Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2527710_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
11. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 106
Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed
og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og
justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)
Af skatteministeren (Morten Bødskov)
Spørgsmål 65
Af selve lovforslaget ser det ud til, at det er den relativt nye dom fra EU-Domstolen i sag
C-501/19, UCMR – ADA, der bliver brugt som baggrund for lovforslaget og ønsket om
at sikre overensstemmelse mellem direktiv og lov. Denne dom vedrører det rumænske
momssystem, som ikke har en momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed. Spørgsmåle-
ne i sagen var, om kunstnerens meddelelse af licens er økonomisk virksomhed for kunst-
neren. Hvis det ikke var tilfældet, skulle der ikke moms på licensen. Dernæst var spørgs-
målet, om de rumænske forvaltningsorganisationer kunne anses for at formidle i eget
navn og for fremmed regning. Hvis det var tilfældet, skulle forvaltningsorganisationerne
sende en faktura til brugeren af licensen og ikke til kunstneren. EU-Domstolen nåede
frem til, at kunstnerens meddelelse af licens er økonomisk virksomhed, og de rumænske
forvaltningsorganisationer skal anses for at formidle i eget navn og for fremmed regning.
Konkret betyder dommen for de rumænske forhold, at der er moms på kunstnerlicensen,
og at UCMR – ADA skulle sende en faktura til brugeren af licensen i stedet for til kunst-
neren. Da Rumænien som nævnt ikke har en momsfritagelse for kunstneriske ydelser,
forholder EU-Domstolen sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt kunstnerens meddelelse af
licens kan være omfattet af en momsfritagelse og i hvilket omfang. Domstolen forholder
sig tilsvarende ikke til spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsorganisationerne også kan
være omfattet af en momsfritagelse. Begge dele var irrelevante for EU-Domstolens stil-
lingtagen til den rumænske situation. På den baggrund bedes ministeren redegøre for,
hvordan lovforslaget kan være udtryk for en minimumsimplementering af UCMR – ADA,
og hvordan ministeren kan mene, at domstolens præmisser i det lys nødvendiggør en
tilpasning af de danske momsfritagelsesregler.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Birgitte Bergman
(KF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1