Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
Åben høring om naturnationalparker, onsdag den 6. april 2022 kl. 9.00-
11.10 i Landstingssalen, Christiansborg
Baggrund
I juni 2020 indgik regeringen en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Alternativet om at skabe mere vild natur til gavn for
Danmarks biodiversitet. Et af initiativerne er forberedelsen af landets to første
naturnationalparker med placering i Fussingø ved Randers og Gribskov i Nord-
sjælland. Med aftale om en natur- og biodiversitetspakke fra december 2020
er der lagt op etablering af yderligere 13 naturnationalparker rundt i landet.
Etableringen af landets nye naturnationalparker er forankret hos Miljøministe-
riet, da det overordnede formål med projektet er at skabe urørte løvskove og
masser af plads til, at vilde dyr og planer kan trives. Dette skal give mulighed
for at opleve naturen på en ny måde,
og opfylde EU’s målsætninger for biodi-
versitet.
Kulturudvalget er opmærksom på, hvorvidt etableringen af naturnationalparker
er en udfordring for det aktive udeliv og de idrætsforeninger m.v., der anvender
de omfattede arealer til udøvelse af deres respektive aktiviteter.
5. april 2022
J.nr.: 22-000251
Formål
Formålet med høringen er at inddrage perspektiver fra foreningsfolk, herunder
idrætsorganisationer, der som følge etablering af naturnationalparker muligvis
vil blive udfordret i forhold til at benytte arealerne. Kulturvalget ønsker bedre
indsigt i de risici, der er forbundet med at opfylde projektets formålet
–
eksem-
pelvis ved indhegning af dele af naturen, så farlige dyr kan leve frit.
Endelig er Kulturudvalget interesseret i løsninger til det videre arbejde, gerne
med afsæt i erfaringer fra andre projekter, der er lykkedes med at finde en
balance mellem hensynet til uberørt natur og hensynet til aktiviteter i naturen.
Medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg inviteres til at deltage i
høringen.
Side 1 | 2