KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Indførsel af bemyndigelse i børneattestloven)

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 23
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2021-22

KUU Alm.del - Bilag 23

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med an-

sættelse af personale m.v.

(Indførsel af bemyndigelse i børneattestloven)

§1

I lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014 foretages følgende æn-

dringer:

Efter

§ 4

indsættes:

»§ 4 a.

Vedkommende minister kan fastsætte regler om den attestudste-

dende myndigheds pligt til orientering af idrættens Udelukkelsesnævn for

seksuelle krænkelser, når idrættens hovedorganisationers medlemmer i

form af de lokale idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærknin-

ger.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Indførsel af bemyndigelse i børneattestloven)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Idrætsforeningslivet udgør en meget stor del af foreningslivet i Danmark,

og idrætten er organiseret på en helt særlig måde sammenlignet med det

øvrige foreningsliv. Idrætten har i kraft af stærke hovedorganisationer og

idrættens organisering indgået i tæt samarbejder på flere områder, herunder

på børneattestområdet. Samarbejdet på området består blandt andet i etab-

leringen af en tværgående kontrolinstans på børneattestområdet i form af

idrættens Udelukkelsesnævn.

Kulturministeriet lægger med lovforslaget op til at ændre reglerne således,

at der skabes en hjemmel, som kan hjælpe idrættens kontrolinstans med at

udgøre et endnu bedre værn for at forhindre krænkelser af børn og unge i

idrætslivet.

Kulturministeriet vil med dette lovforslag støtte op om idrættens hovedor-

ganisationer (Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidræts-

forbund (DFIF)) fælles udelukkelsesnævn for seksuelle krænkelser

(”Ude-

lukkelsesnævnet”).

Jf. Udelukkelsesnævnets regler er lokale idrætsforeninger forpligtet til at

forelægge sager med personer med en børneattest med anmærkninger

(plettet børneattest) for Udelukkelsesnævnet, når foreningerne på trods af

anmærkningerne ønsker at engagere eller ansætte den pågældende. Fore-

lægger idrætsforeningen ikke sagen for Udelukkelsesnævnet, risikerer for-

eningen eksklusion af hovedforbundet, jf. idrættens interne regler.

Formålet med lovforslaget er, at etablere en hjemmel, som giver vedkom-

mende minister bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i bekendtgø-

relse om, at Rigspolitiet skal orientere idrættens Udelukkelsesnævn, når lo-

kale idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Rigspolitiets orientering af Udelukkelsesnævnet vil kunne give nævnet et

overblik over børneattester med anmærkninger på idrættens område. Ude-

lukkelsesnævnet vil dermed bedre kunne bistå lokale frivillige foreninger

med hjælp og vejledning. Samtidig vil Udelukkelsesnævnet få et overblik

UDKAST

over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderinger, samt mulig-

hed for at sanktionere foreninger, som ikke forelægger engagering- og an-

sættelsessager for Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet børneattester

med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere være af-

hængigt af, at den lokale idrætsforening orienterer nævnet. Nævnet vil der-

med kunne kontakte og eventuelt sanktionere de idrætsforeninger, der ikke

af egen drift orienterer nævnet om ansættelses- og engageringssager, hvor

personen har en børneattest med anmærkninger.

2. Lovforslagets baggrund

Kulturministeriet ønsker at sikre en endnu bedre beskyttelse af børn og unge

i idrætslivet, hvilket kan imødekommes ved etablering af en hjemmel, som

gør det muligt at skabe endnu tryggere rammer for børn og unge i idrætslivet

ved, at idrættens Udelukkelsesnævn får bedre mulighed for at kontrollere og

eventuelt sanktionere i forhold til idrætsforeningers håndtering af børneat-

tester med anmærkninger.

Idrættens hovedorganisationerne har i flere år kunnet konstatere, at der bli-

ver udstedt langt flere børneattester med anmærkninger til foreninger end

det antal sager, der bliver forelagt for Udelukkelsesnævnet. Der bliver årligt

indhentet ca. 340.000 børneattester i alt på landsplan. Heraf blev der i 2020

indhentet 149 børneattest med anmærkninger, hvoraf 24 blev indhentet på

idrætsområdet. Der bliver årligt forelagt cirka 4-7 sager for Udelukkelses-

nævnet, hvor foreninger på trods af en børneattest med anmærkninger vil

ansætte eller engagere den pågældende. Problemstillingen er, at Udelukkel-

sesnævnet med de nuværende regler ikke er i stand til at kontrollere, om de

frivillige idrætsforeninger rent faktisk indsender oplysninger til Udelukkel-

sesnævnet, når de ansætter eller engagerer ansøgere med børneattester med

anmærkninger.

Det skyldes, at Udelukkelsesnævnet ikke modtager denne oplysning direkte

fra Rigspolitiet, når foreninger indhenter en børneattest med anmærkninger.

Udelukkelsesnævnet er derfor afhængigt af, at foreningen indsender oplys-

ninger om den indhentede børneattest med anmærkninger.

En anden udfordring i den nuværende lovgivning er, at børneattestens ord-

lyd og fortolkningen af denne kan være vanskelig at tyde for medlemmer i

frivillige foreninger, der ikke nødvendigvis har stiftet bekendtskab med bør-

neattester med anmærkninger før. Stadigt flere børneattester vedrører sær-

UDKAST

lige billeddelingssager (for eksempel

”Umbrella-sagen”),

som i nogle til-

fælde kan kræve en mere generel stillingtagen fra en højere instans med fag-

kendskab.

På idrætsområdet har der i et længere stykke tid været et ønske om at etab-

lere en hjemmel som den ovenfor beskrevne. Det skyldes, at idrættens ho-

vedorganisationer mener, at hvis Udelukkelsesnævnet orienteres direkte af

Rigspolitiet ved foreningers rekvireringer af børneattester med anmærknin-

ger, vil Udelukkelsesnævnet bedre kunne sikre en ensartet og fair behand-

ling i de pågældende sager.

Indsatsen for at imødegå seksuelt misbrug af børn og unge har løbende været

en stor prioritet for skiftende regeringer siden vedtagelsen af

Lov om ind-

hentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

2005. På denne baggrund ser Kulturministeriet behov for at ændre reglerne,

således at der skabes en hjemmel, som kan hjælpe idrætslivet med at få et

endnu mere fintmasket værn mod krænkelser af børn og unge.

Efter Kulturministeriets oplæg, har Justitsministeriet med den seneste æn-

dring af kriminalregisterbekendtgørelsen (BEK nr. 1860 af 23/09/2021),

skærpet reglerne, hvorved de oplysninger, der skal fremgå af børneattesten

om seksualforbrydelser begået mod børn og unge, udvides. Trænere, ledere

eller bestyrelsesmedlemmer med betroet ansvar over for foreningens med-

lemmer må ifølge straffelovens § 223 (den såkaldte

”skolelærerparagraf”)

således ikke have et seksuelt forhold til medlemmer under 18 år. Tidligere

fremgik domme efter "skolelærerparagraffen" kun på børneattesten, hvis det

krænkede barn var under 15 år. Dette er ændret, således at domme efter sko-

lelærerparagraffen, hvor barnet er mellem 15 og 17 år, nu også fremgår af

børneattesten.

Organisationer, der arbejder for børns vilkår, herunder Red Barnet og Bar-

nets Vilkår, har efterspurgt, at idrættens Udelukkelsesnævn orienteres di-

rekte af Rigspolitiet, når idrætsforeninger indhenter børneattester med an-

mærkninger.

Efterspørgslen efter en hjemmel som den ovenfor beskrevne på netop idræt-

tens område bunder i, at foreningsidrætten i Danmark er organiseret på en

helt særlig måde. Foreningsidrætten er overordnet opdelt i tre hovedorgani-

sationer (DIF, DGI og DFIF), der har et tæt samarbejde, og samtidig har

sekretariater med kapacitet til centralt at kunne kontrollere, vejlede og sank-

tionere på børneattestområdet.

UDKAST

Oprettelsen af idrættens tværgående Udelukkelsesnævn i 2013 er et produkt

af idrættens hovedorganisationers tætte, tværgående samarbejde på børne-

attestområdet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

3.1.1. Børneattestlovens formål og sigte

Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale

m.v. (Børneattestloven, jf. Lov nr. 520 af 21/6-2005) blev vedtaget i 2005

og har til formål at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af indsatsen

over for seksuelle overgreb mod børn.

Siden børneattestlovens indførsel har det været lovpligtigt for idrætsforenin-

ger, spejderklubber, daginstitutioner osv. at indhente en børneattest, inden

de ansætter eller beskæftiger en person, der skal have direkte kontakt med

børn under 15 år.

Den 1. juni 2012 blev børneattestloven udvidet, så pligten til at indhente

børneattester også gælder ved ansættelse eller beskæftigelse af personer, der

fast færdes blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå

direkte kontakt med børn.

En børneattest er et dokument, der indeholder oplysninger om afgørelser,

det vil sige domme m.v., om visse seksualforbrydelser begået mod børn un-

der 15 år. De afgørelser, der fremgår af en børneattest, er oplysninger fra

kriminalregisterets efterforskningsdel, som er eller har været optaget i kri-

minalregisterets afgørelsesdel. Ud over domme kan det for eksempel være

tiltalefrafald eller bøder vedtaget udenretligt.

Det er Rigspolitiet, der i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen udste-

der børneattester. Udstedelsen sker efter anmodning fra en arbejdsgiver/en-

gagerende instans og forudsætter accept fra den person, som attesten vedrø-

rer.

Børneattesten minder om en traditionel straffeattest. I modsætning til en

straffeattest, der indeholder oplysninger om flere typer forbrydelser, inde-

holder en børneattest dog kun de oplysninger, der fremgår af kriminalregi-

sterbekendtgørelsens § 36, det vil sige oplysninger om visse seksualforbry-

delser begået mod børn under 15 år. Oplysningerne på en børneattest frem-

UDKAST

går desuden typisk i længere tid

–

men aldrig i kortere tid

–

end det er til-

fældet ved en traditionel straffeattest. Det nærmere tidsrum varierer af-

hængigt af, hvilken type krænkelse og sanktion der er tale om. Domme for

grove sædelighedsforbrydelser fremgår af børneattesten, indtil den registre-

rede fylder 80 år.

I henhold til børneattestloven er det selve indhentelsen af børneattesten, der

er lovpligtig. Det betyder, at det ikke er ulovligt at ansætte en person med

en børneattest med anmærkninger, så længe børneattesten er indhentet. For-

målet med bestemmelsen er således, at ansættelse og engagering skal ske på

et oplyst grundlag.

Børneattestloven er en rammelov, hvor der er fastsat en række bemyndigel-

ser til vedkommende ressortministre, så disse kan fastsætte nærmere regler

på børneattestområdet på deres respektive ressortområder. Det fremgår af

børneattestlovens § 2, stk. 1, under hvilke omstændigheder vedkommende

ministre kan fastsætte regler på børneattestområdet, og i § 3, stk. 1, at regler

om indhentelse af børneattester skal ske i overensstemmelse med de regler,

der gælder for sådanne attester.

Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1 at vedkommende minister kan

fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, inden myndigheder

og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer,

der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med

børn under 15 år, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har ka-

rakter af fast tilknytning. Det fremgår endvidere § 2, stk. 1, 2 pkt., at ved-

kommende minister fastsætter endvidere nærmere regler om indhentelse af

børneattest, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer an-

sætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver

færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå di-

rekte kontakt med disse børn, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesfor-

holdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister kan samtidig

fastsætte regler om tilsyn.

Ti forskellige ministerier har udstedt bekendtgørelser med hjemmel i børne-

attestloven. Det er: Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet,

Sundhedsministeriet, Social- og Ældreministeriet, Forsvarsministeriet, Kir-

keministeriet, Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet

og Justitsministeriet.

UDKAST

Pligten til at indhente børneattester fremgår således af de enkelte bekendt-

gørelser, som førnævnte ressortministre har udstedt med hjemmel i børne-

attestloven.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet ønsker at sikre den bedst mulige beskyttelse af børn og

unge i idrætsforeninger mod krænkelse fra trænere og andre frivillige. Kul-

turministeriet mener, at der er behov for, at idrættens Udelukkelsesnævn kan

få direkte besked, når deres lokale idrætsforeninger indhenter børneattester

med anmærkninger.

Det foreslås, at der med lovforslaget at indsætte en ny bestemmelse i børne-

attestloven, således at vedkommende minister bemyndiges til at sikre, at

Udelukkelsesnævnet får direkte besked, når idrætsforeninger indhenter bør-

neattester med anmærkninger.

Den forslåede ændring af børneattestlovens § 4 a, vil medføre en mere ens-

artet praksis og vurdering af ansættelses- og engageringssager på idrætsom-

rådet i tilfælde, hvor der er indhentet en børneattest med anmærkninger.

Bemyndigelsen kan udmøntes i bekendtgørelse om indhentelse af børneat-

test ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutio-

ner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressort. Udmøntningen af

reglerne i bekendtgørelsen vil give Rigspolitiet hjemmel til at orientere

idrættens Udelukkelsesnævn.

Lovforslaget omfatter en stor gruppe foreninger og medlemmer, da DIF,

DGI og DFIF til sammen har ca. 11.534 lokale medlemsforeninger med i alt

ca. 2.536.000 medlemmer.

For nærmere beskrivelse af lovforslaget henvises til lovforslagets § 2, stk.

3, og bemærkningerne hertil.

Det har været overvejet, om ændringsforslaget burde formuleres således, at

Rigspolitiet også på andre områder end idrætten kan forpligtes til at orien-

tere et centralt organ om sager med børneattester med anmærkninger.

Når der alene lægges op til at indføre ændringen på idrætsområdet, skyldes

det blandt andet, at idrætten synes at have særlige udfordringer, som idræt-

ten har anmodet om at få hjælp til at løse, samt at der eksisterer en fælles

UDKAST

struktur, Udelukkelsesnævnet, der på tværs af idrættens hovedorganisatio-

ner meningsfuldt kan varetage opgaven med at kontrollere, vejlede og sank-

tionere på børneattestområdet.

Det er på denne baggrund, at DIF, DGI og DFIF bakker op om ændrings-

forslaget. Samtidig har flere organisationer, der arbejder for børns vilkår,

herunder Red Barnet og Barnets Vilkår, specifikt efterspurgt, at idrættens

Udelukkelsesnævn orienteres direkte af Rigspolitiet, når idrætsforeninger

indhenter børneattester med anmærkninger.

3.1. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-Par-

lamentets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Forordningen og loven gælder ikke for behandling af personoplysninger

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævel-

sesdirektivet). Retshåndhævelsesdirektivet er gennemført ved lov nr. 410 af

27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger (retshåndhævelsesloven).

3.1.2. Nationale særregler for behandling af personoplysninger

Med den forslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4 a, foreslås det, at

attestudstedende myndighed (Rigspolitiet), skal orientere idrættens Udeluk-

kelsesnævn, når idrættens hovedorganisationers medlemmer i form af de lo-

kale idrætsforeninger, indhenter børneattester med anmærkninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger, er som ud-

gangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om

behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk.

2, om behandling af følsomme personoplysninger og databeskyttelseslovens

UDKAST

§ 8 om behandling af oplysninger om strafbare forhold samt databeskyttel-

seslovens § 11 om behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c,

hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan

ske, når behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger efter de foreslåede be-

stemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 3 og 4, kan ske inden for rammerne

af forordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Det skyldes, at behandling af op-

lysningerne for attestudsteder og Udelukkelsesnævnet er nødvendig for at

overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige i forbin-

delse med at sikre børn og unge mod seksuelle krænkelser i idrætslivet.

Den foreslåede bestemmelse i børneattestlovens § 2, stk. 3, fastsættes som

nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. ar-

tikel 6, stk. 1, litra c.

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 9 er nødvendige, vil dette også kunne ske

i medfør af de foreslåede bestemmelser. Det vurderes, at der med de fore-

slåede bestemmelser vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i sådanne

tilfælde vil være nødvendig af hensyn til en væsentlig samfundsinteresse, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvilket understøttes

af de vigtige målsætninger om at forebygge seksuelle overgreb mod børn og

unge i idrætslivet, der forfølges med lovforslaget. De foreslåede bestemmel-

ser vurderes således at kunne fastsættes inden for rammerne af forordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra g.

De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-

ger er reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 10. Det vurderes i

den forbindelse, at de foreslåede bestemmelser kan rummes inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., hvorefter behand-

ling af de førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a. kan

ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som gi-

ver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

UDKAST

Overordnet vurderes de foreslåede bestemmelser at stå i et rimeligt forhold

til de legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold

af retten til databeskyttelse.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser.

Forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, stiller som nævnt ligeledes krav

om, at der i national ret skal gives passende garantier for den registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder. Det vurderes, at disse foranstaltninger og

garantier bl.a. er sikret ved at Udelukkelsesnævnet kun orienteres om, lokale

idrætsforeningers indhentelse af børneattester med anmærkninger, og der-

med umiddelbart ikke direkte modtager personoplysninger om den registre-

rede.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt taget udgangspunkt

i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttel-

sesforordningen

–

og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning

nr. 1565/2017, del I

–

bind 1, side 147 ff. og side 243-247. For så vidt angår

behandling af personoplysninger for politiets og anklagemyndigheden inden

for det operative samarbejde vurderes bestemmelserne desuden at kunne

fastsættes inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 9 og § 10, stk.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesfor-

ordningen og -loven samt retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæg-

gende principper i forordningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4,

også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de fo-

reslåede bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke et forhold til EU-retten ud over det ovenfor beskrevne

forhold til databeskyttelsesretten.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: […].

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Det følger af artikel 10 i Europa-Parlamentets Og Rådets forordning (EU)

retten

2016/679 af 27. april 2016, at der kan indføres nationale særregler vedr.

behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertræ-

delser. Det følger af artikel 6, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets Og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, at behandling kun er lovlig,

hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende, herun-

der behandling der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 2, stk. 3, ligger inden for, hvad

der er foreskrevet efter Europa-Parlamentets Og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016.

Konsekvenser Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af

for verdensmå- delmål 16.2 i FN's verdensmål.

lene

Er i strid med de

fem principper

for implemente- Ja

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 2 i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af per-

sonale m.v. indeholder regler, der fastsætter bemyndigelser for relevante mi-

nister til at fastsætte regler på børneattestområdet på deres respektive res-

sortområder. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 4 a, at der indsættes en bemyndigelse, så ved-

kommende minister kan fastsætte regler om den attestudstedende myndig-

heds pligt til orientering af idrættens Udelukkelsesnævn for krænkelser, når

idrættens hovedorganisationers medlemmer i form af de lokale idrætsfor-

eninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Den foreslåede bestemmelse § 4 a vil medføre, at Udelukkelsesnævnet, så-

fremt bemyndigelsen anvendes af vedkommende minister, vil kunne få et

samlet overblik over børneattester med anmærkninger på idrættens område.

Udelukkelsesnævnet vil dermed bedre kunne bistå lokale frivillige forenin-

ger med hjælp og vejledning. Samtidig vil Udelukkelsesnævnet få et over-

blik over, om lokalforeninger foretager problematisk vurderinger samt mu-

lighed for at sanktionere foreninger, som ikke forelægger engagering- og

ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet en børneat-

test med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere være

afhængigt af, at den lokale idrætsforening orienterer nævnet.

Det vil med lovforslaget ikke længere være muligt for idrætsforeninger ikke

at forelægge ansættelses- og engageringssagen for Udelukkelsesnævnet, da

Udelukkelsesnævnet vil være orienteret om foreningens rekvirering af en

børneattest med anmærkninger. Nævnet vil dermed kunne kontakte og even-

tuelt sanktionere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift orienterer næv-

net om ansættelses- og engageringssager, hvor personer har børneattester

med anmærkninger.

Formålet med at indføre den nye bestemmelse er, at der skabes en hjemmel,

som kan hjælpe idrættens kontrolinstans på børneattestområdet (Udelukkel-

sesnævnet) med at forhindre krænkelser af børn og unge i idrætslivet.

UDKAST

Der skal med

”børneattester

med anmærkninger”

forstås urene børneatte-

ster

–

altså børneattester med "pletter".

Der skal med "idrættens

hovedorganisationer"

forstås Danmarks Idrætsfor-

bund (DIF), DGI og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF).

Der skal med "orientering" forstås, at attestudstedende myndighed medde-

ler idrættens Udelukkelsesnævn om, at en medlemsforening under idrættens

hovedorganisationer har indhentet en børneattest med anmærkninger. Det

betyder, at Udelukkelsesnævnet alene orienteres om, at der er sket en ind-

hentelse af børneattest med anmærkninger i en forening, som er medlem i

en eller flere af idrættens hovedorganisationer. Det betyder således ikke, at

Udelukkelsesnævnet modtager selve børneattesten med anmærkninger. Det

vil fortsat være den pågældende idrætsforening, som har indhentet børneat-

testen, der modtager denne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om indhentelse af børneattest

i forbindelse med ansættelse af

personale m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 362 af 2. april 2014 fore-

tages følgende ændringer:

» § 4 a. Vedkommende minister

kan fastsætte regler om den attest-

udstedende myndigheds pligt til

orientering af idrættens Udelukkel-

sesnævn for seksuelle krænkelser,

når idrættens hovedorganisationers

medlemmer i form af de lokale

idrætsforeninger indhenter børneat-

tester med anmærkninger.«