Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 278
Offentligt
2540492_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Notat: Forslag til evalueringskriterier af udlodningsloven
Evaluering af udlodningsloven
1. Baggrund
Den politiske aftale
1
om ændring af udlodningsmodellen blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i januar
2017 med ikrafttrædelse 1. januar 2018.
Udlodningsmidlerne har til formål at støtte almennyttige tiltag. Udlodningsbeløbet fastsættes i dag af
overskuddet fra de to statslige spilselskaber Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet A/S.
Udlodningsmidlerne fordeles i tre grupper:
1. Gruppe 1: Hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud.
2. Gruppe 2: Selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og kulturelle formål samt pulje til visse
idrætsformål.
3. Gruppe 3: Projektmidler under seks ministerområder.
Af den politiske stemmeaftale fremgår det, at udlodningsmodellen skal evalueres tre år efter
ikrafttrædelse, såfremt modtagere i gruppe 3 ikke vil få udlodningsmidler i et år som følge af udviklingen i
overskuddet fra spilselskaberne. I forbindelse med evalueringen blev det yderligere aftalt, at der bl.a. vil
blive set på alternative finansieringskilder til udlodningsloven Udlodningsmodellen skulle således efter
hensigten evalueres i 2021. Evalueringen af udlodningsmodellen blev dog i juli 2021 udskudt til 2022.
I forbindelse med Kulturministeriets kommende arbejde med evalueringen af udlodningsmodellen, vil Det
Private Idrætsforbund i nærværende notat fremsætte konkrete anbefalinger til, hvad en kommende
evaluering bør have fokus på.
Det Private Idrætsforbund består af brancheorganisationen Dansk Fitness & Hesleorganisation (DFHO), De
Danske Danseskoler og Foreningen Private Golfbaner.
2. Problemstilling
I dette afsnit redegøres for nogle af de problemstillinger, der eksisterer i den nuværende udlodningsmodel,
som bør adresseres i en kommende evaluering.
2.1.
Manglende muligheder for nytænkning
De private idrætsaktører bestående af blandt andet fitnesscentre, danseskole, golfbaner yogastudier,
rideskoler, balletskoler mv. danner i dag motionsrammerne for en stor del af de danske idrætsudøvere på
tværs af alder, geografi og sociale forhold. Antallet af danskere, som vælger at dyrke deres motion i privat
regi, har således over de seneste år været støt stigende, hvor bl.a. fitness nu er blevet et af danskernes
foretrukne valg af aktivitet
–
både når det gælder unge, voksne og ældre. Således er fitness eksempelvis
blandt de unge i aldersgruppen 13-15 år mere populært end fodbold. I takt med danskernes øgede brug af
de private idrætstilbud, har de private idrætsaktører også fået en øget betydning for styrkelsen af
idrætsaktiviteten i Danmark og ikke mindst for at fremme sunde motionsvaner for en bredere del af
befolkningen.
1
Stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen,
januar 2017.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 278: Henvendelse af 8/3-22 fra Det Private Idrætsforbund vedr. evalueringen af udlodningsmodellen mv.
2540492_0002.png
Notat: Forslag til evalueringskriterier af udlodningsloven
I dag rummer den nuværende udlodningsmodel dog ikke mulighed for at støtte almennyttige aktiviteter
iværksat af private idrætsaktører på trods af, at de private idrætsaktører i høj grad når nye og flere
målgrupper og i stigende grad er med til at fremme idrætsdeltagelsen bredt i Danmark. Det indebærer
desuden en risiko for, at nye innovative samarbejder og projekter på tværs af idrætten begrænses, og
dermed at der ikke iværksættes nytænkende tiltag, som ville kunne nå flere danskere og nye målgrupper.
2.2.
Manglende evalueringsmekanisme af tildelingernes effekt
Tilsvarende har den automatiske tildeling af midler til gruppe 1 og 2 den konsekvens, at der ikke er
gennemsigtighed om, hvad midlerne anvendes til, ligesom der ikke foretages en systematisk evaluering og
vurdering af tildelingernes værdiskabelse og effekt
–
herunder hvorvidt indsatserne medvirker til styrke
idrætten ved bl.a. at øge idrætsdeltagelsen samt nå flere typer af målgrupper. Det gælder eksempelvis også
spørgsmålet om, hvorvidt tildelingerne til almennyttige tiltag også har en effekt i forhold til at nå de
ressourcesvage grupper, som i mange henseender fortsat står uden for idrætslivet. I dag ved man således
ikke, hvorvidt indsatserne har den ønskede effekt. Der gælder, så vidt vides, alene for støtte til pulje 3
projekter, at der stilles krav om evaluering af indsatserne.
2.3.
Risiko for udsving i midler til gruppe 3
Med ikrafttrædelsen af den nye udlodningsmodel blev det ligeledes vedtaget, at gruppe 1 tildeles midler
før gruppe 2, gruppe 2 tildeles midler før gruppe 3, og gruppe 3 modtager det resterende af de samlede
udlodningsmidler. Det betyder, at hvis der er udsving i overskuddet fra spilselskaberne, risikerer puljen til
projekter i gruppe 3 at blive reduceret. En stor del af midlerne i gruppe 3 går til mindre etablerede,
innovative projekter. Og en eventuel reduktion af midler til gruppe 3 kan således også have en effekt på
udviklingen og innovationen af projekter, der bl.a. ville kunne udbrede idrætten og få flere og nye grupper
til at blive en del af idrætsfællesskabet. Kulturministeriet har fastslået, at gruppe 3 siden ikrafttrædelsen af
udlodningsloven har modtaget et stabilt niveau på omkring 69-77 mio. kr. årligt
2
.
2.4.
Udmøntning af midler fra hestevæddeløb
Som led i stemmeaftalen blev det aftalt, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten udfases efter en
overgangsperiode på fire år. I 2023 reduceres udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten således årligt
med 20 pct. i forhold til 2022
3
, såfremt det kan godkendes af EU-Kommissionen. Af aftalen fremgår det, at
der efter udfasningsperioden skal fastsættes et beløb, som fortsat skal gå til breddeidrætten inden for
hestevæddeløbssporten. De øvrige frigjorte midler fordeles til gruppe 3. Der foreligger dog ikke en endelig
plan over, hvilke typer af tiltag og eventuelle samarbejder de frigjorte midler, som overgår til gruppe 3, bør
anvendes til.
3. Løsningsforslag
På baggrund af ovenstående udfordringer ved den nuværende udlodningsmodel, anbefaler Det Private
Idrætsforbund, at den kommende evaluering af udlodningsmodellen, ud over en vurdering af risikoen for
udsving for gruppe 3, også ser på følgende forhold:
2
3
Pressemeddelelse: ”Udskydelse
af evalueringen af udlodningsmodellen”,
Kulturministeriet, 17. juni 2021.
”Politisk
stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti”,
januar 2017.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 278: Henvendelse af 8/3-22 fra Det Private Idrætsforbund vedr. evalueringen af udlodningsmodellen mv.
2540492_0003.png
Notat: Forslag til evalueringskriterier af udlodningsloven
•
Hvorvidt støtten til idrætsformål har indfriet målene om at styrke idrætten
–
herunder øget
idrætsdeltagelsen
–
samt givet særligt ressourcesvage grupper mulighed for en aktiv hverdag.
Mulighederne for at indarbejde en evalueringsmekanisme i den automatiske støttetildeling, som
styrker gennemsigtigheden af støttens anvendelse og værdiskabelse.
Hvorvidt udlodningsmodellen har fordret nye, innovative samarbejder på tværs af idrætten, og i
hvilken form der evt. har været almennyttige samarbejder mellem den private idræt og
foreningsidrætten i indsatsen for at nå nye målgrupper.
Hvorvidt udlodningsloven i dag muliggør offentlige-private-samarbejder på tværs af idrætten til
igangsættelse af almennyttige tiltag.
•
•
•