Kulturudvalget 2021-22
Til adressaterne på vedlagte høringsliste
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
11. november 2021
Høring over lovforslag om ændring af lov om indhentelse af børneattest i
forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven)
Kulturministeriet har udarbejdet lovforslag om ændring af lov om indhentelse af
børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven)
Kulturministeriet vil med lovforslaget støtte op om idrættens hovedorganisationer
(Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)) fælles
udelukkelsesnævn for krænkelser (”Udelukkelsesnævnet”).
Jf. Udelukkelsesnævnets regler, er idrætsforeninger forpligtet til at
forelægge sager for Udelukkelsesnævnet, når foreningerne på trods af en børneattest
med anmærkninger (altså
en ”plettet” børneattest)
alligevel ønsker at engagere eller
ansætte en frivillig eller træner.
Lovforslaget vil give vedkommende minister bemyndigelse til at forpligte den
attestudstedende myndighed (Rigspolitiet) til at orientere idrættens Udelukkelsesnævn,
når lokale idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.
Udelukkelsesnævnet vil med lovforslaget ikke længere være afhængigt af, at den lokale
idrætsforening orienterer nævnet. Nævnet vil dermed kunne kontakte og eventuelt
sanktionere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift orienterer nævnet om
ansættelses- og engageringssager, hvor personer har en børneattest med
anmærkninger.
Lovforslaget påtænkes fremsat for Folketinget i februar 2022 mhp. ikrafttrædelse d. 1.
juli 2022. Med dette høringsbrev sendes lovforslaget i offentlig høring. Der vedlægges
lovudkast og høringsliste.
Kulturministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest
den 9. december 2021 kl. 12.00.
Dok. nr. 9502