Kulturudvalget 2021-22
Aktstykke nr.
21
Folketinget 2021-22
21
Kulturministeriet.
København, den 20. oktober 2021.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i
udmøntningen af sæsonpulje for museer mv.,
jf. Tillæg til aftale om genåbning af generelle kompen
sationsordninger af den 16. december 2020:
Der tilføres 10,0 mio. kr. til § 21.11.68. Pulje- og kompensationsordninger som følge af CO-
VID-19. Udgiften på 10,0 mio. kr. i 2021 finansieres af de på finansloven opførte midler under §
35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
Der etableres materiel hjemmel under § 21.11.68. Pulje- og kompensationsordninger som følge af
COVID-19 ved optagelse af en tekstanmærkning, vedrørende administrationsgrundlaget til tilskud til
at dække driftsunderskud hos kulturinstitutioner med faste attraktioner.
b.
Udmøntning af sæsonpulje til museer mv.
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Al-
ternativet indgik den 16. december 2020 Aftale om tillæg til aftale om genåbning af generelle
kompensationsordninger. I aftalen indgik etableringen af en sæsonpulje for museer mv. på 10,0 mio.
kr. i 2021.
Aftalepartierne er enige om, at midlerne udmøntes som en pulje, der yder ekstraordinært driftstil-
skud som bidrag til at dække driftsunderskud hos kulturinstitutioner med faste attraktioner eller
tilsvarende, som kan dokumentere eller sandsynliggøre et forventet driftsunderskud i 2021.
Driftsunderskuddet skal bl.a. i lyset af COVID-19 kunne tilskrives fald i entréindtægt eller anden
publikumsrettet indtægt i 2021 som følge af fald i antal betalende besøgende (herunder turister) mv. i
forhold til 2019 eller seneste normalår før COVID-19. Hvis særlige forhold, herunder fx midlertidig
lukning, medførte, at 2019 ikke var et normalt år for institutionen i relation til entréindtægt mv., kan
der derved sammenlignes med seneste normalår i stedet.
Puljen målrettes følgende institutionstyper:
– Statsanerkendte museer
– Kunsthaller, der pr. 1. juni 2021 er medlemmer af Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD)
– Zoologiske anlæg, der er godkendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og som har
dyrehold som hovedaktivitet
AK001878