KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Kopi af L 106 - svar på spm. 84 om kommentar til henvendelsen af 10/3-22 fra Danske Mediedistributører om minimumsimplementering af momsregler for rettighedsorganisationer, fra skatteministeren

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 306
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

15. marts 2022

J.nr. 2021 - 2113

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 106 - Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om

forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse

for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 84 af 10. marts 2022.

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Kopi af L 106 - svar på spm. 84 om kommentar til henvendelsen af 10/3-22 fra Danske Mediedistributører om minimumsimplementering af momsregler for rettighedsorganisationer, fra skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Danske Mediedistribu-

tører, jf. L 106

–

bilag 11.

Svar

I henvendelsen fra Danske Mediedistributører oplistes tre

”principper”, som angiveligt

skulle kunne føre til, at det er muligt og i overensstemmelse med EU-retten at bevare en

momsfritagelse for forvaltningsorganisationer, når de meddeler licens til ophavsrettighe-

der.

De tre principper, som Danske Mediedistributører angiver, er:

1) Momsfritagelsen er personlig i den forstand, at den oprindelige ydelse skal

være frembragt af en momsfritaget kunstner. Meddelelse af licens til

benyttelse af en sådan ydelse er ikke personlig.

2) Muligheden for at benytte en reduceret sats er udtryk for præcis dette. At

ordlyden i de to bilag til direktivet er forskellige, er ikke udtryk for en

tiltænkt forskel

–

muligheden for at fritage er lige så bred som muligheden

for en reduceret sats, fordi modtagelse af royalty er vederlaget for at have

meddelt en licens, og det er momsfritaget, når royalty i sidste ende tilfalder

en momsfri kunstner.

3) Forvaltningsorganisationerne har været momsfritaget hidtil ud fra denne

argumentationskæde.

Kommentar

Hvad angår princip 1 er Skatteministeriet ikke enig i Danske Mediedistributørers udlæg-

ning af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, hvorefter

momsfritagelsen angiveligt er

”personlig”

i den forstand, at den oprindelige ydelse, fx mu-

sikken eller kunstværket, blot skal være frembragt af en momsfritaget kunstner. Med an-

dre ord mener Danske Mediedistributører, at ydelsen i efterfølgende led dermed også bli-

ver momsfritaget.

Der er i flere svar på spørgsmål til L 106, under samrådet den 3. marts 2022 og i redegø-

relsen oversendt til Skatteudvalget den 2. marts 2022 (SAU L 106

–

bilag 10) redegjort for

rækkevidden af momsfritagelsen og Skatteforvaltningens praksis, og jeg vil derfor henvise

dertil. Redegørelsen er i øvrigt udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.

Selv hvis jeg

–

for tankeeksperimentets skyld

–

lagde den udlægning af momsfritagelsen,

som kommer til udtryk i henvendelsen fra Danske Mediedistributører, til grund, ville

Danmark være afskåret fra at indføre den retstilstand, som Danske Mediedistributører

ønsker. Det er nemlig ikke muligt at udvide momsfritagelsen til at omfatte forvaltningsor-

ganisationer, da det ville være en udvidelse i forhold til stand still-bestemmelsen i moms-

systemdirektivet, som den danske momsfritagelse beror på. Der er redegjort mere detalje-

ret herfor i redegørelsen, som jeg kan henvise til.

Side 2 af 4

Hvad angår princip 2 er Skatteministeriet heller ikke enig i Danske Mediedistributørers

udlægning af forholdet mellem den omhandlede momsfritagelse og muligheden for at be-

nytte en reduceret sats. På ny vil jeg henvise til den detaljerede beskrivelse i redegørelsen.

Danske Mediedistributører ses da heller ikke at frembringe nogle retlige anbringender el-

ler anføre retskilder til støtte for deres påstand.

Hvad angår princip 3 om Skatteforvaltningens praksis vedrørende den momsmæssige be-

handling af forvaltningsorganisationer mv. vil jeg også henvise til redegørelsen. Forvalt-

ningsorganisationernes ydelser har hidtil været anset for ikke at udgøre levering mod ve-

derlag (hvilket bl.a. også har fremgået af Skatteforvaltningens Juridiske Vejledning), og de

har derfor været helt udenfor momslovens anvendelsesområde og dermed ikke omfattet

af moms. Skatteministeriet er derfor ikke enig i den ”argumentationskæde”, som Danske

Mediedistributører opstiller.

For en god ordens skyld vil jeg benytte lejligheden til at orientere om, at der efter over-

sendelse af redegørelsen og svaret på SAU L 106 - spm. 53, hvori der er omtalt en af

Skatteministeriet igangsat landeundersøgelse, efterfølgende er indkommet yderligere et

svar fra et EU-land. I svaret, der er modtaget den 9. marts 2022, oplyses

–

i kontrast til de

øvrige tidligere svar fra andre lande

–

at landet anser meddelelse af licens til ophavsret-

tigheder for ikke at være en ydelse, der leveres mod vederlag. Det vil sige, at landet fortsat

vil anse meddelelse af licenser for at være uden for momsreglernes anvendelsesområde og

dermed ikke omfattet af moms.

I den forbindelse vil jeg gerne erindre om, at Danmark er forpligtet til at efterleve EU-ret-

ten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når forvaltningsorganisationer medde-

ler licens til ophavsrettigheder.

Som tidligere oplyst er der derudover 10 lande, der har svaret på Skatteministeriets lande-

undersøgelse, og meddelelse af licens til ophavsrettigheder er momspligtig i 9 lande. I det

10. land udnytter landet stand still-bestemmelsen

–

ligesom Danmark

–

der giver mulig-

hed for at momsfritage kunstneres egen meddelelse af licens, mens forvaltningsorganisati-

onerne er momspligtige. Dette svarer til det foreslåede i L 106.

Jeg vil gerne understrege, at EU-landene hurtigst muligt skal tilpasse deres nationale regler

til domme fra EU-Domstolen, hvilket i dette tilfælde vil sige til dommen i C-501, UCMR

–

ADA, hvor det fastslås, at meddelelse af licens til ophavsrettigheder er levering mod ve-

derlag. Oplysningen om, at et enkelt EU-land på trods af dommen pt. ikke anser ydel-

serne for at være leveringer mod vederlag, ændrer ikke på, at de danske regler og praksis

skal tilpasses hurtigst muligt.

Derudover vil jeg bemærke, at der ikke er noget besynderligt ved, at Skatteministeriet for-

tolker reglerne på skatteområdet, som det fremgår implicit til sidst i henvendelsen fra

Danske Mediedistributører. Det sker på daglig basis på tværs af hele Skatteforvaltningen

og i Skatteministeriet. Skatteministeriet anvender og fortolker reglerne på skatteområdet,

fordi ministeriet har ressortansvaret på skatteområdet, herunder på momsområdet. Det er

Side 3 af 4

en integreret del af opgaverne for ethvert fagministerium, og der findes stor ekspertise

blandt embedsmændene på tværs af Skatteministeriets koncern.

Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at jeg bestemt ikke er enig i, at

”Danmark

forlader en

stand still-bestemmelse på et utilstrækkeligt belyst eller direkte fejlagtigt

grundlag”,

som Danske Me-

diedistributører udtrykker det. Med L 106 præciseres den danske momsfritagelse i over-

ensstemmelse med momssystemdirektivets standstill-bestemmelse, og dermed sikres det,

at momsfritagelsen fortsat kan bevares. Forvaltningsorganisationernes ydelser vil i hen-

hold til den ovenfor nævnte dom fra EU-Domstolen være levering mod vederlag og

momspligtige, da de ikke kan anvende momsfritagelsen for forfattere og kunstnere.

Side 4 af 4