Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 32
Offentligt
Kulturudvalget 2021-22
Til Folketingets Kulturudvalg
Friluftsnetværk Rold Skov anmoder hermed om, hurtigst muligt, at få foretræde for Kulturudvalget.
Friluftsnetværket repræsenterer 32 foreninger og brugergrupper, der har deres base i Rold Skov.
Vi ønsker at udtrykke vores bekymring for, hvordan det aktive friluftsliv vil kunne udfolde sig inden for
rammerne af en Naturnationalpark. Rold Skov huser et stort og mangfoldigt frilufts- og foreningsliv, er en
vigtig rekreativ natur- og kulturhistorisk oase, en driver for bosætning og vækst – og identitetsskabende for
hele lokalområdet.
Rold Skov er samtidig det eneste større offentlige naturområde i Himmerland og det sydlige Vendsyssel, der
ikke allerede er omfattet af adgangsbegrænsninger for det aktive friluftsliv.
Rold Skov har derfor essentiel betydning for mere end 300.000 menneskers muligheder for at være aktive i
naturen i deres hverdag.
Vi vil overfor Kulturudvalget redegøre for nogle af de konsekvenser, det vil få for det aktive friluftsliv, hvis
Rold Skov udpeges til Naturnationalpark:
-
-
Et vidt forgrenet friluftsliv vil ikke længere være sikret en selvstændig ret til at udøve deres
aktiviteter i Rold Skov.
Rebild Kommune har i dag Danmarks højeste foreningsdeltagelse, og den er i høj grad båret af det
aktive friluftsliv. Begrænsninger af aktiviteter i Rold Skov vil få direkte konsekvenser for
foreningslivet – og foreningsdeltagelsen.
Da forslaget til udpegning rammer 70 % af den offentlige del af Rold Skov, og der ikke findes andre
offentlige skove i nærheden, er der ingen reelle muligheder for at ovenstående aktiviteter kan
flyttes til andre placeringer i lokalområdet.
I 2017-2019 blev der årligt udstedt ca. 450 skovtilladelser til afholdelse af løb, stævner, kurser,
events mv. En stor del af disse arrangementer vil ikke længere kunne gennemføres.
Afvikling af aktiviteter blandt store græssere vil indebære varierende grader af risici – og vil være
særligt problematisk for det store børne- og ungdomsarbejde, der foregår i foreningerne
Nogle af Danmarks absolut bedste MTB-spor vil ikke kunne udvikles og fornys, og må måske helt
opgives efterhånden som de trædes ned af de store græssere.
Hvis Rold Skovs særlige landskab og terræn ikke længere kan benyttes til store
breddearrangementer såvel som eliteløb og stævner, vil det have konsekvenser for friluftsidrætter
på både lokalt og nationalt plan.
-
-
-
-
-
Med Venlig Hilsen
Friluftsnetværk Rold Skov
v. Henrik Grøn
Arden Fællesråd, Arden Sportsrideklub (ASR), Skørping Rideklub, Rebild Bakker MTB, Runners DK/Sportsuniverse, Rold
Skov Orienteringsklub, Skovløberne, Rold Skov Gruppe, De Gule Spejdere i Danmark, Rold Skov Heste Laug, Rold Skov
Sporlaug, Rold Skov Cykel Shop (RSCS Cycling), Televom cykelklub, Smartcykler.dk, DDS - Rold Skov Division, Outdoor –
Nord, Aarestrup Gymnastik og Idrætsforening, Søens Folk, St. Økssø, Marianne Køpke - arbejds- og livsmentor,
Islandshesteforeningen Isafold, Aarestrup Spejder, Støvring Motionscykelklub, Aalborg Orienteringsklub, Rold Skov
Skiklub, Aarestrup Rideklub, Hestefolket Himmerland, Rold DH MTB-spor, Rold Skov MTB, Rebild Efterskole - Sport og
Adventure, Danmarks Civile Hundeførerforening, Skørping Idrætscenter, Reden 5 Aalborg, Jens Bang division
KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov vedr. bekymring for, hvordan det aktive friluftsliv vil kunne udfolde sig inden for rammerne af en Naturnationalpark