os at opretholde det journalistiske
niveau trods meget vanskelige arbejdsforhold, corona.
Vi har oplevet et fald i seertallet i TV2-vinduet, men til gengæld markante vækstrater på andre
platforme, og har gjort gode erfaringer med at præsentere vores indhold på TV2 Play. Erfaringer vi
kan bruge i det nye år, hvor netop en satsning på TV2 Play som fremtidens platform ligger som en
vigtig sigtelinje.
Opfyldelsen af de strategiske målbare parametre for 2021:
o
Budget 2021 skal realiseres – forudsat der ikke kommer udefrakommende faktorer, som vi ikke
kan ændre på.
Det oprindelige budget for 2021 var et overskud på t.kr. 108. 2021 var også præget af corona –
og fik indflydelse på regnskabet på flere parametre. Gennem året blev der udarbejdet 3 nye
estimater for 2021, hvor det sidste resultat var et overskud på t.kr. 7.
2021 ender med et overskud på t.kr. 14, hvilket betyder, at målsætningen er opfyldt.
o
TV2 Nord skal producere mindst 200 livesendinger på FB og/eller til egne kanaler.
Realiseret
Antal livesendinger på FB og/eller egne kanaler
118
Budget
200
Afvigelse
82
Kilde: Crowdtangle
Side 11
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0012.png
Vi er ikke nået i mål med de 200 live-sendinger, men 118. Corona har desværre igen ændret
dagsordenen og især produktionsbetingelserne for TV2 Nord. Året har været præget af flere
aflysninger på specielt event- og livebegivenheder. TV2 Nord fastholder imidlertid det høje
ambitionsniveau, og live-sendinger vil således være et absolut hovedfokus-område, når corona-
restriktionerne er væk.
o
Vi vil som en del af vores strategiarbejde, der sættes i gang i starten af 2021 lade CSR få sit
eget, vigtige ben i den færdige strategi.
Grundet coronaens fortsatte og blomstrende vækst i det tidlige forår 2021, blev det besluttet at
udskyde strategiarbejde til 2022 – men i stedet have nogle fokusområder. Der er nedsat et
udvalg, som har fokus på CSR på hele stationen – det være sig lige fra solceller til
affaldssortering og ladestandere. Ladestanderne bliver opsat i primo 2022. Solcelleprojektet er
nyligt godkendt af ingeniørerne og påbegyndes i løbet af foråret/sommeren 2022. Herudover
blev også friskluftsanlægget etableret. Det skal medvirke til et bedre indeklima på hele stationen.
o
Vi ønsker endnu tydeligere at gøre omverdenen opmærksom på TV2 Nords aktiviteter og
indhold, og derfor bliver markedsføring en væsentlig del af indsatsen i 2021, hvor vi vil lave en
kampagne for at øge kendskabet
Coronaen spændte igen ben for vores planer, da det ikke ville give mening, når vi ikke kunne
komme i fysisk kontakt og dialog med brugerne. I strategiarbejdet i 2022 er der nedsat en
gruppe, som udelukkende skal beskæftige sig med ”Branding og promovering” af TV2 Nord
herunder bl.a. vores platforme og indhold.
o
Vi vil til enhver tid prioritere at gå efter at have et tilfredsstillende finansielt beredskab
Fra 1. januar 2022 overgår vi 100% til tilskudsfinansiering og ikke længere licensmidler. Dette
betyder også, at midlerne tilgår os med 1/12 pr. måned, hvor vi førhen fik midlerne udbetalt hvert
kvartal forud. Der er nu truffet afgørelse omkring vores momssituation, og hvorledes disse
kommer til udbetaling. I efteråret fik vi identifikation af, hvad det vil koste at optage et
kreditforeningslån, for nuværende skylder vi ikke noget på ejendommen. I foråret vil der blive
arbejdet videre med dette for at sikre den mest optimale finansiering på TV2 Nord.
3.5. Dansk kunst og kultur
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal have fokus på formidlingen af kunst og kultur samt dækningen af kulturlivet i det
regionale område.
I den daglige nyhedsdækning og magasinproduktion forsøger vi at skildre det nordjyske kulturliv,
både når det gælder arrangementer og enkeltpersoner.
Vores dækning i 2021 har dog været præget af, at mange kulturelle arrangementer har været aflyst,
men vi har bestræbt os på bedst muligt at dække de arrangementer og muligheder, der har været..
Vores samarbejde med Vendsyssel Teater, Spar Nord Fonden og Sygehus Vendsyssel om at sende
teaterforestillinger ud til patienter via skærmene på stuerne fortsatte i 2021. Projektet hedder ”Sygt
Sundt Teater” og blev afviklet i henholdsvis september og december 2021 med forestillingerne
”Romeo og Julie” og ”Motionisterne”.
Side 12
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0013.png
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
I det ugentlige magasin ”Nordliv” indgår også kulturelle historier fra Nordjylland – blandt andet
om emner, der kan inspirere nordjyderne.
I samarbejde med Kulturcenter Kappelborg i Skagen, sendte vi en nytårskoncert med både
klassisk og mere moderne musik. Det hele akkompagneret af Det Jyske Underholdnings-
orkester.
I samarbejde med Musikkens Hus har vi også sendt flere af deres koncerter med fortrinsvis
Aalborg Symfoniorkester, dog har der også være koncerter med Katinka Band og Sinne Egg.
I forbindelse med befrielsen den 4. maj holdt TV2 Nord en stor frihedsfest i Aalborg Kongres- og
Kulturcenter. Den stort anlagte markering skulle have været afhold i forbindelse med 75-året for
befrielsen, men 2021 blev året, hvor den store markering fandt sted. En aften bundet sammen af
bl.a. forskellige kunstneres fortolkninger af frihedssange, Nordjysk pigekor og adskillige talere.
Alt sammen for at minde os om, at der er blevet kæmpet for den frihed, som vi har i dag.
Aftenens stærkeste oplevelse var talen fra en af de få nulevende frihedskæmpere, 96-årige
Knud Christensen fra Hirtshals.
I forbindelse med befrielsen producerede TV2 Nord også live en frihedsgudstjeneste fra Budolfi
Kirke i Aalborg.
I miniserien ”Stjernepladsen” er vi med, når planerne for et boligkvarter bliver til, og hvor kunst er
tænkt ind fra starten. Vi er med fra start til slut, når kunstneren Betina Jung udsmykker pladsen.
I serien ”Nordjyske Fund” kigger vi nærmere på de kulturskatte, som er fundet i den nordjyske
muld, og som enten er udstillet på museum eller ligger i magasiner.
I serien ”Musikbryggeriet” følger vi livet i et pladestudie og viser, at der også er liv i det musiske
miljø udenfor hovedstaden.
I programmet ”Familien Nibenitten” besøger vi den lokale radio i Nibe, og skildrer det fællesskab,
der hersker på den lille radiostation.
I forbindelse med julen 2021 tog vi i adventsserien ”Glæden findes alle steder” på en kirkerejse
til forstæder og små byer, der landet rundt gemmer på kirkekunst. Vi producerede også
programmet ”Julen banker på”, der stillede skarpt på juletidens hygge krydret med julens sange.
Også i 2021 kårede TV2 Nord
Årets Nordjyde,
der er en eller flere personer, som har gjort noget
godt for andre. Udvælgelsen skete ved, at nordjyderne i en måned havde mulighed for at
indstille kandidater. De fem nominerede blev udvalgt af et dommerpanel og herefter portrætteret.
Det hele kulminerede i et storstilet underholdningsshow fra Vendsyssel Teater i Hjørring. Den
endelige vinder blev fundet via SMS-afstemning og hyldet med en flot statuette og 50.000 kr.
Som noget nyt i 2021 hyldede vi også
Årets Nordjyske Ambassadør,
som er en person, der har
promoveret vores landsdel positivt, også udenfor landets grænser.
3.6. Indkøb af programmer og samarbejde med producenter
Forpligtelsen:
De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, jf. pkt. 3,1, skal så vidt muligt for
mindst en tredjedels vedkommende tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.
Andre regionale TV 2-virksomheder betragtes ikke som øvrige producenter i denne sammenhæng.
De nuværende aktiviteter ift. at fremme dialogen og samarbejdet mellem de uafhængige producenter
og TV2 Nord videreføres.
Den 21. september 2021 afholdt TV2 Nord sin egen Producenternes dag med deltagelse af lokale
produktionsselskaber. Dagen blev på grund af corona holdt online, hvor producenterne havde booket
sig ind til en tid.
Side 13
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0014.png
På online-møderne blev der udvekslet ideer, og TV2 Nord fortalte om strategien, når det gælder
programproduktion. Udover kontakten på producenternes dag har TV2 Nord løbende en konstruktiv
dialog med produktionsselskaberne, hvilket vi mener resulterer i et godt og lærerigt samarbejde.
Flere produktionsselskaber har på den ene eller anden måde indledt samarbejde med TV2 Nord.
Følgende programmer/serier er i 2021 leveret af producenter på entreprisevilkår:
Smag på Nordjylland”, Læsø tur/retur”, ”Udfordringen”, Surf’n turf i Løkken”, ”Havets
Redningsmænd”, ”De Nordjyske Nazister”, ”Knejter og Kødkvæg”, ”Linnemann på hjemmebane”,
”Far og Gulle”, ”Hjem til Nordjylland”, og ”Sommer på kroen”.
Programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, tegner sig for 2.425 timer, hvoraf 1.098
timer er købt ved eksterne producenter. Dette svarer til 45%, og således er kravet på 33% opfyldt.
3.7. Samarbejdet med de øvrige regionale TV 2-virksomheder
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal samarbejde med tilstødende regionale TV 2-virksomheder om at dække de
grænseområder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den 1.
januar 2007. Samarbejdet kan bestå i udveksling af indslag, oplysninger mv., der ud fra en
helhedsbetragtning er relevante at udsende i det pågældende dækningsområde.
TV2 Nord har i 2021 haft et tæt samarbejde med udveksling af indhold og samarbejde om opgaver i
det daglige med de øvrige regioner og TV2. Igen i 2021 har corona-pandemien betydet en stærkt
øget aktivitet i samarbejde mellem TV2 Nord og TV2. 2021 har også på flere måder betydet øget
aktivitet og samarbejde med såvel TV2 som andre TV2-regioner på grund af kommunal- og
regionsrådsvalget.
Tallene for udveksling af materialer viser, at TV2 Nord i 2021 sendte materiale til TV2 og de øvrige
regioner cirka 592 gange, mens TV2 Nord omvendt rekvirerede materiale fra TV2 og de øvrige
regioner 562 gange.
Heraf fordeler TV2 Nords udveksling med de øvrige TV2-regioner sig således, at TV2 Nord 67 gange
har leveret materiale til andre regioner, mens TV2 Nord omvendt har rekvireret materiale fra andre
regioner 292 gange. Den store forskel skyldes samarbejde med TV MIDTVEST, hvor det i det
daglige er sådan, at TV MIDTVEST som udgangspunkt tager sig af dækningen af Thisted og Morsø
kommuner, hvorefter TV2 Nord rekvirerer dette materiale i det omfang, det skønnes redaktionelt
relevant for nordjyderne.
Derfor er TV MIDTVEST også den region, som TV2 Nord helt naturligt udveksler mest materiale
med. Af de i alt 292 gange, TV2 Nord i 2021 rekvirerede materiale hos andre regioner, var de 184
gange materiale fra TV MIDTVEST. Tilsvarende var TV MIDTVEST aftager 41 gange ud af de i alt
67 gange, TV2 Nord leverede materiale til andre TV2-regioner.
Samarbejdet afspejler sig også i udveksling af længere programmer. I 2021 har TV2 Nord vist 463
timers indhold, der er produceret af andre TV2-regioner samt 24 timers indhold, der er
fællesregionalt produceret (tallene afspejler både førstegangssendinger og genudsendelser).
Side 14
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
Valgsamarbejde
2021 stod i valgets tegn før, under og efter kommunal- og regionsrådsvalget, KV21, som fandt sted
tirsdag 16. november. Alle TV2-regioner arbejdede året igennem sammen om planlægningen. Der
blev på chefniveau afholdt planlægnings- og inspirationsmøder minimum en gang om måneden.
Denne mødeaktivitet begyndte faktisk allerede mod slutningen af 2020 og varede ved til efter valget.
Chefredaktører og redaktionschefer har besluttet at fastholde de regelmæssige møder på
månedsbasis, blandt andet med det formål allerede nu at indlede et samarbejde op til det
folketingsvalg, som kommer senest i juni 2022.
Ved KV21 var TV2 Nords samarbejde igen tættest med TV MIDTVEST af naturlige årsager. Thisted
og Morsø kommuner er fælles område. I forbindelse med KV21 dækkede TV MIDTVEST valgets
gang i disse to kommuner, og TV2 Nord nød godt af denne dækning, så også nordjyder med
interesse for grænselandet kunne følge valgkampen og valget i Thisted og Morsø kommuner.
Omvendt dækkede TV2 Nord valgkamp og valg i Region Nordjylland og leverede dette indhold til TV
MIDTVEST. Og endelig er der Vesthimmerlands Kommune, hvor både TV MIDTVEST og TV2 Nord
lavede forskellige former for dækning, men naturligvis også her i tæt samarbejde og efter aftale.
Det fællesregionale samarbejde
TV Nord samarbejder stadig med TV2 Syd, TV MIDTVEST, TV2 ØSTJYLLAND, TV 2 Fyn, TV2 ØST
og TV 2 Lorry omkring digitale løsninger. Det digitale samarbejde styres af en enhed bestående af
en digital udviklingschef, en systemarkitekt samt en frontend udvikler. Derigennem fortsætter også et
godt eksisterende samarbejde med de to leverandører, Dwarf A/S og Shape A/S.
Der er stadig en positiv brugertilgang på de digitale platforme. tv2nord.dk havde i 2021 8.272.843
unikke besøgende i årets løb mod 6.501.387 året før. Det svarer til en fremgang på 27%.
Fremgangen skal ses i lyset af, at fremgangen året før – altså i 2020 – også var massiv. Her havde
tv2nord.dk 37% flere unikke besøgende end i 2019.
Digital udvikling i 2021
I efteråret 2020 blev et nyt site med nye underliggende platforme lanceret, og helt efter planen var en
del af fokus i opstarten på 2021 på at optimere disse platforme ovenpå en stor migrering.
I 2021 er det blevet muligt i langt højere grad end tidligere at tilpasse de digitale løsninger til TV Nord
specifikt, da den nye fællesløsning med de øvrige TV2-regioner, i højere grad åbner op for dette.
Dette har givet bedre muligheder for TV Nord til at udkomme som ønsket digitalt.
Brugerne er glade for vores apps. Dette kan ses både i trafiktal, men også ved, at app’en vandt en
Lovie Award i 2021, som er det uofficielle digitale euromesterskab i kategorien bedste nyhedsapp, i
konkurrence med CNN.
Kommunalvalget havde det største digitale fokus i hele 2021, og valget blev digitalt dækket med nye
brugerrekorder, i et godt digitalt samarbejde med TV 2 Danmark og Paqle A/S. Dette samarbejde
resulterede blandt andet i en vellykket Kandidattest med hele 2.000.000 gennemførte tests af
brugerne.
Videreudvikling i 2022
2022 bliver et år, hvor der vil være fokus på løbende optimering af eksisterende platforme, baseret
på brugerfeedback og analyse.
Der sættes fokus på en ny videoplayer, som giver brugerne nye valgmuligheder og streaming-
oplevelser, ligesom selve videokvaliteten ved streaming vil blive forbedret.
Side 15
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
Journalisternes CMS vil ligeledes blive optimeret efter at have været i brug i godt et år. CMS’et er
blevet taget godt imod, og nu hvor der er blevet gjort erfaringer med CMS’et, er det tid til at optimere
løsningen baseret på denne erfaring, således at journalisterne får et endnu bedre arbejdsredskab.
2022 vil ligeledes blive året, hvor TV2 Nord og de andre regioner i samarbejdet vil gøre erfaringer
med personaliseret indhold til brugerne. Målet er at kunne ’huske’ brugeren på tværs af kanaler, så
som website og apps, så bruger får tilbudt relevant indhold, uanset hvilken af TV2 Nords platforme,
de benytter.
Data vil også være et stort fokuspunkt. I forhold til tracking på brugerne vil der foregå en opgradering
fra Google Analytics 3 til Google Analytics 4, og der vil blive udviklet et BI værktøj, så man effektivt
kan fremfinde nyttig viden i hverdagen på redaktionerne.
Der vil ydermere blive sat fokus på indholdsdeling på forskellig vis. Der vil blive udviklet mulighed for
let at kunne dele indhold med andre TV2-regioner og samarbejdspartnere, frem for en manuel
proces omkring dette. Ydermere startes et tæt samarbejde med TV 2 Play om distribuering af
indhold på deres platform.
Samsendinger med TV2 og andre regioner
TV2 Nord er fortsat nyhedscenter for TV2 og har således alle hverdage et nyhedshold stående til
rådighed for TV2, ligesom TV2 Nord løbende løser opgaver i Nordjylland for TV2 News, Business
m.m.
Mod slutningen af 2021 blev samarbejdet intensiveret, idet TV2 i årets tre sidste måneder købte sig
ind på et ekstra fast hold hos TV2 Nord. Udover det eksisterende samarbejde fik TV2 i disse tre
måneder en fast fotograf og en fast reporter på daglig basis i en forsøgsordning for at teste, hvad
TV2 kan få ud af et sådant tiltag. Erfaringerne var positive og bidrog til at sætte Nordjylland på
Danmarkskortet i endnu højere grad. Samarbejdet styrkede også TV2 Nord, idet TV2 Nord i meget
stort omfang også kunne drage nytte af de historier og de billeder, som dette ekstra faste hold
producerede.
TV2-regionerne genoptog i 2021 traditionen med at være til stede og sende fra Folketingets åbning
den første tirsdag i oktober. Dette var ikke muligt i 2020 på grund af corona, men i 2021 lykkedes det
at genoptage traditionen, som efterhånden har nogle år på bagen. Alle regioner var således til stede
i Fællessalen på Christiansborg og sendte live i et TV2-vindue om eftermiddagen, ligesom
regionerne producerede interviews, indslag og artikler dagen igennem fra demokratiets festdag.
2021 bød også på et helt nyt og godt fælles projekt for TV2-regionerne, som gik sammen om at
producere serien ”Sommer i Danmark”. Konceptet var sådan, at de deltagende regioner sendte en
reporter og fotograf til en af de øvrige regioner. TV2 Nord sendte således et hold til TV2 Lorry og fik
til gengæld besøg af et hold fra TV2 Øst. Holdene blev budt på fire spændende udfordringer i den
region, de gæstede, og holdets opgave var så at producere en sommer-reportage om hver af de fire
udfordringer i den region, de gæstede. Syv regioner deltog, og det kom der i alt 28
sommerreportager ud af, som de deltagende regioner kunne forskønne sendeflader og
onlineplatforme med hen over sommerperioden. Det gav masser af inspiration til de mange
danskere, som grundet corona endte med at holde sommerferie i Danmark.
”Et år med corona”
Endelig er det værd at nævne, at også i 2021 fortsatte TV2-regionerne og TV2 samarbejdet omkring
såkaldte samsendinger.
Side 16
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0017.png
Søndag den 7. marts sendte regionerne og TV2 således en lille times udsendelse sammen under
overskriften ”Et år med Corona”. Udsendelsen varede fra 19-19.55 og markerede årsdagen for
nedlukningen af Danmark. TV2 Nyhederne var samlingspunkt for udsendelsen, men undervejs var
der tre omstillinger à syv minutter til TV2-regionerne, som tog seere og brugere igennem nogle af de
vigtigste historier og temaer i regionen fra det første år med corona.
3.8. Beskyttelse af børn
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV
2-virksomheder påse, at mindreårige sikres mod skadeligt indhold.
Generelt følger TV2 Nord de samme regler og etiske retningslinjer, som gør sig gældende for
landsdækkende nyheder og anden programaktivitet. Det betyder, at studieværten – når det findes
nødvendigt – på forhånd advarer mod voldsomme eller stødende billeder, således at seerne
(forældrene) kan nå at reagere og tage deres forholdsregler. Selvom TV2 Nord får mange reaktioner
fra seerne, så sker det uhyre sjældent, at der kommer klager. I 2021 er der ikke kommet klager over
manglende hensyn til børn eller stødende indhold.
TV2 Nord har ikke nedfældede regler på området, men som ovenstående illustrerer, så foregår der
fortløbende professionelle vurderinger af de etiske grænser blandt medieredaktører, journalister,
fotografer og redigeringsteknikere. Alle er særligt opmærksomme på, at der kan være mange børn
blandt seerne til udsendelserne i de sene eftermiddagstimer såvel som kl. 19.30. TV2 Nord tager
højde for, hvornår et program kan sendes, og i enkelte tilfælde sendes programmer eller indslag i
senere udsendelser end kl. 19.30.
TV2 Nord er opmærksom på aldersmærkning af indhold, jf. Medierådets vejledning på dette område.
I 2021 har TV2 Nord fået en enkelt henvendelse med et opklarende spørgsmål i forhold til
aldersmærkning.
I takt med, at mediehuset i stigende grad udgiver indhold på sociale medier og andre online
platforme, har TV2 Nord også her en særlig opmærksomhed på, at disse platforme og medier måske
i endnu højere grad er let tilgængelige for børn.
3.9. Betjening af handicappede
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal tekste den regionale hovednyhedsudsendelse på den regionale tv-kanal alle ugens
dage.
TV2 Nord skal endvidere over kontraktperioden styrke handicappedes adgang til public service-
tilbuddene ved at udnytte nye teknologier på web og mobil og ved generelt at lave forsøg med ny
teknologi, der giver bedre tilgængelighed for handicappede.
De regionale TV 2-virksomheder nedsætter i fællesskab en regional arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen
skal afsøge mulighederne for yderligere tekstning på de regionale tv-kanaler og arbejde på at finde
velegnede automatiserede ”tale-til-tekst”-løsninger til brug herfor. En repræsentant fra DH (Danske
Handicaporganisationer) skal indgå i den nedsatte regionale arbejdsgruppe.
Den regionale arbejdsgruppe skal i 2020 afgive en statusrapport til Kulturministeriet, hvori
arbejdsgruppens resultater fremlægges, herunder anbefalinger til udbredelsen af tekstning på de
Side 17
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0018.png
regionale tv-kanaler mhp. eventuel justering af public service-kontrakterne fsva. betjeningen af
handicappede.
Når en automatiseret tekstning af de regionale tv-kanaler bliver mulig, skal REGIONEN tekste mindst
fire timer dagligt. Tekstning af hovednyhedsudsendelsen indgår ikke i opgørelsen af de fire timer
daglig tekstning.
Statusrapport automatiseret tekstning
I TV2-regionernes public service-kontrakt er det et krav, at der skal nedsætte en fælles
arbejdsgruppe sammen med en repræsentant fra Danske Handicaporganisationer. Arbejdsgruppen
skulle udarbejde en statusrapport om automatiseret tekstning af de regionale TV-udsendelser.
Statusrapporten skulle indeholde anbefalinger omkring anvendelsen af automatiseret tekstning på de
regionale kanaler, og rapporten skulle afleveres inden udgangen af 2020.
Arbejdsgruppen bestod af medarbejdere fra TV MIDTVEST, TV2 Øst, TV 2/Bornholm samt Leon
Carlsen, næstformand i Høreforeningen (udpeget af Danske Handicaporganisationer).
Statusrapporten blev afleveret i december 2020.
Konklusionen var, at automatiseret tekstning endnu ikke har et kvalitetsniveau, hvor det kan
anbefales at anvende det. I stedet blev det anbefalet at afvente udviklingen af den danske
sprogmodel, som i marts 2021 kommer i udbud fra Digitaliseringsstyrelsen.
Kulturministeriet har kvitteret for modtagelsen, og har taget anbefalingerne til efterretning. Det er
fremad pålagt TV2-regionerne at overvåge udviklingen og vende tilbage med en tidsplan, hvor der
kan forventes en højere kvalitet af den automatiserede tekstning.
Tale Til Tekst
TV2 Nords seere har mulighed for at få tekster på skærmen, som gengiver alt, hvad der bliver sagt i
19.30-udsendelsen. Funktionen aktiveres ved at vælge tekst-TV side 399 og er et tilbud specielt til
hørehæmmede. Opstarten på TV2 Nord var den 1. oktober 2010, og der tekstes nu på både TV2 og
på TV2 Nord Salto. Fra 1. januar 2019 blev livetekstningen udvidet fra at gælde alle hverdage til nu
at omfatte alle ugens syv dage.
Under og op til kommunalvalget har TV2 Nords seere haft mulighed for at få tekster på skærmen på
alle de kommunale valgdebatter og på hele dækningen af valgaftenen og vores udviderede
udsendelser dagen efter valget.
Teknikken, der gør det muligt, hedder ”Tale Til Tekst” og består i, at en person taler til en computer,
som så formulerer det talte til tekst. Respeakeren lytter til alt, hvad der bliver sagt i udsendelsen kl.
19.30 og genfortæller det i en mikrofon, der er koblet til en computer. Respeakeren er nødvendig, da
computeren kun genkender stemmer, som den er blevet fortrolig med gennem et større
indkøringsforløb. Opgaven løses af en mindre gruppe særligt trænede medarbejdere, der deler
vagterne som respeaker.
Nye teknologier
TV2 Nord formidler indhold på de sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter med
påført tekst, grafik og/eller lyd til gavn for de svagtseende og/eller hørehæmmede. På tv2nord.dk er
det allerede i dag muligt at få læst alle artikler op. Det forventes, at vi skifter leverandør på denne
service i 2022, så vi kan levere en endnu bedre service på det dette punkt.
Side 18
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0019.png
3.10. Dansk sprog
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal lægge særlig vægt på dansk sprog og aktivt medvirke til at bevare og udvikle det
danske sprog, herunder forskellige dialekter, så borgerne oplever et korrekt og forståeligt dansk i
TV2 Nords programvirksomhed.
TV2 Nord uddanner løbende medarbejderne i sprog. Både studieværter, reportere og praktikanter får
speak-træning. TV2 Nords grundlæggende sprogpolitik går ud på, at sproget i udsendelserne skal
afspejle sprogtonen i den landsdel, vi er sat til at betjene. Det betyder, at dialekt ikke er bandlyst –
men dialekt må ikke stå i vejen for formidlingen og forståelsen.
Eftersom vi i løbet af et år kommer bredt rundt i regionen og interviewer lokale borgere, så afspejler
vores indholdsproduktion også landsdelens mange sprogtoner og nuancer, fra vendelbomål i nord til
himmerlandsk i syd og thybomål i vest.
TV2 Nord bestræber sig på at anvende et korrekt og ordentligt dansk i de mange udsendelser og
artikler, som hver dag produceres af medarbejderne. Det er den enkelte journalists opgave at
anvende et ordentligt sprog, men sproget følges også løbende af de vagthavende medieredaktører
på dagen, onlineredaktøren, ledelsen generelt samt i den løbende efterkritik, som finder sted på
redaktionen.
TV2 Nord har en online-manual, som særligt i forhold til det skrevne ord sætter rammerne for, hvad
vi gør og ikke gør i vores daglige, skriftlige formidling. Manualen er tænkt som en introduktion for nye
medarbejdere, praktikanter m.fl. i bestræbelserne på at opnå et ensartet, korrekt sprogligt udtryk –
også på skrift. Manualen er blevet en fast del af introduktionsforløbet for nye praktikanter.
TV2 Nord har i øvrigt mange opmærksomme brugere, der gerne giver deres mening til kende, hvis
medarbejdere anvender sprog, som kan virke stødende på den enkelte, eller begår fejl. Alle
henvendelser af den art besvares behørigt og indgår som en del af den løbende evaluering.
3.11. Europæiske programmer
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV
2-virksomheder udsende europæiske tv-programmer, herunder programmer fra uafhængige
producenter.
TV2 Nord øgede sendingen på Salto med en Sløjfe-tankegang i 2021. Det har betydet, at der blev
sendt 5.985 timers programmer og indslag. Hertil skal lægges de 257 timers TV (inkl. reklamer), som
stationen har sendt på TV2 Danmark.
I sendetiden, der ikke udgjorde reklamer, nyheder, sportsbegivenheder og konkurrencer, er der
udelukkende sendt europæiske programmer (eksternt indkøbte programmer) 100%.
Ud over nyheds- og aktualitetsprogrammer samt nyheds- og aktualitetstjenester er der sendt øvrige
programmer og tjenester, hvoraf 48% er tilvejebragt hos øvrige producenter.
Premiere og dermed 1. visning af vores europæiske programmer er produceret og sendt i 2021.
Side 19
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0020.png
4. Dialog med befolkningen
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal gennemføre dialog med befolkningen i regionen, herunder særligt med lytter- og
seerorganisationerne, om sin public service-virksomhed. Denne dialog kan finde sted gennem
repræsentantskabet, hvori lytter- og seerorganisationerne er repræsenterede.
TV2 Nord har via de sociale medier, daglig dialog med nordjyder og brugere i det hele taget. Der
kommer dagligt et stort antal gode tip, idéer, spørgsmål, ris og ros. TV2 Nords politik er at besvare
alle henvendelser, være lydhør og indgå i konstruktiv dialog med brugerne.
TV2 Nords repræsentantskab består af op til 85 medlemmer, repræsenterende forskellige
organisationer såsom oplysningsforbund, erhvervsfaglige organisationer bl.a. inden for landbrug og
fiskeri, LO (nu FH), lytter- og seerorganisationer (KLF, LOF, FOF, ARF Multimedier), DGI, turismen,
Aalborg Universitet, Region Nordjylland, danske handicaporganisationer m.fl.
Der afholdes normalt hvert år to møder, men grundet corona var det i 2021 kun muligt at
gennemføre det ene møde i oktober, mens det ellers planlagt møde i marts måtte aflyses.
Det samme gælder de rundvisninger i mediehuset, som traditionelt har været en vigtig del af
dialogen med befolkningen. Normalt står mediehusets døre åbne, men også dette har været
suspenderet en stor del af 2021 på grund af corona. TV2 Nord har benyttet ventetiden på at
opdatere præsentations- og videomateriale, så mediehuset er klar, når dørene igen kan åbnes for
gæster.
TV2 Nord har løbende dialog med forskellige interessenter, myndigheder og instanser i landsdelen,
herunder statusmøder med politi, beredskab, politiske organisationer, kommuner, kommunikatører
fra organisationer m.v.
Derudover foranstalter TV2 Nord eksempelvis events, konkurrencer m.m. året igennem, som også
bidrager til dialogen og den direkte kontakt med brugerne. Det gælder ikke mindst årets største
egen-event, Årets Nordjyde, hvor TV2 Nord via en konkurrence og et afsluttende awardshow hylder
nordjyder, som i det daglige gør en forskel for andre. Af andre eksempler kan nævnes, at TV2 Nord i
2021 også igen bød på en julekalender hele december, hvor nordjyderne kunne deltage, quizze og
vinde præmier.
Side 20
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0021.png
5. Tilgængeliggørelse af public service-indhold
Overordnet forpligtelse:
TV2 Nord skal stille sit public service-indhold til rådighed for befolkningen
på følgende måder:
5.1. TV
5.1.1. Den regionale tv-kanal - SALTO
Forpligtelsen:
TV2 Nord udsender sine programmer ”free-to-air” i regionen på den regionale tv-kanal, SALTO
Sendetidsopgørelse 2021 – TV2 Nord SALTO
Totalopgørelser:
Førstegangsvisning
Genudsendelser
Total for alle programmer
Bemærkning:
Kun programmer
Kun programmer
Total i timer
353
5.632
5.985
5.985
0
660
6.645
Total on air
Off Broadcast
Ident, trailer, filler, skilt og sponsor
Sendetid total
Programmer fordelt på produktionsform:
Egen produktion
Køb
Fælles regional produktion
Fra anden TV2 region
Ukendt / andet
Total
4.393
1.115
24
453
0
5.985
Side 21
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0022.png
5.1.2. ”Vinduer” i TV 2-sendefladen
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal udsende visse regionale programmer i det regionale område som en del af
sendefladen på TV 2/DANMARK A/S’ hovedkanal, TV 2. Udsendelserne skal ske stort set samtidig
med udsendelserne på TV2 Nord, idet tidsforskydningen maximalt må være en time. Der henvises til
bilag 2, hvoraf de mellem TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder aftalte sendetider
fremgår. Hvor ikke andet fremgår af aftalen, kræver det enighed mellem parterne at ændre aftalen.
Varighed inkl. reklamer
Timer
TV2-vinduer
Nyheder 17.15 (ma-fr)
Nyheder 18.20 (ma-sø)
Regionalprogram 19.30 (ma-sø)
Nyheder 22.00 (ma-to)
Ekstra ifm. Folketingets åbning og kommunalvalgdækningen
23
35
151
39
9
I alt 257
Regional kanal
SALTO
6.670
inkl. trailer, filler m.v.
5.1.3. Internetbaserede tjenester
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal drive internetaktiviteter med indhold og tjenester, der bruger internettets
formidlingsformer, og som bidrager til TV2 Nords public service-formål, og som er redaktionelt
begrundet.
TV2 Nords internetsted skal bl.a. indeholde nyheder, programrelateret information, seerservice og
produktioner med billede, lyd og tekst. TV2 Nord kan på internetstedet bringe tekstbaserede
nyheder.
TV2 Nord skal blandt andet stille indhold til rådighed via internettet som simul-/webcast og on
demand.
Dette public service-internetsted skal holdes adskilt fra TV2 Nords eventuelle anden
internetvirksomhed, som drives på kommercielle vilkår, dvs. uden anvendelse af offentlige tilskud.
TV2 Nord skal, så vidt det er teknisk muligt, vælge åbne standarder med henblik på generel
tilgængelighed til det indhold, som TV2 Nord stiller til rådighed via internettet.
TV2 Nord kan ikke oprette nye væsentlige internetbaserede tjenester i kontraktperioden end de
ovenfor og i bilag 3 anførte, medmindre Radio- og tv-nævnet godkender iværksættelse af sådanne
yderligere tjenester efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-
virksomheders nye tjenester. Tilsvarende gælder væsentlige ændringer af eksisterende tjenester.
Side 22
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0023.png
TV2 Nord har som strategisk målsætning at levere indhold på de internettjenester og -steder, der er
relevante for brugerne i regionen. I 2021 har TV2 Nord fortsat arbejdet aktivt med tv2nord.dk, TV2
Nords nyhedsapp, Facebook, Instagram og YouTube. Dertil kommer, at TV2 Nords egen kanal Salto
siden 2020 har været drevet som en online-platform, der dog også fortsat kan ses i fjernsynet.
Det betyder, at alt indhold altid er tilgængeligt via internettet.
Stærk stigning i online-trafik
2021 blev endnu et særdeles tilfredsstillende år i forhold til den strategiske omstilling til øget fokus på
at udgive journalistisk indhold via digitale platforme online. TV2 Nord kan således igen notere sig
tocifret procentvis fremgang på flere parametre. Det gælder blandt andet på tv2nord.dk, som i årets
løb havde 8.272.843 unikke besøgende. Det var en fremgang på 27% i forhold til 2020. Den stærke
procentuelle stigning i antal besøgende skal ses i lyset af, at de foregående år også har budt på
store procentuelle stigninger. Det fremgår også af tallene, at mens TV2 Nord har haft langt flere
unikke brugere i året, så har de hver især besøgt tv2nord.dk et færre antal gange i gennemsnit.
Således er det samlede antal besøg faldet en smule fra 24,7 til 24 millioner besøg.
tv2nord.dk besøg i hele tal:
År
2021
2020
2019
2018
2017
2016
Unikke besøgende
8.272.843
6.501.387
4.740.166
4.018.068
3.350.441
3.155.417
Besøg (sessions)
24.099.705
24.799.594
15.820.826
12.060.565
11.776.511
10.471.971
TV2 Nords app ligger også fortsat på et pænt højt besøgsniveau:
År
2021
2020
2019
2018
Besøg (sessions)
3.847.289
3.903.661
2.713.423
2.242.075
Det samlede antal besøg via appen landede på 3,8 millioner besøg mod 3,9 millioner besøg i 2020.
Som det fremgår repræsenterede 2020 en voldsom stigning, hvilket delvist – ligesom medieforbruget
generelt i 2020 – skyldtes corona og den totale nedlukning af Danmark, hvilket forøgede
medieforbruget voldsomt, fordi nordjyderne - ligesom resten af danskerne – skulle holde sig
orienteret. TV2 Nord har i løbet af 2021 promoveret appen via tv-trailere, der forklarer brugerne,
hvordan man downloader og bruger appen.
Det er en strategisk målsætning for TV2 Nord at have de levende billeder i centrum og herunder
også sikre, at der er levende billeder på flest mulige historier på tv2nord.dk. Tallene for 2021 viser, at
nordjyderne fortsat bruger levende billeder på tv2nord.dk i stor stil:
Side 23
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0024.png
År
2021
2020
2019
2018
2017
Antal afspilninger
5.437.437
3.596.629
3.407.122
2.188.630
2.349.143
Tid brugt på video
(timer)
202.296
214.242
236.951
167.671
203.901
Gn.snit tid pr.
afspilning (MM:SS)
2,14
3,57
3,11
4,35
5,12
Kilde: Kaltura online
Antallet af videoafspilninger via tv2nord.dk blev således på 5,4 millioner afspilninger i 2021 mod 3,6
millioner i 2020. Det svarer til en fremgang på over 50%. Samlet set er der afspillet video i mere end
202.000 timer fra tv2nor.dk. Det er en lille tilbagemelding, som skyldes, at nok ser mange flere video
via tv2nord.dk, men de kigger ifølge tallene kortere tid pr. besøg.
Mediehusets satsning på de sociale medier fortsætter i den rigtige retning. Antallet af følgere og
brugere på Facebook, Instagram og YouTube er således fortsat i vækst:
År
2021
2020
2019
2018
Facebook
140.701
107.124
96.366
84.733
Kilde: FB insights
Instagram
26.278
24.308
17.217
9.453
Kilde: Crowdtangle
Youtube
24.491
19.081
12.433
6.177
Kilde: YouTube Analytics
Fremgangen i Facebook-følgere blev på over 30% i 2021. Her skal dog tages det lille forbehold, at
Facebook har ændret optællingsmetoden fra antal ”likes” til antal ”følgere”. Det er uvist, om denne
omlægning har påvirket TV2 Nords tal i den ene eller anden retning. Fremgangen på Instagram blev
på ni procent, mens fremgangen på YouTube blev på 28 %. Alt i alt tilfredsstillende tal.
Disse tal dækker i øvrigt over spændende succeshistorier, ikke mindst på YouTube. En ting er, at
antallet af ”subscribere” har vist flot fremgang på TV2 Nords YouTube kanal, men dem, der bruger
YouTube, gør det massivt. TV2 Nord har således gennem lange perioder af 2021 haft så mange
brugere på YouTube, der har set så meget indhold på YouTube, at det har svaret til mere end
samtlige andre TV2 regioners YouTube brug – tilsammen!
Det er især TV2 Nords serieproduktion af høj kvalitet, der trækker læsset på YouTube. Det drejer sig
om serier som ”Lovens lange snude”, hvor vi følger politihunden Ivans rejse fra hvalp til politihund.
Det drejer sig om en gribende dokumentar som ”Vanja og Arne”, hvor TV2 Nord har fulgt et nordjysk
par i lyst og nød, fra bryllup, gennem Arnes kræftsygdom og frem til hans død. Og det drejer sig om
en serie som ”Er der nogen?”, hvor TV2 Nord er på spøgelsesjagt, og ”Trækkerdrengene”, hvor TV2
Nord nu gennem flere sæsoner har fulgt livets gang blandt unge, der lever og ånder for at dyrke
traktortræk.
Side 24
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0025.png
5.2. Arkiver
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal medvirke til at gøre det muligt for Det Kongelige Bibliotek at give publikum adgang til,
inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og
aktualitetsudsendelser.
TV2 Nord skal af kulturarvmæssige hensyn bevare sine programarkiver.
TV2 Nord skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for bl.a. på denne måde at give borgerne
adgang til sine programarkiver, dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningen mv., herunder
ophavsretsloven.
TV2 Nord skal aktivt arbejde for i videst muligt omfang at kunne gøre TV2 Nord programarkiver
tilgængelige for befolkningen og forskermiljøerne.
På TV2 Nord findes et omfattende båndarkiv indeholdende samtlige indslag, produceret fra
stationens start den 1. april 1989. Først arkiverede vi på Betacam SP og sidenhen på Betacam SX-
bånd. Alt er computer-registreret i stationens nyhedssystem, som blev udskiftet 2019.
I 2021 påbegyndte vi digitalisering af ovennævnte programmer og indslag, der ligger på bånd. Det er
en tidskrævende opgave, da udstyret til afspilning er af ældre dato og skal vedligeholdes meget ofte.
Der er tale om indslag og programmer fra 1 april 1989 til 31 marts 2011. Programmerne lagres
digitalt i formatet H264 -8 megabit. I slutningen at 2021 anslår vi, at ca.10 procent at digitaliseringen
er færdiggjort.
I 2021 har vi færdiggjort arbejdet med at digitalisere manuskripter og rundowns fra tiden før de
computerbaserede nyhedssystemer.
Vi har i 2011 taget et digitalt videoarkiv i brug. Her gemmes alt på harddiske i DVVPRO 50 (MXF
OP-1a). Fra 1. april 2013 optages alt i HD og arkiveres også i HD. Vi tager et snapshot af vores
medie og vores arkiv én gang i døgnet. Dette bliver gemt på en medieserver i anden brandcelle. Vi
har også en ekstern harddisk, som én gang i døgnet vil få et snapshot. På denne måde har vi tre
kopier af vores videomateriale, som vi kan hente frem, hvis situationen skulle opstå.
Desuden er alle stationens udsendelser gemt på dvd frem til 31/12-2015. Disse udsendelser er
arkiveret efter udsendelsesdato. Herefter er alle udsendelser gemt ved vores eksterne video-host
Kaltura, som også står for at gøre vores indhold tilgængelig på nettet.
Ved henvendelse fra forskere eller andre interesserede vil ethvert indslag kunne findes frem ved
søgning på emner og udleveres på et digitalt medie.
Videoarkivet lægges ud på internettet i fuld offentlighed. Fra 1/1 2008 til 31/10 2010 i WMV-format
på www.tv2regionerne.dk og fra 1/11 2010 i det åbne format H264 på www.tv2nord.dk, som kan
afspilles med en videoplayer på hjemmesiden.
Den internetbårne arkivtjeneste, som altså er tilgængelig for danskerne kvit og frit, omtales med
jævne mellemrum i TV2 Nords fjernsynsudsendelser - i form at trailere, som kort og godt gør seerne
opmærksomme på tilbuddet.
Indtil 31/12 2005 fik Statsbiblioteket tilsendt VHS-kopier af TV2 Nords udsendelser. Disse kan
rekvireres på: www.statsbiblioteket.dk/tvradio. Efter 1/1 2006 optager Statsbiblioteket kun uge 46,
hvert år.
Side 25
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 341: Årsregnskab 2021 - TV2 Nord
2556670_0026.png
6. Finansiering
6.1 Hoved- og nøgletal
Side 26