KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

17. november 2021

ASJ

Samlenotat

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 29.-30. november 2021

11. Rådskonklusioner om kultur, arkitektur og bebyggede områder af høj kvalitet

som hovedelementer i det nye europæiske Bauhaus initiativ

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

12. Rådskonklusioner om forbedring af europæisk audiovisuelt indholds tilgænge-

lighed og konkurrenceevne

–

side 6

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

13. Kulturarven og retten til kulturarv i relation til bæredygtig udvikling og Euro-

pas fremtid

–

side 10

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

14. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om nøg-

leprincipperne for en europæisk sportsmodel

–

side 13

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

15. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om

livslang fysisk aktivitet

- side 18

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

16. Atleters dobbelte karrierer

–

side 21

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Jour. nr. 9296

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Ad 11. Rådskonklusioner om kultur, arkitektur og bebyggede områder af

høj kvalitet som hovedelementer i det nye europæiske Bauhaus initiativ

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det slovenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om kultur, ar-

kitektur og bebyggede områder af høj kvalitet som hovedelementer i det nye europæi-

ske Bauhaus initiativ.

Rådskonklusionsudkastet skal ses i lyset af bl.a. Rådets kulturarbejdsplan for 2019-

2022, hvor der under prioritetsområdet ”Samhørighed og trivsel” bl.a. er sat fokus

på arkitektur og bebyggede områder af høj kvalitet for alle. Endvidere kan konklusi-

onsudkastet ses som et bidrag til opfølgning på Kommissionens meddelelse fra sep-

tember 2021 om ”Det nye europæiske Bauhaus

Smukt, bæredygtigt, sammen”, der

formulerer ambitionen om at skabe smukke, bæredygtige og inkluderende steder,

produkter og måder at leve på.

Udkastet til rådskonklusioner tager bl.a. afsæt i, at arkitekturen og bebyggede om-

råder afspejler nutidens og fortidens kultur, værdier og måder at leve på. Samtidig

peges der på, at arkitekturen og det bebyggede miljø mere bredt kan være med til at

fremme andre områder som f.eks. bæredygtighed, inklusion og mangfoldighed på

linje med den tværfaglige tilgang i Det nye europæiske Bauhaus initiativ.

På den baggrund lægger konklusionsudkastet op til at anerkende og synliggøre kul-

turens, arkitekturens og bebyggede områders bredere samfundsmæssige rolle, lige-

som udkastet opfordrer til at arbejde med principper om kvalitet, deltagelse og ind-

dragelse i forbindelse med beslutninger om opførelse, renovering og fornyelse af byg-

ninger og bebyggede områder

–

og herved følge op på Det nye europæiske Bauhaus-

initiativ.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte fokus på arkitektur

og bebyggede områder og deres samfundsmæssige betydning, som ligger i god for-

længelse af regeringens ønske om en ny arkitekturpolitik. Initiativet om en ny natio-

nal arkitekturpolitik har flere overlap med rådskonklusionsudkastets temaer og am-

bitioner. F.eks. lægger initiativet op til en helhedsorienteret national arkitekturpoli-

tik baseret på kvalitet, det levede liv og klimaet. Regeringen er enig i, at der på tværs

af medlemslandene er fælles fokusområder og tendenser, når det gælder arkitektur

og fysisk planlægning, hvor det er nyttigt at udveksle ideer, erfaringer og god prak-

sis. Dog finder regeringen, at spørgsmål som tilgange til og principper for det kon-

krete arbejde med arkitektur, byggeri og bebyggede områder bedst håndteres natio-

nalt og lokalt, ligesom det nationale udgangspunkt er med til at sikre den kulturelle

og arkitektoniske mangfoldighed i Europa. Regeringen kan imidlertid tilslutte sig

Side 2

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

det foreliggende konklusionsudkast, der alene rummer opfordringer til medlemssta-

terne og Kommissionen.

Rådskonklusionsudkastet ventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-

tur og sport) den 29.-30. november 2021.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner følger bl.a. op på Rådets kulturarbejdsplan for 2019-

2022; særligt arbejdsplanens prioritetsområde B om ”Samhørighed og trivsel”,

hvorunder der bl.a. lægges særlig vægt på den rolle, som kulturen spiller på lokalt

plan, og på kvaliteten af arkitektur og boligmiljøet.

Rådskonklusionsudkastet følger ligeledes op på meddelelsen om Det nye europæi-

ske Bauhaus-initiativ, som Kommissionen offentliggjorde i september 2021 (KOM

2021) 573). I meddelelsen lægges der bl.a. op til en tværfaglig og deltagerbaseret

tilgang til arkitektur og nutidens udfordringer, herunder inden for klima, inklu-

sion, vækst mv., og der sættes bl.a. fokus på behovet for forbedring af offentlige

rum og steder, hvor mennesker kan mødes.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner tager bl.a. afsæt i, at arkitekturen og bebyggede om-

råder afspejler nutidens og fortidens kultur, værdier og måder at leve på. Samtidig

peges der på, at arkitekturen og det bebyggede miljø mere bredt kan være med til

at fremme andre områder som f.eks. bæredygtighed, inklusion og mangfoldighed

på linje med den tværfaglige tilgang i Det nye europæiske Bauhaus initiativ.

Det understreges, at det er vigtigt at sikre, at renovering af den eksisterende byg-

ningsmasse og skabelse af nye bygninger og områder er af høj kvalitet. Endvidere

fremhæves Det nye europæiske Bauhaus-initiativ og dets fokus på en helheds-

tænkning, bæredygtighed, høj arkitektonisk kvalitet og inklusion.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres på den baggrund, under hensyn til

deres respektive kompetenceområder, til bl.a. at bekræfte kulturens og kulturar-

vens uadskillelige rolle i forhold til det bebyggede og levende miljø samt vigtige

rolle i forbindelse med bæredygtig udvikling, herunder den cirkulære økonomi, so-

cial og territorial samhørighed, miljøet, biodiversiteten og klimamål samt velstand

og trivsel for europæiske borgere.

Endvidere opfordres der bl.a. til at bidrage til en helhedsorienteret forståelse af ar-

kitektur af høj kvalitet og tage hensyn til kvalitetsprincipper for arkitektur og byg-

ningskunst. Derudover opfordres bl.a. til at fremme energieffektivitet under over-

holdelse af kvalitetskriterier og -principper for arkitektur og bygningskunst og til

at udforske muligheder for at bygge boliger, der er til at betale, og som er målrettet

unge og andre befolkningsgrupper. Ligeledes opfordres der til at fremme viden og

kompetencer blandt beslutningstagere, arkitekter, tekniske eksperter og udførende

inden for byggeri om kriterier og standarder for kvalitet i arkitektur og fysisk plan-

Side 3

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

lægning. Desuden opfordres der til at forbedre efteruddannelse og styrke færdighe-

der hos arkitekter, byplanlæggere mv. med henblik på at fremme et bredere per-

spektiv på arkitekturen, der inddrager bæredygtighed, kvalitet og inklusion.

Medlemsstaterne opfordres derudover bl.a. til at skabe sammenhæng og koordi-

nere på tværs af politikområder med henblik på at indlejre en kvalitetsbaseret og

helhedsorienteret tilgang i alle politikker og aktiviteter, der har indvirkning på be-

byggede og levende miljøer.

Der opfordres ligeledes bl.a. til at fremme principperne fra Det nye europæiske

Bauhaus-initiativ, herunder ved at række ud til lokalsamfund og inddrage civil-

samfund, og principperne om cirkulær økonomi i nationale strategier.

Der opfordres endvidere til at etablere rådgivende ekspertgrupper bestående af ar-

kitekter og andre relevante professioner inden for relevante myndighedsområder,

og til at der indføres procedurer for at sikre inddragelse af nødvendige professio-

nelle kompetencer og færdigheder i beslutningsprocesserne omkring udvikling af

det bebyggede miljø mv.

Derudover opfordres medlemsstaterne til at styrke og bakke aktører op, der frem-

mer de kulturelle og kvalitative aspekter af bebyggede og levende miljøer over for

et bredt publikum.

Kommissionen opfordres afslutningsvis til bl.a. at fremme brugen af kvalitetskrite-

rier for arkitektur og bygningskunst i forbindelse med fremtidige investeringer, re-

guleringsrammer og EU-støtteprogrammer. Endvidere opfordres Kommissionen til

at skabe øgede muligheder for forskning, kapacitetsopbygning og sidemandsoplæ-

ring inden for kultur, arkitektur af høj kvalitet og bebyggede områder i alle rele-

vante EU-programmer.

Kommissionen opfordres ligeledes bl.a. til at tage hensyn til den geografiske ba-

lance såvel som den geografiske, klimamæssige, økonomiske, sociale og kulturelle

mangfoldighed i Europa, når strategier, projekter og indsatser under Det nye euro-

pæiske Bauhaus-initiativ formuleres og gennemføres.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 4

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

En vedtagelse af rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller

beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2021. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemssta-

terne. En mindre gruppe af lande, heriblandt fra dansk side, har arbejdet for at op-

bløde det afsnit i udkastet, der indeholdt detaljerede anvisninger på,

hvordan

med-

lemslandene burde styrke fokus på arkitektur og bebyggede områder af høj kvali-

tet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte fokus på arkitektur

og bebyggede områder og deres samfundsmæssige betydning, som ligger i god for-

længelse af regeringens

Tættere på II - Byer med plads til alle,

herunder ønsket om

at udarbejde en ny national arkitekturpolitik. Herudover består udspillet af en

række boligpolitiske initiativer, der skal føre til, at det almene boligudbud forøges

med 22.000 flere boliger. Initiativet om en ny national arkitekturpolitik vil f.eks.

ligesom udkastet til rådskonklusioner fremme en helhedsorienteret tilgang til arki-

tekturen, der er baseret på kvalitet, det levede liv og klimaet.

Regeringen er enig i, at der på tværs af medlemslandene er fælles fokusområder og

tendenser, når det gælder arkitektur og fysisk planlægning, hvor det er nyttigt at

udveksle ideer, erfaringer og god praksis. Dog finder regeringen, at spørgsmål som

tilgange til og principper for det konkrete arbejde med arkitektur, byggeri og be-

byggede områder bedst håndteres nationalt og lokalt, ligesom det nationale ud-

gangspunkt er med til at sikre den kulturelle og arkitektoniske mangfoldighed i

Europa. Regeringen kan imidlertid tilslutte sig det foreliggende konklusionsud-

kast, der alene rummer opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalget.

Side 5

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Ad 12. Rådskonklusioner om forbedring af europæisk audiovisuelt ind-

holds tilgængelighed og konkurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det slovenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om at forbedre

tilgængeligheden og konkurrenceevnen for Europæisk audiovisuelt indhold.

Udkastet til rådskonklusioner adresserer nye markedstendenser som særligt efter

COVID-19 er blevet yderligere styrket og derved udfordrer tilgængeligheden og kon-

kurrenceevnen for europæisk indhold og værker. Det vil sige indhold f.eks. produce-

ret af offentlige og private medieudbydere

–

herunder film- og tv-branchen. Udkastet

til rådskonklusioner tager bl.a. udgangspunkt i den stigende efterspørgsel efter on-

line indhold (f.eks. serieproduktioner) og ændringen af finansieringsstrukturen for

europæisk indhold.

Udkastet til rådskonklusioner adresserer problemstillingen ud fra tre overordnede

fokusområder om A) kulturel mangfoldighed, B) fremme og synliggørelse af europæ-

isk indhold og C) bæredygtighed. Områderne skal samlet bidrage til tiltag, der kan

styrke tilgængeligheden og konkurrenceevnen for europæisk audiovisuelt indhold.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte emnet tilgængelighed

og konkurrenceevne af europæisk audiovisuelt indhold på dagsordenen. Regeringen

støtter konklusionsudkastets ambitioner herom.

Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 29.-30. november 2021.

2. Baggrund

Konklusionsudkastet skal bl.a. ses i lyset af de skiftende markedstendenser, som

er blevet særligt tydelige efter COVID-19, hvor især efterspørgsel på streamingtje-

nesters indhold er steget markant på tværs af Europa. Når forbrugernes efter-

spørgsel flyttes til nye platforme

–

som f.eks. streamingtjenester

–

skal finansie-

ringsmodeller følge med, så europæisk indhold og kultur fortsat kan sikres - og op-

retholde det høje niveau, som eksisterer nu.

På den baggrund tager konklusionsudkastet afsæt i, at en bæredygtig udvikling af

den europæiske audiovisuelle mediesektor i stigende grad er afhængig af, at der

sikres adgang til europæisk audiovisuelt indhold

–

og dermed adgang til den kultu-

relle og sproglige mangfoldighed, der kendetegner europæisk indhold. Mangfoldig-

heden i europæisk indhold vurderes samtidig at være et aktiv for den europæiske

mediesektors konkurrenceevne.

3. Formål og indhold

Side 6

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Rådskonklusionsudkastet har til hensigt at sætte fokus på tiltag i medlemslan-

dene, der kan bidrage til at skabe de bedste vækstmuligheder for europæisk audio-

visuelt indhold.

Til det formål fremhæver rådskonklusionsudkastet følgende elementer som væ-

sentlige for den forsatte udvikling af tilgængeligheden og konkurrenceevnen ift. eu-

ropæisk audiovisuelt indhold: A: kulturel mangfoldighed, B: fremme og synliggø-

relse af europæisk indhold og C: bæredygtighed.

Det understreges bl.a., at det er vigtigt at satse på indhold af høj kvalitet, som af-

spejler

den europæiske kulturelle mangfoldighed

for, at europæiske værker kan lyk-

kes og slå igennem både i og uden for Europa. Adgangen til et mangfoldigt og påli-

deligt indhold vurderes endvidere at være af stor betydning; bl.a. spiller public ser-

vice medierne i Europa en væsentlig rolle for beskyttelse af demokratiske værdier

og den fælles demokratiske samtale. Der henvises til, at regulering om

fremme og

synliggørelse af europæisk audiovisuelt indhold

sigter på at fremme medieplura-

lisme, mangfoldighed, international konkurrenceevne og uafhængig indholdspro-

duktion.

Endelig fremhæves det, at en

bæredygtig udvikling

af mediesektoren er nødvendig

og kræver, at sektoren bygger på kreativitet og mangfoldighed, at indholdet er

både tilgængeligt og synligt, og at sektoren omstiller sig til de digitale udfordringer

og muligheder. I den forbindelse peges på, at globale medieplatforme og onlineud-

bydere har en vigtig rolle ift. at sikre adgang, tilgængelighed og distribution af ind-

hold. Derudover fremhæves, at onlineudbyderne bliver stadigt mere relevante for

den demokratiske debat, den kulturelle mangfoldighed, respekten for grundlæg-

gende rettigheder og værdier og beskyttelsen af mindreårige over for skadeligt ind-

hold.

Konklusionerne indeholder bl.a. følgende opfordringer til medlemsstaterne og

Kommissionen:

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres inden for deres respektive kompeten-

ceområder bl.a. til:

A: Kulturel mangfoldighed

•

Facilitere og understøtte co-produktioner, der særligt tager udgangspunkt i eu-

ropæiske co-produktionsmodeller, som understøtter produktionernes cirkula-

tion inden for EU.

•

Fokusere på måder hvorpå europæisk høj-kvalitets indhold kan sikres en appel

til et bredt publikum.

•

Fremme adgangen til indhold på forskellige sprog og udvikle tekniske løsnin-

ger, som kan fremme sproglig mangfoldighed.

B: Fremme og synliggørelse af europæisk indhold

•

Gennemføre implementeringen af direktivet om audiovisuelle medietjenester

fra 2018 (AVMS-direktivet), der bl.a. lægger op til, at streamingtjenester skal

fremme europæiske værker.

Side 7

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

•

Forbedre og facilitere nem adgang til lovligt indhold på alle europæiske sprog.

Støtte biografdistribution af europæiske værker og festivaler.

Overveje Europas tekniske og digitale suverænitet, særligt i forhold til en pan-

europæisk streamingtjeneste og samarbejde mellem public service medier om

at gøre public service indhold tilgængeligt på tværs af hele Europa, dog under

hensyntagen til ophavsret, konkurrenceret og statsstøtteregler.

Opfordre public service medier til at skabe nye muligheder for uafhængige pro-

ducenter til at udvikle og promovere europæisk indhold.

C: Bæredygtighed

•

Fremme et mere ligeværdig forhold mellem onlineudbydere og platforme på den

ene side og uafhængige producenter og andre rettighedshavere på den anden

side. Dette skal ske ved at fremme praksis for anvendelsen af rettighedsmodel-

ler - og ved at sikre transparens i forhold til data om f.eks. forbrug af audiovisu-

elle værker på platformene.

•

Fremme og understøtte finansieringsmodeller som fokuserer på innovation,

vækst, teknologi mv.

•

Tage de nødvendige skridt til at forhindre adgang til ulovligt audiovisuelt ind-

hold.

•

Diskutere mulige politiske initiativer for at sikre retfærdige reklameregler for

internet og traditionel reklame med hensyn til audiovisuelt indhold.

Kommissionen opfordres derudover, inden for Kommissionens kompetenceområder

og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:

•

At forsætte med at arbejde for, at streamingtjenester skal have en høj andel af

europæisk indhold på deres platforme.

•

Samarbejde med medlemslandende og relevante interessenter om hvordan eu-

ropæisk indhold kan cirkulere på tværs af Europa.

•

Fortsætte den aktive rolle i faciliteringen af implementeringen af AVMS-direk-

tivet via monitorering, rapportering og støtte til medlemsstaterne.

•

Analysere situationen på det europæiske marked med fokus på hovedudfor-

dringer og ubalance ud fra et europæisk perspektiv.

•

Lette den administrative byrde ifm. med adgangen til finansiering af europæ-

isk indhold, samtidig med at krav i den finansielle regulering overholdes fuldt

ud.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 8

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne,

samfundsøkonomien eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2021. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der adres-

serer tilgængeligheden og konkurrenceevnen for europæisk audiovisuelt indhold,

særligt i lyset af ændrede markedstendenser og COVID-19.

Regeringen finder, at der løbende skal fokuseres på sikring og fremme af europæ-

isk indhold på tværs af platforme og distributionskanaler. Dette især i lyset af den

digitale medievirkelighed, hvor europæisk indhold bl.a. er udfordret af konkurren-

cen fra store ikke-europæiske streamingtjenester. Der er fortsat brug for europæisk

kvalitetsindhold, som også er med til at fremme europæisk kulturel og sproglig

mangfoldighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Ad 13. Kulturarven og retten til kulturarv i relation til bæredygtig udvik-

ling og Europas fremtid

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det slovenske formandskab har til kulturdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 29.-30. november 2021 foreslået en politisk drøftelse af kultur-

arvens og kulturarvsrettigheders betydning for bæredygtighed.

Formandskabet har til brug for den politiske drøftelse fremlagt et diskussionspapir,

som opsummerer baggrunden for den ønskede diskussion og formulerer to spørgs-

mål til medlemsstaterne.

1. Hvad mener ministrene er den mest effektive måde at beskytte og fremme kultur-

arvsrettigheder og bæredygtig forvaltning af kulturarv i Europa og resten af verden?

2. Hvilken rolle bør kulturarvsrettigheder spille i forhold til tiltag fra den Europæi-

ske Union

–

både internt i EU og eksternt - i relation til kulturarv?

Regeringen mener generelt, at det er vigtigt at fastholde spørgsmål om kulturarven

som et nationalt anliggende. EU er kendetegnet ved stor mangfoldighed, og regerin-

gen støtter udveksling af viden og erfaringer på kulturarvsområdet

–

særligt på in-

stitutionsniveau og mellem de europæiske medlemsstater.

Alle lande ventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 29.-30. november 2021.

2. Baggrund

Formandskabet henviser i sit diskussionspapir bl.a. til FN’s

2030 dagsorden for

bæredygtig udvikling og mål nr. 11.4. om at styrke beskyttelsen af verdens kultur-

og naturarv. Desuden henvises der til den resolution, som FN’s Menneskerettig-

hedsråd enstemmigt vedtog den 6. oktober 2016, hvor alle stater opfordres til at re-

spektere, fremme og beskytte alles ret til at tage del i kulturlivet, herunder adgan-

gen til kulturarv.

Det slovenske formandskab finder, at principperne og værdierne af kulturarvsret-

tigheder spiller en vigtig strategisk rolle for fremtidens Europa. Ved at henvise til

resultaterne af en formandskabskonference med titlen

Retten til kulturarv som

stimulus for en bæredygtig udvikling, som blev afholdt i Ljubljana den 10.-11. sep-

tember 2021

og et topmøde om europæisk kulturarv, som fandt sted i Venedig den

21.-24.september 2021 vil formandskabet invitere til en åben debat om kulturarvs-

rettigheder som et uundgåelig element i vores demokratier. Disse rettigheder refe-

rerer ikke kun til arkæologisk, landskabsmæssig og immateriel kulturarv, men

også til kulturarv som viden.

Side 10

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

3. Formål og indhold

Ifølge det slovenske formandskab refererer kulturarvsrettigheder ikke kun til ar-

kæologisk, landskabsmæssig og immateriel kulturarv, men også til kulturarv som

viden.

Til brug for drøftelsen har formandskabet stillet følgende spørgsmål:

1. Hvad mener ministrene er den mest effektive måde at beskytte og fremme kultur-

arvsrettigheder og bæredygtig forvaltning af kulturarv i Europa og resten af verden?

2. Hvilken rolle bør kulturarvsrettigheder spille i forhold til tiltag fra den Europæi-

ske Union

–

både internt i EU og eksternt - i relation til kulturarv?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse blandt kulturministrene medfører ikke i sig selv væsentlige

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væ-

sentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, sam-

fundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande ventes at bidrage til den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at kulturarven har stor betydning for et lands sammenhængs-

kraft, fordi kulturarven fortæller os, hvor vi kommer fra, og hvad vi er rundet af

som borgere i et samfund. Derfor prioriteres kulturarven højt i Danmark.

Side 11

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

I forhold til spørgsmålet om rettigheder til kulturarven peger regeringen på, at det

er vigtigt at sikre, at alle borgere har adgang til at opleve og bruge den fælles kul-

turarv. Dette kan på nationalt plan sikres ved dels at beskytte kulturarven i lov-

givningen, dels ved at sikre at der er adgang til at opleve vores fælles kulturarv.

Hvis ikke borgerne i samfundet forstår og kender kulturarven, vil det være vanske-

ligt at opnå en stærk opbakning og de nødvendige ressourcer til at sikre beskyttel-

sen af kulturarven.

Derfor er det vigtigt med en bred og mangfoldig formidlingsindsats af kulturarven

på tværs af geografi, alder og samfundslag. Fra undervisning i skoler, formidlings-

indsatserne i museerne og andre institutioner samt formidling via medier.

I Danmark er museumsloven med til at beskytte store dele af kulturarven. Aktuelt

ønsker regeringen at se på, om den centrale lovgivning i forhold til fortidsminder

skal ændres, så der bliver bedre mulighed for at formidle fortidsminderne. En ar-

bejdsgruppe bestående af eksperter fra museumsverdenen har netop afleveret en

række anbefalinger til lovændringer. Forslagene til lovændringer bygger på en

grundtanke om at ved at formidle og gøre fortidsminderne relevante og mere for-

ståelige for den danske befolkning, kan man bedre sikre en større folkelig opbak-

ning til at prioritere og beskytte fortidsminderne. Altså en form for beskyttelse

gennem formidling og brug.

Hvad angår kulturarvsrettigheder i et europæisk perspektiv, mener regeringen ge-

nerelt, at det er vigtigt at fastholde spørgsmål om kulturarv som et nationalt anlig-

gende. EU er kendetegnet ved stor mangfoldighed, og regeringen støtter udveks-

ling af viden og erfaringer på kulturarvsområdet

–

særligt på institutionsniveau og

mellem de europæiske medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 12

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Ad 14. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i

Rådet om nøgleprincipperne for en europæisk sportsmodel

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det slovenske formandskab har fremlagt udkast til resolution fra Rådet og fra rege-

ringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler karakteriseringen af en euro-

pæisk sportsmodel.

Resolutionsudkastet tager afsæt i værdier, der er karakteristiske for sport i Europa,

herunder nøgleprincipper såsom en pyramidestruktur, der sikrer koordination, åbne

turneringer baseret på kvalifikationer, solidaritet, integritet og frivillige aktiviteter.

Resolutionsudkastet peger på, at værdibaseret organiseret idræt i Europa typisk er

struktureret på et nationalt niveau med ét forbund pr. sportsgren, hvilket giver mu-

lighed for at etablere ensarterede regler og standarder samt respektere konkurrence-

kalendere og kvalifikationer til konkurrencer.

Resolutionsudkastet inviterer medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen

til at bakke op om nøgleprincipperne for en europæisk sportsmodel og til fortsat at

videreudvikle og diskutere modellen. Derudover inviteres der til, at der rettes op-

mærksomhed mod konsekvenserne af lukkede konkurrencer for den organiserede

idræt.

Regeringen vurderer samlet set, at der er taget højde for regeringens forslag og syns-

punkter, idet resolutionsudkastet beskriver en række nøgleprincipper for en europæ-

isk sportsmodel, der også passer ind i en dansk kontekst. Regeringen kan på den

baggrund støtte udkastet til resolutionen, da der i resolutionsudkastet er taget højde

for regeringens ønske om, at en europæisk sportsmodel skal kunne rumme et mang-

foldigt idrætsliv med mange forskellige aktører og idrætsudbydere.

Resolutionsudkastet bakkes op af et overvældende flertal af lande, mens en lille

gruppe lande har vanskeligheder ved at tilslutte sig udkastet. Meget tyder dog på, at

der i en sen fase er nået en kompromistekst, som kan bakkes op af alle medlems-

lande, således at resolutionsudkastet kan blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 29.-30. november 2021.

2. Baggrund

Det slovenske formandskab har som et centralt emne for dets formandskab for om-

rådet for sport valgt at fokusere på den europæiske sportsmodel, der består af en

række nøgleprincipper såsom en pyramidestruktur, der sikrer koordination, åbne

turneringer baseret på kvalifikationer, solidaritet, integritet og frivillige aktivite-

ter.

Side 13

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Af EU-arbejdsplanen for sport (2021-2024) fremgår det ligeledes, at den europæi-

ske sportsmodel er helt central i arbejdet med at beskytte idrættens integritet og

værdier.

Resolutionsudkastet har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under det

slovenske formandskab.

3. Formål og indhold

Resolutionsudkastet fremhæver indledningsvist, at organiseringen af idræt i Eu-

ropa er baseret på foreningsfrihed samt værdier såsom solidaritet mellem forskel-

lige niveauer i idrætten, særligt fra eliteidræt til breddeidræt, retfærdighed, inte-

gritet og ligestilling mellem køn.

Resolutionsudkastet understreger, at specialforbund bør spille en central rolle ift.

at føre tilsyn med organiseringen af deres respektive sportsgrene, og at de på de-

mokratisk vis bør indsamle og forene alle relevante aktørers interesser mhp. at bi-

drage til en sund udvikling af idrætten.

Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyn til nærheds-

princippet, er der i udkastet til resolutionen en række anbefalinger til medlemssta-

terne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.

Resolutionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:

•

bakke op om nøgleprincipperne i den europæiske sportsmodel såsom en

pyramidestruktur, der sikrer koordination, åbne turneringer baseret på

kvalifikationer, solidaritet, integritet og frivillige aktiviteter.

•

anerkende den indsats frivillige, breddeidrætsklubber, familier og lo-

kale fællesskaber leverer til idrætten.

•

der rettes opmærksomhed mod konsekvenserne af lukkede konkurren-

cer for den organiserede idræt.

Resolutionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a. at:

•

bakke op om nøgleprincipperne i den europæiske sportsmodel såsom en

pyramidestruktur, der sikrer koordination, åbne turneringer baseret på

kvalifikationer, solidaritet, integritet og frivillige aktiviteter.

•

fremme samarbejde og dialog med idrætsbevægelsen, atleterne, kom-

mercielle foretagender og andre relevante aktører med idrættens sær-

lige karakter for øje.

•

understøtte idrættens rolle og dens uddannelsesmæssige dimension

som eksempelvis atleters dobbelte karrierer.

Resolutionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a. at:

•

bakke op om nøgleprincipperne i den europæiske sportsmodel såsom en

pyramidestruktur, der sikrer koordination, åbne turneringer baseret på

kvalifikationer, solidaritet, integritet og frivillige aktiviteter.

•

respektere og tilpasse sig kravene i den internationale sportskalender.

Side 14

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

•

forpligte sig til økonomisk solidaritet mellem professionel sport og bred-

deidræt og sikre idrættens integritet.

samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at skabe en bæredygtig

kombination af sport og uddannelse mhp. at sikre atleters trivsel og in-

tegritet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af resolutionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Resolutionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Resolutionsudkastet har været i bred høring ved DGI, Danmarks Idrætsforbund

(DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event Dan-

mark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden (LOA),

Anti Doping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Association

(ISCA).

DFIF, LOA, DGI, ISCA og IDAN anser én organisering eller organiseringsform (py-

ramidestruktur) som et utidssvarende syn på idrætssektoren. De ønsker, at henvis-

ningen til en pyramidemodel undlades, idet den ikke rummer diverse motions-

idrætter og andre bevægelsesformer. Organisationerne mener, at det kun er i gan-

ske få sportsgrene, at der er signifikante, økonomiske bidrag fra den professionelle

idræt til græsrods- og breddeidrætten, hvorfor solidaritet ikke er iboende i en pyra-

midemodel.

DIF mener, at en støtte til resolutionsudkastet, herunder den europæiske sports-

model (pyramidestruktur), er afgørende for, 1) at danske, professionelle sportsklub-

ber, grundet resolutionens opbakning til den åbne ligastruktur, fortsat vil have ad-

gang til eksempelvis Champions League i fodbold, 2) at de danske specialforbund

fortsat kan sikre sig kommercielle indtægter fra deltagelse i EM- og VM-turnerin-

ger, fordi de europæiske og internationale forbund med resolutionen vil nyde en be-

Side 15

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

skyttelse af, at der ikke i fremtiden etableres private verdens- og europamesterska-

ber, hvor indtægterne går til private interessenter fremfor de forskellige nationale

forbund, 3) at mindre danske forbund som eksempelvis Dansk Rugby Forbund eller

Dansk Cricket Forbund kan modtage flere millioner fra deres internationale og eu-

ropæiske forbund, fordi de er i stand til at have VM-turneringer, som giver et så

stor overskud, at de kan dele solidarisk ud af dette som udviklingsstøtte til mindre

lande som Danmark og 4) opbakning til grundlæggende værdier for dansk idræt

om, at sporten skal være demokratisk styret og i forbindelse med afholdelse af me-

sterskaber og konkurrencer være forpligtet til at følge de internationale regler om

anti-doping og anti-matchfixing.

ADD efterlyser, at der lægges mere vægt på de integritetsudfordringer, som idræt-

ten står over for, og at løsningen på idrættens udfordringer bør bekæmpes i tæt

samarbejde med relevante myndigheder og organisationer.

TD og SEDK har ikke afgivet høringssvar.

Resolutionsudkastet er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2021. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til resolutionsudkastet blandt medlemslandene, selvom

resolutionen har været meget omdiskuteret. Imidlertid har en mindre gruppe af

lande ikke kunnet tilslutte sig titlen på resolutionen, fordi de mener, at det bør

fremgå, at der kun er tale om en europæisk sportsmodel for den organiserede

idræt. Heroverfor har en række andre lande ikke kunnet acceptere en sådan æn-

dring. Der er imidlertid i en sen fase fremsat en kompromistekst, der anerkender

mangfoldigheden i medlemsstaternes organisering af idrætten. Det er derfor for-

ventningen, at resolutionen kan blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 29.-30. november 2021.

Fra dansk side er der over for formandskabet rejst flere forskellige forhold vedrø-

rende resolutionen

–

f.eks. at der både skal være plads til elite- og breddeidrætten.

Disse vurderes i høj grad at være imødekommet, da der i resolutionen er taget

højde for regeringens ønske om, at en europæisk sportsmodel skal kunne rumme et

mangfoldigt idrætsliv med mange forskellige aktører og idrætsudbydere.

Fra dansk side er det desuden fremhævet, at udkastet skal afspejle respekt for

nærhedsprincippet og idrættens autonomi. I den forbindelse har man fra dansk

side tilkendegivet en tilbageholdenhed med at instrumentalisere, hvad idrætten

skal bruges til, og forsøgt at præge udkastet i en retning, hvor der kan skabes mer-

værdi på europæisk plan.

Samlet set synes der at være taget højde for regeringens forslag og synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

Side 16

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Under det portugisiske formandskab problematiserede regeringen sammen med en

række andre lande henvisningen til den europæiske sportsmodel, da man dels ikke

anså den europæiske sportsmodel som en veldefineret model, dels ikke fandt den

hensigtsmæssig at anvende i kraft af modellens tidligere ufuldkomne definition.

Efter en bilateral dialog blev der dog indgået et kompromis, således at nærværende

formandskab i samarbejde med medlemsstaterne skulle drøfte, hvad der definerer

den europæiske sportsmodel.

Regeringen har pba. den brede høring forsøgt at balancere de modsatrettede hold-

ninger, der har været til resolutionsudkastet, og der vurderes samlet set at være

taget højde for regeringens forslag og synspunkter. Resolutionsudkastet beskriver

således en række nøgleprincipper ved en europæisk sportsmodel, der også passer

ind i en dansk kontekst. Det gælder særligt nøgleprincipperne vedrørende åbne

turneringer baseret på kvalifikationer, solidaritet, integritet og frivillige aktivite-

ter. Regeringen kan på den baggrund støtte udkastet til resolutionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 17

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Ad 15. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i

Rådet om livslang fysisk aktivitet

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det slovenske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra re-

geringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler livslang fysisk aktivitet.

Konklusionsudkastet tager afsæt i, at fysisk inaktivitet skaber en lang række hel-

bredsmæssige udfordringer for borgere verden over, og at WHO peger på fysisk inak-

tivitet som en af de største risikofaktorer for at dø.

Konklusionsudkastet peger på, at monitorering af borgeres fysik gennem livet vil bi-

drage til at afdække omfanget af problemet i Europa og gøre det muligt at vurdere

effekten af politikker, handleplaner og andre initiativer igangsat på lokalt, natio-

nalt eller EU-niveau.

Konklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægel-

sen til fortsat at fremme og opmuntre borgere til fysisk aktivitet gennem hele livet

ved bl.a. at erfaringsudveksle og anvende ny teknologi.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan,

særligt med hensyn til at starte initiativer og kampagner, der tilskynder til fysisk

aktivitet. Regeringen finder desuden, at konklusionerne indeholder et passende ni-

veau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen og kan på

den baggrund støtte udkastet til konklusioner.

Konklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 30. november 2021.

2. Baggrund

Det slovenske formandskab har som et emne for dets formandskab for området for

sport valgt livslang fysisk aktivitet med særlig fokus på, hvordan monitoreringssy-

stemer af borgernes fysik kan bidrage til at øge fysisk aktivitet.

3. Formål og indhold

Konklusionsudkastet fremhæver indledningsvist, at Europa står over for et betyde-

ligt problem vedr. fysisk inaktivitet, og at COVID-19 har fået problemet til at

vokse.

Konklusionsudkastet pointerer, at fysisk aktivitet er et særdeles vigtigt og effektivt

redskab i forhold til at sikre borgeres fysiske og mentale helbred gennem livet.

Derudover fremhæves monitorering af borgeres fysiske helbred som et helt centralt

værktøj, der kan bidrage til at understøtte effektiv politikudvikling.

Side 18

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til nær-

hedsprincippet, er der i konklusionsudkastet en række anbefalinger til medlems-

staterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:

•

fortsætte med at promovere og opfordre befolkningen til livslang, fysisk

aktivitet mhp. at reducere fysisk inaktivitet.

•

støtte initiativer og kampagner på nationalt, regionalt og/eller lokalt

niveau, der tilskynder til fysisk aktivitet, udvikling af monitoreringssy-

stemer og idrætsdeltagelse.

•

understøtte etablering af tilgængelige og bæredygtige offentlige steder,

der giver mulighed for, at borgere kan være fysisk aktive gennem livet.

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a. at:

•

udforske muligheden for at bidrage til udviklingen af ét harmoniset sy-

stem bestående af data, der muliggør monitorering af fysisk aktivitet

på et europæisk plan.

•

synliggøre konsekvenserne af de samfundsøkonomiske omkostninger

relateret til fysisk inaktivitet.

•

informere medlemslandene og idrætsbevægelsen om relevante finansie-

ringsprogrammer og initiativer i EU, som kan anvendes til at støtte

tværsektorielle projekter relateret til idræt og fysisk aktivitet.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a. at:

•

overveje at benytte sig af gratis platforme, der kan monitorere borgeres

fysiske aktivitet og bidrage til at motivere til livslang, fysisk aktivitet.

•

samarbejde tæt med interessenter fra andre sektorer i forhold til at

håndtere manglende udbud af muligheder for fysisk aktivitet.

•

fremhæve muligheden for at leve et fysisk aktivt liv gennem deres akti-

viteter, projekter og initiativer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Side 19

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Konklusionsudkastet har været i bred høring ved DGI, Danmarks Idrætsforbund

(DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event Dan-

mark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden (LOA),

Anti Doping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Association

(ISCA). Ingen af disse organisationer er vendt tilbage med høringssvar.

Konklusionsudkastet er endvidere blevet udsendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2021. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til konklusionsudkastet. En mindre

gruppe af lande har dog ønsket, at der kom mere fokus på fysisk aktivitet blandt

borgere med et handicap. Derudover har få lande ønsket, at der kun i mindre grad

sættes fokus på nødvendigheden af at monitorere borgeres fysiske aktivitet gen-

nem livet pga. etiske og lovgivningsmæssige udfordringer.

Fra dansk side er det fremhævet, at udkastet skal afspejle respekt for nærheds-

princippet og idrættens autonomi. I den forbindelse har man fra dansk side tilken-

degivet en tilbageholdenhed med at instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges

til, og forsøgt at præge udkastet i en retning, hvor der kan skabes merværdi på eu-

ropæisk plan.

Samlet set synes der at være taget højde for regeringens forslag og synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

Livslang fysisk aktivitet kan bakkes op fra dansk side. Emnet harmonerer med re-

geringsgrundlagets fokus på at fremme børn og unges trivsel. Emnet harmonerer

ligeledes med DIF og DGI's vision "Bevæg dig for livet", som er en ambition om, at

Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025

–

en ambition, som regerin-

gen bakker op om. På den baggrund kan regeringen støtte op om udkastet til kon-

klusionerne.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan,

særligt med hensyn til at støtte initiativer og kampagner, der tilskynder til fysisk

aktivitet. Regeringen finder desuden, at konklusionerne indeholder et passende ni-

veau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen og kan på

den baggrund støtte udkastet til konklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalget

Side 20

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Ad 16. Politisk drøftelse om atleters dobbelte karrierer

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til, at sportsministrene drøfter atleters dobbelte karrierer.

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser

følgende tre spørgsmål:

1. Hvad er der i de enkelte medlemslande sket siden offentliggørelsen af EU-

retningslinjerne om dobbelte karrierer i 2013?

2. Hvilken opfølgende handling kan blive iværksat på EU-niveau vedrørende

atleters dobbelte karrierer i overensstemmelse med EU's arbejdsplan for sport

(2021-2024)?

3. Hvordan bør vi fremadrettet fremme og monitorere sportsudøveres dobbelte

karrierer (eksempelvis atleter og trænere)?

I diskussionsoplægget fremhæver formandskabet bl.a., at medlemslandenes fulde

kompetence ift. sport og uddannelse har ført til forskelle i politikker og bestemmelser

om atleters dobbelte karrierer.

Regeringen er parat til at drøfte atleters dobbelte karrierer, da det er vigtigt at erfa-

ringsudveksle. Regeringen skal i den forbindelse påpege nærhedsprincippet og EU's

understøttende kompetence på området.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 29.-30. november 2021.

2. Baggrund

I 2007 introducerede Kommissionen begrebet "dobbelte karrierer" i sin hvidbog om

sport mhp. at tydeliggøre atleters ret til at kombinere sport med uddannelse/ar-

bejde. I rådskonklusioner om dobbelte karrierer fra 2013 forstås begrebet således,

at atleter kan kombinere deres sportskarriere med uddannelse og/eller arbejde

uden en urimelig personlig indsats. I diskussionsoplægget fremhæver formandska-

bet, at dobbelte karrierer er et komplekst politikområde, der kræver et velstruktu-

reret system, formelle aftaler om omfattende samarbejder og en systematisk moni-

torering af effektiviteten af politikker, programmer og bestemmelser.

Samlet set vurderes den politiske drøftelse om atleters dobbelte karrierer i sport at

bunde i et ønske fra formandskabet om at etablere en europæisk løsning, der støt-

ter op om atleter i forhold til dobbelte karrierer.

3. Formål og indhold

Side 21

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Formålet er at drøfte atleters dobbelte karrierer i sport. Formandskabet har frem-

lagt et skriftligt oplæg med tre spørgsmål, som ministrene opfordres til at tage ud-

gangspunkt i med henblik på deres indlæg på mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet vedrørende den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet vedrørende den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige øko-

nomiske konsekvenser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige kon-

sekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er sendt til orientering hos relevante idrætsor-

ganisationer.

Endvidere er punktet om den politiske drøftelse blevet sendt i høring i EU-special-

udvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2021. Høringen

gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Det politiske diskussionsemne om atleters dobbelte karrierer i sport er vigtigt at

beskæftige sig med for at sikre, at eliteidrætsudøvere ikke dropper ud af uddannel-

sessystemet, så de derved har bedre mulighed for at indgå i samfundet efter deres

sportskarriere.

Regeringen finder, at en europæisk løsning sandsynligvis vil medføre utilsigtede og

uhensigtsmæssige økonomiske og bureaukratiske konsekvenser for medlemslan-

dene og sætter spørgsmålstegn ved merværdien set fra et dansk perspektiv. I Dan-

mark er der kun få atleter, der rejser til et andet EU-medlemsland og samtidig

gerne vil studere. I disse tilfælde finder den nationale eliteorganisation, Team Dan-

mark, en løsning gennem deres internationale netværk.

Side 22

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 29.-30. november 2021

Regeringen finder det relevant at udveksle erfaringer om dobbelte karrierer i sport,

men fra dansk side vurderes der ikke at være behov for en europæisk løsning til at

understøtte atleters liv efter deres sportskarriere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 23