Kulturudvalget 2021-22
Hej Kulturudvalg
Jeg har i forbindelse med mit mobilabonnement hos Telmore også adgang til TV2 Play. Til min store undren
giver dette abonnement ikke adgang til se flowtv/live-streaming på TV2. Det abonnement som jeg har,
svarer til TV2 play’s basisabonnement, som giver adgang til ”Alle
TV 2s on demand-programmer med nyt
indhold og snigpremierer hver dag”. Men hvis jeg skal se TV2 live, så skal jeg tegne et favorit abonnement,
hvor jeg så får adgang til 5 kanaler (TV2, News, Zulu, Charlie og Fri). Det koster så også 60 kr. ekstra om
månedet.
Hvorfor er det overhovedet nødvendigt ? Jeg er ikke interesseret i de 4 andre kanaler.
Af ”Tilladelse til TV 2 DANMARK A/S til
at udøve public serviceprogramvirksomhed 2019-2023”
som er
indgået mellem Kulturministeriet og TV 2 DANMARK A/S fremgår det klart af pkt. 1.7 ”TV
2 distribueres
desuden (både som live-streaming og on demand)
af TV 2 DANMARK A/S via TV 2 DANMARK A/S’
streamingtjeneste, TV 2 Play, hvor det skal være muligt at købe kanalen enkeltvis.”
Men jeg kan ikke vælge
et abonnement, der udelukkende dækker dette behov, selv om jeg ifølge tilladelsen skulle kunne vælge det.
Uddrag af ”Tilladelse til TV 2 DANMARK A/S til at
udøve public serviceprogramvirksomhed 2019-2023”:
1.2. Tilladelsens dækning
TV 2 DANMARK A/S får med nærværende tilladelse ret og pligt til at udøve public service-
programvirksomhed med henblik på udsendelse af én landsdækkende flowtv-kanal, TV 2, med tilhørende
audiovisuelle medietjenester, jf. afsnit 1.7 og 2.2.
For udsendelse af TV 2 gælder de særlige vilkår, som er angivet i afsnit 1.7.
Der skal i programfladen på TV 2 stilles sendetid til rådighed for regional udsendelse af programmer fra de
regionale TV 2-virksomheder, jf. afsnit 2.4. Side 2 TV 2 DANMARK A/S skal markedsføre tv-kanalen under
navnet TV 2. Navnet kan dog ændres med kulturministerens forudgående samtykke.
1.7. Tilgængeliggørelse
TV 2 distribueres efter aftale med Boxer TV A/S via de sendemuligheder, der er tildelt Boxer TV A/S i
henhold til Radio- og tv-nævnets tilladelse af 6. juni 2018. TV 2 distribueres desuden (både som live-
streaming og on demand) af TV 2 DANMARK A/S via TV 2 DANMARK A/S’ streamingtjeneste, TV 2 Play,
hvor
det skal være muligt at købe kanalen enkeltvis. Distribution af kanalen kan herudover ske via aftaler med
distributører på andre platforme (satellit, kabel og andre elektroniske kommunikationsnet).
TV 2 DANMARK A/S skal stille indhold fra TV 2 til rådighed for særlige målgrupper som anført i afsnit 2.2.
Mvh.
Kjeld Andreasen