Kulturudvalget 2021-22
2.6.2021
Til Folketingets Kulturudvalg
Vi henvender os som en selvstændig erhvervsvirksomhed, der siden 1985 har forhandlet
skytteudstyr til skydesporten.
Det er vores opfattelse, at de udlodningsmidler, der er tildelt DGI og den under DGI hørende forening
”Skydebaneforeningen Danmark”, der driver ”Skyttebutikken”, ikke er anvendt
i overensstemmelse
med vilkårene for tildeling af disse udlodningsmidler (idræts- og almennyttige formål).
Vi finder, at ”Skyttebutikken” drives på ulige markedsøkonomiske vilkår (med støtte via
udlodningsmidlerne til Skydebaneforeningen Danmark), og at den derfor har indtaget en
dominerende markedsposition i en branche med få udbydere af skytteudstyr. Vi uddyber vores
synspunkter i det følgende.
Baggrundsoplysninger om udlodningsmidlerne
Danske Lotteri Spils overskud kaldes udlodningsmidler (blev
tidligere kaldt ”tipsmidler”). Det
fordeles årligt til en lang række formål, herunder idræt og kultur. Fordelingen af udlodningsmidlerne
er fastsat i udlodningsloven. I 2019 var Kulturministeriets andel af udlodningsmidlerne ca. 1.495
mio. kr. Størstedelen af Kulturministeriets andel af udlodningsmidlerne går til de store
idrætsorganisationer i Danmark, herunder DGI, der så selv står for at administrere, og i nogle
tilfælde, fordele midlerne.
Bilag 1
Baggrundsoplysninger om Skydebaneforeningen og ”Skyttebutikken”
Af Skydebaneforeningen Danmarks Årsrapport for 2019 fremgår følgende om foreningen:
”Hvem er Skydebaneforeningen Danmark”
Skydebaneforeningen Danmark, der er den fortsættende enhed af De Danske Skytteforeninger, er en
almennyttig landsorganisation. Foreningens formål er at varetage interesser, der vedrører
medlemmernes skydefaciliteter samt at støtte de faciliteter, som skytteforeninger har. Foreningen
kan yde rådgivning og økonomisk støtte til medlemmernes skydebaner og lignende faciliteter.
Medlemmer er alle skytteforeninger og skydebaneforeninger, der er medlem af DGI inden for det
område DGI Skydning varetager. Skydebaneforeningen Danmark ligger i Vingsted mellem Vejle og
Billund, hvor man har Nordeuropas største og mest omfattende skydebaneanlæg.”
Bilag 2
Alle skytteforeninger og skydebaneforeninger, der er medlem af DGI inden for det område DGI
Skydning varetager, er automatisk medlem af Skydebaneforeningen Danmark. Der er registreret 880
Skytteforeninger med 62.700 medlemmer og 47.000 skytter registreret i DGI Skydning, hvilket i
vores øjne udgør størstedelen af branchens kundepotentiale af sportsskytter i Danmark.
1